Høringsskema indeholdende høringssvar og kommentarer hertil vedrørende udkast til lov omændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven (Justering af pensi-onsafkastbeskatningsloven m.v.).

Organisation

Advokatrådet

Bemærkninger i høringssvar

Advokatrådet har ingen bemærkningertil forslagene om ændring af pensions-afkastbeskatningsloven.De foreslåede ændringer af pensions-beskatningsloven indeholder en imø-dekommelse af pensionisters ønske omat forlænge udbetalingsperioden forbl.a. ratepensioner efter, at udbetalin-gen er påbegyndt.Det kan ud fra retssikkerhedshensynovervejes, om de foreslåede reglerkunne forenkles, således at reglernealene skal give mulighed for at for-længe udbetalingsperioden, men ikkegive mulighed for at ændre udbeta-lingsprincip, f.eks. fra årlig udbetalingtil månedlig udbetaling, og heller ikkeændre andre principper i den oprinde-ligt valgte ordning.AC har ingen bemærkninger.ATP har ingen bemærkninger.Dansk Erhverv støtter lovforslaget omændret pensionsafkastbeskatning.Dansk Erhverv går ud fra, at det skøn-nede varige provenutab på 5 millionerkroner årligt ikke søges kompenseretandre steder i lovgivningen omkringskattereformen/Forårspakke 2.0.DI finder det positivt, at der foreslåsindført mulighed for at forlænge rate-pensionsordninger efter, at udbetalin-gen er påbegyndt.DI har herudover ingen bemærkninger.CKR vurderer, at forslaget ikke vilmedføre nævneværdige erhvervsøko-nomiske konsekvenser for de berørtevirksomheder.CKR pointerer, at der for de fire stats-garanterede pensionskasser, der bliverundtaget for opgørelse af pensionsaf-kastet på individniveau, er der tale omen lettelse i deres forpligtelser overfordet offentlige.CKR finder det også positivt, at fristerindrettes således, at de stemmer bedreoverens med virksomhedernes ar-bejdsprocesser.CKR vurderer samlet set, at forslagetikke vil have nævneværdige admini-strative konsekvenser for erhvervsli-Side 2

vet.CKR foreslår på den baggrund følgen-de tekst til lovforslagets bemærknin-ger: ”Forslaget har været sendt til Er-hvervs- og Selskabsstyrelsens Centerfor Kvalitet i ErhvervsReguleringen(CKR) med henblik på en vurderingaf, om forslaget skal forelægges Øko-nomi- og Erhvervsministeriets virk-somhedspanel. DKR vurderer ikke, atforslaget indeholder administrativekonsekvenser i et omfang, der beretti-ger, at lovforslaget bliver forelagtvirksomhedspanelet. Forslaget bør der-for ikke forelægges Økonomi- og Er-hvervsministeriets virksomhedspanel.”Finanstilsynet har ingen bemærkning-er.Vedrørende PAL

Lovfæstelse af aktie-for-aktie meto-

de for unoterede kapitalandele

Ifølge Finansrådet er der mange pen-geinstitutter, der bruger gennemsnits-metoden. Et aktie- for aktieprincip vilderfor ifølge Finansrådet kræve omfat-tende nyudvikling af disse pengeinsti-tutters PAL-beregningssystemer.Alternativt skal der i disse pengeinsti-tutter oprettes nye depoter for hverpost unoterede aktier, en kunde køber isamme selskab. Når en kunde fx køberløbende op i et selskab og dervedkommer op på eksempelvis 20 hand-ler, skal der oprettes tilsvarende 20forskellige værdipapirdepoter for atkunne administrere en aktie-for-aktiemetode korrekt. Dette vil gøre detsværere for disse bankkunder at haveoverblik over deres investeringer i detpågældende selskab. En sådan overfør-sel til alle disse depoter vil blive admi-nistrativ uholdbar og uforholdsmæssigtomkostningstung.I lovforslagets bemærkninger beskri-ves, at formålet med den foreslåedebestemmelse er at forhindre pensions-kunders mulighed for at reducere denregistrerede anskaffelsessum for deunoterede aktier.Det er imidlertid Finansrådets opfattel-se, at kunden lige så vel kunne opnådette ved efter PBL § 17 A først atsælge aktierne ud af pensionsordnin-gen til køb for frie midler og kort efterat købe ind i pensionsordningen igenpå et lavere niveau. Hvis kunden alter-Side 3

nativt tænkes løbende at angive en in-dre værdi, som er lavere end den reel-le, kan der etableres en likviditetsmæs-sig forskydning i PAL-skatten, mensamlet set giver det samme PAL-resultat, når vi ser på hele investerin-gens løbetid.Alle øvrige værdipapirer reguleres ef-ter gennemsnitsmetoden, hvorfor Fi-nansrådet ønsker præciseret, at detfortsat er gennemsnitsmetoden, somskal anvendes også ved andre unotere-de værdipapirer, således at gældendepraksis fastholdes.Finansrådet bemærker afslutningsvis,at denne del af forslaget, ved krav omomstilling til aktie-for-aktie metodenvil påføre den finansielle sektor udvik-lingsomkostninger samt øgede løbendedriftsomkostninger i et betragteligtomfang.

Ikke option på endelig afregning

Finansrådet vil meget gerne kvitterefor fjernelsen af denne option, som ermeget positiv såvel for branchen somfor kunderne. Fjernelsen gør rådgiv-ningen som den enkelte kunde modta-ger i forbindelse med overførsler, mereentydig, da det ikke længere er usik-kert, hvordan der overføres for så vidtangår de betalte PAL-skatter. Det erligeledes positivt, at der ikke længerekan spekuleres i, at der på denne mådekan ske udbetaling af negativ PALudelukkende via en overførsel.

Forslagets § 1, nr. 24 - udskydelse af

PAL-afregningen fra den 15. til den

22. januar

Finansrådet vil indledningsvis megetgerne kvittere for, at deres bemærk-ninger om de administrative udfor-dringer med PAL-hævning på kunder-nes konti pr. 8. januar er blevet hørtvia en syvdages udskydelse til den 15.januar.Finansrådet er dog uforstående over-for, at der skal betales renter for perio-den fra hævning på kontiene den 15.januar, og indtil betaling sker. Det hari mange år været praksis, at der var enuge fra hævning til betaling, uden atdette kostede renter, idet der dervedvar behørig tid til den administrativeopgave. Samtidig var den rentefri ugeen indirekte betaling til pengeinstitut-terne for at administrere opkrævningog afregning af PAL-skatten.Lovforslaget indeholder et forslag om atudskyde indberetnings- og indbeta-lingsdagen fra den 15. januar til den 22.januar året efter indkomståret. Forslagetimødekommer et ønske fra Finansrådetog løser et administrativt problem forbranchen.Udover at indberetnings- og indbeta-lingsfristen udskydes med en uge med-fører forslaget også, at kunderne harskatten stående en uge længere på kon-Side 4

I bemærkningerne til lovforslaget stårfølgende:"Som konsekvens af den foreslåedeudskydelse af opgørelses- og indbeta-lingsfristen for pengeinstitutterne ilovforslagets § 1, nr. 24, foreslås det atpålægge pensionskunderne en mar-kedsrente af den beregnede pensions-afkastskat fra den 15. januar efter ind-komstårets udløb og indtil betalingsker senest den 22. januar efter ind-komstårets udløb. Renten neutralisererden rentefordel, der er for kunderneved at have pensionsafkastskatten stå-ende på kontoen op til en uge længereend efter gældende regler.Renten svarer til den rente, som pensi-onskunder i pensionsinstitutter betalerfra den 20. februar efter indkomståretsudløb til betaling sker senest den 31.maj efter indkomstårets udløb."Heraf ses, at der synes at være en ne-gativ forskelsbehandling af bankerneskunder i forhold til forsikringsselska-bernes kunder, da der for pengeinsti-tutordninger skal betales renter i denanførte periode, mens forsikringssel-skaber først skal betale renter af PAL-beløb, som indbetales efter 20. februar.Finansrådet vil i den forbindelse spør-ge, om det skyldes et politisk ønskeom at favorisere pensionsopsparing iforsikringsregi fremfor pensionsopspa-ring i pengeinstitutregi, da dette for-slag vil give en konkurrenceforvrid-ning de to brancher imellem.Det er en god idé at ændre afregnings-tidspunktet, da det giver den nødven-dige tid til at gennemføre den korrektePAL-skatteberegning, men Finansrådetskal dog påpege at der er en risiko for,at der – primært grundet det admini-strative uhensigtsmæssigheder forbun-det med rentebestemmelsen – vil bliveforsøgt afregnet PAL-skat meget hur-tigt med SKAT og gerne meget kortefter den 15. januar, hvorfor man kanfrygte, at antallet af efterfølgende kor-rektioner bliver utilfredsstillende højt.Som en naturlig konsekvens af dennedel af forslaget skal det også bemær-kes, at lukkeperioden skal udvides, såden dækker perioden fra og med 15.december til og med 22. januar.Forslaget om at fordele renteudgiftenpå pensionskunderne, som der nævnes

