L 64 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 3: Henvendelse af 29/11-10 fra Produktionsskoleforeningen

SPØRGSMÅLDen besparelse, regeringen regner med - netto ca. 100 mio.kr. - svarer til enforventning om, at omkring 2.000 unge ikke længere opfylder betingelserne for at bliveoptaget på en produktionsskole.Ministerens begrundelse er, at det normalt ikke er nødvendigt for unge, der skiftermellem to ungdomsuddannelser, i den mellemliggende periode at gå på enproduktionsskole for at få styrket deres uddannelsesparathed.Men vil det ikke være sandsynligt, at en stor del af de 2000 unge med afbrudtuddannelse kan vise sig at være uden forudsætninger for umiddelbart igen at starte påen ungdomsuddannelse?Det kan f.eks. være pludseligt opståede eller kendte personlige eller socialeproblemer, der i en periode gør dem uegnede til den valgte uddannelse, eller detkan være uforudsete krav på ungdomsuddannelsen, som de ikke er i stand til athonorere og meget andet.I sådanne tilfælde opfylder de jo de øvrige målgruppebetingelser og kan altsåalligevel kan optages på en produktionsskole. Og derved reduceres denforventede besparelse.Ministerens begrundelse er, at det normalt ikke er nødvendigt for unge, derskifter mellem to ungdomsuddannelser, i den mellemliggende periode at gå på enproduktionsskole for at få styrket deres uddannelsesparathed.Vil det ikke også være sandsynligt, at en stor del af de unge, der fremover vil falde udenfor målgruppen, vil søge over i et kommunalt aktiveringsprojekt for at fåkontanthjælp?Hvordan vil dette styrke de unges uddannelsesparathed?Har man kalkuleret med denne potentielle merudgift for kommunerne?PSF - Notat vedr. indskrænkning af produktionsskolernes målgruppeSide 1

Hvis det - med ministerens ord - normalt ikke er nødvendigt for unge, der skiftermellem to ungdomsuddannelser, i den mellemliggende periode at gå på enproduktionsskole for at få styrket deres uddannelsesparathed, så er det for enstor gruppe af de unge vigtigt at sikre deres forsørgelse i sådannemellemliggende perioder.Og hvis de ikke kan få et job, vil de være henvist til at søge hjælp og dermedaktivering i kommunen.Hvilke nærmere undersøgelser bygger størrelsen af denne forventede besparelse på?Besparelsens omfang synes ikke at være understøttet af nærmere undersøgelser,hvorfor man kan frygte, at størrelsen af besparelsen vil være urealistisk.

Lovforslagets bemærkninger om ændringer i optagelseskriterierne.Generelt om ændringsforslaget.I dag tilbydes unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og somikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse, eller har afbrudten ungdomsuddannelse, undervisningsforløb på en produktionsskole, jf. § 1, stk. 1, iproduktionsskoleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 5. juli 2010 om produktionsskoler.Med lovforslaget ændres kriterierne for tilbud om optagelse på en produktionsskole således,at en afbrudt ungdomsuddannelse ikke længere i sig selv skal danne grundlag for tilbud omoptagelse. Dette skyldes, at det normalt ikke er nødvendigt for unge, der skifter mellem toungdomsuddannelser, i den mellemliggende periode at gå på en produktionsskole for at fåstyrket deres uddannelsesparathed. […]De unge, der har afbrudt en ungdomsuddannelse, men som af kommunalbestyrelsen gennemUngdommens Uddannelsesvejledning er vurderet til at have forudsætninger for igen atpåbegynde en sådan, vil med lovforslaget ikke længere være omfattet af målgruppen forproduktionsskoler. Unge, der af kommunalbestyrelsen gennem UngdommensUddannelsesvejledning vurderes til at have forudsætninger for at påbegynde en andenungdomsuddannelse, jf. lovens § 1, stk. 6, vil eventuelt i samarbejde med UngdommensPSF - Notat vedr. indskrænkning af produktionsskolernes målgruppeSide 2

Uddannelsesvejledning skulle finde mere relevante uddannelsesmuligheder end optagelse påen produktionsskole.Lovforslaget ændrer ikke på, at unge, der har afbrudt en ungdomsuddannelse, og som afkommunalbestyrelsen gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderes til ikke at haveforudsætninger for igen at påbegynde en sådan, fortsat vil være omfattet af målgruppen forproduktionsskoler.Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerForslaget om ændring af kriterier for optagelse på produktionsskole forventes at medføre etfald i aktiviteten på omkring 15 pct., hvilket svarer til en forventet samlet statslig nettomindreudgift på ca. 101 mio. kr. i 2011, 103 mio. kr. i 2012, 90 mio. kr. i 2013 og 88 mio. kr. i2014, heri medregnet den statslige mindreindtægt mht. kommunale bidrag for de pågældendeelever på 37 mio. kr. i 2012 og 50 mio. kr. i 2013 og 2014.

Antallet af unge, der forventes at blive omfattet afmålgruppeindskrænkningenI finanslovsforslag 2011 opererer man med et optag på 6.930 årselever. Såfremt det er detteantal, der forventes reduceret med omkring 15 %, svarer dette til 1.040 årselever.Med en beregnet gennemsnitspris på ca. 130.000 kr. pr. årselev og en samlet besparelse på138 mio. kr. (inkl. kommunal mindreudgift til kommunale bidrag på 37 mio. kr., der dog førstgøres op i forhold til kommunerne i 2012) bliver antallet af årselever nogenlunde det samme(ca. 1.060 årselever).Med en gennemsnitlig opholdstid på produktionsskolerne på omkring 5 måneder, betyderdet, at der i 2011 vil være omkring 2.000 unge, der ikke skal kunne optages på enproduktionsskole i 2011.

Aktuelle fakta om unge med afbrudte ungdomsuddannelser påproduktionsskolerneI forbindelse med offentliggørelse af genopretningsplanen foretogProduktionsskoleforeningen et rundspørge til samtlige produktionsskoler for at få et aktueltindtryk af, hvor mange unge på produktionsskolerne, der var indskrevet med en afbrudtungdomsuddannelse i bagagen. Det viste sig være mere end halvdelen af de unge (53,7 %)1.1