Det Centrale Handicaprådforeslår i høringssvaret, at Arbejdsmarkedsstyrelsen iforbindelse med information om lovændringen benytter lejligheden til at informereom muligheden for at indgå en § 56 aftale ifølge sygedagpengeloven. Det CentraleHandicapråd finde endvidere, at det vil være nyttigt at nævne, at den kommendeændring af sygedagpengeloven ikke ændrer ved arbejdsgivernes mulighed for at fårefusion for fleksjobansattes sygedagpenge allerede ved den første fraværsdag. DetCentrale Handicapråd håber derved, at den foreslåede ændring af sygedagpengelo-ven ikke får negative konsekvenser for ansættelsen af personer med en nedsat ar-bejdsevne.PROSAanfører i høringsvaret, at med en udvidelse fra 21 kalenderdage til 30 ka-lenderdage bliver det en meget lang periode – ikke mindst for mindre arbejdsgivereat betale. Det er PROSA’s bekymring at dette meget vel kan betyde at det bliverendnu vanskeligere for de svage på arbejdsmarkedet at bide sig fast. Lovforslagetvil alt andet lige betyde at de svageste på arbejdsmarkedet bliver en endnu mindreattraktiv arbejdskraft, og derfor betyde at disse vil have endnu sværere ved at opnåen varig tilknytning til arbejdsmarkedet.Kristelig Arbejdsgiverforeningfremhæver, at såfremt lovforslaget gennemføres,er der risiko for, at flere lønmodtagere der har et forventeligt højere sygefravær, vilfå ringere mulighed for beskæftigelse. Den foreslåede regelændring vil givearbejdsgivere, der ansætter medarbejdere, som har en højere sygdomsrisiko, øgede

omkostninger grundet et højere sygefravær. Det er ganske urimeligt, atarbejdsgivere, der påtager sig et socialt ansvar, skal straffes i form af højereudgifter til sygedagpenge.LOanfører, at en meget lang arbejdsgiverperiode kan føre til manglende rumme-lighed på arbejdsmarkedet, idet arbejdsgivernes tilbøjelighed til at ansætte personerfra det rummelige arbejdsmarked kan falde. Dette har bl.a. været tilfældet i Hol-land.LO skal derfor foreslå, at der sker en løbende evaluering af loven med henblik påudviklingen på det rummelige arbejdsmarked.KLanfører, at det fremgår af lovforslaget, at § 56, stk. 2, nr. 3 i sygedagpengelo-ven ændres. Den gældende bestemmelse angiver, at en arbejdsgiver kanindgåensåkaldt § 56-aftale, hvis arbejdsgiveren ”… under det bestående arbejdsforhold al-lerede har udbetalt sygedagpenge eller løn i 21 kalenderdage for samme lidelse in-den for de seneste 12 måneder før indlæggelsen eller behandlingen.”.KL anbefaler, at man ikke ændrer § 56, stk. 2, nr. 3 til det foreslåede. Årsagen erden, at § 56-aftaler er med til at fastholde personer på arbejdsmarkedet, der somfølge af kronisk sygdom har mange (enkeltstående) fraværsdage. Hvis man udviderbetingelsen (antallet af sygefraværsdage) for indgåelse af en aftale fra 21 til 30 ka-lenderdage, vil det betyde, at der er færre, der kan indgå en sådan aftale. Det anbe-fales i stedet, at man går den anden vej og nedsætter antallet af dage i § 56, stk. 2,nr. 3.Kommentar:Forslaget om udvidelsen af arbejdsgiverperioden fra 21 til 30 kalenderdage får in-gen indflydelse for § 56-aftalerne, når personen er sygemeldt på baggrund af denlidelse, som § 56- aftalen omhandler. Det samme er tilfældet for en fleksjobansatssygdom, idet arbejdsgiveren også her vil få refusion fra 1. sygedag.På baggrund af KL´s ønske om ikke at forringe mulighederne for at indgå en § 56-aftale, vil der blive foreslået en revision af lovforslaget, således at betingelsernefor at kunne indgå en § 56-aftale fastholdes med de eksisterende krav, dvs. at derunder det eksisterende arbejdsforhold skal være udbetalt sygedagpenge eller løn i21 kalenderdage for samme lidelse.