toen end efter gældende regler. Det erdenne rentefordel for bankkunderne, derforeslås udlignet. Samtidig sikres det, atstaten ikke påføres et varigt provenutabi størrelsesordenen 2 mio. kr. pr. år forat indføre en løsning, der har til hensigtat hjælpe pengeinstitutterne med et ad-ministrativt problem i forbindelse medberegning og indeholdelse af PAL-skatten.På baggrund af Finansrådets bemærk-ninger er den tekniske løsning imidler-tid ændret, så der i stedet for rentebe-regning fra den 15. januar til betalingsker, foreslås beregnet renter fra den 8.januar til den 15. januar.Herved sikres det, at der er nøjagtigtsammenfald mellem den ekstra uge,hvor kunden har skatten stående på kon-toen og den uge, der skal betales rentefor. Samtidig ændres der ikke på, atpengeinstitutterne får op til uge frahævning af skatten på kundens konto tilbetaling af skatten til SKAT samtidigmed, at rentefordelen neutraliseres meden renteberegning. Endelig imødegåsFinansrådets bekymring om, at en ren-teberegning fra den 15. januar til beta-ling sker, vil medføre for hurtig PAL-beregning med deraf følgende mangekorrektioner, da den ændrede tekniskeløsning følger principperne i den gæl-dende bestemmelse.Som påpeget af Finansrådet er datoenfor renteberegning af PAL-skatten ikkeden samme for kunder i penge- og pen-sionsinstitutter. Skatteministeriet er ikkeenig i, at denne forskel medfører enkonkurrenceforvridning mellem pensi-onsordninger i pengeinstitutter og pen-sionsinstitutter.Rentedatoen for PAL-skatten i pensi-onsinstitutordninger blev indført forpensionsinstitutterne i forbindelse medden nye pensionsafkastbeskatningslov,der medførte en omfattende omlægningaf PAL-skattepligten for pensionsinsti-tutter fra institut- til individniveau. Somdet fremgår af bemærkningerne til denny pensionsafkastbeskatningslov L 10(2007-2008, 2. samling), blev datoen forrenteberegningen for kunderne i pensi-onsinstitutter fastsat for at sikre, at om-lægningen af afregnings- og betalings-fristerne for pensionsinstitutterne underét blev provenuneutral og som finansie-ring af kompensationen for ophævelseaf skattefritagelsen for visse ejendom-me. Datoen for renteberegning af PAL-Side 5

i bemærkningerne til forslaget, er me-get administrativt tungt i forhold til detrelativt lille beløb, som skal fordeles,og giver efter Finansrådets opfattelse,ikke mening i den praktiske verden. Engennemsnitsbetragtning giver en rentepå ca. 50 øre pr. kunde, som skal for-deles. Set i lyset af, at et system til athåndtere dette vil være relativt kostbartat opbygge og efterfølgende drivegrundet det store antal transaktioner,der vil blive tale om, skulle man må-ske genoverveje, om det meget be-skedne provenu, der er tale om, givermening at forfølge. Der er udført enganske overordnet indsamling af data,udvisende hvor mange kunder der skalbetale, og hvor meget disse kunderskal betale. Denne viser, at ca. 10 pct.slet ikke kan betale renten, da de beta-ler så lidt i PAL, at renten (for nuvæ-rende en sats på 4,13 pct. p.a.) for énuge er under 1 øre. Afhængigt af for-udsætningerne giver renten samlet setca. ½ mio.kr. ud af et samlet PAL-provenu i 2009 på ca. 14,5 mia.kr., alt-så under 0,004 pct.Dette illustrerer ganske godt, hvorforFinansrådet finder, at det ikke givermening, at man indfører en rentebe-stemmelse, som vil være så tung atadministrere, for at opnå et provenu idenne ringe størrelsesorden.Det enkelte pengeinstitut vil formo-dentlig alene ud fra administrativeovervejelser undlade at overføre denneomkostning til kunderne.Det fremgår af bemærkningerne citeretovenfor, at det er kunden, der skal be-tale rente for at neutralisere den rente-fordel, kunden ellers har. Men kundenhar ingen rentefordel i den periode, derskal betales rente for. Hvis skatten bli-ver betalt 15. januar, skal der ikke be-tales rente. Hvis skatten betales senereend 15. januar, giver det ingen mening,at kunderne skal neutralisere nogenrente, for de har jo netop ikke haftpengene i den periode, renten beregnesfor. I dag har pengeinstitutterne syvdage (uforrentede) til at foretage kon-troller og rettelser, inden kundernesskat afregnes. Med det nye forslag harpengeinstitutterne 0 dage. Det giver, jf.ovenstående argumentation, ikke me-ning at pålægge kunderne at forrenteskatten efter, at pengeinstitutterne hæ-ver den.

skat for kunder i pensionsinstitutter blevsåledes fastsat som et led i en størrepakke, hvorimod datoen for rentebereg-ning af PAL-skat for pengeinstitutkun-der udelukkende fastsættes for at udlig-ne en rentefordel for kunderne ved atudskyde pengeinstitutternes indbeta-lingsfrist.Det skal i øvrigt bemærkes, at en pensi-onsordning i et pengeinstitut og et pen-sionsinstitut adskiller sig på mange an-dre punkter f.eks. afregningsfristerne,indeholdelsesfristerne samt ved opgø-relse af beskatningsgrundlaget. Skatte-ministeriet er således ikke enig med Fi-nansrådet i, at et mindre forslag, derneutraliserer en uges rentefordel forbankkunderne i forhold til gældenderegler, vil føre til at konkurrencen for-vrides mellem pengeinstitutter og pen-sionsinstitutter.

Tilbagebetaling af PAL-skat ved

ophævelse af ordning

Finansrådet vil her meget gerne kvitte-re for, at det er meget positivt, at detnu lovfæstes, at den negative skat kananvendes til modregning ved seneregenindtræden i skattepligt. Ligeledeser det meget positivt, men dog kun ri-meligt, at pensionskunderne nu fårmulighed for at anvende reglerne iPAL § 25 til trods for, at skattepligtenikke er genindtrådt.Finansrådet vil gerne ved denne lejlig-hed gøre opmærksom på den admini-strative uhensigtsmæssighed, der lig-ger i den nuværende lovgivning, hvorder ikke er hjemmel til at foretageslutafregning efter PAL § 25, så snarten pensionskunde bliver PAL-skattefritaget. Hvorvidt der i praksisvil være pensionskunder, som vil spe-kulere i at udnytte en sådan regel til atfraflytte Danmark for derefter at blivePAL-skattefritaget og dermed kunne fåudbetalt eventuel negativitet i overens-stemmelse med PAL § 25, er efter Fi-nansrådets opfattelse meget tvivlsomt,hvorfor et sådant omgåelseshensyn ik-ke bør anvendes til at afvise en sådanadministrativt lettere løsning. Finans-rådet skal derfor anmode om, at nær-værende lovrevision giver hjemmel tilat afregne negativ PAL-skat efter PAL§ 25, såfremt der er lovgrundlag for, atSKAT meddeler PAL-skattefritagelse.For så vidt angår lovforslagets § 3 omikrafttræden vil Finansrådet anbefale,at § 1, nr. 1, 28 og 29 i stedet nævnes i§ 3, stk. 2 og ikke i § 3, stk. 3 og der-med træder i kraft allerede fra ind-komståret 2010.Vedrørende PBL

Forlængelser af ordninger under

udbetaling

Finansrådet finder forslaget meget po-sitivt.Rådet peger på, at der fremadrettet iforbindelse med forlængelse af ord-ninger kun kan ske ændringer til må-nedlige eller kvartårlige terminer. Rå-det beder om bekræftelse af, at mankan beholde hel- eller halvårlige ter-miner, såfremt det er den eksisterendeterminsaftale.Rådet peger på, at da udbetalingsfor-Dette kan bekræftes. Det er i lovforsla-gets bemærkninger præciseret, at aftaltehalv- eller helårlige terminer i en pensi-onsordning, kan opretholdes uændret iforbindelse med forlængelse af udbeta-lingsperioden.Efter Skatteministeriets opfattelse kandet ikke afvises, at der vil blive spekule-ret i en regel, hvor man, uden at ophævepensionsordningen, vil kunne få udbe-talt eventuel uudnyttet negativ skat, blotfordi man fraflytter Danmark eller op-hører med at være hjemmehørende her ilandet efter en dobbeltbeskatningsover-enskomst. Skatteministeriet finder der-for ikke anledning til at udvide PAL §25, som foreslået af Finansrådet.

løbet og udbetalingsperiodens længdehidtil har kunnet ændres uden fremad-rettede begrænsninger for udbetalings-terminer frem til første udbetaling ogikke kun frem til det aftalte tidspunktfor første udbetaling, bør denne mu-lighed videreføres. En alternativ for-mulering kunne være: “Vedændringersom nævnt i 4.-6. pkt. kan de oprinde-ligt valgte terminer for de enkelte ra-teudbetalinger tidligst ændres medvirkning fra førstkommende kalender-års begyndelse”.Derved kan der fort-sat laves terminsændringer til halvårli-ge eller årlige udbetalinger, og hermedsikres det ligeledes, at der ikke kanspekuleres i terminsændringer i for-bindelse med forlængelsen til at få formeget eller for lidt udbetalt i æn-dringsåret og dermed skabe indkomst-udjævning.Ved påbegyndelse af udbetalingen,som skyldes kontohavers død, bør derefter Finansrådets mening kunne æn-dres på udbetalingsforløbet inden detførstkommende kalenderårs begyndel-se, ligesom der bør kunne foretagesændringer, selvom ordningen alleredeer under udbetaling. Ingen begunstige-de bør mod deres vilje blive tvunget tilat opstarte udbetaling af afdødes pen-sionsordning, ligesom motiver omlængere selvforsørgelse mm. bør tilsi-ge muligheden for udskydelse ellerforlængelse, inden der overhovedetudbetales noget fra en rateopsparing iforbindelse med kontohavers død.Rådet ønsker ikrafttrædelsesbestem-melsen for forlængelser præciseret.Rådet går ud fra, at der gerne må afta-les forlængelser, som effektueres pr.1. januar 2011, men ønsker dette be-kræftet.

må opstå kortvarige (1-2 måneder)"huller" i udbetalingsforløbet vedoverførsel. Subsidiært bør det væremuligt, at de manglende måneders ud-betalinger fordeles ud over årets reste-rende udbetalinger. Hvis der f.eks. er"sprunget en måned over" på grund afekspeditionstid, bør der være mulighedfor, at denne ene måneds udbetalingfordeles ud over de resterende måne-der. Således bliver der ikke lejlighedtil at udjævne og manipulere med åretsskattepligtige indkomst, hvilket Fi-nansrådet antager, er Skatteministeri-ets begrundelse for en regel som den-ne.Der henvises i øvrigt til ovenståendeargumentation under punktet "forlæn-gelser af ordninger under udbetaling"for så vidt angår terminer, idet sammeargumentation gælder for lovforslagets§ 2, nr. 11, hvor det efter samme ar-gumentation som nævnt ovenfor ogsåbør være tilstrækkeligt, at eventuelleterminsændringer først foretages medvirkning fra året efter overførslen.Ved overførsel af en rate under udbe-taling fremgår følgende af forslagets§ 2, nr. 11:"Frem til førstkommendekalenderårs begyndelse fastholdes dehidtidige udbetalinger".Finansrådetvil gerne have præciseret, hvilkenpraktisk konsekvens Skatteministerietmener, denne passus har.Ikrafttrædelsesbestemmelsen for såvidt angår overførslerne i forslagets§ 3, stk. 5, som vedrører overførslerne,ønskes præciseret. Finansrådet går udfra, at der gerne må aftales overførslermed kunder, der så rent faktisk effek-tueres pr. 1. januar 2011, men ønskerdette bekræftet.

