Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 64:

Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler. (Ændring af optagelseskriterier og skoleydelse).

Af undervisningsministeren (Tina Nedergaard).

(Fremsættelse 17.11.2010).

Forhandlingen er åbnet, og det er fru Anne-Mette Winther Christiansen, der får ordet som ordfører.

Det lovforslag, vi nu behandler, er et led i regeringens genopretningspakke, og det er en del af den samlede pakke og alle de målrettede initiativer, som er planlagt på Undervisningsministeriets område.

Når vi taler om besparelser på uddannelsesområderne generelt, gælder det samme som for alle de andre områder: Det er aldrig nogen sinde noget, vi gør, fordi det er sjovt, rart eller nemt, for når man er vant til at have en statslig finansiering, har man også sin tryghed i, hvordan man planlægger. Men indimellem er vi altså nødt til at gå ind og lave nogle prioriteringer, og det har vi gjort.

For Venstre er det meget vigtigt at pointere, at med de prioriteringer, vi så har foretaget, har vi haft to meget vigtige overordnede ting, som der skulle være set på. Den ene var, at de prioriteringer, der ville ændre i den økonomiske situation, ikke måtte vedrøre kerneaktiviteter i form af kompetencegivende uddannelse på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Og det har også været sådan, at vi har set på, om det er områder, som ikke tidligere har været omfattet af effektiviseringskrav, og hvor der for de flestes vedkommende har været en stigende aktivitet i de senere år. De to parametre har været meget vigtige.

Der er ikke nogen som helst tvivl om, at produktionsskolerne med deres formål om at styrke deltagernes mulighed for senere hen at gennemføre en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse spiller en stor rolle. Man kan måske sige, at det er indirekte. I forhold til at opfylde 95-procents-målsætningen kan et produktionsskoleophold være med til at hjælpe, men det er ikke i sig selv kompetencegivende. Forslaget har derfor til formål, at vi nu målretter tilbud til de unge, som har et reelt behov for at få den ekstra hjælp på vejen.

Vi lavede jo også tidligere på foråret en lov om, at man skulle være uddannelsesparathedsvurderet, at der skulle være fulgt op på, hvad det var, der manglede, for at man var klar til at gå i gang med en ungdomsuddannelse. Dette lovforslag er så målrettet de elever, som var startet på en gymnasial ungdomsuddannelse, men som vælger at stoppe. Det kan være af den ene eller den anden årsag, men det er forkert vurderet, at de så vil være egnet til at gå direkte ind i produktionsskolen. Det er unødvendigt, for at sige det sådan. Det er mere rigtigt, at de får et reelt omvalg, for de er jo uddannelsesparathedsvurderet. De var jo begyndt på en gymnasial uddannelse.

Det vides ikke, hvor de er faldet fra, men oftest har det været på gymnasieområdet, de er faldet fra, og så er de gået over i et produktionsskoleforløb. Så er det ikke den rette gruppe, og det er heller ikke det rette sted, så nu har vi altså valgt at være benhårde og præcise. Det bliver sådan, at de ikke automatisk kan komme ind i produktionsskoleforløbet. Det skal være sådan, at produktionsskolerne er for de elever, der har et reelt behov, og det er dem, produktionsskolerne er fantastisk dygtige til at løfte.

Venstre støtter lovforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Christine Antorini.

Jeg skal da love for, at Venstre er blevet hårde og præcise i forhold til produktionsskoleeleverne, som jo er en af de målgrupper, som det overhovedet er vigtigst at vi får tag i på en positiv måde, hvis vi skal gennemføre 95-procents-målsætningen.

Kunne Venstres ordfører ikke bare sige, hvad det her handler om? Det handler om, at regeringen og Dansk Folkeparti har vedtaget en nedskæringspakke, der rammer ualmindelig hårdt på samtlige uddannelser, herunder produktionsskoleområdet. Det her lovforslag får som konsekvens, at produktionsskolerne skal spare 706 mio. kr. over de næste 4 år. Det er det, der er sagens kerne, og ikke alt muligt andet.

Der er en meget præcis målgruppebeskrivelse for produktionsskoleelever, den har vi lavet i fællesskab. Det her er bare et spareforslag, der rammer de unge, som vi overhovedet har mest brug for rent faktisk får en god start for at komme i gang med noget uddannelse.

Ordføreren.

Nej, jeg har lige sagt i talen, som jeg oven i købet læste op for at være sikker på, at jeg fik det hele med, at det er rettet mod de elever, der kommer fra gymnasiale uddannelser, og som falder fra der og så kommer over på en produktionsskole. Det er ikke det rigtige sted, de skal hen. Produktionsskolerne har nogle kerneelever, som de har gjort rigtig meget for, og dem beholder de.

Fru Christine Antorini.

Jeg kunne godt tænke mig, at Venstres ordfører gjorde sig en overvejelse om, om det bare er sådan, at det er ressourcestærke gymnasieelever, der lige pludselig finder ud af, at de alligevel ikke har lyst til gymnasiet, men at de hellere bare lige vil på produktionsskole. Sådan lyder det jo, og hvis det var virkeligheden, ville jeg sige: Jamen det skal de selvfølgelig ikke.

Kunne man forestille sig, at der er et antal unge, som starter på en gymnasial uddannelse, fordi der ikke nødvendigvis lige har været den stopklods forinden, at nogen har sagt: Det er måske ikke det, du er egnet til at starte på? Vi ved jo godt, at der måske er en gruppe, der starter på en gymnasial uddannelse, og som ikke burde være startet der. Så finder de ud af i løbet af startperioden, at det skulle de absolut ikke være startet på, og man når så frem til, at fordi de faktisk havde en kombination af problemer ligesom den målgruppebeskrivelse, der er for produktionsskoleelever, skulle de måske være startet der.

Eller forestiller Venstre sig bare, at det er noget, man synes er rigtig sjovt, at man falder fra på gymnasiet, og at det bare er alle tiders at starte på produktionsskolen? For jeg forstår slet ikke den der overvejelse om, at det bare er sløseri og spild af tid.

Ordføreren.

Det drejer sig om, at der måske er forskellige økonomiske incitamenter til overhovedet at starte på produktionsskolen. Nu står jeg lige her og oplister bare tre steder, hvor jeg ved at man vil kunne gå ind og starte, hvis man er faldet fra. Det kunne være SOSU, det kunne være erhvervsuddannelsesområdet, det kunne være mesterlæreområdet. Bare på den tid, hvor ordføreren siger sit, står jeg og tænker, at der i hvert fald er tre veje, som jeg ved er åbne i morgen, hvis der er en, der falder fra og har mulighed for at starte op der. Derfor er produktionsskolen ikke det rigtige sted.

Produktionsskolen skal hjælpe med en ekstra chance og støtte op og give den praktiske viden og erfaring plus støtte op om noget faglighed, som ikke har været til stede hos det unge menneske. Men uddannelsesparathedsvurderingen, som vi nu forlanger skal foreligge, viser jo klart, at når den unge var startet på en gymnasial uddannelse, var det, fordi der var en mulighed, der var noget at bygge på, der var allerede noget faglighed til stede i det unge menneske.

