Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationerm.v.:Beskæftigelsesrådet, Ankestyrelsen, Foreningen af Socialchefer i Danmark,Danske Statsforvaltninger, Danske Handicaporganisationer, Det CentraleHandicapråd, Kristelig Fagbevægelse og Kristelig Arbejdsgiverforening.Lovforslaget har desuden været lagt ud på høringsportalen.

Følgende har afgivet høringssvar:

Arbejdsgiversiden i Beskæftigelsesrådet (DA/SALA og LH), LO, KL, FTF,Danske Handicaporganisationer, Kristelig Fagbevægelse, Ankestyrelsen,Dansk Socialrådgiverforening, PROSA, Oplysningsforbundenes Fællesråd,AOF, DOF, LOF og NETOP og Daghøjskoleforeningen.Høringssvarene vedlægges.

Bemærkninger til lovforslaget

Arbejdsgiversiden i Beskæftigelsesrådet (DA/SALA og LH)

tilslutter sigde foreslående refusionssatser, der medfører, at kommunernes incitamentertil at iværksætte aktive tilbud til sygemeldte fastholdes, så sygemeldte mod-tager tilbud, der medvirker til, at sygemeldte hurtigst muligt enten gradvisteller i fuld omfang kan genoptage arbejdet.DA mener, at der med refusionsomlægning er taget et nødvendigt skridt forat sænke kommunernes tilskyndelse til aktivering som selvstændigt mål, så-ledes at fokus i kommunernes indsats bliver at anvende de redskaber, somerfaringsmæssigt har den største effekt på sygemeldtes tilbagevenden til job.

Landsorganisationen i Danmark (LO)

tilkendegiver, at det er LO's prin-cipielle holdning, at redskabsvalget skal ske efter en individuel vurdering idet konkrete sygdomstilfælde. Redskabsvalget bør ikke styres af interne re-fusionsovervejelser i kommunen.LO forudser kraftige besparelser på aktiveringstilbud til syge. LO finder, at

aftalen indeholder skridt i den rigtige retning, som vil mindske de nuværen-de problemer med meningsløs aktivering. LO finder, at refusionssystemetsom udgangspunkt skal være neutralt for at undgå uhensigtsmæssig kasse-tænkning.Konsekvensen af de valgte refusionssatser kan eksempelvis være, at redska-bet vejledning og opkvalificering falder til et uhensigtsmæssigt lavt niveau,og omvendt at redskabet virksomhedsrettet aktivering bliver benyttet overfor sygemeldte, der ikke vil have gavn af dette redskab.LO anfører endvidere, at redskabet vejledning og opkvalificering i form afmotion, kostvejledning, samtaleterapi, forbedrede sociale kompetencer mv.kan være særdeles fornuftigt til sygemeldt som følge af psykiskelidelser, herunder stress. Omvendt kan det i nogle tilfælde være direkte ska-deligt for stressramte at blive tvunget i virksomhedsrettet aktivering, hvilketkan være en konsekvens af aftalen.Alt i alt finder LO ikke, at det foreliggende lovforslag vil være i stand til atrette op på den nuværende kritisable aktiveringsindsats. Tværtimod vil for-slaget hindre en tilstrækkelig indsats og ikke løse problemerne med kom-munal kassetænkning.Kommentar: Med omlægningen af refusionen er målet, at kommunernefremover vil give virksomhedsrettede tilbud eller ordinær uddannelse, hvisen sygemeldt ikke kan genoptage arbejdet på nedsat tid. Udgangspunktet er,at en virksomhedsrettet indsats i højere grad hjælper sygemeldte tilbage ijob, og at det er muligt for store grupper af sygemeldte at deltage i en virk-somhedsrettet indsats, fx i den virksomhed, hvor den sygemeldte er ansat.Det er således målet med ændringen, at færre sygemeldte skal have tilbud ikommunale standardkurser eller projekter. Med ændringen ændres der ikkepå, at indsatsen altid skal tilrettelægges ud fra den enkelte sygemeldtes situ-ation.

