§1I lov om afgift af elektricitet (elafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006,som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 1 i lov nr. 528 af 17. juni2008, § 1 i lov nr. 527 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 1384 af 21. december 2009 og senest ved§ 1 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 11, stk. 17, 2. pkt.,ændres ”50,1” til: ”52,2”, og ”18,1” til: ”18,8”.2.I§ 11, stk. 17, 3. pkt.,ændres ”50,1” til: ”52,2”, og ”18,1” til: ”18,8”.3.§ 11, stk. 17,affattes således:“Stk.17.Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion afelektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt endel af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de sammekollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitetvedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitetefter stk. 18 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 18 den 1. oktober 2005 eller 3) eromfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Den del af afgiften, deroverstiger 52,2 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,8 øre pr. kWh varme ab værk(2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes bådeafgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de52,2 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,8 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. I perioden 2010-2014 er satserne i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 5.Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukterm.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for

-2-at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk. 7, i lov om kuldioxidafgift afvisse energiprodukter.”4.Efter § 11 e indsættes:“§11 f.Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktionaf elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendttil fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via internevarmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) harkraft-varme-kapacitet efter stk. 4 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1.oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukterm.v. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidigproduktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtigevarer anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller lignendefjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 52,2 kr. pr. GJ varme abværk (2015-niveau) eller 18,8 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales.Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter dennelov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 52,2 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,8 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Indtil år 2015er satserne i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 5. Satserne i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleresefter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.Stk. 2.Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, atvirksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den sammevarme efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.Stk. 3.Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1, 2. pkt., at 100 pct.af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne imindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet framomsregistrerede virksomheder med kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet afbilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. Dette skal på forlangende kunnedokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.Stk. 4.Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virksomheden leverer varme tilkollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen imindst 75 pct. af året kan dækkes af kraft-varme-enheden. Mindst 25 pct. af produktionen afelektricitet og varme i kraft-varme-enheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal påforlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.Stk. 5.Reglerne om særlig opgørelse af tilbagebetaling af afgift m.v. i § 11, stk. 19 og 20,finder tilsvarende anvendelse for elektricitet til fremstilling af varme, for hvilken envarmeproducent får delvis tilbagebetaling af afgift efter stk. 1.”5.Bilag 2-7ophæves og i stedet indsættes:”

Bilag 2. Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 1

1. jan. - 31.

dec. 2010

EnergiafgiftTillægsafgiftøre/kWhøre/kWh49,9

1. jan. - 31.

dec. 2011

50,86,0

1. jan. - 31.

dec. 2012

51,76,1

1. jan. - 31.

dec. 2013

52,66,2

1. jan. - 31. dec.

2014

53,66,3

”§2I lov om afgift af naturgas og bygas (gasafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april2006, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 4 i lov nr. 524 af 17.juni 2008, § 2 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 11 i lov nr. 461 af 12. juni 2009 og § 2 i lov nr.527 af 12. juni 2009, § 2 i lov nr. 1384 af 21. december 2009 og senest ved § 2 i lov nr. 722 af25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 8, stk. 2,ændres ”1,25 ” til: ”1,20” og ”0,65” til: ”0,67”.2.I§ 8, stk. 4, 2. pkt.,ændres ”50,1” til: ”52,2”.3.I§ 8, stk. 4, 3. pkt.,ændres ”50,1” til: ”52,2”.4.§ 8, stk. 4,affattes således:”Stk. 4.Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion afelektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt endel af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de sammekollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitetvedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitetefter stk. 5 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 den 1. oktober 2005 eller 3) eromfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 52,2 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk(2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes bådeafgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 52,2kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk.3. I perioden 2010-2014 er satserne i 2. og 3. pkt., som anført i bilag 4. Satserne i 2. og 3. pkt.reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelsefor tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling afafgift for den samme varme efter § 7, stk.7, i lov om kuldioxidafgift af visseenergiprodukter.”5.I§ 8, stk. 11,ændres ”50,1” til: ”52,2”.6.Efter § 8 indsættes:

-5-”§8 a.Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktionaf elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendttil fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via internevarmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) harkraft-varme-kapacitet efter stk. 4 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1.oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter,der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del afafgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret tilkollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften,der overstiger 52,2 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der vedfremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andrebrændsler eller energikilder, nedsættes de 52,2 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau)forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i § 8, stk. 3. Indtil år 2015 er satserne i 3.og 4. pkt. som anført i bilag 4. Satserne i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a ilov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.Stk. 2.Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, atvirksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den sammevarme efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.Stk. 3.Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1, 2. pkt., at 100 pct.af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne imindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet framomsregistrerede virksomheder med kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet afbilag 1. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.Stk. 4.Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virksomheden leverer varme tilkollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen imindst 75 pct. af året kan dækkes af kraft-varme-enheden. Mindst 25 pct. af produktionen afelektricitet og varme i kraft-varme-enheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal påforlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.”7.I§ 10, stk. 9, 2. pkt.,ændres ”37,0” til: ”38,6”.8.I§ 10 b, stk. 4,ændres ”50,1” til: ”52,2”.9.I§ 10 c, stk. 4,ændres ”50,1” til: ”52,2”.10.I§ 10 d, stk. 8,ændres ”50,1” til: ”52,2”.11.Bilag 4affattes således:”

Bilag 4. Satser for gasafgiftslovens § 8, stk. 4

1. jan. - 31.

dec. 2010

Grænser forkr./GJtilbagebetaling tilfjernvarme ab45,9momsregistreredeværkvarmeproducenter

1. jan. - 31.

dec. 2011

48,6

1. jan. - 31.

dec. 2012

49,5

1. jan. - 31.

dec. 2013

50,4

1. jan. - 31.

dec. 2014

51,3

-7-I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. (kulafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.1068 af 30. oktober 2006, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 3 ilov nr. 528 af 17. juni 2008 og § 2 i lov nr. 461 af 12. juni 2009, § 3 i lov nr. 527 af 12. juni2009, § 3 i lov nr. 1384 af 21. december 2009 og senest ved § 3 i lov nr. 722 af 25. juni 2010,foretages følgende ændringer:1.I§ 1, stk. 2, nr. 2,ændres ”47,9” til: ”52,2”.2.I§ 1, stk. 2, nr. 3,ændres ”33,125” til: ”31,8”.3.I§ 1, stk. 6,ændres ”1,25” til: ”1,20”.4.I§ 5, stk. 7,ændres ”1,25 ” til: ”1,20” og ”0,65” til: ”0,67”.5.I§ 5, stk. 8,ændres ”1,25 ” til: ”1,20” og ”0,65” til: ”0,67”.6.I§ 5, stk. 9,ændres ”1,25 ” til: ”1,20” og ”0,65” til: ”0,67”.7.I§ 5, stk. 10,ændres ”1,25” til: ”1,20” og ”0,65” til: ”0,67”.8.I§ 5, stk. 13,ændres ”1,25” til: ”1,20”.9.I§ 7, stk. 1,ændres ”1,25” til: ”1,20” og ”0,65” til: ”0,67”.10.I§ 7, stk. 3, 2. pkt.,ændres ”50,1” til: ”52,2”.11.I§ 7, stk. 3, 3. pkt.,ændres ”50,1” til: ”52,2”.12.§ 7, stk. 3,affattes således:”Stk. 3.Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktionaf elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalten del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til desamme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober2005 eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 52,2 kr. pr. GJfjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen affjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler ellerenergikilder, nedsættes de 52,2 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt.Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 2. I perioden 2010-2014 er satserne i 2. og 3. pkt.som anført i bilag 4. Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift afmineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden ogsåudnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk. 7, ilov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.”13.Efter § 7 a indsættes:”§7 b.Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktionaf elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt

-8-til fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via internevarmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) harkraft-varme-kapacitet efter stk. 4 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1.oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter,der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del afafgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret tilkollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften,der overstiger 52,2 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der vedfremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andrebrændsler eller energikilder, nedsættes de 52,2 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau)forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i § 7, stk. 2. Indtil år 2015 er satserne i 3.og 4. pkt. som anført i bilag 4. Satserne i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a ilov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.Stk. 2.Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, atvirksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den sammevarme efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.Stk. 3.Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1, 2. pkt., at 100 pct.af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne imindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet framomsregistrerede virksomheder med kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet afbilag 1. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.Stk. 4.Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virksomheden leverer varme tilkollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen imindst 75 pct. af året kan dækkes af kraft-varme-enheden. Mindst 25 pct. af produktionen afelektricitet og varme i kraft-varme-enheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal påforlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.”14.I§ 8, stk. 8, 2. pkt.,ændres ”32,0” til: ”38,6”.15.I§ 8 b, stk. 4,ændres ”50,1” til: ”52,2”.16.I§ 8 c, stk. 4,ændres ”50,1” til: ”52,2”.17.I§ 8 d, stk. 8,ændres ”50,1” til: ”52,2”.18.Bilag 2affattes således:”

Bilag 2. Satser for kulafgiftslovens § 1, stk. 2

1. jan. - 31.

dec. 2010

Satser efterbrændværdi afde i § 1, stk. 1, kr./GJ57,3nr. 1-5, nævntevarerSatser efterenergiindholdaf den i § 1,kr./GJ46,1stk. 1, nr. 6,nævnte varme

1. jan. - 31.

dec. 2011

1. jan. - 31.

dec. 2012

1. jan. - 31.

dec. 2013

1. jan. - 31.

dec. 2014

§4I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (mineralolieafgiftsloven), jf.lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1536 af 19.december 2007, § 2 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 5 i lov nr. 528 af 17. juni 2008 og § 10 ilov nr. 461 af 12. juni 2009, § 4 i lov nr. 527 af 12. juni 2009, § 4 i lov nr. 1384 af 21.december 2009 og senest ved § 4 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 9, stk. 2,ændres ”1,25 ” til: ”1,20” og ”0,65” til: ”0,67”.2.I§ 9, stk. 4, 2. pkt.,ændres ”50,1” til: ”52,2”.3.I§ 9, stk. 4, 3. pkt.,ændres ”50,1” til: ”52,2”.4.§ 9, stk. 4,affattes således:”Stk.4.Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion afelektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt endel af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de sammekollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitetvedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitetefter stk. 5 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 den 1. oktober 2005 eller 3) eromfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 52,2 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk(2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes bådeafgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 52,2kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk.3. I perioden 2010-2014 er satserne i 2. og 3. pkt., som anført i bilag 3. Satserne i 2. og 3. pkt.reguleres efter § 32 a. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden ogsåudnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk.7, ilov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.”5.I§ 9, stk. 15,ændres “50,1” til: “52,2“.

6.Efter § 9 indsættes:”§9 a.Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktionaf elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendttil fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via internevarmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) harkraft-varme-kapacitet efter stk. 4 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1.oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter,der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del afafgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret tilkollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften,der overstiger 52,2 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der vedfremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andrebrændsler eller energikilder, nedsættes de 52,2 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau),forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i § 9, stk. 3. Indtil år 2015 er satserne i 3.og 4. pkt. som anført i bilag 3. Satserne i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a.Stk. 2.Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, atvirksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den sammevarme efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.Stk. 3.Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1, 2. pkt., at 100 pct.af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne imindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet framomsregistrerede virksomheder med kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet afbilag 1. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.Stk. 4.Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virksomheden leverer varme tilkollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen imindst 75 pct. af året kan dækkes af kraft-varme-enheden. Mindst 25 pct. af produktionen afelektricitet og varme i kraft-varme-enheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal påforlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.”7.I§ 11, stk. 9, 2. pkt.,ændres ”37,0” til: ”38,6”.8.I§ 11 b, stk. 4,ændres ”50,1” til: ”52,2”.9.I§ 11 c, stk. 4,ændres ”50,1” til: ”52,2”.10.I§ 11 d, stk. 8,ændres ”50,1” til: ”52,2”.11.Bilag 3affattes således:”

Bilag 3. Satser for mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4

1. jan. - 31.

dec. 2010

Grænser fortilbagebetaling tilmomsregistreredekr./GJ45,9varmeproducenter samtfor forholdsmæssignedsættelse

1. jan. - 31.

dec. 2011

1. jan. - 31.

dec. 2012

1. jan. - 31.

dec. 2013

1. jan. - 31.

dec. 2014

- 13 -”§5I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (CO2-afgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.889 af 17. august 2006, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 3 ilov nr. 524 af 17. juni 2008, § 4 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 6 i lov nr. 461 af 12. juni2009, § 5 i lov nr. 527 af 12. juni 2009, § 5 i lov nr. 1384 af 21. december 2009 og senest ved§ 5 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 7, stk. 7, 2. pkt.,ændres ”12,9” til: ”13,5” og ”4,6” til: ”4,8”.2.I§ 7, stk. 7, 3. pkt.,ændres ”12,9” til: ”13,5” og ”4,6” til: ”4,8”.3.§ 7, stk. 7,affattes således:”Stk. 7.Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktionaf elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalten del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til desamme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 8 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 8 den 1. oktober2005 eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Dendel af afgiften, der overstiger 13,5 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau) eller 4,8 ørepr. kWh ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af fjernvarmeanvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder,nedsættes de 13,5 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) eller 4,8 øre pr. kWh ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. I perioden 2010-2014 er satserne i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 3.Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukterm.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden forat få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 11, stk. 17, i lov om afgift afelektricitet, § 8, stk. 4, i lov om afgift af naturgas og bygas, § 7, stk. 3, i lov om afgift afstenkul, brunkul og koks m.v. eller § 9, stk. 4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukterm.v.”4.Efter § 7 a indsættes:”§7 b.Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidigproduktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtigevarer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed viainterne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1.oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukterm.v. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidigproduktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtigevarer anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller lignendefjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 13,5 kr. pr. GJ varme abværk (2015-niveau) eller 4,8 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales.

