Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 78:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Ægtefællerabat for multimediebeskatningen).

Af skatteministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 17.11.2010).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er Venstres ordfører, hr. Mads Rørvig.

Ægtefællerabat på multimedieskatten, hvorfor nu det? Inden for nationaløkonomien opererer man med begrebet faldende grænsenytte. Og hvad betyder det så? Jo, det betyder, at forbruget af en ekstra enhed af et gode ikke giver samme nytteværdi som forbruget af de øvrige goder, eller sagt på jævnt dansk: Har jeg allerede spist én is, er udbyttet ved at spise nr. 2 is ikke så stort, som da jeg spiste den første is. Og hvorfor så denne snak om is, når vi skal debattere ægteskab og kommunikationsteknologi? Det er, fordi ægtefællerabatten hænger sammen med faldende grænsenytte.

Lad os tage eksemplet med hr. og fru Nielsen. Fru Nielsens arbejdsgiver har udstyret hende med en mobiltelefon med fri telefoni, en internetforbindelse og en bærbar computer. Derfor skal hun betale multimedieskat. Så sker der det, at hr. Nielsens arbejdsgiver også ser fordelene ved at gøre medarbejdernes arbejdsliv mere fleksibelt og give dem multimedieudstyr med hjem. Nu kan hr. Nielsen også tage sin bærbare computer med hjem fra arbejde og bruge den privat og ringe fra virksomhedens mobiltelefon, og derfor skal hr. Nielsen naturligvis også betale multimedieskat. Men familien Nielsen har jo allerede én gang betalt multimedieskat for fru Nielsens computer, hendes telefon og hendes internet. Derfor er deres nytte af det ekstra udstyr ikke nær så stor som nytten af fru Nielsens udstyr, som hun fik udleveret af sin arbejdsgiver, og derfor åbner vi nu op for, at ægtepar kan få rabat, hvis begge betaler multimedieskat.

Men multimedieskatten slipper de ikke for, for multimedieskatten er netop en skat på nytten af det udstyr, der kan bringes med hjem og anvendes privat. Det er kun rimeligt, at personer beskattes af disse goder, ligesom vi beskatter fri bil og andre goder. For alternativet er at hæve indkomstskatten for alle, også for kassedamen, pædagogen og slagterlærlingen, der hverken kan tage mobiltelefon eller bærbar computer med hjem. Det vil ikke være rimeligt. Ægtefællerabatten er derimod en rimelig løsning, der tager hensyn til parrets nytte og dermed til, at værdien af ægtefælle nr. 2's udstyr er mindre end nytten og værdien af ægtefælle nr. 1's udstyr.

Venstre kan naturligvis støtte dette forslag om en ægtefællerabat, ikke blot fordi vi er en del af forligskredsen bag finansloven, men også fordi vi ser det rimelige i denne ændring af multimedieskatten.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Thomas Jensen.

Tak. Jamen det var da, må man sige, en rimelig studentikos, teoretisk, lærebogsagtig ordførertale, vi fik her, der kom lidt folkelighed ind over det, dengang vi kom ind omkring isboden, men ellers synes jeg egentlig ikke, at man kom ind på det centrale. Når man laver skattepolitik, er det et væsentligt element at se på, om man øger uligheden i samfundet. Og nu er det jo en hel tilståelsessag, at ordføreren her har sagt, at det her kun er en skatterabat til folk, der er ægteviede, det er ikke for folk, der lever på polsk eller er samboende, samlevende, og heller ikke for singler, altså folk, der af den ene eller den anden årsag bor alene; de kan ikke se frem til at få rabat på multimedieskatten.

Så mit spørgsmål til Venstres skatteordfører er: Øger det her lovforslag isoleret set ikke uligheden mellem folk, der er ægteviede, og folk, der blot er samlevende?

Så er det ordføreren.

Jeg mener, det er en meget teoretisk diskussion, og jeg ved ikke rigtig, hvad resultatet af det skulle være. Det er jo sådan i dag inden for almindelig skatteforvaltning, at ægtepar bliver lignet sammen, hvis man er gift eller er registreret partner, og hvis man ikke er det, jamen så bliver man lignet hver for sig. Det er der jo sådan set ikke noget nyt i, det er almindelig procedure inden for SKAT.

Så er det hr. Thomas Jensen for endnu en kort bemærkning.

Tak. Jamen vi fik jo ikke rigtig noget svar på det spørgsmål, som jeg stillede, nemlig om der var mere ulighed med det her lovforslag, når det bliver gennemført. Det er sådan, at folk, der er gift, kan få et nedslag i multimedieskatten, mens folk, der ikke er gift, men bor sammen, ikke kan ikke få noget nedslag i multimedieskatten, og folk, der bor alene, heller ikke kan få nedslag i multimedieskatten.