Kommunernes Landsforening (KL)

tilkendegiver, at finansieringsændrin-gerne i L 67 principielt understøtter en resultatbaseret indsats, men at deændrede refusionsregler risikerer at skævvride indsatsen.Det anføres, at den differentierede refusion giver kommunerne incitament tilat yde en virksomhedsrettet indsats frem for en indsats, der er individuelttilpasset den syges behov. Syge er – som ledige – forskellige. Derfor bør sy-gemeldte have forskellige tilbud. Nogle vil have fordel af gradvis tilbage-venden til arbejde eller virksomhedspraktik, men det er ikke alle. For stress-ramte vil tilbud om motion og stresshåndtering eksempelvis være mere hen-sigtsmæssige. KL mener derfor, at forskellen i refusionen på passive og ak-tive ydelser bør fjernes.

Det anføres endvidere, at sygedagpengeindsatsen ikke kan stå alene. Vejentilbage i til arbejde findes ofte i samspil med sundhedsvæsnet. KL forslårderfor, at der igangsættes et tværfagligt udviklingsarbejde, der med ud-gangspunkt i syge med særlige lidelser giver eksempler på kvalificerede ogmålrettede forløb.Endeligt anføres det, at lovforslagets ikrafttrædelse 1. januar 2011 er pro-blematisk. De ændrede økonomiske vilkår vil for en række kommuner havebetydning for indsatsens tilrettelæggelse, intern organisering og kontraktermed leverandører. Desuden vil lovforslagets ikrafttræden give kommunernevanskelige arbejdsbetingelser, eksempelvis i forhold til it-systemernes hånd-tering af de nye regler.Kommentar: Den nye refusionsmodel vil understøtte en fortsat aktiv indsatsover for sygemeldte samt tilskynde kommunerne til fremover at give syge-meldte en individuelt tilpasset indsats med klart jobfokus. Kommunerne skalkun give aktive tilbud, hvis det kan hjælpe den sygemeldte til at blive på ar-bejdsmarkedet. Hermed sikres det, at kommunernes ressourcer anvendes påde sager, hvor opfølgning og aktiv indsats gør en forskel.For så vidt angår samarbejdet med sundhedsvæsnet, udmøntes der 11 initia-tiver dels administrativt, dels ved lovgivning. Et af forslagene er et forbedretsamarbejde mellem lægerne og jobcentrene.

FTF

er bekymret for, at kommunerne fremover ikke er interesseret i at ud-vikle målrettede og effektive tilbud til sygemeldte, og at de aktive tilbud ik-ke vil blive tilpasset den syges forudsætninger og behov samt helbredstil-stand og ressourcer.FTF mener, at det indikeres kraftigt i lovforslaget, at aktive tilbud på envirksomhed er den indsats, der har den største effekt i forhold til hurtigeretilbagevenden til arbejdet. Men ifølge FTF er der på baggrund af den senesteviden (Evalueringen – Hurtigere tilbage, Evalueringsrapport til Arbejdsmar-kedsstyrelsen, August 2010) begrænset viden om og evidens for, hvad dervirker over for sygemeldte.FTF mener, at kommunerne nu vil få økonomisk incitament til at vælge denbilligste løsning for dem, frem for det bedste tilbud, der er tilpasset den en-keltes helbredsmæssige behov. Dette vil ifølge FTF få konsekvenser for sy-gemeldte med psykiske lidelser som stress, depression eller angst. Desudenvil det få konsekvenser for sygemeldte med lidelser i bevægeapparatet, dernu reelt mister mulighed for at få tilbud om fx kostvejledning, træning ogmotion.Netop disse to grupper er oftest visiteret til kategori 2, og er derfor i stor ri-siko for at miste arbejdsevnen. FTF mener, at disse grupper skal have aktive

