Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 66:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Gebyr for at indgive ansøgninger og klager på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet).

Af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech).

(Fremsættelse 17.11.2010).

Forhandlingen er åbnet, og det er hr. Peter Madsen, der som ordfører får ordet først.

Venstres ordfører, hr. Karsten Lauritzen, har ikke mulighed for at være til stede i dag og selv læse sin tale op, og jeg skal derfor gøre det på hr. Karsten Lauritzens vegne.

Lovforslag nr. L 66, som vi i dag diskuterer, handler om en ændring af udlændingeloven. Lovforslaget er affødt af regeringen og Dansk Folkepartis aftale om genopretningen af dansk økonomi fra den 25. maj 2010.

L 66 har til formål at gennemføre de dele af aftalen, der kræver ændringer i udlændingeloven. Det indgår således i aftalen, at ansøgninger om opholdstilladelser på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet skal betinges af, at udlændingen har betalt et gebyr for behandlingen af ansøgningen. Der indføres derudover også gebyr ved indgivelse af klager. Disse gebyrer er alle omkostningsbestemte og ens for alle.

I Venstre mener vi, at det er på sin plads, at udlændinge betaler, hvad en ansøgning koster i sagsbehandling. Når en landmand f.eks. søger om tilladelser, betaler han også for, hvad det koster at sagsbehandle hans sag. Det er et godt liberalt princip, at man betaler, hvad det koster.

I andre nordiske lande opkræver man også gebyr på udlændingeområdet, og i Holland har man f.eks. siden 1994 opkrævet gebyr for ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelser, og i Finland, Norge, Sverige og Storbritannien arbejder man også med gebyrer.

Den økonomiske situation taget betragtning er vi i Venstre tilfredse med dette lovforslag. Vi lever i en tid, hvor der skal spares, og det skal der også på udlændingeområdet. Derfor mener vi i Venstre, at en indførelse af gebyrer på udlændingeområdet er nødvendig. Venstre støtter op om de ændringer til udlændingeloven, som L 66 medfører.

Tak til hr. Peter Madsen. Der er ikke korte bemærkninger. Så er det fru Maja Panduro som ordfører for Socialdemokratiet.

Med lovforslaget her fortsætter regeringen og Dansk Folkeparti jo deres efterhånden traditionsrige og gennemtestede praksis, nemlig at det er de fattigste og de, som har det sværest i forvejen, der skal betale regningen for en elendig krisehåndtering og for de rundhåndede skattelettelser til de allerrigeste.

I andre dele af den såkaldte genopretningspakke, som det her lovforslag jo også er en del af, har det været de arbejdsløse, børnefamilierne, familier med handicappede og syge børn og folk, som har brug for efteruddannelse, der har stået for skud. Nu er turen så kommet til flygtninge på starthjælp, torturofre, som er uarbejdsdygtige, og voldsramte eller handlede kvinder. Netop de, som i forvejen har det vanskeligst, og som har mindst at gøre godt med, bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt af gebyrerne i det her lovforslag, og derfor kan Socialdemokraterne ikke støtte det, som det er fremlagt her.

Det er Socialdemokraternes holdning til selve lovforslaget, men foruden indholdet er også processen omkring det her lovforslag under al kritik og nødvendig at give en kommentar med på vejen.

Beklageligvis er det lige ved, at man kan sige, at også det er ved at være en tradition for integrationsministeren: at fremsætte lovforslag med så kort en høringsfrist, at det faktisk er rent til grin – så kort en høringsfrist, at hvis ikke det var, fordi vi lever i en elektronisk tidsalder, ja, så ville brevene jo dårligt kunne nå frem og tilbage med posten, inden fristen var udløbet.

Den demokratiske høringsproces, hvor organisationer, myndigheder og parter har mulighed for at kunne bidrage med deres holdninger og deres ekspertise inden et lovforslags vedtagelse, er en for Socialdemokraterne vigtig og helt central pille i vores demokratiske tradition, og det er noget, der bør respekteres og skattes. Når man sender lovforslag i høring om torsdagen med svarfrist om mandagen, er det en kortslutning og en hån mod de demokratiske processer. Socialdemokraterne finder det nærved respektløst over for høringsparterne og i øvrigt også bekymrende i forhold til at sikre lovgivningens kvalitet. Derfor skal vi også opfordre ministeren til at sikre, at der ved fremsættelse af fremtidige lovforslag er en rimelig høringsfrist.

Vi kan som sagt ikke støtte forslaget.

Der er ønske om en kort bemærkning, og det er hr. Martin Henriksen, værsgo.

Tak. Jeg kunne forstå, at Socialdemokraterne var uenige i substansen i lovforslaget. Der vil jeg bare høre, hvorfor Socialdemokraterne ikke mener, at det er rimeligt, når man f.eks. indgiver en ansøgning om familiesammenføring, opholdstilladelse, arbejdstilladelse eller studietilladelse, at man så betaler for det, det koster at behandle sagen. Det er vel meget rimeligt, når der er andre områder i samfundet, der er gebyrbelagte, at udlændingeområdet selvfølgelig også bliver gebyrbelagt. Er det her noget, som man f.eks. vil rulle tilbage, hvis man fik mulighed for det?

