L 67 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

24.11.10Til Arbejdsmarkedsstyrelsen[email protected], [email protected]og[email protected]Høringssvar vedr. L71.Daghøjskoleforeningen har følgende bemærkninger til de nævnte lovforslag:Vi er enige i det erklærede formål med lovforslaget, at gøre slut på nyttesløs aktive-ring, ikke mindst når det gælder alvorligt syge og korttids-sygemeldte. Vi mener der-for at en justering af lovgivningen er på sin plads.De foreliggende forslag risikerer imidlertid at skabe nye store problemer og nye for-mer for kassetænkning, idet man ikke bare rammer meningsløse aktiveringsforløb,men samtidig rammer helt nødvendige tilbud til mennesker, der har brug for en indi-viduelt tilpasset indsats for at få fodfæste få arbejdsmarkedet.Vi vil i det følgende koncentrere os om følgende punkter:1. Lovforslaget indfører en incitamentsstruktur, der generelt rammer individuelttilpassede forløb til mennesker, der har brug for særlig støtte for at kunne gen-nemføre nødvendig opkvalificering. Det vil betyde at store grupper af sårbareledige reelt opgives og marginaliseres yderligere.2. Lovforslaget indfører en incitamentsstruktur, der er i modstrid med ambitio-nerne om at flere unge skal gennemføre en uddannelse. Unge ledige uden ud-dannelse risikerer at blive ladt i stikken.3. Lovforslaget indfører en incitamentsstruktur, der rammer skræddersyede til-bud der er af helt afgørende betydning for mennesker med depression, stressog nedslidning. Det vil medføre længere varighed af sygedagpengeforløb ogflere førtidspensionister.4. Den korte tidshorisont for lovforslagets ikrafttræden og de tilhørende bespa-relser er i sig selv et afgørende problem, idet det slår kommunernes planlæg-ning på området i stykker og skaber kaotiske tilstande i beskæftigelsesindsat-sen. Mange velfungerende tilbud med gode effekter vil blive opgivet i kampenfor at få 2011-budgeterne til at hænge sammen.Vi forudser, at disse faktorer allerede i 2011 vil betyde længere varighed af detgennemsnitlige sygedagpengeforløb, hvilket vil begrænse den beregnede offentli-ge besparelse markant. På lidt længere sigt vil det også betyde at flere bliver før-tidspensionister, at færre unge gennemfører en uddannelse og at flere marginalise-res i forhold til arbejdsmarkedet. Det betyder en begrænsning af arbejdskraftud-buddet og udgifter til passiv forsørgelse, der kunne være undgået gennem en flek-sibel indsats. Foruden øget pres på psykiatrien og menneskelige tragedier.Nedenfor uddybes punkterne og i et bilag gives eksempler op virkningsfuldeskræddersyede forløb, der vil være i stor risiko for nedlæggelse, hvis lovforslagetvedtages i den foreliggende form.

1. Lovforslaget indfører en incitamentsstruktur, der generelt rammer indi-viduelt tilpassede forløb til mennesker, der har brug for særlig støtte forat kunne gennemføre nødvendig opkvalificering. Det vil betyde at storegrupper af sårbare ledige reelt opgives og marginaliseres yderligere.Det er i fuldstændig modstrid med den politik, der har været gældende siden”En ny chance til alle” i 2006 og som har sigtet på at få alle med på vognen,så vidt det overhovedet er muligt. Der er ofte tale om mennesker som ikke haren chance for at komme i virksomhedspraktik eller uddannelse uden et indivi-duelt tilpasset vejlednings- og opkvalificeringsforløb, der styrker de fagligeog/eller personlige og sociale kompetencer, ofte af længere varighed.Indsatsen har i vidt omfang været succesfuld og har betydet, at mange menne-sker, der havde opgivet alt håb om en tålelig tilværelse, for første gang er be-gyndt at tro på at de har en plads i samfundet og at der er nogen der tror på, atde har noget at bidrage med. Nu vil de i stort tal blive overladt til sig selv igenmed en oplevelse af, at invitationen til at bidrage til fællesskabet alligevel ikkevar alvorligt ment.Lovforslagets nedprioritering af særligt tilrettelagte vejlednings- og uddannel-sestilbud er begrundet i velfungerende forsikrede lediges oplevelse af, at de erblevet mødt med irrelevante tilbud, men det er de sårbare ledige der kommertil at betale prisen.Daghøjskoleforeningen står uforstående overfor, at flere års fagligt og sam-fundsøkonomisk velbegrundet indsats erstattes af en incitamentsstruktur, derikke bare ruller indsatsen tilbage til tiden før ”En ny chance” men som virkerdirekte modsat, uden at det så meget som berøres i bemærkningerne til lov-forslaget.Kommunerne er stadig forpligtede på et minimumsniveau for aktivering, menpresset for at gøre det billigst muligt er øget. Dermed er der udsigt til flere dis-counttilbud, mens individuelt tilpassede tilbud, der virker, vil blive valgt framange steder.Det hører med til billedet, at der allerede nu er mangel på virksomhedspraktik-og løntilskudsjobpladser. Der er altså også grænser for i hvilket omfang virk-somhederne kan løfte opkvalificeringen af de ledige, både fagligt og volu-menmæssigt.2. Lovforslaget indfører en incitamentsstruktur, der er i modstrid med am-bitionerne om at flere unge skal gennemføre en uddannelse. Unge ledigeuden uddannelse risikerer at blive ladt i stikken.For godt et år siden vedtog folketinget en ændring af beskæftigelsesindsatsen,som betød, at jobcentrenes indsats for unge ledige under 30 år, som ikke haren uddannelse, skulle handle om, hvordan man kan få den enkelte til at gen-nemføre en uddannelse.Det har betydet at kommunernes virkelig har ændret fokus i indsatsen for deunge ledige – i dag satses der målrettet på at opfylde fremtidens behov for ud-

