Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 63:

Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. (De faglige udvalgs praktikpladsopsøgende arbejde, begrænsning af ydelser med hensyn til udenlandske elever, adgang til skolepraktik og skoleundervisning, tilskud til praktikvirksomheder m.v.)

Af undervisningsministeren (Tina Nedergaard).

(Fremsættelse 17.11.2010).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er fru Anne-Mette Winther Christiansen som ordfører for Venstre.

Lovforslaget, som vi behandler her, er en viderebygning på regeringens massive indsats på praktikpladsområdet. For at afbøde de negative konsekvenser af finanskrisens udvikling og for at sikre, at vi på daværende tidspunkt fik op til 5.000 ekstra praktikpladser for indeværende år, indgik regeringen jo i 2009 en række praktikpladspakker i globaliseringskredsen. Det gik, men det gik ikke godt nok. Vi vil stadig væk gerne se flere, så nu er der lavet en ny aftale i globaliseringsforligskredsen med yderligere et antal praktikpladser, og et ganske anseeligt beløb er nu afsat til at løse den udfordring. Det betyder jo ikke, at indsatsen stopper. Det er meget vigtigt, at vi har et erhvervsuddannelsessystem, som fortsat kan bestå, og at vi har private og offentlige virksomheder, som fortsat har mulighed for at bistå med at uddanne Danmarks unge. Så derfor fremsætter vi altså lovforslaget her for at følge op på indsatsen.

Det er sådan, at det yderligere fremgår af lovforslaget, at vi går ind omkring udenlandske uddannelsessøgende, som ikke skal kunne udløse en præmie, bonus eller refusion eller anden økonomisk støtte, hvis eleverne ikke opfylder betingelserne for at udløse taxametertilskuddet i uddannelsesinstitutionen. Det er et vigtigt parameter, der hører med.

Til sidst vil jeg lige sige, at manglende praktikpladser jo ikke kun går ud over de unge. Det ender også med at kunne gå ud over os alle sammen. Det vil også komme til at skade de virksomheder, der senere kommer til at mangle en kvalificeret arbejdskraft, når vi ser, at krisen er lettet helt. Så derfor er den her indsats meget vigtig på flere fronter. Helt sikkert er det i hvert fald, at vi vil gøre, hvad vi kan for at få opfyldt 95-procents-målsætningen om, at alle unge får en ungdomsuddannelse, og at vi får skabt de bedste vilkår for vækst og velstand og velfærd i Danmark. Så Venstre støtter forslaget og takker for samarbejdet i globaliseringsforligskredsen.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Christine Antorini.

Jeg kvitterer for takken i globaliseringsforligskredsen, vi synes nemlig også i Socialdemokratiet, at det her er et godt og vigtigt forslag, fordi der er brug for skolepraktikpladser og for, at man kan færdiggøre sin erhvervsuddannelse, også selv om der er krise ude hos virksomhederne.

Men der er en ting, vi undrer os meget over hos Socialdemokraterne, og det er, hvorfor Venstre ikke vil være med til at give en egentlig uddannelsesgaranti til unge på erhvervsskolerne. Det er jo ikke særlig rart for unge mennesker, at det hvert år skal være sådan, fordi Venstre ikke vil støtte en uddannelsesgaranti, at vi så laver midlertidige forlængelser: 1 års midlertidig forlængelse af det her, 1 års midlertidig forlængelse af skolepraktik, 1 års midlertidig forlængelse af, at man kan tage trin 2 som skolepraktik.

Det betyder jo, at unge mennesker står og tænker: Skal jeg tage gymnasiet, hvor jeg kan gå 3 år i træk, uden at jeg skal afbrydes midt i det hele, eller en erhvervsuddannelse med risiko for, at jeg ikke kan gøre min uddannelse færdig?

Hvorfor støtter Venstre ikke en egentlig uddannelsesgaranti?

Ordføreren.

Vi har tidligere haft debatten, og jeg må sige, at der ikke er kommet nyt vand i åen der. Det er stadig væk sådan, at vi så vidt muligt ønsker at komme tilbage til det oprindelige system med ordinære praktikpladser og ikke skolepraktik. Derfor tager vi altså hellere de små step i form af 1 år af gangen, hvor vi ser på, hvordan udfordringen så ser ud. Vi ønsker ikke, at nogen virksomheder luller sig i søvn og glemmer, at de faktisk burde påtage sig den forpligtelse. Derfor.

Fru Christine Antorini.

Vi er jo helt enige hos Socialdemokraterne i, at skolepraktikken skal skrues op og ned, alt efter hvad behovet er. Så det er ikke så meget det, jeg spørger til. Jeg spørger til uddannelsesgarantien. Det betyder, at en ung, der starter på hovedforløbet, ved, at vedkommende kan gøre sin uddannelse færdig, også hvis ikke der er praktikpladser. Det er det, vi nu af to omgange har forlænget. Men hvad med de unge til næste år? Nu står de også i usikkerhed og ved ikke, om de kan gøre deres uddannelse færdig, hvis nu krisen fortsætter, fordi Venstre ikke vil melde ud og sige, at man selvfølgelig har en uddannelsesgaranti.

Så hvad er det, Venstre egentlig vil sige til de her unge mennesker, som vel må have en berettiget formodning om, at starter de på hovedforløbet, og bliver deres praktikforløb afbrudt, så kan de gøre også trin 2 færdig på skolepraktik.

Ordføreren.

Men stadig væk, vi vil altså gerne, at de kunne overgå til ordinære praktikpladser, og derfor fortsætter vi med det system, som der er nu.

