Daghøjskoleforeningen takker for, at vi ved foretræde den 8. december fik lejlighed tilat uddybe vores bekymring for konsekvenserne af de foreslåede ændringer af beskæfti-gelseslovgivningen.Udvalget stillede os en række spørgsmål, og vi fremsender hermed som lovet vores svarskriftligt.

Lennart Damsbo Andersen

spurgte om, hvordan vi oplever situationen ude i kommu-nerne.Vi oplever at der er stor usikkerhed og kommuner, der har gjort en stor indsats for atopbygge en indsats op med henblik på at få alle med på vognen, er frustrerede over atdet slås i stykker.Århus, Randers og Esbjerg har sat udbud i bero og bl.a. Aalborg og Syddjurs har varsletbetydelige nedskæringer.Kommunerne føler tvunget til at handle inden de helt ved, hvordan vilkårene bliver.Aalborg kommune skal eks. så vidt de kan regne ud spare 23 mill. i 2011 men på grundaf kontraktmæssige bindinger kan besparelsen først gennemføres i praksis i løbet af desidste 8 måneder af året. Jo længere det varer, inden besparelserne kan slå igennem ipraksis jo hårdere vil de slå – derfor handler de så hurtigt som muligt og dermed delvis iblinde.

Eigil Andersen

spurgte om vi har nogle bud på, hvordan man kan rense de useriøse vej-lednings- og opkvalificeringsforløb ud, uden at ramme de gode. Han nævnte selv autori-sationsordning, inspireret af erfaringerne fra Holland, og at man i højere grad kan ladede ledige vælge selv.Vi mener at en autorisationsordning kunne være en løsning, og det samme gælder øgetvalgfrihed for de ledige. Det har i oven i købet dokumenterede positive effekter for del-tagernes udbytte, at de oplever, at de selv har haft indflydelse på valget af tilbud.Mange kommuner, bl.a. Århus og Randers, har allerede den politik at evaluere andreaktører jævnligt mht. resultater og deltagertilfredshed, og rense dem ud, der ikke holdermålet.En tredje mulighed kunne være at skelne mellem kommercielle aktører og socialøko-nomiske virksomheder – altså virksomheder, der er oprettet med et samfundsnyttigtformål og som geninvesterer evt. overskud i virksomheden (eks. daghøjskoler og Kofo-eds Skole).Efter konkurrencelovgivningen er det OK at definere socialøkonomisk status som enkvalitetsparameter så man også i forbindelse med udbud kan give socialøkonomiske ak-tører en fortrinsstilling i forhold til kommercielle aktører.En fjerde mulighed kunne være at give den høje refusionsprocent, også til særligt tilret-telagte opkvalificerings og vejledningsforløb, men kun når det gælder de laveste match-grupper.

Leif Lahn Jensen

spurgte om vi kunne give et bud, der illustrerer hvor mange derrammes af ændringerne.Et eksempel er, at Aalborg kommune nedlægger et velfungerende tilbud til ledige imatch 5. Det omfatter 425 af de allersvageste ledige, som generelt er meget, meget gla-de for tilbuddet. Mange er for første gang begyndt at tro på at de har en plads og nogetat byde på i samfundet. Nu bliver de sendt hjem til almindelig håbløshed igen.

Jens Vibjerg

spurgte, om vi ikke mener at alle fornuftige kommunalbestyrelser vilfastholde tilbud, der virker. Han havde svært ved at forstå vores bekymring og mente atovergangsproblemerne er løst ved at grænsen for overgangstilskud sættes ved 0,05% istedet for 0,1%..Vi kvitterer for oplysning om en lempelse af overgangsordningen, hvilket helt sikkertvil være gavnligt i situationen.Vi er på det rene med, at de redskaber, der kan bruges nu også kan bruges efter 1. janu-ar, og vi tror langt fra at kommunerne helt vil skrotte denne type af indsatser, for selv-følgelig kan de se deres langsigtede interesse i at hjælpe så mange som muligt til at bli-ve selvforsørgende.Men helt grundlæggende er problemet, at al erfaring viser at refusionsordninger faktiskhar en stor indflydelse på kommunernes handlemønster, især de økonomisk mest træng-te. Når man gør det dyrt for kommunerne at bruge de nederste trin på aktiveringstrap-pen. så vil de i en eller anden grad være nødt til at ”creame” og lade være med at givetilbud til dem de ikke er forpligtet til at aktivere.Et eksempel på hvad det kan indebære for sårbare ledige er S, som er enlig mor omkringde 30. Hun har meget svag skolebaggrund og da hun startede på et daghøjskoleforløbvar det vurderingen, at der ikke var ret meget at bygge på, og at hun nok skulle have enførtidspension. Hun gik imidlertid på med krum hals og lærte rigtigt meget, fik styrketsine almene kvalifikationer, var stabil og energisk. Undervejs hjalp skolen hende med atrydde sten på vejen i form af helbredsproblemer, personlige, sociale og praktiske pro-blemer. Hun kom i snusepraktik, dernæst i virksomhedspraktik, løntilskudsjob og ende-lig i fast job, alt sammen i samme butik, hvor hun nu er en skattet medarbejder med be-tydeligt ansvar.Hun ville ikke have haft en chance, hvis hun skulle have startet direkte i virksomheds-praktik – de nederste trin på aktiveringstrappen (særligt tilrettelagt vejlednings- og op-kvalificeringsforløb og snusepraktik) var fuldstændig afgørende for at det lykkedes.Hun er et eksempel på en, som sandsynligvis ikke ville have fået et tilbud efter de nyeregler.Vi står gerne til rådighed med yderligere oplysninger.Med venlig hilsenBjørn Sallingformandtlf. 98 12 88 44Randi Jensensekretariatsledertlf. 33 33 06 66