- 14 -Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lovog andre energikilder, nedsættes de 13,5 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 4,8 ørepr. kWh varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Indtil år 2015 er satserne i 3. og 4.pkt. som anført i bilag 3. Satserne i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov omenergiafgift af mineralolieprodukter m.v.Stk. 2.Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, atvirksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den sammevarme efter § 11 f i lov om afgift af elektricitet, § 8 a i lov om afgift af naturgas og bygas, § 7b i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 9 a i lov om energiafgift afmineralolieprodukter m.v.Stk. 3.Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1, 2. pkt., at 100 pct.af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne imindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet framomsregistrerede virksomheder med kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet afdokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.Stk. 4.Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst75 pct. af året kan dækkes af kraft-varme-enheden. Mindst 25 pct. af produktionen afelektricitet og varme i kraft-varme-enheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal påforlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.”5.Bilag 3affattes således:”

Bilag 3. Satser for kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 7

1. jan. - 31.

dec. 2010

Grænser vedr.kr./GJtilbagebetaling tilfjernvarme11,8momsregistreredeab værkvarmeproducenterGrænser vedr.øre/kWhtilbagebetaling tilfjernvarme4,3momsregistreredeab værkvarmeproducenter

1. jan. - 31.

dec. 2011

12,5

1. jan. - 31.

dec. 2012

12,8

1. jan. - 31.

dec. 2013

13,0

1. jan. - 31.

dec. 2014

13,2

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005,som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 408 af 8. maj 2006, § 1 i lov nr. 517 af 7. juni 2006, § 1 i lovnr. 524 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 525 af 17. juni 2008, § 3 i lov nr. 1344 af 19. december2008, § 1 i lov nr. 520 af 12. juni 2009 og senest ved § 1 i lov nr. 1134 af 4. december 2009,foretages følgende ændring:1.§ 42, stk. 2,affattes således:“Stk.2.Virksomheder kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 5, fradrage 25 pct. af afgift afrestaurationsydelser. Virksomheder kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 6, fradrage 50 pct. afafgift af hotelydelser. I begge tilfælde er det en forudsætning, at udgifterne hertil er af strengerhvervsmæssig karakter.”§7I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1112 af 21. september 2010, foretagesfølgende ændringer:1.I§ 7, stk. 1,ændres ”75 pct.” til: ”65 pct.” og ”15.000 kr.” til: ”25.000 kr.”.2.I§ 7, stk. 5,ændres ”75 pct.” til: ”65 pct.” og ”65 pct. til: ”55 pct.” 2 steder.§8I lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov omkuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love (Ændringer ielpatronordningen, udvidelse af solcelleordningen i elafgiftsloven og afgift på andreklimagasser end CO2), foretages følgende ændringer:1.§ 1, nr. 4, 6 og 7,ophæves.2.§ 2, nr. 2-4,ophæves.3.§ 3, nr. 2-4,ophæves.4.§ 4, nr. 5-6og8,ophæves.5.§ 5, nr. 13-14og28ophæves.§9Loven træder i kraft den 1. juli 2011 og har virkning fra denne dato, jf. dog stk. 2, 3, 4 og 7.Stk. 2.§ 6 og 7 træder i kraft den 1. januar 2011. § 7 har virkning for køretøjer, derfærdselsskades den 1. januar 2011eller senere.

- 16 -Stk. 3.Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 11, stk. 17, § 11 f ogbilag 2-8, i lov om afgift af elektricitet, som affattet eller ændret ved denne lovs § 1, nr. 3-5, §8, stk. 4, § 8 a og bilag 4 i lov om afgift af naturgas og bygas, som affattet eller ændret veddenne lovs § 2, nr. 4, 6 og 12, § 7, stk. 3, § 7 b og bilag 4, i lov om afgift af stenkul, brunkulog koks m.v., som affattet eller ændret ved denne lovs § 3, nr. 12-13 og 20, § 9, stk. 4, § 9 aog bilag 3 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., som affattet eller ændret veddenne lovs § 4, nr. 4, 6 og 12, § 7, stk. 7, § 7 b og bilag 3 i lov om kuldioxidafgift af visseenergiprodukter, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 3-4 og 6 og § 8. Ministeren kan herunderfastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.Stk.4.Loven finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der fra lovens ikrafttrædenudleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder,angives til fortoldning, modtages fra udlandet eller medtages fra udlandet.Stk. 5.For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovensikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes den ændrede afgift af så stor en del afleverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens afslutning udgør iforhold til den samlede afregningsperiode.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets formål og baggrund2.1. Kraftvarme2.2. Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser2.3. Færdselsskadede køretøjer3. Lovforslagets enkelte elementer3.1. Kraftvarme3.1.1. Gældende ret3.1.1.1. Kraftvarmeværker3.1.1.2. Affaldsbaseret varme generelt3.1.1.2.1. Tillægsafgift3.1.1.2.2. Affaldsvarmeafgift3.1.1.2.3. CO2-afgift på ikke-bionedbrydeligt affald3.1.1.3. Elpatronordningen3.1.1.4. Overskudsvarme fra industrielle kraft-varmeværker3.1.2. Forslagets baggrund3.1.3. Forslagets indhold3.1.3.1. Kraftvarme – ændrede brændselsfordelingsnøgler3.1.3.2. Affaldsbaseret varme3.1.3.3. Elpatronordningen3.1.3.4. Overskudsvarme3.2. Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser3.2.1 Gældende ret3.2.2. Forslagets baggrund3.2.3. Forslagets indhold3.3. Færdselsskadede køretøjer3.3.1. Gældende ret3.3.2. Forslagets baggrund3.3.3. Forslagets indhold3.3.3.1. Reparationsgrænsen3.3.3.2. Bagatelgrænsen4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige4.1. Kraftvarme4.1.1. Provenuvurdering

- 18 -4.1.2. Fordeling4.1.3. Skatteudgifter4.2. Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser4.3. Færdselsskadede køretøjer5. Administrative konsekvenser for det offentlige5.1. Kraftvarme5.2. Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser5.3. Færdselsskadede køretøjer6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet6.1. Kraftvarme6.2. Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser6.3. Færdselsskadede køretøjer7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet7.1 Kraftvarme7.2 Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser7.3. Færdselsskadede køretøjer8. Administrative konsekvenser for borgerne8.1. Kraftvarme8.2. Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser8.3. Færdselsskadede køretøjer9. Miljømæssige konsekvenser9.1. Kraftvarme9.2. Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser9.3. Færdselsskadede køretøjer10. Forholdet til EU-retten10.1. Kraftvarme10.2. Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser10.3. Færdselsskadede køretøjer11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.12. Sammenfattende skema1. IndledningRegeringen, (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk FolkepartiKristendemokraterne har den 8. november 2010 indgået aftale om finansloven for 2011.og

- 19 -2. Lovforslagets formål og baggrund2.1. KraftvarmeVarme, som produceres sammen med el på kraftvarmeværker, understøttes i afgiftssystemet iforhold til varmeproduktion, der ikke produceres i kombination med el. I afgiftssystemet skerbegunstigelsen ved, at kraftvarmefordelen reducerer afgiftsgrundlaget for afgiften på varmefra kraftvarmeproduktion.Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om at justere reglerne foropgørelse af afgift på varme produceret i samspil med el (kraftvarme), således at afgiften afvarme produceret ved kraftvarme øges. Udover at være et finansieringselement vil tiltagetbidrage til at reducere det endelige energiforbrug og til opfyldelsen af Danmarksinternationale forpligtelser i forhold til at øge andelen af vedvarende energi.2.2. Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelserRegeringen, Dansk Folkeparti og Kristsendemokraterne er enige om at forbedreturisterhvervets konkurrencevilkår.Til en start er forligspartierne enige om at styrke danske hotellers konkurrenceevne over forkonkurrenter i nabolandene ved at øge erhvervslivets mulighed for at fradrage momsudgiftenpå overnatninger, der bliver afholdt i erhvervsmæssig sammenhæng.I langt de fleste sammenhænge har momspligtige erhverv fuldt fradrag for moms på afholdteudgifter. Efter gældende regler kan momspligtige erhverv dog kun fradrage 25 pct. afmomsudgiften på hotel- og restaurationsydelser.Forligspartierne er på den baggrund enige om at øge erhvervenes fradrag for moms til 50 pct.ved overnatninger i erhvervsmæssig sammenhæng for at tilnærme vilkårene for danskehoteller mv. til vilkårene i udlandet.2.3. Færdselsskadede køretøjerNår en bil bliver skadet ved et færdselsuheld, skal den enten repareres eller skrottes ogerstattes af en anden bil. Som følge af registreringsafgiften vil det ofte bedre kunne betale sigat udbedre skaderne på bilen frem for at anskaffe sig en anden bil, selv om dette ikke ersamfundsøkonomisk rentabelt.Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er på den baggrund enige om atstramme reglerne for registreringsafgift af færdselsskadede biler med henblik på at begrænseomfanget af reparationer, der alene foretages af afgiftsmæssige hensyn. Fremover skal derbetales registreringsafgift, når udgiften til udbedring af skaden udgør mere end 65 pct. af

- 20 -bilens værdi før skaden mod tidligere 75 pct.Forligspartierne er samtidig enige om, at forsikringsselskaberne skal give bilejerne tilbud omkontant erstatning som alternativ til reparation, hvis udgiften hertil udgør mere end 55 pct. afbilens værdi før skaden mod tidligere 65 pct. Desuden forøges bagatelgrænsen for ordningenfra de nuværende 15.000 kr. til 25.000 kr.3. Lovforslagets enkelte elementer3.1. Kraftvarme3.1.1. Gældende ret3.1.1.1. KraftvarmeværkerEnergiafgiftslovgivningen er udformet på den måde, at forbruget af elektricitet pålægges enelafgift og energispareafgift. Modsat skal der ikke betales energiafgift af afgiftspligtigebrændsler, der anvendes til produktion af elektricitet. Derudover er de kvoteomfattedeelproducenter fritaget for CO2-afgift af forbruget af afgiftspligtige brændsler til elproduktion.Der skal derimod betales energi- og CO2-afgift af afgiftspligtigt brændsel, der anvendes tilvarmeproduktion.Når elektricitet og varme produceres i samproduktion, skal der derfor ske en fordeling afhenholdsvis brændsel til elproduktion, der kan fritages for afgift, og brændsel tilvarmeproduktion, hvoraf der skal betales afgift.Kraftvarmereglerne er senest ændret ved lov nr. 527 af 12. juni 2009, hvor der skete enligestilling af reglerne mellem decentrale kraftvarmeværker og centrale kraftvarmeværker.Ligestillingen af reglerne trådte i kraft den 1. januar 2010.Varme produceret på kraftvarmeværker er belastet med en mindre afgift end varme, som erproduceret på et varmeproduktionsanlæg uden samtidig produktion af elektricitet.Den afgiftsmæssige begunstigelse for varme fra kraftvarmeværker sker i dag gennem 2beregningstekniske fordelingsnøgler, som kraftvarmeværkerne selv kan vælge imellem: 125pct.-reglen eller 65 pct.-reglen.Ved 125 pct.-reglen beregnes det afgiftspligtige brændsel som varmeproduktionen divideretmed 1,25. Udtrykt på en anden måde skal der for hver GJ varme, der produceres påkraftvarmeværket, dvs. varme, der produceres ved samproduktion af el og varme, betales

- 21 -afgift af 0,8 GJ brændsel.Værker, der anvender denne metode, kan dog højst opnå afgiftsfrihed for brændsel, svarendetil elproduktionen divideret med 0,35.Ved 65 pct.-reglen beregnes det afgiftspligtige brændsel til varmeproduktion som det samledebrændselsforbrug til el og varme fratrukket elproduktionen divideret med 0,65.De fleste kraftvarmeværker anvender 125 pct.-reglen. De mest effektive værker og værkermed stor elproduktion anvender typisk 65 pct.-reglen.Kraftvarmeværkerne skal for hvert kalenderår vælge en af opgørelsesmetoderne, som skalanvendes ved fordeling af brændselsforbruget for hele kalenderåret.Brændselsfordelingsnøglerne har virkning på flere andre områder i energiafgiftslovgivningen.Det gælder således for affaldsbaseret varmeproduktion, for den såkaldte el-patronordning(afgiftslempelse på fjernvarme) og for overskudsvarme fra industrielle kraftvarmeværker.Dette er nærmere beskrevet nedenfor.

