1. Indledning

Integrationsministeriet hørte den 11. november 2010 en række myndigheder og organisatio-ner over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Gebyr for at indgive an-søgninger og klager på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet) med frist forbemærkninger den 15. november 2010.Pr. 15. november 2010 har Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening,Dansk Industri, Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danske Studerendes Fællesråd, DanskeUniversiteter (vedlagt bemærkninger fra Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, DanmarksTekniske Universitet, IT-Universitet, Københavns Universitet, Roskilde Universitet og Syd-dansk Universitet), Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen, 3 F, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FolkehøjskolernesForening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Fredsfonden, Indvandrerråd-givningen, KL, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorga-nisation af kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen i Danmark (LO), RetspolitiskForening, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Rehabilitation and Research Centre forTorture Victims (RCT), Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter, Sammenslutningen afLandbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) og Ægteskab Uden Grænser afgivet bemærk-ninger til lovforslaget.ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Datatilsynet, Foreningen af Statsforvaltningsdirek-tører, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Grønlands Selvstyre, Præ-sidenten for Vestre Landsret og Retslægerådet har ikke bemærkninger til lovforslaget.Følgende hørte myndigheder og organisationer har pr. 15. november 2010 ikke afgivet be-mærkninger til lovforslaget:Administratorforeningen, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty Inter-national, Amnesti Nu, Andelsboligforeningernes fællesrepræsentation, Beskæftigelsesrådet,Boligselskabernes Landsforening, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Børnerådet, Centralor-

ganisationernes Fællesudvalg CFU, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Lejeforeninger,Danmarks Rederiforening, Danner, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp,Dansk Landbrug, Dansk Missionsråd, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening,Dansk Røde Kors Asylkontoret, Dansk Røde Kors Landskontoret, Dansk Socialrådgiverfor-ening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Danske Advokater, Danske Dagblades Forening,Danske Dramatikeres Forbund, Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, Danske Regioner,Den Almindelige Danske Lægeforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Euro-pabevægelse, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Aka-demi, Erhvervsakademi Fyn-Vejle, Erhvervsakademi Midtvest, Erhvervsakademi Nordjylland,Erhvervsakademi Nordøst, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Sydvest, Er-hvervsakademi Sydøst, Erhvervsakademi Århus, Erhvervsakademiet Copenhagen Business,Flygtninge Under Jorden, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsforvalt-ningsjurister, Færøernes Landsstyre, Handel, Transport og Serviceerhvervene, HK, Højsko-lernes Sekretariat, Håndværksrådet, ICORN, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes In-tegrationstjeneste, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kommunale Tjenestemænd og Overens-komstansatte, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Tekniske Skole, Landbrugsraa-det, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Lands-foreningen ”Et barn To forældre”, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke,Niels Brock, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvo-katen, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, SOS mod Racisme, Trykkefrihedssel-skabet, Uddannelsesstyrelsen og UNHCR.I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar med hensyn til forsla-gene i det fremsatte lovforslag og Integrationsministeriets bemærkninger hertil.Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke vedrørerdet fremsatte lovforslag, indgår ikke i notatet. Integrationsministeriet kan for en fuldstændiggennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt tilFolketingets Integrationsudvalg.

2. Generelle bemærkninger

2.1. Indførelse af gebyrer

Dansk Arbejdsgiverforening bemærker, at det er afgørende for dansk erhvervslivs vækstmu-ligheder, at det danske arbejdsmarked tilføres kvalificeret arbejdskraft fra udlandet, herunderfra tredjelande. Dansk Arbejdsgiverforening finder det på den baggrund uhensigtsmæssigt,at ansøgere fra tredjelande pålægges gebyrer og bemærker, at virksomhederne kan blivepålagt omkostninger ved rekruttering af tredjelandsstatsborgere.Danske Studerendes Fællesråd anfører, at det i forvejen er dyrt for udlændinge at bo i Dan-mark, og at gebyret for studerende, der kun læser et semester i Danmark, vil være stort.Danske Studerendes Fællesråd anfører endvidere, at der ikke ses at foreligge et behov forat begrænse antallet af grundløse klager og anfører, at det er en svækkelse af de studeren-des retssikkerhed, når der bliver opstillet barrierer for at klage.

Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination anfører, at hele idéen baggebyrtakster er et udtryk for, at man udsætter borgerne for ”dobbelt straf”.3F anfører ikke at kunne gå ind for indførelse af gebyrer i den størrelsesorden og den priori-tering, der lægges op til i lovforslaget. 3F finder, at loven forskelsbehandler voldsomt ogmedvirker til en indirekte sortering mellem rige og fattige, mellem borgere med tilknytning tilarbejdsmarkedet og borgere uden og mellem kortuddannede og akademikere.Finanssektorens Arbejdsgiverforening finder det beklageligt, hvis der indføres gebyrer i for-hold til ansøgere, der søger om opholdstilladelse efter positivlisten eller beløbsordningen,efter ordningerne for højt kvalificeret arbejdskraft, koncernopholdstilladelser samt trainees.Finanssektorens Arbejdsgiverforening anfører i den forbindelse, at gebyrerne må forventesat blive en ny byrde for virksomhederne og hæmme disse i kampen om at tiltrække kvalifice-ret arbejdskraft.Folkehøjskolernes Forening i Danmark finder det beklageligt, hvis der indføres et gebyr forvisse grupper ved ansøgning om opholdstilladelse i forbindelse med deltagelse i kurser påhøjskoler. Folkehøjskolernes Forening i Danmark anfører i den forbindelse, at personer fra 3.verdenslande, der søger ophold på en dansk højskole, ofte vil være mindrebemidlede.Foreningen af Udlændingeretsadvokater anfører at måtte protestere kraftigt imod de foreslå-ede gebyrer. Foreningen af Udlændingeretsadvokater anfører i den forbindelse, at de fore-slåede gebyrer praktisk talt vil umuliggøre, at en ”normal” familie kan blive familiesammen-ført med en ægtefælle/forældre, der bor her i landet.LO anfører generelt ikke at have indvendinger mod, at Danmark følger hovedtræk og niveaui andre landes gebyrordninger på dette område, således at ressourcestærke personer af-kræves gebyr ved ansøgning og klage vedrørende arbejds-, studie- og opholdstilladelser.Retspolitisk Forening anfører, at de personer, som typisk er svagest funderet, bl.a. økono-misk, bliver ramt relativt hårdere end bedre stillede personer, hvilket ikke forekommer rime-ligt, uanset hvor ressourcekrævende de enkelte typer af opholdstilladelser end måtte værefor den offentlige administration.Rådet for Etniske Minoriteter bemærker, at den økonomiske gevinst, som forslaget om geby-rer lægger op til, intet er at måle i forhold til det signal, det sender til befolkningen og til denomkringliggende verden, som Danmark er en del af. Rådet for Etniske Minoriteter finder, atindførelse af gebyrer for opholdstilladelser hænger dårligt sammen med regeringens politikom, at mangfoldighed skaber vækst. Rådet for Etniske Minoriteter bemærker endvidere, atDanmark i fremtiden vil komme til at mangle arbejdskraft, at indførelse af gebyrer er uhen-sigtsmæssigt i forhold til tiltrækning af studerende, at de studerende i stedet vil søge til andrelande, og at Danmark mister muligheden for at fastholde veluddannede. Rådet for EtniskeMinoriteter anfører desuden, at forslaget vil ramme skævt, idet mindrebemidlede personer vilhave sværere ved at få deres ægtefælle til landet.

SALA anfører at kunne støtte indførelsen af gebyrerne i lyset af, at disse indføres som led igenopretningsplanen. Dog finder SALA, at der med indførelse af gebyrer for ansøgninger omarbejds- og opholdstilladelser etableres en barriere for danske virksomheders adgang tiludenlandsk arbejdskraft, og at indførelsen af gebyrer i negativ retning vil påvirke den uden-landske arbejdskrafts bedømmelse af Danmark som modtagerland.Ægteskab Uden Grænser anfører, at forslaget øger den økonomiske belastning, som derlægges på dansk-udenlandske familier, der gerne vil bo sammen i Danmark uden først athave boet i et andet EU/EØS-land. Ægteskab uden Grænser anfører, at det er kritisabelt, atkærlighed og retten til at udøve sit familieliv i eget hjemland skal gøres til et spørgsmål omøkonomisk formåen.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at det indgår i aftalen af 25. maj 2010mellem regeringen og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi, at der skal ind-føres omkostningsdækkende gebyrer for ansøgninger på familiesammenførings-, studie- ogerhvervsområdet, og at der skal indføres et gebyr på 750 kr. for indgivelse af klager på disseområder.Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at der også i flere andre lande er indført ge-byrer på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet. Der henvises til afsnit 2.2. ilovforslagets almindelige bemærkninger.

