Afsnit I

Indledende bestemmelser

Kapitel 1Lovens formål

§ 1.

Lovens formål er at fremme et velfungerende og innovationspræget marked for elektroniskekommunikationsnet og -tjenester til gavn for slutbrugerne.Kapitel 2Definitioner

§ 2.

I denne lov forstås ved:1) Udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester:Den, som på kommercielt grundlag stiller elektroniske kommunikationsnet eller elektroniskekommunikationstjenester til rådighed for andre.2) Udbyder af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester:En udbyder som nævnt i nr. 1, der udbyder net eller tjenester, som stilles til rådighed for en ikke påforhånd afgrænset kreds af slutbrugere eller udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.3) Erhvervsmæssig udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester:En udbyder som nævnt i nr. 1, der udbyder net eller tjenester som sin hovedydelse eller som enselvstændig del af virksomheden.4) Erhvervsmæssig udbyder af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester:En udbyder som nævnt i nr. 2, der udbyder net eller tjenester som sin hovedydelse eller som enselvstændig del af virksomheden.1

Loven indeholder regler, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet)(EF-Tidende 2002 nr. L108, s. 7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fællesrammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L108,s. 7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder iforbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L108,s. 51), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger ogbeskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (e-databeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende2002 nr. L201, s. 37), Kommissionens direktiv 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne forelektroniske kommunikationsnet og tjenester (EF-Tidende 2002 nr. L249, s. 21), Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester(tilladelsesdirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L108, s. 21), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/84/EF af 20.november 1998 om retlig beskyttelse af adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester (EF-Tidende 1998 nr. L320, s.54), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25. november 2009 om ændring af direktiv 2002/21/EFom fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/19/EF om adgang til ogsamtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter og direktiv 2002/20/EF om tilladelser tilelektroniske kommunikationsnet og tjenester (EF-Tidende 2009 nr. L337, s. 37), og Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2009/136/EF af 25. november 2009 om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt ogbrugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/58/EF om behandlingaf personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor og forordning (EF) nr.2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning omforbrugerbeskyttelse (EF-Tidende 2009 nr. L337, s. 11).

5) Slutbruger:Bruger af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som ikke på kommercielt grundlag stiller depågældende elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til rådighed for andre.6) Elektroniske kommunikationsnet:Enhver form for radio- eller kabelbaseret teleinfrastruktur, der anvendes til formidling af elektroniskekommunikationstjenester.7) Elektroniske kommunikationstjenester:Tjenester, der helt eller delvis består i elektronisk overføring af kommunikation i form af lyd, billeder,tekst eller kombinationer heraf ved hjælp af radio- eller telekommunikationsteknik mellemnettermineringspunkter, herunder både tovejskommunikation og envejskommunikation,8) Informations- og indholdstjenester:Tjenester, der helt eller delvist består i at stille enhver form for elektronisk information eller indhold tilrådighed for andre slutbrugere, som får adgang hertil via elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester pågrundlag af en individuel anmodning herom.9) Taletelefonitjenester:Offentlige elektroniske kommunikationstjenester, hvorved brugere får adgang til direkte transport af talemellem terminaludstyr, der er tilsluttet nettermineringspunkter i et offentligt elektronisk kommunikationsnet.10) Netadgang:Adgang til en udbyders elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og tilhørende faciliteter for enanden udbyder på nærmere fastsatte vilkår med henblik på udbud af elektroniske kommunikationsnet ellertjenester.11) Samtrafik:En form for netadgang, der etableres mellem udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, og som består i fysisk og logisk sammenkobling af kommunikationsnet, som bruges af den sammeeller af en anden virksomhed med henblik på at give en virksomheds brugere mulighed for at kommunikereindbyrdes eller med en anden virksomheds brugere eller få adgang til andre virksomheders tjenester.12) Abonnentnummer:Ethvert nummer, som er omfattet af den samlede danske nummerplan, og som kan videretildeles til enslutbruger.13) Adgangsstyringssystem:En teknisk foranstaltning eller ordning, der gør adgang til en krypteret radio- eller fjernsynstjeneste i klarform betinget af abonnement eller en anden form for forudgående tilladelse.14) Programmeringsgrænseflader for applikationer (API):Softwaregrænsefladen mellem applikationer, som radio- og tv-selskaber eller tjenesteudbydere stiller tilrådighed, og de faciliteter i set-top-bokse, som er beregnet til tilslutning til tv-apparater eller integrerededigitale tv-apparater, der kan modtage digitale interaktive radio- og tv-tjenester.15) Multipleksoperatør:Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller ejere af elektroniskekommunikationsnet, som driver en jordbaseret, digital tv-platform.16) Gateway-station:Jordbaseret teknisk installation, der benyttes i forbindelse med kommunikation mellem en i forvejenafgrænset gruppe af brugere, hvor en eller flere er tilsluttet et satellitbaseret net.

Afsnit II

Slutbrugerforhold og forsyningspligt m.v.

Kapitel 3Forbrugerforhold m.v.Minimumskrav til elektroniskekommunikationsnet og -tjenester

§ 3.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler med henblik på at forpligteejere af elektroniske kommunikationsnet og udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller tjenester til at

sikre slutbrugere adgang til at foretage opkald til den offentlige alarmtjeneste (112),nummeroplysningstjenester, teksttelefontjenesten og eventuelle andre samfundsvigtige elektroniskekommunikationstjenester, herunder nærmere regler om indholdet af denne forpligtelse.Grundlæggende slutbrugerrettigheder

§ 4.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler med henblik på at forpligteerhvervsmæssige udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller tjenester til at sikre en rækkegrundlæggende brugerrettigheder i forbindelse med aftaler om levering af elektroniske kommunikationsneteller -tjenester til slutbrugere, herunder nærmere regler om indholdet af denne forpligtelse.Stk. 2.Regler fastsat i henhold til stk. 1 kan blandt andet omfatte bestemmelser om kontraktforhold,terminaludstyr, tekniske grænseflader og klagebehandling. Ministeren for videnskab, teknologi og udviklingkan herunder fastsætte nærmere regler om pligt til at stille særlige funktioner og faciliteter, eventuelt gratis,til rådighed og gøre slutbrugerne opmærksom på disse samt om pligt til at oplyse om mulighederne for atbeskytte personoplysninger og om pligt til at videreformidle almennyttige oplysninger om ulovliganvendelse af elektroniske kommunikationstjenester m.v.Stk. 3.Ved fastsættelsen af regler i henhold til stk. 1 og 2 kan det bestemmes, at disse kun skal gælde forvisse typer af aftaleforhold, herunder for aftaler med ikke-erhvervsdrivende slutbrugere, og at reglerne ikkeskal kunne fraviges ved aftale. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan desuden fastsættenærmere regler om IT- og Telestyrelsens adgang til at dispensere fra kravene.Stk. 4.IT- og Telestyrelsen kan overfor erhvervsmæssige udbydere af offentlige elektroniskekommunikationsnet eller tjenester fastsætte mindstekrav til kvaliteten af deres elektroniskekommunikationstjenester. Ved fastsættelse af sådanne mindstekrav kan IT- og Telestyrelsen blandt andetspecificere, hvilke parametre for tjenesters kvalitet der skal måles.Stk. 5.IT- og Telestyrelsen kan fastsætte regler med henblik på at forpligte erhvervsmæssige udbydere afoffentlige elektroniske kommunikationsnet eller tjenester til at offentliggøre oplysninger om priser,standardbetingelser, kvalitet m.v. for de tjenester, de tilbyder, samt regler om udbydernes oplysningspligtover for slutbrugeren.Stk. 6.IT- og Telestyrelsen kan fastsætte regler om krav, som erhvervsmæssige udbydere af offentligeelektroniske kommunikationsnet eller tjenester skal opfylde vedrørende særlige brugergruppers, herunderhandicappedes, adgang til elektroniske kommunikationstjenester, valg af udbyder m.v.Stk. 7.IT- og Telestyrelsen kan fastsætte regler med henblik på at pålægge erhvervsmæssige udbydere afoffentlige elektroniske kommunikationsnet eller tjenester at sikre slutbrugere adgang til information,videreformidling af information samt mulighed for at benytte applikationer og tjenester efter eget valg.Stk. 8.IT- og Telestyrelsen kan fastsætte regler med henblik på at pålægge erhvervsmæssige udbydere afoffentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester at spærre adgang til numre eller tjenester ogkræve, at udbyderen tilbageholder relevante indtægter fra samtrafik eller andre tjenester.Stk. 9.Regler som nævnt i stk. 1-8 kan ligeledes fastsættes for andre udbydere af elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester end de, der er nævnt i stk. 1 og stk. 4-8.

