Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 80:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, registreringsafgiftsloven, momsloven og forskellige andre love. (Ændrede fordelingsregler på kraft-varme-området, forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser og færdselsskadede køretøjer).

Af skatteministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 17.11.2010).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er hr. Mads Rørvig.

Tak for det. Med fare for at lyde som en synkroniseret tysk reklamefilm vil jeg sige, at nærværende lovforslag har hele tre positive egenskaber: flere indtægter til hotelerhvervet, øget brug af vedvarende energi og begrænsning af udledningen af CO 2 og andre skadelige stoffer. Ja, hele tre ting! Ændringerne vedrører da også tre ret forskellige områder: moms på hotelovernatninger, varme produceret ved kraft-varme og færdselsskadede biler.

Som et led i finansloven er forligspartierne bag blevet enige om at forbedre hotelerhvervets konkurrencevilkår. Det sker ved at give erhvervslivet mulighed for at fradrage en større del af momsen på hotelydelser. I dag kan virksomheder fradrage 25 pct. af hotelmomsen. Dette lovforslag fordobler andelen til 50 pct. Dermed bliver det f.eks. mere attraktivt for virksomheder at afholde konferencer på et hotel, og dermed vil vores hotelerhverv øge sin indtjening fra forretningssegmentet. Det vil styrke hotellerne økonomisk, så de kommer til at stå stærkere i konkurrencen om udenlandske turister.

Det vil samlet set give en større indtjening, ikke blot til vores hoteller, men til hele turistbranchen. Det er en branche, der i høj grad også giver beskæftigelse uden for de store byer og beskæftigelse i de områder, der i visse sammenhænge benævnes Udkantsdanmark.

Kraft-varme er et andet område, der bliver berørt af dette lovforslag. Forslaget indeholder en ændring af afgiften på varme produceret ved kraft-varme. Ændringen medfører, at afgiften på denne type varme hæves. Derved bliver det mere attraktivt at anvende varme, der er produceret ved hjælp af vedvarende energi. Derfor skønnes forslaget at medføre øget anvendelse af netop vedvarende energi.

Endelig rummer L 80 en ændring af reglerne for, hvornår der skal betales registreringsafgift for færdselsskadede biler. Som reglerne er i dag, er det økonomisk fordelagtigt at reparere en bil alene på grund af registreringsafgiften. Uden registreringsafgift ville denne gruppe af færdselsskadede biler være blevet skrottet, men fordi der selvfølgelig skal betales afgift af en ny bil, bliver det mere attraktivt at lappe på den gamle. Men samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen. Derfor er parterne bag finansloven enige om reglerne for, hvornår der på ny skal betales registreringsafgift på en færdselsskadet bil, der repareres. Hidtil har reparationsomkostningerne skullet være over 75 pct. Med dette lovforslag ændres satsen til 65 pct. Det er godt for samfundsøkonomien og godt for miljøet, for det må alt andet lige forventes, at de biler, der købes i stedet, er mere brændstoføkonomiske og dermed mere miljøvenlige end dem, der er blevet skrottet.

Alt i alt er det hele tre gode ændringer, som Venstre bifalder, og som vi som et af forligspartierne bag næste års finanslov kan tilslutte os.

Tak til hr. Mads Rørvig, der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Er der? Så skal man trykke, det handler nemlig om at finde den rigtige knap – på den rigtige plads.

Så er det hr. Ole Hækkerup, der dermed får lov til at fremsætte en kort bemærkning, værsgo.

Så lykkedes det alligevel. Det var bare for ikke at udhule formandens selvtillid, at jeg ville demonstrere, at også jeg kunne løbe sur i teknikken.

Jeg skal bare spørge ordføreren: I dag i Politiken er der en historie om, at denne lovgivning betyder, at forsikringsselskaberne skal opkræve i omegnen af 40 mio. kr. mere til bilforsikring som følge af dette nye system. Det anslås i forsikringsbranchen, at det vil betyde, at der er mellem 4.000 og 9.000 biler, der vil blive skrottet og ikke repareret, og derfor er forsikringsselskaberne nødt til at øge de beløb, de opkræver i præmie. Kan ordføreren bekræfte, at det er en konsekvens af det her lovforslag?

