Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 6:

Forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland.

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 06.10.2010).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Peter Juel Jensen som Venstres ordfører.

På vegne af Liberal Alliance og Venstre vil jeg gerne holde følgende ordførertale:

Lovforslaget, vi behandler i dag, L 6, er resultatet af en god dialog med det grønlandske selvstyre, og lovforslaget er udarbejdet i et tæt samarbejde med selvstyret. Baggrunden for forslaget er at skabe et mere fleksibelt regelgrundlag for arbejdsskadesikringen i Grønland, idet brugen af anordninger som grundlag for arbejdsskadesikring i Grønland ikke imødekommer det behov for fleksibilitet, som udviklingen i Grønland kræver. Problemet er, at en anordning af lovtekniske grunde ikke kan ændres uafhængigt af den lov, som anordningen sætter i kraft.

Lovforslaget er også skruet sammen på en sådan måde, at selve administrationen af arbejdsskadesikringen i Grønland styrkes, samt at selve sagsbehandlingen teknisk bliver koblet op på Arbejdsskadestyrelsens systemer. Resultatet bliver en mere effektiv og moderne administration og en bedre service til borgerne i Grønland.

Hidtil har dette område været administreret af selvstyret, men af ovennævnte grunde er selvstyret og Beskæftigelsesministeriet blevet enige om denne model. Ved samme lejlighed overføres alle medarbejdere til Arbejdsskadestyrelsen, hvilket alle medarbejdere også har ønsket, mens Center for Arbejdsskadesikring i Nuuk videreføres. De nye ansættelsesforhold giver mulighed for løbende oplæring og efteruddannelse af personalet.

Med disse ord anbefaler Venstres folketingsgruppe lovforslaget og glæder sig over det gode samarbejde med det grønlandske hjemmestyre, også på dette område. Tak.

Tak til ordføreren. Fru Julie Rademacher som ordfører for Socialdemokraterne.

I disse tider er der ikke meget, jeg kan erklære mig særlig enig med Venstre i, men jeg er utrolig enig i netop det, som Venstres ordfører her har påpeget, og det er Socialdemokraterne også.

Vi har forstået, at formålet med denne lovgivning er at indføre en lov om arbejdsskadesikring i Grønland for at skabe et klarere retsgrundlag for arbejdsskadesikringen i Grønland og dermed også bane vejen for en senere hjemtagelse, når Grønlands selvstyre træffer beslutning herom.

Der bliver rejst nogle spørgsmål i høringssvarene, og dem ser vi frem til at tage stilling til i den videre behandling, og vi vil også forholde os kritisk til dette, men overordnet kan vi støtte formålet med lovforslaget.

Så skal jeg lige til slut bemærke, at Landstinget har godkendt dette forslag, og at vi også generelt er af den opfattelse, at Grønland med den selvstyreordning, der blev vedtaget i juni måned sidste år, selv bestemmer, hvilke områder de hjemtager.

Tak til ordføreren. Hr. Henrik Brodersen som ordfører for Dansk Folkeparti.

L 6, som omhandler arbejdsskadesikring, har vi fra Dansk Folkepartis side ikke de store indvendinger imod som sådan, da der mere er tale om en teknisk omlægning af området, hvilket også fremgår af høringssvarene. Vi finder det kun rimeligt, at der gælder samme regler i Grønland som i Danmark, dog tilpasset grønlandske forhold, og sådan skal det også være. Det bliver administrativt nemmere, og det er et faktum, at flere kan tegne en forsikring og også få erstatning, hvis uheldet er ude. Her tænker jeg på de selvstændige erhvervsdrivende, som kan tilmelde sig ordningen frivilligt.

Vi finder det også rigtigt, at en ny lov gør op med, at dem, som tildeler erstatninger, er de samme som dem, der skal varetage eventuelle klager på området. Vi ser det kun som en fordel, at Arbejdsskadestyrelsen tager over her. Der bliver en mere ensartet udbetaling af dagpengebeløbene.

Men vi fra Dansk Folkeparti vil også gerne se på de administrative konsekvenser og udgifter. De er på 0,27 mio. kr., og med nogle mellemregninger når vi ned på et beløb på 146.000 kr. Jeg står her med et notat, som omfatter de konsekvenser af lovforslaget. Vi bliver bare nødt til at have en principiel diskussion om, hvordan det kan være, at man laver en lov, som giver Grønlands selvstyre flere kompetencer og samtidig lægger den administrative udgiftsbyrde over på statskassen.