- 22 -Ikke-kvoteomfattede affaldsbaserede kraftvarmeværker opgør ikke energiindholdet i affaldet,men måler i stedet den producerede mængde varme, inkl. eget forbrug af varme og bortkøletvarme.Fælles for begge typer anlæg er, at de på tilsvarende måde som for almindelige afgiftspligtigebrændsler er fritaget for afgift af den del af affaldet, der anvendes til produktion af elektricitet.Der skal derimod betales tillægsafgift af affald, der anvendes til varmeproduktion.Ved fordeling af affaldet mellem el- og varmeproduktion anvendes de samme 2beregningstekniske fordelingsnøgler, som kraftvarmeværkerne anvender ved fordelingen afalmindelige afgiftspligtige fossile brændsler, dvs. enten 125 pct.-reglen eller 65 pct.-reglen.Ifølge bestemmelserne skal de kvoteomfattede affaldsbaserede kraftvarmeværker fordeleaffaldet mellem el- og varmeproduktion efter reglerne i kulafgiftslovens § 7, stk. 1, somomfatter brændselsfordelingsnøglerne for kraftvarmeværker.I bestemmelserne for ikke-kvoteomfattede virksomheders opgørelse af den afgiftspligtigemængde for tillægsafgiften nævnes direkte de nævnte brændselsfordelingsnøgler i form af125 pct.-reglen og 65 pct.-reglen.Affaldsbaserede kraftvarmeværker, der anvender 125 pct.-reglen, dividerer den måltevarmeproduktion med 1,25. Dette svarer til, at afgiften på 33,125 kr./GJ i affald udgør 26,5kr./GJ affaldsvarme.For at ligestille varme produceret på affaldsbaserede kraftvarmeværker og varme produceretpå rene affaldsforbrændingsanlæg tillades det, at rene affaldsforbrændingsanlæg dividerer denmålte varmeproduktion med 1,25. Dette svarer til, at tillægsafgiften ikke kan overstige 26,5kr./GJ varme.Da affaldsafgiften i sin tid belastede affaldsleverandørerne, blev det tilstræbt, attillægsafgiften ligeledes væltes over i gebyret for at aflevere affaldet. Derved tabtevarmekunderne ikke ved afgiftsomlægningen. Dette blev gennemført ved, at tillægsafgiftenblev defineret som en særomkostning ved anlæggenes prisfastsættelse overforaffaldsleverandørerne. Hvis forbrændingsanlæggene og varmekunderne kan blive enige om enanden fordeling af afgifterne, har de mulighed for at aftale dette. Det forhold, attillægsafgiften ikke uden videre må overvæltes i varmeprisen, er reguleret ivarmeforsyningsloven.3.1.1.2.2. Affaldsvarmeafgift

- 23 -Ifølge kulafgiftsloven skal der betales en affaldsvarmeafgift af varme produceret vedforbrænding af affald.Den hidtidige affaldsvarmeafgift, som blev indført den 1. januar 1999, blev samtidig forhøjetsom led i de generelle forhøjelser af energiafgifterne, som indgik i Forårspakke 2.0.Afgiftssatsen for affaldsvarme er i 2010 46,1 kr./GJ, dvs. at satsen er fastsat inkl.tillægsafgiften på affald. Affaldsvarmeafgiften beregnes herefter som 46,1 kr./GJ fratrukkettillægsafgiften på 33,125 kr./GJ divideret med 1,25. I 2010 udgør affaldsvarmeafgiftenherefter 19,6 kr./GJ leveret varme ab værk.Affaldsvarmeafgiften forhøjes med 1,8 pct. hvert år frem til og med 2015. Efter 2015reguleres affaldsvarmeafgiften efter nettoprisindekset.Affaldsvarmeafgiften er en energiafgift. Affaldsvarmeafgiften belaster varmekunderne viavarmeprisen.De momsregistrerede virksomheder kan få godtgjort afgiften på affaldsvarme, der anvendestil procesformål og elproduktion.Ifølge bestemmelserne skal de centrale kraftvarmeværker fordele affaldet mellem el- ogvarmeproduktion efter reglerne i kulafgiftslovens § 7, stk. 1, som omfatterbrændselsfordelingsnøglerne for kraftvarmeværker.3.1.1.2.3. CO2-afgift på ikke-bionedbrydeligt affaldI CO2-afgiftsloven blev der samtidig med indførelse af tillægsafgiften indført en CO2-afgift påikke- bionedbrydeligt affald (plast m.v.), der anvendes som brændsel. Satsen udgør i 2010155,4 kr./ton udledt CO2.CO2-afgiften forhøjes med 1,8 pct. hvert år frem til og med 2015. Efter 2015 reguleres CO2-afgiften efter nettoprisindekset.Fritaget er affald, hvor indholdet af ikke-bionedbrydeligt affald udgør mindre end 1 pct. afaffaldets samlede vægt.Affaldsbaserede kraftvarmeværker indenfor CO2-kvotesektoren, der opgør CO2for detteaffald, skal betale afgift af den opgjorte CO2. Disse virksomheder kan dog opnå afgiftsfrihedfor CO2-afgift for affaldsbaseret varme til elproduktion.Ifølge bestemmelserne skal de kvoteomfattede affaldsbaserede kraftvarmeværker fordeleaffaldet mellem el- og varmeproduktion efter reglerne i kulafgiftslovens § 5, stk. 5 og 6, hvori

- 24 -der henvises til kraftvarmefordelingsreglerne i kulafgiftslovens § 7, stk. 1.Ikke-kvoteomfattede affaldsbaserede kraftvarmeværker, som ikke foretager en faktiskopgørelse af CO2for affald til både el- og varmefremstilling, betaler afgift ud fra enstandardemissionsfaktor på 28,34 kg CO2/GJ for affaldet.Disse værker skal også betale CO2-afgift af ikke-bionedbrydeligt affald, der anvendes tilelproduktion.Ved omlægningen af affaldsforbrændingsafgiften blev det tilstræbt, at CO2-afgiften på ikke-bionedbrydeligt affald væltes over i gebyret for at aflevere affaldet. Dette blev gennemførtved, at CO2-afgiften tilsvarende som tillægsafgiften blev defineret som særomkostninger vedanlæggenes prisfastsættelse overfor affaldsleverandørerne. Hvis forbrændingsanlæggene ogvarmekunderne kan blive enige om en anden fordeling af afgifterne, vil de som udgangspunkthave mulighed for at aftale det. Det forhold, at CO2-afgiften ikke uden videre må overvæltes ivarmeprisen, er reguleret i varmeforsyningsloven.3.1.1.3. ElpatronordningenVed lov nr. 1417 af 21. december 2005 blev der indført en afgiftslempelse på fjernvarme.Elpatronordningen indebærer, at afgifterne i energiafgiftslovene og CO2-afgiftsloven påbrændsler og elektricitet, der anvendes til produktion af varme på varmeproduktionsanlæguden samtidig elproduktion, er reduceret ned mod niveauet for brændselsbaseret kraftvarmefor fjernvarmeleverandører med kraftvarmekapacitet. Det vil sige, at afgiftslempelsen erbalanceret i forhold til afgift på varme, der er produceret på kraftvarmeværker.Elpatronordningen, som har været i kraft siden 1. januar 2008, omfatter kun momsregistreredefjernvarmeproducenter, der leverer fjernvarme til de kollektive fjernvarmenet medkraftvarmekapacitet.For varme, der er produceret på basis af afgiftspligtige brændsler, udgør afgiftslempelsenforskellen mellem afgiftsbelastningen på den producerede varme og satserne i medfør afelpatronordningen.For 2010 er grænsen for tilbagebetaling af afgift til momsregistrerede varmeproducenter 45,9kr./GJ fjernvarme ab værk. Den tilsvarende grænse for elbaseret varme er i 2010 16,5øre/kWh fjernvarme ab værk. Grænsen for tilbagebetaling af CO2-afgift til momsregistreredevarmeproducenter er i 2010 henholdsvis 11,8 kr./GJ fjernvarme ab værk og 4,3 øre pr./kWhfjernvarme ab værk.

Satserne forhøjes med 1,8 pct. hvert år frem til og med 2015. Efter 1. januar 2015 reguleressatserne efter nettoprisindekset.Det er en betingelse for at opnå afgiftslempelse, at varmeproducenten har eller den 1. oktober2005 havde kraftvarmekapacitet, eller at der er tale om et centralt værk, jf. listen over centraleværker i bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. Efter energiafgiftslovene ogCO2-afgiftsloven har en momsregistreret varmeproducent kraftvarmekapacitet, hvisvirksomheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen imindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Endvidere skal mindst 25 pct. afproduktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden udgøres af elektricitet.Elpatronordningen gælder dermed ikke for fjernvarmeværker, der leverer varme tilfjernvarmenet uden kraftvarmekapacitet.For så vidt angår elektricitet, der anvendes til varmeproduktion, blev ordningen gjortforsøgsvis i en 4-årig periode fra tidspunktet for elpatronordningens ikrafttrædelse pr. 1.januar 2008. Efter elpatronloven udløber ordningen for elektricitet således ved udgangen af2011.Elpatronordningen er godkendt af EU-Kommissionen efter statsstøttereglerne.Elpatronordningen er senest ændret ved lov nr. 722 af 25. juni 2010.Der er i hovedtræk tale om følgende ændringer:Elpatronordningen for forbrug af elektricitet i elpatroner og lignende til produktion affjernvarme gøres permanent.Elpatronordningen skal også gælde for varme, som almindelige fjernvarmeværkerleverer til fjernvarmenet med kraftvarmekapacitet.For virksomheder med kraftvarmekapacitet er elpatronordningen udvidet til også atomfatte varme, der bruges direkte i deres interne varmesystemer.Elpatronordningen er udvidet til også at gælde for varmeleverancer til andre lignendefjernvarmenet.Ændringerne i medfør af lov nr. 722 af 25. juni 2010 er endnu ikke trådt i kraft. Spørgsmåletom hvorvidt disse ændringer er i overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet ogstatsstøttereglerne behandles af EU-Kommissionen. Ændringerne kan først træde i kraft, nårder er sket en afklaring af dette forhold i relation til EU-Kommissionen.3.1.1.4. Overskudsvarme fra industrielle kraft-varmeværker

Afgiften på overskudsvarme er indrettet således, at afgift betales via en nedsættelse afgodtgørelsen af energiafgiften.De grundlæggende regler for overskudsvarme trådte i kraft den 1. januar 1996.Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002 skete der en nedsættelse af satsen for overskudsvarme fra enproduktionsproces, hvor varmen kommer fra en virksomheds eget industriellekraftvarmeværk.Satsen for overskudsvarme er fastsat med udgangspunkt i adgangen til tilbagebetaling afenergiafgifter på energi til procesformål.For virksomheder, der er omfattet af de almindelige tilbagebetalingsregler for energiforbrugtil procesformål, dvs. for hovedparten af de momsregistrerede virksomheder, erreguleringssatsen for overskudsvarme 52,8 kr./GJ i 2010.For nyttiggjort overskudsvarme fra virksomheder inden for landbrug, gartneri og lignendesamt fra virksomheder med kemisk reduktion, elektrolyse, metallurgiske processer ogmineralogiske processer er reguleringssatsen 57,3 kr./GJ i 2010.Reguleringssatsen for overskudsvarme fra varme produceret på virksomhedens egetkraftvarmeanlæg svarer til ovennævnte reguleringssatser for overskudsvarme divideret med1,25.Reguleringssatserne for overskudsvarme fra varme produceret på virksomhedens egetkraftvarmeanlæg udgør henholdsvis 42,3 kr./GJ og 45,8 kr./GJ i 2010.Alle reguleringssatser for overskudsvarme er fastlagt for hvert år frem til og med 2015. Efter2015 reguleres satserne efter nettoprisindekset.Virksomhedernes skal betale afgift af overskudsvarme til rumvarme og varmt vand ivirksomheden i vinterhalvåret, dvs. oktober, november, december, januar, februar og marts.For overskudsvarme, der afsættes, beregnes nedsættelsen af afgiften med en pct.-sats afvederlaget (32,5 pct.). Regulering for overskudsvarme, der afsættes, gælder for hele året.Der skal ikke reguleres for CO2-afgift ved nyttiggørelse af overskudsvarme.3.1.2. Forslagets baggrund

Varme, som produceres sammen med el på kraftvarmeværker, understøttes i afgiftssystemet iforhold til varmeproduktion, der ikke produceres i kombination med el.Baggrunden for den såkaldte kraftvarmefordel er, at produktion af el og varme sammen ermere effektivt end produktion af varme og el hver for sig. I afgiftssystemet skerbegunstigelsen ved, at kraftvarmefordelen reducerer afgiftsgrundlaget for afgiften på varmefra kraftvarmeproduktion.Der findes ikke entydige fysiske love, der kan bruges til at fordele brændselsforbruget på denproducerede el og varme.Derfor opgøres afgiftsgrundlaget ved at tage udgangspunkt i det faktiske, samledebrændselsforbrug som herefter korrigeres ved hjælp af faste korrektionsfaktorer, som erfastsat i lovgivningen. Der er i gældende regler to forskellige måder at opgøre grundlaget på,men de er konceptuelt ens, og der er derfor også to korrektionsfaktorer, der anvendes ved hversin omregningsmetode.3.1.3. Forslagets indhold3.1.3.1. Kraftvarme – ændrede brændselsfordelingsnøglerDet foreslås, at der sker en ændring af brændselsfordelingsnøglerne for kraftvarmeværker,således at 125 pct.-reglen ændres til 120 pct. og 65 pct.-reglen ændres til 67 pct.Dette indebærer, at en større mængde brændsel henføres til produktion af varme ogtilsvarende en mindre mængde brændsel henføres til produktion af elektricitet.Udtrykt på en anden måde skal der for hver GJ varme, der fremstilles i kraftvarmeanlægget,betales afgift af en brændselsmængde på i størrelsesordenen 0,833 GJ ved brug af denforeslåede 120 ptc. regelBrændselsmængden til varmesiden, hvoraf der skal betales afgift, forøges dermed med ca. 4,2pct. Dette indebærer samtidig, at afgiften på varme produceret på kraftvarmeværkertilsvarende forhøjes med ca. 4,2 pct.3.1.3.2. Affaldsbaseret varmeSom nævnt under afsnit 3.1.3.1 foreslås en ændring af brændselsfordelingsnøglerne forkraftvarmeværker, der indebærer en højere afgift på varme, som produceres på