Ordføreren.

Jeg har ikke læst artiklen i Politiken i dag, men kan se af lovforslaget, at antallet af biler, der bliver berørt, er omkring 2.400, hvis man tager det på 2009-niveau. Og allerede der lyder det, som om beregningerne, der ligger til grund for artiklen i Politiken, er forkerte. Men jeg synes, vi skal have afklaret det spørgsmål i udvalgsbehandlingen, altså hvorledes man forventer at det påvirker bilforsikringerne.

Hr. Ole Hækkerup.

Men er ordføreren enig med mig i, at uanset hvad for nogle beregninger, man lægger til grund, må man dog forvente, at der bliver skrottet færre biler, og at det derfor, alt andet lige, også vil betyde, at der vil være et hul, hvis ikke forsikringsselskaberne sætter deres priser op? Det vil sige, at en konsekvens af det her bliver – og så kan man altid regne på tallene – at bilisterne under en hat skal betale mere i forsikring.

Ordføreren.

Det mener jeg at vi har til gode at se nogle beregninger på, før man kan konkludere det.

Tak til hr. Mads Rørvig, og der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Ole Hækkerup som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak. Som det allerede er blevet nævnt, indeholder det her lovforslag tre dele, dels en lavere moms på hotelydelser, dels en lavere grænse for reparation af biler, der er blevet skadet i trafikken, og endelig er der ændrede regler på kraft-varme-området.

Lad det være sagt lidt enkelt: Socialdemokraterne er positive over for den lavere moms på hotelydelser, vi er negative over for at sænke grænsen for reparation af biler, der er skadede, og så har vi en række spørgsmål til de ændrede regler på kraft-varme-området.

Derfor vil jeg gerne benytte ordførertalen til at spørge regeringen, om man ikke kunne dele lovforslaget op i tre dele. Det ville nemlig give os mulighed for at stemme for det, vi er enige i, og jeg tror, at Folketinget kan være enige om, at det er godt at samle så bredt et flertal som muligt bag den lovgivning, der vedtages.

Umiddelbart må man også sige, at det nok for de fleste er vanskeligt at se, hvad reparation af biler, moms på hotelydelser og kraft-varme-området overhovedet har med hinanden at gøre. Det har sådan set heller ikke noget med hinanden at gøre, ud over at alle tre elementer indgår i den finanslovaftale, som er indgået mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Så jeg vil gerne begrunde vores forskellige syn på de tre elementer, som partierne har indgået aftale om.

Vi er positive over for det med at øge erhvervslivets fradragsmuligheder for overnatninger. Det er der allerede blevet sagt lidt om. Alt andet lige må man sige, at det vil stille danske hoteller stærkere i konkurrencen om erhvervskunder, særlig i forhold til konkurrenter i nabolandene.

Vi er negative over for det her med at sænke grænsen for, hvornår en skadet bil skal repareres. Uanset hvordan man vender og drejer det, vil det koste arbejdspladser i Danmark, og holder regeringens antagelse i bemærkningerne om, at det vil medføre flere nye biler, vil det i virkeligheden bare komme til at flytte arbejdspladser væk fra Danmark, hvor bilerne skulle have været repareret, til udlandet, hvor bilerne bliver produceret.

Regnskabet for det her vil se helt anderledes ud, hvis man også tager højde for, at nogle vil blive ledige, de skal så til at have dagpenge, og det vil medføre dagpengeudgifter, at job flytter fra Danmark til udlandet, og det vil få en tvivlsom effekt på statskassen, når job flytter ud. Det er alt i alt lidt misvisende, synes jeg, når finanslovaftalen handler om fornyet vækst i Danmark.

Endelig er der det sidste element, der handler om kraft-varme. Her henter partierne 110 mio. kr. stigende til 195 mio. kr. Det gøres, ved at vi i Danmark lægger en lavere afgift på el og varme, der laves sammen, end vi vil lægge på el og varme, der laves hver for sig. Det er sådan set rigtig smart at lave el og varme sammen, for det reducerer vores energiforbrug, det nedsætter vores belastning af klimaet, og derfor er en udvidelse af kraft-varme sådan set også på de fleste partiers dagsorden, når det handler om at lave en ny energiaftale for, hvilken energipolitik der er rigtig at lave for Danmark.