Det kan da godt være, det er noget helt andet, man så skal, ja, ja, men jeg har allerede listet tre steder, hvor man kan starte i morgen.

Tak til fru Anne-Mette Winther Christiansen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Christine Antorini som ordfører.

Lige så positive vi var over for det forslag, vi behandlede tidligere, og som styrker mulighederne for, at unge, der ikke kan gennemføre en praktik i en virksomhed, alligevel kan få en erhvervsuddannelse, lige så skeptiske er vi over for det her forslag, som er et led i den stribe af nedskæringsforslag, som regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt, og som desværre helt målrettet går ud over det samlede uddannelsessystem og også nogle af de unge, som faktisk har allermest brug for en særlig uddannelsesvej, hvis de skal komme i gang og skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

I det hele taget har regeringen jo et kæmpestort problem, nemlig at det ikke er lykkedes at løfte uddannelsesopgaven for de unge. Det er jo sådan, at der er færre unge i dag, der gennemfører en ungdomsuddannelse, end da regeringen kom til, på trods af at regeringen og alle os andre i Folketinget har et fælles og oprigtigt ønske om, at mindst 95 pct. af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Det, der sker med det her lovforslag, er, at produktionsskolerne – af alle – nu også skal have en ordentlig nedskæring. Samlet set betyder det en nedskæring på 706 mio. kr. over de næste 4 år på produktionsskolerne, som jo altså giver et tilbud til unge, som af forskellige grunde ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse i første hug.

Jeg tror, det kan være nyttigt her lige at sige bare nogle få ord om, hvad det er for nogle unge, der går på produktionsskolerne. Det er unge, som bliver visiteret til at starte dér via Ungdommens Uddannelsesvejledning, og som typisk har en vifte af meget forskellige problemer; det er en utrolig forskellig målgruppe af unge. Det kan være nogle, der har nogle meget alvorlige personlige problemer eller kæmpestore problemer hjemme i deres familier; det kan være unge, som har nogle massive faglige problemer; det kan være unge, som har misbrugsproblemer; det kan være unge, som politiet desværre kender alt for godt; og desværre er det ofte unge, som har en kombination af forskellige problemer. Derfor er produktionsskolerne også ret forskellige med hensyn til, hvad det er for nogle tilbud de har til de unge, men et fællestræk ved produktionsskolerne er, at det, man arbejder med, er de unges personlige kompetencer for at få dem på sporet igen, og det er meget praktisk og virksomhedsrettet. Det er en arbejdsplads, det er en arbejdspladskultur, man kommer på, og det er jo også derfor, de unge ikke får SU, som man får i andre dele af uddannelsessystemet; her får man en produktionsskoleydelse, fordi det skal minde så meget som muligt om en rigtig arbejdsplads.

Det, nedskæringsforslaget her vil betyde, er – og det må man sige også bliver erkendt åbent i bemærkningerne til lovforslaget – at aktiviteten vil falde på produktionsskolerne. Der vil være 15 pct. mindre aktivitet for de her unge. Det, man gør, er for det første, at man skærer i produktionsskoleydelsen, sådan at de hjemmeboende skal have mindre. Det kan man selvfølgelig godt diskutere. Hvis vi kigger på andre dele af uddannelsessystemet, er det sådan, at unge hjemmeboende får mindre i SU end unge udeboende, og det vil jeg gerne diskutere med regeringspartierne, men jeg håber også, at regeringspartierne anerkender, at den her gruppe af unge altså ikke bare er helt almindelige unge, som tager den lige vej gennem uddannelsessystemet; sådan er det ikke for produktionsskoleunge. Derfor synes jeg også, at regeringen skylder et rigtig godt svar på, om det, man i virkeligheden siger til den her gruppe af unge, når man skærer i deres skoleydelse, hvis de bor hjemme og er over 18 år, er: Ved du hvad? Vi ved godt, at du har en hel masse problemer, men flyt du bare hjemmefra, for så ved du, at du kan få en højere skoleydelse.

Jeg har svært ved at se, hvad der er det smarte og pædagogiske i, at unge over 18 år, der bor hjemme, i de her meget komplicerede situationer skal have skåret i deres skoleydelse, ud over at man dér finder halvdelen af besparelsen, som så skal dække regeringens hul i økonomien.

Det, der i virkeligheden er det helt store problem, er jo også, at man med det her forslag kommer til at ændre målgruppevurderingen, for det er jo altså sådan, at der er unge, som ikke burde være startet på en af de ordinære uddannelsesveje. Venstres uddannelsesordfører sagde før, at en ung, der har gået i gymnasiet, jo bare kunne starte på en social- og sundhedsassistentuddannelse i stedet for at komme over på en produktionsskole. Hvad nu hvis det at starte på produktionsskolen var det rigtige og det, der skulle til – fordi produktionsskolen lige præcis er bedst til at løfte en bestemt type problemer – for at den unge så kunne komme i gang med social- og sundhedsassistentuddannelsen? Jeg synes, man skal passe meget på med sådan nogle skrivebordsargumenter, som jeg vitterlig oplever det her er. Det handler ret beset bare om at finde penge, også på produktionsskolerne, og det gør, at der bliver en målgruppe af unge, som vi har rigtig svært ved at få videre igennem det ordinære uddannelsessystem, fordi produktionsskolen faktisk var det tilbud, som ville passe til dem, så de kunne starte på en anden ungdomsuddannelse.

Der er ønske om en kort bemærkning. Fru Anne-Mette Winther Christiansen.

De unge, som ordføreren taler om, får jo den hjælp, de skal have, på produktionsskolen, og der bliver de også ved med at kunne gå. Uddannelsesparathedsvurderingen afdækker jo helt klart, hvem der har behov for at gå på produktionsskolen, og hvem der er fuldstændig klar til gymnasiet. Men i øjeblikket er det sådan, at når man falder ud af gymnasiet, kan man godt gå over på produktionsskolen. Og et eller andet sted må ordføreren da give mig ret i, at man er vurderet fagligt, når man kan starte på et gymnasieforløb – er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Vi ved jo godt begge to, fordi vi har siddet med uddannelsesområdet længe, at der er en løbende diskussion om, om der er nogle unge, som for nemt bare bliver henvist til at kunne starte på en gymnasial uddannelse. Og derfor tror jeg at man er nødt til at diskutere det her omvendt og sige, at hvis vi nu anerkender, at der kan være nogle, der ikke skulle have haft lov til at starte på gymnasiet, men i virkeligheden burde have været henvist til et andet uddannelsesforløb, og nu står i en situation, hvor man må konstatere, at det kan de ikke klare, så er det en god mulighed, at man kan vælge, at det skal være produktionsskolen, hvis det er det rigtige. Det kan også godt være, at det skal være en anden ungdomsuddannelse – det vil jeg ikke tage stilling til, for jeg er ikke vejleder. Men med det her lovforslag forbyder man den mulighed, der er, selv om det er det rigtige tilbud for den unge, altså sådan, at hvis man falder fra en gymnasial uddannelse, kan man ikke komme på produktionsskolen, selv om det var den, der kunne hjælpe en videre.