2.2. Høringsfristen

Børne- og Kulturchefforeningen bemærker, at høringsfristen er meget kort.Danske Erhvervsskoler – Lederne anfører, at tre arbejdsdage ikke er en rimelig frist for ind-givelse af et høringssvar.Danske Universiteter bemærker, at længden af høringsfristen ikke fuldt ud har gjort det mu-ligt at vurdere ændringernes konsekvenser for universitetssektoren.Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination anfører ikke at kunne bidra-ge med kommentarer på nogen meningsfuld måde henset til høringsfristen.Folkehøjskolernes Forening i Danmark finder længden af høringsfristen beklagelig.Foreningen af Udlændingeretsadvokater har anført, at det er ganske urimeligt, at lovforslagetikke er blevet sendt i høring på et tidligere tidspunkt, og at der er retssikkerhedsmæssigeproblemer i forbindelse med korte høringsfrister.KL anfører, at høringsfristen er uacceptabel, og at høringsfrisen hverken giver mulighed forinddragelse af faglig ekspertise fra medlemmerne af KL eller for en politisk behandling af sa-gen.

Kristelig Fagbevægelse bemærker, at længden af høringsfristen indikerer, at Integrationsmi-nisteriet ikke forventer en reel høring af problemstillingen i lovforslaget.Landsforeningen af Forsvarsadvokater anfører, at det fremgår af lovforslagets bemærknin-ger, at forslaget hviler på en aftale mellem regeringen og Dansk Folkepart fra maj 2010, ogat der således har været rigelig tid for Integrationsministeriet til at forberede lovforslaget.LO bemærker at måtte tage forbehold for efterfølgende politisk behandling af udkastet til lov-forslaget og anfører i den forbindelse, at høringsfristen hverken er rimelig eller acceptabel.Retspolitisk Forening anfører, at længden af høringsfristen indebærer, at mulighederne for atafgive gennemarbejdede og fuldt ud dækkende bemærkninger ikke eksisterer. RetspolitiskForening anfører endvidere, at uanset hvad den reelle baggrund er for den fremgangsmåde,som ikke stemmer overens med erklærede mål eller vejledningerne for god lovgivningsskik,må det konkluderes, at den vigtige del af lovgivningsprocessen, som afhænger af inputtet frainteresseorganisationerne og hele det civile samfund i øvrigt, bliver nødlidende.Professionshøjskolernes Rektorkollegium bemærker, at høringsfristen er kort.RCT anfører, at høringsfristen nærmest gør høringsprocessen illusorisk, idet høringsinstan-serne ikke reelt har mulighed for at analysere og kommentere lovforslagets fulde rækkevid-de. RCT finder, at høringsfristen strider mod almindelig god lovgivningsskik.Ægteskab Uden Grænser bemærker, at høringsfristen er uacceptabel og anfører, at dengivne frist ikke giver ikke de høringsberettigede organisationer tilstrækkelig tid til at udarbej-de seriøse og gennemarbejdede høringssvar.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at høringsfristen blev fastsat således, atmodtagne høringssvar og høringsnotat kunne sendes til Folketinget inden 1. behandlingen aflovforslaget som foreskrevet, men at også høringssvar, der modtages efter høringsfristensudløb, vil blive nøje studeret af Integrationsministeriet og løbende vil blive sendt til Integrati-onsudvalget.Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at ministeriet principielt er enigt i, at hø-ringsfristen har været kort. Høringsfristen beror på lovforslagets sammenhæng med Finans-loven for 2011.

3. Størrelsen af gebyrerne

Børne- og Kulturchefforeningen bemærker, at forslaget indebærer en meget kraftig opstram-ning af gebyrerne – også sammenlignet med en række af de lande, som Danmark normaltsammenligner sig med. Børne- og Kulturchefforeningen anfører endvidere, at provenuet bli-ver stort for den danske stat.Danske Universiteter anfører, at indførelsen af gebyrer i den foreslåede størrelsesorden kanforringe universiteternes muligheder for at tiltrække dygtige udenlandsk studerende og for-Side 5