Men hvad sker der, når man med det her lovforslag udhuler fordelen ved at lave el og varme sammen? Betyder det så, at der bliver lavet mere eller mindre el og varme sammen? Jeg synes, det er fantastisk svært at argumentere for, at det her skulle være en fordel for nogle af alle de overordnede energi- og klimamål, vi ellers er enige om.

Det her er særlig bemærkelsesværdigt, når nu regeringen i forvejen skal til at lave en opfølgning på Klimakommissionen – den er ikke kommet endnu. Man kunne i sådan en finanslovaftale også have valgt at kigge på nogle af de fossile brændsler i stedet for at kigge på kraft-varme, og det ville måske oven i købet have ligget smukkere i forlængelse af det, statsministeren sagde i sin åbningstale, om at Danmark skulle være uafhængig af de fossile brændsler. Nu udhuler regeringen i stedet for noget af det, som fungerer bedst i dansk energipolitik, og som er bedst egnet til at bringe os i retning af et samfund, der er bæredygtigt.

Endelig er der så udhulingen af kraft-varme-fordelen, og hvad den vil have af konsekvenser for helt almindelige borgere som dig og mig. Den vil have den konsekvens, at der vil være en afgift, der skal betales af varmekunderne. Varmen bliver dyrere, sagt på godt dansk. Det kommer ikke til at ramme ens over hele landet. Populært sagt: Hvis man er på et lille værk med få kunder tilsluttet, men med et stort varmetab i ledningerne, så tror jeg, man kommer til at betale mere, end hvis man er på et stort værk, hvor der er et lille varmetab i ledningerne. Det kommer vi også til at bore grundigt i undervejs i udvalgsarbejdet.

Men helt grundlæggende og som afslutning på min ordførertale vil jeg spørge ministeren, om det ikke er muligt at få det her lovforslag delt, sådan at Socialdemokraterne kan komme til at stemme for de dele, vi er enige i, for på den måde at sørge for at arbejdet i Folketinget bliver lavet sådan, at vi i hvert fald får så brede flertal som muligt bag det, vi er enige om.

Tak til hr. Ole Hækkerup. Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Så er det hr. Mikkel Dencker som ordfører for Dansk Folkeparti.

Lovforslaget her er en del af udmøntningen af finanslovaftalen for 2011, som er indgået mellem regeringen, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti, og derfor kan jeg da også med det samme sige, at Dansk Folkeparti selvfølgelig støtter lovforslaget her, og at vi selvfølgelig støtter de tre elementer, som indgår i det.

Allergladest er Dansk Folkeparti for den øgede adgang til fradrag for hotelmoms, som kommer erhvervslivet til gode med lovforslaget her, når det er vedtaget. Det er noget, som vi i Dansk Folkeparti har arbejdet for igennem rigtig mange år, og jeg ved, at især vores erhvervsordfører, fru Colette L. Brix, er meget engageret i den her sag. Vi har igennem mange år arbejdet for, at erhvervslivets adgang til fradrag for hotelmoms skulle normaliseres, kan man sige, altså at der skulle være adgang til fradrag for moms for hoteludgifter på lige fod med alle andre udgifter, som en virksomhed måtte have. Det har der ikke været indtil nu, og derfor er vi da meget glade for, at regeringen og Kristendemokraterne er gået med til, at der nu bliver adgang til 50 pct.s fradrag for de her hoteludgifter. Det vil alt andet lige styrke dansk hotelerhverv ganske udmærket i forhold til erhvervet i andre lande. Vi synes, det har været ret ærgerligt, at den del af det danske erhvervsliv sammenlignet med deres konkurrenter i udlandet har været væsentlig ringere stillet på grund af den her manglende fradragsadgang. Så derfor er vi rigtig glade for, at vi nu er nået så langt, at 50 pct. af momsen kan fradrages.