Tak til fru Anne-Mette Winther Christiansen. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så er det fru Christine Antorini som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Vi synes, det er en god aftale, vi har lavet i globaliseringsforligskredsen, og det er en rigtig vigtig aftale, for det er jo ikke nogen hemmelighed, at der er en dyb økonomisk krise, som i den grad har ramt unge mennesker hårdt – ikke mindst unge mennesker, som skal gøre deres uddannelse færdig, ved at de får en læreplads ude i private virksomheder. Vi har jo et ret unikt system i Danmark, der betyder, at vi har en vekseluddannelse, sådan at man kommer på erhvervsskolen, får de teoretiske færdigheder, får nogle af værkstedsfærdighederne, og så kommer man ud i længere perioder hos en mester, hvor man arbejder og hele tiden bliver dygtigere til det håndværk, som man ender med at få et svendebrev på, når man har gennemført sin erhvervsuddannelse.

Vi ved jo også, at hvis virksomhederne så ikke har særlig mange ordrer, og det har de ikke i øjeblikket, så er det helt afgørende, at de unge så alligevel kan få den praktiske del med. Derfor har vi heldigvis udviklet en mulighed for, at man kan gennemføre den praktiske del i skolepraktik, som er så virkelighedsnær som overhovedet muligt. Vi synes i øvrigt godt, at man kunne arbejde med at udvikle hele kvaliteten af skolepraktikken, så den blev endnu mere virkelighedsnær, så det blev drevet som en egentlig virksomhed, hvor man åbnede for produktion, hvor det var svende, som var i skolepraktikken, så det kom til at minde om en rigtig virksomhed. Vi ved også, at de unge, som tager en skolepraktik, hvad enten de skal have den ene eller anden håndværksmæssige uddannelse, er virksomhederne efterfølgende også rigtig glade for; de bliver faktisk ansat.

Vi er så i forbindelse med alt det her nu blevet enige om, at den mulighed selvfølgelig skal forlænges, altså at man kan gøre sin erhvervsuddannelse færdig også med en skolepraktik. Det, der er så ærgerligt, er, at det nu er anden gang, vi står her på Folketingets talerstol og skal diskutere, om vi ikke bare skal give dem en regulær uddannelsesgaranti. Det kan jo ikke være rigtigt, at det er os politisk, der bare for 1 år af gangen skal sige: Til næste år kan I godt regne med, at I kan gøre jeres erhvervsuddannelse færdig, men det kan I ikke regne med i år 2. Hvad er det for noget? Det er da ikke at tage dem alvorligt. Unge mennesker, der gerne vil have en håndværksuddannelse, skal da selvfølgelig vide, at er de optaget på hovedforløbet, og har de fået en delpraktik i en virksomhed, er det rigtig godt, men hvis de af forskellige grunde ikke kan gøre den praktik færdig i virksomheden, skal de selvfølgelig også kunne gøre trin 2 færdig på en skolepraktik.

Det er altså helt uforståeligt for os, hvorfor Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti er så arge modstandere af at give en uddannelsesgaranti. Hvis unge mennesker her i Danmark vælger at tage en gymnasial uddannelse og bliver optaget på den, så ved de, at de kan blive færdige, hvis de består. Sådan er det ikke for de mange unge, der vælger erhvervsuddannelsesvejen.

Jeg synes ærlig talt ikke, man kan være det bekendt, men det ændrer jo ikke ved, at det selvfølgelig er godt, at regeringen og Dansk Folkeparti nu vil forlænge ordningen for 1 år, det kan vi kun bakke op om, men det er altså at skabe helt unødig tvivl, om man overhovedet kan gennemføre en håndværksmæssig uddannelse.

Jeg har glædet mig til lige at tage en runde med undervisningsministeren, for jeg håber, at der er lidt større forståelse fra ministerens side, som jeg ved har et stort hjerte for erhvervsuddannelserne, og jeg vil høre, hvad vi kan gøre, for at unge faktisk kan få et perspektiv, der hedder, at man ved, at man kan blive færdig også med sin erhvervsuddannelse.

Men summa summarum, vi støtter det her, vi vil blive ved med at arbejde for, at den uddannelsesgaranti er gældende, vi mener faktisk, det var en del af den aftale, vi fik med velfærdsforliget oprindelig, og det er også sådan, det er blevet praktiseret fra Undervisningsministeriets side tidligere, indtil den tidligere undervisningsminister, Bertel Haarder, som en af sine sidste gerninger pludselig mente, at det da ikke kunne være rigtigt, at man skulle have en hel uddannelse, for det var da nok, at man fik en halv uddannelse på det såkaldte trin 1. Men vi ved jo godt, bl.a. også fordi vi får løbende tilbagemeldinger fra arbejdsmarkedets parter i det, der hedder REU, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, at der er en række af de korte trin 1-uddannelser, som der altså ikke er et arbejdsmarked til. Det er jo derfor, vi har en forpligtelse til, at unge kan få en fuld faglært uddannelse, og vi håber virkelig, at regeringen lytter til behovet for en egentlig uddannelsesgaranti.

Tak til fru Christine Antorini. Der er ikke ønske om korte bemærkninger, og så er det fru Marlene Harpsøe som ordfører for Dansk Folkeparti.

Jeg vil starte min ordførertale med at være positiv. Jeg synes, at det er ærgerligt, at ordføreren for Socialdemokratiet bruger næsten hele sin taletid heroppe på at være vred over en bestemt ting, som man ikke lige kan få igennem hos forligskredsen, fordi der ikke flertal for det i forligskredsen. Men i Dansk Folkeparti vil vi i hvert fald være positive.

Til det egentlige forslag vil jeg sige: Krisen i Danmark er vi sådan set ude af, men der er jo stadig nogle unge mennesker, som har problemer med at få en praktikplads, så de kan færdiggøre deres uddannelse. I Dansk Folkeparti mener vi jo, at vi her i Folketinget selvfølgelig skal støtte de unge og hjælpe dem ved bl.a. at skabe incitamenter til, at virksomhederne ansætter elever. Det har vi jo sådan set allerede gjort. Vi har tidligere indgået aftaler, men vi har også som det seneste bl.a. hævet det beløb, man som virksomhed kan få for at ansætte en elev. Men vi mangler at behandle det her lovforslag i Folketinget, for at den sidste del af aftalen om flere praktikpladser kan falde på plads.