dannet arbejdskraft, frem for kortsigtede satsninger på udsigtsløse ufaglærtejob.For unge, der ikke umiddelbart er i stand til at gennemføre en uddannelseiværksættes der nu særlige tilrettelagte og målrettede indsatser for at gøre demuddannelsesparate – i overensstemmelse med målsætningen om at 95% af alleunge skal gennemføre en uddannelse og i fin forlængelse af ungepakkens sats-ning på særligt tilrettelagte forløb for 15-17 årige, der ikke er uddannelsespa-rate.Denne indsats risikerer nu at blive tabt på gulvet fordi kommunerne ikke harråd til at give de unge ledige over 18 år de skræddersyede tilbud, de har brugfor.Også her står Daghøjskoleforeningen uforstående over for at man ændrer enfagligt velbegrundet og velfungerende politik, som man har indført for kort tidsiden, til det modsatte uden at det berøres i bemærkningerne til lovforslaget.3. Lovforslaget indfører en incitamentsstruktur, der rammer skræddersye-de tilbud, der er af helt afgørende betydning for mennesker med depres-sion, stress og nedslidning. Det vil medføre længere varighed af sygedag-pengeforløb og flere førtidspensionisterDaghøjskoleforeningen mener at det er indlysende rigtigt at justere de ligele-des ganske nye regler om aktivering af sygedagpengemodtagere. Aktiveringenaf mennesker der er sygemeldte i kortere tid af grunde, der er uproblematiskeift. til tilbagevenden til en eksisterende arbejdsplads, er svær at begrunde. Deter også, både menneskeligt og samfundsøkonomisk, det eneste forsvarlige atopgive aktivering af alvorligt syge mennesker.For store grupper af mennesker med f.eks. stress, depression eller fysisk ned-slidning er individuelt tilpassede vejlednings-, afklarings- og opkvalificerings-forløb imidlertid helt nødvendige, hvis de skal have en chance for at vende til-bage til arbejdsmarkedet. Tilbud om virksomhedspraktik er i bedste fald irre-levant for en person med stress og oftest direkte skadeligt.Med lovforslaget er der ikke tale om tilbagevenden til den tidligere situation,hvilket formodentlig ville have begrænsede skadevirkninger, idet mangekommuner også tidligere anvendte særligt tilrettelagte tilbud fordi det gav re-sultater. Problemet er, at der tale om en politik, der er direkte modsat den gæl-dende lovgivning, når kommunerne fremover straffes økonomisk for at anven-de særligt tilrettelagte forløb.For rigtig mange vil det betyde længere sygedagpengeforløb, hvilket hurtigtkan reducere de forventede besparelser markant. Hvis det gennemsnitlige sy-gedagpengeforløb forlænges med en dag koster det i omegnen af 300 mill.kroner i øgede offentlige udgifter.Samtidig vil flere med psykiske lidelser og nedslidningsskader lande på før-tidspension – i direkte modstrid med intentionerne i den bebudede reform af