Den økonomiske byrde for mindre arbejdsgivere

Kristelig Arbejdsgiverforening anfører i høringssvaret, at foreningen har forståelsefor intensionerne bag lovforslaget, nemlig i den nuværende situation at finde nød-vendige besparelser på de offentlige udgifter. Men den foreslåede udvidelse af ar-bejdsgiverperioden fra 21 kalenderdage til 30 kalenderdage er ganske uacceptabel,idet den vil betyde, at arbejdsgiverne vil blive ramt hårdt i en situation, hvor mangevirksomheder i forvejen er presset økonomisk.I den nuværende situation, hvor særligt mange små og mellemstore virksomhederstadig mærker eftervirkningerne efter finanskrisen, har erhvervslivet ikke brug for

at blive pålagt ekstra økonomiske byrder. Og det er i særdeleshed uforståeligt, at enborgerlig regering vil pålægge erhvervslivet øgede økonomiske byrder med risikofor, at det spirende opsving bremses.Kommentar:Mindre private arbejdsgivere har mulighed for at tegne en sygedagpengeforsikringog dermed undgå et økonomisk tab i forbindelse med medarbejdernes sygdom.Med ”mindre” arbejdsgivere forstås arbejdsgivere, hvis samlede årlige lønudgiftikke overstiger knap 6,6 mio. kr. Der er i dag ca. 35.000 arbejdsgivere, der er medi forsikringsordningen.Forsikringen giver arbejdsgiveren ret til at få refusion fra kommunen for de syge-dagpenge, som ligger inden for arbejdsgiverperioden – men dog ikke med refusionfor den 1. fraværsdag.Forsikringsordningen blev indført som en mulighed for at udjævne de økonomiskevirkninger af tilfældige udsving i sygeligheden i virksomheder, der har forholdsvisfå ansatte.Det er et integreret led i lovforslaget, at forsikringsordningen skal tilpasses dennye arbejdsgiverperiode på 30 dage. Med andre ord vil de mindre arbejdsgivereogså kunne tegne forsikring for de nye dage, der nu kommer til.Fristen for anmeldelse af sygefraværet til kommunen

KLanfører, at det fremgår af lovforslaget, at man ikke ønsker at ændre på anmel-delsesfristen på 4 uger ud fra det argument, at man ikke vil forkorte det tidsrumkommunerne har til at iværksætte en aktiv sygeopfølgning.KL mener, at hvis man fastholder dette argument, bør man se på lønmodtagerensanmeldelse over for kommunen. Det fremgår af sygedagpengelovens § 38, stk. 1, aten lønmodtager skal anmelde fraværet senest en uge efter første fraværsdag ellersenest en uge efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt. Med de nuværen-de regler for arbejdsgiverperioden betyder det i praksis, at lønmodtageren skal an-melde fraværet senest 4 uger efter første fraværsdag. Men en ændring af arbejdsgi-verperioden fra 21 til 30 kalenderdage, vil betyde, at de lønmodtagere, der efter ar-bejdsgiverperioden ikke får udbetalt løn under fraværet, efter de nye regler skal ha-ve anmeldt fraværet senest på dag 37, regnet fra 1. fraværsdag. Dette vil i praksisbetyde en forsinkelse på op til 9 dage. KL foreslår derfor, at der ændres på lønmod-tagerens anmeldelsesfrist, således at kommunens mulighed for at iværksætte en ak-tiv sygeopfølgning ikke forsinkes.Endvidere anfører KL, at en udvidelse af arbejdsgiverperioden uden at ændre påanmeldelsesfristen for arbejdsgivere vil medføre administrativt merarbejde forkommunernes ydelseskontorer. Det skyldes, at arbejdsgiverne med lovforslaget vilhave pligt til at anmelde sygefravær over 21 kalenderdage til kommunen senest 4uger efter første fraværsdag, på trods af, at de først er berettiget til sygedagpengefra dag 31. Det vil i praksis betyde, at kommunerne vil modtage anmeldelser, hvor