Så spørger jeg igen, og nu håber jeg, at ordføreren, efter at jeg har gentaget spørgsmålet, kan forstå det: Er det her forslag ikke ulighedsskabende mellem folk, der er ægteviede, og folk, der blot er samlevende, og folk, som er singler og bor alene, i og med at folk, der er gift, kan få en skattelettelse, samtidig med at singler og folk, der blot er samboende, ikke kan få en skattelettelse? Er det ikke ulighedsskabende?

Så er det ordføreren.

I forhold til det, som hr. Thomas Jensen er inde på, sker der jo netop ikke noget nyt. I skattelovgivningen bliver ægtefæller og registrerede partnere i dag lignet sammen, og andre bliver lignet hver for sig. Så der er ikke noget nyt, hvad angår uligheden, med hensyn til hvordan man vurderer ægtefæller i forhold til dem, som ikke har papir på hinanden.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er hr. Thomas Jensen som ordfører for Socialdemokraterne.

Tak. Socialdemokraterne støttede ikke indførelsen af multimedieskatten, da regeringen og Dansk Folkeparti i foråret 2009 vedtog danmarkshistoriens skæveste og mest ulighedsskabende skattereform. Sidenhen har vi i Skatteudvalget været vidner til en lang række henvendelser fra virksomheder, som er trætte af det administrative rod, som ordningen har pålagt dem. Og med skatteministerens forsøg på at løse de problemer for virksomhederne har skatteministeren indført en ordning, hvor arbejdsgivere kan anmelde alle ansatte til betaling af multimedieskat, uanset om lønmodtagerne anvender multimedier derhjemme. Med andre ord pålægges nogle borgere at betale skat af multimedier, som de ikke gør brug af derhjemme. Det er et helt konkret problem med multimedieskatten, som skatteministeren burde løse.

Endelig åbner multimedieskatten op for luksusfryns og lukrative lønpakker til de højestlønnede, samtidig med at lønmodtagere, der blot har ét multimedie til rådighed derhjemme, pålægges akkurat den samme beskatning. Det understreger, at regeringen og Dansk Folkeparti også i forbindelse med multimedieskatten har indrettet en skæv og ulighedsskabende beskatning helt i tråd med den øvrige del af rødvinsreformen.

Hvordan ser det her lovforslag så ud? VKO går ind og halverer multimedieskatten for den ene ægtefælle i de husstande, hvor begge ægtefæller har arbejdsgiverbetalte multimedier til rådighed. Og konkret udformes skatterabatten således, at det skattepligtige multimediebeløb reduceres med 25 pct. for begge ægtefæller, når begge ægtefæller beskattes. Og initiativet indebærer et provenutab på 100 mio. kr. årligt.

Så er spørgsmålet jo i dag, om det her lovforslag retter op på nogle af de problemer, som jeg har nævnt der er ved multimedieskatten. Retter det op på det administrative bøvl for virksomhederne og på skævheden ved multimedieskatten, og sikrer lovforslaget, at folk, der f.eks. kun har ét arbejdsgiverbetalt multimedie til rådighed derhjemme, slipper for multimedieskat? Nej, desværre, nej til alle tre spørgsmål, alle tre problemer. Virksomhederne skal fortsat sidde med en 20 siders vejledning for at administrere korrekt, og mon ikke det her lovforslag føjer et par ekstra sider til den vejledning? Uligheden og skævheden ved multimedieskatten øges endnu mere, da lønmodtagere, der betaler topskat, får et større nedslag i multimedieskatten end folk, der ikke betaler topskat. Og det helt barokke ved det her forslag er jo, at det skelner mellem folk, der er gift, og folk, der er samlevende. Man skal nemlig være gift for at få nedsat sin multimedieskat. Det forskelsbehandler ud fra samlivsform, og det stiller folk, der bor alene, dårligere end gifte par. Det er igen noget, der er med til at skabe ulighed mellem gifte og singler.

Og nej, med det her forslag slipper folk, der kun har rådighed over ét multimedie derhjemme, ikke billigere. Det er f.eks. lærere og undervisere, som har en bærbar pc med hjem, det er håndværkere, SOSU-assistenter og politibetjente, der måske har en mobiltelefon med hjem; de skal alle fortsat betale multimedieskat, og skulle det ske, at de bor alene og ikke er gift, kan de i hvert fald være hundrede procent sikre på, at de ikke får nedslag i multimedieskatten.