Øvrige PBL-relaterede emner

Rådet henstiller til, at Skatteministerietbenytter lejligheden til at ændre densåkaldte “85-årsgrænse” for udbetalingaf ratepension. Denne grænse, somganske vist er justeret en anelse i for-bindelse med justeringer i reglerne omefterløn, har været gældende i en læn-gere årrække. Siden oprettelsen af al-dersgrænsen er den gennemsnitligelevealder steget, og forventningerne tilpensionsperioden er selvsagt også æn-dret markant. Dette skaber et helt na-turligt behov for at kunne strække pen-sionsudbetalinger ud over det 85. år.

udbetales senest 25 år efter opnåelse afefterlønsalderen. Aldersgrænsen var op-rindeligt 80 år, men blev forlænget med5 år til 85 år i 1999. Det følger af Vel-færdsaftalen fra 2006, at efterlønsalde-ren sættes op med 2 år. Forhøjelsen afefterlønsalderen sker med et halvt år adgangen til 62 år fra 2019 og frem mod2022. Det følger videre af Velfærdsafta-len, at hvis levealderen stiger yderligerei fremtiden, vil efterlønsalderen tilsva-rende kunne stige i medfør af den in-dekseringsmekanisme, der er fastsat iarbejdsløshedsforsikringsloven.Rådet foreslår endvidere en forenk-ling/afskaffelse af fraflytningsbeskat-ningen på pensionsordninger, jf. pen-sionsbeskatningslovens § 19 A-E.Baggrunden for forslaget, at Danmarkmed tiden har fået beskatningsretten tilpensionsudbetalinger i stort set allesine dobbeltbeskatningsoverenskom-ster. Behovet for at opretholde et såkompliceret regelsæt om fraflytnings-beskatning synes derfor ikke længereat være til stede.Rådet gør opmærksom på, at forslagetsamlet set utvivlsomt vil medføre me-get store yderligere omkostninger iform af systemtilpasninger af ekstra-ordinær karakter samt rådgivning afpengeinstitutternes kunder. Dette vilgøre sig gældende for både de eksiste-rende, men også de fremtidige kunder.Vurderingen er, at tidsforbrug til til-retning af systemerne samt den øgederådgivningsbyrde i hvert af de størrepengeinstitutter udelukkende på kortsigt skal tælles i adskillige årsværk.Vedrørende PALLovforslagsudkastet indeholder enrække justeringer af pensionsafkastbe-skatningsloven, som branchen over-ordnet kan tilslutte sig.Visse forslag bør i tråd med intentio-nen justeres. Enkelte forslag vil desu-den volde betydelige administrativeproblemer i den foreslåede udform-ning, hvorfor udformning, såvel somikrafttrædelsestidspunkt bør justeres.F&P skal derudover benytte lejlighe-den til endnu engang at gøre opmærk-som på, at den nye pensionsafkastbe-skatningslov begrænser særligt demedlemsejede pensionkassers mulig-hed for at få lempelse for udenlandskkildeskat. F&P har fra 2007, hvor dennye pensionsafkastbeskatningslov blevDer henvises til kommentaren under”Status – fortsat manglende PAL-lempelse for udenlandske kildeskatter”.Dette ønske vedrører ikke forslaget.Ønsket kan ikke mødekommes, idet dersom rådet er inde på, fortsat eksistererenkelte dobbeltbeskatningsoverenskom-ster, hvor Danmark ikke har beskat-ningsretten til løbende udbetalinger fraprivate pensionsordninger.

vedtaget, såvel som ved de senere lov-revisioner, og senest i 2009, taget den-ne problemstilling op.F&P vil også tage sagen op i forbin-delse med Folketingets behandling afnærværende lovforslag. da der i dekommende år er tale om en årlig for-øgelse af beskatningen af særligt demedlemsejede pensionskasser i størrel-sesordenen 100 mill. kr. årligt ellermere.Bemærkninger til lovforslagsudkastet

Ændret opgørelsesmetode for be-

skatning af tekniske hensættelser (§

1, nr. 17-20)

Ad. nr. 17 og 20:F&P kan overordnet set tilslutte sig nr.17 og 20. For at der ikke skal væretvivl om den præcise fortolkning af deforeslåede indsættelser, foreslår F&Pdog, at de yderligere præciseres ved, atder begge steder indsættes et ”, jf. stk.4”. Dermed vil der være en direktehenvisning til stk. 4, hvor det præcise-res, hvad der menes med ”beløb fraegenkapitalen”.

Ad. nr. 18 og 19:F&P kan tilslutte sig, at det gældende2. pkt. i § 8, stk. 4, ophæves og erstat-tes af det foreslåede nye 2. pkt., hvorafdet direkte fremgår, at beskatnings-grundlaget vedrørende tekniske hen-sættelser (som udgangspunkt) udgøresaf den tilskrevne rente og ikke afkastetaf de bagvedliggende aktiver. Dettesikrer harmonisering med den øvrigedel af loven og muliggør desuden enopgørelse af beskatningsgrundlaget.F&P foreslår derimod, at de foreslåede3.-5. pkt. i § 8, stk. 4, og den tilhøren-de tilføjelse til § 8, stk. 5, 2. pkt., ud-går. De har efter vores opfattelse sam-let set ikke nogen betydning for detsamlede beskatningsgrundlag efter § 8.Dette uddybes nedenfor.Det foreslåede 3. pkt., som medførerbeskatning af risiko- og omkostnings-underskud vedr. tekniske hensættelser,svarer til bestemmelserne i §§ 4 og 4 aom individbeskatning af den del afeventuelle risiko- og omkostningsun-derskud, som henføres til de enkelteforsikrede. De foreslåede 4. og 5. pkt.giver adgang til modregning i over-Forslaget er ikke imødekommet. Detkan ikke tiltrædes, at bestemmelsen eruden betydning for det samlede beskat-ningsgrundlag. Tillægget efter PAL § 8,stk. 4, 3. pkt. modsvares af fradragetefter stk. 5 i det omfang underskuddetpå omkostnings- eller risikoresultatetvedrørende tekniske hensættelser erdækket af ufordelte midler. I det om-fang underskuddet er dækket direkte afårets investeringsafkast vedrørende tek-niske hensættelser eller af egenkapitalensker der, og skal der fortsat ske, beskat-ning efter PAL § 8, stk. 4, 3. pkt.Formålet med bestemmelsen er detsamme som den tilsvarende værns-Side 11

skud fra tidligere år.Den foreslåede tilføjelse til § 8, stk. 5,2. pkt., svarer til den gældende be-stemmelse i § 8, stk. 5, 2. pkt., somhjemler fradrag i beskatningsgrundla-get efter § 8 for risiko- og omkost-ningsunderskud, der beskattes efter §§4 eller 4 a. Således giver den foreslåe-de tilføjelse fradrag i beskatnings-grundlaget efter § 8 for beløb, der be-skattes efter § 8, stk. 4, 3. pkt. Tillæg-get efter stk. 4, 3. pkt., modsvares altsåaf fradraget efter stk. 5, 2. pkt. Da så-vel tillæg som fradrag vedrører insti-tut-PAL-skatten efter § 8, har de fore-slåede 3.-5. pkt. i stk. 4 og tilføjelsentil 2. pkt. i stk. 5 samlet set ingen be-tydning, og F&P foreslår derfor, at deudgår.Det bemærkes, at det samme ikke gørsig gældende for individbeskatningenaf risiko- og omkostningsunderskud ogdet tilhørende fradrag i beskatningenefter § 8, idet der her er tale om tillægog fradrag i beskatningsgrundlagenefor forskellige skattesubjekter.

Bevarelse af negativ skat ved ophør

af fuld skattepligt og mulighed for

udbetaling ved ophævelse af pensi-

onsordningen ( § 1, nr. 1, 28, 29)

F&P kan tilslutte sig den foreslåedelovfæstelse af praksis, hvorefter pensi-onsopsparere, der har en uudnyttet ne-gativ skat på tidspunktet for ophør affuld skattepligt, bevarer denne til mod-regning i positiv skat ved genindtræ-den i den fulde skattepligt til Danmarkeller ved igen at blive hjemmehørendei Danmark.F&P skal ligeledes tilslutte os forslagetom, at opsparere, der ophæver pensi-onsordningen, mens de er fuldt skatte-pligtige til udlandet, kan få den uud-nyttede negative skat udbetalt eftersamme regler som opsparere, der erfuldt skattepligtige og hjemmehørendetil Danmark på ophævelsestidspunktet.

Fradrag for betaling af kursværn (§

1, nr. 7 og 21)

F&P er enig i, at der bør være indivi-duelt fradrag for kursværn ved genkøb.Den foreslåede bestemmelse i lovfors-lagsudkastets § 1, nr. 7 sikrer dog kunfradrag herfor i PAL § 4, mens den

tilsvarende bestemmelse fsva. PAL §4a mangler. Se i øvrigt herom voresbemærkninger til § 1, nr. 6.For så vidt angår nr. 21 er F&P over-ordnet set enige i, at kundens ”beta-ling” for kursværn skal medføre be-skatning hos selskabet. F&P er imid-lertid bekymrede for omfanget afPAL-beskatningen med den foreslåedeformulering. Kundens ”betaling” forkursværn kan i visse tilfælde føre til endelvis stigning i egenkapitalen – medfølgelig beskatning efter selskabsskat-teloven - frem for de ufordelte midler,jf. eksemplet neden for.F&P mener ikke, det kan være hensig-ten, at ”betalingen” for kursværn bådebeskattes efter PAL § 8 og efter sel-skabsskatteloven, jf. også bemærknin-gerne til § 1, nr. 18. og foreslår derforat lade § 1, nr. 21 udgå.Det bemærkes afslutningsvist, at kun-dernes hensættelser i praksis typisk vilkunne dække en del af tabet, men detteafhænger af den regnskabsmæssigetekniske opdeling af hensættelserne. Iden situation vil kursværnet medføreen tilsvarende stigning i de ufordeltehensættelser, som imidlertid somnævnt allerede bliver beskattet efter degældende regler.Det skal endvidere bemærkes, at dennesituation på ingen måde er hypotetisk,specielt ikke set i lyset af de kommen-de kontributionsregler og det aktueltlave renteniveau.