lønmodtageren når at blive raskmeldt inden dagpengerettens indtræden. Der vilunødigt blive udsendt oplysningsskemaer til lønmodtagere, som er blevet rask-meldt. Dette er til gene for borgeren og spild af tid og penge for kommunen. End-videre skal kommunens ydelseskontorer ind og stoppe disse sager, således at derikke igangsættes et opfølgningsforløb i jobcentret. Det ville have været ønskeligtmed en længere høringsperiode for at kunne analysere konsekvenserne for arbejds-gangen i ydelseskontorerne.Endelig anfører KL, at hvis man fastholder lovforslaget, skal man se på formule-ringen af sygedagpengelovens § 59, stk. 3, som omhandler anmeldelse af refusi-onskrav. Heraf fremgår det, hvis arbejdsgiveren ikke har anmeldt sygefraværet se-nest 4 uger efter 1. fraværsdag, kan der alene ydes refusion for det tidsrum, hvorsygefraværet er anmeldt. Dette hænger ikke sammen med at udvide arbejdsgiverpe-rioden til 30 dage.DA/SALA/LHanfører, at med den foreslåede frist på 4 uger (dvs. 28 dage fra 1.fraværsdag) for at anmelde sygefraværet over for kommunen, vil arbejdsgiveren inogle situationer, hvor medarbejderen bliver raskmeldt den 29. eller 30 dag, skulleanmelde sygefraværet senest den 28. dag og evt. allerede den 29. dag raskmeldemedarbejderen over for kommunen, så kommunen ikke senere begynder at tilrette-lægge sygefraværsindsatsen.Det medfører massivt bøvl for virksomhederne. Der er derfor behov for, at fristenfor at skulle anmelde sygefraværet til kommunen flyttes til efter arbejdsgiverperio-den, så virksomhederne ikke bebyrdes med uhensigtsmæssigt administration. Detvil lette både virksomhedernes og kommunernes arbejde.Afhængig af virksomhedernes politik på området, arbejdsgange og arbejdssteder-nes placering i forhold til hinanden kan virksomhederne indberette oplysningernepå samme blanket, dp201. I modsat fald skal anmeldelse af sygefraværet indberet-tes på 2 forskellige blanketter (dp333 og dp201).Fristen på 4 uger betyder dog, at det kan være svært for virksomhederne at nå at fo-retage anmeldelsen af sygefraværet og indberetninger af 4 ugers samtalen i én ogsamme arbejdsgang, såfremt anmeldelsen skal foretages rettidigt. Endvidere er detikke muligt for virksomheden at anmelde fraværet løbende i takt med, at lønbe-handlingen finder sted. Dette medfører en uhensigtsmæssig administrativbyrde forsåvel små som store virksomheder.For at lette virksomhedernes daglige administration, er det nødvendigt, at lovgiv-ningen er fleksibel i forhold til anmeldelsesfristerne. De nuværende frister er for-bundet med ”bøvl” for virksomhederne i dagligdagen og påfører virksomhederneunødvendige administrative udgifter i form af, at virksomhederne skal føre ”dob-beltbogholderi” hvad angår sygeforløbet for at kunne imødekomme lovens nuvæ-rende frister.En imødekommelse af fristerne for anmeldelse af fravær og anmodning af refusion,imødekommer også nogle af de regelforenklinger, som Arbejdsgiversiden har pegetpå siden indførelsen af eIndkomst.

