Det sidste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 86:

Forslag til lov om ændring af lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder og visse andre love. (Udvidelse af Institut for Menneskerettigheders kompetence til også at omfatte køn).

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 30.11.2010).

Forhandlingen er åbnet. Fru Ellen Trane Nørby som ordfører for Venstre.

Det her lovforslag har været længe undervejs, er der nok nogen der vil sige. I Venstre vil vi hellere glæde os over, at vi i dag endelig kan behandle L 86 om en udvidelse af kompetencerne for Institut for Menneskerettigheder til fremover også at omfatte køn, herunder varetagelsen af forpligtelserne i artikel 20 i EU's ligebehandlingsdirektiv. Dermed får vi forhåbentlig sat punktum i en flerårig dialog mellem Europa-Kommissionen og Danmark om Danmarks implementering af EU's ligebehandlingsdirektiv og spørgsmålet om et uafhængigt ligestillingsorgan for køn i Danmark. L 86 følger de forpligtelser, der fremgår af EU's direktiv, meget tæt, og derfor vil der også ske en understregning af instituttets kompetencer på kønsområdet i såvel ligebehandlingsloven som ligestillingsloven.

I Venstre støtter vi udvidelsen af Institut for Menneskerettigheders kompetencer, og vi er af den klare opfattelse, at det vil styrke ligestillingsdebatten i Danmark, at der nu sker en styrkelse af hele overvågningen af området. Det bliver Institut for Menneskerettigheder, der fremover vil foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling på grund af køn og offentliggøre uafhængige rapporter om udviklingen af situationen på ligestillingsområdet i Danmark. Det vil efter vores opfattelse helt klart løfte videnniveauet og hele debatten på ligestillingsområdet. Derudover giver lovforslaget jo også instituttet mulighed for at fremsætte henstillinger på ligestillingsområdet, og der vil sikkert komme en række værdifulde anbefalinger fra den kant.

I Venstre har vi været meget optaget af, at kravene fra EU om implementeringen af ligebehandlingsdirektivets artikel 20 ikke endte med at underminere de mange stærke og velfungerende institutioner på ligestillingsområdet, som man har her i Danmark. Her tænker jeg ikke mindst på KVINFO, som det har været meget vigtigt for os i Venstre at få tænkt aktivt ind i hele arbejdet og forløbet. Det er vigtigt, at vi med L 86 bygger videre på den viden og de mange kompetencer, vi allerede har på området, og at vi ikke kommer til at træde dem over tæerne.

Når vi i Venstre har været optaget af bl.a. KVINFO's position fremover, gjaldt det jo også om, at vi sikrede, at den viden og det stærke arbejde, der foregår i det regi, ikke blev justeret på baggrund af de aktiviteter og de ændringer, der nu kommer på området som følge af EU's krav og dialog med Danmark. Vi opfatter i Venstre KVINFO som et stærkt videncenter på ligestillingsområdet og må jo erkende, at det i den proces, der har været, også har været klart, at KVINFO ingen ansatte har med juridisk ekspertise, og at det derfor efter dialogen med EU har været mere naturligt at forankre det i Institut for Menneskerettigheder. I Venstre forventer vi fremover et tæt samarbejde mellem det nye ligestillingsorgan og de øvrige aktører på området, og derfor er vi også tilfredse med, at der nu årligt tilføres 6 mio. kr. ekstra til at løfte hele ligestillingsområdet

Det er efter vores mening et ikke uvæsentligt løft til hele området, fordi det kommer oven på de mange bevillinger, der i forvejen ligger til ligestillingsaktører som Ligebehandlingsnævnet og KVINFO.

Også Ligebehandlingsnævnet vil fortsat bevare sin klare opgave med at afgøre klager og konkrete sager. Det ændres der ikke på med vedtagelsen af L 86. Vi mener også, det er vigtigt, at de konkrete klager fortsat finder vej i et fagretligt system og ved domstolene og ikke i en anden form, som der er nogen der har foreslået. Det nye organ vil på den anden side kunne tage egne sager op, herunder principielle eller mere generelle problemstillinger, og dermed løfte nogle af de konkrete klager til også at handle om generelle tendenser.