tilbud, der har et forebyggende og helbredende sigte. Derfor opfordrer FTFtil, at refusionen for aktive tilbud om samtaler med psykolog og fysisk gen-optræning, genovervejes kraftigt, og at refusionen for disse tilbud skal være50 pct., så kommunerne vælger det tilbud, der i forhold til den enkelte lidel-se, har den bedste effekt.Kommentar: Sigtet med en ny og effektiv refusionsmodel er, at kommunernefremover får en større tilskyndelse til at give sygemeldte borgere en indivi-duelt tilrettelagt indsats, som er rettet mod, at den sygemeldte kan vende til-bage i job. En virksomhedsrettet indsats kan dog fortsat kombineres medtilbud om fx fysioterapi og psykolog samtaler.Af ”Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- ogskeletbesvær”, udgivet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø(NFA) i 2008 fremgår det således, at arbejdspladsbaserede tilbage til ar-bejde (TTA) interventioner kan lette tilbagevenden til arbejdet og forhindrepermanent udstødning fra arbejdsmarkedet. TTA intervention omfatterblandt andet tilpasset arbejde, mindre timetal, lettere arbejdsbyrde, tidligkontakt til arbejdspladsen samt tættere kontakt mellem social- og sundheds-sektoren og arbejdspladsen.Af ”Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde”udgivet af NFA i 2010, fremgår det, at der er videnskabelig indikation for,at en kombineret arbejds- og helbredsmæssig indsats kan nedsætte sygefra-været, forbedre arbejdsevnen og fremme en hurtigere tilbagevenden til ar-bejde.Det er dog ikke alle syge, der skal have et tilbud. Kommunen kan vælge atgive tilbud, når de mener, at det vil gavne den sygemeldtes tilbagevenden tilarbejdsmarkedet. Tilbuddet skal altid tilpasses den enkeltes situation oghelbredstilstand, og kommunen skal kun give tilbud, hvis det er i overens-stemmelse med behandlingen og sygdommen.

Danske Handicaporganisationer (DH)

er enige i, at beskæftigelsesindsat-sen skal være aktiv og jobrettet. De konkrete tilbud bør tage udgangspunkt ien konkret og individuel udredning og faglig vurdering. Derfor ses det posi-tivt, at ”meningsløs aktivering” for sygemeldte borgere nedbringes.For så vidt forslaget om, at kommunernes adfærd skal ændres, således, atkommunerne tilskyndes til at fremme virksomhedsrettede tilbud i form afvirksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, mener DH, at det kanvirke meningsløs, hvis det ender med, at sygemeldte sendes i virksomheds-praktik eller løntilskudsjob på andre arbejdspladser end deres egne.DH er desuden bekymret over, at der med de ændrede refusionssatser aleneer fokus på ordinær uddannelse. Nogle borgere med handicap har behov for

at tilegne sig nye kompetencer i andre uddannelsessammenhænge end deordinære uddannelser.DH ønsker derudover at gøre opmærksom på, at nogle af de aktiveringstil-bud, der i dag benyttes på fx væresteder e.l., og som drives af de frivilligesociale foreninger, kan være relevante og nødvendige aktiveringstilbud forfx psykisk sårbare mennesker. DH mener derfor, at meningsløs aktiveringskal fortolkes i relation til de enkelte borgere og ikke ud fra generelle be-tragtninger om, hvad der virker.Kommentar: Formålet med en ny og effektiv refusionsmodel er, at kommu-nerne fremover får en større tilskyndelse til at give sygemeldte borgere enindividuelt tilrettelagt indsats rettet mod job. For sygemeldte, der er i an-sættelse, skal kommunen have fokus på tilbud, der kan hjælpe den sygemeld-te til at blive fastholdt på sin hidtidige arbejdsplads. Her kan kommunen fxgive tilbud om at komme i virksomhedspraktik på egen arbejdsplads, hvisdelvis raskmelding ikke er mulig.I de helt særlige tilfælde, hvor afklaring af arbejdsevnen ikke kan foregå viaen virksomhedspraktik i den virksomhed, hvor den sygemeldte er ansat, kankommunen give tilbud om virksomhedspraktik i en anden virksomhed.Tilbud om ansættelse med løntilskud gives kun til sygemeldte, der ikke er i etansættelsesforhold.Til bemærkningen om ordinær uddannelse:Begrebet ordinær uddannelse udmøntes i L 71 Forslag til Lov om ændringaf lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikringm.v. (Virksomhedsrettet aktivering, ændring af refusionssystemet m.v.).For så vidt angår andre tilbud, der benyttes på fx væresteder e.l. vurderesdet, at kommunerne fortsat vil give disse tilbud, hvis den sygemeldtes behovtilsiger, at det er denne indsats, der skal gives for at hjælpe den sygemeldtetilbage på arbejdsmarkedet.