- 28 -kraftvarmeværker ved afgiftspligtige brændsler – gas, olie og kul samt affald.For at opretholde balancen mellem afgiftsbelastningn på kraftvarme baseret på gas, olie ogkul og afgiftsbelastningen på affaldsbaseret varme foreslås en omlægning afberegningsgrundlaget for tillægsafgiften og for satserne på både tillægsafgiften ogaffaldsvarmeafgiften.Det foreslås, at den foreslåede ændring af brændselsfordelingsnøglerne for kraftvarmeværkerogså kommer til at gælde reglerne for opgørelse af tillægsafgiften på affald. Det vil sige, at125 pct.-reglen i kulafgiftslovens § 5 ændres til 120 pct., og at 65 pct.-reglen ændres til 67pct., men samtidig, at tillægsafgiften på affald nedsættes fra 33,125 kr./GJ til 31,8 kr./GJ.Dermed vil belastningen via tillægsafgiften af produceret varme uændret være 26,5 kr./GJ.Det foreslås i stedet, at hele forhøjelsen af afgiften på kraftvarme pålæggesaffaldsvarmeafgiften. Dette indebærer, at afgiftssatsen for affaldsvarmeafgift forhøjes. For2011 foreslås satsen, der udgør summen af affaldsvarmeafgift og tillægsafgift, forhøjet fra46,4 kr./GJ til 48,6 kr./GJ. Efter fradrag af tillægsafgiften (31,8 kr./GJ/1,20 = 26,5 kr./GJ) vilaffaldsvarmeafgiften for 2011 herefter udgøre 22,1 kr./GJ.Det sikres herved, at tillægsafgiften, som kan indregnes i gebyret for at aflevere affaldet, ikkeændres som følge af ændringerne i brændselsfordelingsnøglerne.Modsat kan forhøjelsen af affaldsvarmeafgiften indregnes i omkostningerne vedvarmeleverancen. Dermed kan affaldsforbrændingsværkerne overvælte i varmeprisen, hvisder er plads hertil indenfor prisloft eller substitutionsprisen. Prisloft og substitutionspris vilstige, hvor affaldsvarme konkurrerer med kraftvarme fremstillet ved kul, gas eller olie, hvilketoftest er tilfældet.3.1.3.3. ElpatronordningenSom nævnt under afsnit 3.1.3.1 foreslås en ændring af brændselsfordelingsnøglerne forkraftvarmeværker, der indebærer en højere afgift på varme, som produceres påkraftvarmeværker.For at opretholde balancen mellem afgiften på kraftvarme og satserne i elpatronordningenforeslås satserne i elpatronordningen forhøjet tilsvarende som virkningen af de foreslåede nyebrændselsfordelingsnøgler har i form af en højere afgift på varme fra kraftvarmeværker.Det vil sige, at grænserne for tilbagebetaling af afgift til momsregistrerede varmeproducentervil blive forhøjet med ca. 4,2 pct. i forhold til de gældende satser i medfør afelpatronordningen.

For 2011 foreslås grænsen for tilbagebetaling af afgift til momsregistrerede varmeproducenterforhøjet fra 46,7 kr./GJ fjernvarme ab værk til 48,6 kr./GJ fjernvarme ab værk. Dentilsvarende grænse for elbaseret varme i 2011 foreslås forhøjet fra 16,8 øre/kWh fjernvarmeab værk til 17,5 øre/kWh ab værk. Grænsen for tilbagebetaling af CO2-afgift tilmomsregistrerede varmeproducenter foreslås for 2011 forhøjet fra henholdsvis 12,0 kr./GJfjernvarme ab værk og 4,3 øre/kWh fjernvarme ab værk til henholdsvis 12,5 kr./GJfjernvarme ab værk og 4,5 øre/kWh fjernvarme ab værk.3.1.3.4 OverskudsvarmeSom nævnt under afsnit 3.1.3.1 foreslås en ændring af brændselsfordelingsnøglerne forkraftvarmeværker, der indebærer en højere afgift på varme, som produceres påkraftvarmeværker.For at opretholde balancen mellem afgiften på kraftvarme og reguleringssatserne foroverskudsvarme fra varme, produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg, foreslåsreguleringssatserne forhøjet tilsvarende som virkningen af de foreslåede nyebrændselsfordelingsnøgler har i form af en højere afgift på varme fra kraftvarmeværker.Det vil sige, at reguleringssatserne for overskudsvarme fra varme produceret påvirksomhedens eget kraftvarmeanlæg vil blive forhøjet med ca. 4,2 pct. i forhold til degældende reguleringssatser for overskudsvarme, som virksomheden anvender til rumvarme ogvarmt vand.For 2011 foreslås reguleringssatserne for overskudsvarme fra varme produceret på egetkraftvarmeanlæg forhøjet fra 43,1 kr./GJ til 44,9 kr./GJ vedrørende virksomheder, der eromfattet af de almindelige tilbagebetalingsregler for energiforbrug til procesformål.For nyttiggjort overskudsvarme fra virksomheder med eget kraftvarmeanlæg inden forolieraffinaderier, landbrug, gartneri og lignende samt fra virksomheder med kemiskreduktion, elektrolyse, metallurgiske processer og mineralogiske processer foreslåsreguleringssatsen for 2011 forhøjet fra 46,7 kr./GJ til 48,6 kr./GJ.3.2. Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser3.2.1. Gældende retDet følger af momsloven, at der ikke er fradrag for moms på hotelophold. Dog givermomsloven virksomheder ret til at fradrage 25 pct. af momsen på hotelydelser i det omfang,udgifterne hertil er af streng erhvervsmæssig karakter.

- 30 -Den gældende fradragsbegrænsning er en bestemmelse, som har hjemmel i EU’smomssystemdirektiv artikel 176, stk. 2, hvorefter Danmark kan opretholde begrænsningen påde betingelser, som var gældende, da sjette momsdirektiv trådte i kraft i 1978.3.2.2. Forslagets baggrundKonkurrencesituationen for turisterhvervet i EU er blevet skærpet, efter at flere EU-lande harvalgt at nedsætte momssatsen for bl.a. hotelydelser. På fradragssiden bliver reglerne for momspå hotelydelser administreret meget forskelligt. Således giver nogle medlemslande ingenfradragsret, nogle medlemslande giver en begrænset fradragsret (som for eksempel Danmark),og endelig er der medlemslande, som tillader fuld fradragsret.Forslaget om forøgelse af fradraget for moms på hotelydelser skal således ses som enforbedring af mulighederne for turismeerhvervet i Danmark til at tage konkurrencen op fraturismeerhvervet i andre EU-lande.3.2.3. Forslagets indholdMed lovforslaget forhøjes fradragsprocenten fra 25 til 50 pct. for hotelydelser, når udgiften eraf streng erhvervsmæssig karakter.Som nævnt ovenfor under afsnit 3.2.1. er der tale om en fradragsbegrænsning, som Danmarkkan opretholde med hjemmel i momssystemdirektivets artikel 176, stk. 2, idet Danmarkallerede før sjette momsdirektiv trådte i kraft i 1978 anvendte en fradragsbegrænsningsregel.Indskrænkes eller ophæves fradragsbegrænsningen, kan den ikke senere udvides ellergenoptages igen. Med dette forslag indskrænkes den danske fradragsbegrænsning på områdetdelvist, idet fradragssatsen forhøjes fra 25 til 50 pct.3.3. Færdselsskadede køretøjer3.3.1. Gældende retEfter gældende regler skal der betales registreringsafgift på ny, hvis en personbil ellermotorcykel har været udsat for en færdselsskade, der er så omfattende, at omkostningerne vedgenopbygning overstiger 75 pct. af bilens eller motorcyklens genanskaffelsespris.For at undgå at tilskynde til at undervurdere skadens omfang eller overvurdere køretøjetshandelsværdi er der endvidere indsat en regel om, at hvis en personbil eller motorcykel ertrafikskadet for mere end 65 pct. af handelsværdien, skal forsikringstageren tilbydes kontanterstatning.Endvidere gælder der en bagatelgrænse, der indebærer, at reparationer under 15.000 kr. aldrigkan udløse ny registreringsafgift på 15.000 kr.

3.3.2. Forslagets baggrundI gennemsnit udgør registreringsafgiften omkring 55 pct. af købsprisen for almindeligepersonbiler og motorcykler. I mange tilfælde vil det derfor kunne betale sig at reparere en bileller motorcykel, der er færdselsskadet for et beløb, der overstiger dens egentlige værdi (dvs.de ca. 45 pct., der ikke er afgift).Umiddelbart ser det ud til at give mening at genopbygge en bil eller motorcykel, der har enværdi på f.eks. 100.000 kr. og er skadet for 70.000 kr. Besparelsen på 30.000 kr. skyldesimidlertid den danske registreringsafgift. I nabolande uden registreringsafgift vil en bil, dermed hensyn til kørte kilometer, årgang m.v. svarer til den genopbyggede bil, kunne købes formåske 45.000 kr. (100.000 kr. ekskl. registreringsafgift). Ved at undlade genopbygning kansamfundet spare 25.000 kr. – nemlig forskellen mellem omkostningen til genopbygning ogprisen for den tilsvarende bil ekskl. afgift.Skattekommissionen foreslog at stramme op på reglerne om færdselsskadede biler ved atnedsætte grænserne fra 75 hhv. 65 pct. af bilens værdi til 65 hhv. 55 pct. af bilens værdi.Derved nærmer grænserne for genopbygning sig i højere grad bilernes gennemsnitlige værdiuden afgift, og incitamentet til at reparere biler alene af afgiftsmæssige hensyn reduceres.Forslaget indebærer en samfundsøkonomisk gevinst ved at afskære genopbygning af biler,hvor reparationsomkostningerne overstiger bilens værdi ekskl. afgift.Der er dog stor spredning på, hvor stor en andel af bilens værdi der udgøres afregistreringsafgift. Det skyldes blandt andet nedslag i registreringsafgiften for godenergieffektivitet og fradrag for miljø- og sikkerhedsfremmende udstyr. Desuden sælges derflere små billige biler, der alene belastes med den laveste marginale sats iregistreringsafgiften. For nogle biler kan det derfor give et samfundsøkonomisk tab, atreglerne om fornyet betaling af registreringsafgift strammes, fordi stramningen medfører, aten del samfundsøkonomisk fordelagtige reparationer udelades (dvs. at mindre biler, somegentlig burde være repareret, i stedet skrottes og erstattes af nye biler).For at bidrage til at sikre at en stramning af reglerne ikke giver anledning tilsamfundsøkonomiske tab ved skader på de billigere, brændstoføkonomiske biler, foreslogSkattekommissionen at kombinere stramningen med en forøgelse af bagatelgrænsen fra denuværende 15.000 kr. til 25.000 kr. Forhøjelsen af bagatelgrænsen kan også ses i lyset af, atprisen på reparationer er steget de seneste 10 år, mens bagatelgrænsen har været uændret.3.3.3. Forslagets indhold3.3.3.1. Reparationsgrænsen

- 32 -Det foreslås at sænke reparationsgrænsen fra 75 pct. til 65 pct. af bilens værdi før skaden,således at færdselsskadede biler kan repareres for dette beløb, uden at det udløser nyregistreringsafgift.3.3.3.2. BagatelgrænsenDet foreslås at hæve bagatelgrænsen med 10.000 kr. fra 15.000 kr. til 25.000 kr., således atreparation under dette beløb aldrig kan udløse ny registreringsafgift.4. Økonomiske konsekvenser for det offentligeDen umiddelbare virkning for indkomståret 2011 af de tre tiltag: 1) Øget afgift afvarmeproduktion fra kraftvarme, 2) Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser samt 3)Registreringsafgift på færdselsskadede biler udgør i alt 45 mio. kr., jf tabel 1.Tabel 1. Provenuvirkning af samtlige tiltagMio. kr. 2011-niveauVarigvirkning2011Provenu på konto------------Her af kraftvarmeForøgelse af fradrag for moms påhotelydelserFærdselsskadede bilerHer af kraftvarmeForøgelse af fradrag for moms påhotelydelserFærdselsskadede bilerHer af kraftvarmeForøgelse af fradrag for moms påhotelydelserFærdselsskadede bilerHer af kraftvarmeForøgelse af fradrag for moms påhotelydelserFærdselsskadede biler45110-18011580140-180120105105-1101108555-10013045100-18012575125-18013010595-1101202012250195-180235300240-180240300185-110225Indkomstår2013305185-180300355230-180305355175-1102902014275175-180280325220-180285325165-1102702015220165-180235265205-180240275160-110225

- 33 -vil lede til et mersalg af biler på kort sigt, hvilket medfører en ekstraordninærprovenuetgevisnt på kort sigt.Nedenfor kommenteres provenuvirkningerne af de enkelte delforslag.4.1. KraftvarmeVarme, som produceres sammen med el på kraftvarmeværker, understøttes i afgiftssystemet iforhold til varmeproduktion, der ikke produceres i kombination med el.Baggrunden for den såkaldte kraftvarmefordel er, at produktion af el og varme sammen ermere effektivt end produktion af varme og el hver for sig. I afgiftssystemet skerbegunstigelsen ved, at kraftvarmefordelen reducerer afgiftsgrundlaget for afgiften på varmefra kraftvarmeproduktion.Der findes ikke entydige fysiske love, der kan bruges til at fordele brændselsforbruget på denproducerede el og varme.Derfor opgøres afgiftsgrundlaget ved at tage udgangspunkt i det faktiske, samledebrændselsforbrug, som herefter korrigeres ved hjælp af faste korrektionsfaktorer, der er fastsati lovgivningen.Affald og fossile brændsler anvendt til varmeproduktion er pålagt energiafgift, det erbrændsler anvendt til elproduktion derimod ikke. Derfor kan beskatningsgrundlaget øges vedat ændre på de to korrektionsfaktorer, der anvendes ved omregningen. Det vil sige 125 pct.-reglen eller 65 pct.-reglen. Ved 125 pct.-reglen beregnes det afgiftspligtige brændsel somvarmeproduktionen divideret med 1,25. Ved 65 pct.-reglen beregnes det afgiftspligtigebrændsel som det samlede brændselsforbrug til el og varme fratrukket elproduktionendivideret med 0,65. Forslaget indebærer, at fordelingsnøglerne ændres til hhv. 120 og 67 pct.,hvormed begunstigelsen af varme produceret sammen med el (”kraftvarme-fordelen”)reduceres.Forslaget indebærer et merprovenu på 100 mio. kr. i 2011. Der er her forudsat, at forslagetførst har virkning fra juli 2011. Således er provenuet større og lig 195 mio. kr. i 2012.Beskatningsgrundlaget er faldende over tid. Det skyldes, at andvendelsen af af vedvarendeenergikilder trendmæssigt stiger. Endvidere udhules grundlaget i forhold til BNP medrealvæksten i BNP. Dermed bliver den varige virkning alene knap 110 mio. kr., jf. tabel 2.Tabel 2. Provenuvirkninger af kraftvarmeMio. kr. 2011-niveauVarigvirkning20112012Indkomstår201320142015