§ 5.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler med henblik på at forpligteudbydere af teleterminaludstyr, der anvendes til mobilkommunikationstjenester, til at sikre grundlæggendebrugerrettigheder i forbindelse med aftaler om levering af teleterminaludstyr til slutbrugere. Ministeren forvidenskab, teknologi og udvikling kan herunder fastsætte nærmere regler om maksimale bindingsperioder iforbindelse med faciliteter i teleterminaludstyr.Stk. 2.Ved fastsættelsen af regler i henhold til stk. 1 kan ministeren for videnskab, teknologi ogudvikling bestemme, at reglerne kun skal gælde for visse typer af aftaleforhold, herunder for aftaler medikke-erhvervsdrivende slutbrugere, og at reglerne ikke skal kunne fraviges ved aftale.

§ 6.

IT- og Telestyrelsen kan fastsætte regler om etablering og drift af betalingstelefoner eller andenadgang til offentlig taletelefoni indeholdende minimumskrav til udbydere af betalingstelefoner, herundermed henblik på opfyldelse af handicappede slutbrugeres særlige behov.

Hemmeligholdelse af elektronisk kommunikation, informationssikkerhed og behandling afpersonoplysninger hos udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller-tjenester, bistand til aflytning efter retsplejeloven m.v.

§ 7.

Ejere af elektroniske kommunikationsnet og udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og deres ansatte og tidligere ansatte må ikke uberettiget videregive eller udnytte oplysninger somnævnt i stk. 3, som de får kendskab til i forbindelse med det pågældende udbud af elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester.Stk. 2.Bestemmelserne i straffelovens §§ 152-152 a og 152 d-152 f finder tilsvarende anvendelse forden, der er eller har været ansat hos en ejer af elektroniske kommunikationsnet eller en udbyder afelektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, eller som i øvrigt er eller har været beskæftiget medopgaver, der udføres efter aftale med disse.Stk. 3.De i stk. 1 anførte ejere og udbydere skal træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre,at oplysninger om andres brug af nettet eller tjenesten eller indholdet heraf ikke er tilgængelige foruvedkommende.

§ 8.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter regler for udbydere af offentligeelektroniske kommunikationsnet eller -tjenester om minimumskrav til informationssikkerhed ogbehandling af persondata i forbindelse med elektronisk kommunikation.Stk. 2.Regler fastsat i medfør af stk. 1 omfatter blandt andet krav om følgende:1) Passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger med henblik på at styre risici forinformationssikkerheden i net og tjenester, herunder persondatasikkerheden, og sikre et sikkerhedsniveau,der står i forhold til risici.2) Underretning af IT- og Telestyrelsen ved brud på informationssikkerheden med væsentlige følgerfor drift af net eller tjenester og ved brud på persondatasikkerheden. Pligten kan omfatte underretning afandre end IT- og Telestyrelsen under særlige omstændigheder.Stk. 3.Regler fastsat i medfør af stk. 1 kan endvidere blandt andet omfatte krav om følgende:1) A-nummervisning, automatisk viderestilling og forbrugsopgørelser.2) Opbevaring og behandling af trafikdata og lokaliseringsdata i forbindelse med elektroniskkommunikation.Stk. 4.Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler om tilsyn medoverholdelsen af regler, der fastsættes i medfør af stk. 1, herunder om kontrol med informations- ogpersondatasikkerheden.

§ 9.

Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere, skal uden udgift forstaten, herunder for politiet, sikre,1) at det tekniske udstyr og de tekniske systemer, som udbyderen anvender, er indrettet således, atpolitiet kan få adgang til oplysninger om teletrafik og til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden iform af historisk teleoplysning, fremadrettet teleoplysning, udvidet teleoplysning, aflytning ogteleobservation jf. lov om rettens pleje kapitel 71 og 74, herunder for så vidt angår fremadrettet teleoplysningog udvidet teleoplysning at politiet kan få adgang umiddelbart efter, at disse oplysninger registreres.2) at det tekniske udstyr og de tekniske systemer, som udbyderen anvender, er indrettet således, at detefter anmodning fra politiet er muligt at foretage aflytning og øjeblikkelig overførsel af telekommunikationtil en anden medlemsstat efter artikel 18, stk. 5, litra a, sammenholdt med stk. 2, litra a og c, i konvention af29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater,3) at de gateway-stationer, udbyderen anvender, er indrettet således, at udbydere af elektroniskekommunikationstjenester i andre medlemsstater, der benytter gateway-stationerne, har direkte adgang tildisse, sådan at det gennem sådanne udbydere er muligt at foretage direkte aflytning af telekommunikation pågateway-stationerne vedrørende personer, der befinder sig i den pågældende medlemsstat, jf. artikel 19 ikonvention af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unionsmedlemsstater, og4) at udbyderen har direkte adgang til gateway-stationer, der befinder sig i andre medlemsstater, og somudbyderen benytter, således at politiet gennem udbyderen har mulighed for at foretage direkte aflytning af

telekommunikation på gateway-stationen vedrørende personer, der befinder sig her i landet, jf. lov om rettenspleje, kapitel 71, og konvention af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem DenEuropæiske Unions medlemsstater.Stk. 2.Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan efter forhandling med justitsministerenfastsætte nærmere regler om de tekniske krav til udstyr, systemer og gateway-stationer som nævnt i stk. 1.Stk. 3.Det påhviler udbyderen at bistå politiet ved gennemførelse af indgreb imeddelelseshemmeligheden i de i stk. 1, nr. 2, nævnte tilfælde.Stk. 4.Det påhviler udbyderen at sikre, at politiets anmodninger om fremskaffelse af oplysninger omteletrafik samt historisk teleoplysning og udvidet teleoplysning behandles straks og på en måde, sådan athensigten med indgrebet ikke forspildes.Stk. 5.Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan efter forhandling med justitsministerenfastsætte regler, hvorefter de i stk. 1, nr. 1-2, nævnte krav til indretning af udstyr og systemer kan fraviges isærlige tilfælde, hvor tekniske eller praktiske hensyn nødvendiggør dette.