skere til Danmark. Dansk Universiteter anfører i den forbindelse, at leveomkostningerne vedat bo i Danmark er høje sammenlignet med f.eks. USA og mange europæiske lande, at dan-ske ambassader og repræsentationer allerede i dag opkræver et gebyr i forbindelse medindgivelse af ansøgning om opholdstilladelse, og at de nye ansøgningsgebyrer indebærerrisiko for, at Danmark bliver mindre attraktivt som studie- og arbejdsland. Danske Universite-ter bemærker, at gebyrer i den foreslåede størrelsesorden kan få langsigtede konsekvenserfor Danmark som videnøkonomi. Herudover anfører Danske Universiteter, at de foreslåedegebyrer for forskere og studerende er væsentligt højere end gebyrerne for de samme ansø-gergrupper i andre nordiske lande.3F anfører, at det et uigennemsigtigt, hvordan taksten på gebyrerne er fastsat, og at det eriøjnefaldende, at det er dobbelt så dyrt at ansøge om ophold, hvis det drejer sig om familie-sammenføring eller ophold i medfør af greencardordningen, som det er at ansøge, hvis an-søgeren er tilknyttet en arbejdsplads som nyansat eller som ledig.Fredsfonden anfører, at gebyrerne er uigennemskuelige og stærkt varierende på en måde,der giver fornemmelse af forskelsbehandling af ansøgere.Finanssektorens Arbejdsgiverforening anfører, at hvis indførelse af gebyrer – i forhold til an-søgere, der søger om opholdstilladelse efter positivlisten eller beløbsordningen, efter ordnin-gerne for højt kvalificeret arbejdskraft, koncernopholdstilladelser samt trainees – fastholdes,bør det overvejes, om gebyrerne er prissat for højt.Foreningen af Udlændingeretsadvokater har anført, at de foreslåede gebyrer har en urimeligstørrelse.Ægteskab Uden Grænser bemærker, at lande som f.eks. Storbritannien, hvor gebyret svarertil det, der er planlagt i Danmark, er karakteriseret ved lave skatter og en udstrakt grad afbrugerbetaling, og at gebyrerne i de andre tre nordiske lande, hvor man som i Danmark harhøje skatter og en lav grad af brugerbetaling, er væsentligt lavere end dem, der foreslås ind-ført i Danmark.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at det indgår i aftalen af 25. maj 2010mellem regeringen og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi, at der skal ind-føres omkostningsdækkende gebyrer for ansøgninger på familiesammenførings-, studie- ogerhvervsområdet.Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at afsnit 2.7.1. i de almindelige bemærknin-ger til lovforslaget indeholder en beskrivelse af, hvorledes gebyrerne er fastsat. Det fremgårsåledes af afsnit 2.7.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at gebyrerne efter denforeslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 1, er fastsat således, at der opnås dækning for de lang-sigtede, gennemsnitlige omkostninger for hvert sagsområde i overensstemmelse med ret-ningslinjerne i Budgetvejledning 2010, punkt 2.3.1. Afsnit 2.7.1. indeholder også en opreg-ning af, hvilke udgifter der indregnes i gebyrerne.