Socialdemokraternes politik er sammen med SF, at vi i vores finanslovforslag har fremlagt en reform af multimedieskatten. Det er en politik, som vi vil lægge frem som et ændringsforslag ved andenbehandlingen, og derfor kan vi ikke støtte det her forslag. Det, vi vil fremlægge, er, at vi vil sikre, at man lemper multimedieskatten, og det drejer sig om, at de lønmodtagere, der enten har én arbejdsgiverbetalt mobiltelefon til rådighed eller en arbejds-pc, kan slippe for at betale multimedieskat. Og vi vil sørge for, at den her ordning bliver finansieret inden for rammerne af beskatning af personalegoder, hvorfor det foreslås, at alle aktieordninger gøres fuldt skattepligtige. Og det skal lige i parentes bemærkes, at vores forslag skal være med til at sikre, at ægtefæller med hvert ét multimedie vil undgå multimediebeskatning.

På den måde mener vi at det her er en mere retfærdig indretning af en multimediebeskatning, og det vil være med til at sikre, at de folk, som kun har ét multimedie til rådighed, kan skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, nemlig ved at de ikke skal tænke på beskatning, når de står og overvejer, om de skal tage telefonen med hjem, eller de skal tage pc’en med hjem.

Så alt i alt kan Socialdemokraterne ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Mikkel Dencker.

Jeg kan med det samme sige, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget her. Det gør vi ikke bare af den grund, at det er en del af finanslovaftalen mellem Dansk Folkeparti, regeringen og Kristendemokraterne, men også fordi det er rigtig godt forslag. For snart 2 år siden blev multimedieskatten jo til i en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, og vi mener, det er den rigtige måde at beskatte multimedier på, som stilles til rådighed af arbejdsgivere, og som man kan bruge privat. Det er en retfærdig beskatning, i og med at det er rimeligt, at vi beskatter multimedier, som man kan bruge i sit privatliv, og som kan erstatte nogle private multimedieudgifter, man ellers skulle have afholdt. Derfor er det rimeligt, at der er en beskatning.

Samtidig er det også skruet sammen på en enkel og overskuelig måde, sådan at det er nemt for alle at regne ud, hvad de skal betale, og det er nemt at administrere for myndighederne. Derfor er vi glade for den form for multimediebeskatning, vi har i dag.

Derfor er det også glædeligt, at vi nu kan forbedre ordningen, så den bliver endnu bedre end sådan, som den var aftalt oprindelig, nemlig ved at ægtefæller, som begge multimediebeskattes, fremover kan få en, kan man sige, rabat på 50 pct. på den ene persons multimedieskat, i det tilfælde at begge parter betaler multimedieskat. Og som Venstres ordfører, hr. Mads Rørvig, ganske rigtigt sagde, er der en mindre nytteværdi af, at man har mere af det samme. Der er helt klart tale om større nytte, når det er person nummer et i et ægteskab, der får multimedier stillet til rådighed, mens nytteværdien er klart mindre, når det er ægtefælle nummer to, der får stillet noget til rådighed af arbejdsgiveren. Derfor er det også rimeligt, at der er en lavere beskatning af nummer to.

Så det er en god og rimelig ændring af multimediebeskatningen, som kommer her, og den støtter vi selvfølgelig i Dansk Folkeparti.

Der er en kort bemærkning fra fru Malene Søgaard-Andersen.

Tak for det. Nu nævner ordføreren det her omkring nytteværdien: at nytteværdien er størst, når der kun er en person, og at når der er to personer, ægtefæller, bliver nytteværdien mindre. Gør det samme sig ikke også gældende for samboende par, som ikke er gift?

Så er det ordføreren.

Det er rigtigt, at for at samlevende par, som ikke er gift, men hvor begge har fået stillet multimedier til rådighed, er nytteværdien selvfølgelig mindre, hvis de anvender de her multimedier sammen. Der er flere grunde til, at vi har valgt at indskrænke rabatten her til kun at være til ægtefæller. Den første og mest overskuelige er vel nok, at myndighederne i forvejen ligger inde med oplysninger om, hvem der er gift med hinanden, og hvem der ikke er gift med hinanden, og derfor er det nemt at administrere den her rabat. Der kan være mange andre årsager til, at folk bor på den samme adresse, end at de nødvendigvis indgår i et parforhold, så derfor vil det være et stort bureaukratisk problem, hvis man skal til at tage ud og spørge hver enkelt person, der lever på samme adresse som andre personer, om, hvilken relation vedkommende har til de andre. Der kan også opstå skattetænkning i den forbindelse, så også derfor må vi afvise den tanke.

Desuden vil jeg også godt sige, at rent familiepolitisk synes jeg også, det er godt, at vi har en skattelovgivning, som tilgodeser ægtepar, i og med at vi mener, det er godt, at folk gifter sig, hvis de har valgt at leve sammen og de elsker hinanden. Så kan de lige så godt gifte sig, og det vil vi også godt anspore til ved at sambeskatte dem, så de derved opnår noget rabat.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Malene Søgaard-Andersen.

