Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 70:

Forslag til lov om ophævelse af lov om befordringsrabat til efterlønsmodtagere m.fl.

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 17.11.2010).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, at Venstres ordfører, hr. Peter Madsen.

Lovforslaget vedrører den befordringsrabat, som efterlønsmodtagere m.fl. har kunnet få. På grund af Danmarks økonomiske situation er der ikke satspuljemidler på samme niveau, som der har været tidligere, og derfor må der prioriteres skarpere. Konkret betyder lovforslaget, at efterlønsmodtagere ikke længere ved lov kan få rabat ved køb af abonnementskort til befordring i den kollektive persontrafik. Ordningen har været et led i aftalen om udmøntning af satspuljen for 2011, og udgiften i 2011 skønnedes at ville andrage 13 mio. kr. På grund af den økonomiske krise er satspuljen altså desværre kraftigt formindsket, og derfor prioriterer vi hårdere mellem satspuljeprojekterne, end vi måske har været nødsaget til i de tidligere år efter satspuljens ikrafttrædelse.

Venstre mener, at dette forslag er udtryk for en rigtig prioritering af satspuljen, og vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Leif Lahn Jensen som ordfører for Socialdemokraterne.

Tak for det. Da vores ordfører, fru Anne-Marie Meldgaard, ikke kan være til stede i salen i dag, skal jeg på Socialdemokraternes vegne fremføre følgende:

Lovforslaget er et led i aftalen om udmøntning af satspuljen for 2011. Det er aldrig rart at skulle lægge stemmer til forringelser for grupper i samfundet, men under satspuljeforhandlingerne for 2011 og frem til 2015 var der så få penge på beskæftigelsesministerens område, at det blev nødvendigt at prioritere i en grad, vi aldrig har set før. Var det de svage grupper, de handicappede, sygefravær, arbejdsmiljø eller seniorer, der skulle spares på? Svaret blev: alle grupper. Men kun en af grupperne krævede en lovændring, og det er den, der ligger i L 70 om befordringsrabatten, som vi behandler lige nu.

Befordringsrabatten koster ca. 13 mio. kr. om året, og ud af den samlede ramme i den 4-årige satsperiode ville det betyde, at man i 2011 ville trække 33 pct., i 2012 50 pct., og i 2013 60 pct., og det ville give et underskud i 2014 på 2 mio. kr. af det samlede beløb, der var til rådighed i satspuljen på beskæftigelsesministerens område.

Det er selvfølgelig altid kedeligt, når det er nødvendigt at skære i rettigheder, der er opnået, men med den økonomiske situation, som også satspuljen lider under i år, har det været nødvendigt at finde besparelser. Og der er så i forligskredsen opnået enighed om, at lovgrundlaget for rabatordningen må holde for i år. Derfor støtter Socialdemokraterne forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Bent Bøgsted som ordfører for Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti kan tilslutte sig det, der er sagt om befordringsrabatten til efterlønsmodtagere. Det er en del af aftalen i forbindelse med satspuljen, og som det er sagt, kneb det med penge til velgørende formål på satspuljeområdet, og der er satspuljepartierne så blevet enige om, at befordringsrabatten til efterlønnere skal fjernes, fordi pengene skal bruges til nogle andre formål, hvor der er, hvad skal man sige, værdigt trængende modtagere til de få midler, vi har i satspuljen. Så Dansk Folkeparti støtter selvfølgelig ordningen som en del af aftalen om satspuljen.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Jeg ville bare høre hr. Bent Bøgsteds argument for, hvorfor det er efterlønsmodtagere, der skal betale. Der er jo ikke nogen, der siger, at den her betaling på 13 mio. kr. – det er jo et meget lille beløb i det store statsbudget – skulle fortsætte med at komme fra satspuljen. Man kunne jo have sat det på finansloven, hvis man ønskede, at efterlønnere skulle have mulighed for fortsat at bruge den kollektive trafik. Så hvad er Dansk Folkepartis argument for, at det er efterlønnere, der skal være med til at betale for, at man giver skattelettelser til de rigeste?