Ændret adfærd via mere afgiftsfritaget vedvarende energi og lavere varmeforbrug, laverarbejdsudbud samt reducerede indtægter fra moms og afgifter skønnes at reduceremerprovenuet til 55 mio. kr. Tiltaget vil således bidrage til lavere endeligt energiforbrug samttil opfyldelsen af Danmarks internationale forpligtelser vedr. VE-andel.Nedenfor uddybes provenuvurderinger.4.1.1. ProvenuvurderingEn ændring af kraftvarmefordelen vil øge beskatningsgrundlaget for energiafgifterne med ca.4,2 pct. for den del af fjernvarmen, der produceres af kraftvarmeværker, og som er baseret påfossile brændsler.En række andre satser er imidlertid balanceret omkring brændselsfordelingsnøglerne ikraftvarmebeskatningen. Derfor må en ændring af kraftvarmefordelen også lede til enforøgelse af beskatningen for al affaldsvarme (affaldsvarmeafgiften), den såkaldte el-patronordning (fjernvarme i konkurrence med kraftvarme) og beskatningen afoverskudsvarme fra industrielle for kraftvarmeværker.For værker indenfor kvotesektoren påvirker den ændrede brændselsfordeling også CO2-afgiften. Det skyldes, at de alene betaler CO2-afgift af den del af brændselsforbruget, der kanhenføres til produktionen af varme. Værker udenfor kvotesektoren betaler derimod CO2-afgift af hele brændselsforbruget, hvorfor en ændret fordeling mellem el og varme ikkepåvirker betalingen.Merprovenuet fra energi- og CO2-afgifterne er udregnet med udgangspunkt i den andel affjernvarmeproduktionen i 2009, der var baseret på fossile brændsler og affald.Varmeproduktionen fordeles på hhv. kraftvarmeværker og rene fjernvarmeværker medudgangspunkt i fordelingsnøglen for 2008. Endvidere tages hensyn til, at satserne i densåkaldte el-patronordning ændres, dvs. at tiltaget også påvirker beskatningen af visse dele affjernvarmeproduktionen. Til brug for beregningen af merprovenuet for CO2-afgifter inddeles

- 35 -kraftvarmeværkerne på værker udenfor og indenfor kvotesektoren ved at forudsætte, at allecentrale kraftvarmeværker samt 2/3 af produktionen fra decentrale kraftvarmeværker falderindenfor kvotesektoren. Med udgangspunkt i disse forudsætninger skønnes det samledemerprovenu at udgøre 100 mio. kr. i indkosmtåret 2011 – svarende til en helårsvirkning på200 mio. kr. Det skyldes, at tiltaget først foreslås at træde i kraft den 1. juli 2011Den andel af fjernvarmeproduktionen, der er baseret på VE, er stigende. Derfor forudsættesgrundlaget at aftage med 2,5 pct. årligt frem mod 2025, hvor det forudsættes fastholdt iprocent af BNP. Dermed bliver den varige virkning af det umiddelbare provenu 110 mio. kr.Korrigeres for, at energi- og CO2-afgifterne er pålagt moms, udgør den varige virkning 140mio. kr. Hovedparten af denne udgift vil belaste husholdningerne og dermed lede til mindreforbrug af andre varer, hvormed det offentlige mister indtægter fra moms og afgifter. Detumiddelbare provenu efter tilbageløb udgør således 105 mio. kr.Med tiltaget forøges beskatningen af varme produceret på fossilt brændsel og affald. Det vildels give anledning til en substitution over imod afgiftsfritaget VE og dels reducere detsamlede energiforbrug. Tages endvidere hensyn til, at den forøgede beskatning reducererarbejdsudbuddet, reduceres provenuet samlet set med 60 mio. kr., og den varige virkning eftertilbageløb udgør således 55 mio. kr.4.1.2. FordelingDet umiddelbare merprovenu fra energi- og CO2-afgifter på 100 mio. kr. i 2011 samt 195mio. kr. i 2012 – opgjort i 2011 priser – vil primært belaste varmekunderne. Det skyldes, atvarmeprisen alt overvejende er omkostningsbestemt. I de områder af landet, hvor fjernvarmenkonkurrerer med VE, kan det imidlertid ikke udelukkes, at en del af belastningen også vilfalde på varmeproducenterne. Det skyldes reglen om, at varmeprisen skal fastsættes til denlaveste af enten den omkostningsbestemte pris eller substitutionsprisen – dvs. den pris, somvarmen alternativt kan fås for, f.eks. hos en anden leverandør.Forudsættes afgiftsstigningen overvæltet på varmekunderne, vil forslaget øge varmeregningenmed ca. 235 kr. pr.år for et parcelhus, der opvarmes med fossil kraftvarme.4.1.3. SkatteudgifterLovforslaget indebærer ændringer i skatteudgifterne i forbindelse med beskatningen afkraftvarme svarende til merprovenuet, idet omfang kraftvarmefordelen udgør en skattemæssigbegunstigelse af varme produceret i sammenhæng med el.4.2. Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelserForslaget indebærer, at fradragsretten for overnatninger, der bliver afholdt i streng

Finansårsvirkningen skønnes til ca. 100 mio. kr. i 2011.De forudsætninger, som er lagt til grund for provenuberegningen, er de samme, som fremgåraf “Rapport Om Turismens Rammevilkår” offentliggjort, 2010, af Økonomi- og Erhvervs-ministeriet.På baggrund af tal fra Danmarks Statistik skønnes det umiddelbare provenutab til 180 mio. kr.om året i 2011-niveau. En forøgelse af fradragsretten til 50 pct. vil som udgangspunkt øgevirksomhedernes indkomst svarende til det umiddelbare provenutab. En del af devirksomheder, der får glæde af en fuld fradragsret, vil være udenlandske virksomheder, derf.eks. deltager i messer og udstillinger her i landet. Opgørelser foretaget af Horesta peger på,at omkring 25 pct. af omsætningen kommer fra udenlandske virksomheder, og denne del afdet umiddelbare provenutab giver ikke noget tilbageløb. De danske virksomheder vil somfølge af forslaget øge deres indkomst, og de vil i første omgang skulle betale selskabsskatsvarende til 25 pct. Den øgede indkomst hos selskaberne vil herefter give anledning til øgedeskatteindtægter i form af udbytteskat, som skønnes at udgøre omkring 40 pct. Det samledetilbageløb vedr. de danske virksomheder vil således udgøre omkring 55 pct., hvilket svarer tilca. 70 mio. kr. Det betyder, at det umiddelbare provenutab inklusive tilbageløb skønnes atudgøre ca. 110 mio. kr. om året i 2011-niveau.For at belyse de adfærdsmæssige konsekvenser er det forudsat, at der sker fuld overvæltningaf fradragsretten på 50 pct. i forbrugerpriserne, dvs. priserne ekskl. moms, og dervedvirksomhedernes dækningsbidrag, er uændret. Det er endvidere forudsat, at virksomhederne iDanmark og udlandet reagerer på de lavere priser ved at købe flere ydelser i form afovernatninger op til en udgift, der svarer til den, de har ved gældende regler. Det svarer til enpriselasticitet på -1. Adfærdseffekten som følge af forslaget skønnes at reducere detumiddelbare provenutab - inklusive tilbageløb - med ca. 10 mio. kr. om året i 2011-niveau.

- 37 -Der er ikke indregnet effekter af den øgede beskæftigelse i branchen. På langt sigt vil dervære fuld strukturel beskæftigelse i Danmark, og øget beskæftigelse i hotel- ogkonferencebranchen vil ske på bekostning af beskæftigelse i andre erhverv. Hertil kommer, atsæsonarbejde er udbredt i de omfattede brancher således, at en øget beskæftigelse ihøjsæsonen kan resultere i flere på overførselsindkomst i lavsæsonen. På sigt må detimidlertid forventes, at den øgede omsætning vil slå igennem i højere lønninger, herunder tiloffentligt ansatte og indkomstoverførsler. Det medfører en generelt højere velstand, men enmeget beskeden selvfinansieringsgrad.Kommuner og regioner påvirkes ikke direkte af forslaget.4.3. Færdselsskadede køretøjerDet foreslås parallelt at nedsætte grænserne for genopbygning på 75/65 pct. til 65/55 pct. ogat forhøje bagatelgrænsen fra 15.000 kr. til 25.000 kr.Det årlige antal biler, der trafikskades for mellem 65 og 75 pct. af bilens værdi, udgør istørrelsesordenen 2.400 stk. Antages det, at disse biler fremover vil blive erstattet af andrebiler, der enten direkte eller indirekte øger nettoimporten af brugte biler og nyregistreringerne,vil der være en øget indtægt for statskassen svarende til afgiftsindholdet i de biler, dererstatter de skadede. Antages det, at de skadede biler i gennemsnit erstattes af biler med etafgiftsindhold på 55.000 kr., bliver statskassens indtægt ca. 130 mio. kr. i 2011-niveau. Hertilkommer en merprovenu på ca. 5 mio. kr. i 2011-niveau fra ansvarsforsikringsafgiften grundetstigende præmier.Det skønnes, at en forhøjelse af bagatelgrænsen giver et fald i statskassens indtægter på ca. 15mio. kr. pr. 5.000 kr. forhøjelse. Det vil sige et tab for statskassen på ca. 30 mio. kr. ved enforhøjelse med 10.000 kr. fra 15.000 kr. til 25.000. Dette reducerer gevinsten for statskassentil 105 mio. kr. ved et gennemsnitligt indhold af registreringsafgift på 55.000 kr.Merprovenuet er et langsigtet skøn. I praksis vil de fremtvungne skrotninger medføre køb af igennemsnit nyere biler end dem, der skrottes. Det vil i første omgang give et stort og stigendemerprovenu. Med tiden vil den nu yngre bilpark have mindre behov for supplement endellers, hvilket giver lavere merprovenu end det varige. Denne effekt vil så klinge ud overmeget lang tid. Det konkrete forløb fra finansår til finansår er i sagens natur meget usikkert.Erfaringerne fra år 2000-2001, hvor reglerne blev ændret, viser, at taksatorerne bliver mereforsigtige. Risikoen for, at der opdages skjulte følgeskader under reparationen, ogforsikringsselskaberne derved står med en regning for registreringsafgift for hele bilen,medfører, at taksatorerne er tilbøjelige til lægge lidt på, hvis de er tæt på grænsen. Antagesdet, at denne adfærdseffekt giver ca. 400 biler og motorcykler ekstra, hvor skaden opgøres til

5. Administrative konsekvenser for det offentlige5.1. KraftvarmeÆndring i satserne på varme produceret ved affaldsforbrænding, samt ændring i satsen påtillægsafgiften på affald anvendt som brændsel i kulafgiftsloven medfører enengangsomkostning for Skatteministeriet på op til 50.000 kr. til ændring af papirangivelser ogTast Selv. Såfremt der den 1. juli 2011 ikke længere eksisterer papirangivelser, kan beløbetblive mindre. Der skal udarbejdes nyhedsbreve om ændringerne.5.2. Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelserI forhold til afregningssiden på moms, kan forslaget om forøgelse af fradrag for moms påhotelydelser gennemføres uden engangsomkostninger eller løbende driftsomkostninger.5.3. Færdselsskadede køretøjerDer skønnes ikke at være administrative konsekvenser for det offentlige.6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet6.1. KraftvarmeOpgørelsen af de erhvervs økonomiske konsekvenser for erhvervslivet tager udgangspunkt iden umiddelbare provenuvirkning inklusiv moms i 2012 på 240 mio. kr. i 2011 priser. Påbaggrund af fordelingen af fjernvarmen på endelig anvendelse samt erhvervenesvarmefordeling på rumvarme og proces, skønnes godt 20 pct. af skærpelsen svarende til 50mio. kr. i 2012 umiddelbart at belaste private erhverv heri er også medregnet moms. Det vilsærligt være servicesektoren, der umiddelbart belastes, jf. tabel 5.