DA/SALA/LH forslår, at fristen for at indmelde oplysninger i hhv. § 40 og 7a æn-dres fra 4 uger til 5 uger. Derved undgår virksomhederne både at anmelde sygefra-været og afmelde sygefraværet til kommunen ved medarbejdere, der bliver rask-meldte i arbejdsgiverperioden. Ligesom virksomhederne opnår større mulighed forat foretage anmeldelserne i takt med den daglige lønadministration.Forslaget ændrer ikke på, at sygefraværssamtalen skal være afholdt inden 4 uger,men alene på, hvornår oplysningerne tilgår kommunen. Det sikrer, at anmeldelse af§ 7a og § 40 i langt højere grad vil kunne ske i én og samme arbejdsgang.Et lignende forslag er indeholdt i Beskæftigelsesministeriets katalog over forslag tilafbureaukratisering af beskæftigelsesindsatsen (nr. 278).DA/SALA/LH anfører endvidere, at der bør ses på om der skal ske ændring i typenaf oplysninger, som virksomheder skal videregive ved anmeldelsen af sygefraværettil kommunen i § 40.Virksomhedernes anmeldelse af sygefravær hos en medarbejder til kommunen, jf.§ 40 sker i dag på blanket dp201. Her skal virksomhederne oplyse om en lang ræk-ke forhold. Det drejer sig ud over 1. fraværsdag om lønmodtagerens ansættelses-og lønforhold.I forhold til kommunernes behov for at få viden om sygdomsforløb, der kan blivelængerevarende, må det i forbindelse med anmeldelsen af fraværet anses for til-strækkeligt alene at videregive oplysningen om 1. fraværsdag.Detaljerede oplysninger om ansættelsesforhold og lønforhold må anses for ikke atvære relevante, før arbejdsgiverperioden er udløbet, og virksomheden herefter an-moder om refusion.Med den nye forlængede arbejdsgiverperiode, vil virksomhederne i flere tilfældeopleve at have brugt unødvendig administration på at fremfinde ansættelses- og lø-noplysninger. Modsat medfører det også, at kommunen modtager oplysninger, somikke skal anvendes.Det er helt afgørende, at lovgivningen afspejler det reelle behov for information,som kommunerne har brug for at kunne iværksætte en aktiv indsats over for længe-revarende sygemeldte – på den måde undgås dobbelt arbejde i både kommuner ogvirksomheder.DA/SALA/LH foreslår, at virksomhederne fremover ved anmeldelse af sygefravæ-ret, jf. § 40, alene skal videregive oplysningen om 1. fraværsdag på anmeldelses-blanketten til kommunen. Samtidigt gives oplysninger om sygefraværssamtalen, jf.§ 7a til kommunen til brug for opfølgningsarbejdet.I informationer, der ikke angår opfølgningen i kommunerne, men alene refusions-beregningerne, f.eks. lønoplysninger skal ikke indberettes i forbindelse med, atvirksomhederne anmeldelse sygefravær overfor kommunen.

Øvrige relevante oplysninger om ansættelsesforhold og lønforhold angives først,såfremt virksomheden anmoder om refusion.Kommentar:Formålet med den foreslåede ændring af ordlyden i § 40 er at sikre, at kommuner-ne trods den udvidede arbejdsgiverperiode, fortsat vil modtage anmeldelser af sy-gefravær fra arbejdsgiveren i så god tid, at kommunen kan få iværksat den aktivesygeopfølgning.Både KL og DA/SALA/LH peger i deres høringssvar på, at der er et behov for atgive de øvrige anmeldelsesfrister et eftersyn for at sikre, at disse på den ene sideafspejler hensynet til kommunernes pligt til at iværksætte en hurtig og aktiv syge-opfølgning, men på den anden side også tager hensyn til arbejdsgivernes behov forfleksibilitet ved anmeldelsen af sygefraværet. Endvidere kan der være god grund tilat vurdere, om de oplysninger der skal afgives af arbejdsgiverne, er tidsmæssigtafstemt på en hensigtsmæssig måde med de oplysninger som kommunen har behovfor.Derfor vil Beskæftigelsesministeriet foretage en gennemgang af de relevante be-stemmelser i loven, således at de ændringer som det måtte vise sig at være behovfor, vil kunne indgå i et kommende lovforslag til fremsættelse i indeværende sam-ling.De økonomiske beregninger