Ordføreren.

Vi er ikke nødvendigvis imod nogen som helst former for gebyr på det her område. Vi vil godt være med til at kigge på, at nogle af sagsomkostningerne kan blive betalt af brugerne, ligesom vi gør på alle mulige andre områder i vores forvaltning. Men den måde, som det her er strikket sammen på, hvor det især er de mennesker, der har allermindst i forvejen, f.eks. flygtninge på starthjælp, torturofre osv., der bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt i forhold til f.eks. en fodboldspiller, der skal have familiesammenføring, kan vi ikke være med til.

Derfor vil nogle af de spørgsmål, vi vil stille under udvalgsbehandlingen, også gå på, om man fra ministerens og flertallets side vil være villige til at overveje nogle undtagelsesordninger, som de f.eks. har i nogle af de andre lande, som vi sammenligner os med.

Men generelt synes vi, at priserne er fastsat helt skævt. Vi kan godt forstå, at det er på baggrund af sagsomkostningerne, men nu er det jo ikke altid den enkelte ansøgers skyld, at sagsbehandlingen er kompleks. Det bliver den formentlig også yderligere, når det nye pointsystem skal indføres.

Hr. Martin Henriksen.

Det var godt nok et langt ikkesvar. Nu er der jo nogle undtagelser i lovforslaget, bl.a. på grund af Danmarks internationale forpligtelser, EU-medlemskabet osv. Jeg synes godt, at man kunne diskutere, om man ikke kunne indføre gebyr på flere områder, end der er lagt op til her, men nogle af de undtagelser, som ordføreren efterlyser, er sådan set med i lovforslaget.

Men jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at Socialdemokraterne siger nej. For man siger jo i realiteten nej til, at en del af den internationale finansielle krise, der har ramt Danmark, skal udlændingeområdet også bidrage til at løfte Danmark ud af. Det forstår jeg altså ikke helt. Der er jo mange områder, der er gebyrbelagte for helt almindelige borgere i det her land, og så siger man fra Socialdemokraternes side, at på lige udlændingeområdet må vi ikke indføre et gebyr, som er omkostningsbestemt, altså hvor der tages det for behandlingen af en ansøgning, som det rent faktisk koster at behandle ansøgningen. Hvorfor skal udlændinge set med Socialdemokraternes øjne have nogle særregler? Det forstår jeg egentlig ikke helt.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om Dansk Folkepartis ordfører ikke hørte, hvad jeg sagde, eller om han bare lader, som om han ikke hørte det, for jeg sagde jo sådan set, at vi ikke er imod at kigge på at kunne indføre nogle gebyrer på det her område. Men den måde, det her er skruet sammen på, er vi imod. Og Socialdemokraterne siger nej til, at det som sædvanlig er de fattigste, dem, der har det sværest i forvejen, som skal betale størstedelen af regningen for, at regeringen ikke har kunnet håndtere krisen og har brugt alle pengene på at klatte dem væk på skattelettelser til de rigeste.

Tak til fru Maja Panduro. Så er det hr. Martin Henriksen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Jeg tror sågar, at selv den socialdemokratiske skatteordfører har indrømmet, at den skatteomlægning, der har været, er finansieret, men fred være med det.

Det her lovforslag er en udmøntning af genopretningspakken, som set med Dansk Folkepartis øjne har været nødvendig, fordi vi som politikere skal være med til at genoprette dansk økonomi, og det her er så et bidrag til det.

Derudover synes vi fra Dansk Folkepartis side, at det er helt rimeligt – ligesom de i øvrigt også har det i en lang række andre lande – at man, når man indgiver en ansøgning om at blive familiesammenført eller komme hertil som arbejdstager eller som studerende, så også betaler det, som det koster at behandle ens ansøgning. Det synes vi ikke der er noget urimeligt i, vi synes faktisk, det er ganske rimeligt, at man indfører det her gebyr. Der er jo også gebyrer på en lang række andre områder i det danske samfund, og derfor synes jeg også, det er fornuftigt, at man selvfølgelig også kigger på at indføre det på det her område.

I forhold til Danmarks internationale forpligtelser er der nogle områder, der så er fritaget for gebyrer, og i forhold til vores EU-forpligtelser er der også nogle områder, der er fritaget for gebyrer, og det er jo allerede implementeret i lovforslaget. Der vil vi da godt fra Dansk Folkepartis side sige, at vi selvfølgelig bakker op om det her lovforslag, vi synes ubetinget, det er et skridt i den rigtige retning, men det er jo lidt ærgerligt, at der, når man nu i Folketinget beslutter sig for at indføre et gebyr på nogle områder, så er noget, man er afskåret fra at gøre, bl.a. at indføre gebyrer, når EU-borgere søger om forskellige former for opholdstilladelse, og at indføre gebyrer i forbindelse med nogle former for familiesammenføringssager, fordi der er nogle internationale konventioner, i henhold til hvilke man vurderer at der kan man ikke gøre det.

