Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 76:

Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. (Forlængelse af ratepensionsordninger under udbetaling, justering af reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger og krav til placering af midlerne i godkendte udenlandske pensionsordninger m.v.).

Af skatteministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 17.11.2010).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Klaus Hækkerup som socialdemokratisk ordfører. Der mangler en Venstreordfører, så det har skabt lidt uorden i rækkefølgen.

Det lovforslag, vi tager fat på at behandle nu, indeholder en række forskellige ændringer, som kan grupperes på tre hovedområder:

Det ene er en række tekniske ændringer, og det er naturligt, at der kommer en række tekniske ændringer her. Vi blev af Europa-Kommissionen for et par år siden pålagt at ændre vores skatteregler, så der kunne ske anbringelse af de af pensionerne opsparede midler i udenlandske pengeinstitutter. Derfor måtte vi flytte beskatningsgrundlaget fra at være institutbeskatning til at være individbeskatning for de enkelte opsparere. Det har selvfølgelig givet anledning til, nu hvor det er ved at være implementeret i praksis, at man er blevet opmærksom på en række forhold, som der er grundlag for at ændre. Vi kan selvfølgelig støtte alle disse tekniske ændringer. Og de er, som også nogle af dem, der er blevet hørt om lovforslaget, bemærker, meget tekniske.

Det andet hovedelement i lovforslaget er en forlængelse af udbetalingen af ratepensionsordningen. Den er vi som udgangspunkt venlig stemt over for at medvirke til. Vi har enkelte spørgsmål, f.eks. om, hvor mange gange man kan udskyde det, når udbetalingen er påbegyndt. Men det er klart, at med en mere fleksibel fratrædelse fra arbejdsmarkedet, som vi også ønsker, og det er også klart med en længere levealder, kan der være grundlag for fortsat at smidiggøre reglerne.

Endelig er det tredje hovedpunkt i lovforslaget regler for anbringelse af de pensionsmidler, man får skattefradrag for, i udenlandske pengeinstitutter. Det, det gælder om her, er at sikre, at der gælder nogle ordentlige regler for anbringelse i de udenlandske pengeinstitutter – regler, der svarer til dem, der gælder, når man anbringer dem i danske pengeinstitutter. Det kan vi også støtte.

Vi har nogle spørgsmål til lovforslaget. Dem skal vi nok få fremsendt.

Men så vil jeg godt sige, at vi her står over for noget af det mest gedigne lovsjusk, jeg længe har set. Som nogle af dem, der er blevet hørt, har givet udtryk for, har de fået 2 dage til at kommentere den meget komplicerede lovgivning, vi her taler om. De høringssvar, der er kommet ind, har allerede fået ministeriet til at bebude, at der vil komme to ændringsforslag til det lovforslag, vi har første behandling af i dag. Det her er simpelt hen ikke tilfredsstillende. Vi taler om en uhyre kompliceret lovgivning. Det er rimeligt, at de borgere og de institutter, der er berørt, får mulighed for at sætte sig ind i det for at kunne kommentere det og medvirke til, at vi laver en ordentlig lovgivning.

Den proces, ministeren byder Folketinget i forbindelse med det her lovforslag, gør, at vi allerede om et år kommer til at ændre den her lov igen. Jeg må sige til skatteministeren, at det simpelt hen ikke er godt nok, og jeg vil meget bede om, at regeringen prøver at leve op til den aftale, der er mellem regeringen og Folketinget, om ordentlig kvalitet i lovgivningen, for det er der bestemt ikke tale om her.

Tak til ordføreren. Hr. Mads Rørvig som ordfører for Venstre.

Tak for det.

Fleksibilitet er et godt ord, der sammenfatter det her lovforslag – fleksibilitet, fordi vi tager hensyn til de erfaringer, som vi har gjort os, siden vi ændrede pensionsafkastloven i 2007; fleksibilitet, fordi det skal være muligt at tilpasse ratepensioner til en længere alderdom; og fleksibilitet, fordi det indre marked udfordrer vores pensionssystem og ikke mindst statskassen.

Med det her lovforslag giver vi vores pensionssystem en nødvendig opdatering – nødvendig, fordi vi lever længere, fordi pensionsmarkedet har ændret sig, og fordi vi i 2007 ændrede pensionslovgivningen. For 3 år siden vedtog Folketinget pensionsafkastbeskatningsloven. Nu har pensionsselskaberne implementeret loven og anvendt den i praksis. Det har givet anledning til en række erfaringer, både gode og dårlige. Sidstnævnte er der nødvendigvis behov for at tage ved lære af, og dette er netop formålet med lovforslaget.

