L 79 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om en børnefamilieydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Optjeningsprincip for børnefamilieydelse og børnetilskud, forbedret kontrol og udvidet modregningsadgang ved udbetaling af børnefamilieydelse)

§1I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 972 af 22. september 2006, somændret ved § 1 i lov nr. 318 af 30. april 2008, § 102 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 2 ilov nr. 1411 af 27. december 2008, § 2 i lov nr. 537 af 26. maj 2010, § 1 i lov nr. 624 af 11.juni 2010 og § 3 i lov nr. 725 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 2indsættes efter nr. 5 som nye numre:”6) at kommunalbestyrelsen ikke for den pågældende måned har givet meddelelse til told- ogskatteforvaltningen om, at en afgørelse om manglende efterlevelse af pligten til uddannelse,beskæftigelse eller anden aktivitet for 15-17-årige, jf. § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning omuddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., skal have den virkning,at ungeydelsen skal standses, og7) at mindst en af de personer, der har forsørgelsespligten over for barnet, har haft bopæl ellerbeskæftigelse i Danmark i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den periode,udbetalingen vedrører. Hvis kravet i 1. pkt. ikke er opfyldt, udbetales en forholdsmæssigandel af ydelsen efter 3. pkt., hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Efter 6 månedersbopæl eller beskæftigelse i Danmark inden for de seneste 10 år udbetales 25 pct. af ydelsen,efter 12 måneders bopæl eller beskæftigelse i Danmark inden for de seneste 10 år udbetales50 pct. af ydelsen, og efter 18 måneders bopæl eller beskæftigelse i Danmark inden for deseneste 10 år udbetales 75 pct. af ydelsen.”2.Efter § 6 indsættes:”§6 a.Kommunerne kan indhente nødvendige indkomstoplysninger i indkomstregistret, jf.lov om et indkomstregister § 7, til brug for administration af børne- og ungeydelsen.”3.I§ 11, stk. 2, 2. pkt.,indsættes efter ”offentlige krav”: ”, bortset fra eventuel skyldigbørne- og ungeydelse, jf. § 7”.4.I§ 13indsættes somstk. 2:”Stk.2.Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for udbetaling samt dokumentationog beregning af perioden med bopæl og beskæftigelse i Danmark i henhold til § 2, nr. 7.”§2

-2-I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelsenr. 439 af 14. maj 2009, som ændret ved § 25 i lov nr. 521 af 12. juni 2009, § 13 i lov nr. 429af 28. april 2010 og § 3 i lov nr. 537 af 26. maj 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 4, stk. 11, § 9, § 10 c, stk. 8, § 11, stk. 2, § 22 a, stk. 2, § 24 a, § 24 b, stk. 2 og § 26, stk.2,ændres: ”Velfærdsministeren” til: ”Beskæftigelsesministeren”, og i§ 26, stk. 1,ændres:”velfærdsministeren” til: ”beskæftigelsesministeren”.2.Efter § 5 indsættes:”§5 a.Herudover er det en betingelse for ret til ydelser efter denne lov, at mindst en af depersoner, der har forsørgelsespligt over for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse i mindst2 år i Danmark inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører.Stk. 2.Hvis kravet i stk. 1, ikke er opfyldt, udbetales følgende forholdsmæssige andel afydelsen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt:1) Efter 6 måneders bopæl eller beskæftigelse i Danmark inden for de seneste 10 år udbetales25 pct. af ydelsen.2) Efter 12 måneders bopæl eller beskæftigelse i Danmark inden for de seneste 10 årudbetales 50 pct. af ydelsen.3) Efter 18 måneders bopæl eller beskæftigelse i Danmark inden for de seneste 10 årudbetales 75 pct. af ydelsen.Stk. 3.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for udbetaling samtdokumentation og beregning af perioder med bopæl og beskæftigelse i Danmark i henhold tilstk. 1 og 2.3.I§ 10 a, stk. 2,indsættes efter: ”§ 5, stk. 1”: ”, § 5 a”.4.I§ 22indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:”Stk.2.Kommunerne kan indhente nødvendige indkomstoplysninger i indkomstregistret,jf. lov om et indkomstregister § 7, til brug for administrationen af denne lov.”Stk. 2 bliver herefter stk. 3.§3I lov nr. 624 af 11. juni 2010 om ændring af lov om en børnefamilieydelse og forskelligeandre love (Ungeydelse for 15-17-årige, mulighed for at standse ungeydelsen m.v.) foretagesfølgende ændringer:1.§ 1, nr. 7,affattes således:”7. ”I§ 2, nr. 5,ændres ”§ 57 a, stk. 6.” til: ”§ 57 a, stk. 6,”.”2.§ 1, nr. 8,ophæves.

-3-§4Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2011.Stk. 2.§ 1, nr. 1 og 4, og § 2, nr. 2 og 3, har virkning fra den 1. januar 2012. § 1, nr. 1, og§ 2, nr. 2 og 3, finder dog ikke anvendelse på en allerede erhvervet ret til henholdsvis børne-og ungeydelse og børnetilskud, der eksisterer den 1. januar 2012, så længe retten bevaresuden afbrydelse. Skatteministeren kan i samråd med beskæftigelsesministeren fastsættenærmere regler for dokumentation af bopæl og beskæftigelse vedrørende udbetalinger afbørne- og ungeydelse samt børnetilskud, som udbetales den 1. januar 2012 eller senere.Stk. 3.§ 1, nr. 2 og 3, og § 2, nr. 1 og 4, har virkning fra den 1. januar 2011.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. IndledningRegeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk FolkepartiKristendemokraterne har den 8. november indgået aftale om finansloven for 2011.Følgende elementer fra finanslovsaftalen for 2011 indgår i dette lovforslag:”Optjeningaf ret til børnefamilieydelse og børnetilskud via bopælRegeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om at modtagere afbørnefamilieydelse og børnetilskud skal have en reel tilknytning til det danske samfund for atkunne opnå den fulde ydelse.Forligspartierne er derfor enige om at indføre et optjeningsprincip for børnefamilieydelse ogbørnetilskud, således at ydelsesmodtageren skal have haft bopæl eller beskæftigelse iDanmark i to år inden for de seneste 10 år for at få fuld ydelse.Ændringen betyder, at der vil være optjent ret til 25 pct. af den fulde ydelse efter et halvt årsbopæl eller beskæftigelse i Danmark og 50 pct. efter et år osv. Efter to års bopæl eller arbejdei Danmark vil der således være optjent ret til fuld ydelse.Indførelsen af optjeningsprincippet vil træde i kraft hurtigst muligt.””Bedrekontrol med udbetaling af børnefamilieydelse mv. til udlændingeRegeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om at styrke kommunerneskontrol med udbetalinger af børnefamilieydelse og børnetilskud til udlændinge gennem etforbedret datagrundlag til de kommunale sagsbehandlere og udvidet modregningsadgang iskyldig børnefamilieydelse.Kommunerne skal have et klart lovgrundlag til at indhente indkomstoplysninger iSkatteministeriets indkomstregistre. Herudover skal eIndkomstregistret udbygges med enadvis-ordning, så det vil være muligt for den kommunale sagsbehandler at abonnere på enkendt personkreds og automatisk få besked, når der er ændringer i indkomst- elleransættelsesforhold. Endvidere udvides adgangen til at modregne restancer ibørnefamilieydelsen til også at omfatte eksisterende skyldig børnefamilieydelse.Initiativerne vurderes at reducere uberettigede udbetalinger af børnefamilieydelse ogbørnetilskud med ca. 5 mio. kr.”2. Lovforslaget formål og baggrundRegeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne lægger vægt på, at modtagere afbørnefamilieydelse og børnetilskud skal have en reel tilknytning til Danmark for at opnå fuldydelse. Samtidigt er der enighed om at styrke kommunernes kontrol med udbetalinger afbørnefamilieydelse og børnetilskud til udlændinge.Lovforslagets formål er at udmønte aftalerne.