Vi synes også, det er lidt mærkeligt, at der på grund af en aftale, der er indgået mellem det daværende EF og Tyrkiet helt tilbage i 1963, er nogle tyrkiske statsborgere, der er undtaget fra at skulle betale gebyrer, når de f.eks. søger om at blive familiesammenført. Det forstår vi ikke helt i Dansk Folkeparti, og der så vi meget gerne at man gik lidt længere.

Men det her er ubetinget et skridt i den rigtige retning, og selvfølgelig skal udlændingeområdet også være med til at løfte Danmark og også være med til at sørge for, at der kommer nogle penge i kassen. Og at man betaler det, som det koster at behandle en ansøgning, synes jeg alt andet lige er ganske, ganske rimeligt.

Tak til ordføreren, der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Meta Fuglsang fra Socialistisk Folkeparti.

SF's ordfører, fru Astrid Krag, kan desværre ikke være til stede i dag, og derfor har jeg lovet at læse SF's ordførertale op.

I SF er vi ikke afvisende over for, at der kan være en vis rimelighed i, at der skal være et gebyr på ansøgninger om familiesammenføringer og studie- og erhvervsopholdstilladelser. Vi kan dog ligesom Socialdemokraterne ikke støtte op om forslaget af flere grunde.

Først og fremmest finder vi, at gebyrerne er sat for højt. I sammenligning med de andre nordiske lande bliver det væsentlig dyrere at søge om studie- eller erhvervsophold for borgere uden for EU. Som Danske Universiteter påpeger i høringssvaret, vil disse gebyrer blive en betydelig barriere for at tiltrække attraktive forskere og studerende, og specielt når vi kommer til at ligge markant højere end de andre nordiske lande.

At størrelsen på gebyret skal afspejle den omkostning, som den danske forvaltning har ved at behandle ansøgningen, virker umiddelbart oplagt. Men ærlig talt virker det pudsigt, at lige familiesammenføring er blevet det absolut dyreste at ansøge om. Hvis man så kigger nærmere på gebyrerne, virker det alt andet lige mærkeligt, at en genansøgning efter f.eks. et tidligere afslag, men hvor man nu lever op til kravene, igen koster 6.000 kr.

Ligeledes kan man også undre sig over, at familier med flere børn ikke gives nogen form for rabat. Det virker usandsynligt, at når en ansøgning om familiesammenføring sagsbehandles, kræves der en tilsvarende stor og grundig undersøgelse af, hvorvidt barn nummer to eller tre kan familiesammenføres, som det kræver at undersøge en helt tredje person.

Det er i lovforslaget ikke udspecificeret, hvilke udsatte grupper der skal fritages for gebyret. Vi må bare opfordre til, at det indskrives i lovforslaget, at udsatte grupper som f.eks. kvinder, der har været udsat for menneskehandel, fritages for gebyr.

De høje gebyrer er problematiske, fordi de specielt rammer de i forvejen økonomisk svagt stillede i Danmark. Det er på ingen måde fair, som regeringen ellers plejer at omtale sin udlændingepolitik, at de fattigste i Danmark ikke har råd til at blive familiesammenført med f.eks. deres kæreste, kone eller mand.

Vi vil i SF altså gerne være med til at kigge på et gebyr for ansøgninger, men vi kan ikke støtte et forslag, som indfører gebyrer i den størrelsesorden, som regeringen og Dansk Folkeparti her har foreslået.

Så må jeg også bare påtale, at regeringen tillader sig at se stort på god lovgivningsskik ved at sende forslaget i høring med en frist på 2½ arbejdsdag. Det betyder jo reelt, at de hørte organisationer ikke har mulighed for at give et fyldestgørende høringssvar, hvilket de også alle pointerer.

Forslaget gør en i forvejen kompliceret lovgivning endnu mere kompleks. Derfor er det endnu vigtigere, at der gives en høringsfrist, der giver tid til, at organisationer og myndigheder kan give et reelt og fyldestgørende høringssvar. Det kan godt være, at det er i regeringens og Dansk Folkepartis interesse at omgå disse høringer i forbindelse med et upopulært lovforslag, men det er nu engang en del af dansk lovgivningsskik, at vi spørger.

Tak. Der er en kort bemærkning. Selv om fru Meta Fuglsang ikke er ordfører på området, kan det godt være, at fru Meta Fuglsang alligevel kan svare på hr. Martin Henriksens spørgsmål.

Jeg håber, det er i orden, at jeg stiller et lille spørgsmål. Det er mere, fordi jeg nu forstår, at SF heller ikke vil være med til, at man på det her område er med til at løse problemet med den økonomiske situation i Danmark. Jeg skal bare lige forstå det rigtigt. Dagpengereformen vil man altså rulle tilbage, der vil man ikke være med til at finde nogle af de midler, der kan minimere underskuddet på de offentlige finanser, kunstig befrugtning vil man rulle tilbage, og loft over børnefamilieydelsen vil man også rulle tilbage. Det her område er man så også imod.