Forslaget bevirker flere ting. Det bevirker bl.a., at de faglige udvalgs årlige udviklingsredegørelser fremover skal indeholde en handlingsplan for, hvad det enkelte faglige udvalg så at sige bør gøre for at tilvejebringe flere praktikpladser. Men i Dansk Folkeparti har vi selvfølgelig også noteret os, at lovforslaget og aftalen indeholder en begrænsning af, hvem der kan få tilskud og økonomisk støtte osv. i forhold til bl.a. lov om arbejdsgiveres elevrefusion. Det synes vi er positivt, fordi det i praksis netop kommer til at ramme visse uddannelsessøgende fra tredjelande, og det finder vi er udmærket.

Vi havde selvfølgelig gerne i Dansk Folkeparti begrænset det yderligere, men det var der ikke opbakning til i forligskredsen, det anerkender vi. Men når alt kommer til alt, ser vi i Dansk Folkeparti ingen grund til – særligt ikke efter sådan en krisetid – at f.eks. EU-borgere skal kunne komme til Danmark og få praktikplads med økonomisk støtte fra den danske skattekasse.

Derudover forlænger man også den midlertidige mulighed for, at elever, som uforskyldt mister en uddannelsesaftale inden for en uddannelse, der ikke udbydes med skolepraktik, kan optages til skoleundervisning uden at have indgået en ny uddannelsesaftale. Vi ved jo, at det er meget, meget vigtigt, at unge mennesker får en uddannelse, de kan være stolte af at tage, men vi skal selvfølgelig også gøre, hvad vi kan, især efter sådan en krisetid, for at støtte de unge, så de kan få en uddannelse.

Målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse er utroligt vigtig, ikke kun for de unges, men også for Danmarks fremtid. Så det er vigtigt, at de unge får en uddannelse, fordi de unge netop er fremtidens råstof. Derfor kan vi i Dansk Folkeparti støtte lovforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Christine Antorini.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Dansk Folkeparti bryder sig meget lidt om muligheden for skolepraktik – det har Dansk Folkepartis ordfører været ude at sige tit og ofte, desværre med den misforståelse, at nogle af os andre så ikke vil have andet end skolepraktik. Vi hos Socialdemokraterne synes, at skolepraktik er et rigtig godt tilbud til unge, når konjunkturerne er dårlige, og det er de nu. Hvis de skal gennemføre en håndværkeruddannelse, skal skolepraktik kunne skrues op og ned, sådan at der er det antal pladser, der gør, at de kan blive fuldt uddannede som faglærte.

Men jeg vil nu alligevel gerne spørge Dansk Folkepartis ordfører om, hvorfor Dansk Folkeparti så er modstander af at give en uddannelsesgaranti til unge, der starter på en erhvervsuddannelse. Hvorfor skal det være sådan, at unge, der vælger en gymnasieuddannelse, ved, at de kan gøre deres uddannelse færdig, hvis de består, mens unge på en erhvervsuddannelse efter Dansk Folkepartis mening bare kan få den besked, at de ikke kan være sikre på at blive færdige, og at man øvrigt heller ikke bryder sig om skolepraktik, så de kan nøjes med en halv uddannelse på det såkaldte trin 1, selv om der ikke nødvendigvis er et arbejdsmarked for uddannelsen?

Ordføreren.

Ordføreren for Socialdemokratiet får det næsten til at lyde, som om vi i Dansk Folkeparti sådan set bare hader alt, hvad der hedder skolepraktik. Vi hader ikke skolepraktik; vi synes faktisk, at skolepraktik kan være et udmærket alternativ til ingenting, altså til at den unge simpelt hen ikke laver noget som helst. Så derfor synes vi selvfølgelig også, at man skal styrke skolepraktikken, og det har vi sådan set også medvirket til i den aftale, vi netop har indgået. Men hvis vi skal være helt ærlige – og der er vi helt konsekvente – så siger vi, at det allerbedste for den unge er at komme ud i en rigtig virksomhed i stedet for at komme i skolepraktik i et konstrueret og uvirkeligt miljø på en erhvervsskole.

Vi mener, at de unge har mere brug for at komme ud i en virksomhed, hvor de bliver en del af det, der foregår, og af den dagligdag, som der er på de enkelte virksomheder. Det tror vi ikke at den her kontrollerede virkelighed i en skolepraktik kan give de unge mennesker. Men vi ser gerne på at styrke skolepraktikken, og det har vi jo også været med til i den aftale, som vi netop har indgået.

Fru Christine Antorini.

Man kan jo tydeligt høre på Dansk Folkepartis ordfører, hvor meget modstand der er mod skolepraktikken. Sagen er jo den, at det er en rigtig god alternativ måde at få virksomhedserfaring på. Vi kan godt gøre det endnu bedre, det er vi helt med på hos Socialdemokraterne. Det er ikke en nødløsning, det er en rigtig god løsning med skolepraktik. Jeg håber også, at Dansk Folkepartis ordfører anerkender, at rigtig mange af de unge, der så gennemfører deres uddannelse med skolepraktik, rent faktisk bliver ansat efterfølgende i virksomhederne, fordi de synes, at de er rigtig dygtige.

Mit spørgsmål lyder derfor ikke så meget på den modstand, som Dansk Folkeparti har mod skolepraktik. Det er ærgerligt, men det er mere: Hvad er det, Dansk Folkeparti siger? Når ordføreren kommer ud på en erhvervsskole og der er unge, som godt kunne tænke sig en uddannelsesgaranti og at vide, at hvis de starter på hovedforløbet, kan de blive fuldt faglært uddannede, så siger Dansk Folkeparti: Næh, næh, det kan du få at vide 1 år ad gangen. Er det det eneste svar, som Dansk Folkeparti har til de her unge mennesker, der bare brænder for at få en erhvervsuddannelse?

Ordføreren.