For børn fra 0-14 år udbetales børneydelsen kvartalsvis, mens ungeydelsen til de 15-17-årigeudbetales månedsvis.Baby-, småbørns- og børneydelsen udbetales som hovedregel til moderen og gives første gangfor det hele kvartal efter det kvartal, hvori barnet er født, og sidste gang indtil det fyldte 15.år.Som en betingelse for at få udbetalt den månedsbaserede ungeydelse er de 15-17-årigeforpligtet til at følge en uddannelsesplan. Ungeydelsen udbetales som udgangspunkt tilbarnets mor, men kan i visse tilfælde udbetales til bl.a. faderen eller barnet selv.Der er fra 2011 lagt et loft over det samlede ydelsesbeløb, som en modtager årligt kanmodtage. Loftet udgør 35.000 kr. For at sikre en gradvis tilpasning til den lavere samledeydelse for familier er der indført overgangregler i perioden 2011-2019.Børne- og ungeydelsen er omfattet af EF-forordning 883/04 om social sikring. Det indebærer,at EU-borgere i dag er berettigede til at modtage fuld børnefamilieydelse, når de er omfattet afdansk arbejdsmarkedsmarkedslovgivning, dvs. når de er fysiske arbejdstagere i Danmark.Dette gælder også selv om barnet ikke faktisk opholder sig her i landet.En EU-borger er som udgangspunkt berettiget til at modtage børnefamilieydelse fra førstearbejdsdag i landet. Efter praksis stilles dog krav om, at en lønmodtager skal være beskæftigeti minimum 9 timer om ugen. For selvstændigt erhvervsdrivende gælder et tilsvarende krav omen ugentlig beskæftigelse på minimum 18,5 time.Det er normalt, at der forekommer en ansøgningsprocedure af en vis længde, idet der bl.a.skal udveksles oplysninger med myndighederne i det andet EU-land. Ydelsen udbetales medtilbagevirkende kraft fra tidspunktet, hvor betingelserne var opfyldt, dvs. fra den dag, hvorEU-borgeren havde sin første arbejdsdag.Udbetalingen af ydelsen ophører den dag, EU-borgeren ikke længere arbejder i Danmark,eller senest når barnet fylder 18 år.Hvis EU-borgeren, som er arbejdstager i Danmark, har en beskæftiget ægtefælle i sithjemland inden for EU/EØS-området, skal Danmark alene udbetale forskellen mellem detbeløb, ægtefællen har krav på fra sit hjemland, og den danske ydelse.

-6-For udlændinge, der kommer fra et tredjeland uden for EU/EØS-området, gælder, at de skalhave forældremyndigheden over barnet, være fuldt skattepligtige til Danmark, og at barnetrent faktisk skal opholde sig her i landet.3.2. BørnetilskudBørnetilskudslovens ydelser er faste sociale ydelser, der i særlige tilfælde kan ydes til børnunder 18 år. Ydelserne udbetales ved siden af børnefamilieydelsen.Der findes tre slags generelle børnetilskud:Ordinært børnetilskud, som ydes til børn af enlige forsørgere og til forældre, der beggemodtager folkepension eller førtidspension. Satsen for det ordinære børnetilskud er i2010 på 1.217 kr. pr. kvartal for hvert barn under 18 år.Ekstra børnetilskud, der sammen med det ordinære børnetilskud ydes til enligeforsørgere, der har barnet hos sig. Der ydes kun ét ekstra børnetilskud, uanset antalletaf børn. Satsen for ekstra børnetilskud er i 2010 på 1.239 kr. pr. kvartal, uanset antalletaf børn.Særligt børnetilskud, som bl.a. ydes til børn, hvor den ene eller begge forældre erdøde, eller når faderskabet ikke er fastslået, og hvis en eller begge forældre modtagerfolkepension eller førtidspension. Det særlige børnetilskud er i 2010 på 3.108 kr. pr.kvartal pr. barn plus et tillæg på 402 kr. pr. kvartal.

Hertil kommer en række specielle ydelser til særlige grupper, flerbørnstilskud,adoptionstilskud og et særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre.Børnetilskud tilkommer barnet eller børnene og udbetales første gang for det kvartal, derfølger efter det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet er erhvervet. Børnetilskud udbetales somhovedregel til moderen.Retten til f.eks. ordinært børnetilskud (til enlige forsørgere) er efter gældende regler betingetaf, at barnet eller mindst en af forældrene har haft fast bopæl i Danmark i mindst 1 år. Forsærligt børnetilskud kræves bopæl mindst i 3 år. Disse betingelser fraviges i henhold til EU-retten. EU-borgere, som tager bopæl i Danmark, er straks fra tilflytningen ligestillet meddanske statsborgere med hensyn til retten til børnetilskud.I øvrigt henvises til bemærkningerne ovenfor om børnefamilieydelse.4. Lovforslagets enkelte elementer4.1. OptjeningsprincippetDet foreslås, at der indføres et optjeningsprincip for at sikre, at modtagere afbørnefamilieydelse og børnetilskud skal have en reel tilknytning til det danske samfund for atkunne opnå den fulde ydelse.Optjeningsprincippet indebærer, at man som minimum skal have haft bopæl ellerbeskæftigelse i Danmark i 2 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, somudbetalingen vedrører, for at modtage fuld børnefamilieydelse eller børnetilskud.