Det andet element i lovforslaget om færdselsskadede biler kan vi også gå ind for. Dansk Folkeparti mener helt grundlæggende, at det er en skævvridning, at vi af rent afgiftsmæssige årsager har den her ordning, at man går og reparerer på mere eller mindre smadrede biler alene af den grund, at vi har en så høj registreringsafgift i Danmark, som det er tilfældet. Og derfor kan vi da også tilslutte os, at reparationsgrænsen, som det populært hedder, justeres fra 75 pct. til 65 pct.

Sidst, men ikke mindst, er der elementet om kraft-varme, det vil sige, at afgiften på varme fra kraft-varme-værker justeres. Hidtil har der været en form for favorisering afgiftsmæssigt af varme fra kraft-varme-værker, og det finder vi egentlig ikke rimeligt, og derfor foretages der en mindre justering af den afgift, der pålægges varme fra kraft-varme-værker. Alt andet lige vil det betyde, at der fremover vil være en mindre produktion på kraft-varme-værkerne, som for en stor dels vedkommende anvender fossile brændstoffer, og da det jo er noget, der udleder CO 2 , forventede jeg da, at det ville nyde meget bred anerkendelse her i Folketinget, at man forsøger at animere til, at en del af varmeproduktionen går væk fra anvendelse af fossile brændstoffer. Det er i hvert fald noget, jeg har hørt rigtig mange partier tale varmt for igennem tiden.

Men jeg skal sige, at da det jo er en del af finanslovaftalen, støtter Dansk Folkeparti selvfølgelig lovforslaget her.

Tak til hr. Mikkel Dencker. Så er det hr. Kurt Scheelsbeck.

Tak for det. Som det allerede er nævnt, indeholder lovforslaget tre elementer:

For det første indeholder det en justering af afgifterne i opadgående retning på kraft-varme. Det harmonerer godt med, at vi i fredags førstebehandlede et forslag om større fradrag, når man investerer i vedvarende energi.

For det andet bliver det foreslået, at hotelmomsen fremover kan fratrækkes med 50 pct. Det er et rigtig godt forslag, som jo vil hjælpe en branche, som er i en trængt situation, og som forhåbentlig vil skabe fornyet aktivitet inden for branchen.

For det tredje bliver det foreslået at ændre reglerne for skrotning af biler. Det fremgår af forslaget, at biler, der bliver beskadiget for mindst 65 pct. af værdien, fremover skal betragtes som totalskadede. Tidligere var det 75 pct. Begrundelsen for denne ændring er, at forligspartierne gerne vil gøre Danmarks bilpark nyere og dermed mere miljøvenlig samt højne sikkerhedsniveauet.

Der er fremkommet forskellige udmeldinger om denne sag med oplysninger om, at virkningerne også vil få nogle andre og ikke så hensigtsmæssige konsekvenser. Lad mig slå fast, at vi Konservative gerne deltager i en forhandlingsrunde, hvis vi bliver inviteret til det omkring lige præcis dette element i lovforslaget. På den baggrund anbefaler vi lovforslaget til vedtagelse.

Tak til hr. Kurt Scheelsbeck. Så er det hr. Niels Helveg Petersen, som er radikal ordfører. Jeg plejer kun at sige det en gang, men jeg går ud fra, at hr. Niels Helveg Petersen godt ved, at han er radikal ordfører. Og jeg har sagt det en gang, men jeg skal gerne gentage det hver gang.

Jeg er meget bevidst om det hr. formand.

Det Radikale Venstre er meget lidt begejstret for dette lovforslag. Vi er for det første ikke overbevist om klogskaben i at øge afgiften på kraft-varme. Det kan jo være rigtigt nok, som det bliver fremhævet, at kraft-varme er i konkurrence med varme og energi fra vedvarende energi, men der er jo også en konkurrencesituation imellem kraft-varme, og individuelle opvarmningsformer som f.eks. individuelle oliefyr. Og i forbindelse med det sidste svækker det jo altså incitamentet til at udvikle kraft-varme-ideen, som jo på mange måder er yderst vellykket og et godt element i Danmarks totale energiforsyning.