Ordføreren.

Jeg synes, det er en mærkelig argumentation, fru Line Barfod kommer med, om at give skattelettelser til de rige. Det har ikke noget med satspuljen at gøre. Satspuljemidlerne går til formål, til projekter, der gavner de udsatte, og det er det, pengene skal bruges til. Det er jo ikke noget med, om der er givet skattelettelser til de rige eller sådan noget. I forbindelse med om man skal give det igennem finansloven, står det jo selvfølgelig enhver frit for at rejse spørgsmålet i forbindelse med finanslovforhandlingerne, men det kræver selvfølgelig også et flertal for det. Det her er en ordning, der er kommet i stand under satspuljen, og derfor er det satspuljepartierne, der afgør fremtiden for denne ordning.

Fru Line Barfod.

Men der er jo intet, der havde forhindret Dansk Folkeparti i at sige, at det her skal fortsætte, og at det skal på finansloven fremover; vi ønsker, at man over finansloven finansierer de 13 mio. kr. til efterlønsmodtagerne; ligesom man over finansloven finansierer frikort til folketingsmedlemmer, ligesom man over finansloven finansierer, at folkepensionister får rabat på den offentlige transport, kunne man jo også gøre det for efterlønsmodtagere. Det er der intet, der forhindrer dem i.

Så hvorfor er det, at Dansk Folkeparti har ment, at man skulle skære ned for efterlønsmodtagere?

Ordføreren.

Det er sådan, at det er en aftale mellem satspuljepartierne, og det er det, som alle satspuljepartierne, alle partierne her i Folketinget minus Enhedslisten, er blevet enige om.

Tak til ordføreren. Hr. Eigil Andersen som ordfører for SF.

Da der ikke har kunnet skaffes opbakning i kredsen af satspuljepartier til at bevilge pengene til en fortsættelse af befordringsrabatten til efterlønsmodtagere, stemmer vi i SF for dette lovforslag.

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Nu var det jo en meget, meget kortfattet begrundelse, og derfor vil jeg bare høre, om SF's ordfører kunne sige lidt mere om, hvorfor SF går med på det her, og om det resultat, vi ser her af satspuljen gør, at det får SF til igen at overveje, om man måske skulle trække sig ud at det her satspuljehalløj og få nedlagt den satspulje og i stedet sikre, at vi får en finansiering over finansloven, så vi f.eks. kan sikre, at efterlønsmodtagere har mulighed for at køre med den offentlige transport.

Ordføreren.

SF har jo den principielle holdning, at det kunne være en fordel, hvis man ændrede det her system til, at man finansierede alle de her gode sociale projekter på andre måder. Men sagens kerne er, at der bliver bevilget penge til så mange gode formål, at vi ikke har noget ønske om for nuværende at træde ud af satspuljeforliget.

Fru Line Barfod.

Men hvorfor er det, at SF stemmer for det her forslag? Hvis man egentlig er imod – og sådan forstod jeg ordføreren – hvorfor er man så med til at fjerne det tilskud, der bliver givet til, at efterlønsmodtagere kan køre med den kollektive trafik og dermed har mulighed for at komme omkring, deltage i sociale aktiviteter, aftenskole, og hvad der ellers kan være med til at holde dem i gang?

Ordføreren.

Nu var det jo oprindelig SF, der fik det her indført. Det blev indført i 1996 på SF's forslag, så det har altså eksisteret i 14 år, og det har vi da grund til at glæde os over. Men livet er jo fuldt af mange forhandlingssituationer, hvor der bliver givet, og hvor der bliver taget, og satspuljen rummer utrolig mange gode sociale projekter for sindslidende, førtidspensionister, hjemløse, narkomaner og mange andre grupper. Vi har altså vurderet, at vi ikke ville lade de gode resultater falde på gulvet på grund af et enkelt punkt, nemlig det, vi taler om her.