Kristelig Fagbevægelse

er helt enig med intentionerne med lovændringen,om at gøre sygefraværsindsatsen målrettet og individuel. Det er uværdigt atbruge standard aktivering som beskæftigelsesprojekt.Kristelig Fagbevægelse mener, at der er brug for at følge tæt, om den æn-drede refusionsprocent bevirker, at kommuner urimelig presser sygemeldte idelvis beskæftigelse med det formål at opnå refusion.Derfor anbefaler Kristelig Fagbevægelse, at evalueringen rykkes frem i for-hold til det fastsatte i loven.

Kommentar: Arbejdsmarkedsstyrelsen følger udviklingen på området, ogden endelig evaluering, der er aftalt i forbindelse med sygefraværsaftalen,foreligger medio 2012.

Ankestyrelsen

har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Dansk Socialrådgiverforening (DS)

mener ikke, at forslaget i sin substanser anderledes end gældende ret, idet der stadig arbejdes med økonomiskeincitamenter som redskab til at få jobcentrene til at igangsætte aktive tilbud.Der er således ingen grund til at tro, at det vil ændre på, at sygemeldte, somikke selv vurderer at de har brug for et tilbud, vil blive visiteret til det, afhensyn til den kommunale økonomi.DS er enig i, at gradvis tilbagevenden til arbejdet (delvis raskmelding) børfremmes, hvor det er muligt. Virksomhedsrettede tilbud så som virksom-hedspraktik, ansættelse med løntilskud og ordinær uddannelse er ikke rele-vant for sygemeldte, som har en arbejdsgiver.DS tilkendegiver, at tilbud til sygemeldte skal være fagligt begrundede iforhold til en effekt for en bedring i tilstanden hos den syge, som kan føre tilhurtigere raskmelding. Ifølge DS giver det mere mening at udvide tilbuds-viften med tilbud om for eksempel motion, kostvejledning, psykologhjælpog stresshåndtering, frem for at begrænse tilbuddene til at være nogle få ogalene virksomhedsrettede.DS mener, at de 11 initiativer ser fornuftige ud. Der er dog en bekymringover, at der kan udarbejdes en diagnoseliste, som skal gøre det enkelt atvurdere, om et aktivt tilbud er en god idé.Kommentar: Omlægningen af refusionen skal øge kommunernes fokus påden virksomhedsrettede indsats, så de sygemeldte kan komme tilbage i job.Kommunerne skal fortsat tilrettelægge indsatsen ud fra den enkelte syge-meldtes helbredstilstand og ressourcer. For så vidt angår andre tilbud iform af kostvejledning og motion, vil kommunerne fortsat kunne give dissetilbud, hvis den sygemeldtes behov tilsiger, at det er denne indsats, der skalgives. Disse tilbud kan også gives samtidig med fx virksomhedspraktik.For sygemeldte, der er i ansættelse, skal kommunen have fokus på tilbud,der kan hjælpe den sygemeldte til at blive fastholdt på sin hidtidige arbejds-plads. Her kan kommunen fx give tilbud om at komme i virksomhedspraktikpå egen arbejdsplads og løse opgaver i et kollegialt fællesskab. Virksom-hedspraktik er en mulighed for de sygemeldte, der ikke umiddelbart kan del-vis raskmeldes.

I de helt særlige tilfælde, hvor afklaring af arbejdsevnen ikke kan foregå viaen virksomhedspraktik i den virksomhed, hvor den sygemeldte er ansat, kankommunen give tilbud om virksomhedspraktik i en anden virksomhed.Tilbud om ansættelse med løntilskud gives kun til sygemeldte, der ikke er i etansættelsesforhold.De 11 initiativer, herunder initiativ om diagnoseliste udmøntes dels admini-strativt, dels ved lovgivning. Udmøntningen af de initiativer, der udmøntesved lovgivning sker senere i et særskilt lovforslag, som fremsættes januar2011, med henblik på ikrafttræden 1. maj 2011. De initiativer, der udmøntesadministrativt, udarbejdes hurtigst muligt og iværksættes senest 1. maj2011.

