Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 (1. samling)
L 66 Bilag 14
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 66
Folketinget 2010-11
Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 9. december 2010
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.
(Gebyr for at indgive ansøgninger og klager på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet)
[af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech)]
1. Ændringsforslag
Integrationsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lov-
forslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 17. november 2010 og var
til 1. behandling den 25. november 2010. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Ud-
lændinge- og Integrationspolitik.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og integrationsministeren sendte den 11. no-
vember 2010 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del – bilag
40. Den 18. og 19. november 2010 sendte integrationsmini-
steren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Endvidere har integrationsministeren sendt en række supple-
rende høringssvar til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Bedsteforældre for Asyl og fra
DRC.
Integrationsministeren har over for udvalget kommenteret
henvendelsen fra DRC.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 7 spørgsmål til integrationsministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget
til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at
lovforslaget er en følge af regeringens og Dansk Folkepartis
aftale om genopretning af dansk økonomi fra maj 2010. DF
lagde i forhandlingerne med regeringen om denne aftale vægt
på, at udlændingeområdet også skal være med til at bidrage til
genopretningen af dansk økonomi.
Med lovforslaget indføres gebyrer for ansøgninger på fa-
miliesammenførings-, studie- og erhvervsområdet. Hvis man
har indgivet en ansøgning på disse områder, skal man indbe-
tale et gebyr, for at ansøgningen kan behandles. Det gælder
dog ikke, hvis det strider mod Danmarks internationale for-
pligtelser eller EU-reglerne. DF understreger, at EU-regler og
internationale konventioner ikke bør forhindre et flertal i Fol-
ketinget i at indføre gebyrer på et bestemt område, hvis dette
vurderes nødvendigt af Folketinget. DF finder det uhensigts-
mæssigt, at Folketinget er underlagt en aftale, der er indgået
mellem det daværende EF og Tyrkiet helt tilbage i 1963, og
som medfører, at visse tyrkiske statsborgere er undtaget fra at
skulle betale gebyrer, når de f.eks. søger om at blive familie-
sammenført. Dog er lovforslaget ifølge DF ubetinget et skridt
i den rigtige retning, og ligesom en række andre lande indfører
Danmark nu efter vedtagelsen af dette lovforslag, at sagsbe-
handlingen af sager på udlændingeområdet betales af de ud-
lændinge, der søger om at komme her til landet.
Et
mindretal
i udvalget (S og SF) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlem-
mer af udvalget er enige i, at der kan være en vis rimelighed
i, at der skal være et gebyr på ansøgninger om familiesam-
menføring og studie- og erhvervsopholdstilladelser. S og SF
kan dog ikke støtte lovforslaget, først og fremmest fordi ge-
byrerne er sat for højt. Disse gebyrer kan blive en betydelig
barriere for at tiltrække attraktive forskere og studerende, spe-
cielt når gebyrerne kommer til at ligge markant højere end i
de andre nordiske lande. Og de høje gebyrer er problematiske,
AX012729