Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 2. behandling af lovforslag nr. L 64:

Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler. (Ændring af optagelseskriterier og skoleydelse).

Af undervisningsministeren (Tina Nedergaard).

(Fremsættelse 17.11.2010. 1. behandling 26.11.2010. Betænkning 07.12.2010).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Den her sag er en, vi har været meget optaget af i Uddannelsesudvalget, fordi det drejer sig om de svageste elever i vores samfund og i vores system. Rigtig mange af dem har forsøgt at gå den direkte vej og få en uddannelse, og det er vi jo alle sammen enige om er godt. Derfor er det lidt uforståeligt, at man med sådan et lovforslag som det her vælger at ramme en bestemt gruppe, der har det svært nok i forvejen. Så vi vil gerne bede om, at vi får sagen tilbage i Uddannelsesudvalget. Jeg har begæret et samråd, og jeg forstår også, at ministeren gerne vil komme og diskutere det med os i udvalget. Så det er fint.

Men jeg vil gerne have lov til at sige, at en af tingene drejer sig om skoleydelsen. Allerede tilbage i 2002 satte den nuværende regering sig sammen med kredsen af partier på arbejdsmarkedsområdet, da hr. Claus Hjort Frederiksen var beskæftigelsesminister, og en af de ting, som man ville, var jo, at skoleydelsen skulle sættes ned til SU-niveau. Det snakkede vi frem og tilbage om, og vi blev enige om, at det ville vi ikke gøre. En

Det er jo indlysende, hvorfor vi ikke kan sammenligne skoleydelsen med SU. For det første er det rent og skært lønarbejde. Hvis man ikke møder op og passer sit arbejde på produktionsskolen, ja, så bliver man trukket i løn. En anden grund til, at vi ikke kan sammenligne det med SU, er, at når man er på SU, får man stort set lige meget, ligegyldigt om man passer sine studier eller ej, om man sidder derhjemme eller er på universitetet, eller hvor man er henne, men på produktionsskolen er det anderledes. Når man er på SU, kan man også få lån, og man kan arbejde ved siden af. Det kan man ikke, når man er på produktionsskole.

Ud over det eklatante aftalebrud, som er sket i forbindelse med »Flere i arbejde«, som vi også diskuterede i juni måned, inden Folketinget gik på sommerferie, så er det helt uforståeligt, at man sætter sig sammen og laver en aftale med regeringen. Alle kan jo se, hvad det var, vi diskuterede i forbindelse med »Flere i arbejde«. Der diskuterede og handlede vi af, at skoleydelsen skulle være på det niveau, den var. Det her er jo en markant forringelse. Man sætter skoleydelsen til de svageste elever i vores samfund ned med næsten 50 pct. Vi ønsker jo, at de elever, der ikke kan gå den direkte vej, bliver samlet op, bl.a. på produktionsskolen, og kan komme videre med en eller anden form for uddannelse der eller i systemet. Derfor synes vi simpelt hen, det er forkert at straffe de elever på den måde.

Vi har haft et hav af produktionsskoler og Produktionsskoleforeningen inde at sige, at det her sagtens kan løses. Der er faktisk overskud inden for området, hvis man ville og der både var vilje og vej. De har faktisk anvist, hvordan det kunne lade sig gøre ved hjælp af globaliseringsmidlerne. Man behøver ikke at skære ned på det her område. Det, der er problemet her, er, om produktionsskolerne med den måde, man laver det her lovforslag på, er i stand til at løse den opgave, som vi er enige om skal løses.

Jeg ved ikke, om ministeren vil sige noget i dag, men ellers vil vi gerne have sagen tilbage i udvalget og så få det her samråd på tirsdag.

Undervisningsministeren.

Det er fuldstændig korrekt, hvad Hr. Bjarne Laustsen henviser til, nemlig at vi før sommerferien havde en drøftelse i samråd, hvor også beskæftigelsesministeren var til stede. Her drøftede vi, om der var elementer i genopretningspakken, der ville gøre, at vi kunne komme overens i forbindelse med ungepakken og andre aftaler. Der skal jeg gøre gældende, at produktionsskoleaftalen er en aftale, som regeringen har med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre fra for år tilbage. Af den aftale fremgår det, at ydelsen fastsættes på de årlige finanslove, og derfor har vi selvfølgelig ikke brudt nogen aftale, når vi sænker skoleydelsen.