Kritikerne vil måske nok påstå, at 6 mio. kr. årligt ikke er nok. I Venstre noterer vi os, at det var det tilsvarende beløb, som Institut for Menneskerettigheder fik tilført, dengang de fik forpligtelsen med at følge opgaverne på det etniske område som følge af et andet EU-direktiv. Dermed er de midler, der tilføres nu, af samme størrelse som hele det område, der handler om den etniske overvågning, som jo på mange måder kan sammenlignes med den opgave, der med L 86 tilføres Institut for Menneskerettigheder. Det nye ligestillingsorgan får med L 86 tilsvarende frihed til selv at organisere arbejdet og prioritere de 6 mio. kr. til ligestillingsopgaven. For os har det været vigtigt, at den frihed ligger hos instituttet, for det er dem, der også bedst kan vurdere, hvad det er for nogle sager, de skal tage op, og hvad det er, de åbent ønsker at belyse for at opfylde ligebehandlingsdirektivet og ligestillingsdirektivet; det er ikke noget, vi fra Folketingets side ligesom skal pege ud, efter hvad vi mener er vigtigst.

Vi ser frem til, at deres fremtidige analyser og rapporter helt sikkert vil skabe debat og vil være med til at bearbejde holdningerne i Danmark og helt sikkert også vil løfte videnniveauet for ligestillingsdebatten i Danmark. Alt i alt synes vi i Venstre, at der er fundet en rigtig god model for implementeringen af opgaven, og derfor bakker vi op om L 86 og håber på, at vi kan få det vedtaget snarest muligt, sådan at aktørerne på området også kan komme i gang med arbejdet, og sådan at den væsentlige opgave, de har med at løfte ligestillingsområdet, kan fortsættes.

Tak til ordføreren.

Jeg skal lige oplyse, at der var en tilhører, der helt åbenbart blev dårlig for et stykke tid siden, og det var et epileptisk anfald. Det er helt under kontrol; der kom også et sundhedsfagligt personale, som er medlemmer af Folketinget, til stede. Så det er bare den oplysning, jeg vil komme med.

Fru Julie Rademacher som ordfører for Socialdemokraterne.

Mange tak. Det er jo glædeligt, at der bliver taget godt hånd om dette, også i Folketingssalen. Det var en lidt chokerende oplevelse.

Men om L 86 vil jeg sige, at jeg er glad i dag; jeg er rigtig glad i den her uge, ikke kun på mine egne vegne, men også på hele ligestillingens vegne. Ministeren har flere gange sagt, at jeg måtte komme i bedre humør, og jeg må indrømme, at i den her uge er det rent faktisk lykkedes ministeren at gøre mig i bedre humør. Så tillykke med det, kunne man sige. Hvorfor? Jeg ved godt, at det ikke altid er nemt at være ligestillingsminister i Danmark, det har ikke altid været nemt, og i min tid herinde, siden 2007 – det er jo trods alt kun 3 år – har vi allerede haft tre, fru Karen Jespersen, den siddende beskæftigelsesminister, fru Inger Støjberg, og så klimaministeren, fru Lykke Friis, der nu er ligestillingsminister. Så jeg tænker: O.k., vi har nu haft en lang kamp for ligestilling siden 2007, og derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu har fået, eller rettere sagt, at det nu ser ud til, at vi får et ligestillingsudvalg i Folketinget. For det er afgørende, at vi netop har de organer, så vi kan mødes på tværs af partierne for at sikre ligestilling i Danmark.

Vi har nu i 8 år, desværre, haft en pinlig sag for Danmark, og det er, at vi ikke har levet op til EU's ligebehandlingsdirektiv. Jeg er opdraget med, at ligestillingen altid har været en dansk kerneværdi; det har været en kerneværdi for det danske velfærdssamfund, og det har været noget, som vi har været rigtig gode til, og også noget, som vores udviklingsminister netop profilerer os på i udlandet. Derfor er det jo rigtig pinligt, når EU gang på gang har måttet minde os om, at vi ikke har haft et uafhængigt organ, der kunne vurdere ligestilling i Danmark. For det er jo rigtig vigtigt, at vi netop har organer, som kan sikre, at vi på tværs af partipolitiske skel får sat en dagsorden om ligestilling. Derfor er vi glade for, at regeringen nu endelig efter over 8 år imødekommer dette EU-ligebehandlingsdirektiv og udvider Institut for Menneskerettigheder til også at inkludere overvågning af ligestilling med hensyn til køn.