Ændringerne er af teknisk karakter, og jeg skal derfor ikke gå i detaljer med dem. Formålet er imidlertid at gøre lovgivningen mere håndterbar for pensionsselskaberne. Det letter livet for pensionsselskaberne, men også kunderne vil drage fordel af en lovgivning, der er lettere at forstå og lettere at arbejde med. For er lovgivningen mere anvendelig for rådgiveren, vil lovgivningen selvfølgelig være nemmere at anvende.

Det andet element i L 76 er større fleksibilitet for ratepensioner. I takt med at vi lever længere og længere – længere end forventet – er der opstået et behov for at tilpasse ratepensionerne derefter eller i hvert fald muligheden for at tilpasse sine ratepension. I dag er det ikke muligt at ændre på udbetalingsperioden, efter udbetalingerne er påbegyndt. Det tager dette lovforslag højde for.

Endelig rummer lovforslaget en regel, der er rettet mod udenlandske pensionsselskaber. Reglen betinger, at udenlandske pensionsselskaber kun kan godkendes herhjemme som fradragsberettigede, hvis de opsparede midler ikke kan anbringes i en bestemt type aktiver, nemlig aktiver såsom fast ejendom med brugsret, rabatter eller dispositionsret tilknyttet eller visse aktiver og andele i en personligt drevet virksomhed. Årsagen er, at disse aktiver giver mulighed for at foretage udlodninger i udlandet uden om det danske skattevæsen. Det siger sig selv, at når der ved indbetalinger er opnået et fradrag, skal der omvendt svares skat af udbetalingen – og hele udbetalingen. Med lovændringen sikrer vi, at pensionsopsparinger, der flyttes i overensstemmelse med de gældende EU-regler, ikke havner i denne gråzone.

Samlet set gør dette lovforslag vores pensionssystem langt mere fleksibelt – mere fleksibelt for pensionskunderne og mere fleksibelt for pensionsselskaberne, men omvendt ikke så fleksibelt, at opsparingerne havner i en gråzone og udbetalingerne unddrages skattemyndighederne. Venstre kan af disse årsager tilslutte sig lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Mikkel Dencker som ordfører for Dansk Folkeparti.

Et af elementerne i lovforslaget her er netop, at den gældende pensionsafkastbeskatningslov har været i kraft i ca. 3 år, og i den tid har branchen gjort sig sine erfaringer med lovgivningen, hvordan den fungerer i praksis. Det har givet anledning til, at man har lokaliseret nogle problemer i lovgivningen, og det er så det, som rettes til i lovforslaget her som det ene element. Vi kan sådan set kun tilslutte os i Dansk Folkeparti, at vi gør loven bedre i forhold til det resultat, der forelå for 3 år siden, og som vi dengang troede var det rigtige resultat. Men der er plads til forbedringer, og det sker så her.

Det andet element i lovforslaget udspringer, kan man sige, af noget ganske positivt, nemlig at folk lever længere, og der er måske endda nogle danskere, der lever længere, end de selv havde forventet, og bliver overrasket over deres egen levetid, og det er jo rigtig positivt. Det giver så anledning til, at man kan få brug for at få sin pension udbetalt over en længere periode, end man ellers havde disponeret efter, og derfor kan vi godt tilslutte os, at der indføres mere fleksibilitet i, hvordan en ratepensionsordning kan udbetales. Vi synes, det er ganske sympatisk, at der gives mulighed for, at folk kan få lov til at få justeret udbetalingsperioden, også efter at udbetalingen er påbegyndt. Så det element kan vi også godt gå ind for.

Så er der det tredje element, som også andre har været inde på, og det er netop, at vi jo med pensionsafkastbeskatningsloven for 3 år siden indførte retten til, at man kan anbringe sine pensionsmidler i udenlandske pensionsordninger og stadig væk opnå dansk fradragsret. Det er såmænd også ganske udmærket, men vi skal så have indført, kan vi sige, det værn, at de ting, som pensionsmidlerne anbringes i i de udenlandske ordninger, ikke er ting, hvor man f.eks. kan få et udbytte, som ikke pålignes skat efter danske forhold, eller hvor man kan opnå en materiel fordel, f.eks. hvis man har investeret i en ejendom og man opnår en brugsret til den ejendom. Det er normalt ikke noget, man kan for danske pensionsmidler, og derfor skal der gælde samme regler for de udenlandske ordninger, som der skal for de danske.

Så alt i alt er det nogle positive justeringer. Især synes vi, det er sympatisk, at man kan få lov til at få forlænget udbetalingstiden for sin ratepensionsordning, og derfor kan vi også anbefale dette lovforslag til vedtagelse.

Tak til ordføreren. Hr. Kamal Qureshi som ordfører for SF.

Da SF's ordfører ikke kan være til stede i dag, vil jeg læse SF's indstilling til lovforslag nr. L 76 op.