Regeringen foreslår videre at ændre skrotningsprocenterne. Det skal være mindre fordelagtigt at reparere biler, der er skadet eller har været indblandet i uheld. Konsekvenserne af det er for det første, at bilisternes forsikringspræmie med sikkerhed vil stige. Vi må meget nøje i udvalget vurdere, i hvilket omfang der er uenighed mellem branchen og regeringen. Bilbranchen mener, det vil stige med 100 mio. kr. om året, og det provenu, man vinder, modsvares næsten af stigende forsikringspræmier. Det er selvfølgelig ikke noget, der er omfattet af skatteloftet eller skattestoppet, at en afgift af denne type bagefter fører til, at bilisterne skal betale mere i forsikring. Det viser også lidt om, hvor vilkårlig diskussionen om netop skattestoppet egentlig kan være. Det er altså den ene konsekvens, nemlig stigende forsikringsudgifter. Det må vi se nærmere på.

Det andet er, at beskæftigelsen på værksteder, der reparerer biler, med sikkerhed vil falde. Branchen anslår, at det drejer sig om 500 beskæftigede. En uheldig sidevirkning af dette er så også, at værkstederne vil være i stand til at ansætte færre lærlinge. Der er et stort ønske hos mange unge om at komme i automekanikerlære, og netop pladearbejdet er jo noget af det, som den moderne elektronik i mindre grad kan tage sig af.

Endelig må jeg sige, at provenuskønnene er yderst luftige. Det er helt vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang ændringen af disse regler her vil føre til anskaffelse af nye biler. Der vil være en vis virkning, men det er ikke ret nemt at skønne over i hvilket omfang, så jeg må sige, at den samlede provenuside af forslaget er yderst luftig.

Endelig foreslås det, at virksomheder får lov til at fratrække ikke 25 pct., men 50 pct. af udgifterne til hotelmoms, når de f.eks. arrangerer kurser, konferencer og seminarer. Det kan der argumenteres for, dels i forhold til Sverige og Tyskland, dels for at sikre en grundlæggende ligestilling for hotelbranchen. Men jeg vil dog føje til, at jeg ikke er helt sikker på, at jeg ville bruge 180 mio. kr. på netop dette forslag, hvis jeg havde dem. Men det er et forslag, der i det mindste er gode argumenter for, og det accepterer vi.

Samlet set er det vores vurdering, at Det Radikale Venstre med forslaget om afgift på kraft-varme og forslaget om de ændrede procenter for reparation af beskadigede biler ikke kan stemme for lovforslaget, som det ligger nu.

Tak til hr. Niels Helveg Petersen. Fru Anne Grete Holmsgaard som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Der er set med vores øjne tale om et forslag, hvor man blander pærer og æbler, altså hvor man lægger tre fuldstændig forskellige ting ind i det samme forslag. Vi synes, at det under alle omstændigheder er et problem, at vi ikke skal stemme om tingene hver for sig, så vi støtter selvfølgelig, at vi får opdelt lovforslaget.

Den første del af forslaget, der handler om en øget afgift på varme fra kraft-varme-værker, er faktisk et dårligt forslag, for konsekvenserne af det vil være, at det bliver dyrere og vanskeligere for folk, der i dag har individuelt oliefyr eller individuelt gasfyr, at skifte over til fjernvarme fra kraft-varme-værker. Og fjernvarme fra kraft-varme-værkerne er jo langt mere effektivt og langt mere venligt for vores miljø og vores klima, og det giver faktisk også en mulighed for, at man kan have grøn varme, hvilket man jo ikke har, når man har et oliefyr eller individuelt gasfyr.

Derfor er det faktisk meget svært at forstå, hvorfor regeringen kommer med det her forslag – eller rettere sagt, jeg kan kun forstå det på én måde, nemlig at man har ledt med lys og lygte efter nogle penge, man kunne skrabe ind, og derfor er det gjort på den her måde. Jeg kunne langt bedre have forstået det, hvis man samtidig havde lagt en varmeafgift på oliefyr og individuel gasfyring, for så havde man da ikke gjort det vanskeligere at skifte.

