Skatteudvalget 2010-11 (1. samling)
L 84 Bilag 34
Offentligt
969236_0001.png
969236_0002.png
969236_0003.png
969236_0004.png
969236_0005.png
969236_0006.png
J.nr. 2010-511-0045Dato: 14.03.2011
TilFolketinget - Skatteudvalget

L 84 - Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, sel-

skabsskatteloven og forskellige andre love (Opfølgning på harmonise-

ringen af selskabers aktieafkastbeskatning m.v.)

Hermed sendes svar på henvendelse af 10. marts 2011 fra Foreningen afStatsautoriserede Revisorer (L 84 – bilag 30).
Peter Christensen/ Lise Bo Nielsen
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har gennemgået Skatteudvalgets betænkning af 2.marts 2011, som giver anledning til nedenstående kommentarer.

Indeholdelse af kildeskat

FSR opfordrede i henvendelsen af 4. februar 2011 til, at der rettes henvendelse til Erhvervs-og Selskabsstyrelsen for at få afklaret de regnskabsmæssige og selskabsretlige problemstil-linger den foreslåede ændring til ABL § 4 A, stk. 6 kan få. Dette er efter FSRs oplysningerikke sket. FSR skal derfor gentage sin anmodning, således at det sikres, at de foreslåederegler kan fungere i sammenhæng med de almindelige regnskabsmæssige og selskabsretli-ge regler.

Kommentar:

Skatteministeriet finder ikke, at der er behov for at rette en sådan henvendelse til Erhvervs-og Selskabsstyrelsen.Efter Skatteministeriets opfattelse er det naturligt, at der opstår en fordring, når mellemhol-dingselskabet afholder aktionærernes udgifter. Dette skal sikre, at den indeholdte udbytte-skat ikke reducerer udbyttet for de øvrige aktionærer i mellemholdingselskabet.Den foreslåede regel svarer i princippet til reglerne ved sambeskatning i selskabsskattelo-vens §§ 31-31C, hvor der automatisk opstår fordringer ved underskudsudnyttelse og nåradministrationsselskabet betaler skatten på vegne af de sambeskattede selskaber. Endviderefindes en sådan lovbestemt forpligtelse ikke at være strid med det selskabsretlige forbudmod aktionærlån.Det bemærkes, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke er kommet med bemærkninger tilforslaget i forbindelse med den eksterne høring.

Koncerninterne fordringer – ændringsforslaget af 7. februar 2011 nr. 9

FSR har noteret sig, at skatteministeren har trukket ændringsforslag nr. 9) vedrørende op-gørelse af gevinst og tab på koncerninterne fordringer tilbage, idet de principper, som be-stemmelsen er baseret på, ikke fungerer i forhold til koncerninterne fordringer i fremmedvaluta, hvor der er delvis fradrag for tab (nemlig for tab som følge af valutakursændringer).Baggrunden for ændringsforslaget vedrørende opgørelse af gevinst og tab på koncerninter-ne fordringer var, at der er behov for en særlig regulering af, hvorledes lagerprincippet an-vendes på koncerninterne fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 4, stk. 1, idet der ikkeer fradrag for tab på sådanne fordringer. Det anføres bl.a. i bemærkningerne til ændrings-Side 2
forslaget, at den foreslåede bestemmelse skulle sikre, at tab på koncerninterne fordringerkan fradrages i det omfang, der sker beskatning af gevinst på fordringen.Det problem, som den foreslåede bestemmelse skulle afhjælpe, er illustreret i henvendelsenfra KPMG med følgende eksempel i bilag 6 til lovforslaget (side 12 og 13):Et moderselskab har en fordring på et datterselskab, som i år 1 nedskrives med 100 svaren-de til markedsværdien af fordringen. I år 2 tilbageføres nedskrivningen, da fordringen igenvurderes at være kurs pari værd. Under det gældende lagerprincip i kursgevinstloven vilnedskrivningen på 100 ikke være fradragsberettiget, hvorimod opskrivningen på 100 i år 2risikerer at være skattepligtig, hvis der ikke indføres en særlig bestemmelse.FSR er enig i, at det ændringsforslag der nu er trukket tilbage ville kunne give problemer irelation til valutakursgevinster og valutakurstab. Der er efter FSRs opfattelse behov for, atSkatteministeren fremsætter et nyt ændringsforslag, der kan afhjælpe de problemer, som detoprindelige ændringsforslag skulle afhjælpe.Det er efter FSR’s opfattelse ikke en rimelig situation, hvis et selskab som følge af lager-princippet kan blive beskattet af gevinster, det aldrig har haft, på koncernfordringer. Dennesituation vil opstå i det ovenfor omtalte eksempel, hvis det er således, at selskabet i år 2 erskattepligtig af opskrivningen på 100. I så fald synes den eneste udvej at være, at selskaberikke vælger lagerprincippet på koncernfordringer. For mange selskaber er dette imidlertidikke administrativt hensigtsmæssigt, idet der så skal foretages særskilte opgørelser – for-dring for fordring – af realiserede kursgevinster og tab (herunder valutakursgevinster ogtab) på koncernfordringer.FSR skal anmode skatteministeren om at redegøre for, hvorvidt han er enig i, at et selskab –efter at ændringsforslag nr. 9) er trukket tilbage - kan risikere at komme i den ovenfor be-skrevne situation, hvor det som følge af lagerprincippet bliver beskattet af avancer som al-drig realiseres. Hvis ministeren er enig heri, skal FSR opfordre ministeren til at fremsætteet ændringsforslag, der afhjælper det beskrevne problem. Man kunne eventuelt indføre ad-gang til på koncernfordringer at anvende lagerprincippet udelukkende på valutakursæn-dringer (som var gældende frem til 2010).