Så kan man være enig eller uenig i indgrebet, men grunden til, at vi har valgt at gøre det, er, at vi finder, at vi med den store produktivitetsstigning, der er i produktionsskolerne, også gerne vil tilvejebringe ressourcer til, at der kan være så mange elever, som der er, eller som vi forventer der vil være i fremtiden, i produktionsskolerne, men hvor ydelsen så reduceres.

Jeg vil også gerne sige, at vi ikke har harmoniseret fuldt og helt med SU-området, for havde vi gjort det, ville der ikke have været SU til dem under 18 år.

Det ville være formålstjenligt, hvis den højrøstede samtale foregik et andet sted.

Det var ellers en god samtale. Jeg går tilbage til starten, det er jeg simpelt hen nødt til. I forhold til SU'en har vi ikke harmoniseret fuldt og helt, for det ville jo have betydet, at man, når man var under 18 år, slet ikke skulle modtage skoleydelse. Vi har alligevel fastholdt det, fordi vi også tillægger det betydning, som hr. Bjarne Laustsen gør det. I regeringen tillægger vi det også betydning, at eleverne får en ydelse for at møde på det, de opfatter som arbejde, for selv om det er uddannelse, er det også en form for arbejde. Vi tillægger det også stor betydning, at skolen har det pædagogiske værktøj.

Jeg vil gerne understrege, at vi fra regeringens side sætter stor pris på det arbejde, produktionsskolerne yder. Jeg har mødt masser af dejlige unge mennesker, som har fået et enormt stort udbytte af produktionsskolerne, og derfor har jeg så forsøgt at imødekomme det. Når nu ikke danmarksøkonomien eller verdensøkonomien er til, at vi bare kan strø mere økonomi ud over det hele, har jeg tilkendegivet, at jeg meget gerne vil indgå i drøftelser med Produktionsskoleforeningen om at lave et egentligt uddannelsesbevis, sådan at den elev, der har gået på produktionsskole, ikke bare skal føle, at vedkommende har haft et ophold et eller andet sted, men at det får en formel anerkendelse. Det arbejde har jeg faktisk allerede startet.

Jeg vil også gerne understrege, at Produktionsskoleforeningen er inviteret til at deltage og indgå i det arbejde, som skal foregå omkring det, vi har lavet i fempartikredsen, nemlig uddannelsesparathed, simpelt hen fordi vi tillægger Produktionsskoleforeningen stor betydning i forhold til at nå 95-procents-målsætningen. Men jeg ser bestemt også meget frem til samrådet, som, så vidt jeg husker, foregår på tirsdag.

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Jeg kan bekræfte, at jeg har deltaget i adskillige møder med undervisningsministeren, bl.a. på Frederikshavn Produktionsskole. Jeg har aldrig hørt, at det var et ønske, heller ikke, fordi vi jo havde handlet det af i 2002, at man gik ud og sagde til eleverne og til produktionsskolerne, at nu var det vigtigste her i verden at få ydelsen sat ned til SU-niveau. Det har jeg aldrig hørt. Det har man så gjort nu her. Jeg stiller bare spørgsmål ved, om det er klogt.

Jeg står jo ikke alene med den opfattelse. Fru Marianne Jelved og jeg skrev til både undervisnings- og beskæftigelsesministeren og gjorde rede for det og havde alle de papirer, som hele forligskredsen bag ved »Flere i arbejde« havde, og der fremgår det klart og tydeligt, at beskæftigelsesministeren dengang ønskede nøjagtig det, som den nuværende undervisningsminister ønsker, nemlig at sætte ydelsen ned. Men hele forligskredsen blev enige om, at det ikke var klogt, for der var her tale om en særlig gruppe, der ikke kunne arbejde ved siden af, ikke kunne modtage lån. Tværtimod er det forhold, der ligner dem, vi kender fra lønarbejde, og hvis de ikke møder op, bliver de simpelt hen trukket i løn. Det er klogt, det er godt. Det er også derfor, at vi ikke kan forstå, at det bliver straffet – så forligsbrud er det i hvert fald.

