L 79 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 7: Supplerende høringssvar, fra skatteministeren

Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om enbørnefamilieydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling afbørnebidrag.Ved e-post af 16. november 2010 har Skatteministeriet anmodet om Datatil-synets eventuelle bemærkning til forslag til lov om ændring af lov om en bør-nefamilieydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-drag.1.Ved lovforslagets § 1, nr. 2, forslås indsat en ny bestemmelse som § 6 a, ilov om børnefamilieydelse. Den foreslåede bestemmelse har følgende ind-hold:”§ 6a. Kommunerne kan indhente nødvendige indkomstoplysninger i indkomst registeret, jf.lov om et indkomstregister § 7, til brug for administration af børne- og ungeydelsen.”

I de almindelig bemærkninger til lovforslaget fremgår bl.a.:”4.2.Adgang til eIndkomstregisteretDet foreslås, at kommunerne gives et klart lovgrundlag til at indhente indkomstoplysninger iindkomstregisteret med henblik på at give de kommunale sagsbehandlere et bedre data grund-lag. I dag fremgår det ikke direkte af børnefamilieydelsesloven eller lov om børnetilskud ogforskudsvis udbetaling af børnebidrag.4.3.Advis-ordningDet foreslås at udbygge eIndkomstregisteret med en advis-ordning, så det vil være muligt forden kommunale sagsbehandler at abonnere på en kendt personkreds og automatisk få besked,når der er ændringer i indkomst- eller ansættelsesforhold. I henhold til lov om et indkomstre-gister § 7, stk. 1, kan kommunale og statslige myndigheder få terminaladgang til indkomstre-gisteret, i det omfang de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få sådan adgang.En advis-ordning vil desuden have relevans for de dele af den offentlige administration, somhar ydelser eller andre forhold, som er indkomstafhængige eller er betinget af ansættelsesfor-hold. Det kan foruden børnefamilieydelsen og børnetilskud f.eks. være boligsikring og øko-nomisk fripladsordning.

I bemærkninger til § 1, nr. 2, fremgår endvidere bl.a. følgende:”Til nr. 2Det foreslås at skabe en udtrykkelig lovhjemmel for kommunerne til at indhente indkomstop-lysninger i Skatteministeriets indkomstregister, så kommunerne kan få adgang til de data,som er nødvendige for kommunernes administration af børnefamilieydelsen.Med hjemmel i lov om et indkomstregister §7udbygges eIndkomstregistret endvidere meden advis-ordning, så det vil være muligt for kommunale sagsbehandlere at abonnere på enkendt personkreds og automatisk få besked, når der er ændringer i indkomst- eller ansættel-sesforhold.”

2.Lov om et indkomstregister § 7, hvortil der er henvist i forslaget til ny § 22,stk. 2, har følgende indhold:”§ 7. Kommunale og statslige myndigheder, anerkendte arbejdsløshedskasser og andre kanuden for de i § 6 nævnte tilfælde få terminaladgang til indkomstregisteret, i det omfang depågældende i henhold til anden lovgivning kan få sådan adgang.Stk. 2. Dansk Arbejdsgiverforening kan til brug ved udarbejdelse af statistik i elektroniskform indhente oplysninger i indkomstregisteret indberettet af egne medlemmer.Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen har terminaladgang til indkomstregisteret, jf. stk. 1, medhenblik på drift og administration af indkomstregisteret.Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen indgår aftaler med hver enkelt af de i stk. 1 eller 2 nævntemyndigheder m.v. om terminaladgang til indkomstregisteret.Stk. 5. Skatteministeren fastsætter efter aftale med videnskabsministeren regler for behand-ling af oplysninger i indkomstregisteret og om adgang til oplysninger i indkomstregisteretefter stk. 1-4 og § 6, herunder:1) Adgangskontrol til indkomstregisteret.2) Adgang til at få stillet oplysninger fra indkomstregisteret til rådighed.3) Overførsel af oplysninger fra indkomstregisteret.4) Beskyttelse af oplysninger registreret i indkomstregisteret eller overført herfra.5) Anvendelse af oplysninger i registeret.6) Betaling for adgang til og anvendelse af indkomstregisteret.”