Når jeg er ude på f.eks. en erhvervsskole, er det jo ikke sådan, at jeg går og bare siger det til de her unge mennesker, som jeg tror de gerne vil høre. Jeg er ærlig og siger som uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti: Nu skal I høre her, vi vil allerhelst sende jer ud i en rigtig virksomhed. Og de tilbagemeldinger, jeg har fået på den konsekvente holdning indtil videre, er: Jamen det vil vi også allerhelst selv. Vi vil allerhelst gerne selv ud i en virksomhed, så derfor skal vi også arbejde for det.

Men jeg synes, at den måde, man fra Socialdemokratiets side stiller sig an på hernede i Folketingssalen i dag, hvor man nærmest er vred, mens man egentlig burde være glad for, at vi har indgået den her aftale, som gerne skulle give tusindvis af flere praktikpladser til de unge, er meget mærkelig; det er en meget mærkelig måde at stille sig an på. Man skulle gerne være positiv.

Så vil jeg til sidst sige, at vi jo lytter til de faglige udvalg, og jeg håber da også, at Socialdemokratiet anerkender, at vi skal lytte til de faglige udvalg. Det er jo de faglige udvalg, der sådan set har sagt, at f.eks. trin 1 også er en uddannelse. Hvis det er, at man ikke vil lytte til de faglige udvalg, synes jeg, at man skal sige det ærligt fra Socialdemokratiets side.

Tak til fru Marlene Harpsøe. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Pernille Vigsø Bagge som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Da SF's ordfører på det her forslag, hr. Karsten Hønge, ikke kunne være til stede, skal jeg i hans sted gøre rede for SF's holdning til det her forslag.

De fem elementer, som lovforslaget består af, vil alle være bidrag til at styrke erhvervsuddannelserne. De faglige udvalg er på mange måder et afgørende element i vores erhvervsuddannelsessystem. Det er godt at inddrage de parter, som i den praktiske hverdag ved, hvordan branchen fungerer, og som har fingeren på pulsen, i forhold til hvad der kræves af uddannelserne. Det er også parterne, som har en god føling med, hvordan der skaffes flere praktikpladser. Det er en god idé at få de faglige udvalg til i en handlingsplan at redegøre for, hvordan udvalget arbejder for at skaffe flere praktikpladser. Nogle af de lokale faglige udvalgs arbejde bliver sikkert en del af denne redegørelse, men det kunne være godt allerede nu at præcisere, at denne redegørelse også netop skal omfatte det lokale arbejde.

SF støtter lovforslagets del, der begrænser arbejdsgiveres mulighed for at få statsstøtte til at få billig arbejdskraft fra tredjelande. Der har været rigeligt med eksempler, især i landbruget, på, at grådige arbejdsgivere spekulerer i en kombination af støtteordninger, billig og villig arbejdskraft og kun et minimum af egentlig oplæring.

SF støtter naturligvis, at skolepraktik også skal tilbydes elever ud over trin 1; der er jo ingen efterspørgsel efter elever uddannet til trin 1. SF ser helst, at skolepraktik bliver en permanent bestanddel af erhvervsuddannelserne.

SF støtter naturligvis også, at elever, der rammes af konkurs i praktikvirksomheden, tilbydes skolepraktik. Også denne ordning ser vi helst bliver en permanent del af en uddannelsesgaranti. Den samme holdning har vi til, at der skal kunne gives bonus til virksomheder, der overtager en elev fra en konkursvirksomhed.

Så alt i alt støtter SF forslaget.

Tak til fru Pernille Vigsø Bagge. Så er det hr. Kurt Scheelsbeck som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Da den konservative ordfører, hr. Rasmus Jarlov, ikke kan være til stede, har jeg lovet at give en begrundelse for, at Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Lovforslaget er en del af regeringens bestræbelser på at forbedre praktikpladssituationen. Det er en trist situation, når unge mennesker ikke kan få en praktikplads. Det er ærgerligt for de unge, som bliver sat tilbage i deres personlige udvikling, og det er et problem for arbejdsmarkedet, som ikke får adgang til veluddannet arbejdskraft. Derfor er regeringen i flere omgange skredet ind for at sikre, at der er praktikpladser. For halvandet år siden tredoblede vi praktikpladstilskuddet, og nu har regeringen igen lavet en praktikpladspakke, som tilfører området ikke mindre end 2,4 mia. kr.

Vi er selvfølgelig godt klar over, at selv ikke et gigantisk beløb som de 2,4 mia. kr. er nok for venstrefløjen. Hvis vi siger 1 mia. kr., siger venstrefløjen 2 mia. kr., og hvis vi siger 2 mia. kr., siger venstrefløjen 4 mia. kr. Så måske skulle vi bare have sagt 1 mia. kr., så kunne vi være landet på de 2,4 mia. kr. i sidste ende. Penge er der nok af hos venstrefløjen, som jo ikke lader sig begrænse af småtterier, som at udgifter skal følge indtægter.

Vi synes dog, at regeringens praktikpladspakke er et kæmpe skridt i den rigtige retning for at skaffe flere praktikpladser. Lovforslaget her er en del af pakken, og det skal sikre, at praktikpladsydelserne ikke bruges uhensigtsmæssigt på udenlandske uddannelsessøgende, idet vi gerne vil prioritere de danske unge.

Det giver også bedre mulighed for skolepraktik, hvilket vi ser som en nødvendighed for at sikre, at alle kan færdiggøre deres uddannelse.

Lovforslaget sikrer også, at de faglige udvalg skal tage stilling til, hvordan de vil skaffe praktikpladser.

Vi ser frem til, at disse tiltag træder i kraft, og glæder os over med lovforslaget at tage et skridt mod at få løst den utilfredsstillende situation, hvor unge ikke kan få en praktikplads.

Tak til hr. Kurt Scheelsbeck. Så er det fru Marianne Jelved som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak. Det lovforslag, vi behandler nu, er jo udmøntningen af en ret stor praktikpladsaftale for næste år, altså 2011, og regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Radikale er med i det forlig. Derfor støtter vi selvfølgelig forslaget. Jeg synes også, der er nogle gode takter i det, som jeg godt lige vil trække frem.