Men vi er ikke helt ukritiske i forhold til det forslag, der ligger. Vi mener, at det er lidt problematisk, at man ikke selv kan rejse sager og også kritisere indsatsen inden for ligestilling på nødvendige områder i hele Danmark. Vi finder også, at på visse punkter kunne teksten i det her godt ligge endnu tættere på EU's ord. Samtidig vil jeg også pege på, at det er et helt andet forslag, vi ser, end det, som vi havde engang i Danmark, netop med et videncenter. Der ligger altså ikke en stor videndel i det her, og man må også sige, at den spinkle lønsum på 2,6 mio. kr. jo ikke sådan er prangende.

Så vi er meget, meget glade for, at vi endelig får noget, der kan fremme ligestillingen i Danmark, men vi vil ikke gå helt ukritisk til værks, og vi vil sammen med den øvrige opposition overveje at stille nogle ændringsforslag undervejs.

Tak til ordføreren. Fru Pia Adelsteen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Med forslaget får Institut for Menneskerettigheder bl.a. kompetence til at bistå ofre for forskelsbehandling i forbindelse med deres klager over forskelsbehandling på grund af køn, at foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling på grund af køn, at offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling på kønsområdet.

Forslaget er fremkommet, fordi EU har fastholdt, at Danmark ikke har implementeret EU’s ligebehandlingsdirektiv korrekt, og her har beskæftigelsesministeren så valgt – i øvrigt med egne ord – at klappe hælene sammen og gøre det, som EU siger. Og det vælger beskæftigelsesministeren at gøre, på trods af at det hele tiden har været regeringens opfattelse, at direktivet var korrekt gennemført i dansk lov, idet Institut for Menneskerettigheder, universiteter, sektorforskningsinstitutioner og KVINFO kan foretage uafhængige undersøgelser, fremsætte henstillinger og offentliggøre uafhængige rapporter. Og på trods af at Ligebehandlingsnævnet, som er en administrativ og uafhængig klageinstans, som behandler klager over kønsrelateret forskelsbehandling og bistår klagerne med rådgivning om, hvor og hvordan en sag om forskelsbehandling kan anlægges og føres, ja, så klapper beskæftigelsesministeren hælene sammen og føjer EU.

Lovforslaget bærer da også præg af, at beskæftigelsesministeren egentlig er af den opfattelse, at direktivet er ordentligt implementeret i Danmark. Det understreges af bemærkningen om, at gennemførelsen af ligebehandlingsdirektivet tydeliggøres ved at udpege Institut for Menneskerettigheder som specialiseret ligebehandlingsorgan. Og man kan stille spørgsmålene: Hvorfor have en ekstraudgift på 6 mio. kr. hvert år fremover på noget, som allerede eksisterer? Og hvorfor beholder de institutioner, som efter regeringens opfattelse allerede varetager opgaverne, deres bevillinger?

Dansk Folkeparti støtter ikke forslaget, da vi er af den opfattelse, at direktivet allerede er implementeret korrekt, og vi havde ønsket, at man havde knoklet for sagen.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen ordfører for Socialistisk Folkeparti i salen, nej. Fru Helle Sjelle som konservativ ordfører.

Lovforslag nr. L 86 fra beskæftigelsesministeren har til formål at implementere to EU-direktiver, der handler om ligebehandling og kønsligestilling. Jeg må sige, at i Danmark er vi jo nået rigtig langt med ligestillingen mellem mænd og kvinder. Danske kvinder er blandt de kvinder i hele verden, som er mest aktive på arbejdsmarkedet og dermed bidrager til vækst og velstand, og det skal vi være stolte af.

Vi skal dog også være opmærksomme på, at reel ligestilling mener vi ikke at vi skaber gennem kvindekvoter og andre tvangsmekanismer. Reel ligestilling skaber vi derimod ved at ændre holdninger, normer og værdier. Det tager tid, men det virker.

Hvis vi vedtager lovforslaget, vil det betyde, at Institut for Menneskerettigheder får en række vigtige opgaver på ligestillingsområdet, og jeg vil her fremhæve tre af dem.

For det første skal instituttet overvåge, hvordan det går med ligestillingen i Danmark. Det skal ske ved at udarbejde rapporter og iværksætte undersøgelser. I dag har instituttet samme opgave i forhold til diskrimination på baggrund af race og etnicitet. Fremover vil instituttet derfor også skulle fremsætte henstillinger på ligestillingsområdet ud fra de undersøgelser, som de laver. Et centralt formål er i den forbindelse at opbygge viden, som andre aktører i det danske samfund kan benytte.