-7-Det foreslås, at der vil være optjent ret til 25 pct. af den fulde ydelse efter et halvt års bopæleller beskæftigelse i Danmark, 50 pct. efter et år og 75 pct. efter halvandet års bopæl ellerbeskæftigelse. Efter to års bopæl eller beskæftigelse i Danmark vil der således være optjentret til fuld ydelse.Som følge af EF-forordning 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordningerligestilles lønnet beskæftigelse og udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed med bopæl iDanmark. Personer med hjemsted i et hvilket som helst EU/EØS-land optjener derfor ret tildansk børnefamilieydelse og børnetilskud, når de har bopæl eller tager arbejde her i landet.Optjeningsprincippet gælder alle, herunder danske og EU/EØS-borgere.Eksempel 1:En familiefar til et barn på 1 år, som er EU/EØS-borger, tager arbejde iDanmark og vil være berettiget til 4.248 kr./kvartal i fuld børnefamilieydelse, forudsat hanopfylder 2-årskravet.Nedenstående skema illustrerer, hvad han vil være berettiget til ud fra en arbejdsperiode på 2år inden for de seneste 10 år fra første arbejdsdag i Danmark.Periode med bopæleller beskæftigelse0-5 måneder6 -11 måneder12-17 måneder18-23 måneder24 månederBerettiget ydelse i pct.025 pct.50 pct.75 pct.100 pct.Berettiget ydelse i kr. Ydelsesmodtagerpr. kvartal01.062 kr. Faderen, fordi han er2.124 kr. arbejdstageren3.186 kr.4.248 kr.

Som loven er indrettet i dag, udbetales ydelsen som hovedregel til barnets mor. Dette vilfortsat være udgangspunktet. Udbetalingen sker dog til faderen, hvis han er den førsteberettigede modtager i familien.Eksempel 2:Den samme far fra eksempel 1 er ydelsesmodtager, fordi han tager arbejde iDanmark. Flytter han senere hertil med sin hustru og barn, vil ydelsen derimod blive udbetalttil barnets mor. Beløbsmæssigt vil familien dog stadig få udbetalt børnefamilieydelse påbaggrund af faderens optjeningsperiode.Optjente rettigheder til at modtage børnefamilieydelse fra Danmark er personlige og kanderfor ikke overdrages mellem personer. Når begge forældre opholder sig i Danmark, er detdog tilstrækkeligt til at opnå fuld børnefamilieydelse, at den ene af forældrene har haft bopæleller beskæftigelse i Danmark af mindst 2 års varighed inden for de seneste 10 år.Opholds-/arbejdstid0-5 mdr.FarMorBerettigetydelse i pct.BerettigetYdelses-ydelse i kr. modtagerpr. kvartal0 pct.0 kr. Faderen erydelsesmodtagermen ikkeydelsesberettigetpga. detkortvarige ophold.

Skatteministeren er i dag bemyndiget til dels at fastsætte nærmere regler om lovensadministration og dels til at fastsætte regler, hvorved der i overensstemmelse medinternationale regler gøres undtagelser fra bestemmelserne i loven. Sådanne undtagelser skalbl.a. sikre, at Danmark opfylder sine internationale forpligtelser, og at ingen modtager en fuldbørnefamilieydelse fra Danmark og samtidig en tilsvarende ydelse fra et andet land.Denne bemyndigelse er udnyttet i bekendtgørelse nr. 1026 af 24. oktober 2005 om udbetalingaf børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1,m.v. og de kommunale revisorers revision af børnefamilieydelsen.Af samme hensyn foreslås det at give skatteministeren en yderligere bemyndigelse til atfastsætte nærmere regler for opgørelse af perioden med bopæl eller beskæftigelse i Danmark.Det vil gøre det muligt for skatteministeren at fastsætte regler, der i videst muligt omfangsikrer en automatisk systemmæssig beregning af den børnefamilieydelse, som enydelsesmodtager er berettiget til, herunder i henhold til EF-forordning 883/04. Det er i denforbindelse forudsat, at reglerne for beskæftigelsesperioden fastsættes med udgangspunkt iden gældende praksis om, at man som fuldtidsbeskæftiget lønmodtager skal være beskæftigeti minimum 9 timer om ugen, og som selvstændigt erhvervsdrivende minimum18,5 time omugen.Bemyndigelsesbestemmelsenoptjeningsperioden.sikrerenfleksibelreguleringafberegningenaf