De faglige udvalg har jo en særstilling, kan man sige, i det danske uddannelsesbillede, for der sidder arbejdsmarkedets parter repræsenteret og har meget stor indflydelse på de faglige uddannelser. Det synes vi i Det Radikale Venstre er en rigtig god idé, for de har jo fingeren på pulsen og ved, hvad det kræver i den nærmeste fremtid at uddanne de unge.

Derfor har de faglige udvalg jo også et medansvar for, at vi løser praktikpladsproblemerne, og derfor synes jeg, det er en rigtig god idé, som jeg ikke kan forstå at vi ikke har fået for mange år siden, at de i deres årsredegørelse skal gøre rede for en handlingsplan for at skaffe de praktikpladser eller øge praktikpladsantallet. Det viser jo med al tydelighed, at man skal blive ved med at lede efter de gode ideer og forslag, som man ikke lige selv har fanget i hovedet, når man skal løse nogle problemer.

Derfor vil jeg også godt sige om skolepraktikken, at vi jo nu med den løsning, der hedder, at trin 2 også kan tages som skolepraktik i 2011, skaber en præcedens for, at vi i hvert fald som minimum har en konjunkturafhængig skolepraktikløsning. Vi kan godt udvide og kvalificere skolepraktikken, når vi ved, at vi kan bruge den som en buffer i situationer, hvor vi ikke kan skaffe uddannelsesaftaler nok. Det vil jeg gerne opfordre ministeren til at overveje positivt.

Jeg synes også, der ligger det i den del af lovforslaget, der handler om, at en ung elev uforskyldt får en opsigelse af sin uddannelsesaftale og kan gå tilbage til skoleophold, at det også er en løsning, som jo er affødt af en ganske bestemt situation, fordi der i givet fald ikke er en skolepraktikløsning på den uddannelse.

Så jeg vil gerne argumentere for, at vi med de her løsninger, som jo faktisk skaber en form for præcedens til, at man kan agere konjunkturbestemt, dermed også har grundlaget for at give en egentlig uddannelsesgaranti i en eller anden form, som fru Christine Antorini argumenterede for. For jeg tror – eller vi tror i Det Radikale Venstre – at uddannelsesgarantien kan afføde, at flere søger erhvervsuddannelserne i stedet for at finde på noget andet eller helt undlade at tage en uddannelse. Så i det perspektiv synes jeg, det er en vigtig pointe, som vi jo har tid til at drøfte i de kommende måneder.

Tak til fru Marianne Jelved. Så er det undervisningsministeren.

Tak for det. Tak til Folketinget for den meget velvillige behandling af lovforslaget, og ikke mindst naturligvis tak til forligskredsen bestående af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og VK-partierne for et godt og hurtigtarbejdende fællesskab om at skabe grundlaget for flere praktikpladser i 2011.

Vi havde jo et historisk tilbageslag i antallet af praktikpladser i 2009 som følge af den internationale økonomiske krise, og det er der ikke nogen grund til at lægge skjul på. Tværtimod har netop det, at vi har kunnet tale åbent og også konstruktivt om det i forligskredsen, betydet, at vi kunne tilvejebringe ressourcer til at gøre noget ved det i det kommende år, ligesom vi har gjort det i 2010. De seneste praktikpladstal viser, at det, vi har gjort for 2010, faktisk virker, og vi styrker så indsatsen yderligere i 2011. De seneste tal viser, at stigningen i antallet af praktikpladser har været på 19 pct. i år, og den stigning forudsætter vi fortsætter i 2011 med det initiativ, der er taget i fællesskab.

Først og fremmest er der praktikpladspræmien. Den har vi håndteret i Folketingssalen tidligere, men det er jo en meget stor del af den samlede praktikpladspakke for 2011, hvor vi hæver praktikpladspræmien fra 50.000 kr. til 70.000 kr. og også sikrer, at udbetalingen af præmien forlænges, så vi undgår de helt korte uddannelsesaftaler, som til en vis grad kunne ligne spekulation, og i stedet sikrer, at det giver den uddannelse, vi har brug for. Så kommer så i dag striben af initiativer, som yderligere understøtter det praktikpladsopsøgende arbejde, understøtter, at De faglige udvalgs fokus bliver rettet derimod, og så giver vi mulighed for, at man kan tage skolepraktik på trin 2 i de trinopdelte uddannelser. Derfor vil jeg bruge resten af min taletid på at adressere de spørgsmål, som er rejst under debatten.

Socialdemokraternes ordfører anfører, at man ikke kan gøre sin uddannelse færdig, hvis der ikke er en uddannelsesgaranti, forstået sådan, at der er garanti for skolepraktik til og med trin 2 i de trinopdelte uddannelser. Jeg forstår godt, hvad der ligger bag, og har egentlig også fuld respekt for opfattelsen. Jeg tror bare, det er vigtigt ikke at få sagt til de unge, der søger erhvervsuddannelserne, at man ikke kan gøre sin uddannelse færdig. For på de trinopdelte uddannelser er en trin 1-uddannelse også en færdig uddannelse. Det vil sige, at for dem, der gennemfører en trin 1-uddannelse ude på arbejdsmarkedet, anerkender vi jo, at det er en fuld og hel uddannelse, og det risikerer vi at udvande, hvis vi siger, at det ikke gælder, hvis man gennemfører den i skolepraktik.

Med det in mente vil jeg dog sige, at jeg godt kan give noget medløb på, at når der ikke aktuelt er et arbejdsmarked for en trinopdelt uddannelse, i med at praktikpladserne simpelt hen ikke er der – det kan godt være, at funktionen er derude, men praktikpladserne er der ikke – så har vi i regeringen sammen med forligskredsen været indforstået med, at vi laver det, som fru Marianne Jelved kalder en konjunkturbestemt buffer i skolepraktiksystemet. Her vil jeg gerne tilkendegive, at sådan vil vi også gerne opfatte det i regeringen, nemlig som en konjunkturbestemt buffer.