Når jeg ser i bemærkningerne til lovforslaget, at der står, at det er staten, så tænker jeg på den tomme trækasse, der står i mellembygningen mellem Christiansborg og Provianthuset. Som sådan betragter jeg jo det som værende en del af den danske stat. Der står her, at der i 2008 blev betalt et tilskud på 0,3 mio. kr. til gruppelivsforsikringerne, og at den reelt opkrævede præmier kun udgjorde 0,4 mio. kr. De samlede erstatningsudgifter udgjorde 8,9 mio. kr. Statens samlede betaling til gruppelivsforsikringerne udgjorde således 8,9 mio. kr. plus 0,3 mio. kr. Det er altså i alt 9,2 mio. kr. Når der reelt kun opkræves en præmie på 0,4 mio. kr. og det beløb fratrækkes, så er det altså 8,8 mio. kr., der er i underskud på den her ordning.

Så mener jeg bare, at vi bør have en principiel drøftelse af, hvordan i alverden Grønland kan få mere selvstyre og varetagelse af egne områder – hvad jeg er fuldstændig enig i og ikke har nogen problemer med – samtidig med at man ikke vil tage skridtet og gøre det lidt mere bæredygtigt. Men hvis det grønlandske selvstyre går hen og laver om på eventuelle præmieforhøjelser eller erstatningsbeløbene til udbetaling, har vi en ny sag, og så er vi selvfølgelig parate til at tage den til den tid.

Så er det da også med stor glæde, jeg kan se, hvilken gavn vi har af rigsfællesskabet i denne sag, nemlig at Danmark kan overtage et område fra Grønland, når de selv beder om det, når det giver god mening og mere stabilitet. For efter at have hørt hr. Lars-Emil Johansens tale ved åbningsdebatten forleden aften, hvor hr. Lars-Emil Johansen igen havde behov for at udstille Danmark som en stor, grum kolonimagt, der kun vil ødelægge Grønland og dens befolkning – hvilket jeg selvfølgelig ikke er enig i og tager dybt afstand fra, da jeg mener, at hans udtalelser er fuldstændig forfejlede – så synes jeg da, det er fint, at vi her med L 6 kan få godtgjort, at Danmark en gang imellem kan bruges til noget fornuftigt.

Så jeg vil bare se frem til den videre udvalgsbehandling og medvirke til et godt forløb for L 6 til glæde for dem, der måtte få brug for indholdet af det. Men vi vil ved senere lejlighed give endeligt tilsagn om, hvorvidt vi kan tilslutte os forslaget.

Fru Julie Rademacher for en kort bemærkning.

Jeg kunne godt helt overordnet tænke mig at høre Dansk Folkepartis ordfører, om Dansk Folkeparti generelt er imod et samarbejde mellem Naalakkersuisut og den danske regering.

Ordføreren.

Nu er jeg ikke helt klar over, hvad det betyder, men den danske … ( Formanden : Det grønlandske landsstyre).

Jeg kan så forklare Dansk Folkepartis ordfører, at det betyder den grønlandske regering, og at det er det officielle navn for det.

Men er Dansk Folkeparti generelt imod, at den grønlandske og den danske regering samarbejder? Og hvis svaret skulle være, at det er man selvfølgelig ikke imod, kunne jeg da godt tænke mig at høre, hvorfor i alverden man så ikke på det her område stiller sig mere positivt over for et samarbejde mellem netop de to regeringer, også når det kommer til arbejdssikring.

Ordføreren.

Jamen jeg gav vist også klart udtryk for, at jeg jo netop synes, det er en fordel, at man kan have et samarbejde også på det her område. Og jeg synes, det er glædeligt, hvis det giver mening og mere stabilitet, at det så er Arbejdsmarkedsstyrelsen i Danmark med et kontor i Nuuk, som kan varetage de her ting; så har vi ingen problemer med det. Jeg mener bare, at det er svært at forstå, at man gerne vil hjemtage nogle områder, men samtidig lægge administrationsbyrden i Danmark – det kan jeg ikke få til at hænge sammen, og det er det, jeg mener vi skal have en diskussion om.

Fru Julie Rademacher.

