Uddannelsesudvalget 2010-11 (1. samling)
L 64 Bilag 4
Offentligt
Notat med Produktionsskoleforeningens synspunkter på beggeændringer (optagelseskriterierne/målgruppen og skoleydelsen)Produktionsskolerne løser en vigtig samfundsmæssig opgave og bidrager til måletat få 95 pct. af de unge til at gennemføre en ungdomsuddannelseMen det aktuelle lovforslag om ændring af optagelseskriterierne og skoleydelsen underminererproduktionsskolernes muligheder for at løse denne opgave
GenereltStillet over for det aktuelle lovforslag ønsker vi overordnet at præcisere, at produktionsskolernefaktisk forsøger at løse en samfundsmæssig opgave ved i perioder med forskellige konjunkturersom en harmonika at udvide eller indskrænke deres optag for dermed at tilpasse sig det stigendeeller vigende behov, alt efter den aktuelle beskæftigelsessituation. Det er derfor helt forståeligt atskoleformen i perioder med lavkonjunktur øger elevtallet.Der er problemer med at fastholde de unge i en ungdomsuddannelse, hvad enten det er enerhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Mange af disse unge passer ikke umiddelbartind i de traditionelle ungdomsuddannelser. For dem kan produktionsskolerne som en anden mådeat lære på være virkningsfuld. Det handler om det praktiske udgangspunkt i værkstedsarbejdet;det handler om individuelt tilrettelagte forløb; det handler om nærhed i dagligdagen; det handlerom skoleydelse (noget for noget).Ændrede optagelseskriterierDet er en uhensigtsmæssig stigmatisering af produktionsskolernes målgruppe, at de unge, der harafbrudt en ungdomsuddannelse, med det nye lovforslag udelukkende kan komme påproduktionsskole, hvis UU har vurderet, at de ikke har forudsætningerne for at påbegynde enungdomsuddannelse igen.Hvis man som foreslået vil til at forlange dokumentation for ’særlige problemer’, risikerer man atmarginalisere og stigmatisere en gruppe unge, der i forvejen er i en sårbar periode i deres liv. Hvisdet samtidig fører til, at man reserverer produktionsskolerne for de ’allersvageste’ eller de, der påforhånd er blevet identificeret som ’særlige problembørn’, gør man produktionsskolerne til en’minusuddannelse´ og underminerer et vigtigt pædagogisk princip, nemlig at forskellige slags ungemed forskellige ressourcer i sig selv udgør et stærkt læringsmiljø.De unge, der har afbrudt en ungdomsuddannelse, kan opleve ventetid på optagelse til en nyuddannelse, og de kan også mangle en endelig afklaring på, hvilken uddannelse de ønsker i stedetfor den afbrudte. I forhold til disse udfordringer har produktionsskolen hidtil fungeret som etafklarende og kompetenceopbyggende forløb, men med nærværende forslag erproduktionsskolernes muligheder i så henseende fjernet.
Denne ændring er meget betænkelig og kan få uoverskuelige konsekvenser for de unge, der ikkeproblemfrit kan skifte uddannelse. Alternativet kan for de unge være en pause på aktivering ogkontanthjælp, som det kan være vanskeligt at komme væk fra igen. Med produktionsskolerne somfortsat mulighed for disse unge har samfundet en chance for at fastholde de unge iuddannelsessektoren og sætte dem i stand til at foretage et fornuftigt og velunderbygget valg afny uddannelse.Produktionsskolerne er et dårligt sted at spare, fordi det netop er et af de sidste steder, der kantilbyde et reelt alternativ til unge, der ikke går den lige vej igennem uddannelsessystemet.Ændringer i skoleydelsenProduktionsskolerne betragter værkstedet på en produktionsskole som en arbejdsplads.Når man nedsætter skoleydelsen for en gruppe af produktionsskolernes deltagere til et nærmerebestemt SU-niveau, så tager man ikke hensyn til, at produktionsskolernes særlige pædagogik oglæringsmiljø bygger på produktion og praktisk arbejde – altså et arbejdsmarkedslignendeværkstedsmiljø, hvor det forudsættes at den unge deltager aktivt i værkstedsarbejdet ogtilsvarende får en løn herfor.Når man ønsker at harmonisere skoleydelsen med Statens Uddannelsesstøtte, overser man detforhold, at unge på produktionsskolen modtager skoleydelsen under betingelser, der på mangemåder adskiller sig fra andre uddannelser.Skoleydelsen betragtes som en lønlignende ydelse, og den ydes kun for den tid, den unge faktisker til stede (i modsætning til SU). Ved at gradbøje elevernes løn, selvom de laver det samme,ødelægger man et vigtigt pædagogisk princip, der er med til at motivere den unge til et fremtidigtaktivt arbejdsliv, og man risikerer at skubbe nogle af dem ud af uddannelsesforløbet og over til etliv på kontanthjælp/overførselsindkomst, hvilket umiddelbart kan komme til at fremstå som mereattraktivt for den unge.Det er også sandsynligt, at mange produktionsskoledeltageres familier vil være afhængige af, atden unge, der nu er over 18 år, bidrager substantielt til husholdningen, når de bor hjemme. Det vilvære meget sværere, hvis ydelsen reduceres så drastisk.Der er tale om en drastisk reduktion i ydelsen (reduceres med næsten halvdelen 46% til 3.453 kr.mdl.). Det er en nedskæring på 34.500 kr. om året. Hvor har man tidligere set en tilsvarenderelativt kolossal nedskæring?