Omvendt er jeg af den opfattelse, at længere uddannelse ikke altid er bedre uddannelse. Nogle af de unge, som vi heldigvis også får givet gode uddannelser inden for erhvervsuddannelserne, er ikke nødvendigvis minded for lange uddannelser, som har en meget bred palet. På nogle af byggeriets fag kan det jo være sådan, at hvis man vælger de to trin, mestrer man det brede og det komplekse i den store virksomhed, eller måske netop i den lille virksomhed, hvor man skal være allround. Så kan der være andre unge, som siger, at de egentlig gerne vil beherske en smallere jobfunktion – det kan være, det er der, interessen ligger – men beherske den i dybden, og det kan være lige så godt som en længere uddannelse.

At der skulle være den mulighed, var jo det, den her side af salen inklusive Det Radikale Venstre i 2003 indgik aftale om. Derfor bad vi De faglige udvalg om at lave de trinopdelte uddannelser, og jeg har jo senest her i efteråret sammen med forligskredsen også haft lejlighed til at høre rådets vurderinger af de enkelte uddannelser. Vi er ved at kigge det igennem i ministeriet. Jeg mener ikke, at vi er helt færdige med det, men når vi har kigget tingene grundigt igennem, regner jeg sådan set med, at jeg vil følge i hvert fald størstedelen af de indstillinger, der har været med hensyn til opdelingerne. Jeg vil i hvert fald her i Folketingssalen sige, at jeg meget gerne holder naturligvis forligskredsen, det giver sig selv, men også Uddannelsesudvalget som sådan orienteret om, hvad der sker på området.

Det var kun i forbindelse med en enkelt sætning heroppefra i dag, at jeg må sige at jeg mistede tråden, og det var, da fru Pernille Vigsø Bagge mente, at det egentlig var en god del i aftalen, at vi begrænsede den adgang, man kan få til de meget favorable ordninger, der er her, når man kommer udefra. Det er forligskredsen jo enige om, for ellers var det ikke en del af aftalen, men fru Pernille Vigsø Bagge benyttede lejligheden til lige sådan at give et lille slag til dansk landbrug ved at sige, at der har været et overforbrug, eller jeg tror endda, der blev brugt udtrykket et misbrug, af billig arbejdskraft, især i landbruget, blev der så tilføjet.

For det første er der overhovedet ikke noget belæg for at sige det. Det er i hvert fald ikke noget, jeg kan bekræfte fra den ministerpost, jeg har. For det andet stod dansk landbrug faktisk i den situation i en periode – det er heldigvis ved at vende, fordi der kommer flere landbrugselever – at de faktisk ikke kunne tiltrække danske elever, da der var meget favorable vilkår på det danske arbejdsmarked. De enkeltsager, der har været om skoler, er der blevet fulgt op på i ministeriet, og de er selvfølgelig blevet taget alvorligt. Men jeg synes ikke, at man kan pege fingre ad landbruget som erhverv. Tværtimod er situationen jo den, at det er et af de erhverv, der faktisk nu, ligesom byggeriet, løfter en meget stor del af praktikpladsopgaven. Jeg var sammen med Dansk Byggeri går, og efter deres oplysninger – jeg har ikke lige fået dem tjekket – er væksten i byggeriet sådan, at der er en stigning på 25 pct.

Det korte af det lange er, at med aftalen her står det danske samfund bedre rustet til fortsat at imødegå de følger og konsekvenser, den internationale økonomiske krise har haft, og den risiko for ungdomsarbejdsløshed eller opgivenhed blandt unge, der vil følge deraf. Det vil jeg meget gerne kvittere for. Jeg synes, at der har været et fint samarbejde om det, og det er nu væsentligt, at vi ikke mindst i forligskredsen er med til at tale aftalen op og sikre, at unge ikke bliver skræmt væk fra vores rigtig gode faglige uddannelser.

Tak. Der er ønsker om korte bemærkninger. Det er først fru Christine Antorini.

Det er jo desværre sådan, at der er enkelte inden for landbruget, der har set lidt løst på reglerne for at tage praktikelever. Der er jo en grund til, at vi i fællesskab i forligskredsen har strammet op på reglerne for tredjelandeborgere. Man kan ikke bare komme i praktik, hvis man ikke er i et uddannelsesforløb. Min gode kollega, hr. Bjarne Laustsen, har gentagne gange rejst nogle af de problemstillinger her i salen og også over for ministeren.

Det, jeg egentlig vil spørge undervisningsministeren om, er om den meget vigtige fælles opgave, vi har. Jeg kvitterer for undervisningsministerens holdning til, at vi skal kigge igennem, hvordan vi får et erhvervsuddannelsessystem, hvor man forhåbentlig ender med en fuldt faglært uddannelse. Hvilke overvejelser gør undervisningsministeren sig om de såkaldte trin 1-uddannelser, de korte uddannelser, for vi ved jo fra undersøgelser fra REU, at der er alt for mange af trin 1-uddannelserne, som ikke giver adgang til et arbejde? Det er jo derfor, at vi socialdemokrater er så optaget af at give en uddannelsesgaranti, for det duer ikke at have en halv uddannelse. Så kan ministeren sige lidt mere om, hvilke overvejelser ministeren gør sig, så vi kan få fuldt uddannede faglærte håndværkere?

Ministeren.