Det er jeg da utrolig glad for at høre at Dansk Folkeparti støtter, men jeg kan ikke helt forstå det – altså, nu kan man selvfølgelig sige, at der er meget, som Dansk Folkeparti nogle gange ikke forstår, og så kan vi være enige eller uenige, men kan vi ikke her bare blive enige om at støtte op om det samarbejde og tilkendegive, at netop den danske og den grønlandske regering er blevet enige om noget, og så ellers smide stridsøkserne og lade være med at køre et spil for galleriet for igen at køre en eller en sag imod Grønland og imod det grønlandske folk, hvilket Dansk Folkeparti generelt vælger at profilere sig selv på?

Ordføreren.

Jamen det er slet ikke tilfældet, det er ikke det, som det her handler om. Vi vil meget gerne støtte op om et samarbejde, og vi synes kun, det er rimeligt. Jeg synes også, det er rimeligt, at det grønlandske hjemmestyre hjemtager nogle områder, når de kan magte opgaverne. Det synes jeg er fuldstændig i orden, og det har vi slet ikke nogen problemer med i Dansk Folkeparti.

Vi siger bare, at der i bemærkningerne til lovforslaget på side 22 står, at den her ordning hidtil har givet underskud, og når man bare pålægger den danske stat endnu mere administration, men rent faktisk lægger kompetencen i Grønland, kan vi bare ikke få tingene til at hænge sammen. Og det er det, jeg mener at vi måske i udvalget skal have en lille drøftelse af.

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Vi kan jo drøfte mange ting i udvalget. Jeg skal bare høre, om det er udtryk for, at Dansk Folkeparti tager afstand fra resultatet af Selvstyrekommissionens arbejde. Jeg er med på, at man ikke stemte for Selvstyrekommissionen, men jeg havde forstået det sådan, at det primært skyldtes spørgsmålet om olieindtægter, der måske vil komme en gang ude i fremtiden, og spørgsmålet om, hvorvidt en folkeafstemning skal finde sted i Danmark, når Grønland en dag beslutter at ville være selvstændig. Jeg havde ikke forstået, at det skyldtes hele det øvrige resultat af de mange års forhandlinger i Selvstyrekommissionen, bl.a. om, hvordan samarbejdet skal være mellem Danmark og Grønland i forhold til de områder, som endnu ikke er fuldt hjemtaget.

Ordføreren.

Hele selvstyreloven har vi som sådan ikke noget imod. Der var bare nogle elementer i den, hvis fordelingsnøgle vi sagde bare ikke var rimelig, og derfor kunne vi ikke som helhed støtte den. Ellers har vi jo intet imod den, og vi bakker oven i købet meget stærkt op om rigsfællesskabet, hvor vi bruger hinandens kompetencer. Derfor ser vi ikke, at der er nogle problemer i det her – jeg indrømmer, at det også er småpenge. Men jeg synes bare, at vi skal have en principiel diskussion om, hvorfor vi har bemyndigelsen et sted og udgifterne et andet. Hvorfor får vi ikke kørt det sammen?

Tak til ordføreren. Så er det hr. Eigil Andersen som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Da SF's grønlandsordfører, hr. Kristen Touborg, ikke kan være til stede her i dag, skal jeg på hans vegne sige følgende i al korthed: Lovforslaget er udarbejdet efter et ønske fra det grønlandske landsstyre, og formålet er at sikre, at man kan få en ubureaukratisk ændring af forskellige arbejdsmarkedsforhold i Grønland. Sagen er behandlet i det grønlandske Landsting, og på den baggrund kan vi i SF støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Tage Leegaard er ikke til stede – jo, han er. Hr. Tage Leegaard som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Ja, det går hurtigt lige nu.

Undskyld, formand. I Det Konservative Folkeparti er vi optaget af, at i takt med at det grønlandske i selvstyre bliver fastere forankret, skal den lovgivning, der gælder for Grønland, selvfølgelig også afspejle grønlandske forhold. Dette gælder også for dette lovforslag, som vi støtter, og som kun justerer på ganske få forhold. Dog er lovforslaget – og godt for det – tilpasset, så det løbende kan justeres i forhold til samfundsudviklingen i Grønland.

Det noteres med tilfredshed, at loven indrettes i fuld overensstemmelse med de ønsker, som de grønlandske myndigheder har, og at der fortsat vil være en afdeling i Nuuk, som varetager området med en bemanding, som kan varetage opgaverne til lokal tilfredshed.

Som nævnt kan Det Konservative Folkeparti støtte forslaget.

Fru Bente Dahl som ordfører for Det Radikale Venstre.