Undervisningsministeren.

Vi har faktisk været meget omhyggelige, for aftalen var så omfattende, både den, der blev indgået med beskæftigelsesministeren, og som beskæftigelsesministeren selvfølgelig selv har redegjort for i samrådet, og også de aftaler, der ligger på Undervisningsministeriets område. Vi har faktisk gjort os umage, og vi finder på ingen måde, at vi har brudt nogle indgåede aftaler. Det er ikke regeringens politik, at når man indgår aftaler, bryder man dem. Derfor har vi været meget omhyggelige.

Jeg må derfor også sige det på den måde, at det virker, som om det afhænger af de øjne, der ser det, men det har i hvert fald ikke på nogen måde været intentionen, det fremgik altså meget klart af aftalen, og det fremgik også af det lovforslag, som den daværende undervisningsminister aftalte med Venstre, Konservative, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, at det skulle fastsættes ved de årlige finanslove. Det grundlag er ikke ændret ved senere aftaler indgået i Undervisningsministeriet.

Hr. Bjarne Laustsen.

Men uanset hvad har vi jo før hørt, at regeringen siger, at man skal kunne stole på regeringen: Det, vi siger før et valg, mener vi også efter et valg. Man har sagt: Vi rører heller ikke dagpengeperioden, hverken størrelsen eller længden. Det har man så gjort alligevel.

Det her er nøjagtig det samme, og derfor vil jeg bare høre, om ikke undervisningsministeren kan bekræfte, at de papirer, som fru Marianne Jelved og jeg sendte over til ministeren forud for samrådet i juni måned, klart tilkendegav, at regeringen på daværende tidspunkt ville nedsætte ydelsen fra det, den var, til SU-niveau, og at alle de notater, der var i kredsen bag »Flere i arbejde«, klart og tydeligt tilkendegav, at de blev enige om noget andet. Når vi derfor har haft det oppe til drøftelse og har handlet det af, kan man jo ikke bagefter komme og rejse en sag og sige, at så skal ydelsen i øvrigt sættes ned alligevel. Vi blev jo netop enige om ikke at røre den. Så hvis ministeren kan bekræfte det og huske de papirer, var det sådan, det var, og derfor er det intet mindre end et forligsbrud. Ud over det er det heller ikke klogt at gøre det.

Ministeren.

Både beskæftigelsesministeren og jeg har stillet op til samråd tidligere på året, hvor vi gennemgik, hvorvidt der var begået nogen form for forligsbrud eller aftalebrud. Jeg vil også gerne sige, at jeg var af den opfattelse forud for samrådet, og det vil jeg fortsat være, at hvis jeg ikke mente, at vi var på den rette side af aftalen, så ville jeg ikke gennemføre det. For jeg mener, at det er helt afgørende for samarbejdet i Folketinget, at man kan regne med de aftaler, der er indgået, og sådan er det også. Det er jo derfor, at vi støtter os til de bemærkninger, der var til lovforslaget, hvoraf det fremgik, at ydelsen fastsættes ved de årlige finanslove. Jeg er altså ked af at bevæge mig over på en kollegas område for aftalerne. Det kan jeg ikke, og jeg ønsker det sådan set heller ikke.

Så jeg forholder mig til det, der er indgået på Undervisningsministeriets område. Det holder vi os helt inden for i det, vi laver i forhold til skoleydelsen. Når vi ikke har reklameret med det forud for et valg, skyldes det alene, at vi ikke kunne forudse den økonomiske krise, som vi er kommet ind i i hele verden, og at jeg har stor respekt for produktionsskolerne, så det var ikke mit første valg, men jeg vedkender mig fuldt og helt, at vi sparer.

Fru Marianne Jelved for en kort bemærkning.

Når jeg nu alligevel er på talerstolen, vil jeg da gerne bekræfte hr. Bjarne Laustsens beskrivelse af fortiden og de aftaler, vi har indgået.