Det er spændende, at Dansk Folkepartis ordfører gerne vil have, at lovgivningen skal give incitament til, at folk skal gifte sig. Det synes jeg er rigtig, rigtig spændende, og det må vi jo have belyst ved en anden lejlighed.

Jeg vil bare gerne lige høre: Når nu der er den her problematik, og når nu hr. Mikkel Dencker giver mig ret i, at det med nytteværdien også er gældende for samboende par, som ikke er gift, hvorfor synes Dansk Folkeparti så overhovedet, at det her lovforslag er en god idé i forhold til at kigge på andre måder at lave en rabat på multimediebeskatningen på?

Så er det ordføreren.

Jeg må sige, at jeg synes, at det her er en enkel og ligetil måde at skrue en sådan rabatordning på multimedieskatten sammen på, nemlig ved at tage udgangspunkt i, hvem der er gift med hinanden. Det er noget, som man inden for den offentlige administration allerede ved klar besked om, så derfor er det her nemt at administrere. Så jeg synes, det er helt naturligt, at man slår ned her og siger: Det er ægtefæller, der kan få den her rabat.

Det kender vi jo i øvrigt i masser af andre sammenhænge i skattesystemet: Der er sambeskatning af ægtefæller, så det er ikke noget nyt fænomen, og det kan næppe komme bag på fru Malene Søgaard-Andersen, at Dansk Folkeparti går ind for det. Det tror jeg egentlig også at SF har stemt for ved flere andre lejligheder.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Thomas Jensen.

Tak og tak til Dansk Folkepartis ordfører for ordførertalen.

Der var noget, jeg alligevel bed mærke i her ved besvarelsen af det forrige spørgsmål. Dansk Folkeparti synes, at det er god familiepolitik at føre her med multimedieskatten, nemlig at det er folk, der er ægteviede, der kan få rabat på multimedierne, men folk, som er samlevende, eller folk, der er singler, kan ikke få rabat på multimedierne. Hvad med det ægtepar, der har levet lykkeligt sammen i mange år, og den ene så går bort? Så står man i en ny situation. Man har levet lykkeligt i et familieliv, man har valgt kærligheden til, og så lige pludselig bliver man alene, og det skal man så straffes for over skattebilletten på multimedierne, fordi nu lever man ikke længere op til den her fine familiepolitik, som Dansk Folkeparti fører.

Synes Dansk Folkeparti virkelig, at det er godt at diskriminere eller skelne mellem folk, der er ægteviede, og folk, der er singler? Det er det korte og klare spørgsmål. Er det en retfærdig politik? Synes Dansk Folkeparti, at det er godt og retfærdigt at sikre skattelettelser for folk, der er ægteviede, mens folk, der bor alene, f.eks. efter et dødsfald i familien, ikke længere kan få en skatterabat? Synes Dansk Folkeparti, at det er rimeligt?

Så er det ordføreren.

Som jeg nævnte i min ordførertale, er det en rabat, som vi giver, fordi der er en mindre nytteværdi ved nummer to, og det er jo svært at give mængderabat til singler. Der er i sagens natur kun en, så der kan man ikke give mængderabat. Vi giver den her rabat, fordi der er en mindre nytteværdi af person nummer to, der betaler multimedieskat, og derfor synes jeg, at det er rimeligt, at der er den her sondring. Det er muligt, at hr. Thomas Jensen synes, at det er nemt nok at finde ud af, hvilken relation folk har til hinanden, og at man skal give den også til samlevende, som ikke er gift, men det er bare svært at finde ud af, om det er, fordi den ene har lejet et værelse hos den anden, eller om de er kærester, eller hvad de er, når de lever på samme adresse. Så det er en lidt besynderlig holdning at have, at vi åbenbart skal til at spørge folk om, hvorfor de bor på samme adresse.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Thomas Jensen.

Nu begynder Dansk Folkepartis ordfører at tale om mængderabat. Jeg synes, at vi skal tage udgangspunkt i, hvor mange multimedier de danske lønmodtagere egentlig har til rådighed derhjemme. Som jeg nævnte i min ordførertale, er der mange politibetjente, SOSU-assistenter, der f.eks. har en mobiltelefon med hjem, så de kan blive kaldt på vagt. Der er mange lærere og undervisere, som har en pc med hjem, sådan at de kan rette opgaver derhjemme.