Det med, at det er vanskeligt at skifte over, er så også umuligt at forstå, for jeg har faktisk forstået regeringens signaler sådan, at man gerne vil have, at der er flere, der går over til at bruge fjernvarme frem for individuelle olie- og gasfyr. Det er oven i købet ikke ret lang tid siden, at vi vedtog en lov, der gav ministeren – det var så klima- og energiministeren – en bemyndigelse til at fastsætte taksten for at gå fra de individuelle opvarmningskilder til fælles opvarmningskilder. Så vidt jeg kan se, betyder det også, at den øgede varmepris bliver meget forskellig, afhængigt af om det er et stort værk eller et lille værk.

Jeg vil sige, at sådan som den del er lavet her, er vi simpelt hen imod det. Vi synes, det er dårligt, og vi kan ikke forstå, hvordan det hænger sammen med de ting, regeringen siger på energiområdet – eller rettere sagt, det hænger simpelt hen ikke sammen.

Så er der den anden del, nemlig at skrotningsprocenten ændres. Der vil jeg bare sige, at det er vi også meget negative over for. Altså, det skaber færre job, og det er da et vidunderligt tidspunkt at komme med et udspil, der skaber færre job, på! Det betyder også, at forsikringspræmien vil stige. Jeg vil sige ligesom hr. Niels Helveg Petersen, at det ikke virker specielt sikkert, hvad det egentlig er for et provenu, man får ud af det.

Den sidste del er så, at man kan fratrække 50 pct. i stedet for 25 pct. af momsen på hotelregninger, hvis det ellers er i erhvervsmæssig sammenhæng. Der har vi en mere positiv holdning til det. Det kan godt være, at det rent faktisk kunne være et fornuftigt forslag.

Men som det ligger samlet, er det jo ikke en cocktail, hvor man bare kan sige, at man tager de sure ting med den søde ting, for det er simpelt hen tre forslag, som er vidt forskellige, og som bør behandles hver for sig.

Tak. Der er et ønske om en kort bemærkning, og det er fra hr. Mads Rørvig.

Tak for det. Ordføreren gør glimrende rede for, hvordan man forholder sig til de enkelte dele i lovforslaget, men der er jo også en anden side, som er en del af indholdet, og det er økonomien i det.

Hvis vi kigger på provenueffekterne af de enkelte delelementer, vil vi se, at det, man ikke ønsker at støtte, er noget, der giver provenu til staten, og det, man ønsker at støtte, er noget, der koster staten penge. Kan ordføreren ikke se det finanspolitisk uholdbare i, at man ikke ønsker samlet set at finansiere de forslag, man står og taler for oppe på talerstolen?

Ordføreren.

Jeg vil for det første sige, at vi overhovedet ikke har været en del af finanslovaftalen. Der synes jeg, at man selv må svare for sit eget. Det er det ene.

Det andet er, at hr. Mads Rørvig altså ikke har hørt efter, hvad jeg sagde. Jeg sagde faktisk, at hvis det var sådan, at man paralleliserede på kraft-varme-delen og også lagde en afgift på oliefyr og individuel gas, så kunne jeg ligesom se fornuften i det. Jeg har det bare sådan, at det ikke skal være for at skrabe flere penge i kassen; det skal være for at understøtte en fornuftig energipolitik.

Det er vel for pokker heller ikke passeret hr. Mads Rørvigs opmærksomhed, at regeringen har meldt ud, at den gerne vil af med de fossile brændsler. Man har godt nok ikke sagt mere, end at man gerne vil af med dem i 2050. Det er altså om fire årtier, men alle, der arbejder med området, ved, at det så er nu, man skal i gang. Jeg synes, at når man kommer med sådan en udmelding, må de skatteforslag og afgiftsforslag, man kommer med på energiområdet, altså også være nogle, der understøtter, at man bevæger sig i den retning.

Hr. Mads Rørvig.

Så kan jeg forstå, at man ønsker at arbejde videre med at forøge fradraget for hotelmoms, og at man ser positivt på det – det koster 100 mio. kr. – og at man ikke ønsker at hæve kraft-varme-afgiften af provenumæssige årsager. Det skal altså ikke indgå i en finansieringsmodel. Så vil jeg bare gerne høre, hvordan man fremadrettet vil finansiere de her 100 mio. kr. om året, for der står jo ikke noget om hotelmoms i S og SF's økonomiske plan.