4. Undtagelse for gebyrbetaling

Børne- og Kulturchefforeningen bemærker, at vurderingen af, om der er noget, der stridermod Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne, ikke er endelig afklaret.Indvandrerrådgivningen anfører, at fysisk og psykisk voldsramte kvinder, ofre for tvangs-ægteskab og æresrelateret vold og forbrydelser, ofrefor menneskehandel og afviste asylsø-gende bør undtages fra krav om gebyrbetaling.Indvandrerrådgivningen finder endvidere,at der bør fastsættes en nedre indtægtsgrænse, der fritager for betaling af gebyrer.Landsforeningen af Forsvarsadvokater anfører, at det bør reguleres udtrykkeligt i loven, hvil-ke ansøgninger, der skal betales for, og hvilke, der er gebyrfri.LO finder det betænkeligt at kræve gebyr for grupper af ansøgere, såsom mindreårige ogofre for vold, æresrelaterede forbrydelser eller menneskehandel. LO finder det endvidere be-tænkeligt at opkræve gebyr ved ansøgning om asyl eller anden form for beskyttelse.LOKK anfører, at forslaget om gebyrer nærmest vil umuliggøre familiesammenførte voldsud-satte kvinders mulighed for at ansøge om at bevare deres opholdstilladelse ved vold i ægte-skabet, idet kvinderne flygter fra alt i familien på grund af vold fra ægtefællen og typisk ikkehar økonomiske midler. LOKK anfører endvidere, at hvis gebyret fastholdes, bør de udgifter,som den voldsudsatte kvinde har i forbindelse med udlændingesagen, betales af manden,således at betalingen dækkes gennem det beløb, som manden har stillet som sikkerhed iforbindelse med familiesammenføringen.RCT anfører, at lovforslaget vil kunne få vidtrækkende konsekvenser for torturofre og i sidsteinstans vil kunne risikere, at disse fratages muligheden for familiesammenføring. RCT henvi-ser i den forbindelse til, at en betragtelig del af torturofrene er uarbejdsdygtige og dermedikke oppebærer en almindelig lønindkomst, og at langt hovedparten af torturofrene kun harganske begrænsede økonomiske midler, som ikke giver dem mulighed for at betale de an-førte gebyrer. RCT bemærker, at vurderingen af, hvorvidt en ansøgning skal imødekommesuden betaling af gebyr, ifølge bemærkningerne til lovforslaget vil blive foretaget på grundlagaf en screening af sagen – foretaget af Udlændingeservice - uden en egentlig realitetsbe-handling af ansøgningen. RCT finder, at den foreslåede ordning giver anledning til stor be-kymring og anfører i den forbindelse, at udkastet til udlændingelovens § 9 h, stk. 1, er ud-færdiget generelt og upræcist, og at en ansøger ikke ved en læsning heraf vil kunne opnåvished om sin nøjagtige retsstilling og dermed om muligheden for fravigelse af gebyrkravet.RCT anfører endvidere, at den foreslåede screeningsprocedure vil indebære en summariskgennemgang af sagen, som vil indebære risiko for, at Udlændingeservice træffer afgørelsepå et ufuldstændigt eller endog forkert grundlag. RCT finder på den baggrund, at lovtekstenudtrykkeligt bør specificerere, under hvilke omstændigheder en ansøgning skal tillades ind-givet uden betaling af gebyr.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at efter forslaget til udlændingelovens § 9h, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, fraviges kravet om indbetaling af gebyr, hvis Danmarksinternationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige det. Dette gælder både, når der an-Side 7

søges om førstegangstilladelse, når der ansøges om forlængelse af en meddelt opholdstilla-delse, og når der ansøges om tidsubegrænset opholdstilladelse.I afsnit 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger er det bl.a. anført, at Udlændingeser-vice vil foretage en screening af sagen, som indebærer en vurdering af, om sagens oplys-ninger umiddelbart tyder på, at hensynet til familiens enhed skal bevirke, at ansøgningenskal tillades indgivet uden betaling af gebyr. Det kan f.eks. være oplysninger om, at den her-boende ægtefælle har opholdstilladelse som flygtning, og der ikke ud fra de foreliggende op-lysninger er grundlag for at antage, at den herboende ægtefælle kan tage ophold i ægtefæl-lens hjemland. Endvidere kan det være tilfældet, hvis den herboende ægtefælle har et sær-barn i Danmark, som han eller hun har forældremyndighed over eller samværsret med i etvist og regelmæssigt omfang. Endelig kan det f.eks. være tilfældet, hvis ægtefællen i Dan-mark lider af alvorlig sygdom eller har et alvorligt handicap.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 og afsnit 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.For så vidt angår det i høringssvarene anførte om voldsramte familiesammenførte, skal Inte-grationsministeriet bemærke, at efter forslaget til udlændingelovens § 9 h, stk. 1, jf. lovfors-lagets § 1, nr. 1, er det ansøgninger om opholdstilladelse – herunder ansøgninger om for-længelse af opholdstilladelse og ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse – derskal betales gebyr for. I tilfælde, hvor der ikke foreligger en ansøgning om opholdstilladelse,men hvor udlændingemyndighederne iværksætter en sag om inddragelse af opholdstilladel-se – f.eks. i en sag om en ægtefællesammenført, der ikke samlever på fælles bopæl med sinægtefælle – vil der således ikke skulle betales gebyr.Endelig skal ministeriet bemærke, at lovforslaget indeholder forslag om gebyr for indgivelseaf ansøgninger og klager på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet.Lovforslaget indeholder ikke forslag om indførelse af gebyr for indgivelse af ansøgninger omasyl efter udlændingelovens § 7, ansøgninger om opholdstilladelse som udsendelseshindretefter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, og ansøgninger om humanitær opholdstilladelse efterudlændingelovens § 9 b.