Fru Anne-Mette Winther Christiansen.

Det skal der nok findes udveje for. Jeg har fuld tillid til vores vejledere. De er meget dygtige, og de skal nok finde de rigtige anbefalinger til de unge mennesker.

Når vi så har kritikken her – og der er også fejltal i det, som ordføreren bringer frem – bliver jeg nødt til at spørge, for nu kan jeg jo høre, at man forventer, at man selv får en anden betydelig arbejdspost efter et folketingsvalg, om Socialdemokraterne så ruller hele genopretningspakken tilbage. Og betyder det, at vi kan regne med skattestigninger for 31,5 mia. kr.?

Ordføreren.

I S og SF's plan »En Fair Løsning« er der skattestigninger for 18 mia. kr. I forhold til alle de massive nedskæringer, som regeringen laver på uddannelsesområdet, annullerer vi i S og SF's finanslovforslag uddannelsesnedskæringerne. Men jeg er nødt til at sige, at vi jo ikke tog højde for, at der i den endelige finanslovaftale, som regeringen og Dansk Folkeparti lavede – ud over de knap 4 mia. kr., der var i nedskæringer på uddannelse og forskning – så lige på bare Undervisningsministeriets område kom en ekstraregning på 520 mio. kr., fordi der var flere unge, der startede på en ungdomsuddannelse og på en videregående uddannelse, og det meroptag skulle uddannelserne gudhjælpemig også selv betale. Så det er rigtigt, at vi ikke har indregnet, at man kunne finde på at gennemføre endnu flere nedskæringer, men dem, der oprindelig var i finanslovoplægget, bliver annulleret.

Det er almindeligt anerkendt, at vi ikke påberåber os højere magters hjælp her i arbejdet i Folketingssalen, men kun gør det udenfor. Man må gøre det privat, men ikke her i salen – selv om det kan være nødvendigt.

Fru Marlene Harpsøe.

Jeg vil følge tråden fra fru Anne-Mette Winther Christiansen fra Venstre, for hun spurgte jo sådan helt konsekvent til de tiltag, der er på uddannelsesområdet – genopretningspakken – men som fru Christine Antorini jo også er inde på, er der jo efterfølgende indgået en aftale om finansloven for 2011. Det er korrekt, at der er en del ting fra genopretningspakken med der, og der er nogle ting med, som ikke er i genopretningspakken. Er det sådan, at alle de ting, der er på uddannelsesområdet lige omkring det, hvor vi finder penge, sådan så dansk økonomi kan overleve og regningen kan betales for den økonomiske krise, vil man tilbagerulle, hvis man får magten, man får flertallet, her i Folketinget efter næste folketingsvalg?

Ordføreren.

Jeg synes, at det er rørende med den omsorg, som Dansk Folkeparti udviser over for uddannelserne, for det er jo sådan set Dansk Folkeparti, der har lagt de afgørende stemmer til, at der ryger massive nedskæringer ud over erhvervsuddannelserne, produktionsskolerne, voksen- og efteruddannelserne, de videregående uddannelser. Det er da rørende, at det lige er mig af alle, der skal stå her og fortælle til alle, at det altså er Dansk Folkeparti, der har været med til at gennemføre alle de her nedskæringer.

Jeg vil gerne gentage, hvad jeg sagde før. S og SF annullerer i sit finanslovforslag de kendte uddannelsesnedskæringer, der var i regeringens nedskæringspakke, og det står vi selvfølgelig ved. At regeringen og Dansk Folkeparti så har fundet yderligere nedskæringer, fordi der er flere, der starter på en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse, var jo svært at tage højde for på det tidspunkt, da vi fremsatte vores finanslovforslag.

Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Kurt Scheelsbeck.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om ordføreren kan bekræfte, at selv efter L 64 bliver gennemført, vil forbruget, dvs. omkostningerne, investeringerne i produktionsskolerne, fremadrettet være større end i 2008.

Ordføreren.

Det kan jeg hverken be- eller afkræfte, for det har jeg ikke kigget på. Jeg har forholdt mig til, hvad der er af nedskæringer i det konkrete lovforslag, og samlet set vil det betyde over de næste 4 år, at der skal spares 706 mio. kr. på produktionsskolerne.

Hr. Kurt Scheelsbeck.

Så kan jeg anbefale ordføreren at dykke nærmere ned i det, for det vil rent faktisk være således, at selv med det her lovforslag, vil der i 2011 og fremadrettet blive brugt flere penge end i 2008. Når man taler om nedskæringer nu, handler det jo om, at området er eksploderet igennem de seneste år.

Ordføreren.

Tak. Nu gik det også op for mig, hvad det var, ordføreren mente. Det er selvfølgelig rigtigt, at der har været en større søgning til produktionsskolerne. Jeg vil godt minde om, at det jo ikke er sådan noget med, at man som ung bare selv tænker: Hvad har jeg lige lyst til, jeg vælger produktionsskolen. Det kan man ikke. Det er jo sådan, at det er en målgruppe af unge, som jeg startede med at sige min ordførertale, som har mange forskellige faglige og personlige problemer, misbrugsproblemer, har været ude i kriminalitet, og derfor bliver de visiteret til det.

Vi synes, at det er rigtig godt, at produktionsskolerne er der, for de får faktisk rigtig mange videre, både med et arbejde og en uddannelse. At der så er flere og flere, der bliver visiteret til dem, siger desværre noget om, at der er for mange unge, som står i en situation, hvor det er den rigtige vej. Men vi skal da ikke klandre produktionsskolerne for, at de rent faktisk så er gode til at løfte de her unge videre. Så derfor synes jeg ikke rigtig, man kan bruge det tal til andet end at konstatere, at vi har en fælles opgave i at sørge for, at de unge kommer bedst muligt på vej, og det gør de altså ikke med det her nedskæringsforslag i forhold til produktionsskolerne.

Tak til fru Christine Antorini. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så er det fru Marlene Harpsøe som ordfører.

Forslaget bevirker bl.a., at en afbrudt ungdomsuddannelse ikke længere i sig selv kan medvirke til, at man bliver optaget på en produktionsskole. Det vil ikke udelukke en ung, der er faldet fra sin ungdomsuddannelse, fra at blive optaget på en produktionsskole – det skal lige siges – det vil altså fremover blive op til Ungdommens Uddannelsesvejledning sammen med den unge at tage stilling til, hvad der skal ske.