Mulighed for omvalg af opgørelses-

metode for ordninger i pensionsin-

stitutter i særlige situationer (§ 1,

nr. 4, 8, 9, 14, 30)

F&P kan tilslutte sig forslaget om, atder gennem en bemyndigelsesbestem-melse til Skatteministeren gives mu-lighed for omvalg mellem § 4 og § 4a isærlige situationer.Disse særlige situationer er i bemærk-ningerne er eksemplificeret ved tilkøbaf bestande og fusion mellem selska-ber, som F&P kan tilslutte os som me-get relevante tilfælde, hvor der vilkunne være et behov for omvalg.F&P forventer, at anvendelsesområdetvil kunne udvides i takt med at der op-står situationer som ud fra tungtvejen-de administrative forhold bør kunneSide 13

Efter SKM2010,686SR er et kursværnen form for omkostning eller gebyr,som der ikke gives fradrag for i PAL.Forslaget medfører, at kunden alligevelgives fradrag for betaling af kursværnved tilbagekøb af pensionsordningenmod, at der til gengæld sker beskatningaf kursværnet på institutniveau.Forslaget imødekommer et ønske frabranchen. Hensigten har været, at derskal ske en omfordeling af beskatnings-grundlag mellem den enkelte pensions-opsparer og pensionsinstituttet, såledesat skattereglerne ikke i sig selv forhin-drer pensionsopsparernes mobilitet mel-lem forskellige pensionsudbydere.Forslaget medfører ingen ændringer iden selskabsskattemæssige behandlingaf livsforsikringsselskabet. Livsforsik-ringsselskabet får som hidtil fradrag iselskabsskatten, hvis egenkapitalendækker tabet og en indtægt, der sel-skabsbeskattes, hvis kundens betalingfor kursværnet overføres til egenkapita-len.Der findes derfor ikke anledning til atændre forslaget.

give anledning til omvalg.F&P kan dog ikke umiddelbart se, atder i sådanne situationer skulle være etreelt behov for at regulere for, at denenkelte kunde overgår fra beskatningfra PAL § 4 til 4a, og vice versa. Somudgangspunkt må skattegrundlaget op-gjort efter § 4 og 4a føre til den sammebeskatning, idet der blot anvendes for-skellige "rapporteringsniveauer" vedberegningen.F&P anerkender desuden, at der i så-danne situationer principielt kan værebehov at regulere for, at den enkeltekunde overgår fra beskatning fra PAL§ 4 til 4a, men F&P kan ikke tilslutteos den foreslåede løsning.Såfremt Skatteministeriet anser en så-dan regel for nødvendig, skal det sik-res, at denne ikke ændrer ved det gæl-dende administrative "system" foroverførsel af pensionsordninger. ForF&Ps bemærkninger hertil henvises tilforslagets § 1, nr. 27 og 29.

Opgørelse på institutniveau for visse

statsgaranterede pensionskasser (§

1, nr. 2, 3, 15,16)

F&P har ingen bemærkninger.

Forlængelse af fristen for opgørelse

og betaling af skat for bankordnin-

ger (§ 1, nr. 24, 25, 26)

F&P har ikke tekniske bemærkninger.Det forekommer dog at være "over-kill" at indføre en ny, ekstra, forrent-ningsbestemmelse til at kompenseredet offentlige for rentetabet af den fo-reslåede udskydelse af pengeinstitut-ternes betaling af PAL-skat med 1 uge.Bestemmelsen kan skønnes at indbrin-ge det offentlige et årligt provenu (ren-ter) i størrelsesordenen 2,5 mill. kr.årligt – altså et helt uvæsentligt beløbvurderet over for det administrativemerforbrug som følge af, at reglen skalimplementeres i alle landets pengein-stitutter, og at beløbet udgør mindreend 1 promille af det offentliges PAL-indtægter fra pengeinstitutterne.

Fradrag for betaling af præmier for

visse garantier (§ 1, nr. 6, 10, 11)

F&P kan tilslutte sig forslaget om, atSide 14

Der er tale om to forskellige opgørel-sesmetoder, der er formuleret med denhensigt, at de som udgangspunkt skalgive det samme skatteprovenu. Det kandog ikke afvises, at metoderne i vissesituationer vil give forskellige resulta-ter. Da det ikke er hensigten, at der skalkunne spekuleres i sådanne forskelle, erder efter gældende regler ikke mulighedfor omvalg mellem de to opgørelsesme-toder. Efter forslaget indføres der doghjemmel til, at Skatteministeren ved be-kendtgørelse kan lave en positivliste for,hvornår der gives mulighed for omvalg.De situationer, der forventes indsat påpositivlisten, er udvalgt efter drøftelsemed F&P. Hvis F&P måtte blive op-mærksomme på andre relevante situati-oner, er de velkomne til at henvende sigfor en drøftelse heraf.

særskilt betaling for garantier kan fra-drages i det individuelle beskatnings-grundlag efter §§ 4 og 4a, uanset omder er tale om ordninger med ret tilbonus eller ej.Dette udmøntes fsva PAL § 4 i forsla-gets § 1, nr. 6, hvor "for forsikringeruden ret til rentebonus" udgår af PAL§ 4, stk. 3, nr. 11, hvorved fradragetfor betaling for garantier gøres gene-relt.Fsva. PAL § 4a er forslagets § 1, nr.10, forkert, idet teksten ”uden ret tilrentebonus” ikke findes i PAL § 4 a,stk. 2, nr. 1, 1. pkt.Forslagets § 1, nr. 11, lader "betalingfor garantier for forsikringer uden rettil rentebonus" udgå af PAL § 4a, stk.2, nr. 1, 2. pkt. Det bør rettelig kunvære "for forsikringer uden ret til bo-nus", der udgår, svarende til forslagets§ 1, nr. 6.F&P er i øvrigt ikke enige i, at denneplacering af fradraget i § 4 ahar denønskede virkning, da den indgår somet led i definitionen af depotet i § 4a.Dermed har § 1, nr. 11 ikke i sig selvden tilsigtede virkning, idet den ikkegiver den fornødne hjemmel til et fra-drag for betaling for garantier ved be-skatning efter § 4 a.Ifølge § 4 a, stk. 2, opgøres beskat-ningsgrundlaget som summen af 6 po-ster, benævnt 1)-6). Det forhold, at derunder 1) yderligere er en definition afdepotet (hvor betaling for garantierfratrækkes), er efter vores opfattelseikke tilstrækkelig hjemmel til at lovfæ-ste et fradrag for betaling for garantieri beskatningsgrundlaget. Med dengældende lovtekst hviler hjemlen tilfradraget således alene på bemærknin-gerne til lovteksten.Sammenholdt med F&Ps bemærknin-ger til nr. 7 skal F&P derfor foreslå, atsåvel betaling for kursværn som beta-ling for garantier skrives ind i beskat-ningsgrundlaget (som fradrag). Dissefradrag kan enten opføres som selv-stændige poster eller som fradrag i fxpost 2), som så skulle affattes: 2) An-dre beløb, der tilskrives depotet, ogsom hidrører fra investeringsafkast,med fradrag af betaling for garantierog kursværn.I høringsudgaven skulle § 1, nr. 10 ses isammenhæng med overgangsbestem-melsen i ikrafttrædelsesbestemmelsen,da der med lovforslaget både skal skeen ændring af pensionsafkastbeskat-ningslovens § 4 a, stk. 2, nr. 1, 1. pkt.med virkning for indkomståret 2010 ogmed virkning for indkomståret 2011.I lovforslaget er der nu valgt en andenlovteknisk løsning, der fremgår af § 1,nr. 10 og nr. 11.

Præcisering af, at der ved opgørelse

af anskaffelsessummen for unotere-

de aktier skal anvendes en aktie-for-

aktie metode (§1, nr. 22, 23)

F&P har ingen bemærkninger.

Overgangsregel for rente af skatte-

beløb efter den gamle pensionsaf-

kastbeskatningslov, der betales efter

indkomståret 2009 (§ 1, 31)

F&P kan tilslutte sig bestemmelsen.

Lovfæstelse af definitionen af om-

kostnings- og risikobonus (§ 1, nr. 5)

F&P kan tilslutte sig præciseringen af,at der i årets risiko- hhv. omkostnings-underskud også kan ske modregning aftidligere års risiko- hhv. omkostnings-overskud, der er opsparet i egenkapita-len.F&P er ligeledes generelt enige i be-mærkningerne til bestemmelsen. F&Pmener imidlertid, at ordlyden i selvebestemmelsen er ukorrekt og derforkan føre til misforståelser.Dette skyldes, at bestemmelsen define-rer risikobonus som årets risikopræmi-er på 1. orden fratrukket de faktiskerisikoudgifter (og tilsvarende for om-kostninger, hvor det dog yderligerebemærkes, at der står ”risikopræmier”i stedet for ”omkostningspræmier”,hvilket må anses for at være en ”tryk-fejl”).Sigtet med bestemmelsen er, jf. be-mærkningerne, alene at fastsætte enøvre grænse for, hvor meget risiko-hhv. omkostningsbonus, depotet kannedsættes med. Det er denne øvregrænse, der svarer til ”årets risiko-præmier på 1. orden fratrukket de fak-tiske risikoudgifter” (og tilsvarende foromkostninger). Den tilskrevne risiko-Side 16

bonus er typisk forskellig herfra.

Præcisering af modregningsadgang

af opsparet omkostnings- og risiko-

overskud i årets negative omkost-

nings- og risikoresultat (§1, nr. 12,

13)

Forsikring og Pension kan tilslutte sigpræciseringen af, at der også kan skemodregning af tidligere års overskud,der er opsparet i egenkapitalen.Bestemmelserne bør dog have indar-bejdet, at de sidstnævnte overskud påhhv. omkostnings- og risikoresultatetstammer fra årene forud for indkomst-året.