For det andet vil instituttet kunne yde bistand til personer, der har været udsat for forskelsbehandling på grund af deres køn. Det kan eksempelvis være bistand til at formulere klager. Det er dog fortsat Ligebehandlingsnævnet, der har kompetence til at afgøre sagerne om kønsbaseret diskrimination, men instituttet vil få mulighed for at hjælpe dem på vej, ligesom instituttet også vil få mulighed for at tage sager op af egen drift.

For det tredje skal instituttet fremme den offentlige debat og dialog om ligestilling mellem kvinder og mænd. Det er en meget interessant og nyttig opgave, som vi Konservative ser meget frem til at Institut for Menneskerettigheder vil løfte. Vi mener som sagt, at reel ligestilling skabes ved hjælp af gode argumenter, som ændrer holdninger, normer og værdier, og ikke gennem statslig tvang og indblanding i private virksomheder.

Samlet set kan vi Konservative støtte forslaget, der giver Institut for Menneskerettigheder nogle nye spændende opgaver på ligestillingsområdet. Derved sikrer vi jo også, at Danmark lever op til de to EU-direktiver, og det var så sandelig også på tide, fristes man til at sige, men vi sikrer, og det er endnu vigtigere, et grundlag for, at ligestillingen i Danmark bliver endnu bedre, og at det sker gennem gode argumenter frem for statslig tvang. Tak.

Tak til ordføreren. Fru Lone Dybkjær som radikal ordfører.

Jeg skal starte med lige at give udtryk for SF's holdning. SF's ordfører, fru Pernille Vigsø Bagge, beklager, at hun ikke kan være til stede her i dag. Hun støtter overordnet set forslaget, men vil selvfølgelig stille nogle spørgsmål og arbejde videre med det i udvalget og nærmere redegøre for sine synspunkter ved andenbehandlingen. Nogle af os kan måske sige det om tredjebehandlingen, men det vil jo så vise sig, alt efter hvordan forløbet bliver.

Så skal jeg gå over til Det Radikale Venstre, og jeg tror, at jeg vil starte med at sige: Godt, vi har EU. Det siger vi i mange forskellige sammenhænge, men det gør vi sandelig også på ligestillingsområdet. EU har gjort mange gode ting for Danmark på dette og andre områder. Jeg kan se, at fru Pia Adelsteen smiler bejaende. Spøg til side, jeg er helt med på, at fru Pia Adelsteen markerede, at hun var lodret uenig. Men jeg synes, at EU har gjort meget godt på det her område, og jeg skal bare nævne, at uden EU havde vi jo ikke fået ligeløn på det tidspunkt, vi fik det. Det kan godt undre, men sådan var det. Vi havde heller ikke haft den omvendte bevisbyrde, som jeg i hvert fald i nogle sammenhænge er stærk tilhænger af, når det drejer sig om at beskytte den svage over for den stærke.

Nu har vi altså også endelig fået et institut, og jeg skal sådan set rose ministeren, fordi ministeren har været i stand til at tage nogle af alle sine ord tilbage og sige: O.k., nu bøjer jeg mig for, at EU synes, det er rigtigt. Det mente ministeren ikke på et tidligere tidspunkt, så jeg vil sådan set sige tak for det, og så skal jeg ikke tvære meget mere i det og sige bedre sent end aldrig. Sådan er det.

Vi har i modsætning til fru Pia Adelsteen ikke den opfattelse, at alt kan lade sig gøre i øjeblikket i Danmark. Det handler jo altså også om, at der et eller andet sted er en rimelig koncentreret indsats med nogle ressourcer, og at man er i stand til at lave nogle programmer og følge nogle mål. Det bliver selvfølgelig en lidt anden indsats, når man har et sådant institut, hvilket ministeren også siger, og det synes jeg er fint og en fin erkendelse. Alt andet lige tilføres der altså midler til området, og det tror vi altså også vil hjælpe. Så jeg tror, at det her institut alt andet lige vil være godt. Jeg kalder det et videninstitut, selv om jeg godt er klar over, at betegnelsen er en anden.