Det er heroppe fra talerstolen gentagne gange blevet sagt, at vi nu altså forbyder unge, som er faldet fra en ungdomsuddannelse, at komme på en produktionsskole. Det gør vi ikke. Vi lægger sådan set ansvaret og tilliden i hænderne på UU-vejledningen, altså Ungdommens Uddannelsesvejledning, og siger: Nu er det altså op til jer at se på, hvilke tilbud den unge skal have. Hvem siger, at vi herinde i Folketinget skal bestemme det tilbud? Hvorfor skal vi lægge nogle snævre rammer, der siger, at man, hvis man er faldet fra en ungdomsuddannelse, så bare skal puttes direkte ind på en produktionsskole? Det er altså noget underligt noget.

Derudover bevirker det her lovforslag, at produktionsskoleydelsens størrelse for de unge over 18 år kommer til at afhænge af, om man bor hjemme eller man bor ude, ligesom SU'en for de 18-19-årige på en ungdomsuddannelse afhænger af, om man er hjemmeboende eller udeboende.

Dansk Folkeparti har jo sammen med regeringen aftalt en plan for genopretning af dansk økonomi. Vi har stået i en økonomisk svær situation og en økonomisk svær tid, en økonomisk krise har været over Danmark, men også over resten af verden, og krisen har sat sine spor, det kan vi ikke komme udenom. I Dansk Folkeparti har vi så også sammen med regeringen, og altså et flertal i Folketinget, medvirket til at indføre initiativer for at modvirke krisens konsekvenser, men der er altså også en regning oven på krisen, som skal betales. Vi har medvirket til at finde 24 mia. kr. og 10 mia. kr.

De 24 mia. kr. går direkte til regningen, mens de 10 mia. kr. er midler, der omprioriteres til andre områder som sundhed, udsatte grupper og uddannelse. Det er aldrig nogen sinde populært med økonomisk smalkost, men det er nødvendigt, og i Dansk Folkeparti tager vi ansvaret på os, fordi vi er et økonomisk ansvarligt parti. Det er sådan i ethvert regnskab, uanset om det er statens eller den private husholdning, at indtægter og udgifter altså skal hænge sammen, og det her forslag medvirker til, at statens regnskab hænger sammen, og at en ekstraudgift for krisen dermed betales. Så derfor kan vi i Dansk Folkeparti også støtte lovforslaget.

Dertil skal siges, at selv om der her er tale om, at man finder penge på et område, som omhandler unge mennesker, betyder det ikke, at vi i Dansk Folkeparti ikke prioriterer de unge. Det gør vi rigtig, rigtig højt. Men når det er, at man er ude i en situation, hvor der er tale om en krise, der har efterladt en regning i Danmark, der skal betales, så synes vi i Dansk Folkeparti, det er urimeligt, hvis man så kun sender regningen til én bestemt gruppe. Så derfor gik vi også til forhandlingerne om en genopretning af dansk økonomi med det ønske, at det altså skulle være en aftale, hvor alle skulle holde for.

Så det er altså ikke kun penge, man henter på uddannelsesområdet, altså hos de unge, man henter penge på en lang række områder, og sådan må det være. Vi skal alle sammen holde for og sikre, at regningen for krisen bliver betalt.

Tak. Der er ønske om korte bemærkninger. Fru Christine Antorini.

Lad os bare holde os til produktionsskoleelever. Det er jo det, vi taler om her. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvad det er, Dansk Folkepartis ordfører siger om, hvor højt man har prioriteret det, for der er sket præcis det modsatte. Dansk Folkeparti har lagt stemmer til, at der med en grønthøster sker besparelser på samtlige uddannelsesinstitutioner, og det rammer selvfølgelig også produktionsskolerne. Det her konkrete lovforslag rammer produktionsskolerne yderligere med besparelser på 706 mio. kr., og endelig har Dansk Folkeparti også lagt stemmer til, at for unge, som skal tage bussen eller toget til deres produktionsskole, kommer der lige en prisstigning på 70 pct. på busbilletten, hvis de bor lidt langt fra produktionsskolen. Det glæder jeg mig til at fru Marlene Harpsøe skal ud og fortælle de her unge på produktionsskolerne – unge, som har en hel række alvorlige problemer, men for hvem produktionsskolen er det rigtige tilbud, for at de kan komme i gang med uddannelse.

Mit spørgsmål til ordføreren lyder: Hvad vil ordføreren gøre med de unge, der så ikke kan komme fra gymnasiet og over på produktionsskolen? Hvad er det, de så skal gøre?

Ordføreren.

Det er jo sådan set, for at besvare sidste spørgsmål, op til Ungdommens Uddannelsesvejledning at se på, hvad det er, den unge skal. Der er jo flere muligheder. Jeg må indrømme, at jeg synes, at det er noget mærkværdigt, at man fra Socialdemokratiets side stiller sig på bagbenene over lige netop den her del af lovforslaget. For jeg synes rent faktisk, man med den del siger til Ungdommens Uddannelsesvejledning, at vi altså har tillid til, at de godt kan finde ud af at vurdere, om en ung skal på en produktionsskole eller måske skal over i en anden ungdomsuddannelse. Det kan også godt være, at man falder ud af gymnasiet, fordi man ikke lige er interesseret i gymnasiet, men hellere vil tage en hh. Der kan være mange grunde til, at man falder ud af en ungdomsuddannelse, og det skal ikke nødvendigvis betyde, at man ryger direkte over på en produktionsskole, hvis det er et andet tilbud, man inderst inde har behov for.

Fru Christine Antorini.

Det er lige præcis den tillid, vi har til uddannelsesstederne og til Ungdommens Uddannelsesvejledning, der gør, at vi slet ikke forstår det her lovforslag. Men det er jo også, fordi det bare handler om, at regeringen og Dansk Folkeparti skal spare penge, og nu skal det så gå ud over produktionsskolerne. For hvorfor i alverden skulle et uddannelsessted være interesseret i at henvise en gymnasieelev til en produktionsskole i stedet for at henvise en gymnasieelev til et grundforløb på en erhvervsskole? Altså, det lyder, som om regeringen og Dansk Folkeparti har en forestilling om, at det bare er alle tiders at henvise gymnasieelever, der falder fra, til produktionsskolen. Det koster penge, uanset om det er det ene eller det andet. Det her handler om at give den bedste mulighed til de unge, der af forskellige grunde falder fra.

Ordføreren.

Ja, undskyld, men jeg kan ikke lade være med at få et smil frem på læben. Jeg ved selvfølgelig godt, at en del af forslaget har nogle konsekvenser. Der er en ydelse, der bliver sat ned for nogle, og det er jo selvfølgelig aldrig sjovt at skulle miste nogle penge. Men lige med hensyn til det her kan jeg ikke lade være med at få et smil frem på læben, for det lyder, som om man fra Socialdemokratiets side slet ikke har læst lovforslaget. Altså, hvad er det, man ikke forstår? Jeg er ked af, at jeg er nødt til at sige det, men jeg håber virkelig, at man vil sætte sig ned og læse lovforslaget grundigt og så se, hvad der egentlig står. For man kan stadig væk blive visiteret eller vurderet, eller hvad man kalder det, til at starte på en produktionsskole, hvis man er faldet fra en ungdomsuddannelse. Det forhindrer det her lovforslag ikke. Det kan man stadig væk.