Jeg vil gerne kvittere for, at de input, der er kommet fra De faglige udvalg til rådet, har været meget konstruktive. Der er jo steder, hvor De faglige udvalg peger på, at der faktisk ikke er en funktion ud på arbejdsmarkedet. Der er ikke et konkret arbejdsmarkedet for den uddannelse. Det vil vi tage til efterretning og arbejde videre med. Så vil vi selvfølgelig gå i dialog om, hvorvidt de nu er helt sikre. Det er naturligt nok, når man nu tror på, at korte uddannelser også har en effekt på arbejdsmarkedet. Men jeg agter helt overvejende at følge de indstillinger, der er kommet fra rådet, om, i hvilke uddannelser det giver mening at have trin 1 og trin 2. Grunden til, at jeg lige tager et forbehold, er, at jeg simpelt hen ikke har set den færdige sag og præcis ved, hvordan den ser ud. Men det er mit udgangspunkt.

En af grundene til, at jeg også står ret stejlt på mit synspunkt om, at der ikke permanent behøver at være skolepraktik i trin 2, er jo, at jeg anfører, at trin 1 også er en uddannelse. Og så skal jeg selvfølgelig også have sikkerhed for, at der er et regulært arbejdsmarked. Så kvalificeringen af trinene er jeg også meget optaget af, for det styrker jo sådan set min sag. Men man kan også sige, at det styrker den unges sag, fordi man dermed ikke risikerer, at nogle er ude i praktik – altså regulær praktik – i en uddannelse, som sluttes efter trin 1, men som de så rent faktisk ikke kan bruge som faglært bagefter.

Fru Christine Antorini.

En del af den uddannelsesgaranti, som vi er så optaget af, og som vi faktisk troede vi havde en aftale med regeringen om, går jo ud på, at der, hvor der er et arbejdsmarked for kortuddannede, er vi med på den. Men selv de unge, der så vælger en kort uddannelse på det, der hedder trin 1, skal have en garanti for, at de, hvis de har lyst til at tage trin 2, altid kan bygge oven på; altså komme tilbage, bygge oven på og så få den fulde uddannelse. Det er jo hele ideen med fleksibiliteten i erhvervsuddannelserne.

Derfor vil jeg gerne spørge ministeren: Hvad er det egentlig, der gør, at regeringen er så arg modstander af at give en egentlig uddannelsesgaranti? Vi giver den jo her igen for andet år i træk midlertidigt, så hvorfor ikke se i øjnene, hvis vi skal øge prestigen i at få en erhvervsuddannelse, for det har vi også en fælles interesse i, at det altså ikke er attraktivt for unge mennesker at vælge en erhvervsuddannelse med risiko for, at de ikke kan blive færdige med deres uddannelse?

Ministeren.

Jeg ved også godt, at det kan virke en lille smule teoretisk, men jeg mener det ikke desto mindre ret alvorligt. Hvis jeg medgiver, at en forudsætning for at nå et tilstrækkeligt fagligt niveau er, at man går i skolepraktik også i trin 2, for så har man en rigtig uddannelse, må den naturlige følge for mig som minister være, at hvis det er almengyldigt for trin 2 med skolepraktik – at man altså skal have mulighed for at få både første og andet trin, hvis man har skolepraktik – så får jeg et problem i forhold til at sige, at jeg tror på, at der er et arbejdsmarked til trin 1 for dem, der har været i rigtige praktikpladser.

Derfor vil jeg gerne svare fru Christine Antorini – med al respekt for problemstillingen, for jeg mener, at den fra begge sider er kompleks – at vi har den tilgang, at vi sikrer, at trin 1-uddannelserne er kvalificerende til en jobfunktion ude på arbejdsmarkedet, for jeg ønsker heller ikke fiktive uddannelser. Det gælder både korte uddannelser, mellemlange og lange uddannelser. Jeg vil gerne inddrage forligskredsen i udvælgelsen, så vi kan kigge det igennem igen, men jeg vil være ked af, at vi så at sige rødstempler trin 1-uddannelserne, for der er faktisk unge, der bliver uddannet på praktikpladserne til og med trin 1.

Så er det fru Marianne Jelved for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil også gerne spørge ind til netop det tema, som fru Christine Antorini lige nævnte. Vi er jo alle sammen optaget af, at de unge får en uddannelse, og derfor skal vi jo opmuntre dem til at tage den, og vi skal stille dem i udsigt, at de kan tage en lang række af forskellige slags uddannelser, hvis de har evnerne til det og kan kvalificere sig til at komme ind på uddannelsen. Det må i princippet gælde alle i Danmark. Og når det unge menneske så ønsker sig en fuld og hel uddannelse som erhvervsfagligt uddannet, må man da også kunne sige til det unge menneske: Hvis du har evnerne, har du også muligheden, det er det, vi garanterer dig. Og hvis et ungt menneske kun ønsker, at det tager 2 år at blive butiksassistent, som jo er en trinopdelt uddannelse, skal man også kunne sige til den unge: Det er fint. Hvis du kvalificerer dig til det, kan du fortsætte, du kan gøre det færdigt og gå ud på arbejdsmarkedet, når du har gennemført trin 1. Kunne man ikke give den garanti?

Ministeren.

Det vil jo være en meget stor udvidelse at praktisere den garanti. Vi kan så være enige eller uenige, men det er i hvert fald det, vi er landet på i forligskredsen. Så er vi der lige nu.

Hvis jeg skulle give den garanti, i forbindelse med at man går i gang med en uddannelse, og uddannelsen skal fuldføres fuldt og helt, så må jeg altså sige, at vi står med den problemstilling, at der ikke er garanteret skolepraktik inden for alle fagene. Inden for alle hovedindgange er der som minimum garanteret en skolepraktik, så vidt jeg husker – der nikkes. Hvis jeg skal sige til en ung, der starter på en uddannelse, at vi garanterer, at den kan gøres færdig, så vil der blive tale om en meget markant udvidelse af adgangen til skolepraktik under normale vilkår, set i forhold til den lovgivning, vi har i dag, men også i forhold til de undtagelser, vi lavede i praktiskpladsaftalen.

Men noget af det, som jeg synes er vigtigt at påpege, er, at vi er enige så langt, som vi også var det allerede i 2003, at hvis man uforskyldt mister sin praktikplads inden for en uddannelse, er man garanteret at kunne gøre den færdig på anden vis.