Men jeg vil godt komme med en tilføjelse, fordi ministeren netop peger på eller trækker den sag frem, som bestod i, at Venstre og Konservative og Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgik en aftale om erhvervsuddannelserne og produktionsskolerne for snart en del år siden. Der skete det, at vi reducerede i skolepraktikordningerne. Det fik jeg virkelig rigtig meget skældud for uden for forhandlingslokalet. Men vi gjorde også noget andet. Vi fastholdt, at produktionsskoleydelsen skulle være, som den var, selv om regeringen også på det tidspunkt ønskede at afprøve, om man kunne ændre på den, så den blev af en SU-lignende størrelse. Og det var min begrundelse for det, da jeg kom ud af forhandlingslokalet: at jeg var gået med til det ene, fordi jeg havde fået det andet.

Det er fuldstændig korrekt, som ministeren siger, at der så står, at det fastsættes på finansloven hvert år. Men i min forståelse var der en aftale, som gjorde, at selv om den fastsattes på finansloven hvert år, ville aftaleparterne ikke benytte sig af den mulighed, at de kunne vedtage en finanslov uden Det Radikale Venstre og ændre det. Det var sådan en gentleman’s agreement, som jeg syntes var ganske fornuftig. Og derfor har min oplevelse af det her været en meget stor skuffelse over, at jeg var så naiv ikke at få slået fast med søm og … (uro på tilhørerpladserne medfører, at mødet kortvarigt udsættes) .

Mødet er udsat. (Kl. 10:49).

Vi genoptager mødet. Fru Marianne Jelved var ved at afrunde sin korte bemærkning.

Derfor vil jeg gerne understrege, at det for mig har været en skuffelse, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti har truffet den beslutning, som gør, at vi nu reducerer produktionsskoleydelsen, fordi det jo sådan set dokumenterer eller viser, at når man laver aftaler af den karakter, skal man ikke bare have en forståelse; man skal faktisk have skrevet tingene meget præcist ned. Det er så den lære, jeg har måttet drage af den her sag.

Undervisningsministeren ønsker ikke ordet. Hr. Bjarne Laustsen.

Jeg tror, der kom lidt uorden i det, for det var sådan set mig, der var ordfører, så jeg betragter det her som en kort bemærkning. Derfor vil jeg bare sige, at jeg synes, vi skal fortsætte den drøftelse på tirsdag, men jeg vil samtidig gerne opfordre undervisningsministeren til at lytte til det, Produktionsskoleforeningen er kommet med. De siger, at der er en mulighed for at finde en løsning på det her inden for nogle bestemte rammer.

Jeg er jo helt enig med fru Marianne Jelved i, at hvis man går ind og laver en aftale, er det også klogest at overholde den. Uanset at man så efterfølgende er blevet enige om at sige, at det fastsættes på finansloven, så vil det jo være sådan, at dem, der er med til at lave en aftale, også bliver spurgt, om det er det rette niveau. For det er nøjagtig det samme, som man foreslog i 2002, og som hele kredsen, både Venstre, Konservative, Radikale Venstre og Socialdemokratiet, med tilslutning fra Dansk Folkeparti blev enige om, nemlig at vi ikke ville ændre produktionsskoleydelsen, fordi den er helt unik og der er nogle specielle forhold, der gør, at den ikke kan sammenlignes med SU. Så det er baggrunden for det, og jeg er glad for, at vi får det samråd på tirsdag.

Men det gør jo så også, at ministeren nu har en god, lang weekend til at tænke over tingene og over, om det ikke var bedre at opnå noget, man kunne samles om i enighed, i stedet for at komme til at stå i den her situation, selv om det ikke er den nuværende minister, der er ansvarlig for det, men en tidligere minister, som i dag er finansminister. På den måde kom man altså til at lave et forligsbrud. Tak.

Undervisningsministeren ønsker ikke ordet. Fru Marianne Jelved har sådan set mulighed for yderligere en kort bemærkning, men ønsker heller ikke ordet.

Der er, så vidt jeg har kunnet notere, ikke flere, der ønsker at udtale sig. Så er forhandlingen sluttet.

Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.