Forøgelsen af erhvervslivet omkostninger vil dog i sidste ende blive væltet ned i lavere lønend ellers og dermed i sidste ende falde på den indenlandske arbejdskraft.6.2. Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelserMed forslaget styrkes de danske hotellers - og andre udbydere af overnatninger -konkurrenceevne over for konkurrenter i nabolandene. I langt de fleste sammenhænge harmomspligtige erhverv fuldt fradrag for moms på afholdte udgifter, og der sker således entilpasning i forhold til dette. Den øgede omsætning forventes at øge overskuddet i debrancher, som udbyder overnatninger, herunder hotel- og konferencebranchen. Detumiddelbare provenutab svarer til den umiddelbare økonomiske lettelse, erhvervslivet får somfølge af forslaget. Denne er opgjort til 180 mio. kr. om året i 2011-niveau, hvoraf omkring 75pct. eller ca. 140 mio. kr. vedrører danske virksomheder.Med forslaget vil virksomhederne yderligere stå overfor en lavere pris efter fradrag. Derforventes som følge heraf en øget omsætning i de brancher, som lige netop udbyderovernatninger. På baggrund af nationalregnskabet er det forudsat, at 15 pct. af den øgedeomsætning i de omfattede brancher fører til overskud, som udløser selskabsskat mv. Dette mådog betragtes som et overkantsskøn. Ifølge regnskabsstatistikken i Danmarks Statistik er dengennemsnitlige overskudsgrad for alle erhverv nemlig 8 pct. Der vil således alt andet ligevære en økonomisk gevinst for de brancher, som udbyder overnatninger, når der tages højdefor adfærdsændringer.6.3. Færdselsskadede køretøjerErhvervenes andel af personbilparken er i størrelsesordenen 10 pct. Samtidig er der tale omrelativt nye biler, som i mindre grad er berørt af regelændringen. Det skønnes, aterhvervslivets udgifter til forsikring vil stige med 2 – 3 mio. kr. årligt.Særligt for autoreparationsbranchen mistes henved ½ pct. af omsætningen svarende til ca. 100fuldtidsbeskæftigede.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet7.1 KraftvarmeForslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.7.2. Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelserForslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.7.3. Færdselsskadede køretøjerForslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.8. Administrative konsekvenser for borgerne8.1. KraftvarmeForslaget har ikke konsekvenser for borgerne.8.2. Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelserForslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.8.3. Færdselsskadede køretøjerDer skønnes ikke at være administrative konsekvenser for borgerne.9. Miljømæssige konsekvenser9.1. KraftvarmeI forhold til miljøbelastningen har tiltaget den positive effekt, at det øger værkernestilskyndelse til at anvende vedvarende energi, og på denne måde bidrager til sikring afDanmarks internationale forpligtelser vedr. VE-andel.Forslaget vil i beskedent omfang øge CO2-udledningerne udenfor kvotesektoren. Det hængersammen med, at forslaget reducerer tilskyndelsen til udskiftning af individuelle olie- oggasfyr med kraft- og fjernvarme, der hovedsageligt stammer fra kvoteomfattede værker. Detvil isoleret set føre til mere CO2 udenfor kvotesektoren. Der er imidlertid stor usikkerhedforbundet med vurderingen af omfanget af denne effekt.9.2. Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelserForslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.9.3. Færdselsskadede køretøjerRegelændringen vil give højere løbende omkostninger ved at holde bil. Dette vil tendere mod

- 41 -en lidt mindre bilpark og mod at afkorte bilernes levetid. Begge dele trækker i retning aflavere udledning af CO2 og lavere udledninger af skadelige stoffer end ellers. Virkningen erdog meget beskeden.10. Forholdet til EU-retten10.1 KraftvarmeLovforslaget skal i sin helhed notificeres for EU Kommissionen i medfør afinformationsproceduredirektivet (direktiv 98/34).Forslagene til ændring af energiafgiftslovene meddeles EU-Kommissionen i henhold tilenergibeskatningsdirektivet (direktiv 2003/96/EF).Forslaget indeholder i sig selv ikke statsstøttemæssige aspekter. Forslaget indebærerimidlertid ændringer i den del af energi- og CO2-afgiftslovene, som indeholderbestemmelserne om el-patronordningen. Disse bestemmelser blev senest ændret med lov nr.722 af 25. juni 2010, men ændringerne i medfør af lov nr. 722 af 25. juni 2010 er endnu ikketrådt i kraft, da spørgsmålet om hvorvidt disse ændringer er i overensstemmelse medenergibeskatningsdirektivet og statsstøttereglerne behandles af EU-Kommissionen.Skatteministeren bemyndiges derfor til at sætte bestemmelserne om el-patronreglerne i kraft,idet dette kan finde sted, når forholdet er afklaret med Kommissionen, således atbestemmelserne kommer til at indeholder de ændringer, der blev vedtaget med lov nr. 722 af25. juni 2010, og de ændringer, der foreslås med dette lovforslag.10.2. Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelserDen gældende fradragsbegrænsning for moms på hotelydelser har hjemmel i EU’smomssystemdirektivets artikel 176, stk. 2, hvorefter Danmark kan opretholde begrænsningenpå de betingelser, som var gældende, da sjette momsdirektiv trådte i kraft i 1978.Indskrænkes eller ophæves fradragsbegrænsningen, kan den ikke senere udvides ellergenoptages igen. Med dette forslag indskrænkes den danske fradragsbegrænsning på områdetdelvist, idet fradragssatsen forhøjes fra 25 til 50 pct.10.3. Færdselsskadede køretøjerDenne del af lovforslag indeholder ikke EU-retlige problemstillinger.11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget er sendt i høring til følgende myndigheder, organisationer m.v.:3F, Advokatrådet, Affald Danmark, Applus+ Bilsyn, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Blik-og Rørarbejderforbundet, Brancheforeningen for biogas, Brancheforeningen for Decentral

- 42 -kraftvarme, Brancheforeningen for husstandsvindmøller, Centralforeningen afAutoreparatører i Danmark, CEPOS, CKR, DAKOFA, Danisco, Danish Operators, DanmarksAutomobilforhandler Forening DAF, Danmarks JordbrugsForskning, DanmarksMiljøundersøgelser, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, DanmarksRejsebureau Forening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, DanskBil-forhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Erhverv (tidl.Dansk handel&servise), Dansk Fjernvarme, Dansk Funktionærforbund, Dansk Gartneri,Dansk Gasteknisk Center, Dansk Industri DI, Dansk Metal, Dansk solcelleforening, Dansktekstil og beklædning, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik, DanskeAdvokater, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Danske Regioner, Danske Speditører,Danske Sælgere, DANVA, De Danske Bilimportører, De Danske Landboforeninger, DenDanske Bilbranche, Den Danske Landinspektørforening, Den Danske Skatteborgerforening,Det Økologiske Råd, DI, DK-Teknik og Miljø, DONG, EC-Power, EjendomsforeningenDanmark, Elsam, Energi Danmark, Energi- og Olieforum.dk, Energiforum Danmark,Energiklagenævnet, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - EU-høring, Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen - nationale høring, Ernst og Young, FDM att: Politisk Sekretariat,Finansrådet, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, Foreningen af Pantefogeder i Danmark,Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen afStatsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske kraftvarmeværker, Foreningen DanskeRevisorer, Foreningen for Danske Biogasanlæg, Foreningen for energi og miljø, Foreningenfor Slutbrugere af Energi, Forsikring & Pension, Forsikring & Pension, ForskningscenterRisø, Frederiksberg Kommune, Frie Funktionærer, Greenpeace Danmark, Horesta, HTS ,Håndværksrådet, International Transport Danmark, Kommunekemi a/s, KommunernesLandsforening, Kommunernes Revision, Konkurrencestyrelsen, KPMG, KøbenhavnsKommune, Landbrug & Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Landsbrancheklubben for Hotel ogRestauration, Landsorganisationen i Danmark, Ledelsessekretaraitet i Skatmin, LedernesHovedorganisation, Marius Pedersen A/S, Miljø og Medier - Niels Jørgen Langkilde *,Miljøstyrelsen, Motorcykel Importør Foreningen, Motorcykelbranchens Landsforbund,Motorhistorisk Samråd, Mærsk Olie og Gas, Noah, Nordvestjysk Folkecenter for VedvarendeEnergi, Organisationen for Vedvarende Energi (OVE), Pantefogedforeningen,Plantedirektoratet, Rejsearrangører i Danmark, RenoSam, Restaurationsbranchen.dk,Retssikkerhedschefen i SKAT, Rigspolitiet, Sammenslutningen af Danske elforbrugere,Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening, Samvirkende DanskeTuristforeninger, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, SDE, Sikkerhedsstyrelsen, SKADSam.slutn. af Karrosseribyggere og Autooprettere*, SKAT, Skatterevisorforeningen,Skatteudvalget (forkontoret), Skov- og Naturstyrelsen, Trafikstyrelsen, Vattenfall A/S - HeatNordic, Vindmølleindustrien, WWF, Ældresagen, Økologisk Landsforening, AalborgPortland.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 og 2Som følge af forslaget om at ændre brændselsfordelingsnøglerne for kraft-varme-værker, derindebærer en højere afgift på varme, som produceres på kraft-varme-værker, foreslås det forat opretholde balancen mellem afgiften på kraftvarme og satserne i elpatronordningen, atsatserne i elpatronordningen bliver forhøjet tilsvarende som virkningen af de foreslåede nyebrændselsfordelingsnøgler har i form af en højere afgift på varme fra kraftvarmeværker.Til nr. 3 og 4Som følge af forslaget om at ændre brændselsfordelingsnøglerne for kraft-varme-værkerforeslås der afledte ændringer i satserne i de (endnu ikke ikrafttrådte) bestemmelser ielafgiftsloven om el-patronordningen, der udvider og gør el-patronordningen permanent. Derhenvises her til aftalen fra oktober 2009 mellem regeringen (Venstre og Det KonservativeFolkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det RadikaleVenstre om bedre integration af vind. Bestemmelsernes ikrafttræden beror påstatsstøttegodkendelse af Kommissionen. Når bestemmelserne sættes i kraft, vil de såledesindeholde de ændringer, der følger af § 1, nr. 4 og 6, i lov nr. 722 af 25. juni 2010, og deændringer der foreslås med dette lovforslag.Det foreslås at nyaffatte bestemmelserne. Samtidig hermed foreslås det at ophæve de

- 45 -ændringer af bestemmelserne i elafgiftsloven, der skete med lov nr. 722 af 25. juni 2010. Derhenvises til dette lovforslags § 8, nr. 1.Til nr. 5Med lov nr. 722 af 25. juni 2010 blev der foretaget ændringer i elafgiftslovens bilag til el-patronordningen m.v. Ændringerne beror på Kommissionens godkendelse og er derfor ikketrådt i kraft.Det foreslås at nyaffatte bilagene til elafgiftsloven. Samtidig hermed foreslås det at ophæveden nyaffattelse af bilagene, der blev vedtaget med § 1, nr. 7, i lov nr. 722 af 25. juni 2010.Der henvises til dette lovforslags § 8, nr. 1. Når de nyaffattede bilag sættes i kraft, vil desåledes indeholde de ændringer, der følger af § 1, nr. 7, i lov nr. 722 af 25. juni 2010, og deændringer der foreslås med dette lovforslag.Til nr. 6Når der foreslås ændringer i energiafgifterne, er det nødvendigt at tilpasse bilagene ienergiafgiftslovene, idet disse bilag indeholder de indekserede energiafgiftssatser.Som følge af de afledte forslag til ændringer i satserne for el-patronordningen foreslås dersåledes en tilpasning af satserne i bilag 5 til elafgiftsloven.Til § 2Til nr. 1Det foreslås, at der sker en ændring af brændselsfordelingsnøglerne i gasafgiftsloven forkraft-varme-værker, således at 125 pct.-reglen ændres til 120 pct. og 65 pct.-reglen ændres til67 pct.Til nr. 2 og 3Som følge af forslaget om at ændre brændselsfordelingsnøglerne for kraft-varme-værker, derindebærer en højere afgift på varme, som produceres på kraft-varme-værker, foreslås det forat opretholde balancen mellem afgiften på kraftvarme og satserne i elpatronordningen, atsatserne i elpatronordningen bliver forhøjet tilsvarende som virkningen af de foreslåede nyebrændselsfordelingsnøgler har i form af en højere afgift på varme fra kraft-varme-værker.Til nr. 4Se bemærkningerne til § 2, nr. 6.Til nr. 5Som følge af forslaget om at ændre brændselsfordelingsnøglerne for kraft-varme-værker, der

- 46 -indebærer en højere afgift på varme, som produceres på kraft-varme-værker, foreslås det forat opretholde balancen mellem afgiften på kraftvarme og reguleringssatserne foroverskudsvarme fra varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg, atreguleringssatserne forhøjes tilsvarende som virkningen af de foreslåede nyebrændselsfordelingsnøgler har i form af en højere afgift på varme fra kraft-varme-værker.Til nr. 6Som følge af forslaget om at ændre brændselsfordelingsnøglerne for kraft-varme-værkerforeslås der afledte ændringer i satserne i de (endnu ikke i krafttrådte) bestemmelser igasafgiftsloven om el-patronordningen, der udvider el-patronordningen. Der henvises her tilaftalen fra oktober 2009 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre ombedre integration af vind. Bestemmelsernes ikrafttræden beror på behandling afKommissionen af bestemmelsernes overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet ogstatsstøttereglerne. Når bestemmelserne sættes i kraft, vil de således indeholde de ændringer,der følger af § 2, nr. 2 og 3, i lov nr. 722 af 25. juni 2010, og de ændringer der foreslås meddette lovforslag.Det foreslås at nyaffatte bestemmelserne. Samtidig hermed foreslås det at ophæve deændringer af bestemmelserne i elafgiftsloven, der skete med lov nr. 722 af 25. juni 2010. Derhenvises til dette lovforslags § 8, nr. 2.Til nr. 7-10Som følge af forslaget om at ændre brændselsfordelingsnøglerne for kraft-varme-værker, derindebærer en højere afgift på varme, som produceres på kraft-varme-værker, foreslås det forat opretholde balancen mellem afgiften på kraftvarme og reguleringssatserne foroverskudsvarme fra varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg, atreguleringssatserne forhøjes tilsvarende som virkningen af de foreslåede nyebrændselsfordelingsnøgler har i form af en højere afgift på varme fra kraft-varme-værker.Til nr. 11Når der foreslås ændringer i energiafgifterne, er det nødvendigt at tilpasse bilagene ienergiafgiftslovene, idet disse bilag indeholder de indekserede energiafgiftssatser.Som følge af de afledte forslag til ændringer i el-patronordningen foreslås der således entilpasning af satserne i bilag 4 til gasafgiftsloven.Til nr. 12Med lov nr. 722 af 25. juni 2010 blev der foretaget en ændring i gasafgiftslovens bilag til el-patronordningen m.v. Ændringen beror på Kommissionens godkendelse og er derfor endnu

- 47 -ikke trådt i kraft.Det foreslås at nyaffatte bilag 4 til elafgiftsloven. Samtidig hermed foreslås det at ophæve denændring af bilaget, der blev vedtaget med § 2, nr. 4, i lov nr. 722 af 25. juni 2010. Derhenvises til dette lovforslags § 8, nr. 2. Når det nyaffattede bilag sættes i kraft, vil det såledesindeholde den ændring, der følger af § 2, nr. 4, i lov nr. 722 af 25. juni 2010, og den ændringder foreslås med dette lovforslag.Til nr. 13 og 14Når der foreslås ændringer i energiafgifterne, er det nødvendigt at tilpasse bilagene ienergiafgiftslovene, idet disse bilag indeholder de indekserede energiafgiftssatser.Som følge af de afledte forslag til ændringer i overskudsvarmereglerne foreslås der således entilpasning af satserne i bilag 5 og 7 til gasafgiftsloven.