Kommentar:

Ændringsforslaget,hvorved der blev foreslået indsat en ny bestemmelse i kursgevinstloven (§25 A), blev trukket tilbage, idet det havde som konsekvens, at der ikke ville være fradrag forvalutakurstab på koncerninterne fordringer i fremmed valuta ved anvendelse af lagerprincippet.Det oplagte ville selvfølgelig have været blot at erstatte ændringsforslaget med et nyt ændrings-forslag, der tager højde for denne problemstilling. Når dette ikke skete, er årsagen, at det blevvurderet, at en regulering, der skal tage højde for en kombination, hvor tab på en fordring skalopdeles i en ikke-fradragsberettiget del og en fradragsberettiget del, ville blive så kompliceret,at det hverken ville blive til at administrere eller kontrollere.
Side 3
Uagtet at dette kan føre til, at det kan være mindre interessant at vælge at anvende lagerprin-cippet på koncerninterne fordringer, er det fortsat opfattelsen, at indførelse af en særdeles kom-pleks regulering ikke er hensigtsmæssig. Det skal hertil bemærkes, at anvendelse af lagerprin-cippet på koncerninterne fordringer i givet fald også skal ske fordring for fordring. Umiddelbarter det derfor vanskeligt at se, at anvendelse af realisationsprincippet skulle være mere admini-strativt besværligt end en anvendelse af lagerprincippet.