§ 10.

Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal til en fælles database, jf. § 28,stk. 2, indberette og opdatere oplysninger om telefonnummer og aktuel udbyder. Oplysninger skalindberettes umiddelbart efter en slutbrugers skift af udbyder, jf. § 25 om nummerportabilitet. Forpligtelsenpåhviler den udbyder, der modtager slutbrugeren, og omfatter også tilfælde, hvor slutbrugeren overføresuden anvendelse af procedurerne for nummerportabilitet.

§ 11.

Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal registrere deres virksomhed hosRigspolitiets Telecenter.Stk. 2.Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan efter forhandling med justitsministerenfastsætte regler om, at det i stk. 1 nævnte krav kan fraviges for mindre udbydere, eller hvor særlige praktiskehensyn nødvendiggør dette.

§ 12.

Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere skal på begæring afpolitiet udlevere oplysninger, der identificerer en slutbrugers adgang til elektroniske kommunikationsneteller -tjenester.Kapitel 4ForsyningspligtForsyningspligtydelser

§ 13.

Forsyningspligten sikrer alle slutbrugere adgang til en række grundlæggende elektroniskekommunikationstjenester på rimelige vilkår og til rimelige priser.Stk. 2.Forsyningspligten sikres ved, at IT- og Telestyrelsen udpeger en eller flereforsyningspligtudbydere, der forpligtes til at udbyde:1) Adgang til et offentligt elektronisk kommunikationsnet på et fast sted.2) Adgang til en offentlig tilgængelig telefonitjeneste over det i nr. 1 anførte elektroniskekommunikationsnet.3) Særlige forsyningspligtydelser til nærmere afgrænsede grupper af handicappede.4) En udtømmende nummerfortegnelse og en landsdækkende nummeroplysningstjeneste.Stk. 3.Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler om, at forsyningspligtenskal omfatte andre ydelser end dem, der er nævnt i stk. 2.Stk. 4.Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler om, at en eller flere af deforsyningspligtydelser eller dele af disse, som er nævnt i § 13, eller tilsvarende ydelser, der er almenttilgængelige,1) ikke længere skal udbydes som led i forsyningspligten eller2) ikke eller kun i begrænset omfang skal udbydes til nye kunder som led i forsyningspligten.

§ 14.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter regler om:

1) Omfanget af forsyningspligtydelser, jf. § 13, herunder de faciliteter og funktioner, der er omfattetheraf.2) Udpegning af forsyningspligtudbydere i henhold til § 13. Reglerne kan bl.a. omfatte, hvordanudpegningen finder sted, udpegning ved offentligt udbud og udpegningens varighed.3) Rammer for fastsættelse af vilkår for de efter § 13 udpegede udbyderes varetagelse afforsyningspligten. Reglerne kan bl.a. omfatte krav til indholdet af vilkårene, herunder kvalitetskrav til deydelser, som de udpegede forsyningspligtudbydere skal levere, og krav vedrørende kvalitetsmålinger ogoffentliggørelse heraf.4) De udpegede forsyningspligtudbyderes forpligtelser med henblik på at tilgodese hensynet tilsikring af grundlæggende brugerrettigheder i forbindelse med udbud og levering af forsyningspligtydelser.Reglerne kan indeholde krav til indholdet af den kontrakt, der skal gælde i forholdet mellem enforsyningspligtudbyder og en slutbruger, herunder:a) krav om kompensations- og tilbagebetalingsordninger, som finder anvendelse, hvis kvalitetskrav,som IT- og Telestyrelsen har fastsat i medfør af § 4, stk. 4, eller § 14, stk. 2, ikke overholdes, ogb) krav til eventuelle kontraktvilkår om sikkerhedsstillelse.Stk. 2.På grundlag af regler, fastsat i medfør af stk. 1, nr. 3, fastsætter IT- og Telestyrelsen nærmerevilkår for de i medfør af § 13 udpegede udbyderes varetagelse af forsyningspligten.

§ 15.

Udbydere, der er udpeget som forsyningspligtudbydere i henhold til § 13, skal levere ellerudbyde de ydelser, der er omfattet af forsyningspligten, til enhver, der anmoder herom, medmindre denpågældende, der anmoder herom, gentagende og groft har misbrugt forsyningspligtydelsen, og der erbetydelig risiko for et fremtidigt misbrug af den pågældende forsyningspligtydelse.Stk. 2.En afgørelse, som er truffet af forsyningspligtudbyderen om levering, kan påklages til IT- ogTelestyrelsen.Maksimalpriser for forsyningspligtydelser

§ 16.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere regler om:1) Kravene til og beregning af maksimalpriser, herunder rammerne for IT- og Telestyrelsensfastsættelse heraf og for forsyningspligtudbyderes udarbejdelse af forslag hertil.2) At forsyningspligtudbydere i det område, forsyningspligtudbyderen er forpligtet til at levere i,skal opkræve samme listepriser for en eller flere forsyningspligtydelser.Stk. 2.Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan bestemme, at IT- og Telestyrelsen skalfastsætte maksimalpriser for en eller flere af de forsyningspligtydelser, som er nævnt i § 13. IT- ogTelestyrelsen fastsætter maksimalpriser efter forslag fra forsyningspligtudbyderne og efter regler fastsat imedfør af stk. 1.Stk. 3.Der kan ikke fastsættes maksimalpriser, der indebærer, at forsyningspligtudbyderensomkostninger ved tilvejebringelse af forsyningspligtydelserne ikke samlet set dækkes.Stk. 4.Stk. 3 gælder ikke, i det omfang forsyningspligtydelser skal tilbydes gratis i medfør afinternationale forpligtelser herom.Finansiering af forsyningspligten

§ 17.

Forsyningspligtudbydere, der er udpeget i henhold til § 13, har ret til at få dækketdokumenterede nettoomkostninger ved udbud af forsyningspligtydelser som nævnt i § 13, hvisvaretagelsen af forsyningspligten udgør en efter IT- og Telestyrelsens vurdering urimelig byrde for denudpegede forsyningspligtudbyder. Nettoomkostninger beregnes som forsyningspligtudbyderens samledeunderskud ved tilvejebringelse og levering af samtlige de forsyningspligtydelser, som den enkelteforsyningspligtudbyder i medfør af en udpegning i henhold til § 13 er forpligtet til at udbyde, med fradragaf værdien af forsyningspligtudbyderens eventuelle immaterielle fordele ved at varetage forsyningspligten.Nettoomkostninger dækkes ikke, hvis forsyningspligtudbyderens priser er unormalt lave i forhold tilydelsen.