Til § 3Til nr. 1 og 2Som følge af forslaget om at ændre brændselsfordelingsnøglerne for kraft-varme-værker, derindebærer en højere afgift på varme, som produceres på kraft-varme-værker, foreslås det forat opretholde balancen mellem afgiften på kraftvarme og afgiften på affaldsbaseret varme,herunder tillægsafgiften på affald, der anvendes som brændsel, en omlægning afberegningsgrundlaget for tillægsafgiften og for satserne på både tillægsafgiften ogaffaldsvarmeafgiften.Til nr. 3-9Det foreslås, at der sker en ændring af brændselsfordelingsnøglerne i kulafgiftsloven for kraft-varme-værker, således at 125 pct.-reglen ændres til 120 pct. og 65 pct.-reglen ændres til 67pct.Til nr. 10 og 11Som følge af forslaget om at ændre brændselsfordelingsnøglerne for kraft-varme-værker, derindebærer en højere afgift på varme, som produceres på kraft-varme-værker, foreslås det forat opretholde balancen mellem afgiften på kraftvarme og satserne i elpatronordningen, atsatserne i elpatronordningen bliver forhøjet tilsvarende som virkningen af de foreslåede nyebrændselsfordelingsnøgler har i form af en højere afgift på varme fra kraftvarmeværker.Til nr. 12 og 13

- 48 -Som følge af forslaget om at ændre brændselsfordelingsnøglerne for kraft-varme-værkerforeslås der afledte ændringer i satserne i de (endnu ikke i krafttrådte) bestemmelser ikulafgiftsloven om el-patronordningen, der udvider el-patronordningen. Der henvises her tilaftalen mellem fra oktober 2009 regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre ombedre integration af vind. Bestemmelsernes ikrafttræden beror på behandling afKommissionen af bestemmelsernes overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet ogstatsstøttereglerne. Når bestemmelserne sættes i kraft, vil de således indeholde de ændringer,der følger af § 3, nr. 2 og 3, i lov nr. 722 af 25. juni 2010, og de ændringer der foreslås meddette lovforslag.Det foreslås at nyaffatte bestemmelserne. Samtidig hermed foreslås det at ophæve deændringer af bestemmelserne i elafgiftsloven, der skete med lov nr. 722 af 25. juni 2010. Derhenvises til dette lovforslags § 8, nr. 3.Til nr. 14-17Som følge af forslaget om at ændre brændselsfordelingsnøglerne for kraft-varme-værker, derindebærer en højere afgift på varme, som produceres på kraft-varme-værker, foreslås det forat opretholde balancen mellem afgiften på kraftvarme og reguleringssatserne foroverskudsvarme fra varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg, atreguleringssatserne forhøjes tilsvarende som virkningen af de foreslåede nyebrændselsfordelingsnøgler har i form af en højere afgift på varme fra kraft-varme-værker.Til nr. 18Når der foreslås ændringer i energiafgifterne, er det nødvendigt at tilpasse bilagene ienergiafgiftslovene, idet disse bilag indeholder de indekserede energiafgiftssatser.Som følge af de afledte forslag til ændringer i affaldsbaseret varme foreslås der således entilpasning af satserne i bilag 5 og 7 til kulafgiftsloven.Til nr. 19Når der foreslås ændringer i energiafgifterne, er det nødvendigt at tilpasse bilagene ienergiafgiftslovene, idet disse bilag indeholder de indekserede energiafgiftssatser.Der foreslås således en tilpasning af satserne i bilag 4 til kulafgiftsloven.Til nr. 20Med lov nr. 722 af 25. juni 2010 blev der foretaget en ændring i kulafgiftslovens bilag til el-patronordningen m.v. Ændringen beror på Kommissionens godkendelse og er derfor endnuikke trådt i kraft.

Det foreslås at nyaffatte bilag 4 til kulafgiftsloven. Samtidig hermed foreslås det at ophæveden ændring af bilaget, der blev vedtaget med § 3, nr. 4, i lov nr. 722 af 25. juni 2010. Derhenvises til dette lovforslags § 8, nr. 3. Når det nyaffattede bilag sættes i kraft, vil det såledesindeholde den ændring, der følger af § 3, nr. 4, i lov nr. 722 af 25. juni 2010, og den ændringder foreslås med dette lovforslag.Til nr. 21 og 22Når der foreslås ændringer i energiafgifterne, er det nødvendigt at tilpasse bilagene ienergiafgiftslovene, idet disse bilag indeholder de indekserede energiafgiftssatser.Som følge af de afledte forslag til ændringer i overskudsvarmereglerne foreslås der således entilpasning af satserne i bilag 5 og 7 til kulafgiftsloven.Til § 4Til nr. 1Det foreslås, at der sker en ændring af brændselsfordelingsnøglerne i mineralolieafgiftslovenfor kraft-varme-værker, således at 125 pct.-reglen ændres til 120 pct. og 65 pct.-reglen ændrestil 67 pct.Til nr. 2 og 3Som følge af forslaget om at ændre brændselsfordelingsnøglerne for kraft-varme-værker, derindebærer en højere afgift på varme, som produceres på kraft-varme-værker, foreslås det forat opretholde balancen mellem afgiften på kraftvarme og satserne i elpatronordningen, atsatserne i elpatronordningen bliver forhøjet tilsvarende som virkningen af de foreslåede nyebrændselsfordelingsnøgler har i form af en højere afgift på varme fra kraftvarmeværker.Til nr. 4Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 4, nr. 6.Til nr. 5Som følge af forslaget om at ændre brændselsfordelingsnøglerne for kraft-varme-værker, derindebærer en højere afgift på varme, som produceres på kraft-varme-værker, foreslås det forat opretholde balancen mellem afgiften på kraftvarme og reguleringssatserne foroverskudsvarme fra varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg, atreguleringssatserne forhøjes tilsvarende som virkningen af de foreslåede nyebrændselsfordelingsnøgler har i form af en højere afgift på varme fra kraft-varme-værker.Til nr. 6

- 50 -Som følge af forslaget om at ændre brændselsfordelingsnøglerne for kraft-varme-værkerforeslås der afledte ændringer i satserne i de (endnu ikke i krafttrådte) bestemmelser imineralolieafgiftsloven om el-patronordningen, der udvider el-patronordningen. Der henvisesher til aftalen fra oktober 2009 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre ombedre integration af vind. Bestemmelsernes ikrafttræden beror på behandling afKommissionen af bestemmelsernes overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet ogstatsstøttereglerne. Når bestemmelserne sættes i kraft, vil de således indeholde de ændringer,der følger af § 4, nr. 5 og 6, i lov nr. 722 af 25. juni 2010, og de ændringer der foreslås meddette lovforslag.Det foreslås at nyaffatte bestemmelserne. Samtidig hermed foreslås det at ophæve deændringer af bestemmelserne i elafgiftsloven, der skete med lov nr. 722 af 25. juni 2010. Derhenvises til dette lovforslags § 8, nr. 4.Til nr. 7-10Som følge af forslaget om at ændre brændselsfordelingsnøglerne for kraft-varme-værker, derindebærer en højere afgift på varme, som produceres på kraft-varme-værker, foreslås det forat opretholde balancen mellem afgiften på kraftvarme og reguleringssatserne foroverskudsvarme fra varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg, atreguleringssatserne forhøjes tilsvarende som virkningen af de foreslåede nyebrændselsfordelingsnøgler har i form af en højere afgift på varme fra kraft-varme-værker.Til nr. 11Når der foreslås ændringer i energiafgifterne, er det nødvendigt at tilpasse bilagene ienergiafgiftslovene, idet disse bilag indeholder de indekserede energiafgiftssatser.Der foreslås således en tilpasning af satserne i bilag 3 til mineralolieafgiftsloven.Til nr. 12Med lov nr. 722 af 25. juni 2010 blev der foretaget en ændring i mineralolieafgiftslovensbilag til el-patronordningen m.v. Ændringen beror på Kommissionens godkendelse og erderfor endnu ikke trådt i kraft.Det foreslås at nyaffatte bilag 3 til mineralolieafgiftsloven. Samtidig hermed foreslås det atophæve den ændring af bilaget, der blev vedtaget med § 4, nr. 8, i lov nr. 722 af 25. juni 2010.Der henvises til dette lovforslags § 8, nr. 4. Når det nyaffattede bilag sættes i kraft, vil detsåledes indeholde den ændring, der følger af § 4, nr. 8, i lov nr. 722 af 25. juni 2010, og denændring der foreslås med dette lovforslag.

- 51 -Til nr. 13 og 14Når der foreslås ændringer i energiafgifterne, er det nødvendigt at tilpasse bilagene ienergiafgiftslovene, idet disse bilag indeholder de indekserede energiafgiftssatser.Som følge af de afledte forslag til ændringer i overskudsvarmereglerne foreslås der således entilpasning af satserne i bilag 5 og 7 til mineralolieafgiftsloven.Til § 5Til nr. 1 og 2Som følge af forslaget om at ændre brændselsfordelingsnøglerne for kraft-varme-værker, derindebærer en højere afgift på varme, som produceres på kraft-varme-værker, foreslås det forat opretholde balancen mellem afgiften på kraftvarme og satserne i elpatronordningen, atsatserne i elpatronordningen bliver forhøjet tilsvarende som virkningen af de foreslåede nyebrændselsfordelingsnøgler har i form af en højere afgift på varme fra kraftvarmeværker.Til nr. 3 og 4Som følge af forslaget om at ændre brændselsfordelingsnøglerne for kraft-varme-værkerforeslås der afledte ændringer i satserne i de (endnu ikke i krafttrådte) bestemmelser i CO2-afgiftsloven om el-patronordningen, der udvider og ophæver tidsbegrænsningen for el-patronordningen. Der henvises her til aftalen fra oktober 2009 mellem (Venstre og DetKonservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti ogDet Radikale Venstre om bedre integration af vind. Bestemmelsernes ikrafttræden beror påbehandlingafKommissionenafbestemmelsernesoverensstemmelsemedenergibeskatningsdirektivet og statsstøttereglerne. Når bestemmelserne sættes i kraft, vil desåledes indeholde de ændringer, der følger af § 5, nr. 13 og 14, i lov nr. 722 af 25. juni 2010,og de ændringer der foreslås med dette lovforslag.Det foreslås at nyaffatte bestemmelserne. Samtidig hermed foreslås det at ophæve deændringer af bestemmelserne i elafgiftsloven, der skete med lov nr. 722 af 25. juni 2010. Derhenvises til dette lovforslags § 8, nr. 5.Til nr. 5Når der foreslås ændringer i energiafgifterne, er det nødvendigt at tilpasse bilagene i energi-og CO2-afgiftslovene, idet disse bilag indeholder de indekserede energiafgiftssatser.Der foreslås således en tilpasning af satserne i bilag 3 til CO2-afgiftsloven.Til nr. 6Med lov nr. 722 af 25. juni 2010 blev der foretaget en ændring i CO2-afgiftslovens bilag til el-

Til § 6Til nr. 1Forøgelsen af fradraget for moms på hotelydelser er udelukkende en satsforhøjelse fra 25 til50 pct.Med forslaget bliver der ikke ændret ved afgiftsgrundlaget eller betingelserne for at kunneforetage fradrag for moms på hotelydelser, herunder at afholdelse af udgifterne tilhotelydelser er af streng erhvervsmæssig karakter.Til § 7Til nr. 1.Det foreslås, at reparationsgrænsen for personbiler og motorcykler ændres fra 75 pct. til 65pct. Samtidig foreslås at bagatelgrænsen på 15.000 kr. forhøjes til 25.000 kr.Til nr. 2.Det foreslås, at reglen for, hvornår forsikringstager skal tilbydes kontant erstatning for enskadet personbil eller motorcykel, ændres fra 65 pct. til 55 pct.Til § 8Til nr. 1Ved bestemmelsen i § 1, nr. 4, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændring af lov om afgift afelektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energijrodukter og forskellige andre love blev §11, stk. 17, i elafgiftsloven nyaffattet, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006 med senereændringer. § 1, nr. 4, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 er ikke sat i kraft. Bestemmelsensikrafttræden beror på behandling af kommissionen af bestemmelsernes overensstemmelsemed energibeskatningsdirektivet og statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 8, nr. 1,foreslås § 1, nr. 4, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsensindhold samt de ændringer, der følger af dette lovforslag, indsat i elafgiftsloven ved dette

