Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 67 Bilag 3
Offentligt
921742_0001.png
921742_0002.png
921742_0003.png
24. november 2010
Høringssvarvedr.Lovomændringaflovomsygedagpenge(ændringafrefusionssatser).Dansk Socialrådgiverforening (DS) skal takke for tilsendelsen af udkast til forslag til Lov omændring af lov om sygedagpenge. Vi finder samtidig anledning til at gøre indsigelse mod denmeget korte høringsfrist. Vi modtog lovforslaget i høring 18. november og med en frist til 23.november kl. 10 har det givet os fire arbejdsdage til at udarbejde et svar. Så kort en svarfrister efter vores vurdering et demokratisk problem, og hæmmer kraftigt vores mulighed for atlevere et solidt og anvendeligt høringssvar. Vi skal hermed opfordre til, at der af hensyn tillovkvaliteten fremover arbejdes med længere høringsfrister.
GenerelkommentarDS mener grundlæggende, at det kan være hensigtsmæssigt at iværksætte aktive tilbud tilsygemeldte, som har brug for det for at komme på benene igen efter en længere sygeperiode.Et tilbud må dog altid afhænge af en konkret, individuel og faglig vurdering af densygemeldtes behov, og tilbuddets indhold altid skal tilpasses denne konkrete vurdering.
Forslagetsenkeltedele

En ny og effektiv refusionsmodel

Den foreslåede refusionsmodel forekommer hverken ny eller effektiv. Med lovforslaget ændresden kommunale refusion således, at statens refusion til kommunerne falder fra 65 pct. til 50pct. i perioder, hvor den sygemeldte deltager i tilbud og fra 35 pct. til 30 pct. i de perioder,hvor der ikke deltages i aktive tilbud. Forslaget er i sin substans således ikke anderledes endgældende ret, idet der stadig arbejdes med økonomiske incitamenter som redskab til at fåjobcentrene til at igangsætte aktive tilbud. Der er således ingen grund til at tro, at det vilændre på, at sygemeldte, som ikke selv vurderer at de har brug for et tilbud, vil blive visiterettil det, af hensyn til den kommunale økonomi. Nu er det blot lovbestemt, hvilke tilbud det skalvære. Forslaget om refusionssatserne vil i DS’ øjne således sandsynligvis alene udgøre enbesparelse for staten.
1

Ad 2.2. Den foreslåede ordning

DS er enig i, at gradvis tilbagevenden til arbejdet (delvis raskmelding) bør fremmes, hvor deter muligt. Til gengæld er virksomhedsrettede tilbud så som virksomhedspraktik, ansættelsemed løntilskud og ordinær uddannelse ikke relevant for alle de sygemeldte, som har enarbejdsgiver, der venter på dem, hvilket er langt hovedparten. Der mangler således en fagligbegrundelse for, at det er disse tilbud, der udløser høj refusion. Det giver f.eks. ingen meningat visitere en sygemeldt, som ikke kan vende delvist tilbage til sit eget job, til entenvirksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud enten samme sted eller på en andenvirksomhed. DS mener derfor ikke, det er hensigtsmæssigt at udvælge disse tilbud til højrefusion for sygemeldte, med mindre det da er bagtanken, at der generelt skal udbetalesmeget lidt refusion til sygemeldtes aktive tilbud.DS mener som nævnt indledningsvist, at tilbud til sygemeldte skal være fagligt begrundede iforhold til en effekt for en bedring i tilstanden hos den syge, som kan føre til hurtigereraskmelding. Det giver således mere mening at udvide tilbudsviften med tilbud om foreksempel motion, kostvejledning, psykologhjælp og stresshåndtering, frem for at begrænsetilbuddene til at være nogle få og alene virksomhedsrettede. Det bør være den fagligebegrundelse for tilbuddet, som udløser refusionen og ikke tilbuddets karakter uanset om detpasser til den sygemeldtes behov.

De 11 initiativer vedrørende fritagelse fra tilbud

Overordnet ser de 11 initiativer helt fornuftige ud. DS er dog noget bekymret overforestillingen om, at der kan udarbejdes en diagnoseliste, som skal gøre det enkelt at vurdere,om et aktivt tilbud er en god ide. Igen vil vi påpege, at beslutningen om at give et aktivt tilbudaltid skal foretages på baggrund af en individuel socialfaglig - såvel som lægefaglig -vurdering. Det er fortsat desuden DS’ vurdering, at det er urimeligt, at refusionens størrelsefølger af, om der gives et tilbud og ikke af, om den sygemeldtes behov danner afsæt forindsatsen. På denne måde kan man jo sige, at jobcentret/kommunen bøder økonomisk for atforetage relevant opfølgning overfor sygemeldte, som er meget alvorligt syge til trods for, atder tages behørigt hensyn til, hvilken indsats de har brug for – eller måske netop ikke har brugfor. Det er DS’ vurdering at en samlet vurdering af, at den syge ikke kan profitere af et aktivttilbud, også skal udløse høj refusion.Endelig er DS enig i initiativ nr. 11 om, at et forbedret samarbejde med lægerne vil styrkejobcentrenes opfølgning. Det er derfor brandærgerligt, at ministeriet har forbrugt otte ud af de12 mio. fra trepartsaftalen om nedbringelse af sygefraværet, til at købe kurser hos Rambøll ien bestemt samtaleform, i stedet for at bruge midlerne på at bedre sagsbehandlerne
2
samarbejde med læger og virksomheder, således som det var aftalt. Der bør i forbindelse medimplementeringen af de 11 initiativer blive taget skridt til at etablere den kompetenceudviklingi forhold til sagsbehandlernes virksomheds- og lægerettede samarbejde som er aftalt itrepartsforhandlingen vedrørende sygefraværshandlingsplanen.Med venlig hilsenBettina Post, Dansk Socialrådgiverforening
3