Ophævelse af muligheden for at lave

endelig opgørelse, § 1, nr. 29.

Ved afgiftsfri overførsler af pensions-ordninger kan pensionsinstituttet væl-ge at lave en endelig opgørelse efter §23.I denne forbindelse udbetales evt.fremført, uudnyttet negativ PAL-skattil ordningen, i det omfang det kanrummes inden for et loft, jf. PAL § 25.F&P er enig i, at kunder, hvis ordningoverføres med endelig afregning, kanhave en rentefordel af at få udbetaltden negative skat til ordningen –sammenlignet med det alternativ, atordningen var blevet overført uden en-delig afregning, og den negative skatsåledes i stedet gradvist var blevet af-viklet ved løbende modregning i posi-tiv skat for senere år.Kundens rentefordel heraf må ansesfor beskeden.I det omfang pensionsinstitutterne harvalgt endelig afregning i forbindelsemed overførsel af ordninger, er detderfor også først og fremmest, fordidet er administrativt tungt at overførede data til det modtagende institut (så-vel penge- som pensionsinstitut), somdette skal anvende i forbindelse meden evt. senere anvendelse af PAL § 25.Datamængden, som er involveret, øgerogså risikoen for fejl i forbindelse medoverførslen.F&P mener, at muligheden for at væl-ge afregningsprincip har den betydeli-ge ulempe, at det vanskeliggør kunde-rådgivningen i det modtagende institut.Side 17

F&P kan derfor principielt støtte, atvalgmuligheden fjernes.Det er dog en forudsætning, at de ad-ministrative barrierer herfor fjernes,hvorved også fejlrisikoen nedbringes,jf. oven for.Af denne grund har F&P over en læn-gere periode været i dialog med Skat-teministeriet om en forenkling af PAL§ 25, stk. 1 (beregning af loftet for ud-betaling af negativ skat).F&P forventer også, at der på dettepunkt kan findes en administrativ en-kel løsning, som vil kunne indføresmed virkning fra 1. januar 2012.På denne forudsætning kan F&P støttenærværende forslag, der dog først skalhave virkning fra 1. januar 2012.Formålet med forslaget er, at forhindre,at pensionsopsparere i et vist omfangkan selvbetjene sig til en rentefordel vedat få udbetalt negativ skat i stedet for atvente på, at den negative skat blivermodregnet i skat for efterfølgende år.Det værnshensyn, som reglen har tilformål at varetage eksisterer uanset,hvordan udfaldet bliver af de drøftelser,der foregår mellem Skatteministeriet ogbranchen om en eventuel forenkling afreglerne om udbetaling af uudnyttet ne-gativ skat ved ophævelse af en pensi-onsordning.Forslaget om at udskyde forslaget omophævelse af mulighed for endelig op-gørelse til et eventuelt forslag om for-enkling af reglerne om udbetaling afuudnyttet negativ skat, imødekommesderfor ikke.

Ændring af opgørelsesmetode midt i

indkomståret, samt ved overførsel af

ordninger, § 1, nr. 30

I forbindelse med forslaget om at detskal være muligt at skifte opgørelses-metode (§ 4 til § 4a) i særlige tilfælde,jf. forslaget om en bemyndigelsesbe-stemmelse til Skatteministeren, fore-slås det – som ny PAL § 31, stk. 3 –særlige afregningsregler.Disse regler tænkes også anvendt iforbindelse med overførsel af PAL § 1,stk. 1 ordninger mellem pensionsinsti-tutter, som ikke bruger samme opgø-relsesmetode (PAL § 4 eller 4a).F&P skitserer den gældende praksisvedrørende overførsel af pensionsord-ninger, når der ikke laves endelig op-gørelse efter PAL § 23, stk. 1. IfølgeF&P anvendes disse principper uanset,om der er forskel på det afgivende ogdet modtagende pensionsinstituts op-gørelsesprincip (§§ 4 eller 4 a).Herefter skitserer F&P, de ændringer,som forslaget efter deres opfattelsemedfører i den netop skitserede gæl-dende praksis.Ifølge F&P kræver forslaget ganskeomfattende ændringer i pensionsinsti-tutternes administrative IT-systemer,og tilsvarende gælder for F&Ps EDI-system, hvorigennem langt de flesteFormuleringen af lovforslagets § 1, nr.30 (PAL § 31, stk. 3), har givet anled-ning til en del usikkerhed om, hvad derer hensigten og konsekvenserne medbestemmelsen. Bestemmelsen og be-mærkningerne hertil er på den baggrundjusteret, så formålet og hensigten blivertydeligere.Med justeringerne er der ikke længeretale om to indkomstår, men blot ét ind-komstår bestående af nogle delperioder,for hvilke, der opgøres et endeligt be-skatningsgrundlag. Der beregnes énsamlet skat for indkomståret. Over-gangsfradraget beregnes kun én gang,og det er som efter gældende regler vedudgangen af indkomståret. Som eftergældende regler og det tidligere forslagindeholdes og indbetales skatten sam-men med det modtagende pensionsinsti-tuts årlige opgørelse efter PAL § 21.Justeringerne medfører dels en tydelig-gørelse af det der var hensigten medforslaget og medfører dels en imøde-kommelse af F&Ps bekymringer for denoprindelige formulering af bestemmel-sen.

pensionsoverførsler finder sted.Det bemærkes, at ovenstående forslagikke er ganske klart i tilfælde af, at enordning flyttes mere end 1 gang i løbetaf et indkomstår: Skal der i disse til-fælde overføres flere "lag" endeligtopgjorte skatter mellem selskaberne?Det er heller ikke klart, om det ved denefterfølgende angivelse skal skelnesmellem overførte endeligt opgjorteskatter og den skat, som i øvrigt afreg-nes efter § 21 efter indkomståret. Detbemærkes i denne forbindelse, at derendnu ikke foreligger endelige indbe-retningsblanketter mv. til pensionsin-stitutternes anvendelse for indkomst-året 2010.F&P skal derfor henstille, at der væl-ges en ordning, hvor de allerede im-plementerede administrative systemerkan anvendes uændret.Det kan gøres ved at det afgivende in-stitut laver endelig opgørelse efter § 23a, men i stedet for at opgøre skatten afgrundlaget overføres grundlaget til detmodtagende pensionsinstitut svarendetil nuværende praksis. Dette grundlagindgår så sammen med grundlaget forden resterende del af året i et samletgrundlag, som det modtagende pensi-onsinstitut angiver og indbetaler skataf – ligeledes svarende til gældendeadministrative praksis.Denne løsning er langt enklere, fordider ikke skal overføres et separat skat-tebeløb vedrørende en endelig opgø-relse efter § 23 a, og der ikke opstår et"ekstra" indkomstår pga. den endeligeangivelse. Dermed opstår der hellerikke nye variable, som skal implemen-teres IT-mæssigt.Til støtte for ovenstående skal F&Pdesuden bemærke, at F&P har ganskesvært ved at se, hvorledes lovforslags-udkastet i praksis skulle kunne medfø-re ændringer af kundernes samledePAL-skat for overførselsåret, når bort-ses fra at de kunder, der fortsat harovergangsfradrag skal have dette be-regnet både på overførselstidspunktetog ultimo det år, hvor overførslen fin-der sted, idet dette kan resultere i såvelet lidt større som et lidt mindre over-gangsfradrag i overførselsåret afhæn-gig af om ordningen er under udbeta-ling eller ej. Ved overførsler efter § 23a bør der således fortsat kun ske fri-holdelsesberegning i det modtagendeSide 19

selskab.F&P skal derfor stærkt anbefale, atforslaget justeres som foreslået ovenfor, og deltager gerne i en dialog omden mest hensigtsmæssige udform-ning.

Status - Fortsat manglende PAL-

lempelse for udenlandsk kildeskat.

F&P skitserer først status i sagen.Herefter skriver F&P følgende:Den daværende skatteministers rede-gørelse for, at den mistede lempelseikke blev indregnet som en stramningved omlægningen i 2007, er, jf. svar tilSAU på spørgsmål nr. 41 af 11. no-vember 2009:"Vurderingen var dog også, at den mi-stede lempelse ikke forventedes atmedvirke til et varigt merprovenu forstaten af betydning, netop som følge afadfærd, den forventelige udviklingfremover i dobbeltbeskatningsaftalerog traktatkrænkelsessagerne om kilde-skat af udbytter til udenlandske pensi-onsinstitutter. Derfor blev elementetheller ikke medtaget i provenuoversig-ten over den samlede omlægning afpensionsbeskatningen. En omlægningsom samlet set vurderes at være neu-tral i forhold til de varige offentligefinanser."Det fremgår heraf, at forudsætningenfor, at 2007-omlægningen set fra dendaværende skatteministers synsvinkelkunne anses for provenuneutral, måltsom varig virkning på de offentligefinanser, var:1. Pensionsselskaberne skifter adfærd,det vil sige flytter investeringerne fralande, der indeholder udbytteskat tillande, der ikke gør det.2. Dobbeltbeskatningsaftalerne udenfor EU25 forudsættes ændret til 0-udbytteskattesatser fsva udbytter tilpensionsinstitutter i Danmark3. Traktatkrænkelsessagerne forudsæt-tes afklaret med det resultat, at kilde-skat på udbytter fra EU25-landene tilpensionsinstitutter i andre EU-lande,samt lande uden for EU25, bortfalderF&P vil på denne baggrund gerne - iforbindelse med Folketingets behand-ling af nærværende lovforslag - udbe-de sig Skatteministeriets vurdering afIndledningsvis skal det bemærkes, atnærværende lovforslaget ikke har nogetat gøre med spørgsmålet om lempelsefor udenlandske kildeskatter i PAL,bortset fra, at de foreslåede ændringerforetages i samme lov.Når det er sagt, skal det understreges, atder er taget politisk stilling til spørgs-målet om lempelse for udenlandsk skat iPAL. Senest i forbindelse med folke-tingsbehandlingen af nogle tekniskeændringer til PAL i 2009 blev det klarttilkendegivet, at der ikke gives lempelsefor ét skattesubjekts udenlandske skatteri et andet skattesubjekts danske skat.Det blev ligeledes klart tilkendegivet, atder ikke udbetales uudnyttet lempelsefor udenlandsk skat, der ikke har kunnetudnyttes til modregning i dansk skat ef-ter 5 år, da der dermed reelt gives lem-pelse for udenlandsk skat, selvom lem-pelsen overstiger den del af den danskeskat, der kan henføres til den udenland-ske indkomst. Danmark er ikke forplig-tet til efter dobbeltbeskatningsoverens-komster eller direktiver at give lempelsei disse situationer, det er imod gældendeprincipper i dansk skattelovgivning, ogdet vil reelt betyde, at den danske statkommer til at betale skat til udlandet.Når pensionsinstitutterne sammensætterderes investeringer, må det således ind-gå som et naturligt led i vurderingen afen investering, hvad investeringens for-rentning er efter udenlandske kildeskat-ter. Det er ikke og bør heller ikke væreSkatteministeriets opgave at vurdere,hvor pensionsinstitutterne skal placerederes investeringer.Det betyder imidlertid ikke, at der ikkegøres, hvad der kan for at nedbringe deudenlandske udbyttekildeskatter. Skat-teministeriet har således ved flere lej-ligheder opfordret F&P til at henvendesig, hvis de har et ønske om at få præci-seret fortolkningen af kildeskattefrita-gelsen for udbytter i den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsover-enskomst. Tilsvarende har Skattemini-Side 20