- 53 -lovforslags § 1, nr. 3.Ved bestemmelsen i § 1, nr. 6, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændring af lov om afgift afelektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love blev §11 f indsat i elafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006 med senereændringer. § 1, nr. 6, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 er ikke sat i kraft, da ikrafttræden beror pågodkendelse af kommissionen i medfør af energibeskatningsdirektivet og statsstøttereglerne.Ved dette lovforslags § 8, nr. 1, foreslås § 1, nr. 6, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 ophævet.Samtidig foreslås bestemmelsens indhold samt de ændringer, der følger af dette lovforslag,indsat i elafgiftsloven ved dette lovforslags § 1, nr. 4.Ved bestemmelsen i § 1, nr. 7, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændring af lov om afgift afelektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love blevbilag 2-7 ophævet og i stedet blev bilag 2-8 indsat, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj2006 med senere ændringer. § 1, nr. 7, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 er ikke sat i kraft, daikrafttræden beror på godkendelse af kommissionen i medfør af energibeskatningsdirektivetog statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 8, nr. 1, foreslås § 1, nr. 7, i lov nr. 722 af 25.juni 2010 ophævet. Samtidig foreslås bilagenes indhold med de ændringer, der følger af dettelovforslag, indsat i elafgiftsloven ved dette lovforslags § 1, nr. 5.Til nr. 2Ved bestemmelsen i § 2, nr. 2, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændring af lov om afgift afelektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love blev § 8,stk. 4, i gasafgiftsloven nyaffattet, jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april 2006 med senereændringer. § 2, nr. 2, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 er ikke sat i kraft, da ikrafttræden beror pågodkendelse af kommissionen i medfør af energibeskatningsdirektivet og statsstøttereglerne.Ved dette lovforslags § 8, nr. 2, foreslås § 2, nr. 2, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 ophævet.Samtidig foreslås bestemmelsens indhold indsat med de ændringer, der følger af dettelovforslag, indsat i gasafgiftsloven ved dette lovforslags § 2, nr. 4.Ved bestemmelsen i § 2, nr. 3, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændring af lov om afgift afelektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love blev § 8a indsat i gasafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april 2006 med senere ændringer.§ 2, nr. 3, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 er ikke sat i kraft, da ikrafttræden beror pågodkendelse af kommissionen i medfør af energibeskatningsdirektivet og statsstøttereglerne.Ved dette lovforslags § 8, nr. 2, foreslås § 2, nr. 3, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 ophævet.Samtidig foreslås bestemmelsens indhold, med de ændringer der følger af dette lovforslag,indsat i gasafgiftsloven ved dette lovforslags § 2, nr. 6.Ved bestemmelsen i § 2, nr. 4, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændring af lov om afgift af

- 54 -elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love blevoverskriften i bilag 4 til gasafgiftsloven nyaffattet, jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april2006 med senere ændringer. § 2, nr. 4, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 er ikke sat i kraft, daikrafttræden beror godkendelse af kommissionen i medfør af energibeskatningsdirektivet ogstatsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 8, nr. 2, foreslås § 2, nr. 4, i lov nr. 722 af 25. juni2010 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold, med de ændringer, der følger afdette lovforslag, indsat i gasafgiftsloven ved dette lovforslags § 2, nr. 12.Til nr. 3Ved bestemmelsen i § 3, nr. 2, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændring af lov om afgift afelektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love blev § 7,stk. 3, i kulafgiftsloven nyaffattet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 30. oktober 2006 medsenere ændringer. § 3, nr. 2, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 er ikke sat i kraft, da ikrafttrædenberor på godkendelse af kommissionen i medfør af energibeskatningsdirektivet ogstatsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 8, nr. 3, foreslås § 3, nr. 2, i lov nr. 722 af 25. juni2010 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold, med de ændringer der følger afdette lovforslag, indsat i kulafgiftsloven ved dette lovforslags § 3, nr. 12.Ved bestemmelsen i § 3, nr. 3, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændring af lov om afgift afelektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love blev § 7b indsat i kulafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 30. oktober 2006 med senereændringer. § 3, nr. 3, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 er ikke sat i kraft, da ikrafttræden beror pågodkendelse af kommissionen i medfør af energibeskatningsdirektivet og statsstøttereglerne.Ved dette lovforslags § 8, nr. 3, foreslås § 3, nr. 3, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 ophævet.Samtidig foreslås bestemmelsens indhold, med de ændringer der følger af dette lovforslag,indsat i kulafgiftsloven ved dette lovforslags § 3, nr. 13.Ved bestemmelsen i § 3, nr. 4, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændring af lov om afgift afelektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love blevoverskriften til kulafgiftslovens bilag 4 nyaffattet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 30.oktober 2006 med senere ændringer. § 3, nr. 4, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 er ikke sat i kraft,da ikrafttræden beror på godkendelse af kommissionen i medfør afenergibeskatningsdirektivet og statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 8, nr. 3, foreslås §3, nr. 4, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold, medde ændringer der følger af dette lovforslag, indsat i kulafgiftsloven ved dette lovforslags § 3,nr. 20.Til nr. 4Ved bestemmelsen i § 4, nr. 5, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændring af lov om afgift afelektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love blev § 9,

- 55 -stk. 4, i mineralolieafgiftsloven nyaffattet, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006 medsenere ændringer. § 4, nr. 5, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 er ikke sat i kraft, da ikrafttrædenberor på godkendelse af kommissionen i medfør af energibeskatningsdirektivet ogstatsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 8, nr. 4, foreslås § 4, nr. 5, i lov nr. 722 af 25. juni2010 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold, med de ændringer der følger afdette lovforslag, indsat i mineralolieafgiftsloven ved dette lovforslags § 4, nr. 4.Ved bestemmelsen i § 4, nr. 6, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændring af lov om afgift afelektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love blev § 9a indsat i mineralolieafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006 med senereændringer. § 4, nr. 6, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 er ikke sat i kraft, da ikrafttræden beror pågodkendelse af kommissionen i medfør af energibeskatningsdirektivet og statsstøttereglerne.Ved dette lovforslags § 8 nr. 4, foreslås § 4, nr. 6, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 ophævet.Samtidig foreslås bestemmelsens indhold, med de ændringer der følger af dette lovforslag,indsat i mineralolieafgiftsloven ved dette lovforslags § 4, nr. 6.Ved bestemmelsen i § 4, nr. 8, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændring af lov om afgift afelektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love blevoverskriften til bilag 3 i mineralolieafgiftsloven nyaffattet, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3.april 2006 med senere ændringer. § 4, nr. 8, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 er ikke sat i kraft, daikrafttræden beror på godkendelse af kommissionen i medfør af energibeskatningsdirektivetog statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 8, nr. 4, foreslås § 4, nr. 8, i lov nr. 722 af 25.juni 2010 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold, med de ændringer der følger afdette lovforslag, indsat i mineralolieafgiftsloven ved dette lovforslags § 4, nr. 12.Til nr. 5Ved bestemmelsen i § 5, nr. 13, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændring af lov om afgift afelektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love blev § 7,stk. 7, i CO2-afgiftsloven nyaffattet, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006 medsenere ændringer. § 5, nr. 13, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 er ikke sat i kraft, da ikrafttrædenberor på godkendelse af kommissionen i medfør af energibeskatningsdirektivet ogstatsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 8, nr. 5, foreslås § 5, nr. 13, i lov nr. 722 af 25. juni2010 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold, med de ændringer der følger afdette lovforslag, indsat i CO2-afgiftsloven ved dette lovforslags § 5, nr. 3.Ved bestemmelsen i § 5, nr. 14, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændring af lov om afgift afelektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love blev § 7b indsat i CO2-afgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. August 2006 med senereændringer. § 5, nr. 14, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 er ikke sat i kraft, da ikrafttræden beror pågodkendelse af kommissionen i medfør af energibeskatningsdirektivet og statsstøttereglerne.

- 56 -Ved dette lovforslags § 8, nr. 5, foreslås § 5, nr. 14, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 ophævet.Samtidig foreslås bestemmelsens indhold, med de ændringer der følger af dette lovforslag,indsat i CO2-afgiftsloven ved dette lovforslags § 5, nr. 4.Ved bestemmelsen i § 5, nr. 28, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændring af lov om afgift afelektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love blevoverskriften til bilag 3 i CO2-afgiftsloven nyaffattet, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17.august 2006 med senere ændringer. § 5, nr. 28, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 er ikke sat i kraft,da ikrafttræden beror på godkendelse af kommissionen i medfør afenergibeskatningsdirektivet og statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 8, nr. 5, foreslås §5, nr. 28, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold,med de ændringer der følger af dette lovforslag, indsat i CO2-afgiftsloven ved dettelovforslags § 5, nr. 6.Til § 9Til stk. 1Det foreslås, at den del af forslaget, der indebærer ændringer i fordelingsreglerne påkraftvarmeområdet, træder i kraft den 1. juli 2011 og har virkning fra denne dato.Til stk. 2Det foreslås, at forslaget om at forhøje fradragsprocenten fra 25 til 50 pct. for hotelydelser,når udgiften er af streng erhvervsmæssig karakter, træder i kraft den 1. januar 2011. Detforeslås endvidere, at forslaget om at ændre i reglerne for de færdselsskadede biler træder ikraft den 1. januar 2011, og at det gives virkning for personbiler og motorcykler, der skadesfra lovens ikrafttræden.Til stk. 3Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at sætte ændringer af el-patronordningen ienergi- og CO2-afgiftslovene i kraft. Det er hensigten, at denne bemyndigelse skal udnyttes,når kommissionen har godkendt de selvsamme ændringer af el-patronordningen, der blevforetaget ved lov nr. 722 af 25. juni 2010. Når ændringerne er sat i kraft af skatteministeren,kommer bestemmelserne om el-patronordningen i energi- og CO2-afgiftslovene til atindeholder de ændringer af ordningen, der blev vedtaget med lov nr. 722 af 25. juni 2010 ogde afledte ændringer af ændringer af el-patronordningen, der foreslås med dette lovforslag.Der henvises til bemærkningerne til stk. 4.Det foreslås endvidere, at lovforslagets bestemmelser om at ophæve de ændringer af el-patronordningen i energi- og CO2-afgiftslovene, der blev foretaget med lov nr. 722 af 25. juni2010, sættes i kraft af skatteministeren. Det er hensigten, at dette skal ske samtidig med, at

- 57 -skatteministeren sætter lovforslagets samme bestemmelser om el-patronordningen i energi- ogCO2-afgiftslovene i kraft (når forholdet om nødvendigheden af en godkendelse er afklareteller alternativt en egentlig godkendelse fra kommissionen er modtaget). Herved kommerbestemmelserne om el-patronordningen i energi- og CO2-afgiftslovene til at indeholde deændringer, der blev vedtaget med lov nr. 722 af 25. juni 2010, og de afledte ændringer af el-patronordningen, der foreslås med dette lovforslag.Til stk. 4Det foreslås, at lovens bestemmelser finder anvendelse på varer, der udleveres til forbrug fraregistrerede virksomheder etc. fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt.Til stk. 5Det foreslås, at lovens bestemmelser finder anvendelse på løbende leverancer på en så storandel af leverancerne, der er sket, fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt og indtilafregningstidspunktet.

Bilag 2. Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 1

1. jan. - 31.

dec. 2010

1. jan. - 31.

dec. 2011

1. jan. - 31.

dec. 2012

1. jan. - 31.

dec. 2013

1. jan. - 31. dec.

2014

Bilag 3. Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 2

1. jan. - 31.

dec. 2010

1. jan. - 31.

dec. 2011

1. jan. - 31.

dec. 2012

1. jan. - 31.

dec. 2013

1. jan. - 31. dec.

2014

Bilag 4. Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 9

1. jan. - 31.

dec. 2010

1. jan. - 31.

dec. 2011

1. jan. - 31.

dec. 2012

1. jan. - 31.

dec. 2013

1. jan. - 31. dec.

2014

Bilag 5. Satser vedrørende elpatronordningen i elafgiftsloven

1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. dec

2015

dec. 2010 dec. 2011 dec. 2012 dec. 2013 dec. 2014

Bilag 6. Satser for elafgiftslovens § 11 c

1. jan. - 31. dec. 2010

1. jan. - 31. dec. 2011

1. jan. - 31. dec.

2012

Bilag 7. Satser for elafgiftslovens § 11 d, stk. 3, og § 11 e, stk. 5

1. jan. - 31.

dec. 2010

1. jan. - 31.

dec. 2011

1. jan. - 31.

dec. 2012

1. jan. - 31.

dec. 2013

1. jan. - 31. dec.

2014

Bilag 8. Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 19

2010

2011

2012

Bilag 5. Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 17

1. jan. 31 -

dec. 2010

1. jan. - 31.

dec. 2011

1. jan. - 31.

dec. 2012

1. jan. - 31.

dec. 2013

1. jan. - 31.

dec. 2014

Bilag 4. Satser for gasafgiftslovens § 8, stk. 4

1. jan. - 31.

dec. 2010

1. jan. - 31.

dec. 2011

1. jan. - 31.

dec. 2012

1. jan. - 31.

dec. 2013

1. jan. - 31.

dec. 2014

Bilag 4. Satser for elpatronordningen i gasafgiftsloven