Så ville jeg også ønske, at man fra Socialdemokratiets side tog et økonomisk ansvar og havde det med i sin politik. Vi har været med til at finde mere end 24 mia. kr. for at genoprette dansk økonomi, og det har vi gjort, fordi vi er ansvarlige. Den løsning, man har fra Socialdemokratiets side sammen med SF, går ud på, at man fremlægger »En Fair Løsning«, der er underfinansieret med mellem 11 og 29 mia. kr. Vores forslag er finansieret.

Tak til fru Marlene Harpsøe. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Pernille Vigsø Bagge som ordfører.

Der er hårdt brug for en fokuseret indsats for at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Alt for mange, måske særlig drengene, kom aldrig om bord på uddannelsestoget, da det kørte, og uddannelse er vigtigere end nogen sinde før, for alt tyder på, at der om 10 år vil være op imod 100.000 ufaglærte uden arbejde, mens vi vil mangle over 50.000 faglærte. En solid uddannelse giver den enkelte bedre mulighed for et liv med valgmuligheder på arbejdsmarkedet, bedre løn, mere interessant indhold i arbejdslivet, bedre adgang til sundhed og i det hele taget bedre muligheder for at deltage i samfundslivet. Ufaglærte vil mere end nogen sinde før risikere at få usikre job på kanten af arbejdsmarkedet og dårligere løn.

For erhvervslivet er de faglige uddannelser ofte grundlaget for virksomhedernes eksistens. Godt uddannede ansatte er med til at skabe vækst gennem øget produktivitet, innovation og iværksætteri. De erhvervsfaglige uddannelser er også et godt springbræt for unge, der ønsker at tage en videregående uddannelse.

For SF er erhvervsskolerne, herunder også produktionsskolerne, et af de vigtigste områder, når det drejer sig om at få Danmark tilbage på vækstsporet. Erhvervsuddannelserne skal spille en helt central rolle, hvis vi skal nå 95 pct.-målsætningen. Produktionsskolerne indeholder meget af det, der skal til for at få flere unge til at gennemføre en uddannelse. Den her skoleform giver mange unge nyt håb, nye muligheder og kompetencer til en ny start, til et liv med livsværdi, en kombination mellem uddannelse og arbejde og på et tidspunkt også en egentlig kompetencegivende uddannelse.

SF mener, at der bør satses meget mere på produktionsskoler og bl.a. på, at den nuværende 1-års regel skal ophæves. Mange unge starter i dag på en erhvervsskole uden at være klar til at deltage i undervisningen. Nogle af disse unge, hvor mange både socialt og fagligt er svagt stillet, gør det samtidig vanskeligere for de mere uddannelsesparate unge at få fuldt udbytte af undervisningen. Efter et stykke tid dukker de så op i frafaldsstatistikken, og deres ophold på en erhvervsskole blev et nederlag for dem selv og et forstyrrende element for de øvrige elever.

Forslaget her fra VKO vil trække i den forkerte retning. Når unge vælger om i uddannelsessystemet, er det vigtigt at holde fast i dem, og her kan et ophold på en produktionsskole være både afklarende og kompetenceopbyggende. Det kan hjælpe dem til et fornuftigt og gennemtænkt valg af uddannelse. Lovforslagets del om, at unge, der skifter mellem ungdomsuddannelser, ikke skal være garanteret adgang til produktionsskolerne, risikerer at efterlade unge i en pausesituation. Sådanne pauser følges måske op med aktivering, kontanthjælp eller et almindeligt job. Det bliver sandsynligvis sværere at få dem alle tilbage på uddannelsessporet. Den risiko vil vi ikke løbe. Desuden bidrager disse unge, som kommer fra de almindelige ungdomsuddannelser, til et godt læringsmiljø på produktionsskolerne, og de bidrager til at højne produktionsskolernes almindelige image.

SF er imod at forringe ydelsen til eleverne. Det er rigtigt, når bl.a. KL i sit høringssvar skriver, at vi risikerer at forringe de unges incitament til at gennemføre en uddannelse. På produktionsskolerne foregår der en produktion, og man forsøger at skabe en arbejdspladslignende hverdag. Derfor har ydelsen en funktion som en form for en egentlig aflønning; en aflønning, som også kan tages fra eleverne, hvis de ikke lever op til skolens arbejdsregler.

Skolerne er helt entydige i deres advarsler om ikke at tage dette pædagogiske værktøj fra dem. Det bliver sværere at fastholde eleverne i en uddannelsessammenhæng, når afstanden bliver mellem SU og et ufaglært arbejde. Flere vil droppe ud og forsøge at klare sig igennem uden en uddannelse. Det er en kortsigtet besparelse for regeringen, der vil få langtrækkende konsekvenser både for den unge og for samfundet.

For kort tid siden behandlede vi forslaget om dramatisk at forhøje elevernes udgifter til transport. En stigning på op mod 70 pct. vil også være med til at holde især nogle uddannelsesfremmede unge væk fra skolerne.

For SF er uddannelse en investering, og vi glæder os over hver eneste ung, der går i gang med uddannelse. Vi skal nemlig investere i produktionsskolerne og ikke skære ned. SF kan ikke støtte det her forslag.

Tak til fru Pernille Vigsø Bagge. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Så er det hr. Kurt Scheelsbeck som ordfører.

Da den konservative ordfører, hr. Rasmus Jarlov, fortsat ikke kan være til stede, har jeg lovet at give en begrundelse for, hvorfor Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Produktionsskolerne er et tilbud til unge mennesker, som har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse, og produktionsskolerne har oplevet en meget stor vækst i antallet af elever. De løfter en meget stor opgave og har en stor del af æren for, at vores uddannelsespolitik virker, og at rekordmange unge nu får en ungdomsuddannelse. Da produktionsskolerne netop er et tilbud til unge, som har vanskeligt ved at gennemføre en ungdomsuddannelse, skal vi passe på, at vi ikke placerer for mange unge præcis på produktionsskolerne. Det er et tilbud, der ligesom alle andre offentlige tilbud selvfølgelig skal udnyttes, hvis det gør nogen gavn.

Med lovforslaget ændrer vi optagelseskriterierne, så unge mennesker ikke nødvendigvis skal forbi en produktionsskole, fordi de vælger at starte om i 1. g på gymnasiet. Det er ikke i alle tilfælde nødvendigt, blot fordi et ungt mennesker vælger at skifte skole og skal starte om i 1. g.

Derudover sænker vi studiestøtten til unge på produktionsskolerne, hvis de er hjemmeboende. Der er ikke nogen rimelighed i, at elever skal have mere i SU, fordi de går på en bestemt type uddannelse. Der må gælde de samme regler, uanset om man går i gymnasiet eller på en produktionsskole.