Det er jo det, vi fra Socialdemokraterne og SF imødekommer, nemlig at for de grupper, som kun har ét multimedie til rådighed, går man ikke ind og ser på, om folk er gift, eller om de ikke er gift, nej, vi går ind og ser på, om det her er et redskab, de har brug for for at få en bedre balance imellem arbejds- og familieliv. Derfor vil man som en slags bagatelgrænse undlade at beskatte folk med multimediebeskatningen, hvis de kun har ét multimedie til rådighed. Det er da det, vi skal gå ind og se på, frem for at gå ind og sikre, at folk, der er gift, kan få en skattelettelse, samtidig med at de kan få masser og masser af multimedier. Over for det synes vi at vi skal tage den menige lønmodtagers udfordringer alvorligt og sikre, at den enkelte kun skal betale multimedieskat, hvis man har mere end ét multimedie til rådighed. Er Dansk Folkeparti ikke enig i det?

Så er det ordføreren.

Nej, det er vi ikke. Jeg må bare sige, at jeg synes, at det forslag, der er kommet fra Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, er et slag i luften, nemlig at man vil fritage det første multimedie, og så påtænker man, understreger hr. Thomas Jensen jo, at det er mobiltelefoner, som man ikke skal beskattes af, og at det er det, man primært tænker på. Men der er jo masser af muligheder for at slippe for beskatning af en mobiltelefon, man har fået stillet til rådighed af arbejdsgiveren, nemlig hvis man lader være med at bruge den til private opkald. Det er nemt at kontrollere, og folk kan jo bare lade være med at bruge den til private opkald. Der er allerede den mulighed i dag, så det er en fuldstændig virkningsløs politik, som Socialdemokratiet og SF lægger frem her.

Så er der ikke flere spørgsmål til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er fru Malene Søgaard-Andersen som ordfører for SF.

Det lovforslag, vi behandler her i dag, handler om den meget omtalte ægtefællerabat på multimediebeskatning.

Ifølge lovforslagets bemærkninger kan udgiften til multimediebeskatningen overstige værdien af multimedier, der er stillet til rådighed for medarbejdere, hvis der er tale om to ægtefæller i én husstand, som hver især er omfattet af multimediebeskatningen. Det var lige nøjagtig det, som både Dansk Folkepartis og Venstres ordførere gjorde opmærksom på på to forskellige måder.

Da det ikke er meningen, at udgiften til multimedieskatten skal overstige værdien af det eller de multimedier, der bliver stillet til rådighed af arbejdsgiveren, foreslås det, at der gives en rabat. Rabatten skal være på 25 pct. for hver ægtefælle. For SF giver ikke mening, at den rabat kun skal komme ægtefæller til gode, da de samme præmisser jo også er gældende for samboende par, som ikke er gift, og flere af høringsparterne kalder det da også særbehandling af ægtefæller, at der kun gives rabat til disse. Skatteministerens svar til de høringsparter er, at det kun er muligt at give rabatten til ægtefæller, da der ikke er andre måder i vores skattesystem, man kan holde øje med spørgsmålet på.

SF synes, det er mærkeligt at fremsætte et lovforslag, der som udgangspunkt ikke stiller alle lige for loven. Formålet med lovforslaget er ifølge bemærkningerne at skabe bedre vilkår for vækst, men i SF undrer vi os over, hvilke beregninger der ligger til grund for den antagelse.

Som tidligere nævnt har Socialdemokraterne og SF i deres udspil til finansloven for 2011 et forslag til, hvordan multimediebeskatningen kan ændres, så der ikke skal betales multimedieskat, hvis man kun får stillet ét multimedie til rådighed. Jeg kan sige til hr. Mikkel Dencker, at det gælder i forhold til både mobiltelefon og computer. På den måde bliver ordningen langt mere fleksibel. I Berlingske Tidende den 6. september 2010 udtalte skatteministeren sig således om SF-S-forslaget om ændringerne af multimediebeskatning, og jeg citerer:

»Hvis vi ville lave om på multimediebeskatningen, så havde vi haft et forslag med i finanslovsforslaget. Derfor har vi ingen planer om at lave om på den. Vi synes sådan set, at reglerne er både klare og forståelige«. Det var altså den 6. september 2010, og SF vil gerne vide, hvem eller hvad der har fået skatteministeren på andre tanker i forhold til de ændringer, der nu er kommet på banen i forhold til multimediebeskatningen.

SF kan med disse ord ikke støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er den konservative ordfører, og det er hr. Daniel Rugholm.