Tak til ordføreren. Så er det fru Helle Sjelle som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Lovforslaget fra beskæftigelsesministeren fjerner det statslige tilskud til offentlig transport, som efterløns- og fleksydelsesmodtagere i dag får, og det forslag er en konsekvens af årets forhandlinger om satspuljen, som alle partier på nær Enhedslisten jo står bag. På grund af krisen, der var særlig slem i år 2009, er der langt færre satspuljemidler at fordele i 2011, end der er i år. Sådan er vilkårene for satspuljen: Hvis det går godt for dansk økonomi, stiger lønningerne og overførselsindkomsterne meget, og så er der flere penge i satspuljen. Hvis det derimod går mindre godt for dansk økonomi, stiger lønningerne og overførselsindkomsterne nærmest ikke, og så er der bare færre penge i satspuljen.

I årets forhandlinger om fordeling af puljemidlerne har det derfor været nødvendigt at træffe en række vanskelige valg og især en række fravalg. Et af områderne, som vi har fravalgt at støtte i de kommende år, er befordringsrabatten til personer, der modtager efterløn eller fleksydelse.

I dag får trafikselskaberne en refusion fra staten, så de kan yde efterlønnere og fleksjobbere en rabat på abonnementskort. Omkring 9.000 personer har haft glæde af den rabat, og det koster skatteborgerne godt 10 mio. kr. om året. Fremover vil det statslige tilskud til befordringsrabatten blive fjernet, og det betyder, at satspuljemidlerne kan bruges til andre formål, f.eks. at hjælpe de allersvageste grupper i det danske samfund: de psykisk syge, de hjemløse og de børn, der anbringes uden for hjemmet.

Som konservativ må jeg sige, at jeg kun kan være tilfreds med, at satspuljemidlerne i stigende grad bliver målrettet de svageste. Hånden på hjertet: Efterlønsmodtagerne er ikke på nogen måde en svag eller udsat gruppe, og de behøver derfor heller ikke modtage rabat på offentlig transport, som bliver betalt af skatteyderne. Samlet set støtter vi Konservative altså forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Morten Østergaard som ordfører for Det Radikale Venstre.

Som en del af satspuljekredsen kan Det Radikale Venstre naturligvis også støtte det her lovforslag. Det kunne vi også have gjort, selv om det var blevet fremsat sidste år, forrige år eller året før. Men der er jo forskellige holdninger i satspuljekredsen, både til efterlønnen generelt og til befordringsrabatten, og derfor vil jeg gerne rose de partier, som har haft den praktiske indstilling til årets uddeling af satspuljemidlerne, at vi ikke skulle bruge en tredjedel af de midler, der var på beskæftigelses-, integrations- og uddannelsesområdet, til alene at finansiere et befordringsfradrag for efterlønsmodtagere. Det synes jeg er uansvarligt. For satspuljemidlerne har betydet, at vi har kunnet lave en lang række initiativer for folk på kanten af arbejdsmarkedet, som målrettet går ind og hjælper nogle af dem, der måske kan få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Derfor er jeg rigtig glad for, at det er endt på den her måde, og kan fra radikal side sige, at vi græder tørre tårer over, at der nu ikke længere er befordringsrabat for efterlønsmodtagere. Men vi ved også godt, at der er andre synspunkter i forligskredsen, og derfor vil jeg bare nøjes med at glæde mig over, at vi var enige om, at der var andre formål, der krævede, at årets ganske beskedne satspulje blev allokeret til dem i stedet for.

Vi støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

Enhedslisten kan ikke støtte forslaget. Det er et meget beskedent beløb, vi taler om: mellem 10 og 13 mio. kr. Det er altså ikke noget, der vælter statsbudgettet, men for den enkelte efterlønsmodtager, den, der ikke har særlig mange penge, har en rabat på mellem 150 og 500 kr. om måneden stor betydning for den daglige økonomi. Det er det, der kommer til at gøre en forskel på, hvor meget man kan deltage i et aktivt liv, sådan som det også bliver påpeget i nogle af høringssvarene. Mange efterlønsmodtagere har ikke særlig mange penge. Efterlønnen er altså ikke den der kæmpestore ydelse, som nogle forsøger at gøre den til. Derfor har det været afgørende for mange mennesker at have den befordringsrabat, så de har muligheden for at komme rundt.