3.En advis-ordning ses ikke omtalt i lovforslaget til lov om et indkomstregi-ster eller i den vedtagne lov (lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et indkomstregi-ster).Datatilsynet må derfor stille spørgsmålstegn ved, om der i den gældende § 7 ilov om et indkomstregister allerede findes hjemmel til at oprette en advis-ordning, hvor en kommunal sagsbehandler kan abonnere på oplysninger ved-rørende en nærmere bestemt personkreds og automatisk få besked, når der erændringer i indkomst- eller ansættelsesforhold.Datatilsynet skal derfor anbefale, at der søges etableret hjemmel for den øn-skede nye funktionalitet i loven om indkomstregisteret. Tilsynet anbefalertillige, at det i den forbindelse overvejes, hvilken adgang (om nogen) SKATskal have til oplysninger om, hvilke myndigheder der har sat advis på de en-kelte borgere, samt om borgerne via selvbetjeningsløsningen på SKAT’shjemmeside skal have adgang til at se, hvilke myndigheder der har sat dem iovervågning via advis-løsningen.Tilsynet forbeholder sig i øvrigt sine nærmere bemærkninger, når et lovfors-lag om etablering af en advis-funktionalitet foreligger.4.I forhold til kommunernes adgang til at indhente oplysninger fra eInd-komst i medfør af det foreliggende forslag skal Datatilsynet henstille, at dettydeligere anføres i lovforslaget, hvilke personer eller grupper af personer dervil kunne indhentes oplysninger om, hvilke oplysninger der vil kunne indhen-tes, i hvilke tilfælde oplysningerne vil kunne indhentes, og i hvor lang tid etadvis skal kunne bestå.Datatilsynet skal i den forbindelse understrege vigtigheden af, at det konkretovervejes, hvorvidt det er sagligt og nødvendigt at give adgang til indkomst-registret, og om der på dette område kan gives alene en begrænset adgang tilregistrets oplysninger. Det er således et grundlæggende krav, at offentligemyndigheder mv. ikke må behandle eller have adgang til oplysninger, som deikke har behov for i forbindelse med deres konkrete myndighedsudøvelse.Datatilsynet skal i denne forbindelse gøre opmærksomheden på, at en myn-digheds adgang til indkomstregisteret teknisk skal begrænses til de oplysnin-ger, som er nødvendige af hensyn til udførelsen af myndighedens opgaver, jf.persondatalovens § 5, stk. 3.5.Hvis det med forslagets § 1, nr. 2, er hensigten at skabe hjemmel til sam-menstilling eller samkøring i kontroløjemed, skal Datatilsynet anbefale, atdette udtrykkeligt anføres i bemærkningerne til bestemmelsen, således at vur-deringen af, om der foreligger sådanne vægtige samfundsmæssige interesser,at der skal ske kontrol af borgerne ved sammenstilling eller samkøring af op-lysninger fra forskellige myndigheder, kan indgå i den politiske beslutnings-proces.

Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndigheder i forbindelse med sam-menstilling og samkøring i kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt rets-grundlag at arbejde på, og at de personer, der berøres af kontrolordningen,skal have forudgående information om kontrolordningen, jf. persondatalovens§ 5, stk. 1.Mulighederne for at foretage sammenstilling og samkøring i kontroløjemedsvarer således til den praksis, som var gældende før persondatalovens ikraft-træden, og som er kommet til udtryk ved en tilkendegivelse fra flertallet iRetsudvalget i betænkning af 16. maj 1991 over forslag til lov om ændring aflov om offentlige myndigheders registre (L50). Det er her forudsat, at myn-dighederne i forbindelse med samkøring i kontroløjemed har et klart og utve-tydigt retsgrundlag at arbejde på, og at myndighederne kun lader kontrolord-ningen tage sigte på fremtidige forhold, medmindre særlige forhold gør siggældende. Flertallet lagde vægt på, at de borgere, som berøres af en kontrol-ordning, i almindelighed gøres opmærksom på myndighedernes adgang til atforetage samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes, og at sam-køringen så vidt muligt kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af kon-trollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysnin-ger til myndigheden.Sammenstilling og samkøring i kontroløjemed forudsætter endvidere, at be-handlingen anmeldes til Datatilsynet, jf. §§ 43-44, samt at tilsynets udtalelseindhentes, forinden behandlingen iværksættes, jf. § 45, stk. 1, nr. 4.Datatilsynets finder, at antallet af sagsbehandlere, som er beskæftiget medsammenstilling og samkøring i kontroløjemed, skal begrænses mest muligt.Tilsynet forudsætter således, at samtlige medarbejdere ikke får adgang til atforetage sammenstilling og samkøring i kontroløjemed.6.Datatilsynet forudsætter, at persondataloven med tilhørende bekendtgørel-ser vil blive iagttaget i forbindelse med administrationen af ordningen.Datatilsynet forudsætter således bl.a., at borgerne får forudgående informati-on, jf. det ovenfor angivne om persondatalovens § 5, stk. 1. Det vil efter Data-tilsynets opfattelse være god databehandlingsskik at orientere hver enkelt per-son, for hvem der oprettes overvågning via advis fra eIndkomst, om, at denpågældende er sat i en sådan overvågning.Når der siden måtte blive modtaget oplysninger, som følge af det opsatte ad-vis, skal persondatalovens regler om oplysningspligt iagttages.Reglerne om oplysningspligt, dvs. forpligtelsen til at give meddelelse/ infor-mation til personer om en række forhold aktiveres først ved indsamlingenaf personoplysninger, jf. ordlyden af §§ 28 og 29, og skal opfyldes inden foret konkret tidsrum (som udgangspunkt 10 dage), efter at indsamlingen af per-sonoplysninger er sket.