Da den konservative skatteordfører, hr. Mike Legarth, ikke kan være til stede i dag, skal jeg på hans vegne tilkendegive følgende:

I aftalen om finansloven for 2011, der blev indgået mellem os Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, er der opnået enighed om en ægtefællerabat for multimediebeskatning. I skattereformen blev der gennemført en modernisering af reglerne for beskatning af personalegoder via indførelsen af multimediebeskatning. Multimediebeskatningen indebærer, at hvis en ansat får stillet telefon, computer eller internetadgang til rådighed for privat benyttelse, bliver den ansatte beskattet af et årligt beløb på 3.000 kr. Det er vigtigt at forstå, at man ikke skal betale 3.000 kr., man skal betale skat af et beløb på 3.000 kr. For en person, som ikke betaler topskat, svarer det til et beløb på ca. 100 kr. om måneden.

Typisk vil omkostningen for fri telefon, en computer med tilhørende internetforbindelse eller begge dele overstige udgifter til multimediebeskatningen. Det gælder dog ikke nødvendigvis for ægtepar, hvor begge betaler multimedieskat, og derfor er der behov for en rabatordning.

Jeg er glad for, at vi er blevet enige om at halvere multimedieskatten for den ene ægtefælle i de husstande, hvor begge ægtefæller har arbejdsgiverbetalte multimedier. Konkret udformes skatterabatten således, at det skattepligtige multimediebeløb reduceres med 25 pct. for begge ægtefæller. Initiativet giver en samlet rabat til disse borgere på ca. 100 mio. kr. årligt.

Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det den radikale ordfører, hr. Niels Helveg Petersen.

Det Radikale Venstre kan ikke støtte forslaget.

Jeg hørte ordførerne fra Venstre og De Konservative gøre gældende, at dette er en forbedring af multimedieskatten, men det er meget nemt at forbedre det endnu mere, nemlig ved at afskaffe multimedieskatten. Det vil være det mest logiske og sammenhængende.

IT- og Telestyrelsen har ifølge et af høringssvarene oplyst, at der er 50.000 lønmodtagere, som nu undlader at bringe mobiltelefon og/eller pc med hjem fra arbejde. Det er mange, og jeg er alvorlig bange for, at det medfører tab af produktivitet og fleksibilitet i både den offentlige og den private sektor. I Danmark står vi over for at skulle forbedre vores konkurrenceevne og vores produktivitet. Den er forringet stærkt under denne regering med støtte fra Dansk Folkeparti, og er der noget, der kunne gavne vores økonomi, er det at forbedre produktiviteten. Multimedieskatten virker imod dette og er derfor til skade for at løse et grundlæggende problem i dansk økonomi.

Derfor er det Det Radikale Venstres opfattelse, at multimedieskatten bør afskaffes for at forbedre fleksibilitet og produktivitet i arbejdstilrettelæggelsen på danske arbejdspladser, både offentlige og private, og vi håber, at det kan blive resultatet, efterhånden som den nuværende ordning viser sine urimelige resultater. Derfor er der her et helt gratis råd til regeringens Vækstforum og de initiativer, regeringen påtænker for at øge vækst og produktivitet i Danmark: Afskaf multimedieskatten!

Endelig vil jeg så anføre, at vi ikke bryder os om, at man i skattelovgivningen indfører nye former for, hvad skal vi sige, sambeskatning. Det er jo i virkeligheden det, som på en eller anden måde ligger her, og jeg tror, man skal passe på med ikke at lave nye skel imellem de skatteregler, der gælder for ægtepar, og de skatteregler, der gælder for samboende. Vi har jo igennem årene haft en lang strid om sambeskatning, og til oplysning for hr. Mikkel Dencker, som var så glad for, at der nu igen kom elementer af sambeskatning ind, kan jeg oplyse, at sambeskatning jo faktisk er en skat på ægteskab. Det var en af grundene til, at vi gik væk fra sambeskatning og har bevæget os langt væk fra den i vores skattelovgivning, og vi vil ikke være med til at indføre nye elementer, der sætter skel mellem ægtepar og folk, der har valgt at leve sammen på anden vis, i skattelovgivningen.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Mikkel Dencker.

Jeg kan ikke lade være med at være lidt nysgerrig. Jeg kunne forstå på den radikale ordfører, at Det Radikale Venstre er utilfreds med den måde, multimedieskatten er på, og at den skal afskaffes ifølge Det Radikale Venstre. Så meget har jeg forstået. Men hvad skal der så sættes i stedet for? Det kunne jeg godt tænke mig at vide. Skal der være en anden form for beskatning af de her personalegoder, eller skal det bare helt være skattefrit? For så kunne jeg da forestille mig, at der var rigtig mange mennesker, der ville have udbetalt en meget stor del af deres løn i forskellige former for multimedier fra deres arbejdsgiver, så de slipper for at betale skat af deres løn. Er det det, der skal i stedet for? Eller hvis det bare skal afskaffes, hvor skal finansieringen så komme fra? Det vil jeg også godt høre.

Så er det ordføreren.