5. Betalingsfristen

Foreningen af Udlændingeretsadvokater har anført, at fristen for betaling af gebyr bør æn-dres til, at beløbet skal være afsendt senest dagen efter indgivelsen af ansøgningen.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at det følger af de specielle bemærkninger til denforeslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, at gebyret skal være betalt senestsamtidig med indgivelsen af ansøgningen. Ansøgningen vedlægges dokumentation for ind-betalingen, f.eks. i form af kvittering fra overførsel via netbank eller kvittering fra bank ellerposthus. Det følger endvidere af de specielle bemærkninger, at betalingen anses for rettidig,hvis indbetaling er sket senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen. Dette uanset, atbeløbet eventuelt først senere krediteres på kontoen tilhørende Udlændingeservice eller re-præsentationen. Endelig følger det af de specielle bemærkninger, at i tilfælde, hvor ansøgerSide 8

og en herboende reference hver især skal indgive en del af en ansøgningspakke, anses be-talingen for rettidig, hvis indbetaling er sket senest samtidig med indgivelsen af den sidstedel af ansøgningspakken.

6. Tilbagebetaling

Danske Studerendes Fællesråd har anført, at det er uklart, hvorvidt studerende der får afslagpå at læse i Danmark, får deres penge tilbage.Integrationsministerietskal henvise til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i ud-lændingelovens § 9 h, stk. 1, hvoraf det fremgår, at gebyret skal dække omkostningerne vedmyndighedernes behandling af ansøgningen, og at gebyret derfor ikke tilbagebetales, hvisresultatet af realitetsbehandlingen af ansøgningen om opholdstilladelse bliver, at ansøgnin-gen ikke kan imødekommes.

7. Vejledning

Foreningen af Udlændingeretsadvokater har anført, at de mange forskellige gebyrer, derknytter sig til forskellige typer ansøgninger, vil skabe store administrative problemer, også forUdlændingeservice.KL anfører, at selvom kommunerne ikke direkte tillægges opgaver i forbindelse med indfø-relsen af gebyrer, vil kommunale medarbejdere skulle give vejledning og rådgivning om tilborgerne om gebyrbestemmelserne. KL anfører i den forbindelse, at det er af betydning, atudlændingemyndighederne aktivt bidrager til orientering og vejledning om gebyrbestemmel-serne.Rigspolitiet anfører at lægge til grund, at information (vejledning) om betaling af gebyr vilfremgå af det generelle informationsmateriale, som Integrationsministeri-et/Udlændingeservice udarbejder, således at der ikke tillægges politiet en selvstændig vej-ledningsforpligtigelse herom.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at gebyrstørrelserne er angivet direkte iforslaget til udlændingelovens § 9 h, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at ansøgningsskemaerne vil blive opdateretmed information om gebyrerne, og at Udlændingeservice, når en udlænding meddeles af-slag på en ansøgning om opholdstilladelse, hvor indgivelse af klage er betinget af, at der be-tales klagegebyr, i forbindelse med klagevejledningen tillige skal vejlede om, at indgivelse afklage er betinget af betalt gebyr. Ligeledes vil der på udlændingemyndighedernes hjemme-sidewww.nyidanmark.dkblive vejledt om gebyrerne for indgivelse af ansøgninger og klager.Der henvises til afsnit 2.7.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.Endelig bemærkes det, at myndighederne vil skulle vejlede om gebyrordningen i overens-stemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper.

8. Ikrafttrædelse

Fredsfonden anfører, at det er absurd at iværksætte et gebyrsystem og at lade ansøgereindbetale gebyr for ansøgninger, når ansøgningsgrundlaget er under forandring.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at efter lovforslagets § 2, stk. 1, træder loven ikraft den 1. januar 2011. Efter lovforslagets § 2, stk. 2, finder loven alene anvendelse for an-søgninger, der indgives efter lovens ikrafttræden, klager over afslag på en ansøgning, derindgives efter lovens ikrafttræden, og ansøgninger om genoptagelse, der vedrører en an-søgning, der indgives efter lovens ikrafttræden.Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at det indgår i aftalen ”Nye tider. Nye Krav.”,som regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 7. november 2010, at den kommende reformaf reglerne for ægtefællesammenføring har konsekvenser for gebyropgørelsen og vil inde-bære, at der med virkning fra ikrafttræden af den lov, der udmønter reformen om ægtefælle-sammenføring, sker en justering af gebyret.

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af udlæn-

dingeloven (Gebyr for at indgive ansøgninger og klager på familiesammenførings-,

studie- og erhvervsområdet).