Stk. 2.Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere regler om den i stk. 1,nævnte dækning, herunder om,1) beregning af den i stk. 1, anførte dækning,2) krav til forsyningspligtudbyderes opstilling af regnskaber og dokumentation for de i stk. 1, anførtenettoomkostninger,3) tidsfrister for beregning og betaling af bidrag til dækning af omkostningerne, jf. stk. 4,4) opkrævning af bidrag, jf. stk. 4, samt de forpligtede udbyderes oplysningspligt i forbindelsehermed,5) anmeldelsesordninger med henblik på forudgående registrering af de udbydere af offentligeelektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som i henhold til stk. 4, vil være forpligtede til atmedvirke til dækning af eventuelle nettoomkostninger, og6) mulighederne for at tilbagekalde udpegningen af en eksisterende forsyningspligtudbyder iforbindelse med afholdelse af offentligt udbud som nævnt i stk. 7.Stk. 3.IT- og Telestyrelsen træffer på baggrund af regler fastsat efter stk. 2, afgørelse om fastsættelseog dækning af nettoomkostninger, herunder om1) forsyningspligtudbyderen har fremlagt tilstrækkelig dokumentation til at berettige dækning afnettoomkostninger som nævnt i stk. 1,2) forsyningspligten efter IT- og Telestyrelsens vurdering udgør en urimelig byrde, jf. stk. 1, 1. pkt.,for den udpegede forsyningspligtudbyder, og3)forsyningspligtudbyderens priser efter IT- og Telestyrelsens vurdering er unormalt lave i forholdtil ydelsen.Stk. 4.Hvis nettoomkostningerne, jf. stk. 1, er fremkommet ved udbud af forsyningspligtydelser somnævnt i § 13, stk. 2 eller stk. 3 i det omfang stk. 3 omfatter tjenester omfattet af direktiv 2002/22/EF omforsyningspligt, udløser IT- og Telestyrelsens afgørelse efter stk. 3, en forpligtelse for udbydere afoffentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, svarende til de i § 13, stk. 2, nr. 1-2, nævnteforsyningspligtydelser, til at medfinansiere forsyningspligtudbyderens nettoomkostninger. IT- ogTelestyrelsen fastsætter og opkræver til dækning heraf bidrag fra de pågældende udbydere.Stk. 5.Den i stk. 4, nævnte forpligtelse påhviler også forsyningspligtudbyderen, i det omfang denne udover forsyningspligtydelserne på samme måde som andre udbydere af offentlige elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester udbyder elektroniske kommunikationstjenester svarende til de i § 13,stk. 2, nr. 1-2, nævnte.Stk. 6.Bidrag, som nævnt i stk. 4 og 5, fastsættes i finansloven og bekendtgøres af IT- ogTelestyrelsen.Stk. 7.Senest samtidig med at IT- og Telestyrelsen træffer afgørelse i henhold til stk. 3, skal IT- ogTelestyrelsen iværksætte et offentligt udbud med henblik på eventuel udpegning af en eller flerealternative forsyningspligtudbydere efter regler fastsat i henhold til § 14, stk. 1, nr. 3, og eventuelle reglerfastsat i medfør af § 14, stk. 2, medmindre forholdet vedrørende finansiering af nettoomkostninger erindgået som en del af udpegningen af den pågældende forsyningspligtudbyder.Stk. 8.Hvis nettoomkostninger i henhold til stk. 1 er fremkommet ved udbud af forsyningspligtydelsersom nævnt i § 13, stk. 3, udløser IT- og Telestyrelsens afgørelse efter stk. 3 en forpligtelse for staten til atdække forsyningspligtudbyderens nettoomkostninger i det omfang, ydelserne ikke er indeholdt iforpligtelserne i direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse medelektroniske kommunikationsnet og -tjenester.Oplysningspligt

§ 18.

En forsyningspligtudbyder, der vil overdrage sit accessnet eller en væsentlig del af det til ensærskilt juridisk enhed med et andet ejerskab, underretter i forvejen og i rimelig tid IT- og Telestyrelsen,sådan at denne kan bedømme, hvordan den påtænkte overdragelse vil påvirke udbuddet afforsyningspligtydelserne i § 13, stk. 2, nr. 1-2.Kapitel 5Tilsyn

§ 19.

IT- og Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af reglerne i denne lovs afsnit II, samt reglerog vilkår udstedt i medfør heraf.Stk. 2.Uanset stk. 1 fører IT- og Telestyrelsen ikke tilsyn med overholdelse af § 9, stk. 3-5, § 11 og §12.

Afsnit III

Nummerforhold

Kapitel 6Administration af den samlede danske nummerplan

§ 20.

IT- og Telestyrelsen udarbejder, bekendtgør og administrerer en samlet dansk nummerplan, derindeholder en fordeling af de samlede nummerressourcer, omfattende numre, nummerserier, koder ogadresser, som anvendes i forbindelse med udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.Stk. 2.I nummerplanen, jf. stk. 1, afsættes blandt andet nummerressourcer til følgende formål:1) Kortnumre.2) Udbud af elektroniske kommunikationsnet- eller tjenester med særlige takseringsforhold.3) Reservering med henblik på senere anvendelse, herunder reservering med henblik på omlægning afnummerplanen.4) Udbud af gratisnumre, hvor opkald sker uden opkalds- eller tidsbaseret taksering af slutbrugeren.5) Udbud af numre, hvor udbyderen af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester som enintegreret del af takseringen for opkaldet tillige varetager registrering af forbruget af en bagvedliggendeinformations- eller indholdstjeneste samt fakturering og opkrævning for denne hos slutbrugeren.Stk. 3.Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester må ikke anvende opkalds- ellertidsbaseret taksering over for den kaldende slutbruger i forbindelse med slutbrugeres opkald til numre somnævnt i stk. 2, nr. 4.

§ 21.

Kortnumre, jf. § 20, stk. 2, nr. 1, kan afsættes til følgende formål:1) Den offentlige alarmtjeneste.2) En fælles telefonlinje til offentlige myndigheder.3) Udbud af nummeroplysningstjenester, der indgår i forsyningspligten, jf. § 13, stk. 2, nr. 4, samtudbud af særlige tjenester af en samfundsmæssig betydning.4) Udbud af andre nummeroplysningstjenester end den i nr. 3 nævnte.5) Sikring af slutbrugernes adgang til at anvende eller komme i forbindelse meda) en anden udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester end den udbyder, somslutbrugeren i øvrigt har sit kundeforhold hos, med henblik på brug af en eller flere af denne udbyderselektroniske kommunikationstjenester ellerb) andre elektroniske kommunikationstjenester hos samme udbyder, som slutbrugeren i øvrigt har sitkundeforhold hos.6) Udbud af fælles kortnumre til brug for særlige forbrugermæssige eller samfundsrelaterede formål,der knytter sig til udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.Stk. 2.Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester må ikke som en integreret del aftakseringen for opkald til abonnentnumre foretage opkrævning hos den kaldende slutbruger af ikke-trafikrelaterede betalinger på vegne af tredjemand, herunder på vegne af den kaldte slutbruger, iforbindelse med opkald til andre numre end de i stk. 1, nr. 2-4 og 6, og § 20, stk. 2, nr. 5, anførte.

§ 22.

IT- og Telestyrelsen fastsætter nærmere regler for udarbejdelse, bekendtgørelse ogadministrationen af den i § 20, stk. 1, anførte nummerplanen, herunder blandt andet regler for:1) Sammenhængen mellem den samlede danske nummerplan og fælles internationale nummer- ogadresseplaner.2) Intern nummerering og adressering i elektroniske kommunikationsnet.