-9-indkomstregistret med henblik på at give de kommunale sagsbehandlere et bedredatagrundlag. I dag fremgår det ikke direkte af børnefamilieydelsesloven eller lov ombørnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.4.3. Advis-ordningDet foreslås at udbyggeeIndkomstregistretmed en advis-ordning, så det vil være muligt forden kommunale sagsbehandler at abonnere på en kendt personkreds og automatisk få besked,når der er ændringer i indkomst- eller ansættelsesforhold. I henhold til lov om etindkomstregister § 7, stk. 1, kan kommunale og statslige myndigheder få terminaladgang tilindkomstregistret, i det omfang de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få sådanadgang.En advis-ordning vil desuden have relevans for de dele af den offentlige administration, somhar ydelser eller andre forhold, som er indkomstafhængige eller er betinget afansættelsesforhold. Det kan foruden børnefamilieydelsen og børnetilskud f.eks. væreboligsikring og økonomisk fripladsordning.Adgangen til advis-ordningen har ingen særskilt hjemmel i loven, idet den kreds af brugere,som kan anvende advis-ordningen, svarer til de brugere, der allerede i dag har adgang til atanvende oplysninger fra eIndkomstregistret til kontrol vedrørende andre familieydelser.Udviklingen af ordningen kræver væsentlige systemændringer, jf. også nedenfor om deadministrative konsekvenser for det offentlige. De systemmæssige ændringer forventes atkunne gennemføres, så ordningen kan anvendes fra den 1. juli 2011.4.4. Udvidet modregningsadgangDet foreslås at udvide modregningsadgangen til også at omfatte eksisterende skyldigbørnefamilieydelse. Efter gældende regler vil en udenlandsk arbejdstager, som uberettiget harmodtaget børnefamilieydelse i forbindelse med et tidligere arbejdsophold i Danmark, under etnyt arbejdsophold have ret til at modtage børnefamilieydelse, selv om der består ettilbagebetalingskrav vedrørende tidligere modtaget ydelse. Denne mulighed fjernes medforslaget.Forslaget vil samtidig aktivere andre landes forpligtelse til at indeholde danske krav omtilbagebetaling.5. Økonomiske konsekvenser for det offentligeSamlet set skønnes forslaget at medføre en mindreudgift i størrelsesordenen 25-30 mio. kr.årligt målt i varig virkning. I 2011 skønnes en mindreudgift på ca. 2,5 mio. kr.De økonomiske virkninger af de foreslåede ændringer vedrører indførelse af etoptjeningsprincip for børnefamilieydelse og børnetilskud, hjemmel til at indhenteeIndkomstoplysninger i Skatteministeriets indkomstregister og endelig adgang til at modregnerestancer i børnefamilieydelsen.Optjeningsprincippet for børnefamilieydelse og børnetilskud skønnes med betydeligusikkerhed at medføre en mindreudgift i størrelsesordenen 20-25 mio. kr. årligt. Da forslagetførst har virkning fra den 1. januar 2012, er der ingen udgiftsvirkning i 2011. Da ændringenkun vedrører familier, der søger om børnefamilieydelse eller børnetilskud efter den 1. januar

- 10 -2012, og da optjeningsprincippet løber over en 2-årig periode, vil der først være fuldudgiftsvirkning fra og med 2014. I 2012 skønnes en mindreudgift på ca. 15 mio. kr. og i 2013en mindreudgift på ca. 20 mio. kr.Forslaget om at indhente eIndkomstoplysninger og advis-ordningen skønnes at medføre enmindreudgift i størrelsesordenen 5 mio. kr. i form af reduktion af udbetalinger til udlændinge,der ikke længere er beskæftiget eller opholder sig i Danmark. Da forslaget har virkning fraden 1. juli 2011, skønnes mindreudgiften i 2011 til ca. 2½ mio. kr.Adgangen til at modregne restancer fra skyldig børnefamilieydelse vurderes at havebegrænset udgiftsvirkning.Der er ingen økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.6. Administrative konsekvenser for det offentligeDen nye ordning om udbetaling af børnefamilieydelse og børnetilskud til udenlandske EU-borgere er bygget op om et bopælskriterium i Danmark. Beskæftigelse og udøvelse afselvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark sidestilles med bopæl i Danmark, dvs. atpersoner, der bor i et andet EU-land, optjener ret, når de arbejder her. Dette betyder, atsystemerne for udbetaling af børnefamilieydelse og børnetilskud skal hente oplysninger fraflere systemer, herunder P-data og eIndkomst. Ændringerne skønnes at medføreudviklingsomkostninger på samlet 23 mio. kr. til systemtilretninger.Herudover er der årlige driftsomkostninger på 1,8 mio. kr. Ordningen kan træde i kraft den 1.januar 2012.Skatteministeriet vurderer, at udviklingsomkostninger til advis-ordningen vil koste 5 mio. kr.,mens de årlige driftsomkostninger hertil skønnes at udgøre 0,4 mio. kr.Omkostningerne til systemtilretninger til en udvidet modregningsadgang vurderes at være 0,2mio. kr.Der vil være begrænsede administrative konsekvenser for kommunernes sagsbehandlingvedrørende de sager, hvor optjeningsperioden skal opgøres. Til gengæld vil desystemmæssige ændringer gøre det lettere for kommunerne at dokumentere, hvornårbetingelserne for opnåelse af retten til henholdsvis børnefamilieydelse og børnetilskud er tilstede.Lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetForslaget har ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.8. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.9. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget medfører begrænsede administrative konsekvenser for de borgere, der bliveromfattet af optjeningsperioden. Der er tale om et begrænset antal borgere.

10. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.11. Forholdet til EU-rettenBørnefamilieydelse og børnetilskud er ydelser, der er omfattet af koordineringsreglerne i EF-forordning 883/2004 om social sikring, jf. art. 3.Forordningen indeholder regler om koordinering af medlemsstaternes socialesikringsordninger. Det er de enkelte medlemsstaters kompetence at fastlægge indholdet af desociale sikringsordninger, herunder også betingelserne for at opnå ret til ydelser ogafgrænsningen af den personkreds, der kan være berettiget til ydelser.Ved udformningen af de nationale sociale sikringsordninger skal medlemsstaterne opfyldeEUF-Traktatens regler om fri bevægelighed for arbejdstagere, selvstændig erhvervsdrivendem.v.Med lovforslaget indføres der et optjeningsprincip for børnefamilieydelse og børnetilskud.Optjeningsprincippet indebærer, at man skal have haft bopæl i Danmark i 2 år inden for deseneste 10 år for at modtage fuld ydelse. Det foreslås, at der vil være optjent ret til 25 pct. afden fulde ydelse efter et halvt års bopæl i Danmark og 50 pct. efter et år osv. Efter 2 års bopæli Danmark vil der være optjent ret til fuld ydelse.Som følge af forordningen ligestilles lønnet beskæftigelse og udøvelse af selvstændigerhvervsvirksomhed med bopæl i Danmark. Personer med hjemsted i et hvilket som helstEU/EØS-land optjener derfor ret til dansk børnefamilieydelse og børnetilskud, når de tagerarbejde her i landet.Ved opstilling af et bopælskrav er der tale om indirekte forskelsbehandling, idet kravet oftestvil ramme ikke-danske EU-statsborgere. Kravet er derfor uforeneligt med bl.a. EUF-Traktatens artikel 45 om arbejdskraftens fri bevægelighed, medmindre det kan begrundes isåkaldt tvingende almene hensyn og opfylder proportionalitetskravet.Det hensyn, der ligger bag det foreslåede bopælskrav, er at sikre, at de pågældende modtagerehar fået en faktisk tilknytning til det danske samfund, før fuld børnefamilieydelse ogbørnetilskud kan opnås. EU-Domstolen har i en række sager om unionsborgeres adgang tilsociale ydelser anerkendt, at en medlemsstat kan stille krav om, at den pågældende har en vistilknytning til staten som betingelse for at kunne opnå den pågældende sociale ydelse.Derudover skal bopælskravet opfylde proportionalitetsprincippet. Heri ligger, at kravet skalvære egnet og nødvendigt for at tilgodese hensynet til at sikre den pågældendes faktisketilknytning til det danske samfund. Et bopælskrav på 2 år som dokumentation for den faktisketilknytning til det danske samfund, og hvorefter ydelsen optjenes halvårligt, må anses for atopfylde dette hensyn.12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget sendes i høring i forbindelse med fremsættelsen.