Det mærkelige ved denne multimedieskat er jo, at den er meget, meget gunstig over for folk, der har mange multimedier. Sådan er den her skat jo indrettet. Så jeg forstår egentlig ikke spørgsmålet. Denne skat er jo indrettet sådan, at hvis man har rigtig mange multimedier, så slipper man meget billigt. Så slipper man med at skulle betale skat af 3.000 kr., ligegyldigt hvor meget man har af elektronisk udstyr. Så jeg forstår faktisk ikke spørgsmålet. Denne lovgivning er netop gunstig over for dem, der anskaffer sig mange multimedier.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Mikkel Dencker.

Mit spørgsmål var vel egentlig ikke så svært. Jeg spurgte, hvad Det Radikale Venstre vil sætte i stedet for, hvis man nu afskaffer multimediebeskatningen. Skal det så være skattefrit at modtage multimedier stillet til rådighed af arbejdsgiveren, og som man kan bruge privat? Skal det være skattefrit, eller hvad skal der i stedet for være af beskatning på det?

Hvis man afskaffer multimedieskatten helt, hvordan skal man så finansiere det hul, der opstår i statskassen, for så vidt jeg husker, er det jo en lille milliard kroner, multimedieskatten indbringer i provenu? Og Det Radikale Venstre bryster sig jo af at være et økonomisk ansvarligt parti, så hvor skal den lille milliard kroner så komme fra?

Så er det ordføreren.

Jeg er fuldstændig overbevist om, at multimedieskatten og det provenu, den indbringer, er meget dyrt tjente penge for det danske samfund. Jeg tror, at den forringer produktiviteten og fleksibiliteten, både i den private og den offentlige sektor, og derfor er den ikke de penge værd, den indbringer. Derfor har jeg ikke noget problem med at svare på det spørgsmål. Vi ønsker multimedieskatten afskaffet.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til den radikale ordfører. Vi går videre til hr. Frank Aaen som ordfører for Enhedslisten.

Multimedieskatten er en håbløs skat, der rammer alt for mange, der alene har et arbejdsredskab med hjem, den skaber en masse bureaukratiske problemer og er indrettet på en sådan måde, at den, der har arbejdsredskabet med hjem måske bare en gang imellem, skal betale det samme i skat som topmedarbejderen, der har fri telefon, internet, pc og frit kan downloade musik og tv. Den er oven i købet indrettet på en sådan måde, at de, der tjener mest, har den største fordel, og jo mere man kan få omlagt fra løn til multimedier af forskellig art, jo bedre er man stillet rent økonomisk.

Det er hamrende asocialt med den måde, multimedieskatten er indrettet på i dag, og den er virkelig et af de frynsegoder, som igen gør, at det er de bedst lønnede, der får de største fordele. Det er ganske urimeligt.

Vi synes, at fryns skal beskattes, hvis det ikke er småting. Fryns som gratis sundhedsforsikringer, kostbare multimedier, der bliver stillet til rådighed af arbejdsgiverne, ønsker vi beskattet, men altså ikke på den klodsede måde, som vi kender i dag. Det er sådan, at vores skattesystem i øjeblikket bliver udhulet af alle de frynsegoder, der får lov til at brede sig i den her regerings tid sammen med Dansk Folkeparti, og som specielt er til fordel for dem, der tjener mest og sparer mest i skat.

Når man så kommer med det her forslag, som jo bibeholder det grundlæggende klodsede i multimedieskatten, kommer og laver sådan en lidt latterlig rabatordning, som er indrettet sådan, at der sker forskelsbehandling af gifte og samboende, og som er mest værd for dem, der tjener mest, ja, så er der jo ikke nogen tvivl om, at vi selvfølgelig stemmer nej til forslaget.

Vi vil meget gerne være med til at støtte en ændring af multimediebeskatningen, som den er i dag, og være med til at fjerne tåbelighederne, som vi ser i den øjeblikkelige skat, men det her, som i virkeligheden er en videreførelse af alt det værste i multimedieskatten, ønsker vi ikke at bidrage til.

Tak til ordføreren. Så er det skatteministeren.

Tak for de bemærkninger, der er faldet til forslaget. Det er glædeligt at kunne konstatere, at multimediebeskatningen stadig væk kan skabe livlig diskussion her i Folketingssalen, og det er sådan set også ret interessant at se, at oppositionen stadig væk er ude af stand til at samle sig om en fælles holdning.

Jeg vil også gerne slå fast her i dag og minde om, hvad der ligger bag forslaget her. Det er en del af udmøntningen af den finanslovaftale, der er lavet med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, og som jo har til formål at styrke vores mulighed for at skabe vækst i det danske samfund. Der er en lang række andre ting, som også er en del af finansloven, og som vi senere i dag kommer til at diskutere, bl.a. en omlægning af forskerskatteordningen.