Det er jo så henlagt til Institut for Menneskerettigheder. Man kan sige meget om dem og også meget godt, men de har altså ikke ekspertise på køn. Det er problemet for dem. Omvendt kunne vi, der gerne ville have lagt det i KVINFO, måske også sige, at der kan siges meget godt om dem, men at jura måske ikke er deres stærkeste side. Det kunne jo så meget klart indikere, og det står heldigvis også i bemærkningerne, at der skal være et samarbejde mellem instituttet og KVINFO, og så må vi jo spørge nærmere ind til, hvordan man forestiller sig at det samarbejde kan blive. Det tror jeg er fuldstændig afgørende, for der er ingen af os, der har nogen som helst lyst til at starte totalt fra scratch, og det kan vi jo godt risikere, hvis ikke instituttet får en vis støtte. Lad mig sige det på den måde. Det håber jeg så vil lykkes, og jeg håber også, at instituttet er åbent for et bredere samarbejde, men det er vel også noget, de i hvert fald til en vis grad har indikeret.

Så vil vi under udvalgsarbejdet selvfølgelig også spørge ind til nogle ting. Bl.a. vil vi gerne spørge ind til, hvordan det beløb, der nu er på 6 mio. kr., egentlig er fremkommet, og hvordan man tager en del af det – 2,9 mio. kr., eller hvor meget det nu er – til lønsummen. Hvad er det for nogle beregninger, der ligger bag? Det vil vi selvfølgelig gå lidt nærmere ind i i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Så selv om vi måske nok oprindelig kunne have forestillet os et nyt videncenter på linje med det tidligere videncenter, vil vi også sige, at det her selvfølgelig er et skridt på vejen, og at det alt andet lige vil styrke ligestillingsarbejdet. Så må vi, om jeg så må sige, tage den derfra. På den ene side sidder regeringen jo i den position, at den for en gangs skyld er nødt til at forhandle med andre end DF. På den anden side har regeringen selvfølgelig også den styrke, at det er os andre, der i modsætning til regeringen ønsker, at der laves noget på det her område. Det er jo de faktiske forhold i jernindustrien. Jeg vil sige til ministeren, at vi godt ved, at det her ikke var blevet til noget, hvis EU ikke havde været der. Det er ikke noget, ministeren frivilligt er gået med til. Jeg synes bare, at vi åbent skal konstatere, at sådan er forhandlingssituationen, og så må vi jo tage en snak ud fra det.

Men med de her ord skal jeg give udtryk for en overordnet støtte fra Radikale Venstres side.

Tak til ordføreren. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen som Enhedslistens ordfører.

Blandt dem, der følger med i, hvad der sådan sker på ligestillingsområdet, tror jeg ikke der er nogen, der er i tvivl om, at både Enhedslisten og den samlede opposition længe har kæmpet for at få et egentligt selvstændigt organ, der beskæftiger sig med ligestilling, ikke bare fordi EU siger det, men fordi det er en rigtig god idé, og fordi det er helt afgørende for ligestillingsindsatsen i Danmark.

Man kunne have brugt en model, som vi bl.a. kender fra Norge og Sverige. Vi er helt enige med de mange høringsparter, der i deres høringssvar påpeger, at det altså er et selvstændigt ligestillingsorgan, vi har brug for. Der er ikke nogen tvivl om, at det, regeringen her lægger op til, er bedre end ingenting. Det mener jeg ikke man kan sætte spørgsmålstegn ved, men der er heller ikke nogen tvivl om, at det er en discountmodel. Jeg synes, at hele forløbet omkring det her ligestillingsorgan meget tydeligt viser, at den eneste årsag til, at Venstre og Konservative kommer med det her forslag, er, at EU har pålagt Danmark at gøre det.

Vi er i Enhedslisten helt på linje med bl.a. LO, FTF, Kvinfo, Kvinderådet, Foreningen for Kønsforskning og Magisterforeningen, når de påpeger, at økonomien, altså de 6 mio. kr., der er afsat, simpelt hen ikke slår til. Beløbet ligger også betydeligt under niveauet i Norge, Island og Sverige. Ifølge Magisterforeningens høringssvar blev der – og det er bare sådan en oplysning, jeg kommer med til inspiration – afsat 400 mio. svenske kroner til ligestillingsarbejdet i år 2010 i Sverige. Det sætter jo de 6 mio. kr. i perspektiv, må man sige.