steriet opfordret F&P til at henvendesig, hvis de ønsker, at Skatteministerietskal forsøge at få udbyttekildeskattefri-tagelsen i den dansk-amerikanske dob-beltbeskatningsoverenskomst udvidet. Iingen af tilfældene er F&P vendt tilbagemed et officielt ønske om, at der påbe-gyndes forhandlinger med amerikanerneeller med de efterspurgte institutspeci-fikke informationer, der er nødvendigefor at indlede forhandlinger.Skatteministeriet har dog netop tagetkontakt til de amerikanske skattemyn-digheder med henblik på at få præcise-ret fritagelsesbestemmelsen for et enkeltpensionsinstitut, der uden om F&P harhenvendt sig med et ønske om en frita-gelse for kildeskat ledsaget af de nød-vendige uddybende oplysninger, der hargjort det muligt at påbegynde forhand-linger om en gensidig aftale herom medde amerikanske skattemyndigheder.For så vidt angår forhandling af dob-beltbeskatningsoverenskomster er detsom før nævnt den danske forhand-lingsposition, at pensionsinstitutter skalfritages for udbyttekildeskat. Det skal iden forbindelse bemærkes, at Danmarkhar indgået ca. 75 dobbeltbeskatnings-overenskomster med andre lande, og aten ændring af udbyttekildeskattebe-stemmelsen for pensionsinstitutter idobbeltbeskatningsoverenskomsternederfor er noget der tager tid. Det kandog oplyses, at der siden sidste statusfra F&P er forhandlet en udbyttekilde-skattefritagelse for pensionsinstitutter iden nye dobbeltbeskatningsoverens-komst med Cypern.For så vidt angår EU-Kommissionensåbningsskrivelser og traktatkrænkelses-sager mod EU-landene for at opkræveudbyttekildeskatter af udenlandske pen-sionsinstitutter, uden at opkræve en til-svarende skat af egne pensionsinstitut-ter, kan det oplyses, at udviklingen i sa-gerne kan følges påwww.ec.europa.eu

krav om, at første udbetaling fra denratepension eller ophørende livrente,der er blevet forlænget, tidligst kan skepr. førstkommende aftalte udbetalings-tidspunkt i den oprindelige aftale. Meddenne lempelse vil der fortsat væresikkerhed for, at der ikke udbetalesflere rater/løbende udbetalinger i æn-dringsåret. Samtidig vil det være tilgavn for såvel kunder som selskaber,at en forlængelse vil kunne træde ikraft, når kunden måtte ønske det.

Ad lovforslagets § 2, nr. 2

F&P har tidligere påpeget, at det eruhensigtsmæssigt, at der stilles kravom, at overførsel af ratepensioner un-der udbetaling kun kan ske, hvis udbe-talingsforløbet kan fortsætte påuændrede beregningsprincipper. For-slaget løser dette problem, og F&Pstøtter derfor fuldt ud forslaget.

Ad lovforslagets § 2, nr. 6

F&P støtter forslaget om, at både for-sikringstager og en begunstiget efterforsikringstagerens død kan vælge etnyt udbetalingsforløb henholdsvis atforlænge udbetalingsperioden. Forsla-get vil skabe større fleksibilitet på pen-sionsområdet.I forlængelse foreslår F&P en supple-rende ændring af pensionsbeskatnings-lovens § 41, stk. 1, 1. pkt. – og dermeden udvidelse af forslaget - med henblikpå at sikre, at den efterlevende efterforsikringstagerens død, også får mu-lighed for at overføre ordningen helteller delvist til sin egen ordning. Denefterlevende bør have mulighed for atsamle ordningerne på samme vis, somved udlodning, jf. pensionsbeskat-ningslovens § 30, stk. 2. Den efterle-vendes dispositioner skal naturligvisaltid ske med respekt af reglerne i pen-sionsbeskatningslovens § 41.Det supplerende forslag vil ifølge F&Pbåde føre til øget fleksibilitet på pensi-onsområdet og være et led i bestræbel-serne på at sikre kunderne et bedreoverblik over deres pensionsmæssigestilling.

Gives der mulighed for, at efterlevendeefter forsikringstagerens eller kontoha-verens død kan overføre afdødes pensi-onsordning til sin egen ordning, vil detmedføre et umiddelbart provenutab, daskatte- eller afgiftsbetalingen først vilske på det tidspunkt, hvor den efterle-vende påbegynder sin udbetaling af denoverførte pension. Desuden vil der ogsåvære et varigt provenutab knyttet til denløbende lavere beskatning af afkast,svarende til forholdet mellem beskat-ningen af frie midler og den lempeligerebeskatning af pensionsafkast på 15 pct.,som pensionsopsparen vil opleve i ud-skydelsesperioden.Særligt for så vidt angår engangsudbeta-linger til efterlevende, der afgiftsberig-tiges med 40 pct. bemærkes endvidere,at udbetalingen også er boafgiftspligtig idet omfang, at udbetalingen sker til an-dre end afdødes ægtefælle. Gives dermulighed for at overføre den pågælden-de ordning – det være sig en kapitalpen-sion, ratepension eller pensionsordningmed løbende udbetalinger – til egenpensionsordning, vil boafgiften for dennævnte personkreds kunne undgås.Forslaget er derfor ikke imødekommet.Side 22

Endelig fremgår det af bestemmelsenssidste punkt, at "de oprindeligt valgteterminer for de enkelte rateudbetalin-ger alene ændres til månedlige ellerkvartalsvise terminer". Det foreslås atpræcisere bestemmelsen i overens-stemmelse med bemærkningerne,hvoraf det klart fremgår, at de oprinde-ligt valgte terminer - såfremt de er år-lige - kanfortsættessom årlige termi-ner ellerændrestil månedlige ellerkvartalsvise terminer.F&P forudsætter, at ikrafttrædelsesbe-stemmelsen i lovforslagets § 3, stk. 4og 5, ikke er til hinder for, at en for-længelse/overførsel, som en kunde haranmodet om inden den 1. januar 2011,kan gennemføres med virkning fra den1. januar 2011, således at første udbe-taling kan ske pr. denne dato. Lovfors-laget bør præciseres i overensstemmel-se hermed.FRR har ingen bemærkninger.Vedr. PAL

Nr. 5. – risiko- og omkostningsbonus

– definition i § 4

Definitionen af indkomstårets positiverisiko- og omkostningsbonus, sommod dokumentation kan fratrækkesdepotet ved beregningen af PAL-grundlaget, foreslås lovfæstet i § 4,stk. 3, nr. 5.FSR kan tilslutte sig at der skabes lov-hjemmel, men skal bemærke at der harindsneget sig en fejl i definitionen afårets positive omkostningsbonus i 2.pkt.. Formuleringen af 2.pkt. bør væresåledes: ”Ved årets positive omkost-ningsbonus forstås for hver gruppe afforsikringer åretsomkostningspræmierpå 1. orden fratrukket de faktiske om-kostninger….”Det fremgår af de specielle bemærk-ninger i lovudkastet til nr. 5 – afsnit 5”forlodsbonus” af omkostnings- ogrisikoresultat - at ”overskydende” for-lodsbonus i forhold til det faktiskeomkostnings- og risikoresultat i detenkelte indkomstår skal betragtes somet renteresultat.Efter FSRs opfattelse burde dette anfø-res direkte i lovbestemmelsen.

det forlodsbonus.FSR hører derudover gerne ministeri-ets kommentar til, hvordan der skalforholdes, hvis der i efterfølgende ind-komstår reguleres for den for megetafregnede forlodsbonus, så det sikres,at der er fradrag og eventuelt under-skud ikke beskattes.Regulering af et tidligere indkomstårs”forlodsbonus” indgår i det aktuelleindkomstårs risiko- eller omkostnings-resultat. Hvis forlodsbonusf.eks. er udloddet på baggrund af etfor optimistisk skøn over omkostnings-eller risikoudgifterne – kan der ske entilbageregulering af den for meget udbe-talte bonus i et senere år - typisk åretefter. Pensionsopspareren skal derforbetale en yderligere præmie svarende tilden tidligere for meget udloddede for-lodsbonus, hvilket resulterer i et tilsva-rende større risiko- eller omkostningsre-sultat. Over tid vil der således ske enudjævning af beskatningen af for megetudloddet forlodsbonus, hvis den tilbage-reguleres. Der sker derfor ikke en sy-stematisk overbeskatning i disse situati-oner.Skatteministeriet finder på den bag-grund ikke anledning til at ændre reg-lerne, så der for disse situationer blivermulighed for genoptagelse af gamleindkomstår.