- 13 -Det foreslås, at optjeningsprincippet indrettes således, at det ikke er muligt for forældre atsammenlægge optjeningsperioder. Det vil derfor ikke være tilstrækkeligt, at begge forældrehar optjent ret til 50 pct. af ydelsen for at opnå fuld ydelse. Èn af forældrene skal opfylde 2års-kravet inden for de seneste 10 år, for at familien er berettiget til den fulde ydelse.Har begge forældre optjent hel eller delvis ret til børnefamilieydelse, vil det afgørende forudbetalingsniveauet være den af forældrene, der har arbejdet eller boet i Danmark i denlængste periode.I henhold til EF-forordning 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger ligestilleslønnet beskæftigelse og udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed med bopæl i Danmark.Personer med hjemsted i et hvilket som helst EU/EØS-land optjener derfor ret til danskbørnefamilieydelse, når de tager arbejde her i landet. Optjeningsprincippet er ens for alle, idetegne borgere såvel som udenlandske arbejdstagere bliver omfattet heraf.Selv om 2-årskravet ikke er opfyldt inden for de seneste 10 år, foreslås det, at ydelsenudbetales forholdsmæssigt de første 2 år, under hensyn til hvor længe ydelsesmodtageren harhaft bopæl eller arbejdet her i landet. Har man været her mindre end 2 år inden for de seneste10 år, afhænger ydelsesniveauet således af, hvor længe ydelsesmodtageren har haft bopæleller beskæftigelse i Danmark. Har ydelsesmodtageren boet eller arbejdet i Danmark i 2 åreller mere, er vedkommende berettiget til fuld ydelse.Der vil være optjent ret til 25 pct. af den fulde ydelse efter et halvt års bopæl ellerbeskæftigelse i Danmark, 50 pct. efter et år og 75 pct. efter 1½ år. Ved mindre end 6måneders bopæl eller beskæftigelse i Danmark opnås ikke ret til nogen ydelse.Bortset fra den nye betingelse, der er bygget op om optjeningsprincippet, ændres der ikke påudbetalingsreglerne i øvrigt.Det foreslåede nr. 6 er indsat af lovtekniske grunde, jf. bemærkningerne til § 3.

Til nr. 2Det foreslås at skabe en udtrykkelig lovhjemmel for kommunerne til at indhenteindkomstoplysninger i Skatteministeriets indkomstregister, så kommunerne kan få adgang tilde data, som er nødvendige for kommunernes administration af børnefamilieydelsen.Med hjemmel i lov om et indkomstregister § 7udbygges eIndkomstregistret endvidere meden advis-ordning, så det vil være muligt for kommunale sagsbehandlere at abonnere på enkendt personkreds og automatisk få besked, når der er ændringer i indkomst- elleransættelsesforhold.I denne lovs § 1, nr. 2 og 3 henvises til børne- og ungeydelsen (i stedet forbørnefamilieydelsen), da børnefamilieydelsesloven ændrer titel til børne- ogungeydelsesloven med lov nr. 624 om ændring af lov om en børnefamilieydelse og forskelligeandre love (ungeydelse for 15-17-årige, mulighed for at standse ungeydelsen m.v.) af 11. juni2010. Loven træder i kraft den 1. januar 2011.

- 14 -Til nr. 3Det foreslås at udvide modregningsadgangen i børnefamilieydelsen til også at omfatteeksisterende skyldig børnefamilieydelse. Efter gældende regler vil en udenlandskarbejdstager, som uberettiget har modtaget børnefamilieydelse i forbindelse med et tidligerearbejdsophold i Danmark, under et nyt arbejdsophold have ret til at modtagebørnefamilieydelse, selv om der består et tilbagebetalingskrav vedrørende tidligere modtagetydelse. I sådanne tilfælde vil det med forslaget være muligt at modregne.Hvad angår anvendelsen af begrebet ”børne- og ungeydelse” henvises til bemærkningerneovenfor til § 1, nr. 2.Til nr. 4Det foreslås at give skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler foropgørelse af perioden med bopæl eller beskæftigelse i Danmark.

Til § 2Til nr. 1Der er tale om en konsekvensændring som følge af ressortomlægningen mellem ministerierneved Kgl. Resolution af 7. april 2009, hvor lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling afbørnebidragblevoverførttilBeskæftigelsesministeriet.Detersåledesbeskæftigelsesministeren, der kan fastsætte nærmere regler i henhold til debemyndigelsesbestemmelser, der fremgår af loven.Til nr. 2I forhold til forslaget om indførelse af optjeningsperioden for børnetilskud henvises til desærlige bemærkninger til § 1, nr. 1.Det bemærkes, at retten til f.eks. ordinært børnetilskud (til enlige forsørgere) efter gældenderegler er betinget af, at barnet eller mindst en af forældrene har haft fast bopæl i Danmark i 1år. For særligt børnetilskud kræves bopæl i 3 år. Disse betingelser fraviges i henhold til EU-retten. EU-borgere, som tager bopæl i Danmark, er straks fra tilflytningen ligestillet meddanske statsborgere med hensyn til retten til børnetilskud.Indførelsen af optjeningsprincippet skal være opfyldt samtidig med det allerede gældendekrav om bopæl i Danmark. Dette har betydning for borgere, som ikke er omfattet af EU-reglerne om social sikring, som derved skal opfylde bopælskravet, der åbner for retten tilbørnetilskud samtidig med optjeningsprincippet efter dette lovforslag. For borgere, der flyttertil Danmark fra et EU-land eller bor i et EU-land, men arbejder i Danmark, vil det alene væreoptjeningsprincippet efter dette lovforslag, der regulerer retten til børnetilskud.Det foreslås at give beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler omberegning, optjening i relation til bopæl og beskæftigelse samt udbetaling af ydelserne.Til nr. 3Der er tale om en konsekvensændring som følge af indførelse af optjeningsprincippet.Optjeningsprincippet er således også gældende i forhold til retten til flerbørnstilskud efter