3) Disponering, tildeling, ændring, inddragelse og tilbagekaldelse af numre, nummerserier, koder ogadresser.4) Anvendelse, ibrugtagning samt øvrige vilkår for tildeling af numre, nummerserier, koder ogadresser.Stk. 2.IT- og Telestyrelsen kan fastsætte regler for brugen af domænenavne, der sammenkædes mednumre, nummerserier, koder og adresser fra den samlede danske nummerplan, jf. § 20, stk. 1.

§ 23.

IT- og Telestyrelsen tildeler inden for rammerne af de i medfør af § 22 fastsatte regler numre,nummerserier, koder eller adresser til enhver, der erhvervsmæssigt udbyder eller tilkendegiver at villeudbyde elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller forsyningspligtydelser.Nummerafgifter

§ 24.

IT- og Telestyrelsen opkræver nummerafgifter hos de udbydere, som IT- og Telestyrelsen imedfør af § 23 har tildelt eller tildeler numre, nummerserier, koder eller adresser.Stk. 2.Afgifter, som anført i stk.1, fastsættes årligt på finansloven og offentliggøres af IT- ogTelestyrelsen.Stk. 3.Pligten til betaling af de i stk. 1 nævnte nummerafgifter påhviler til enhver tid den udbyder, deraf IT- og Telestyrelsen er tildelt de pågældende numre, nummerserier, koder eller adresser, uanset ombrugen af de pågældende numre, nummerserier, koder eller adresser enkeltvis eller i blokke er overladt tilslutbrugere eller til andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.Kapitel 7Nummerportabilitet

§ 25.

Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal sikre, at slutbrugere hos dissekan medtage abonnentnumre ved skift mellem udbydere inden for henholdsvis fastnet og mobilnet(nummerportabilitet).Stk. 2.Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal imødekomme alleanmodninger fra andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester om indgåelse af aftalerom afgivelse af abonnentnumre med sigte på at muliggøre nummerportabilitet, jf. stk. 1, som en slutbrugerhar anmodet om.

§ 26.

Slutbrugere skal have mulighed for portering af abonnentnumre, jf. § 25, stk. 1, i løbet af én dag,forstået som senest ved udgangen af den næstfølgende arbejdsdag, efter at anmodningen er kommet fremtil den afgivende udbyder.Stk. 2.En slutbruger, der har anmodet om portering af abonnentnumre, jf. § 25, stk. 1, skal ikkeafvente udløbet af en eventuel bindingsperiode eller et opsigelsesvarsel, før porteringen effektueres.Stk. 3.Uanset stk. 1 og 2 skal slutbrugere, der har anmodet om portering af abonnentnumre, overholdebestemmelser i en kontrakt med den udbyder, som slutbrugeren i forbindelse med porteringen helt ellerdelvist opsiger sit kundeforhold hos, om opfyldelse af betalingsforpligtelse for en eventuelbindingsperiode eller under et opsigelsesvarsel.Stk. 4.Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal sikre, at slutbrugere kan ydesrimelig kompensation i tilfælde af forsinket portering, jf. stk. 1, samt i tilfælde af misbrug af porteringforetaget af udbyderen eller på dennes vegne.

§ 27.

Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som slutbrugeren har sitkundeforhold hos, kan ikke i forbindelse med slutbrugeres anmodning om nummerportering, jf. § 25, stk.1, afkræve slutbrugeren særskilt betaling for porteringen.Stk. 2.Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester må ikke over for den slutbruger,der foretager opkald til numre, som andre slutbrugere har medtaget som led i nummerportering, jf. § 25,stk. 1, anvende priser for opkaldet, der overstiger den pågældende udbyders slutbrugerpriser fortilsvarende opkald til numre, der ikke er porterede.

Stk. 3.Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der afgiver numre som led inummerportering, kan af andre udbydere maksimalt kræve en betaling herfor, der dækker deomkostninger, som udbyderen direkte har afholdt i forbindelse med afgivelsen af numre samt den løbendebetaling af nummerafgiften.Stk. 4.IT- og Telestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, at omkostningerne ved at opgradereinfrastruktur med videre med henblik på at gennemføre nummerportering skal afholdes af den enkelteudbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.

§ 28.

Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal sikre, at andre udbydere haradgang til via en database at få oplyst, hvilken udbyder et abonnentnummer er afgivet til, med sigte påkorrekt dirigering af opkald til porterede abonnentnumre.Stk. 2.IT- og Telestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, at udbydere som nævnt i stk. 1 skaloverlade administrationen af oplysninger om porterede abonnentnumre til en fælles database etableret ogdrevet af en eller flere udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller af tredjemand.Kapitel 8Dirigering af opkald

§ 29.

Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal sikre korrekt dirigering afopkald til abonnentnumre, der er omfattet af den samlede danske nummerplan, herunder opkald tilabonnentnumre, der er omfattet af reglerne i kapitel 7 om nummerportabilitet samt opkald til deteuropæiske telefonnummerområde.Stk. 2.Forpligtelsen i stk. 1 omfatter ikke opkald til numre med særlig taksering, hvis modtageren afopkaldet har valgt at begrænse adgangen for opkald hertil.Stk. 3.IT- og Telestyrelsen kan fastsætte nærmere regler for, hvordan og på hvilke vilkår portering afnumre og dirigering af opkald mellem udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, jf. stk.1, skal afvikles, herunder regler for, hvordan portering og dirigering skal ske, når et nummer medtages afslutbrugeren ved flere efterfølgende skift mellem udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsneteller -tjenester, samt eventuelle supplerende krav til indholdet af aftaler om samtrafik med sigte herpå.Stk. 4.IT- og Telestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om den betaling og de vilkår, som udbydereaf elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller tredjemand kan fastsætte for andre udbydere afelektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i forbindelse for disses opslag i databaser som nævnt i §28, stk. 1, med henblik på at sikre korrekt dirigering af opkald til numre, jf. stk. 1-3, der er omfattet afreglerne i kapitel 7 om nummerportabilitet.Kapitel 9Rammer for udnyttelse af nummeroplysningsdata

§ 30.

Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der videretildeler abonnentnumre tilslutbrugere, skal afgive nummeroplysningsdata til alle, der ønsker det. Betaling for afgivelse afnummeroplysningsdata må ikke overstige omkostningerne ved afgivelsen (marginalomkostningerne).Stk. 2.Ved nummeroplysningsdata forstås oplysninger om abonnentnumre, der er tildelt slutbrugere,indeholdende navn, adresse, eventuelle oplysninger om stilling, abonnentnummeret og den kategori aftjeneste, abonnentnummeret anvendes til. IT- og Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om minimumskravtil indsamling og videregivelse af nummeroplysningsdata, de pågældende datas fremtrædelsesform,opdatering af oplysninger m.v. og omfanget af de forpligtelser, der kan pålægges udbydere afnummeroplysningsdatabaser og -registre over for slutbrugere.Stk. 3.En slutbruger kan kræve, at den pågældendes nummeroplysningsdata ikke oplyses i forbindelsemed udbud af nummeroplysningstjenester. Krav herom indebærer ligeledes, at slutbrugerensnummeroplysningsdata ikke må videregives til andre, jf. dog stk. 4.Stk. 4.Uanset stk. 31) kan nummeroplysningsdata altid videregives til andre udbydere af elektroniske kommunikationsneteller -tjenester i signaleringsøjemed,

2) skal nummeroplysningsdata altid videregives til forsyningspligtudbyderens landsdækkendenummeroplysningstjeneste, jf. § 13, stk. 2, nr. 4.Stk. 5.Oplysninger som nævnt i stk. 4, nr. 2, kan alene videregives af forsyningspligtudbyderenslandsdækkende nummeroplysningstjeneste til brug for besvarelse af henvendelser fra den offentligealarmtjeneste eller politiet.Stk. 6.En slutbruger kan hos udbydere af almene, offentligt tilgængelige nummeroplysningsdatabaser og-registre kræve at blive optaget i alle disse nummeroplysningsdatabaser og -registre, når slutbrugerensnummeroplysninger er relevante for formålet med nummeroplysningsdatabasen eller -registret. Udbydere afnummeroplysningsdatabaser og -registre skal efter anmodning fra en slutbruger give adgang til at kontrollereoplysninger om slutbrugerens egne nummeroplysningsdata hos den pågældende udbyder afnummeroplysningsdatabasen og -registret.Stk. 7.Udbydere som nævnt i stk. 6 skal uden omkostning for slutbrugeren give denne oplysninger omformål med databasen eller registret og om andre anvendelsesmuligheder heraf på grundlag afsøgefunktioner, som er indbygget i elektroniske udgaver, inden slutbrugeren medtages i databasen ellerregistret, eller inden ændring af formål eller de nævnte anvendelsesmuligheder iværksættes.Kapitel 10Tilsyn med overholdelse af reglerne om nummerforhold

§ 31.

IT- og Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af reglerne i denne lovs afsnit III og reglerudstedt i medfør heraf.Stk. 2.Det påhviler udbydere, der i medfør af bestemmelsen i § 23 er tildelt numre, nummerserier, kodereller adresser i den samlede danske nummerplan, at sikre overholdelsen af regler fastsat i henhold til § 22, ogvilkår fastsat med hjemmel heri, uanset om brugen af de pågældende numre, nummerserier eller adresserenkeltvis eller i blokke er overladt til slutbrugere eller til andre udbydere af elektroniske kommunikationsneteller -tjenester.Stk. 3.IT- og Telestyrelsen træffer ikke afgørelse om kompensationer ydet efter § 26, stk. 4.

Afsnit IV

Sektorspecifik konkurrenceregulering

Kapitel 11Fælles bestemmelser om netadgang og samtrafik

§ 32.

Udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester har ret og pligt tilindbyrdes at forhandle sig frem til aftaler om samtrafik med henblik på at udbyde offentligt tilgængeligeelektroniske kommunikationstjenester, sådan at det sikres, at disse tjenester kan udbydes i hele EU ogEØS, og at der er interoperabilitet.Stk. 2.IT- og Telestyrelsen kan pålægge forpligtelser, i det omfang det er nødvendigt for at sikreforbindelse mellem slutbrugere i de enkelte net, eller for at skabe interoperabilitet mellem tjenester, overfor udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der kontrollerer adgangen til en eller flereslutbrugere, herunder i begrundede tilfælde forpligtelse til at sammenkoble deres net.

§ 33.

Aftaler om netadgang og samtrafik indgås på kommercielle vilkår.Stk. 2.Uanset stk. 1 skal udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der erpålagt forpligtelser i henhold til §§ 32, 40 eller 48, tilbyde andre udbydere af offentlige elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester aftaler om netadgang og samtrafik på vilkår og betingelser, som er ioverensstemmelse med de forpligtelser, som udbyderen er pålagt.

§ 34.

Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der får oplysninger fra en andenudbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester før, under eller efter forhandlinger om aftalerom netadgang eller samtrafik, må udelukkende anvende disse oplysninger til det formål, hvortil de ergivet, og skal til enhver tid behandle de oplysninger, der er modtaget, fortroligt. De modtagne oplysninger

må ikke videregives til andre, som herved kan opnå en konkurrencemæssig fordel, og herunder ikke tilandre afdelinger, datterselskaber eller partnere.Kapitel 12Teknisk regulering af netadgang

§ 35.

IT- og Telestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, at udbydere med stærk markedsposition,som er pålagt en forpligtelse til at give netadgang, jf. § 41, og udbydere af offentlige elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester, som benytter en sådan netadgang, skal opfylde tekniske ellerdriftsmæssige betingelser, når det er nødvendigt for at sikre normal drift af nettet.Kapitel 13Undersøgelser af konkurrencesituationen

§ 36.

IT- og Telestyrelsen gennemfører med regelmæssige mellemrum undersøgelser afkonkurrencesituationen på telemarkedet (markedsundersøgelser) med henblik på at vurdere behovet for atog eventuelt pålægge forpligtelser efter § 40.Stk. 2.IT- og Telestyrelsen gennemfører de i stk. 1 anførte markedsundersøgelser enten i form af nyemarkedsundersøgelser eller som opdateringer af allerede gennemførte markedsundersøgelser, når det efterIT- og Telestyrelsens vurdering er nødvendigt på baggrund af markedsmæssige eller faktiske forhold.tk. 3.Udbydere med stærk markedsposition, der er pålagt forpligtelser, jf. § 40, skal underrette IT- ogTelestyrelsen om beslutninger om organisatoriske eller strukturelle ændringer med væsentlig betydning forde pålagte forpligtelser.

§ 37.

Som grundlag for markedsundersøgelser, jf. § 36, afgrænser IT- og Telestyrelsen relevantemarkeder tilpasset danske forhold under hensyntagen til henstillinger og retningslinjer fra Europa-Kommissionen.Stk. 2.IT- og Telestyrelsen kan endvidere med Europa-Kommissionens samtykke afgrænse andrerelevante produkt- og tjenestemarkeder, der skal gøres til genstand for en markedsundersøgelse.

§ 38.

IT- og Telestyrelsen gennemfører analyser af de markeder, der er afgrænset i henhold til § 37,med henblik på at vurdere, om der er reel konkurrence på disse markeder.Stk. 2.Markedsanalyserne som nævnt i stk. 1 foretages sammen med tilsynsmyndigheder i andrelande, når Europa-Kommissionen har udpeget et transnationalt marked, med henblik på at foretage enkoordineret vurdering af, om der er reel konkurrence på dette marked.Stk. 3.I tilfælde, hvor IT- og Telestyrelsen ikke inden for passende tid kan gennemføre enmarkedsundersøgelse som nævnt i § 36, kan IT- og Telestyrelsen anmode Sammenslutningen afEuropæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation om bistand.

§ 39.