Nr. 7 – fradrag for betaling af kurs-

værn

Der foreslås at der i § 4, stk.3, nr. 12indføres fradrag for betaling af kurs-værn, og det anføres at dette skal gæl-de for både § 4 og § 4a opgørelsen.Der foretages imidlertid ingen ændrin-ger til § 4 a, hvilket må bero på en for-glemmelse jf. bemærkningerne til lov-forslaget. FSR skal derfor foreslå atfradrag for kursværn indføres direkte i§ 4 a.

Nr. 17 & 18 – PAL-grundlag for

tekniske hensættelser

Beskatningen af afkast af tekniskehensættelser i livsforsikringsselskaberforeslås ændret fraden hidtidige beskatning af investe-ringsafkastet af de investeringsaktiver,der er henført til de tekniske hensæt-telser til ”..tilskreven rente og beløbfra egenkapitalen uden for årets risiko-og omkostningsresultat, der tilskrivestekniske hensættelser..”Ændringerne gennemføres i henholdtil bemærkningerne for at undgå, atinvesteringsafkast af tekniske hensæt-telser, der overføres til selskabsbeskat-ning også PAL-beskattes.FSR skal anmode ministeriet om i lov-Formuleringen ”rente og beløb fraSide 24

teksten nærmere at definere, hvad dermenes med ”rente og beløb fra egen-kapitalen udenfor årets risiko- og om-kostningsresultat, der tilskrives tekni-ske hensættelser”.Det fremgår af bemærkningerne i lov-udkastet, at ”Beløb, der tilskrives somrente til tekniske hensættelser, omfat-ter alle former for rentetilskrivning tiltekniske hensættelser og bliver efterbestemmelsen beskattet, uanset ombeløbet stammer fra årets investerings-afkast, tidligere års opsparet investe-ringsafkast i egenkapital m.v., herun-der rente, der implicit tilskrives i kraftaf løbetidsforkortelse, dvs. som en dis-konteringseffekt”. Tilsvarende skal”øvrige beløb fra egenkapitalen udenfor årets risiko- og omkostningsresul-tat, der måtte blive tilskrevet de tekni-ske hensættelser, også beskattes.”Der tales om tilskrivning af rente ogoverførsel fra egenkapitalen. FSR læg-ger i denne forbindelse til grund, at detomfatter positiv såvel som negativ til-førsel. Dette bør efter FSRs opfattelsepræciseres i lovbestemmelsen.

Nr. 21 – beskatning af betaling for

kursværn

Ministeriet foreslår at der indføres enbestemmelse i § 8 om beskatning afkursværnet for livsforsikringsselska-ber, og det anføres i bemærkningerne,at en tilsvarende bestemmelse ikke ernødvendig for pensionskasser, hvilketFSR er enig i.Forholdet mellem selskabs- og PAL-beskatningen skal dog overvejes i rela-tion til den foreslåede bestemmelse, såder ikke kommer til at ske en dobbelt-beskatning af betalingen for kursværn– for så vidt angår den del, der måttetilgå egenkapitalen.

Nr. 28 – negativ PAL-skat – fraflyt-

nings- og tilflytningsværdi

FSR kan tilslutte sig bestemmelsen ombevarelse af uudnyttet negativ PAL-skat ved en tilbageflytning til Dan-mark.Spørgsmålet er i øvrigt i relation til enmidlertidig fraflytning, om personenkan blive dobbeltbeskattet ved hjem-komst.Side 25

Hvis en person udstationeres i f. eks. 3år, og den fulde skattepligt til Dan-mark ophører i perioden, vil værdipa-pirbeholdningen (værdien af depotet)blive optaget til kursværdi ved fraflyt-ningen. Hvis papirerne er købt for 100,og værdien ved fraflytning er 170, bli-ver de 70 PAL-beskattet. Falder vær-dien i udstationeringsperioden til 100,opstår spørgsmålet, om værdien 100bliver ny indgangsværdi? Stiger vær-dien senere igen til 170, beskattes de70 på ny?I aktieavancebeskatningslovens fra-flytningsregler, jf. ABL § 38 mv., gi-ves der et step-up i denne situation, såder ikke sker dobbeltbeskatning, mensder stadig ikke sker beskatning af vær-distigninger i udstationeringsperioden.Det bør overvejes at indføje en tilsva-rende bestemmelse i PAL-reglerne - såindgangsværdien ved tilflytning ikkekan blive lavere end den ansatte fra-flytningsværdi på de papirer, der sta-dig er i behold.

Der er tale om en logisk konsekvensaf, at pensionsopspareren i en perioden,hvor personen er fraflyttet Danmark,ikke bliver PAL-beskattet af kurstab ogkursstigninger.Konsekvensen af FSR´s forslag om, atindgangsværdien ved tilbageflytningikke kan blive lavere end den var vedfraflytning, er, at pensionsopsparere re-elt bliver skattepligtige udelukkende afkurstab i den periode, hvor de formeltikke er fuldt skattepligtige til Danmarkog derfor ikke er skattepligtige i hen-hold til pensionsafkastbeskatningsloven.Det findes ikke hensigtsmæssigt, at derudformes en regel, hvor der gives fra-drag for kurstab – men ikke sker be-skatning af kursgevinster – i den perio-de, hvor pensionsopspareren ikke erPAL-skattepligtig. Skatteministerietfinder det således ikke hensigtsmæssigt,at kursstigninger og kurstab i den PAL-skattefrie perioden skal påvirke beskat-ningsgrundlaget i den skattepligtige pe-riode.Beskatningen i PAL af kursbevægelsersker efter det såkaldte lagerprincip, somer en endelig skat ved ophøraf PAL-skattepligt. Reglerne i ABL §38 m.v. om fraflytning og henstand ved-rører aktier, der bliver beskattetefter realisationsprincippet. Disse reglerkan således ikke sammenlignes medreglerne i PAL.

Nr. 30 – ændring af princip

I lovudkastet foreslås det, at skattemi-nisteren kan fastsætte regler om ad-gang til at ændre opgørelsesmetode fra§ 4 til § 4a og omvendt.FSR kan tilslutte sig, at det bliver mu-ligt at skifte princip, idet vi dog skalbemærke følgende:Bestemmelsen er blevet justeret. Derhenvises i den forbindelse til kommen-tarentil F&P.Ved overførsel af pensionsordningerefter PAL § 23, stk. 4, 3. pkt., ogPAL § 31, stk. 3, skal der laves en op-gørelse af beskatningsgrundlaget påoverførselstidspunktet. Omkostnings ogrisikoresultatet opgøres på gruppeni-veau og foreligger først endeligt i for-bindelse med afgivelse af årsrapporten.Hvis en enkelt pensionsopsparer vælgerat overføre sin pensionsordning til etandet institut efter PAL § 23, stk. 4, el-Side 26

ler opsige sin pensionsordning efterPAL § 23, stk. 1, laves der ikke en sær-skilt opgørelse af pensionsordningensandel af gruppens foreløbige omkost-nings- eller risikooverskud, som perso-nen kan få med sig over i den nye pen-sionsordning. Tilsvarende gælder vedophør af pensionsordningen, hvor enforholdsmæssig andel af det foreløbigeomkostnings- eller risikoresultat hellerikke indgår som en skattefri omkost-nings- eller risikobonus eller skatteplig-tig andel af et omkostnings- eller risiko-underskud iden endelige opgørelse efter PAL §23.På den baggrund findes det heller ikkehensigtsmæssigt, at en overførsel af enenkelt pensionsordning efter PAL § 23,stk. 4, 3. pkt., skal medføre, at der skalopgøres en forholdsmæssig andel afgruppens foreløbige omkostnings- ogrisikoresultat, der skal indgå i den opgø-relse, der skal laves over beskatnings-grundlaget for delperioden før skiftet afopgørelsesmetode. Et eventuelt over-skud eller underskud på omkostnings-eller risikoresultatet bæres af de reste-rende pensionsordninger i gruppen, ogbør ikke få nogen skattemæssige konse-kvenser for den overførte ordning, hvil-ket er præciseret i bemærkningerne.Tilsvarende kan anføres, hvis der sker etmetodeskifte efter PAL § 31, stk. 3 ogbestandens andel af gruppens foreløbigeomkostnings- og risikoresultat ikke føl-ger med overtagelsen eller tilkøbet afbestanden. Det bemærkes, at metode-skifte efter PAL § 31, stk. 3, enten ertale om overtagelse eller tilkøb af en nybestand af kunder eller fusion af pensi-onsinstitutter, der medfører et skifte iopgørelsesmetode for pensionsordnin-gerne. I disse situationer er der en for-modning for, at der sammen med over-førslen af bestanden sker en samtidigoverførsel af bestandens andel af grup-pens foreløbige omkostnings- eller risi-koresultat. Tilsvarende er der en for-modning for, at der ved fusion af pensi-onsinstitutter sker en overførsel af deforeløbige omkostnings- og risikoresul-tater for grupperne i pensionsinstituttet.Hvorvidt der i denne situation er behovfor særlige indgangsværdier for om-kostnings- og risikoresultatet ved opgø-relse af beskatningsgrundlaget vil bliveovervejet i dialog med branchen.• Det lægges i bestemmelsen samtDet er korrekt forstået. Bestemmelsen erSide 27

dens forarbejder op til i relation tilPBL § 41-overførsler, at det afgivendepensionsinstitut laver en endelig opgø-relse for perioden i dette institut, ogvideregiver disse oplysninger til detmodtagende institut, der beregner pen-sionsafkastskatten for den resterendedel af året. Det modtagende institutindeholder og indbetaler den samledepensionsafkastskat til SKAT.FSR lægger i denne forbindelse tilgrund, at det afgivende pensionsinsti-tuts opgørelse ikke skal sidestilles meden endelig opgørelse som ved ophør,og at bestemmelsen i stedet skal for-stås således, at der sker en samlet op-gørelse for indkomståret hos det mod-tagende institut blot efter to forskelligeopgørelsesprincipper. Et eventuelt ne-gativt eller positivt resultat, som er be-regnet for perioden før § 41 overførs-len og ændringen af metode, skal såle-des indgå ved beregningen af den en-delige skat for indkomståret, og detmodtagende institut skal således aleneafregne nettoskatten for hele ind-komståret.FSR skal foreslå, at dette præciseres ibestemmelserne.• Det fremgår af bemærkningerne tilbestemmelsen, at skatteministeren skallave en positiv liste for i hvilke situati-oner, der kan foretages omvalg. FSRlægger i denne forbindelse til grund, atder som minimum bliver adgang tilomvalg i tilfælde af fusioner, tilførselaf aktiver og porteføljeoverdragelse iøvrigt.