- 15 -lovens § 10 a.Til nr. 4Det foreslås at skabe en udtrykkelig lovhjemmel for kommunerne til at indhenteindkomstoplysninger i indkomstregistret, så kommunerne kan få adgang til de data, som ernødvendige for kommunernes administration af reglerne om børnetilskud.Til § 3Til nr. 1 og 2Der er tale om en lovteknisk korrektion, som følge af lov nr. 624 af 11. juni 2010, der træder ikraft den 1. januar 2011 og som indsætter en ny bestemmelse i børne- og ungeydelseslovens §2, nr. 6. Bestemmelsen ophæves med dette forslag og indsættes i stedet uændret som § 2, nr.6, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Forslaget indebærer ikke materielle ændringer.Til § 4Til stk. 1Loven træder i kraft den 1. januar 2011.Til stk. 2Det forslås, at optjeningsprincippet - som foreslået med et nyt § 2, nr. 7 - forbørnefamilieydelse og børnetilskud har virkning fra den 1. januar 2012. Først på dettetidspunkt forventes de nødvendige systemtilretninger at være gennemført.Der foreslås en overgangsregel, således at optjeningsprincippet ikke finder anvendelse på enallerede erhvervet ret til børne- og ungeydelse samt børnetilskud, der eksisterer den 1. januar2012, så længe retten bevares uden afbrydelse.Samtidig foreslås det, at skatteministeren i samråd med beskæftigelsesministeren kanfastsætte nærmere regler for dokumentation af bopæl og beskæftigelse vedrørende periodenfør 1. januar 2012 for udbetalinger af børne- og ungeydelse samt børnetilskud, som førstegang udbetales den 1. januar 2012 eller senere.Overgangsreglerne illustreres nedenfor i forhold til børnefamilieydelsen. Virkningen vil væretilsvarende i forhold til børnetilskud.Bopæl uden afbrydelse fra før den 1. januar 2012Alle, der har bopæl eller er arbejdstagere i Danmark den 1. januar 2012, og som faktiskmodtager børne- og ungeydelse, vil fortsat være berettiget til at modtage ydelse på sammevilkår som hidtil. Se eksempela.Tilbagevenden til DanmarkPersoner, som tidligere har haft fast bopæl eller arbejde i Danmark, og som efter den 1. januar2012 flytter til eller tager arbejde i Danmark, er underlagt optjeningsprincippets regler og skalderfor have en bopæls- eller arbejdsperiode i Danmark inden for de seneste 10 år på minimumet halvt år for at været berettiget til 25 pct. af den fulde ydelse, et år for at være berettiget til50 pct. af den fulde ydelse, halvandet år for at være berettiget til 75 pct. og to år for at være

- 16 -berettiget til hele ydelsen. Perioder, der kan dokumenteres tilbage til tiden fra før den 1.januar 2012, medregnes også. Se eksempelb og c.Første gang bopæl/arbejde efter den 1. januar 2012Personer, der efter den 1. januar 2012 flytter eller tager arbejde i Danmark, og som ikke indenfor de seneste 10 år har boet eller arbejdet i landet, vil ikke være fuldt ydelsesberettiget, før dei mindst 2 år har haft bopæl eller arbejde i Danmark inden for en periode på 10 år.Børn der fødes efter den 1. januar 2012For børn, der fødes den 1. januar 2012 eller senere, udbetales børne- og ungeydelse underhensyn til optjeningsprincippets regler. Får man udbetalt børne- og ungeydelse til sit førstebarn den 1. januar 2012, vil der således kun kunne udbetales fuld børneydelse for dette barn,hvis en af forældrene opfylder optjeningsskravet. Se eksempeldoge.Eksempel aEn person har den 1. januar 2012 bopæl eller beskæftigelse i Danmark. Personen har haftbopæl i Danmark i ét år inden for de seneste 10 år. Personen har til og med udgangen af 2011modtaget fuld ydelse efter gældende regler. Efter den 1. januar 2012 vil personen fortsat væreberettiget til fuld ydelse, såfremt personen fortløbende og uden afbrydelse har bopæl ellerbeskæftigelse i Danmark.Eksempel bHvis personen fra eksempel a den 1. februar 2012 flytter til et andet land i en periode, såledesat retten til børnefamilieydelse bortfalder, og derefter flytter tilbage til Danmark, gælderoptjeningsprincippet. Da personen har haft bopæl i Danmark 1 år inden for de seneste 10 år,vil personen være berettiget til 50 pct. af den fulde sats.Eksempel cEn person har haft bopæl i Danmark i perioden 2008-2010. I årene 2011-2014 harvedkommende ikke bopæl eller beskæftigelse i Danmark. Den 1. januar 2015 bosætterpersonen sig atter i Danmark. Personen vil være berettiget til fuld børnefamilieydelse fra2015, fordi vedkommende i 10-årsperioden 2005-2014 har haft bopæl eller beskæftigelse iDanmark i mindst 2 år.Eksempel dEn person har den 1. januar 2012 bopæl eller beskæftigelse i Danmark. Personen har haftbopæl i Danmark i ét år inden for de seneste 10 år. Personen har ingen børn og har derfor ikkemodtaget nogen ydelse. Den 1. februar 2012 får personen et barn. Da personen har haft bopæli 1 år inden for de seneste 10 år, vil personen ved barnets fødsel være berettiget til 50 pct. afden fulde sats. Da personen ikke har været ydelsesmodtager den 1. januar 2012, ervedkommende ikke berettiget til fuld ydelse.Eksempel eEn person har den 1. januar 2012 bopæl eller beskæftigelse i Danmark. Personen har haftbopæl i Danmark i ét år inden for de seneste 10 år. Personen har ét barn. Den 1. februar 2012får personen endnu et barn. For det barn, der er født før den 1. januar 2012, opretholdes ret tilfuld ydelse, jf. også eksempel a. For det barn, der bliver født efter den 1. januar 2012,udbetales ved barnets fødsel 50 pct. af den fulde ydelse, jf. eksempeld.