Da den radikale ordfører ikke kan være til stede, er det mig, der gør rede for den radikale holdning til L 6. Formålet med L 6 er at skabe et klarere retsgrundlag for arbejdsskadesikringen i Grønland og dermed også bane vejen for en senere hjemtagelse, når Grønlands selvstyre træffer beslutning om det. Bindingen til den danske lov fjernes med vedtagelsen af L 6. Forslaget er forhandlet med det grønlandske selvstyre.

For Det Radikale Venstre er det afgørende, at det netop er det, altså forhandlet med det grønlandske selvstyre, og vi kan støtte det.

Tak til ordføreren. Fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

Enhedslisten synes, det er positivt, at Grønland får sin egen arbejdsskadelov i stedet for at skulle have den danske lov sat i kraft ved kongelig anordning. Vi er også helt med på, at det grønlandske selvstyre bakker op om det forslag til lov, der ligger, og derfor vil vi heller ikke modsætte os det forslag, der ligger.

Men vi mener, at der er nogle problemer i forslaget, fordi det i høj grad er den danske arbejdsskadelov, som man har taget udgangspunkt i, og da vi kender til en del problemer med den danske lovgivning, ønsker vi at påpege nogle af de steder, hvor vi mener der er problemer, og håber, at vi kan få en drøftelse i udvalget, også med de grønlandske repræsentanter.

Det er bl.a. spørgsmålet om erhvervssygdomme, for i dag er det altså utrolig svært at få anerkendt en erhvervssygdom som arbejdsskade, også selv om sygdommen er opført på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Hvis sygdommen ikke står på fortegnelsen over erhvervssygdomme, er det næsten umuligt at få den anerkendt. Systemet er jo, at sygdomme, der ikke står på fortegnelsen, skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget for så at blive anerkendt, men det er Arbejdsskadestyrelsen, der skal beslutte, om de kan forelægges for Erhvervssygdomsudvalget, og det skønner Arbejdsskadestyrelsen næsten aldrig at en sygdom kan.

Vi synes, at vi som minimum under udvalgsarbejdet skal sikre, at Grønlands selvstyre blive inddraget i arbejdet i forhold til erhvervssygdomme, så det ikke er noget, den danske Arbejdsskadestyrelse alene afgør, men noget, Grønlands selvstyre også er med inde over.

Noget af det, vi også ser giver problemer, er § 15 om, at der skal træffes afgørelse om varigt men og erhvervsevnetab inden 1 år efter anmeldelsen, men problemet er, at tilstanden hos en del af dem, som kommer til skade, jo ikke er stationær efter 1 år, og der mener vi altså at vi skal ind at se på, om ikke man skulle lave nogle andre bestemmelser her, også i forhold til Grønland.

Så er der spørgsmålet, som også er omtalt i nogle af høringssvarene, om tidsfristen for anmeldelse. Hvis nu man tror, at ens arbejdsgiver har fulgt reglerne og har anmeldt arbejdsskaden, men ikke har gjort det, så har man 1 år til at anmelde det. Man har altså et problem, hvis man tror, at arbejdsgiveren har anmeldt det, for så risikerer man at miste sin erstatning, som altså kan være et meget højt beløb, måske over 1 mio. kr., hvis det er en meget svær arbejdsskade, man har pådraget sig. Derfor synes vi altså, at det også er noget af det, man skal se på.

Så er der en række paragraffer i lovforslaget, som giver bemyndigelse til enten beskæftigelsesministeren eller Arbejdsskadestyrelsen om at fastsætte nærmere regler. Det virker lidt tilfældigt, hvor det står, at det skal ske efter forhandling med Grønlands selvstyre, og hvor det ikke står. Det er også noget af det, vi synes vi skal se på under udvalgsarbejdet, nemlig at det jo alle steder bør være sådan, at nærmere regler fastsættes efter aftale med Grønlands selvstyre og ikke ensidigt fra dansk side.

Så der er altså nogle ting, vi gerne vil kigge lidt nærmere på under udvalgsarbejdet, men vi har som sagt også den holdning, at vi ikke vil stemme imod, at loven bliver vedtaget, og vi håber også, at vi kan få svar på nogle af vores spørgsmål og få afklaret nogle ting undervejs, så vi også vil kunne stemme for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Beskæftigelsesministeren.

