L 84 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 15/12-10 fra CPH Revision ApS

Skattefri virksomhedsomdannelse til udenlandsk selskab:I L84 § 9 er det tilkendegivet, at der kan foretages skattefri virksomhedsomdannelse til alle selskaberomfattet af artikel 3 i direktiv 2009/133/EF.Er denne ændring sket i erkendelse af, at det er EU-ulovligt at give danske selskaber monopol på at væredet modtagende selskab i en skattefri virksomhedsomdannelse?Artikel 3 i direktiv af 2009/133/EF omfatter også danske SMBA-selskaber og danske FMBA-selskaberomfattet af § 3 i lov om erhvervsdrivende virksomheder.Er Skatteministeren enig i, at der nu også kan ske skattefri virksomhedsomdannelse til danske SMBA-selskaber og danske FMBA-selskaber?Hvordan praktiseres en skattefri virksomhedsomdannelse til et SMBA-selskab, når der ikke må skeformueforskydning?Lad os antage, at 3 personer har et I/S, med ejerandel på 25 %, 25 % og 50 %. De vil nu gerne foretage enskattefri virksomhedsomdannelse til et SMBA-selskab. Men lov om erhvervsdrivende virksomhederforeskriver, at der ikke må ske overskudsfordeling efter indskud. Løbende overskud skal fordeles ligeligtuanset ejerandel/indskud.

Kan problemet løses via en aktionæroverenskomst således, at der de facto ikke sker nogenformueforskydning?Er ministeren også enig i, at der kan ske skattefri virksomhedsomdannelse til australske skuffe-aktieselskaber, hvis disse skuffe-aktieselskaber er født med dansk ledelse, og dermed fra fødslen eromfattet af selskabsskatteloven § 1, stk. 6.?I lovbemærkningerne står der:”De udenlandske selskaber, der således foreslås omfattet af virksomhedsomdannelsesloven, sidestillesogså i andre sammenhænge med danske aktie- og anpartsselskaber. Eksempelvis sidestilles de pågældendeudenlandske selskaber med danske aktie- og anpartsselskaber i relation til fusionsskattelovens regler.”Erkender skatteministeren nu, at et australsk aktieselskab, der bliver skattemæssigt hjemmehørende iDanmark, kan indgå i en skattefri fusion med et dansk anpartsselskab.?Hvis ja, hvordan skal en sådan fusion gennemføres i praksis, da der ikke er selskabsretlige fusionsregler tilat implementere fusionen med? Jeg tænker her på, om modellen, der er beskrevet i ligningsvejledningen,kan benyttes. Her står der:“Andelsselskaber kan i henhold til lov om erhvervsdrivende virksomheder kun opløses ved likvidation.En likvidation af et andelsselskab kan selskabsretligt gennemføres ved, at det indskydende selskabsaktiver og passiver (med kreditorernes samtykke til debitorskiftet) efter udløbet af proklamaet overførestil det modtagende selskab, der vederlægger andelshaverne i det indskydende selskab ved ombytning afderes andele i det indskydende selskab med andele i det modtagende selskab, hvorefter det tommeselskab slettes. Selvom det indskydende selskab således formelt set likvideres, er fremgangsmåden ioverensstemmelse med definitionen af en fusion, og fusionsskattelovens regler kan derfor anvendes.”

Selskabsloven § 1, stk. 1, nr. 2 (SMBA-selskaber og FMBA-selskaber)I L 84 § 8 nr. 1 er det tilkendegivet, at SMBA-selskaber og FMBA-selskaber (selskaber omfattet af § 3 i lovom visse erhvervsdrivende virksomheder), nu bliver omfattet af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2, ogder skrives:”Hvis et selskab med begrænset ansvar er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, kanselskabet derfor ikke være omfattet af bestemmelsen om selskabsskattepligt i selskabsskattelovens § 1, stk.1, nr. 2. Det skyldes, at selskabet – som omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder – ikkemå fordele overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital. Selskabet kan efter omstændighedernei stedet være omfattet af bestemmelsen om foreningsbeskatning i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.”Dette må bero på en misforståelse. Ifølge Erhvervs- og selskabsstyrelsen har det altid været således, at etSMBA-selskab ikke kan fordele løbende overskud i forhold til indskudskapitalen, men dette har ikkeforhindret SMBA-selskaber i at være omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2. Argumentet har her været, at hvis blotlikvidationsprovenuet fordeles i forhold til den indskudte kapital, så er dette tilstrækkeligt til at blive