Så er spørgsmålet jo bare – når nu man heller ikke fra SF's side mener, at udlændingeområdet skal bidrage til at løfte Danmark ud af den økonomiske situation – hvor man så vil finde pengene ,for man er jo imod alle de steder, hvor vi finder pengene. Hvor vil man finde dem henne?

Ordføreren.

I den økonomiske plan, som er fremlagt af SF, har vi jo tydeligt redegjort for, hvilke ting af de ting, regeringen har gennemført og foreslået, vi synes er o.k., og hvilke ting vi bestemt ikke kan støtte. Vi har også fremsat vores egne forslag til, hvordan man skal spare, og hvordan man skal investere sig ud af det her. Så vi har givet et fyldestgørende samlet svar på, hvordan økonomien i Danmark skal genoprettes på en anden måde end den, regeringen har. Det viser kort sagt det skel, der går mellem rød og blå blok, når det handler om, hvordan vi ordentligt, fair og fornuftigt økonomisk og menneskeligt sørger for, at den danske økonomi kommer på sporet igen. Så det har vi givet holdbare svar på.

For så vidt angår det konkrete forslag, siger vi jo netop, at vi gerne vil diskutere gebyrer, men det her er en helt forkert måde at lægge snittet på, både når det handler om, hvem der rammes hårdest, og det niveau, de her gebyrer ligger på.

Hr. Martin Henriksen.

Det var jo ikke et fyldestgørende svar, for hvis man bemærkede det, var der jo ikke noget i svaret, der sagde, hvor SF konkret skulle finde nogle af de midler, som der er behov for at vi finder for at minimere underskuddet på de offentlige finanser. Derfor synes jeg bare, at SF skylder et klart svar på, hvor de helt konkret vil finde de midler, der er behov for at finde.

Jeg kan forstå, at dagpengereformen vil man rulle tilbage. Det, der er lavet omkring kunstig befrugtning, vil man rulle tilbage. Loftet over børnefamilieydelsen vil man rulle tilbage, og det her område må jeg så også forstå at man vil rulle tilbage. Når man ruller alle de her ting, som er i genopretningspakken, tilbage, så er der jo bare et stort hul, som så skal lukkes på anden vis. Der nytter det jo ikke noget, at man står og siger, at man laver flere offentlige investeringer. Det er jo at bruge flere penge, ikke færre penge. Derfor synes jeg altså, at SF skylder et klart svar på, hvad de egentlig vil, for man kan da ikke bare tro, at man kan overbevise folk ved at sige, at man har fremlagt en plan osv. osv. Jeg har læst mange af de planer, som SF har fremlagt, og det bliver vi jo ikke klogere af.

Ordføreren.

Jeg skal beklage meget, at hr. Martin Henriksen ikke bliver klogere af at læse det forslag, SF kommer med. Jeg fristes til at sige, at det måske ikke altid er SF's forslags skyld, at Martin Henriksen ikke forstår dybden eller relevansen af det, som vi foreslår.

Der er tale om, at vi er uenige om, hvordan økonomien skal reddes, sådan som det er nu. Jeg må henvise til den økonomiske plan, som vi har fremlagt, og som er offentliggjort, men jeg mener, det ligger ud over at svare på spørgsmålet til et konkret lovforslag om gebyrer at gennemgå hele SF's økonomiske plan.

Jeg tager gerne diskussionen på et andet tidspunkt, og jeg står gerne ved det, SF har foreslået, som er en sammenhængende og dækkende økonomisk plan. Jeg tror måske, at hr. Martin Henriksen kunne blive en lille smule klogere af at sætte sig ind i, hvad SF mener. Det kunne endda være, at der var noget til inspiration, så det faktisk blev en mere socialt balanceret økonomisk politik, der kom til at blive ført, i stedet for den meget asociale økonomiske politik, som Dansk Folkeparti tilsyneladende er parat til at lægge stemmer til.

Tak til ordføreren, der er ikke flere spørgsmål. Den næste ordfører er hr. Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil gøre det ganske kort.

Lovforslaget er, som flere ordførere har nævnt, en udmøntning af aftalen mellem Dansk Folkeparti og regeringen om genopretningen af dansk økonomi, og det er noget, der kræver en ændring af udlændingeloven.

Som et økonomisk ansvarligt parti støtter vi selvfølgelig lovforslaget. Det er meget fornuftigt, at der indføres omkostningsdækkende gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet, vel at mærke for ikke-EU-borgere, da EU-borgere jo er omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed. Dette gør vi nu i lighed med flere andre lande, eksempelvis alle de andre nordiske lande.

Til sidst vil jeg sige, at jeg hæfter mig ved, at gebyrbetaling kan fraviges, hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det.