- 18 -BilagGældende reglerLovforslaget§1I lov om en børnefamilieydelse, jf.lovbekendtgørelse nr. 972 af 22.september 2006, som ændret ved §1 i lov nr. 318 af 30. april 2008, §102 i lov nr. 1336 af 19. december2008, § 2 i lov nr. 1411 af 27.december 2008, § 2 i lov nr. 537 af26. maj 2010, § 1 i lov nr. 624 af11. juni 2010 og § 3 i lov nr. 725 af25. juni 2010, foretages følgendeændringer:§ 2.Retten til børne- og ungeydelseer betinget af,1) at den person, der harforældremyndigheden over barneteller har taget barnet i pleje medhenblik på adoption, er fuldtskattepligtig efter kildeskattelovens§ 1,2) at barnet opholder sig her ilandet, jf. dog stk. 2,3) at barnet ikke har indgåetægteskab,4) at barnet ikke er anbragt uden forhjemmet efter lov om socialservice, ikke sammen med enindehaver af forældremyndighedener optaget i en døgnforanstaltningefter lov om social service eller iøvrigt forsørges af offentligemidler, og5) at kommunalbestyrelsen ikke fordet pågældende kvartal har truffetafgørelseommanglendeefterlevelse af et forældrepålægefter lov om social service § 41 a,stk. 6.1.I§ 2indsættes efter nr. 5som nye numre:

- 19 -afgørelseommanglendeefterlevelseafpligtentiluddannelse, beskæftigelse elleranden aktivitet for 15-17-årige, jf. §2 a, stk. 3, i lov om vejledning omuddannelse og erhverv samt pligt tiluddannelse, beskæftigelse m.v., skalhave den virkning, at ungeydelsenskal standses, og7) at mindst en af de personer, derhar forsørgelsespligten over forbarnet, har haft bopæl ellerbeskæftigelse i Danmark i mindst 2år inden for de seneste 10 år forudfor den periode, udbetalingenvedrører. Hvis kravet i 1. pkt. ikkeeropfyldt,udbetalesenforholdsmæssig andel af ydelsenefter 3. pkt., hvis betingelserneherfor i øvrigt er opfyldt. Efter 6måneders bopæl eller beskæftigelsei Danmark inden for de seneste 10år udbetales 25 pct. af ydelsen, efter12månedersbopælellerbeskæftigelse i Danmark inden forde seneste 10 år udbetales 50 pct. afydelsen, og efter 18 månedersbopælellerbeskæftigelseiDanmark inden for de seneste 10 årudbetales 75 pct. af ydelsen.”§ 6.Betaling af ydelserne foretagesaf told- og skatteforvaltningen.Foreligger der tvivl om, hvorvidtbetingelser er opfyldt, afgøresspørgsmåletafkommunalbestyrelsen,hvormodtageren af ydelsen bor, jf. dog§ 5, stk. 4.Stk. 2.Ydelsenudbetaleskvartalsvis den seneste hverdag,dog undtaget lørdag, forud for den21. i kvartalets første måned.Ydelsen udbetales første gang fordet kvartal, der følger efter detkvartal, i hvilket retten til ydelsener erhvervet, og sidste gang for detkvartal, i hvilket retten til ydelsen2.Efter§ 6indsættes

- 20 -ophører. For det kvartal, hvorbarnet fylder 18 år, udbetales enforholdsmæssig andel af et kvartalsydelse, der svarer til antallet af dagefra kvartalets begyndelse til og medfødselsdagen i forhold til antallet afdage i hele kvartalet. Beløbetafrundes til hele kroner. I detilfælde, hvor ydelsen bliverudbetaltefter§ 4,stk. 2-6,bestemmes det i afgørelsen, forhvilket kvartal ydelsen første gangskal udbetales til ansøgeren.Stk. 3.For at kunne træffe afgørelseom, hvorvidt et barn kan anses forat have ophold her i landet, jf. § 2,stk. 1,nr.2,kankommunalbestyrelsenbenytteoplysninger, der er modtaget efterde regler, der er fastsat i medfør aflov om børnetilskud og forskudsvisudbetaling af børnebidrag.”§6 a.Kommunerne kanindhentenødvendigeindkomstoplysningeriindkomstregistret, jf. lov om etindkomstregister § 7, til brug foradministration af børne- ogungeydelsen.”§ 11.---Stk. 2.I op til halvdelen afydelsen kan modregnes eventuellerestancer vedrørende betaling fordag- og klubtilbud, jf. §§ 29 og 35 ilov om social service ogdagtilbudsloven,samtskolefritidsordning, jf. § 50, stk. 2, ilov om folkeskolen. Ydelsen kan iøvrigtikkeanvendestilmodregning af eventuelle offentligekrav.3.I§ 11, stk. 2, 2. pkt.,indsættes efter ”offentlige krav”:”, bortset fra eventuel skyldigbørne- og ungeydelse, jf. § 7”.

§2I lov om børnetilskud ogforskudsvisudbetalingafbørnebidrag, jf. lovbekendtgørelsenr. 439 af 14. maj 2009, som ændretved § 25 i lov nr. 521 af 12. juni2009, § 13 i lov nr. 429 af 28. april2010 og § 3 i lov nr. 537 af 26. maj2010, foretages følgende ændringer:§ 4.---Stk. 11.Velfærdsministeren kanfastsætte regler, der sikrer, atkommunalbestyrelsenmodtageroplysninger, herunder i elektroniskform, der har betydning for denårlige fastsættelse og omberegningaf det særlige børnetilskud.§ 9.Velfærdsministerenkanfastsætte regler om udbetaling afbørnetilskud til andre end depersoner, der er nævnt i § 8, og omudbetaling af børnetilskud forkortere perioder end nævnt i § 7.§ 10 c.---Stk. 8.Velfærdsministerenfastsætter regler for, hvorledesindkomster, som er omfattet af § 5 ilov om beskatning af søfolk, skalindgå i den aktuelle indtægt, jf.stk. 7.§ 11.---Stk. 2.Udbetaling af bidrag skerefter ansøgning.Velfærdsministeren fastsætterregler om udbetalingen1.I § 4, stk. 11, § 9, § 10 c, stk. 8, §11, stk. 2, § 22 a, stk. 2, § 24 a, § 24b, stk. 2, § 26, stk. 2,ændres:”Velfærdsministeren”til:”Beskæftigelsesministeren” og i§ændres:26,stk.1,”velfærdsministeren”til:”beskæftigelsesministeren”.