omfattet af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2. AMBA-selskaber (§ 4 i lov om erhvervsdrivendeselskaber) har således også været omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, blot de fordelte likvidationsprovenu iforhold til ejerskab.Det samme var tilfældet, hvis indskuddet skulle forrentes med væsentlig mere end mindsterenten.Derudover har praksis været, at hvis SMBA-selskabet de facto fordelte efter indskudt kapital, så blev manogså omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2. F.eks. hvis to personer hver ejer 50 % af et SMBA-selskab, så bliveroverskud også de facto fordelt efter indskud, uanset vedtægterne foreskriver, at der skal være ligeligfordeling af overskud – uanset indskud og ejerandel.Overskudsfordelingen i SMBA-selskaber kommer kun til at afvige fra aktie- og anpartsselskaber, hvisejerne ikke har foretaget lige store indskud, hvilket i realiteten aldrig skete. Hvilken aktionær vil foretageet forhøjet indskud, hvis han ikke bliver belønnet udbyttemæssigt eller stemmemæssigt?Ligeledes har praksis været derhen, at hvis ejerne havde indgået en aktionæroverenskomst, der de factomedførte, at overskud blev fordelt efter ejerandel/indskud, så faldt det også ned i selskabsskatteloven § 1,stk. 1, nr. 2.Den afgørende sondring i praksis har blot været, hvorvidt SMBA-selskabet har flest lighedstegn medaktie- og anpartsselskaber eller flest lighedstegn med foreninger.Erhvervs- og selskabsstyrelsen har også gennem mange år accepteret overskudsfordeling efter indskud,blot alle medlemmerne havde foretaget samme indskud, og der dermed de facto skete en ligelig fordelingaf overskud.Derudover er alle nuværende SMBA-selskaber og FMBA-selskaber i SKATs systemer registreret somhørende til § 1, stk. 1, nr. 2. Men skal SKATs udmelding forstås derhen, at alle de nuværende SMBA-selskaber og FMBA-selskaber, der er omfattet af § 3 i lov om erhvervsdrivende selskaber, nu skalbeskattes som foreninger, og de derfor er fejlregistreret i SKATs system?Hvordan skal denne overgangsbeskatning foretages, og vil man udarbejde en genoptagelsesvejledning?Mener skatteministeren, at de nuværende AMBA-selskaber, der er omfattet af selskabsskatteloven § 1,stk. 1, nr. 2, fordi likvidationsprovenuet fordeles efter indskud, nu bliver overflyttet tilforeningsbeskatning?Hvordan skal denne overgangsbeskatning foretages, og vil man udarbejde en genoptagelsesvejledning?Hverken danske eller udenlandsske anpartsselskaber behøver at fordele overskud efter ejerandel ellerindskudsandel. Betyder de nye regler, at et udenlandsk anpartsselskab, der bliver skattemæssigthjemmehørende i Danmark, men som i vedtægterne fordeler overskuddet ligeligt blandt medlemmerne –uanset ejerandel og indskud, skal beskattes som en forening og altid har skullet det?

Hvordan mener mimisteren, at et § 2C selskab skal beskattes, hvis det har ledelsens sæde udenforDanmark og al aktivitet udenfor Danmark.? Spørgsmålet er selvfølgelig lidt hypotetisk derved, atskattefriheden allerede følger af selskabsskatteloven § 8, stk.2, men er selskabet stadigvækhjemmehørende i Danmark, og skal der indsendes en selvangivelse?Hvis § 2C selskabet har ledelsens sæde i Malta, der også beskatter K/S-selskaber som aktieselskaber, hvadbliver så konsekvensen?. Hvis § 2 C selskabet har ledelsens sæde i England, der anser § 2C selskabet somtransparent, hvad er så konsekvensen?Skatteministeren bør nok præcisere, at § 2C selskaber, der har ledelsens sæde i et EU-land eller DBO-landikke anses for hjemmehørende i Danmark.

CPH revision ApS