Tak til ordføreren. Så er det fru Marianne Jelved fra Radikale Venstre.

Venstre og Konservatives, altså regeringens, og Dansk Folkepartis genopretningspakke udmøntes delvis ved hjælp af dette lovforslag. Og det drejer sig, som vi har hørt, om at indføre gebyrer ved ansøgninger om opholdstilladelser og familiesammenføringer. Hvad angår opholdstilladelser, drejer det sig med ansøgninger i forbindelse med studieophold og erhvervsophold.

Det er omkostningsbestemte gebyrer, og Det Radikale Venstre er ikke principielt imod omkostningsbestemte gebyrer i visse sammenhænge, men vi synes, man går over stregen her, og det vil jeg gerne begrunde.

Jeg noterer mig, at en ansøgning kun kan indgives, hvis gebyret er betalt, og der kræves gebyr både ved førstegangsansøgninger, ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse og ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse. Altså, hver gang man henvender sig om at få en eller anden myndighedsafgørelse i Udlændingeservice, skal der penge på bordet.

Når man vil klage, betales der 750 kr., men man får dog refunderet noget afhængigt af, hvilket resultat klagen giver.

Gebyrerne ligger imellem 1.600 kr. og 6.100 kr. afhængigt af, hvilken paragraf der søges efter. Det forventes at give tilsammen 140 mio. kr. i 2011, og det koster 8 mio. kr. i administration, altså nyt bureaukrati.

De fleste af de mennesker, der skal betale gebyr, er de fattigste i Danmark på grund af de stærkt reducerede ydelser som f.eks. starthjælpen, og det er jo bl.a. den ydelse, som oppositionen vil afskaffe ved førstkommende mulige lejlighed.

I Det Radikale Venstre noterer vi os, at der er konventioner og EU-regler, der gør, at gebyrer ikke kan opkræves. Vi synes også, det er værd at notere sig, at det altså ikke lige er sådan, at man bare kan gøre det i enhver sammenhæng.

Vi vil også interessere os for regnestykkerne bag de omkostningsbestemte gebyrer.

Når vi er meget negative over for det her lovforslag, er det bl.a., fordi begrundelsen er genopretningspakken, og genopretningspakken er nødvendiggjort af en forfejlet økonomisk politik gennem 00’erne. Der er ikke udvist rettidig omhu, vi behøvede ikke have et underskud i den størrelsesorden, som vi har i dag i Danmark. Hvis ikke vi havde haft skattestoppet – alene det – havde vi heller ikke haft et underskud i den størrelsesorden. Derfor vil vi selvfølgelig ikke være med til at fylde op i en kasse, som er en selvskabt plage af Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti.

Tak til ordføreren. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten.

Forslaget her er jo, som fru Marianne Jelved ganske rigtigt siger, en del af genopretningspakken, hvor man har valgt at sende regningen for de meget, meget store skattelettelser, man har givet siden 2001 – skattelettelser, der primært er gået til dem, der havde rigtig mange penge i forvejen – videre til de arbejdsløse, til uddannelsessystemet og altså også til det her område.

Jeg vil endnu en gang indlede en ordførertale på integrationsministerens område med at kritisere den helt urimeligt korte høringsperiode, som det her forslag har været udsat for. Den varede fra den 11. november til den 15. november, og det vil sige, at høringsparterne med lidt god vilje har haft 5 dage. Og når jeg siger »med lidt god vilje« er det jo, fordi der var en weekend imellem. Det vil sige, at reelt har de relevante organisationer, som man ville høre i forbindelse med det her forslag, haft 3 hverdage til at indgive høringssvar. Jeg påpeger det ikke, fordi det er atypisk for integrationsministeren; jeg påpeger det ikke, fordi det kommer bag på mig, eller fordi det er noget nyt – det er som bekendt ikke. Jeg påpeger det, fordi så elendig forvaltningsskik som sagt ikke bliver bedre af at blive gentaget. Det er helt vildt, hvad man tillader sig fra Integrationsministeriet og integrationsministerens side. Og det er jo så som bekendt den minister, som tidligere har været meget på vagt for at sikre, at høringsfristerne faktisk blev overholdt.

Enhedslisten er imod det her forslag. Det er nogle meget høje gebyrer, som vil betyde, at ansøgere fra de fattigste dele af verden får sværere ved at komme ind i Danmark både i forbindelse med familiesammenføring og i forbindelse med arbejde og studie. Og det hele bliver selvfølgelig endnu værre af, at de her høje gebyrer også gælder for svage grupper af ansøgere som f.eks. mindreårige ofre for vold og ofre for menneskehandel. De grupper bliver som bekendt ikke på forhånd undtaget fra gebyrerne, sådan som det ellers typisk er sket i de lande, der nævnes i forslaget – landene omkring os, som man sammenligner sig med. Man skriver godt nok i forslaget, at der vil være mulighed for at blive undtaget, men der er absolut ingen garantier for, at de her grupper ikke kommer til at skulle betale gebyr.