Dette lovforslag består af tre elementer, som alle er af teknisk karakter, nemlig en række tekniske ændringer af pensionsafkastbeskatningsloven, en ændring, så det bliver muligt at forlænge sin ratepension efter påbegyndt udbetaling, og en specifikation af reglerne for fradragsgodkendelse af udenlandske pensionsordninger.

Det er alle sammen gode ændringer, som SF er positivt indstillet over for. Det skal dog bemærkes, at SF ligesom flere af høringsparterne synes, at det er alt for lidt med en høringsfrist på kun 2 dage, hvilket også andre ordførere har været inde på. Her i Folketinget skal vi jo huske på, at vi rent faktisk har brug for høringsparternes holdning til lovforslaget. På den måde kan vi undgå fejl ved den lovgivning, vi vedtager.

Men SF er positivt indstillet over for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Kurt Scheelsbeck som konservativ ordfører.

Da vores skattepolitiske ordfører, hr. Mike Legarth, fortsat ikke kan være til stede, skal jeg på vegne af Det Konservative Folkeparti anbefale lovforslaget.

Overordnet set er det jo tekniske ændringer af pensionsafkastbeskatningsloven, og derudover er det jo også ændringer, som er efterspurgt af pensionsbranchen. Indholdet af den del, der omhandler mulighederne for at forlænge ratepensionsordningerne, efter at udbetalingen er påbegyndt, er også efter konservativ opfattelse en god justering af loven.

Det er klart, at det i forbindelse med udvalgsarbejdet kan blive nødvendigt at justere på nogle ting, for det her er gået hurtigt, men det ændrer jo ikke ved, at det overordnede formål – nemlig at skabe større fleksibilitet, sikre en mere logisk lovgivning på området og ikke mindst imødekomme den kendsgerning, at vi lever længere og derfor har behov for at kunne fortsætte ratepensionsordningerne, også efter at vi er gået på pension – gør, at ændringerne varmt kan anbefales.

De Konservative støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Niels Helveg Petersen som radikal ordfører.

Forslaget indeholder, som nævnt af flere ordførere, jo forskellige elementer:

For det første nogle tekniske ændringer som følge af pensionsafkastbeskatningslovens ændringer i december 2007; det ser vi positivt på.

For det andet at indføre mulighed for at forlænge ratepensionsordningerne, efter at udbetalingen er påbegyndt. Det betyder, at ratepensionsordningen kan udstrækkes til forsørgelse i en længere del af alderdommen; det er principielt en sympatisk tanke. Der er kommet nogle indvendinger fra Forsikring og Pension, som vi selvfølgelig må se på under udvalgsarbejdet.

Endelig så bliver det en betingelse for godkendelse af udenlandske pensionsordninger som fradragsberettigede, at pensionsordningen ikke kan anbringes i visse aktiver, hvorfra der senere kan foretages udlodninger uden skat til Danmark; også det ser vi positivt på. Vi må nøje se på de høringssvar og de indvendinger, der er kommet, men Det Radikale Venstre går til arbejdet i udvalget med en positiv grundholdning.

Tak til ordføreren. Så er det skatteministeren. Det går hurtigt i dag.

Det er helt rigtigt, at lovforslaget består af tre hovedelementer, og dem synes jeg sådan set ordførerne meget fint har gennemgået. Jeg har også noteret, at der er en bred opbakning til lovforslaget, og jeg glæder mig til udvalgsbehandlingen.

Jeg vil dog gerne præcisere, at jeg selvfølgelig også er meget opmærksom på høringstidspunkter og høringsfrister. Men jeg vil sige til hr. Klaus Hækkerup, at man ved at have fulgt med i, hvad der blev sagt, kunne have fået det indtryk, at det var gældende for hele lovforslaget, at det havde haft en meget kort høringsfrist. Det er det så ikke. Det er en del af lovforslaget, som jeg havde vurderet kunne få virkning fra fremsættelsestidspunktet, men det måtte jeg så revidere undervejs. Det er derfor, der har været en meget kort høringsfrist, og det er beklageligt.

Jeg vil gerne sige, at det er undtagelsen og ikke reglen, for det er klart, at man skal give Folketinget de bedste muligheder for at behandle et forslag, og det betyder også, at der skal være en lang høringsfrist. Derfor er det selvfølgelig heller ikke noget, der på nogen måde skal gentage sig, og det er jeg som minister også meget opmærksom på. Hr. Klaus Hækkerup ved også fra tidligere, at det i forbindelse med finansloven og lignende jo kan være nødvendigt at have nogle korte høringsfrister. Men nu er baggrunden i hvert fald givet, så det er gjort klart, at det ikke er sket for at genere Folketingets arbejde.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen også om dette punkt slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.