Generelle bemærkninger

Det skal i relation til det anførte i be-mærkningerne til lovudkastet om, atder skal foretages tillæg for omkost-nings- og risikoresultat såvel for gen-nemsnitsrente- som markedsrentepro-dukter bemærkes, at den oprindeligebegrundelse for indførslen af værns-reglerne, herunder fastlæggelsen aftillægget klart har sit udgangspunkt igennemsnitsrenteprodukter. Der findesikke den samme adgang til ”omkvali-fikation” ved rene markedsrentepro-dukter, men hvis det er Skatteministe-riets opfattelse, at kravet om tillæg foromkostnings- og underskud skal ved-røre alle produkter, bør dette fremgådirekte af lovbestemmelsen.

ranti tilknyttet, er samme mulighed forat omkvalificere skattepligtig rentebo-nus til skattefri omkostnings- eller risi-kobonus eller skattefri omkostnings-eller risikopræmie.Det blev i forbindelse med gennem-førslen af reglerne i 2007 i relation tilden manglende adgang til lempelse forudenlandske kildeskatter i det indivi-duelle beskatningsgrundlag efter §§ 4og 4 a fra Skatteministerens side givettilsagn om, at man ville kigge på pro-blemstillingen senest i 2009. Baggrun-den herfor var, at det var forventnin-gen, at problemet ville blive reduceretvæsentlig under hensyn til udviklingeni traktatkrænkelsessagerne og på om-rådet for indgåelse om dobbeltbeskat-ningsoverenskomster.FSR er bekendt med, at der efterføl-gende har været dialog om spørgsmå-let, men i det foreliggende lovudkast erder ikke noget forslag herom.FSR skal i denne forbindelse foreslå,at der indsættes en bestemmelse, somultimativt åbner for en lempelse forudenlandske kildeskatter i den indivi-duelt beregnede PAL-skat – også selvom der kun er tale om økonomisk ogikke juridisk dobbeltbeskatning.Vedr. PBL

Ad nr. 4

PBL § 20, stk. 4.

FSR anfører, at bestemmelsens ind-hold ændres således, at personkredsenefter PBL § 55 skal godtgøre, at ejerenikke har haft fradrags- eller bortseel-sesret for indbetalingerne. Bestemmel-sen træder i kraft dagen efter bekendt-gørelsen i Lovtidende.FSR opfordrer Skatteministeriet til atbekræfte, at personkredsen efter PBL §55 kan søge om genoptagelse efter dealmindelige genoptagelsesregler i skat-teforvaltningsloven for tidligere udbe-talinger, i det omfang disse udbetalin-ger er beskattet hos den nævnte per-sonkreds, selv om det er ejeren af ord-ningen og ikke modtageren, der harhaft fradrags- eller bortseelsesretten,jf. de specielle bemærkninger.

Ad nr. 6 - PBL § 30, stk. 1, og de

specielle bemærkninger hertil.

Ifølge sidste sætning i den foreslåedelovbestemmelse kan de oprindeligtvalgte terminer forde enkelte rateudbetalinger ved æn-Side 29

dringer som nævnt i 4.-6. pkt. aleneændres til månedligeeller kvartalsvise terminer.På side 40 anføres følgende i bemærk-ningerne:”En ændring af terminerne for en ra-tepension under udbetaling, eksempel-vis fra månedlige til halvårlige udbeta-linger eller omvendt, vil alene kunnegive anledning til begrænsede ændrin-ger af den årlige ydelse som følge afrentetilskrivning. Det vil ikke i sig selvstride mod hensynet om at undgå ind-komstudjævning. Med en omlægning afterminerne vil man imidlertid ogsåkunne optimere skattebetalingen i for-bindelse med ophør af skattepligt.”FSR er enig i, at det er muligt at ændreudbetalingsterminerne inden for et årfor en årsrate af en given størrelse, så-ledes at årsraten f. eks. udbetales meddet fulde beløb på én gang i året, kvar-talsvis med 1/4 af årsraten eller må-nedsvis med 1/12 af årsraten.Sådan har reglerne FSR bekendt ogsåaltid været administreret, men FSR vildog ikke undlade at gøre opmærksompå, at Skatterådet på sit møde den 21.september 2010 har truffet afgørelseom, at det ikke er muligt at ændre ud-betalingsterminer for en årsrate, selvom udbetalingsperiodens længde ellerstørrelsen af årsraterne ikke ændres(bortset fra den helt marginale renteef-fekt).FSR kan endvidere tilslutte sig, at detikke skal være muligt at optimere skat-tebetalingen ved at ændre udbetalings-terminer i til- eller fraflytningsåret,men skal foreslå, at Skatteministerietforhindrer dette ved specifikke regler itil- eller fraflytningssituationen og ik-ke ved generelle regler, der hindrerfleksibiliteten for personer, der ikkeskal til- eller fraflytte. FSR skal derfori stedet foreslå, at der udformes reglerom periodisering af årsraten i til- ellerfraflytningsåret svarende tilf.eks..ligningslovens § 5 B om rente-indtægter.Som det anføres i den nævnte afgørelsefra Skatterådet, kan en sådan praksishverken udledes af pensionsbeskat-ningsloven, bekendtgørelsen til pensi-onsbeskatningsloven eller Ligningsvej-ledningen. At pensionsinstitutterne harhaft en sådan praksis ændrer ikke ved,at det valgte antal af rateudbetalinger ien ratepensionsordning er en del af afta-len mellem den pensionsberettigede ogpensionsinstituttet, og derved indgårsom en del af udbetalingsvilkårene. Enændring af raternes antal fra én pr. år(årlig rate) til 4 rater pr. år (kvartalsvise)eller 12 rater pr. år (månedlige) elleromvendt er en ændring af udbetalings-vilkårene for ratepensionsordningen.Med forslaget - som er udbygget ogpræciseret for så vidt angår det berørteemne - øges fleksibiliteten for ratepen-sioner under udbetaling. Terminerne vilsåledes med forslaget fremover kunneændres ikke alene i forbindelse med for-længelser af den resterende udbeta-lingsperiode og ved valg af andet udbe-talingsforløb for de resterende rateudbe-talinger, men også i form af rene æn-dringer af terminerne.

re udbetalingsforløb. Det er såledesaltid det aftalte udbetalingsforløb i denoverførte ordning, der styrer udbeta-lingsperiodens længde. Hvis den over-førte ordning ikke er under udbetaling,kan den aftalte udbetalingsperiode æn-dres (herunder forkortes), frem til før-ste rateudbetaling finder sted, og ord-ningen kan herefter overføres til enordning med længere udbetalingsperi-ode med den virkning, at udbetalings-perioden for den modtagende ordningforkortes.Hvis f. eks. begge ordninger er underudbetaling, og den overførte ordninghar sidste rateudbetaling i 2020, mensden modtagende ordning har sidste ra-teudbetaling i 2035, så forkortes udbe-talingsperioden for den modtagendeordning til 2020.Såfremt dette er tilsigtet, skal FSRanmode om, at bemærkningerne uddy-bes på dette punkt. Angående sidstesætning om udbetalingsterminer hen-vises til bemærkningerne til nr. 6ovenfor.

Ad nr. 12 - § 53 A, stk. 5, 1. pkt.

FSR beder Skatteministeriet om at be-kræfte, at der ved hel- eller delvis fra-drags- eller bortseelsesret alene skerbeskatning af den del, der har væretfradrags- eller bortseelsesret for. Hvisf. eks. en dansker under udstationeringtil X-land har indbetalt 100.000 kr. påen pensionsordning i X-land, som hargivet fradragsret for de 30.000 kr. efterX-lands interne regler, skal der velalene ske beskatning i Danmark af de30.000 kr. ved udbetaling og ikke af de100.000 kr., som lovteksten kunne ty-de på.FSR skal endvidere forespørge, hvor-vidt der er begrænset skattepligt af ud-betalingerne efter kildeskattelovens §2, stk. 1, nr. 11. I bekræftende fald måreglen indebære, at de efterladte (ud-lændinge) efter en udlænding, der måt-te have oprettet en § 53 A ordning iDanmark, og som (alene) har fået fra-drag i udlandet, kommer til at betaleskat til Danmark. Det forekommer ik-ke hensigtsmæssigt med en så bred be-stemmelse, selv om situationen nok vilvære sjældent forekommende.

består i, at der skal ske beskatning tilDanmark af pensionsudbetalinger, derkan henføres til indbetalinger, som derhar været hel eller delvis fradragsret forenten her i landet eller i udlandet.Landsorganisationen i Danmark(LO)LO finder det fornuftigt at muliggøreforlængelser af løbetiden for ratepen-sioner, hvor udbetalingen er påbe-gyndt. Det vil gøre det lettere for denenkelte pensionist at tilrettelægge al-derdommen, og derved bedre tagehånd om de økonomiske konsekvenserved det lange liv.Ældre Sagen har ikke bemærkningertil den del af forslaget, der vedrørerændringen af pensionsafkastbeskat-ningsloven.Ældre Sagen hilser velkommen, atskatteministeren følger op på det til-sagn om at se på mulighederne for atforlænge udbetalingsperioden for rate-pensioner under udbetaling, der blevgivet i forbindelse med behandlingenaf L 213 i foråret 2010.Der er i de sidste 15 år sket en kraftigstigning i pensionsopsparingen, menen stor del af de øgede indbetalinger ergået til ordninger, hvor udbetalingenmed stor sandsynlighed vil ophøre førpensionisten dør. Derfor er det efterÆldre Sagens opfattelse i god overens-stemmelse med det pensionsmæssigesigte, at der nu gives mulighed for atforlænge udbetalingsperioden for rate-pensioner under udbetaling således, atpensionister, der har valgt en for kortudbetalingsperiode, får bedre mulig-heder for at tilpasse udbetalingen tilden forventede levetid.Efter Ældre Sagens opfattelse er detogså positivt, at de skattemæssige for-hindringer for at flytte ratepensionerunder udbetaling bliver fjernet.