Datatilsynet kan i den forbindelse henvise til beskrivelsen i den kommentere-de persondatalov (ved Kristian Korfits Nielsen og Henrik Waaben, 2. udgavefra 2008, side 381-382) om underretningspligten ved offentlige myndighederssamkøring i kontroløjemed, hvor fremgår følgende:”Et særligt spørgsmål er, om der skal gives underretning ved offentlige myndigheders samkø-ring i kontroløjemed. Spørgsmålet, der ikke er omtalt i loven eller dens forarbejder, giveranledning til tvivl. De (nye) personoplysninger, som fremkommer ved samkøringen, vil delesig i 3 grupper:Den første (og største) gruppe vil bestå af personer, hvor den gennemførte kontrol ikkeviser uregelmæssigheder, og hvor myndigheden derfor ikke finder anledning til at foretagevidere. I disse tilfælde må det antages, at der ikke påhviler myndigheden en pligt til at giveunderretning om kontrollen m.v., idet dette må anses for at være uforholdsmæssigt vanskeligt.I øvrigt ved denne persongruppe måske allerede, at der iværksættes en kontrol af dem, seherved beskrivelsen ovenfor under kommentaren til § 6, stk. 1, nr. 6, af praksis vedrørendesamkøring i kontroløjemed.En anden gruppe vil bestå af personer, hvor det på baggrund af kontrollen med detsamme viser sig, at myndigheden vil rejse en sag, eventuelt en straffesag. I disse tilfælde erder ikke grundlag for at sige, at det vil være uforholdsmæssigt vanskeligt for myndigheden atgive berørte personer underretning om kontrollen m.v. Efter omstændighederne vil myndig-heden dog formentlig i en vis periode kunne vente med at give underretning om kontrollenm.v., jf. § 30, stk. 2.Tilbage er den persongruppe, hvor myndigheden på baggrund af kontrollen beslutterat undersøge sagen nærmere med henblik på eventuelt at rejse sag. Også for disse situationermå det antages, at der ikke er grundlag for at sige, at det vil være uforholdsmæssigt vanskeligtfor myndigheden at give de berørte personer underretning om kontrollen m.v. Efter omstæn-dighederne vil myndigheden dog formentlig i henhold til § 30, stk. 2, også i denne situationkunne vente i en vis periode med at give underretning om kontrollen m.v.Pligten til at give underretning må i øvrigt ses i sammenhæng med de almindelige kravtil forvaltningsmyndighedens sagsbehandling, herunder reglerne i forvaltningslovens § 19 ompartshøring. Se herom bl.a. John Vogter, Forvaltningsloven, side 367-370, hvor det bl.a. anfø-res, at det i visse tilfælde, navnlig i forbindelse med tilsyns- og kontrolsager, efter omstæn-dighederne kan være nødvendigt eller hensigtsmæssigt at vente med underretningen, indtilsagen er undersøgt nærmere, således at øjemedet ikke forspildes. Se hertil også f.eks. FOB1997, side 74 ff. ”

7.Datatilsynet forudsætter, at såvel kommunerne som SKAT iagttager sikker-hedsbekendtgørelsen1i forbindelse med ordningen.I den forbindelse skal Datatilsynet navnlig henlede opmærksomheden på sik-kerhedsbekendtgørelsens regler om autorisation og adgangskontrol. Det frem-går således af bekendtgørelsens § 11, at kun de personer, som autoriseres her-til, må have adgang til de personoplysninger, der behandles. Der må kun auto-riseres personer, der er beskæftiget med de formål, hvortil personoplysninger-ne behandles, og de enkelte brugere må ikke autoriseres til anvendelser, somde ikke har behov for. Der må endvidere autoriseres personer, for hvem ad-gang til oplysninger er nødvendig med henblik på revision eller drifts- og sy-stemtekniske opgaver.