KLanfører, at det ikke fremgår af lovforslagets oversigt over økonomiske og ad-ministrative konsekvenser, at der vil være en merudgift for kommunerne, som føl-ge af sygedagpengelovens § 31. Det fremgår af § 31, at kommunerne overtager ud-betalingen af sygedagpenge i de tilfælde, hvor lønmodtagerens ansættelsesforholdophører. Det er et krav, at lønmodtageren opfylder beskæftigelseskravet. Med enudvidelse af arbejdsgiverperioden til 30 dage, vil der være en merudgift for kom-munerne for de lønmodtagere, der falder ind under § 31, idet der ikke er 100 pct.statsrefusion på de sidste 2 dage. KL forventer, at kommunerne kompenseres fordenne merudgift.Kommentar:Med lovforslaget følger en række mer- og mindreudgifter for kommunerne sommyndighed til sygedagpenge, dagpenge, kontanthjælp, ledighedsydelse mv.Disse mer- og mindreudgifter vil, efter sædvanlig praksis, blive indregnet i statensårlige tilskud til kommunerne (bloktilskuddet).Fravigelsen af DUT-princippet for udgifterne for kommuner og regioner somarbejdsgiver

KL mener for det første, at lovforslagets § 4 bryder med det grundlæggende principom, at kommunerne tilføres den nødvendige finansiering, når der vedtages nye ud-giftskrævende love.For det andet hænger lovforslagets § 4 dårligt sammen med den styringsdagsorden,der står helt centralt i kommunerne i disse år. Lovforslaget overvælter udgifter påkommunerne uden at sikre tilstrækkelig finansiering hertil, hvilket gør det megetvanskeligt for kommunerne at sikre budgetoverholdelse. Dette er særligt uheldigtpå et tidspunkt, hvor kommunerne underlægges sanktioner, herunder på regnska-bet.For det tredje er det KL’s holdning, at det er udtryk for en inkonsistent anvendelseaf DUT-principperne, at kommunerne ikke sikres finansiering til øgede arbejdsgi-veromkostninger, som følge af lovforslaget. Da den arbejdsgiverfinansierede peri-ode i 2008 blev udvidet fra 15 til 21 dage (LCP 229), blev der sikret finansiering afkommunernes udgifter som arbejdsgiver. Tilsvarende har kommunerne tidligereoplevet negative DUT-reguleringer, som følge af, at kommunerne som arbejdsgiverer blevet fritaget for opgaver. Dette gjaldt bl.a. i 2005, da der skete en ophævelse afunderretningspligten i skattekontrolloven, som indebar mindreudgifter til udsendel-se af oplysningssedler til egne medarbejdere. Denne lovændring medførte en re-duktion i bloktilskuddet.KL mener derfor, at det er uacceptabelt, at kommunerne ikke sikres finansiering tilde nye udgifter, som følger af den udvidede arbejdsgiverfinansierede periode.Kommentar:Kommuner og regioner blev ikke kompenseret for de merudgifter, der fulgte medudvidelsen af arbejdsgiverperioden fra 14 til 15 kalenderdage i 2007.Til gengæld blev kommuner og regioner kompenseret i 2008, da arbejdsgiverperi-oden blev udvidet fra 15 til 21 kalenderdage. Det skete på grund af en præciseringaf DUT-vejledningen i efteråret 2007 om mer- og mindreudgifter der påvirkerkommuner og regioner som arbejdsgivere, som følger af ændret statslig regulering.Baggrunden for at der ikke ved nærværende lovforslag vil blive DUT-kompenseretfor kommunernes og regionernes merudgifter som arbejdsgivere er, at det dervedsikres, at både private og offentlige arbejdsgivere bidrager til genopretningen afdansk økonomi. Dette var en forudsætning i forbindelse med aftalen i maj 2010 omgenopretning af danske økonomi.Øvrige forslag mv.Ændring af tidsintervallet for fremsættelse af refusionskrav i lovens § 59, stk.5.