førtidspensionen. 500 ekstra førtidspensionister giver en øget offentlig udgiftpå 100 mill.Mange daghøjskoler har rigtig gode resultater med at hjælpe disse grupper til-bage til arbejde eller uddannelse - se bilaget. Hvis kommunerne fremoverstraffes økonomisk for at tilbyde den slags forløb frem for at lade stå til, så ef-terlades mange mennesker i en mere eller mindre håbløs situation. Det ermenneskeligt og samfundsøkonomisk uacceptabelt.Der skal være et klart arbejdsmarkeds- og/eller uddannelsesperspektiv i alletilbud, men der skal være plads til at skræddersy tilbud, så de passer til denenkeltes behov.4. Den korte tidshorisont for lovforslagets ikrafttræden og de tilhørende be-sparelser er i sig selv et afgørende problem, idet det slår kommunernesplanlægning på området i stykker og skaber kaotiske tilstande i beskæfti-gelsesindsatsen. Mange velfungerende tilbud med gode effekter vil bliveopgivet i kampen for at få 2011-budgeterne til at hænge sammen.Problemerne er isæt helt akutte i de kommuner, der har en anstrengt økonomiog som nu - en måned før årsskiftet og umiddelbart efter vedtagelsen af bud-gettet for 2010 - skal ud og finde nye besparelser. De har ikke mange mulig-heder for at nå at indrette sig og finde bare nogenlunde fornuftige løsninger.Derfor bliver katastroferne unødvendigt store i 2011 og ud fra de meldinger, vihører fra kommunerne, så er overgangsordningen langt fra tilstrækkelig til atsikre indsatsen på et forsvarligt niveau.SammenfattendeDaghøjskoleforeningen anerkender, at lovforslaget tilsigter at løse nogle proble-mer omkring visse kommuners spekulation i aktivering for aktiveringens skyld.Ved at straffe kommunerne helt generelt for at bruge vejlednings-, afklarings- ogopkvalificeringsforløb, der er skræddersyet til at imødekomme særlige behov, såsmider man imidlertid barnet ud med badevandet.Lovændringen er i vidt omfang er udtryk for en 180 graders vending i forhold tilflere års satsninger på at få unge i uddannelse og at få flere ud af passiv forsørgel-se, psykiske lidelser og sociale problemer. Det fortjener i det mindste et ordentligtforarbejde og en grundigere analyse af konsekvenserne.Daghøjskoleforeningen frygter, at besparelserne allerede i 2011 viser sig at væreen glædeskalkule pga. længere sygemeldinger og flere førtidspensionister. Delangsigtede konsekvenser bliver meget værre – både menneskeligt og samfunds-økonomisk.Vi står gerne til rådighed med uddybning af vore synspunkter.Med venlig hilsenRandi Jensensekretariatsleder

Eksempler på virkningsfulde, skræddersyede forløb i farezonen og kontaktoplysninger: Daghøjskolen i Randers får unge på kontanthjælp i uddannelse. Daghøjskolen har gennem et år arbejdet intensivt med en målgruppe af unge, der har været på kontanthjælp i mere end to år. Foreløbig har de få-·‐et 46 af 160 i gang med ordinær uddannelse og de forventer at komme op omkring 30 % i år. Hertil kommer en del som er kommet videre i andre tilbud eller arbejde. Med de nye refusionsregler bliver det vanskeligt for kommunen at finansiere et sådant, håndholdt tilbud. Kontakt leder Dorthe Ditlev, 86 43 20 00 Kaffé Fair er et skæft tilbud der hjælper skæve mennesker med at finde deres egen vej og komme videre mod uddannelse og arbejde. Kaffé Fair i Aalborg er et særligt tilrettelagt uddannelsesrettet daghøjsko-·‐letilbud for unge voksne, især unge med misbrug og mange med ADHD. Tilbuddet er anerkendt for sine resultater og er en del af kommunens helt nye plan for at få flere unge i uddannelse. Med forliget ligger planen må-·‐ske i ruiner. Kontakt leder af Daghøjskolen Fokus, Bjørn Salling, 98128844 Samarbejdsprojekt mellem AMU og daghøjskole hjælper indvandre-·re med svag skolebaggrund gennem uddannelse til arbejde. Også voksne med et uddannelsesbehov rammes. Et forløb, der blev gen-·‐nemført sidste efterår i samarbejde mellem Roskilde Slagteriskole og Is-·høj Daghøjskole hjalp 21 ledige indvandrere med svag skolebaggrund igennem, så alle fik et fødevarehygiejnebevis og andre kompetencer der efterspørges i madbranchen. Se omtale af forløbet her http://www.dfs.dk/netavisen/undervisningoguddannelse/klartiljobiboernekoekkenet.aspx. Med de nye regler vil et lignende forløb formodentlig ikke kunne finansie-·‐res. Kontakt daghøjskoleleder Györgyi Csato, 20723344 En skræddersyet indsats med motion og vejledning hjælper mod de-·pression. Idrætsdaghøjskolen IDA i Århus arbejder med kombinationer af motion og vejledning som en effektiv vej til at hjælpe mennesker med depression. Se her historien om Heidi som har været ramt af en dyb depression i flere år http://www.dfs.dk/brobygning/heidi.aspx På et halvt år kom hun ud af depressionen, takket være sin deltagelse i et kursus på IDA. Hun har siden taget en HF og er nu i gang med en pæda-·‐goguddannelse. Kontakt leder Lars Lerche, Daghøjskolen IDA, 86165977. Heidi kan kontak-·tes via Daghøjskoleforeningen, 33330666. Skræddersyet indsats mod depression er en efterspurgt mangelvare

Frederiksberg Daghøjskole er en anden daghøjskole, der arbejder med personer med depression og har stor søgning og gode resultater. Kurset hjælper deltagerne til at træde ud af den sociale isolation, som en depres-·‐sionslidelse ofte medfører – og udvikle nye livsstrategier. Magasinet ”Ar-·‐bejdsliv” på DR2 har lavet en udsendelse om vejen fra depression til arbejde via kurset . Skolen blev efterfølgende ki-·‐met ned af mennesker fra hele landet, der ville vide hvor man kan finde sådan et kursus. Kontakt leder Hanna Feddersen 38112100 Andre specialister på området psykiske problemer er CBB i Viborg, der bl.a. arbejder med terapihave og andre metoder til at hjælpe depressive og stressramte videre. Kontakt leder Per Lange 86628650