Vi synes, der er andre med en langt bedre økonomi, som hellere skulle være med til at betale til det danske samfund, nogle af dem, der har fået kæmpe skattelettelser. Det er der, vi synes man skal tage pengene og ikke fra efterlønsmodtagerne.

Movia og Danske Regioner har i deres høringssvar gjort opmærksom på, at de forventer, at der vil være klart færre efterlønsmodtagere, der bruger den kollektive trafik, og at de derfor også kommer til at miste nogle penge. Det tager ministeren ikke rigtig højde for.

Så er der noget, som heller ikke rigtig fremgår, nemlig at regeringen jo for nogle år siden definerede skattestoppet og herunder definerede, at priserne på den kollektive trafik var en del af skattestoppet. Hvordan passer det ind, at man nu lige pludselig mener, at man gerne må gå ind og ændre på skattestoppet i forhold til efterlønsmodtagere? Det kunne jeg godt tænke mig at få et svar på fra ministeren, for vi hører så meget om det her hellige skattestop, og tidligere i dag har man været ude i at ville give skattenedsættelser på 40 kr. til en række borgere, fordi kommunerne hæver skatten og skattestoppet er helligt. Hvordan kan man så her tillade sig at ændre på det i forhold til efterlønsmodtagere?

Så synes jeg også, det her forslag understreger det kæmpe problem, der er med hele den der besynderlige konstruktion omkring satspuljen, det, at man vælger at sige, at der er en gruppe borgere i det her land, kontanthjælpsmodtagere, pensionister og andre med de allerlaveste indkomster, som skal være med til at betale for en række gode sociale projekter. Hvorfor er det ikke på finansloven, og hvorfor skal dem, der har allermindst i det her land, ikke have deres penge? Det synes vi er et kæmpe problem, og vi synes, det her er med til at understrege, at den ordning bør afskaffes, og at man fremover via finansloven skal finansiere både de gode indsatser på psykiatriområdet, indsatser for socialt udsatte og andre steder og også rabat til efterlønsmodtagere i den kollektive trafik. Det synes vi vil være den rigtige måde at gøre det på. Så vil alle vi, der har høje indkomster, være med til at betale for den sociale indsats her i landet, frem for at det kun er dem med de allermindste indkomster, og så skal man ikke sidde og sige: Jamen hvis vi skal opretholde et minimum af den sociale indsats i Danmark, er man nødt til at tage fra andre, f.eks. fra efterlønsmodtagerne. Det synes vi er et kæmpe problem, og vi mener, det her forslag understreger, at man bør afskaffe satspuljeordningen.

Tak til ordføreren. Beskæftigelsesministeren.

Jeg vil gerne takke for behandlingen af forslaget.

Lovforslaget er jo et led i udmøntningen af satspuljeaftalen for 2011 og indebærer, at efterløns- og fleksydelsesmodtagere med virkning fra 1. januar 2011 ikke længere ved lov har ret til rabat ved køb af abonnementskort til befordring i den kollektive persontrafik.

Siden befordringsrabatordningen for efterlønsmodtagere blev indført i 1996, har den været finansieret via midler fra satspuljen, og satspuljepartierne har således løbende truffet beslutning om forlængelse af bevillingen til ordningen.

Satspuljen for 2011 er som følge af den internationale finanskrise mindsket kraftigt set i forhold til tidligere år, og det har været nødvendigt at prioritere, hvilke formål satspuljemidlerne skulle gå til. I den forbindelse er partierne bag satspuljeforliget så blevet enige om ikke længere at afsætte midler til befordringsrabat til efterlønsmodtagere og at ophæve lov om befordringsrabat til selv samme modtagere.

Jeg vil her endnu en gang takke for behandlingen og håber naturligvis på en god og konstruktiv udvalgsbehandling.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.