og virksomheden derfor skal anmode om refusion, jf. § 59, stk. 5. I lovgivningenkan en virksomhed kun anmode om refusion med én måneds mellemrum.DA/SALA/LH foreslår, at virksomhedernes frist for at anmode om refusion for sy-gedagpenge ophæves, så det vil være muligt at anmode om refusion i takt med, atlønbehandlingen finder sted. Det vil sige, at intervallet, hvor der kan anmodes omrefusion, bliver smidigt og fleksibelt.Kommentar:Efter sygedagpengelovens § 59, stk. 5, kan en arbejdsgiver ikke fremsætte krav omrefusion med mindre end 1 måneds mellemrum, dvs. der skal være mindst 1 månedmellem to refusionsanmodninger.Reglen blev indført i 1972 for at "beskytte" de kommunale sagsbehandlere. Den-gang var mange lønmodtagere ugelønnet, og man antog derfor, at arbejdsgiverneville søge refusion en gang om ugen.Der er i dag ikke længere grund til at fastholde kravet om, at refusion ikke kanfremsættes med mindre end 1 måneds mellemrum. Et forslag herom vil dog ikkeblive medtaget i dette lovforslag, idet en ændring af tidsintervallet imellem 2 refu-sionsanmodninger ikke falder ind under dette lovforslags indhold om at udvide ar-bejdsgiverperioden.Forslaget vil i stedet blive medtaget i et kommende lovforslag i indeværende sam-ling.Ændring af kravet om uafbrudthed i opgørelse af beskæftigelseskravet for rettil sygedagpenge fra kommunen

DA/SALA/LHpåpeger i høringssvaret, at hvis en lønmodtager holder ferie foregen regning i to dage mellem to ansættelser, og som kort tid efter ansættelsen iden nye virksomhed bliver syg. Lønmodtageren vil i lovens forstand have afbrudttilknytningen til arbejdsmarkedet og opfylder derfor ikke beskæftigelseskravet overfor kommunen, så den sygemeldte er ikke berettiget til sygedagpenge fra kommu-nen. Med en udvidelse af arbejdsgiverperioden vil virksomhederne blive pålagtekstra udgifter ved ansættelse af disse medarbejdere.DA/SALA/LH foreslår på den baggrund, at beskæftigelseskravet på de 26 ugersuafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet i § 32 i sygedagpengeloven knyttes op tilen referenceperiode på f.eks. 30 uger.Kommentar:Forslaget om en referenceperiode vil bryde med det grundlægende princip i syge-dagpengeloven, hvorefter retten til sygedagpenge er betinget af en uafbrudt til-knytning til arbejdsmarkedet.Ændring af reglerne vedr. vikarer

DA/SALA/LHanfører i høringssvaret, at arbejdsgivere i dag ikke er forpligtet tilat udbetale sygedagpenge, når ansættelsesforholdet ophører i arbejdsgiverperioden.Der er dog en særlig undtagelse i § 31, stk. 2, så dette ikke omfatter vikarbureauvi-karer og andre løsarbejdere, der kun opfylder det særlige løsarbejderbeskæftigel-seskrav i § 30, stk. 4.Hvis ansættelsesforholdet er aftalt at skulle ophøre ved lønmodtagers sygdom, erarbejdsgiveren fortsat forpligtet til inden for arbejdsgiverperioden at udbetale sy-gedagpenge indtil det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet af andre grunde skulleophøre.Løsarbejdere, vikarer m.m. er dermed ikke omfattet af lovændringerne, og arbejds-givere skal således også fremover betale sygedagpenge i fulde 30 dage, selv om an-sættelsesforholdet ophører i denne periode.Undtagelsen blev indført i forbindelse med Trepartsaftalen om sygefravær, menundtagelsen er ikke dokumenteret. Med udvidelsen af arbejdsgiverperioden bliverder tale om en væsentlig meromkostning for virksomhederne, der især vil belastedisse virksomheder.DA/SALA/LH foreslår, at loven udvides til at gælde alle ansættelsesforhold, såle-des at arbejdsgiverperioden ophører, samtidig med ansættelsens ophør uanset an-sættelsesforhold.Kommentar:Undtagelsen er en del af Trepartsaftalen om sygefravær. Undtagelsen er begrundeti, at der skal gælde en arbejdsgiverperiode for alle, og at det ikke skal være muligtfor en arbejdsgiver ved løsarbejderansættelser at overflytte udgifterne til sygedag-penge i arbejdsgiverperioden på det offentlige.Det kan oplyses, at erfaringerne med § 31, stk. 2, skal evalueres medio 2011.