Så bare lige helt kort: Det, jeg er mest bekymret for, er, at vi siger en fuld og hel uddannelse som en modsætning til en trin 1-uddannelse. Så længe der er en lov, som Folketinget har vedtaget, om, at der er en uddannelse, så er der tale om, at det er en hel og fuld uddannelse, uagtet man gerne ville have haft en længere uddannelse.

Fru Marianne Jelved.

Vi ved jo, at trin 1 er en afsluttet uddannelse, men det er også en del af en større uddannelse. Man siger netop også lovgivningsmæssigt, at den unge kan komme tilbage og bygge trin 2 ovenpå, nøjagtig som det er på universitetet, hvor man har en bachelormulighed for at gå ud og så komme tilbage og tage en kandidatgrad, og det er en garanti for de unge, som går på universitet. Det gælder stort set alle andre uddannelsessystemer, og når jeg siger stort set, er det, fordi det kan være, at jeg ikke har taget misteltenen i ed. Det eneste sted, vi ikke kan garantere noget, er der, hvor den unge bliver optaget på og er kvalificeret til at gennemføre en uddannelse. Det kan vi ikke garantere.

Jeg synes, vi burde finde frem til et columbusæg på det her område, ikke i dag, men i løbet af den kommende tid.

Ministeren.

Jeg forstår godt sammenligningen, der er bare den store forskel, at erhvervsuddannelserne jo er vekseluddannelser. Hele princippet i vores faglige uddannelser har jo i hvert fald hele tiden været vekseluddannelsesprincippet. Dermed er der også en risiko, og det er der, fordi det er et område, der opererer på et marked, der går op og ned i takt med konjunkturerne, i modsætning til hvad der sker på universitetsområdet, hvor der udløses nogle flere taxameterpenge, når der kommer flere studerende ind.

Jeg er meget imod at gøre det permanent, når der ikke lige er nogen praktikpladser, at kunne få garanti for, at man kan gøre uddannelsen færdig i skolepraktik, uanset hvilken erhvervsuddannelse man end måtte være startet på. Det giver mig i hvert fald visse bekymringer i forbindelse med flymekanikeruddannelsen, alene på grund af taxameterpengene.

Der er altså en stribe hensyn, som vi har skullet tage og vi også har taget med åbne øjne, nogle hensyn, som også tidligere regeringer har været nødt til at tage, da nogle af uddannelserne, for så vidt de skulle udbydes i skolepraktik, ville være så bekostelige, at det ville være helt urealistisk at gøre det. Og derfor nævnte jeg lige før flymekanikeruddannelsen, for det er den, jeg bedst kan huske som værende ekstremt dyr på grund af det materiel, der anvendes.

Men jeg er ikke uinteresseret i at drøfte det videre. Jeg vil meget gerne gå ind i det på den præmis, at skolepraktikken er en løsning, når alle andre løsninger er afprøvet. Og på den præmis vil jeg altid drøfte ting i forligskredsen – det skylder man i øvrigt.

Fru Pernille Vigsø Bagge for en kort bemærkning.

Det falder undervisningsministeren for brystet, at jeg nævner landbruget i min tale, og alligevel siger ministeren i sin tale, at der har været nogle sager på nogle erhvervsskoler, som man har taget sig af. For den almindelige oplysnings skyld kan undervisningsministeren så ikke lige redegøre for, hvad det er, ministeren refererer til i den forbindelse?

Ministeren.

Jo, det kan jeg godt. Altså, måske var det også bare sådan, at jeg lige et kort øjeblik havde lyst til at replicere en lille smule på den konstante kritik, der kommer fra SF over for landbruget. Det er jo ikke landbruget som erhverv, der på nogen måde har misbrugt billig arbejdskraft fra Østeuropa. Vi har jo med åbne øjne i den kreds, der bl.a. står bag østaftalen, lukket håndværkere ind, vi har lukket mange mennesker ind, fordi vi ønsker at have et åbent samfund, hvor folk kan komme og bidrage og uddanne sig. Og den mistænkeliggørelse, der lå over for landbrugserhvervet med, at det lige især var noget, der var inden for landbruget, kan jeg bare ikke bekræfte.

Vi har faktisk haft problemstillinger helt bredt, desværre, i forhold til rekruttering af studerende ind i erhvervsskolesystemet. Jeg er minister for området og har været i meget tæt dialog med erhvervsskolerne om det, ikke mindst deres forening, som har taget fuldt ansvar for det og sagt, at de gerne vil have det bragt i orden. Vi har lavet code of conducts om, hvordan man rekrutterer elever og studerende ind i uddannelserne, og jeg vil bare sige, at der ikke er noget belæg for at understrege, at landbrugserhvervet skulle være en særlig skurk i den sammenhæng. Og ja, det fandt jeg en lille smule stødende, det gjorde jeg.

Fru Pernille Vigsø Bagge.

Jamen kunne ministeren så ikke bare redegøre for, hvad det er for nogle sager, ministeren refererer til i sin tale?

Ministeren.

Nej, det kan jeg ikke. Altså, jeg har lov til nøjagtig som enhver anden politiker, der står på den her talerstol, at reagere på, at man kommer med en uunderbygget påstand om et erhverv. Der blev sagt, at især landbruget har brugt dem som billig arbejdskraft. Det er der ikke noget belæg for. Dansk landbrug stod i en situation i flere år, hvor de ikke kunne rekruttere danske elever, og derfor har de naturligvis trukket mere på ordningen end områder, hvor det har været let at tiltrække danske elever.

Så vil jeg i øvrigt ikke gøre det odiøst, at et erhverv ansætter mange elever. Det, som hele den praktikpladsaftale, som de fem partier i globaliseringskredsen har indgået forlig om, går ud på, er sådan set at skabe flere praktikpladser; det er ikke en selvstændig målsætning at pege fingre ad de erhverv, der rent faktisk bidrager med dem.

Tak til undervisningsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.