PROSA

tilkendegiver generelt, at L 67 efter deres vurdering vil betyde enringere indsats for sygemeldte og i værste fald en indsats, der gør dem end-nu mere syge og fastholder dem i sygdom.Det anføres bl.a. at syge vil komme i tilbud der giver høj refusion, samt atsyge er individuelle. For nogle vil virksomhedsrettede aktive tilbud være detrigtige, mens andre har behov for vejledning og opkvalificering. Det fremfø-res, at refusionssatsen bør være den samme uanset tilbud, da det vil givefagpersoner mulighed for, uafhængigt af økonomisk incitament, at finde detrigtige tilbud til den enkelte.Kommentar: Sigtet med en ny og effektiv refusionsmodel er, at kommunernefremover får en større tilskyndelse til at give sygemeldte borgere en indivi-duelt tilrettelagt indsats rettet mod job. Der skal ”ryddes op” i standardkur-ser og beskæftigelsesprojekter. Kommunerne skal kun give aktive tilbud,hvis det kan hjælpe den sygemeldte til at blive på arbejdsmarkedet. Kom-munerne vil derfor fortsat give tilbud i form af psykologhjælp mv., hvis densygemeldtes behov tilsiger, at det er denne indsats, der skal gives.

Oplysningsforbundenes Fællesråd, AOF, DOF, LOF og NETOP

medde-ler, at der ingen tvivl er om, at refusionsomlægningen vil føre til nedpriori-tering af uddannelses-, vejlednings- og afklaringsforløb og særligt tilrette-lagte projekter. Det vil føre til forringelse for de svageste grupper, herundersygedagpengemodtagere for hvem de folkeoplysende organisationers for-skellige tilbud har vist sig velegnede. Det anføres derfor, at det er vigtigt, atkommunerne fortsat kan få den høj refusion til forberedende forløb. Det an-føres også, at definitionen på ordinær uddannelse klart i lovforslaget tyde-liggøres som værende også: FVU, ordblinde undervisning, specialundervis-ning for voksne og danskuddannelse for voksne udlændinge.Kommentar: I L67 er det foreslået, at der ydes høj refusion ved tilbud omordinær uddannelse. Begrebet ordinær uddannelse udmøntes i L 71Forslag

til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejds-løshedsforsikring m.v. (Virksomhedsrettet aktivering, ændring af refusions-systemet m.v.).

Daghøjskoleforeningen

erklærer sig enige i det erklærede formål med lov-forslaget, at gøre op med nyttesløs aktivering. Dog risikerer forslaget at ska-be ny problemer og nye former for kassetænkning.Det anføres, at lovforslaget indfører en incitamentstruktur, der rammer nød-vendige tilbud til mennesker, der har brug for en individuelt tilpasset indsatsfor at få fodfæste på arbejdsmarkedet, herunder uddannelse og opkvalifice-ring til sårbare ledige og syge, der lider af eksempelvis stress, depression el-ler nedslidning.Endvidere anføres det, at lovforslagets ikrafttræden og tilhørende besparel-ser vil være et betydeligt problem for kommunernes økonomi og planlæg-ning på beskæftigelsesområdet.Sammenfattende anfører Daghøjskoleforeningen, at lovforslaget på kort sigtkan føre til længere varighed af sygedagpengeforløb og flere førtidspensio-nister. På længere sigt kan de menneskelige og samfundsøkonomiske kon-sekvenser være endnu værre.Kommentar: Med den nye og effektive refusionsmodel er målet, at kommu-nerne i højere grad giver sygemeldte borgere en individuelt tilrettelagt ind-sats med fokus på gradvis tilbagevenden, virksomhedsrettede tilbud ellerordinær uddannelse.Hvad angår anden opkvalificering og vejledning, der kan bringe den syge-meldte nærmere arbejdsmarkedet, kan kommunerne fortsat give disse tilbud,hvis den sygemeldtes behov tilsiger, at det er denne indsats, der skal gives.