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt. Der står ikke noget om øget fradrag for hotelmoms i vores fælles udspil om en økonomisk politik fra S og SF. Jeg siger, at isoleret set kan man godt se positivt på det. Men vi forholder os til noget, som er fremlagt af regeringen som en del af en finanslovaftale. Der gennemgår jeg så, hvad vores holdning er til de tre dele isoleret. Dermed er der da ikke sagt et eneste ord om, at vi vil fremlægge sådan et forslag.

Tak til fru Anne Grete Holmsgaard. Så er det skatteministeren.

Tak for de faldne bemærkninger til lovforslaget her, der består af tre elementer, som jo fint er gennemgået af de respektive ordførere. Der er det, der vedrører kraft-varme-delen. Så er der det, der vedrører de færdselsskadede biler, og så er der hotelmomsen.

Hvad der er vigtigt, synes jeg, at få fremhævet i den her debat, er hele diskussionen om, hvorvidt det her koster arbejdspladser. Der er det jo vigtigt at se på finansloven under et og også se på de vækstinitiativer, der ligger andre steder end i netop det her lovforslag, og derfor er der langt flere vækstinitiativer end det, som spørgerne her henholder sig til, nemlig at det koster job.

Det er rigtigt, at der i forhold til de færdselsskadede biler kan være et jobtab. Det er der jo heller ikke lagt skjul på. Det står der i bemærkningerne til lovforslaget. Men det er jo så også vigtigt at sige, at der er en lang række andre ting i finansloven, der modsvarer det: en ny lempeligere ordning i forhold til iværksætterskatten, men jo for den sags skyld også nogle mere lempelige vilkår i forhold til hotelmomsen.

Jeg noterer mig, at stort set alle Folketingets partier er enige om, at det kan være en god idé at styrke fradragsmulighederne for hotelmoms, men når man skal finansiere forslagene, er der sådan set ikke den samme brede opbakning til det.

Jeg noterer mig også, at der er opbakning til forslaget, og det er jeg selvfølgelig glad for og tilfreds med. Når det er sagt, vil jeg sige, at der heller ikke er nogen tvivl om, at der er stillet mange forslag og også mange spørgsmål, primært til den del, der vedrører de færdselsskadede biler, og derfor vil jeg også allerede nu lægge op til, at vi får en god drøftelse af det under udvalgsbehandlingen, og det ser jeg frem til.

Hr. Ole Hækkerup, værsgo.

Jeg vil bare spørge ministeren, ligesom jeg i øvrigt spurgte om i min ordførertale: Når nu vi er en del partier, der har tilkendegivet, at vi har forskelligt syn på de forskellige elementer i det her lovforslag, kunne regeringen så overveje at dele lovforslaget op i eksempelvis tre lovforslag for at sikre, at der var et så bredt som muligt flertal i Folketinget for de elementer, som vi er enige med regeringen om?

Ministeren.

Regeringen har fremsat et lovforslag, som både giver og tager, og derfor bliver det ét samlet lovforslag, der bliver stemt om.

Hr. Ole Hækkerup.

Jo, men derfor kunne lovforslaget godt deles op. Man kunne jo godt forestille sig, at det f.eks. på kraft-varme-delen, hvor ministerens parti og mit parti jo har en energiaftale sammen, ville være oplagt at finde ud af, om vi kunne blive enige om nogle ting og kigge på forslaget i relation til noget af det, vi i øvrigt ellers er enige om. Det kunne være rigtig, rigtig hensigtsmæssigt at få delt lovforslaget op for at fremme så bredt et samarbejde som muligt i Folketinget.

Skatteministeren.

Jeg forstår sådan set godt, at det er vigtigt at have et bredt samarbejde, men det er også vigtigt, at der er finansiering bag de forslag, som man har, og da jeg ikke har hørt noget som helst finansieringsforslag i dag, fastholder jeg selvfølgelig, at vi har én samlet afstemning om det her lovforslag, og det er så de tre elementer, der så fortsat fremgår af lovforslaget.

Tak til skatteministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget, og det er sket.