Som bl.a. organisationen LOKK, Landsorganisation af Kvindekrisecentre, skriver i deres høringssvar, så vil gebyrstigningen nærmest umuliggøre familiesammenførte, voldsramte kvinders mulighed for at ansøge om at bevare opholdstilladelsen ved vold i ægteskabet. 3F har også i deres høringssvar en meget relevant bemærkning, nemlig at det er nogle bemærkelsesværdigt høje gebyrer, der her ligger, sammenlignet med de andre lande, man henviser til i lovforslaget. Men som 3F påpeger, er det jo muligt, at årsagen til, at de danske gebyrer er så høje, er, at man har indført sådan et kæmpe regelbureaukrati på det her område, at det simpelt hen tager så lang tid at komme igennem alle de regler, som ministeren har gennemført, at det bliver så dyrt, som vi kan se i forslaget.

Med hensyn til familiesammenføringer er det i øvrigt værd at bemærke, at det her gebyr kommer oven i den bankgaranti, som VKO nu vil sætte op til 100.000 kr. Og som bl.a. Ægteskab Uden Grænser jo påpeger, er det fuldstændig urimeligt, at retten til et familieliv, retten til at leve i ens eget land med den, man elsker, skal afgøres af, hvor mange penge man har. Omvendt er der nok ikke længere nogen, der kan være i tvivl om, at Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti fører politik for dem, der har rigtig, rigtig mange penge i forvejen.

Afslutningsvis vil jeg lige henvise både til universiteterne, til Danske Studerendes Fællesråd og til Dansk Arbejdsgiverforening, der alle sammen i deres høringssvar skriver, at det her simpelt hen strider imod regeringens evige snak om internationalisering, fordi forslaget her vil gøre det sværere for erhvervslivet at tiltrække dygtige medarbejdere fra udlandet til Danmark, ligesom det vil gøre det sværere for de danske universiteter at tiltrække udenlandske forskere og udenlandske studerende til Danmark.

Enhedslisten er imod forslaget, og jeg ser frem til at få en forklaring fra integrationsministeren på, hvordan det kan være, at man mente, at det her forslag fortjente 3 hverdage i høring, og høre, om integrationsministeren virkelig tror, at der er nogen organisationer, der seriøst kan nå at behandle det her inden for en høringsfrist på 3 dage.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak. Jeg vil høre, hvorfor Enhedslisten f.eks. synes, det er urimeligt, at man betaler for det, det koster at behandle en ansøgning om at komme til Danmark og studere, hvis man kommer herop og tager en uddannelse og så efterfølgende tager tilbage til sit eget land og bruger den uddannelse, som man har taget i Danmark, måske til gavn i sit eget land eller i hvert fald til gavn for sig selv. Hvorfor er det urimeligt? Kan fru Johanne Schmidt-Nielsen ikke se, at det jo dybest set er en meget rimelig måde at gøre det på?

Ordføreren.

Jeg kan forstå på forslaget, at hvis man får et afslag på sin ansøgning om at komme herop og studere, så skal man stadig væk betale. Det kan gå hen og blive et ret stort problem, fordi folk så ikke tør ansøge om at komme til Danmark og studere. Fra regeringens side har man jo faktisk slået på, at man synes, det er vigtigt, at der kommer udenlandske studerende til Danmark og til det danske uddannelsessystem, fordi det ikke kun er godt for de udenlandske studerende, men faktisk er med til at skabe et internationaliseret miljø for alle studerende på de danske uddannelser. Så jeg synes faktisk, det er vigtigt, at vi får studerende fra andre lande til de danske uddannelsesinstitutioner, ikke kun til gavn for de studerende, der kommer hertil, men også for de danske studerendes skyld.

Hr. Martin Henriksen.

Det er jo at male et skræmmebillede at påstå, at der efter det her ikke skulle komme nogen udenlandske studerende til Danmark. Man kunne jo også godt argumentere for, at vilkårene for at komme til Danmark som udenlandsk studerende er så lempelige, at der rent faktisk er nogle, der bruger en studieopholdstilladelse til at komme til Danmark og så ikke bruger tiden på at studere, men f.eks. bruger tiden på at arbejde illegalt i forskellige brancher i Danmark og dermed f.eks. underbyder herboende indvandrere eller danskere, som er uden for arbejdsmarkedet. Det er jo også problem.

Hvis man er seriøs studerende, og man ønsker at komme ind i Danmark og få en uddannelse her – og det synes jeg at der skal være plads til, hvis der er seriøsitet i det – kan jeg simpelt hen ikke se, at det skulle være urimeligt, at man siger til dem, der søger om at komme ind i Danmark: I skal altså lige betale det, det koster at behandle jeres ansøgning.

Igen spørger jeg bare: Kan fru Johanne Schmidt-Nielsen ikke se, at det er meget rimeligt at stille det krav op?

Ordføreren.