Jeg vil gerne sige tak for debatten og ikke mindst den positive modtagelse, som forslaget jo har fået. Intentionen med lovforslaget er at skabe et mere fleksibelt grundlag for arbejdsskadesikring i Grønland fremover. Loven er tilpasset de grønlandske forhold, og med denne lov kan den grønlandske arbejdsskadeordning fremover tilpasses til forholdene i Grønland på en hurtig og enkel måde, nemlig ved løbende at ændre i den foreslåede lov i takt med udviklingen i Grønland. Denne mulighed for at foretage løbende ændringer af reglerne har vi ikke med i den nugældende anordning. Det skyldes, at anordninger af lovtekniske grunde ikke kan ændres.

Jeg vil gerne understrege, at det ikke er formålet med dette forslag at fratage selvstyret retten til selv at bestemme, hvordan arbejdsskadeordningen i Grønland skal indrettes fremover. Imidlertid har selvstyret ikke for tiden noget ønske om at overtage arbejdsskadeområdet, og det er derfor nødvendigt at indføre en lov, for at vi kan få et mere fleksibelt grundlag for arbejdsskadesikring i Grønland.

Lovforslaget bygger på den gældende anordning. Det betyder, at der ikke er tale om de store indholdsmæssige ændringer. Der er dog foretaget nogle få indholdsmæssige justeringer, hvoraf jeg vil nævne tre. For det første gøres gruppeforsikring til en frivillig ordning. Det betyder, at f.eks. fiskere og fangere aktivt skal melde sig ind i ordningen, hvis de ønsker at gøre brug af tilbuddet. For det andet indføres der en udvidet adgang til erstatning for udgifter til sygebehandling. Formålet er at få de tilskadekomne hurtigere tilbage på arbejde, og for det tredje indføres der en fast dagpengesats for alle i stedet for den nugældende, som bygger på årslønnen. Det vil gøre det muligt at udbetale dagpenge på et langt tidligere tidspunkt end efter de nugældende regler.

Loven skal administreres af Arbejdsskadestyrelsen. Der vil fortsat være en lokal administration i Nuuk med personale, der både taler og skriver grønlandsk. Det er Arbejdsskadestyrelsen, der overtager administrationen af arbejdsskadesikringen i Grønland, og det sker så samtidig med den foreslåede ikrafttrædelsesdato, nemlig den 1. januar 2011. At det først er der, det træder i kraft, skal ses som et ønske om at styrke og effektivisere administrationen. Det indebærer, at de ansatte ved Center for Arbejdsskadesikring i Nuuk vil få tilbudt ansættelse i Arbejdsskadestyrelsen. Lovforslaget er udarbejdet i tæt samarbejde med selvstyret, og indholdet af lovforslaget afspejler selvstyrets egne ønsker til en arbejdsskadeordning for Grønland. Og som bl.a. den socialdemokratiske ordfører, fru Julie Rademacher, har nævnt, har der netop været fuld opbakning til lovforslaget fra selvstyrets side, ligesom arbejdsmarkedets parter og de offentlige myndigheder i Grønland har udtrykt deres tilfredshed med forslaget.

Jeg kvitterer derfor også for de bemærkninger, der har været, og selvfølgelig for den store tilslutning til det her lovforslag og ser frem til, at vi selvfølgelig også i udvalget kan arbejde videre med de spørgsmål, der måtte være.

Hr. Henrik Brodersen for en kort bemærkning.

Som ministeren nok kunne høre før, er vi lidt tunge at danse med. Jeg skal bare høre, om ministeren ikke kan gøre mig en lille smule klogere. Der står her i det notat omkring de økonomiske konsekvenser, at lovforslaget om arbejdsskadesikring i Danmark ikke indebærer, at der overføres midler til det grønlandske selvstyre, og så står der en lang remse om, at når Arbejdsskadestyrelsen fra den 1. januar 2011 overtager administrationen, forventes det, at det kan tages inden for de samme rammer og med de tilsvarende bevillinger på finansloven, som Center for Arbejdsskadesikring har haft. Så er det bare, at jeg spørger: Hvordan kan det så være, at der står her i notatet, at den årlige merudgift for staten vil udgøre netto 146.000 kr.?

Ministeren.

Jeg tror, at de her tekniske udregninger er bedre at tage rent skriftligt efterfølgende, og derfor vil jeg egentlig foreslå, at hr. Henrik Brodersen rejser det som et udvalgsspørgsmål og vil selvfølgelig dermed få et fyldestgørende svar.

Hr. Henrik Brodersen.

Jamen jeg forventede heller ikke at få et konkret svar, i og med at det her er meget teknisk funderet. Vi vil selvfølgelig også benytte lejligheden til at gøre brug af at spørge, så det ser jeg frem til.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.