Hvis en markedsanalyse, jf. § 38, viser, at der ikke er reel konkurrence på et relevant marked,skal IT- og Telestyrelsen udpege en eller flere udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsneteller -tjenester med en stærk markedsposition (udbyder med stærk markedsposition) på det pågældendemarked.Stk. 2.En udbyder anses for at have en stærk markedsposition, jf. stk. 1, hvis udbyderen enten aleneeller i fællesskab med andre udbydere indtager en økonomisk styrkeposition, der giver udbyderen magt tili betragtelig grad at kunne handle uafhængigt af konkurrenter og kunder .Stk. 3.Når en udbyder udpeges eller er udpeget til at have en stærk markedsposition på et bestemtmarked, jf. stk. 1, kan IT- og Telestyrelsen samtidig udpege udbyderen til at have en stærkmarkedsposition på et beslægtet marked, hvis forbindelserne mellem de to markeder muliggør, atmarkedspositionen på det ene marked kan overføres til det andet marked og dermed yderligere styrkeudbyderens markedsposition.Stk. 4.Hvis en markedsanalyse, jf. § 38, viser, at der er reel konkurrence på et relevant marked, ellerhvis en udbyder ikke længere har en stærk markedsposition, jf. stk. 1-3, på markedet, skal IT- og

Telestyrelsen ophæve alle forpligtelser, som i henhold til denne lovs afsnit IV eller regler udstedt i medførheraf er pålagt udbydere på det pågældende marked eller den udbyder, der ikke længere har stærkmarkedsposition på det pågældende marked.Kapitel 14Regulering af udbydere med stærk markedsposition

§ 40.

I forbindelse med afgørelser, som IT- og Telestyrelsen træffer i henhold til § 39, stk. 1, skal IT-og Telestyrelsen pålægge udbydere med stærk markedsposition, jf. § 39, en eller flere forpligtelser.Stk. 2.Forpligtelser som anført i stk. 1 kan omfatte1) netadgang,2) ikke-diskrimination,3) transparens,4) regnskabsmæssig opsplitning,5) priskontrol og6) funktionel adskillelse.Stk. 3.IT- og Telestyrelsen kan i særlige tilfælde og efter forudgående drøftelse med og samtykke fraEuropa-Kommissionen pålægge udbydere med stærk markedsposition andre forpligtelser end de, der ernævnt i stk. 2.Stk. 4.Uanset stk. 3 kan IT- og Telestyrelsen ved regulering af udbydere med stærk markedsposition idetailleddet pålægge andre forpligtelser, hvis IT- og Telestyrelsen vurderer, at de forpligtelser, der ernævnt i stk. 2, ikke er egnede til at løse det konkurrenceproblem, der er konstateret efter § 39.Stk. 5.IT- og Telestyrelsen fastsætter i den enkelte afgørelse, jf. stk. 1, omfang og indhold afforpligtelserne. De forpligtelser, der pålægges i medfør af stk. 1, 3 og 4, skal tage udgangspunkt i detkonkrete problem og være forholdsmæssige og berettigede under hensyntagen til formålet i § 1.Stk. 6.Samtidig med afgørelse som anført i stk. 1, 3 eller 4 beslutter IT- og Telestyrelsen, hvordanunderretningen af udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der berøresheraf, skal ske. Disse udbydere skal underrettes herom i passende tid i forvejen.Forpligtelse om netadgang

§ 41.

Ved forpligtelse om netadgang, jf. § 40, stk. 2, nr. 1, forstås en forpligtelse om, at udbydere medstærk markedsposition skal tilbyde netadgang til nærmere fastsatte dele af udbyderens faktiske ellervirtuelle netelementer, tjenester og associerede faciliteter. Udbyderen kan herunder pålægges atimødekomme rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om netadgang. Forpligtelsenkan blandt andet omfatte:1) At give tredjemand adgang til specifikke netelementer og faciliteter, herunder netelementer derikke er aktive, ubundtet adgang til abonnentforbindelser blandt andet med henblik på levering af fastoperatørvalg, operatørvalg og tilbud om videresalg af abonnentforbindelser.2) At forhandle med reelle hensigter med udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsneteller -tjenester, der ansøger om adgang.3) At opretholde adgang til faciliteter, der tidligere er givet adgang til.4) At tilbyde bestemte tjenester på engrosbasis til tredjeparters videresalg.5) At tilbyde fri adgang til tekniske grænseflader, protokoller eller andre nøgleteknologier, der erafgørende for tjenesternes eller virtuelle nettjenesters interoperabilitet.6) At tilbyde samhusning, virtuel samhusning eller andre former for fælles brug af associeredefaciliteter, herunder fælles brug af bygninger, adgangsveje til bygninger, kabler i bygninger, master,antenner, tårne og andre støttekonstruktioner, kabelkanaler, ledningskanaler, kabelbrønde og skabe.7) At tilbyde bestemte tjenester, der er nødvendige for at sikre interoperabilitet mellem net ogforbindelse mellem slutbrugere, herunder faciliteter til intelligente nettjenester eller roaming på mobilenet.8) At tilbyde adgang til driftsstøttesystemer eller lignende softwaresystemer, der er nødvendige for atskabe reelle konkurrenceforhold.

9) At fysisk eller logisk sammenkoble kommunikationsnet eller netfaciliteter.10) At tilbyde adgang til tilknyttede tjenester såsom tjenester vedrørende identitet, geografiskplacering og tilstedeværelse.Stk. 2.I forbindelse med fastsættelse af forpligtelser i henhold til stk. 1 kan der stilles krav om, at disseskal opfyldes redeligt, rimeligt og rettidigt.Stk. 3.Ved fastsættelse af forpligtelser om netadgang i henhold til stk. 1 skal IT- og Telestyrelsen vedvurdering af, om og på hvilken måde forpligtelsen opfylder vilkårene i § 40, stk. 5, navnlig tage hensyn til,1) om den igangværende markedsudvikling teknisk og økonomisk muliggør at bruge eller installerekonkurrerende faciliteter under hensyntagen til karakteren og typen af de involverede netadgangs- ogsamtrafikordninger, herunder levedygtigheden af andre,2) om det er praktisk muligt at tilbyde den foreslåede netadgang i betragtning af denforhåndenværende kapacitet,3) hvor store startinvesteringer ejeren af faciliteten skal foretage, set i forhold til de offentligeinvesteringer og de risici, der er forbundet hermed,4) behovet for at sikre den frie konkurrence på længere sigt, specielt i form af en økonomisk effektivinfrastrukturbaseret konkurrence,5) eventuelle relevante intellektuelle rettigheder,6) udbuddet af paneuropæiske tjenester og7) De forpligtelser, der pålægges, skal tage udgangspunkt i det konkrete problem og væreforholdsmæssige og berettigede under hensyn til formålet i § 1.Forpligtelse om ikke-diskrimination

§ 42.

Ved forpligtelse om ikke-diskrimination, jf. § 40, stk. 1, nr. 2, forstås en forpligtelse om, atudbydere med stærk markedsposition skal sikre, at de under tilsvarende forhold tilbyder andre udbydere afoffentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der udbyder tilsvarende tjenester, tilsvarendevilkår, og at de udbyder tjenester og formidler oplysninger til andre på samme vilkår og af samme kvalitet,som gælder for tjenester, der udbydes til udbyderen selv, dennes datterselskaber eller partnere.Stk. 2.Forpligtelsen i stk. 1 omfatter tillige situationer, hvor tjenester, som udbyderen med stærkmarkedsposition udbyder til sig selv, sine datterselskaber eller partnere, er sammensat af flere produkter, ogsituationer, hvor sammenlignelige tjenester udbydes i relation til eller indgår som delelementer i forskelligeprodukter, for eksempel i form af tillægsydelser, tillægstjenester eller faciliteter.Forpligtelse om transparens

§ 43.