Vi skal heller ikke lægge skjul på, at forslaget også er en del af regeringens bestræbelser på at mindske statsunderskuddet. Vi ved, at venstrefløjen er indædt modstander af disse bestræbelser på at fremtidssikre dansk økonomi, idet de hellere vil forgælde de fremtidige generationer til op over begge ører. Men det er ikke vores politik, og derfor gennemfører vi nogle justeringer af budgetterne rundt omkring på uddannelsesområdet.

Vi mener samtidig, at besparelserne er fuldt forsvarlige. Danmark vil fortsat ligge i top tre over de lande, der bruger flest offentlige kroner på uddannelse. For produktionsskolernes vedkommende vil det samlede budget stadig ligge over niveauet i 2008. Jeg gentager: Vi vil ligge over niveauet i 2008. Og derfor må vi afvise de her beskyldninger om, at området bliver nedprioriteret. Vi anbefaler derfor lovforslaget.

Tak. Så er det fru Marianne Jelved som ordfører.

Tak for det. Det er jo et lovforslag, der udmønter en del af genopretningspakken, som Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har aftalt med hinanden. Det Radikale Venstre støtter ikke den genopretningspakke, fordi vi ikke mener, at den løser det, der er opgaven, nemlig at nå frem til en balance i økonomien mellem udgifter og indtægter på både kort og mellemlangt sigt. Vi prøvede i 1990'erne, og vi ved, at det er reformvejen, der er nødvendig, for at man kan få noget, der løser den opgave, og det gør besparelser i sig selv ikke, og derfor kan vi selvfølgelig heller ikke støtte udmøntningen af dele af genopretningspakken.

Jeg vil gøre nogle bemærkninger vedrørende indholdet. Produktionsskoler skaber et forforløb, om man så må sige, inden en erhvervsuddannelse, og det gør de meget ofte i et tæt samarbejde med erhvervsuddannelsescentrene. Det er utrolig værdifuldt, fordi man dermed kan skole de unge mennesker, som har svært ved at få gennemført en uddannelse, til at blive bedre til at kunne klare en erhvervsfaglig uddannelse. Derfor har vi jo i sin tid lavet en produktionsskoleydelse, som minder meget om elevlønnen, og som har nogle ganske bestemte funktioner. Det er elevløn på et lavt niveau, men det er en måde at give støtte til de unge mennesker på, som ligner den, de vil modtage på en erhvervsuddannelse. Så er den indrettet således, at man kan reducere i ydelsen, hvis ikke de unge overholder det at møde til tiden og lignende, så det også ligner en arbejdsplads.

Det kan dårlig ske med den måde, ydelserne nu er skruet sammen på, hvor det kommer til at ligne SU, og hvor der bliver forskel mellem de unge og den måde, de finansieres på, altså om de er udeboende eller hjemmeboende. Derfor tager man et meget vigtigt redskab fra produktionsskolerne, som vi mener er pædagogisk dårligt.

Endelig vil vi sige, at det er meget kategorisk, når man laver en bestemmelse om, at man aldrig vil kunne gå fra et gymnasiefrafald til en produktionsskole, men jeg skal ikke gentage fru Christine Antorinis argumentation for det, men jeg er enig i den. Men jeg undrer mig over, at der som grundlag for lovforslaget, for den her del af lovforslaget, ikke er nogen statistiske oplysninger, der gør, at regeringen kan begrunde, hvorfor de gør det her. Det er ren ideologi, der ligger i det, og vi aner ikke, hvor stort et omfang det har, eller hvad det er for en begrundelse, der gør, at unge går fra en gymnasial uddannelse til en produktionsskole.

Jeg skal slutte med at sige, at regeringen i sin genopretningspakke og øvrige initiativer reducerer uddannelses- og forskningsbevillingerne op til 2013 med 5,5 mia. kr. Det er temmelig mange penge, og vi synes, det er ærgerligt, at regeringen gør det på den måde, som de gør det, fordi man ikke betaler nogen regning. Der er stadig væk et kæmpestort underskud, når vi når frem til 2013, og det skal vi have lov til at klandre regeringen for.

Tak til fru Marianne Jelved. Så er det undervisningsministeren.

Tak til det ansvarlige flertal, som bakker op om lovforslaget, og som dermed endnu engang beviser, at om end oppositionen søger at skabe et meget negativt billede at dette flertal, vedgår man det store ansvar, der er over for den danske befolkning i efterdønningerne af den internationale økonomiske krise, som dog godt kan ses i Danmark, som er en lille åben økonomi, men som i andre lande jo nærmest har tvunget hele samfund i knæ. Senest er det Irland, som vi jo for år tilbage pegede på, mens vi sagde: Hvor er det flot, ingen arbejdsløshed, massiv tiltrækning af udenlandske investeringer. Og pludselig var det hele slut.

Det er heldigvis ikke situationen i Danmark. Der kan vi med justeringer og omprioriteringer af den offentlige økonomi sikre, at vi for det første nedbringer vores statsbudgetunderskud, og at vi for det andet frigør de ressourcer, der betyder, at vi også kan investere i uddannelse.

Derfor en præcisering her fra starten af: Når fru Marianne Jelved siger, at der spares på uddannelse, så lad mig tage mit ministerområde helt aktuelt. SU undtaget – altså hvor jeg ikke engang tager SU med, for der er jo også nyheder der – er det sådan på mit driftsområde, at jeg kommer til at bruge flere penge i 2011, end jeg brugte i 2010. Der bliver brugt flere penge, og de penge er tilvejebragt i genopretningsplanen. Jeg har selvfølgelig også selv været med til at finde dem frem på mit budget, men faktum er, at der bruges flere penge i 2011. Derudover bliver der både i 2010 og 2011 brugt markant flere SU-midler, end det var forudsat.

Derfor kan jeg i hvert fald sige med sindsro, at merregningen til uddannelse, altså på mit ressortområde, bliver stor i 2011 i forhold til 2010. Så disse partier, som allermest af alt frygter, at den offentlige sektor skulle gå hen og blive slanket, kan være helt rolige. Det kommer ikke til at ske på mit område, men vi prioriterer ressourcerne til at frigøre midler til at betale for den massive meraktivitet.

Dermed en anden præcisering: Fru Christine Antorini stod heroppe og sagde, at vi havde bragt uddannelsesfrekvensen klart ned under det, den var under den tidligere regering, og at det var historisk dårligt. Jeg må bare sige, at der taler man forhåbentlig mod bedre vidende, eftersom jeg jo i torsdags oversendte de nye tal fra profilmodellen til ordførerne, herunder fru Christine Antorini personligt, hvoraf det fremgår, at aldrig tidligere har så mange taget en ungdomsuddannelse, som det sker helt aktuelt. Der er tidspunkter, hvor man ikke kommer helt ned i bunkerne, men det er alligevel så markant en nyhed, at jeg gerne vil love at understrege, at det er tilfældet, og at det derfor simpelt hen ikke var korrekt, hvad fru Christine Antorini sagde fra talerstolen.