Men når det er sagt, er jeg af den opfattelse, at det meget fornuftige tiltag, vi tager her, kan være med til at sikre en endnu mere fleksibel model og også gøre, at vi arbejder for at styrke væksten i det danske samfund, som de fleste partier her i Folketingssalen jo på et eller andet tidspunkt i hvert fald har ment at støtte op om. Det er straks værre, når man skal måle det rent konkret, for så er der meget længere mellem de holdninger, der bliver præsenteret.

Derudover har der selvfølgelig været rejst et par spørgsmål igen, og til SF’s ordfører vil jeg sige, at det sådan set er sund fornuft at lempe ordninger, hvis der skaffes økonomi til det. Det var det, der skete under finanslovforhandlingerne, og det synes jeg altid er fornuftigt. Jeg synes faktisk, det er ret flot i en situation, hvor Danmark har skullet spænde livremmen ind, så også at kunne lave en omlægning her, der kan være med til at gavne den økonomiske udvikling i Danmark.

Så er der også spørgsmålet om, hvorvidt det her vil betyde, at Danmark mister terræn og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet lider skade. Jeg tror, det vist efterhånden er gået op for enhver, at de dommedagsprofetier, der kom sidst, i forbindelse med at man indførte multimedieskatten, jo heldigvis ikke har holdt vand på nogen som helst måde.

Så jeg glæder mig til udvalgsbehandlingen og til en god politisk diskussion i løbet af den.

,

Hvis hr. Helveg Petersen ønsker ordet, hvad jeg har på fornemmelsen, så skal der lige trykkes ind på det elektroniske system. Det er utroligt, hvad Folketinget finder på af nye tekniske installationer.

Så er det hr. Helveg Petersen for en kort bemærkning.

Det er skatteministerens allersidste bemærkninger, der bringer mig til at stille følgende spørgsmål:

Er skatteministeren uenig i det skøn, som vi har fra IT- og Telestyrelsen, på, at 50.000 lønmodtagere er ophørt med at tage pc’en og/eller mobiltelefonen med hjem fra arbejde? Hvordan harmonerer det tal, at 50.000 opfører sig på den måde, med ministerens udsagn om, at det ikke er gået nær så galt, som man havde troet?

Så er det skatteministeren.

Det hænger sådan set meget fint sammen, og det er jo heldigt, at det gør det, for ellers var det dumt af mig at sige det. Men det skyldes jo ikke mindst, at i forbindelse med de mange dommedagsprofetier, der blev afsagt, da man indførte multimedieskatten, var det jo et meget stort diskussionstema her i Folketinget, at folk ville aflevere alle deres multimedier og frasige sig multimedierne, og det har vist sig ikke at være tilfældet. I de beregninger, der lå til grund for skattereformen, har man faktisk kunnet se, at der er flere, der har valgt at benytte multimedieskatten, end det, der var forudsat. Så jeg deler ikke pessimismen.

Så er det hr. Helveg Petersen for yderligere en kort bemærkning.

Jeg hørte ikke skatteministeren tage stilling til spørgsmålet. Deler skatteministeren det skøn, der er kommet fra IT- og Telestyrelsen, på, at 50.000 har undladt – det er trods alt mange lønmodtagere – at tage pc’en og/eller mobiltelefonen med hjem? Deler skatteministeren IT- og Telestyrelsens skøn på de 50.000?

Så er det skatteministeren.

Jeg har ikke haft mulighed for at gå ned i en sådan substantiel diskussion af IT- og Telestyrelsens papir. Jeg kan bare konstatere, at de beregninger, der lå til grund for den skattereform, vi lavede, jo budgetterede med, at der var lidt under 500.000, der skulle betale multimedieskat, og sådan som jeg husker tallene, har vi nu rundet de 500.000. Dengang var der jo mange, der sagde, at multimedieskatten slet ikke ville kunne lade sig gøre, og at der ville være mange, der slet ikke ville benytte sig af den. Til det må jeg sige, at det jo har vist sig at kunne lade sig gøre, og det skyldes ikke mindst den meget omfattende skattereform, der blev lavet, hvor folk jo også har fået en stor tilskyndelse til at arbejde. Derfor er multimedieskatten jo ikke den byrde, som nogen har villet hævde.

Så noterer jeg mig selvfølgelig også, at de partier, der har talt for en afskaffelse af multimedieskatten, ikke har haft nogen som helst brug for at anvise en finansiering her i Folketingssalen. Det synes jeg også er noget trist.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Tak til skatteministeren

Da der ikke er flere, der vil sige noget under disse forhandlinger, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.