Til betænkningens nr. 23 og 25

FSR bifalder, at der med de foreslåede ændringer af renteloftsreglen i selskabsskattelovens§ 11 B tages skridt til at løse et problem, der for en del selskaber er betydeligt.De foreslåede ændringer er imidlertid begrænset til renteswaps vedrørende lån med sikker-hed i fast ejendom, og er derfor i al væsentlighed rettet mod ejendomsbranchen. Da pro-blemstillingen også er relevant for andre brancher end ejendomsbranchen, skal FSR opfor-dre til, at de foreslåede ændringer udvides til at gælde generelt for renteswaps, d.v.s. også itilfælde af, at lånet der sikres, ikke er med sikkerhed i fast ejendom. For at undgå spekulati-on kunne adgang til at anvende de foreslåede lempelser i tilfælde, hvor lånet ikke er medsikkerhed i fast ejendom, eventuelt gøres betinget af, at der er tale om rentesikring af lang-fristede lån til finansiering af anlægsinvesteringer, og at der ikke indgås modgående kon-trakter.Det bemærkes yderligere, at der i bemærkningerne til betænkningens nr. 23 og 25 underprovenu nævnes, at det må lægges til grund: ”atdet ikke har været hensigten, at der nettoskulle ske en beskatning af en renteswap med en løbetid ud over 3 år, hvor der som ud-gangspunkt samlet set hverken er gevinst eller tab over løbetiden. Ændringsforslaget inde-bærer derfor at der gives afkald på et utilsigtet provenu.”Dette synspunkt må efter FSRsopfattelse i lige så høj grad gøre sig gældende for renteswaps, som ikke vedrører lån i fastejendom som omtalt ovenfor.FSR har endvidere følgende mere tekniske bemærkninger til de foreslåede ændringer:Bemærkningerne til ændringsforslaget indeholder et eksempel, hvor et selskab afdækker etvariabelt forrentet lån på 100 mio.kr. med en swapaftale, i henhold til hvilken selskabet be-taler en fast rente på 5% til swapmodparten, og modtager en variabel rente svarende til ren-ten på lånet på 100 mio.kr. I eksemplet falder den variable markedsrente til 4% umiddelbartefter indgåelse af swapaftalen, og selskabet kommer som følge heraf til at betale netto 1mio.kr. i differencerente til swapmodparten (forskellen mellem den faste rente på 5% ogden variable markedsrente på 4%).Det anføres og er forudsat i eksemplet, at differencerenten på 1 mio.kr. er en realiseret ren-teudgift. Dette kan muligvis have betydning for, om reglerne fungerer som forudsat.. Nor-malt er det en forudsætning for, at der skattemæssigt er tale om renter, at der er et gælds-forhold og dermed restgæld / -tilgodehavende, hvoraf renten beregnes. Dette er ikke umid-delbart tilfældet for en swapaftale, hvor der alene "byttes" rentebetalinger. I eksempletskylder selskabet fortsat 100 mio.kr. på det variabelt forrentede lån og betaler fortsat denSide 4
variable lånerente til långiver. Selskabet har derimod ikke et tilsvarende gældsforhold tilmodparten i swapaftalen.Skatteministeren bedes oplyse, om differencerenten i eksemplet i skattemæssig henseendeskal anses for tab på en finansiel kontrakt eller en renteudgift?Hvis differencerenten anses for et realiseret tab på en finansiel kontrakt, medfører dette, atselskabet i eksemplet i år 1 har et realiseret tab på 1 mio.kr. og et urealiseret tab på 4mio.kr. på swapaftalen. Hertil kommer renteudgifter på 4 mio.kr. Efter FSR's opfattelse kandet urealiserede tab på 4 mio.kr. i medfør af ændringsforslaget fremføres til modregning iefterfølgende års urealiserede kursgevinster samt i realiserede kursgevinster i ophørsåret påsamme kontrakt. Det realiserede kurstab på swapaftalen kan fremføres til modregning ibruttokursgevinster på gæld og finansielle kontrakter i de efterfølgende 3 år i henhold tilden eksisterende fremførselsregel i SEL § 11 B, stk. 10. Skatteministeren bedes bekræftedette.Hvis det stadig forudsættes, at nettobetalingerne på swapaftalen er realiseret kurstab, harselskabet i eksemplet i år 2 renteudgifter på 4 mio.kr. og et realiseret tab på swapaftalen på1 mio.kr. Den negative værdi af swapaftalen var 4 mio.kr. primo, og er 3 mio.kr. ultimo,hvilket giver en urealiseret kursgevinst på 1 mio.kr. Skattemæssigt realiserer selskabet -ved årets betaling af differencerente - derfor 1 mio.kr. af det urealiserede kurstab primo,mens der er en værdiregulering af aftalen på 1 mio.kr. (indtægt). Det skattemæssige resultataf swapaftalen i år 2 er derfor nul, Skatteministeren bedes bekræfte, at selskabet i medfør afbetænkningens nr. 25 desuagtet kan fremføre 1 mio.kr. af det beskårne, urealiserede tab fraår 1 til modregning i værdireguleringen af aftalen på 1 mio.kr. i år 2, og at resultatet heref-ter er, at selskabet i år 2 har fradragsberettigede renteudgifter på 4 mio.kr. og et fradragsbe-rettiget, realiseret kurstab på 1 mio.kr. (i det omfang der er plads hertil indenfor renteloftet iår 2).

Kommentar:

Skatteministeriet bemærker, at den foreslåede ændring er foretaget, efter at ejendomsbran-chen har gjort opmærksom på en konkret problemstilling i forhold til renteswaps i forbin-delse med finansieringen af fast ejendom. Baggrunden for ændringen er nærmere, at ejen-domsselskaberne i de senere år har lidt tab på finansielle kontrakter som følge af det laverenteniveau. Med lovforslaget løses denne konkrete problemstilling.Skatteministeriet finder imidlertid ikke, at der umiddelbart er behov for at udvide denneløsningsmodel til andre områder. Det er samtidig ministeriets vurdering, at det ikke er hen-sigtsmæssigt at indføre en generel lempelse af rentefradragsbegrænsningsreglerne for såvidt angår renteswaps.Skatteministeriet er enigt med FSR i, at differencerenten i ændringsforslagets eksempel iskattemæssig henseende skal anses for tab på en finansiel kontrakt.
Side 5
Det kan bekræftes, at beskårne realiserede kurstab på swapaftalen kan fremføres til mod-regning i bruttokursgevinster på gæld og finansielle kontrakter i de efterfølgende 3 år ihenhold til den eksisterende fremførselsregel i SEL § 11 B, stk. 10. Det skal dog bemærkes,at det realiserede kurstab på swapaftalen ikke beskæres i ændringsforslagets eksempel – ogderfor naturligvis ikke kan fremføres.Det kan også bekræftes, at selskabet i medfør af ændringsforslaget kan fremføre beskårne,urealiserede tab til modregning i efterfølgende års værdireguleringer på aftalen (det pågæl-dende års urealiserede kursgevinster). Denne modregning foretages før modregning af åretsrealiserede kurstab.
Side 6