Når Venstres ordfører i sin ordførertale siger, at ordføreren glæder sig til at se analyser og rapporter og glæder sig til, at videnniveauet bliver løftet, vil jeg sige, at det ville jeg også ønske kunne lade sig gøre, men jeg vil tillade mig at tvivle, når det er 6 mio. kr., der er afsat. Vi er i Enhedslisten ligesom en lang række af høringsparterne bekymret for, om ligestillingsorganet udelukkende eller i hvert fald hovedsagelig kommer til at beskæftige sig med den individuelle diskrimination, simpelt hen fordi der ikke vil være ressourcer til at tage fat på opgaven med at analysere de strukturelle barrierer, der forhindrer eller står i vejen for ligestilling i vores samfund. Og man må altså også spørge sig selv, om der virkelig med så lille et budget vil være ressourcer til at foretage de her uvildige undersøgelser af forskelsbehandling på baggrund af køn, som bl.a. Venstres ordfører efterlyser og ser frem til. Institut for Menneskerettigheder får da også lige nævnt i deres høringssvar, at opgavevaretagelsen må ses i lyset af de ressourcer, der er afsat til området, og det er jo så sandt.

Afslutningsvis vil jeg lige sige, at vi er meget enige med bl.a. Foreningen for Kønsforskning i, at transkønnede bør skrives ind i lovgrundlaget, det er der jo også kommet et meget langt høringssvar fra de transkønnedes forening om. Til sidst vil jeg sige, at vi naturligvis er positivt indstillet, fordi det er en forbedring i forhold til den nuværende situation, men vi har en lang række spørgsmål, og som bl.a. fru Julie Rademacher fra Socialdemokraterne sagde i sin ordførertale, regner vi med, at der kommer en række ændringsforslag fra oppositionen i løbet af udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Så er det beskæftigelsesministeren.

Jeg vil først og fremmest gerne takke ordførerne. Jeg takker meget for, at der er forståelse for, at det er nødvendigt, at der bliver oprettet et uafhængigt ligestillingsorgan for køn. Regeringen mener, at Institut for Menneskerettigheder vil være bedst til at løse opgaven, fordi instituttet allerede har opgaven i forhold til race og etnisk oprindelse.

Vi har fået en åbningsskrivelse fra Kommissionen og senere en begrundet udtalelse, som vi selvfølgelig har valgt at følge. Det er det, flere ordførere fra hvert sit udgangspunkt har været inde på. Med lovforslaget imødekommer vi Kommissionens pålæg til regeringen om at sikre, at der er et uafhængigt ligestillingsorgan for køn.

Vi giver Institut for Menneskerettigheder den nødvendige kompetence til at opfylde de forpligtelser, der følger med artikel 20 i det ligebehandlingsdirektiv, som der ligger. I artikel 20 stilles der krav om, at medlemsstaterne sikrer ofre for forskelsbehandling bistand i forbindelse med deres klager over forskelsbehandling på grund af køn. Der er en tilsvarende bestemmelse i ligestillingsdirektivets artikel 12. Efter direktivet skal medlemsstaterne endvidere sikre, at der er organer, der har kompetence til at foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling på grund af køn, offentliggøre uafhængige rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende kønsområdet.

Med lovforslaget skal Institut for Menneskerettigheder fremover overvåge kønsområdet, på samme måde som instituttet allerede i dag har kompetence til at overvåge forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse. Da forpligtelserne efter artikel 20 og artikel 12 gælder både inden for og uden for arbejdsmarkedet, foreslås der også indsat en bestemmelse om instituttets kompetence på kønsområdet i ligebehandlingsloven og i ligestillingsloven.

Som det er tradition i forbindelse med gennemførelse af direktiver, er der tale om en direktivnær gennemførelse, og derfor går lovforslaget ikke videre end de to direktivbestemmelser. Lovforslaget følger nøje direktivteksten, og instituttet skal derfor ikke udføre opgaver som f.eks. indsats i forhold til beskyttelse eller andre kriterier, der ikke er nævnt i direktiverne.

Jeg ser frem til arbejdet i Det Politisk-Økonomiske Udvalg og stiller naturligvis beredvilligt op, når det gælder om at svare på spørgsmål, såvel mundtlige som skriftlige.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Det Politisk-Økonomiske Udvalg. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.