Jeg tror, at den grundlæggende forskel på hr. Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti og mig i det her tilfælde er, at jeg faktisk ønsker internationale miljøer i det danske uddannelsessystem. Jeg ønsker faktisk, at vi tiltrækker studerende fra andre lande, fordi jeg mener, at kvaliteten på de danske uddannelsesinstitutioner stiger, ved at vi får input udefra. Og som Danske Studerendes Fællesråd ganske rigtigt skriver i deres høringssvar, så bliver det altså ret risikabelt at skulle begynde at søge om at komme til Danmark og studere, for hvis man får afslag, skal man stadig væk betale. Det er ikke klogt, hvis man mener det, når man taler om internationalisering. Men nu er internationalisering jo heller ikke et ord, Dansk Folkeparti bruger så tit.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance.

Forslaget her, L 66, er en del af regeringens og Dansk Folkepartis genopretningsplan for dansk økonomi, som Liberal Alliance ikke er en del af, og vi har, som jeg har sagt ved utallige lejligheder ved behandlingen af andre lovforslag under genopretningspakken, valgt den holdning, at vi tager stilling fra sag til sag – og derfor også i denne.

Det forslag, der ligger her, pålægger gebyrer i en lang række tilfælde både i forhold til indgivelse af ansøgninger om opholdstilladelse på familiesammenføringsområdet, studieområdet og erhvervsområdet og i forhold til forskellige klager.

Liberal Alliance betragter mest dette forslag som en del af regeringens forsøg på at få de økonomiske ender til at hænge sammen i forhold til genopretningspakken, og vi er bekymrede over de høringssvar, der er kommet, især det, der er kommet fra Dansk Arbejdsgiverforening, som også klager over, at det bliver dyrere for udlændinge at komme til Danmark.

Det er jo ret interessant, at man i den vurdering, der er af de økonomiske konsekvenser af forslaget, siger, at der ikke er nogen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Det er vel principielt korrekt, forstået på den måde, at det er korrekt i den forstand, at der ikke er tale om gebyrer direkte pålagt erhvervslivet, men måske nogle af de folk, som de skal beskæftige, og derfor kan man jo så diskutere, om det alligevel ikke indirekte pålægger erhvervslivet gebyrer, og hvordan det i øvrigt vil virke i forhold til dem, der kommer hertil, på bl.a. studie- og erhvervsområdet.

Liberal Alliance betragter det som et rent skatteforslag, som bare skal give øgede indtægter til staten og derudover ikke har noget formål i sig selv, måske på nær på klageområdet, hvor man selvfølgelig godt kan medgive, at der er et selvstændigt formål, men der er det ikke i forhold til opholdsgebyrerne, og på den baggrund kan vi ikke støtte forslaget.

Det medførte lige et enkelt spørgsmål. Hr. Martin Henriksen.

Jeg kunne ikke lade være, for før havde vi Enhedslisten, der sagde, at der ikke kommer flere internationale studerende til Danmark, når vi indfører det her. Jeg tror, tiden vil vise, at det nok ikke helt holder stik. Nu kan jeg så forstå på hr. Simon Emil Ammitzbøll, at det også kommer til at stå rigtig sløjt til med folk, der kommer hertil for at arbejde, fordi der bliver indført nogle gebyrer for dem, der kommer hertil for at arbejde. Jeg tror, fremtiden vil vise, at det nok heller ikke kommer til helt at holde stik.

Men jeg kunne godt tænke mig at stille et spørgsmål i forhold til en af de jobkortordninger, der er, nemlig greencardordningen. Vi kan jo se, at der er nogle, der kommer ind på greencardordningen, fordi de får opholdstilladelse til at arbejde i Danmark, og der er undersøgelser, der viser, at mange af dem slet ikke er i arbejde, selv om de har fået opholdstilladelse til at arbejde i Danmark, og at nogle af dem bliver beskæftiget med job, som ikke kan kategoriseres som værende højtkvalificerede job.

Der kunne man jo godt forestille sig, at det, at man indfører et gebyr, vil lægge en dæmper på de mere useriøse, der søger om at komme ind i Danmark som arbejdstagere. Vil det ikke være positivt, fordi man så får dem ind, som rent faktisk arbejder og tager de højtkvalificerede job, i stedet for dem, der f.eks. ikke er i arbejde?

Ordføreren.

I forhold til det første vil jeg nu godt lige afvise, at det var det, jeg sagde: at det nu generelt ville blive problematisk at få arbejdskraft til Danmark. Det tror jeg nu heller ikke vil fremgå af referatet, når det måtte komme, men det kan hr. Martin Henriksen og jeg jo diskutere på det tidspunkt. Vi har bare den principielle holdning i Liberal Alliance, at vi er imod at pålægge erhvervslivet nye gebyrer, især hvis man ikke kompenserer dem andre steder. Der er sådan set bare tale om en politisk forskel på, hvor man ønsker at pålægge gebyrer, og det gør vi ikke her.