- 22 -§ 22 a.---Stk. 2.Velfærdsministeren kanfastsætte nærmere regler omadministration i forbindelse medkommunensvurderingafmodtagerens status som enligforsørger.§ 24 a.Velfærdsministeren kanefter forhandling medundervisningsministeren fastsætteregler om, at institutioner, der harløbende kontakt med børn under 18år, skal give meddelelse tilkommunalbestyrelsen, hvis et barnudebliver i en periode ogudeblivelsen kan skyldes, at barnetikke længere opholder sig her ilandet.§ 24 b.---Stk. 2.Velfærdsministeren kanfastsætte regler om administration iforbindelse medkommunalbestyrelsens vurderingaf, om betingelserne om barnetsophold her i landet er opfyldt§ 26.Efter overenskomster medandre stater kan velfærdsministerenfastsætte regler om fravigelse afbestemmelser om indfødsret ogbopæl.Stk. 2.Velfærdsministerenfastsætterbestemmelseromfravigelse af lovens regler i detomfang, det er nødvendigt foranvendelse af De europæiskeFællesskabers forordninger omsocial sikring for arbejdstagere,selvstændige erhvervsdrivende ogderes familiemedlemmer.

- 23 -1) Barnet eller en af forældrene, derhar forældremyndigheden overbarnet, har dansk indfødsret ellermed hensyn til børnetilskud efter §§2-3 har haft fast bopæl her i landet idet seneste år og med hensyn tilbørnetilskud efter § 4 har haft fastbopæl her i landet i de seneste 3 år.En ret, der er erhvervet ved fastbopæl, bevares uanset senerefravær, når pågældende på ny fårfast bopæl her. Betingelsen omdansk indfødsret gælder dog ikkefor udlændinge, som har fåetopholdstilladelse i Danmark efter §7 eller § 8 i udlændingeloven.2) Barnet faktisk opholder sig her ilandet, jf. dog stk. 2 og 3.3) Barnet ikke har indgåetægteskab.4) Barnet ikke er anbragt uden forhjemmet efter lov om socialservice, ikke sammen med enindehaver af forældremyndighedener optaget i en døgnforanstaltningefter lov om social service eller iøvrigt forsørges af offentligemidler.5)Den,derskalhavebørnetilskuddet udbetalt, har fastbopæl her i landet. Dette gælderdog ikke udbetaling af det særligebørnetilskud til en person, der harret til at modtage pension efter lovom social pension i udlandet.Stk.2.Retten til at modtage særligtbørnetilskud for pensionister erbetinget af, at der ikke efter lov ombørns forsørgelse er fastsat eller kanfastsættes bidrag. Hvis det er pålagten folkepensionist at betale bidragefter den nævnte lov, ydes særligtbørnetilskud dog til hel eller delvisdækningafpågældendesforpligtelse. Særligt børnetilskudkan også ydes til opfyldelse af en”§5 a.Herudover er det enbetingelse for ret til ydelser efterdenne lov, at mindst en af depersoner, der har forsørgelsespligtover for barnet, har haft bopæl ellerbeskæftigelse i mindst 2 år iDanmark inden for en periode på 10år, forud for den periodeudbetalingen vedrører.Stk. 2.Hvis kravet i stk. 1,ikke er opfyldt, udbetales følgendeforholdsmæssige andel af ydelsen:1) Efter 6 måneders bopæl ellerbeskæftigelse udbetales 25 pct. afydelsen.2) Efter 12 måneders bopæl ellerbeskæftigelse udbetales 50 pct. afydelsen.3) Efter 18 måneders bopæl ellerbeskæftigelse udbetales 75 pct. afydelsen.Stk. 3.Beskæftigelsesministerenkan fastsætte nærmere regler forudbetaling samt dokumentation ogberegning af perioder med bopæl ogbeskæftigelse i Danmark i henholdtil stk. 1-2.

- 24 -folkepensionistsbidragsforpligtelse,nårdenbidragsberettigedeogbarnetopholder sig i udlandet.Stk.3.Opholderbarnetsigkortvarigt i udlandet, eller opholderbarnet sig midlertidigt i udlandetsom led i barnets uddannelsesforløbmed henblik på at forbedre barnetsmuligheder for at klare sig underfortsat ophold her i landet, kan deruanset stk. 1, nr. 2, udbetalesbørnetilskud. Hvis et barn erundervisningspligtigt efter, finder 1.pkt. ikke anvendelse, hvis der ertale om ulovligt skolefravær.§ 10 a.---3.I§ 10 a, stk. 2,indsættes efter ”§Stk. 2.Der kan højst udbetales ét 5, stk. 1”: ”, § 5 a”.tilskud efter stk. 1 pr. forælder oghøjst ét tilskud pr. barn. Tilskudkan ikke udbetales til enligeforsørgere, der er berettiget tilstipendium som tillæg efter § 7, stk.3, nr. 1, i lov om statensuddannelsesstøtte. Hvis begge af tosamlevende forældre er berettiget tilstipendium som tillæg efter § 7, stk.3, nr. 2, kan der kun udbetalestilskud for det andet barn. 2. og 3.pkt. gælder dog ikke for personer,som ikke modtager slutlån, selv omde er berettiget hertil. Reglerne i §5, stk. 1, finder tilsvarendeanvendelse.§ 22.---Stk. 2.Kommunalbestyrelsensafgørelser efter denne lov kanindbringes for det sociale nævnefter reglerne i kapitel 10 i lov omretssikkerhed og administration pådet sociale område.4.I§ 22indsættes som nyt stk. 2:”Stk.2.Kommunerne kan indhentenødvendige indkomstoplysninger iindkomstregistret, jf. lov om etindkomstregister § 7, til brug foradministrationen af denne lov.”Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

7.I § 2, nr. 5, ændres ”§ 57 a,1.§ 1, nr. 7,affattes således:stk. 6.” til: ”§ 57 a, stk. 6, og”.”7. ”I§ 2, nr. 5,ændres ”§ 57 a,stk. 6.” til: ”§ 57 a, stk. 6,”.”8.I § 2 indsættes som nr. 6:”6) at kommunalbestyrelsen ikke2.§ 1, nr. 8,ophæves.for den pågældende måned hargivet meddelelse til told- ogskatteforvaltningen om, at enafgørelseommanglendeefterlevelseafpligtentiluddannelse, beskæftigelse elleranden aktivitet for 15-17-årige, jf. §2 a, stk. 3, i lov om vejledning omuddannelse og erhverv samt pligt tiluddannelse, beskæftigelse m.v.,skal have den virkning, atungeydelsen skal standses.”.