Så kunne jeg forstå, at S og SF ligefrem glæder sig til at høre vores glimrende ordførere i det ansvarlige flertal tage ud og forklare, hvorfor vi tilvejebringer penge til uddannelse i uddannelse. Og så må sige, at jeg tilsvarende glæder mig til at høre forklaringen på, hvordan S og SF vil finansiere deres mange løfter, for det punkt udestår jo.

Der var der jo en snert af ærlighed hos fru Christine Antorini, da hun kom ind på emnet og sagde, at de ikke lige havde taget højde for disse ekstra besparelser, som vi har lavet. Nej, det er nemlig fuldstændig korrekt. S og SF har overhovedet ikke taget højde for, at der er aktivitetsstigninger på uddannelsesområdet, og at de penge, der er afsat, ikke er tilstrækkelige. Og hvis det er sådan, at man betvivler det, vil jeg da meget gerne oversende et ret præcist tal på det, for det er faktisk tilfældet.

Det, der er afsat i S og SF's udspil til finanslov, er globaliseringspengene, og så er der kompenseret for den skrænt, der bliver, men faktum er, at aktivitetsstigningen på uddannelsesområdet klart overstiger det, vi havde forventet, fordi der er flere, der tager uddannelse. Og det er jo en af regeringens og flertallets store succeser, som vi skal huske at glæde os over.

Så er det sådan, at når man diskuterer det konkrete lovforslag, bliver man lidt sart. Man bliver lidt mimoseagtig, for det er noget forfærdeligt noget. Vi skærer helt ind til benet, vi rammer de allerallersvageste allerallerhårdest. Jeg synes, vi skulle prøve at få sat tingene i perspektiv. Det, vi gør, er, at vi justerer den ydelse, man får som produktionsskoleelev, når man er over 18 år og hjemmeboende, fra en månedlig ydelse på omkring 6.000 kr. til omkring 3.000 kr. 6.000 kr. er den ydelse, 18-årige, der er i uddannelse, får i dag. Den reducerer vi så til ca. 3.000 kr. Er det social armod? Er det at støde de svageste i vores samfund fra os?

Mit svar er klart nej. Jeg kan høre, at oppositionen mener, at den måde, man kan hjælpe den danske ungdom på, kun er ved at putte en masse forsørgelse på den i stedet for at give kvalitet i uddannelserne.

Må jeg så ikke sige, at den sarthed jo står i skærende kontrast til den klare kant, som fru Helle Thorning-Schmidt formåede at skaffe sig interesse om sin person med i 2002, da hun bidrog til en bog, hvor hun jo bl.a. lagde navn til – lagde navn til, det har jeg aldrig gjort, og det skal man bare lige huske – at cafépenge er statsfinansierede lommepenge.

Men der er sket meget siden da. Fru Helle Thorning-Schmidt er blevet partiformand og er nu statsministerkandidat for oppositionen, og så er det selvfølgelig sådan, at man ikke vil tage ansvar for tidligere synspunkter og heller ikke tage ansvaret for dansk økonomi. Det kunne jeg godt stå og fryde mig over her, men faktisk er konklusionen, at det er ærgerligt, og det er kedeligt.

For de to mulige veje, der er som alternativer til vores – og der er to mulige – er flere skatter, altså 31,5 mia. kr., som foreslået af S og SF, og så at fortsætte med løfterne, altså 31,5 mia. kr. i nye skatter, og så det, man i øvrigt går og lover, at betale gæld med mere gæld. Det er den mulighed, der ligger i den ene side af salen. Og den mulighed, der ligger i den anden side af salen, er, at man får hånd om og styr på den danske offentlige økonomi og sikrer, at verdens største offentlige sektor bliver moderniseret og dermed bliver en af verdens bedste og ikke bare verdens dyreste.

Så er der et ønske om en kort bemærkning fra fru Christine Antorini.

Jeg håber, at alle de uddannelsessteder, der nu er i gang med at fyre medarbejdere, lukke uddannelsesstedet, skære ned på timetallet – og nu skal produktionsskolerne også i gang med hele den øvelse – har hørt undervisningsministerens opsamling. Altså, jeg må sige, at jeg aldrig før har hørt en undervisningsminister, der står og jubler over, at det lige præcis er undervisningsministerens område, der skal holde hårdest for – som her i de nedskæringer, regeringen og Dansk Folkeparti har vedtaget. Men det er så sådan, undervisningsministeren ser på sit eget område. Jeg synes, det er rigtig trist.

Jeg vil spørge konkret til det lovforslag, som ministeren så ikke kom så meget ind på her i opsamlingen. Kan ministeren fortælle lidt om, hvad det egentlig er for en gruppe af unge, altså de der 15 pct. færre unge på produktionsskolerne, som der åbenbart bare sådan helt overflødigt før har kunnet starte på en produktionsskole? For det er korrekt, som fru Marianne Jelved sagde, at det hører man ikke meget om i lovforslaget, men det kan jo være, at ministeren kan bidrage lidt til det. Og hvis ikke de skal på produktionsskole, hvor skal de så hen, og giver det ikke også en udgift der, hvor de skal hen?

Ministeren.

De unge, som bliver holdt uden for produktionsskolerne, dette aktivitetsfald, skal ses i det perspektiv, at stigningen i antallet af årselever på produktionsskolerne har været på 50 pct. over 2 år, så der har jo altså været en markant stigning. Så går vi ind og siger: Godt, hvem er det så, vi forudser i fremtiden skal være der? Med de mange gode tiltag, vi har lavet i ungdomsuddannelserne for at understøtte, at man gennemfører en uddannelse – vi er også lykkedes med det, bl.a. i grundforløbet, hvor frafaldet er faldet med 5 procentpoint fra 26 pct. til 21 pct. – er der dermed langt bedre mulighed for at kunne fastholde unge.

Så dem, der ikke skal gå der længere, er de unge, som er der pr. automatik, uden at man er gået ind og har lavet en konkret vurdering af, om der er et behov. Og det er jo faktisk præciseret ganske godt i lovforslaget, for vi har simpelt hen sagt, at det ikke er en tilstrækkelig grund, at man kommer ind på en produktionsskole, fordi man er frafaldet en ungdomsuddannelse.

Derudover er jeg faktisk af den overbevisning – og den overbevisning tør jeg godt stå ved; jeg kan ikke sige, at det er en viden – at den meget favorable produktionsskoleydelse, som der har været, altså på de 6.000 kr., måske også har virket en lille smule attraktiv på unge mennesker, der alternativt kunne have tilvalgt et grundforløb eller en gymnasial uddannelse.

Fru Christine Antorini.

Jeg håber, at ministeren kan bekræfte, at det ikke bare er et glad tilvalg, og at man har lyst til at gå på produktionsskole, men at man bliver visiteret til at gå på produktionsskole, og at det desværre meget uberettigede rygte, produktionsskolerne har blandt de unge selv, er, at det bare er det sidste sted, man har lyst til at havne. Det er rigtig uretfærdigt, fordi det i virkeligheden er en uddannelsesform, som løfter den her meget komplicerede gruppe af unge, der har massive problemer på en række punkter. Det er sådan nogle unge, vi taler om.