I forhold til det med greencardet synes jeg, at hvis hr. Martin Henriksen mener, at der er problemer i forhold til, hvordan den ordning fungerer, skal hr. Martin Henriksen og hans parti være velkommen til at tage problematikken op i forligskredsen, hvor det jo er så heldigt, at både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er med.

Hr. Martin Henriksen.

Nu skal vi ikke skændes om referatet – fred være med det. Vi har taget det op i forligskredsen, og det ved hr. Simon Emil Ammitzbøll også godt, og vi tager det også op igen. Men jeg kunne bare godt tænke mig at få en offentlig tilkendegivelse fra Liberal Alliance, om ikke man mener, at der er et problem, når vi ved – det er jo ikke en mening eller holdning, man kan have – at der er nogle, der søger ind via green card-ordningen og som så f.eks. slet ikke er i arbejde.

Er det ikke et problem, at vi i Danmark har nogle ordninger, der gør, at folk kan søge ind som udenlandsk kvalificeret arbejdskraft, og at vi så kan se eksempler på, at nogle af dem, når de kommer ind, så i realiteten slet ikke er i arbejde? Og hvis hr. Simon Emil Ammitzbøll er enig i, at det er et problem, kan han så ikke se, at det kan lægge en dæmper på de useriøse ansøgere, at man indfører et gebyr, og er det ikke ganske fornuftigt?

Ordføreren.

Jeg vil sige det på den måde, at hvis vores forligspartnere har problemer med de aftaler, vi indgår, er vi altid parate til at diskutere de problemer, vores forligspartnere måtte mene at der var.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at vi sådan set mener, at Danmark har nogle problemer med de strukturer, der er med hensyn til at tiltrække nok velkvalificeret arbejdskraft fra andre lande til Danmark. Det er nok ikke et problem, vi løser eller forhindrer med lige præcis det lovforslag, der ligger her; det handler om den generelle skattestruktur i Danmark, det handler om, at man ikke skal åbne de offentlige velfærdskasser for meget for folk, der kommer til landet, men stille nogle ret bastante krav til, at de skal sørge for at have en privat sundhedsforsikring, og at det skal sikres, at de ikke kan få adgang til sociale ydelser. Det er nogle diskussioner, som vi er meget villige til at tage, og som jeg jo egentlig også kunne forestille mig at Dansk Folkeparti ikke ville være helt afvisende over for.

Tak til ordføreren. Så er det integrationsministeren.

Jeg skal takke mange gange for debatten, som jo er gået helt fint uden min hjælp. Jeg skal sige til dem, der har kritiseret høringsfristen – og det har jeg jo også sagt i dagspressen – at jeg meget gerne ser meget længere høringsfrister. Jeg forsøger at gøre, hvad jeg kan, men det kan ikke lade sig gøre og slet ikke op til finansloven. Hvad indholdet angår, skal jeg dog gøre opmærksom på, at jeg har været i samråd om sagen allerede i foråret, så den var ikke ukendt. Men det ændrer ikke ved, at jeg fortsat finder, at det er nødvendigt med længere høringsfrister, og gør alt, hvad der er muligt, for at tilpasse mine teorier til det virkelige liv. Men det lykkes altså ikke altid.

Jeg takker for tilslutningen fra de partier, der har tilsluttet sig, og dem, der er i tvivl, kan vi jo forsøge at overbevise. Der var nogle betragtninger om, at det er de fattige, som det går ud over. Jeg synes, det er lidt nedladende. Altså, mener man, at indvandrere i Danmark, der skal familiesammenføres, er de fattige? Så har man ikke fulgt ret meget med i, hvordan det foregår i Danmark. De sidste tal, jeg fik i går, viser, at efterkommeres døtre er flittigere på læreanstalterne og uddannelsesstederne end danskerne. Vi danskere skal faktisk til at passe på, vi er udsat for en hård og glædelig konkurrence fra mange af vore indvandrere, som i den grad er mønsterbrydere og gerne vil have sig frabedt at blive kaldt fattige. Så den forstår jeg ikke.

Som det også har været anført, er det jo sådan, at det gælder denne lovgivning som alle mulige andre lovgivninger, at den naturligvis respekterer konventionerne; det er der gjort rede for. Der er også gjort rede for, at det er en omkostningsbestemt ydelse. Det kan man selvfølgelig være imod; man kan have den opfattelse, at administrationen i forbindelse med alle offentlige ydelser, som man selv kommer og beder om, skal være finansieret af andre borgere i landet. Vi har altså den opfattelse, at det er helt rimeligt at pålægge gebyrer, hvilket jeg også anførte under samrådet i foråret finder sted i masser af andre lande. Så deri er egentlig ikke noget nyt.

Men de spørgsmål, der i øvrigt er rejst, kan man selvfølgelig rejse igennem udvalget, så vil vi svare mere detaljeret på dem.

Tak til integrationsministeren. Der er ingen spørgsmål.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Inden vi går i gang med næste sag på dagsordenen, har formanden lige brug for 1 minuts pause; det håber jeg at der er forståelse for.