Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer (DH) til Lov

om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af refusions-

satser), L 67

DH takker for muligheden for at kommentere lovforslaget, men høringsfrister på 5 hverdagegiver ikke handicaporganisationerne mulighed for at bidrage på et tilfredsstillende niveau.DH er enig i, at beskæftigelsespolitikken skal være aktiv og jobrettet. De konkrete tilbud børtage udgangspunkt i en konkret og individuel udredning og faglig vurdering. Derfor er detpositivt, at ”meningsløs aktivering” for sygemeldte borgere skal nedbringes. DH er såledeshelt enig i, at der skal ryddes op i standardkurser og beskæftigelsesprojekter, som kun har tilformål at regulere den kommunale økonomi, og hvor hensynet til borgerens situation ogfremadrettede beskæftigelse er udeladt. Der kan i den grad stilles spørgsmålstegn ved denaktivrettede indsats, når det handler om sygemeldte borgere. Set i lyset heraf er det positivt,at der med de 11 initiativer er lagt op til fritagelse for aktive tilbud for de mest syge.Kommunernes indsats har desværre været styret af jagten på de højeste statslige refusionerfrem for de konkrete, individuelle vurderinger af, hvad der gavner borgeren mest muligt iden konkrete situation.Målet med lovforslaget er at få kommunerne til at ændre adfærd, så kommunerne tilskyndestil at fremme gradvis tilbagevenden til arbejde (delvis raskmelding), virksomhedsrettedetilbud i form af virksomhedspraktik eller ordinær uddannelse. Med de ændrede refusionssat-ser skønnes det, at kommunerne samtidig vil ændre adfærd, så tilbud om øvrig vejledningog opkvalificering vil blive brugt i mindre grad. Samtidig skønnes det, at færre vil få aktivetilbud.Det er helt naturligt, at sygemeldte først og fremmest meldes delvist raske, når de får detbedre. Men langt de fleste sygemeldte må formodes at have en arbejdsplads, hvorfor detvirker meningsløst, hvis det ender med, de skal sendes i virksomhedspraktik eller løn-tilskudsjob på andre arbejdspladser end deres egne.Dertil kommer, at kommunerne nu vil rette indsatsen mod virksomhedspraktik. Men det erikke sikkert, det altid er den bedste indsats. Det afhænger af en konkret og individuel vurde-ring af, hvilken indsats, der vil have en gavnlig effekt for såvel borgeren som borgerens til-knytning til arbejdsmarkedet.

Derudover er det også et spørgsmål om, hvordan kvaliteten i tilbuddet i virksomhedsrettetaktivering sikres. Der vil være rigtig mange personer, hvor den rette aktivering er etspørgsmål om at tilegne sig nye kompetencer. Mennesker, der oplever, at deres arbejdsevnenedsættes, bør i særlig grad have mulighed for at tilegne sig nye kompetencer for derigen-nem at kunne opnå ny varig tilknytning til arbejdsmarkedet.Det er derfor også bekymrende, at der med de ændrede refusionssatser alene er fokus påordinær uddannelse. Nogle borgere med handicap har behov for at tilegne sig nye kompe-tencer i andre uddannelsessammenhænge, end de ordinære uddannelserTilsvarende ønsker DH at gøre opmærksom på, at nogle af de aktiveringstilbud, der i dagbenyttes på fx væresteder e.l., og som drives af de frivillige sociale foreninger, kan værerelevante og nødvendige aktiveringstilbud for fx psykisk sårbare mennesker. Her kan de ikraft af den helhedsorienterede hjælp, der er indbygget i disse tilbud, få mulighed for atkomme videre i deres liv. Meningsløs aktivering skal derfor fortolkes i relation til de enkelteborgere og ikke ud fra generelle betragtninger om, hvad der virker.Hvis dette høringssvar giver anledning til yderligere spørgsmål, kan beskæftigelsespolitiskkonsulent Mette Raun kontaktes på e-mail: [email protected].