Men jeg synes ikke, at ministeren kom med et eneste eksempel på, at man har undersøgt den gruppe unge, der kommer fra en gymnasial uddannelse på grund af frafald, og som starter på produktionsskolen, så jeg er nødt til lige at spørge: Hvad er det, der karakteriserer de her unge? Og kan ministeren ikke også bekræfte, at hvis ikke de starter på produktionsskole, skal de starte på noget andet, som jo så vil koste nogle penge? Så det er en fiktiv besparelse, der i realiteten ligger her.

Ministeren.

Nej, det er en regulær besparelse, og den er jeg jo lige blev kritiseret for. Altså, nu må fru Christine Antorini beslutte sig for, om jeg laver en besparelse på området, eller om det er en fiktiv besparelse. Lad os konstatere – og det går jeg ud fra – at det er en regulær besparelse, og det er det ud fra en betragtning om, at de 8 pct. unge, som kommer ind i et produktionsskoleforløb, og som kommer direkte fra en gymnasial uddannelse, gør det, fordi det er nogle unge, som måske har brug for et produktionsskoleforløb. Men jeg må jo også sige, at for mig virker det ikke oplagt, for hvis man er startet på en kompetencegivende uddannelse og f.eks. er kommet et år eller halvandet ind i forløbet og så falder fra, mener jeg ikke, at det er en specielt god løsning at gå tilbage til et ikkekompetencegivende forløb. Og jeg vil gerne medgive, at det faktisk er min uddannelsespolitiske holdning, at jeg synes, det er bedst, at man så hurtigt som muligt kommer i en kompetencegivende ungdomsuddannelse og dernæst, hvis man gerne vil videre med en uddannelse, at man starter så hurtigt som muligt på en videregående uddannelse og gennemfører så hurtigt som muligt.

Jeg har slet ikke noget problem med at beskrive den person, som fortsat vil kunne komme ind. Hvis man er faldet fra en ungdomsuddannelse, f.eks. en gymnasial uddannelse, og man har store psykosociale problemer, er der intet i dette lovforslag, der forhindrer, at man bliver optaget i et produktionsskoleforløb.

Fru Marianne Jelved for en kort bemærkning.

Jeg forstår på ministeren, at den samlede økonomiske bevilling til Undervisningsministeriet er højere til næste år, end den er i år. Ikke desto mindre skæres der rigtig, rigtig hårdt på mange uddannelsesområder, og vi møder jo dem, det går ud over, i deputation i Uddannelsesudvalget og på anden vis; og det kan man ikke bortforklare. Og så er begrundelsen for den ekstraordinære store beskæring, at der er øget aktivitet. Jeg bliver en lille smule provokeret af ministeren, meget mod min vilje i øvrigt. Er det nye oplysninger, som ikke var tilgængelige for regeringen, dengang vi forhandlede globaliseringsmidlerne, hvor vi jo også talte om øget aktivitet osv.?

Ministeren.

Jeg kan i hvert fald sige, at pengene ikke var tilvejebragt i globaliseringspuljen. Der var ikke tilstrækkeligt, og det er derfor, vi er i situationen. Så uden fuldstændig at kunne tidsplanen for, hvad fru Marianne Jelved henviser til, altså for, hvilken dato det var – om det var sidste år eller i år – vil jeg bare sige, at da vi når frem til slutningen af finanslovaftalen, viser det sig, at der er så stort et merforbrug, at globaliseringspuljen ikke kan dække det. Og det er derfor, at vi går ind og laver de her ekstraordinære foranstaltninger.

Jeg må altså bare fastholde, at hvis det var sådan, at der slet ikke var problemer i dansk økonomi og pengene fossede ind i statskassen, kunne det godt være, at vi ikke ville have gjort noget – det er jo ret sandsynligt – men situationen er altså den modsatte. Også på mit område er der et massivt dræn, og det er jo bl.a. også derfor, at jeg har indkaldt til drøftelser i SU-forligskredsen, hvor vi forventer, at merudgiften til SU over de næste år, altså i 2011, 2012, 2013 og 2014, svarer til cirka 2 mia. kr.

Så kan man sige: Jamen tilvejebring dem dog! Ja, det kunne vi også sagtens, hvis vi sikrede os, at der blev vækst ude i den private sektor. Jeg tror bare ikke som nu S-SF på, at vejen til at skabe vækst ude i den private sektor, der kan være med til at betale det merforbrug i den offentlige, sker ved nye skatter og afgifter, som det foreslås. Det mener fru Marianne Jelved jo formodentlig heller ikke.

Fru Marianne Jelved.

Jo, men det er jo bare utilfredsstillende. Jeg anerkender, at det ligger lidt uden for lovforslaget her, men ministeren er selv kommet ind på den økonomiske situation.

Det er bare utilfredsstillende, at vi sidder og forhandler relativt mange penge i globaliseringsforligskredsen, som bl.a. vedrører professionshøjskoler og universiteter, og først bagefter får at vide, at der nu skal spares ekstraordinært meget på finansloven for næste år, fordi der er en forøget aktivitet; og det rammer universiteter og professionshøjskoler. Hvis vi havde vidst det under forhandlinger om globalisering, kunne det være, at vi havde prioriteret midlerne på en anden måde, end vi gjorde. Det er derfor, jeg spørger til, hvornår ministeren faktisk har vidst, at der var et overforbrug, som skulle dækkes gennem besparelser.

Ministeren.

Da jeg ikke vil løbe risikoen for at svare på kanten af, hvad der fuldstændig er situationen, vil jeg gerne have lov at oversende svaret skriftligt til Uddannelsesudvalget. Men jeg kan i hvert fald sige, at det er i slutningen af finanslovforhandlingerne, og den del her var jo, som fru Marianne Jelved også er opmærksom på, ikke med i genopretningspakken. Jo, lige præcis lovforslaget var med i genopretningspakken, mens det, vi taler om nu, er meraktiviteten. De ekstra 100 mio. kr. her til sidst var ikke med i genopretningspakken. Så jeg vil gerne oversende til Uddannelsesudvalget, på hvilket tidspunkt vi blev opmærksomme på, at der var den her merudgift.

Endelig vil jeg sige, at vi har samme udfordring på området for voksen- og efteruddannelse, hvor den milliard, vi havde afsat, også viste sig utilstrækkelig, og vi har endda brugt så meget ekstra i 2010, at det også giver et negativt efterspil i 2011. Og det er jo det, flertallet har søgt at kompensere for. Men vi kan sagtens – og det synes jeg er helt i orden – dels oversende papirerne, dels tage en drøftelse om den videre proces, altså i forbindelse med hvad der bliver af tilsvarende udfordringer i de kommende år og ikke bare i 2011.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.