Ved forpligtelse om transparens, jf. § 40, stk. 1, nr. 3, forstås en forpligtelse om, at udbydere medstærk markedsposition skal offentliggøre bestemte oplysninger.Stk. 2.Hvis en udbyder med stærk markedsposition er pålagt en forpligtelse om ikke-diskrimination, jf. §42, kan udbyderen pålægges at offentliggøre et standardtilbud, der skal være tilstrækkelig ubundtet til atsikre, at andre udbydere ikke skal betale for faciliteter, som ikke er nødvendige for den ønskede netadgang,og som indeholder en beskrivelse af de udbudte tjenester, opgjort efter enkeltkomponenter, og de hertilknyttede vilkår og betingelser, herunder priser.Stk. 3.Når en udbyder med stærk markedsposition er pålagt forpligtelse som anført i § 40 om at giveubundtet netadgang til abonnentforbindelser, skal der uanset stk. 2 offentliggøres et standardtilbud herom. Etsådant standardtilbud skal som minimum indeholde bestemmelser om de forhold, som er angivet i bilag II tilEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF.Stk. 4.Udbydere med stærk markedsposition, der er pålagt forpligtelse om at offentliggøre standardtilbudsom anført i stk. 2 og 3, skal senest samtidig med offentliggørelsen indsende standardtilbuddet til IT- ogTelestyrelsen.Forpligtelse om regnskabsmæssig opsplitning

§ 44.

Ved forpligtelse om regnskabsmæssig opsplitning, jf. § 40, stk. 1, nr. 4, forstås en forpligtelse til, atudbydere med stærk markedsposition skal udarbejde regnskaber for bestemte aktiviteter i forbindelse mednetadgang.Stk. 2.En forpligtelse efter stk. 1 kan blandt andet indebære, at vertikalt integrerede udbydere med stærkmarkedsposition skal sikre transparens med hensyn til deres engrospriser og interne afregningspriser, blandtandet for at sikre at en forpligtelse om ikke-diskrimination, jf. § 42, overholdes, eller for at undgå uretmæssigkrydssubsidiering.Stk. 3.Under respekt af regler om tavshedspligt, herunder reglerne i forvaltningsloven og lov ombehandling af personoplysninger, kan IT- og Telestyrelsen offentliggøre regnskabsoplysninger, herunderoplysninger om indtægter.Forpligtelse om priskontrol

§ 45.

Ved forpligtelse om priskontrol, jf. § 40, stk. 1, nr. 5, forstås en forpligtelse til, at udbydere medstærk markedsposition skal opfylde krav til prissætningen, som fastsættes en markedsafgørelse i henhold til §40, stk. 1.Stk. 2.Forpligtelse som nævnt i stk. 1 kan pålægges, hvis en markedsanalyse viser, at en udbyder medstærk markedsposition som følge af utilstrækkelig konkurrence vil kunne opretholde sine priser på etunaturligt højt niveau eller opretholde en prisklemme til skade for slutbrugerne.Stk. 3.Ved opstilling af krav i henhold til stk. 1 skal der tages hensyn til den forpligtede udbydersinvesteringer og tillades en rimelig forrentning af den relevante investerede kapital under hensyn til de risici,der er forbundet hermed.Stk. 4.Ved pålæggelse af en forpligtelse som nævnt i stk. 1 skal det sikres, at alle mekanismer tilomkostningsdækning eller metoder, der kan anvendes til at fastlægge priser, sigter mod at fremmeeffektiviteten og skabe holdbar konkurrence og øgede fordele for forbrugerne.Stk. 5.Hvis et elektronisk kommunikationsnet bliver anvendt samtidig til flere tjenester, der ved isoleretanvendelse hver især skal dække omkostningerne ved det elektroniske kommunikationsnet eller dele heraf,skal IT- og Telestyrelsen ved fastsættelsen af prisen for et netadgangsprodukt ved samtidig anvendelseforetage en forholdsmæssig fordeling af de omkostninger, der knytter sig til anvendelsen, mellem udbyderneaf netadgangsprodukterne.Stk. 6.Hvis en udbyder med stærk markedsposition er pålagt en forpligtelse om priskontrol, jf. stk. 1,kan udbyderen i tilknytning hertil pålægges en forpligtelse om at anvende et omkostningsregnskabssystem tilstøtte for priskontrollen. Der kan i tilknytning hertil stilles krav om, at udbyderen stiller en beskrivelse afomkostningsregnskabssystemet, der som minimum viser de hovedkategorier, som omkostningerne er samleti, og de regler, som omkostningerne er fordelt efter, til rådighed for offentligheden.Stk. 7.Udbyderen med stærk markedsposition skal lade en af udbyderen uafhængig instanskontrollere, at omkostningsregnskaber udarbejdet i henhold til stk. 7 er udfærdiget i overensstemmelsemed den pålagte forpligtelse og afgive en overensstemmelseserklæring. IT- og Telestyrelsen offentliggøroverensstemmelseserklæringen for det enkelte år.Stk. 8.IT- og Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om, hvilke priskontrolmetoder der kan findeanvendelse, om udarbejdelse, anvendelse og opdatering af priskontrolmetoder, herunder blandt andet reglerom hvornår og i hvilket omfang branchen inddrages.Forpligtelse om funktionel adskillelse

§ 46.

Ved forpligtelse om funktionel adskillelse, jf. § 40, stk. 1, nr. 6, forstås, at en udbyder med stærkmarkedsposition, der virker inden for forskellige produktions- eller distributionsled (vertikalt integreretudbyder), på et marked skal placere aktiviteter i forbindelse med engrossalget af relevantenetadgangsprodukter i en uafhængigt fungerende forretningsenhed. En forpligtelse om funktioneladskillelse kan blandt andet omfatte1) udskillelse af relevante afdelinger til nærmere specificerede selvstændige forretningsenheder,2) udskillelse af den særskilte forretningsenheds aktiver samt de produkter eller tjenester, der skalleveres af denne forretningsenhed,

3) fysisk adskillelse af medarbejdere og ledelse fra øvrige medarbejdere og den øvrige ledelse,4) opstilling af programmer for intern overvågning, som beskriver selskabets tiltag for at forhindrediskriminerende adfærd,5) opstilling af de organisatoriske tiltag, der skal gennemføres for at sikre personalets uafhængighed iden særskilte forretningsenhed, og den dertil svarende incitamentsstruktur,6) udarbejdelse af regler til sikring af forpligtelsernes overholdelse, og7) udarbejdelse af regler til sikring af transparens omkring driftsprocedurer, navnlig over for andreinteressenter.Stk. 2.IT- og Telestyrelsen kan i særlige tilfælde og efter forudgående drøftelse med og samtykke fraEuropa-Kommissionen pålægge udbydere med en stærk markedsposition en forpligtelse om funktioneladskillelse, jf. stk. 1, hvis1) IT- og Telestyrelsen i forbindelse med en analyse, jf. § 38, konstaterer væsentlige og vedvarendekonkurrenceproblemer eller markedssvigt i forhold til engrossalget af relevante netadgangsprodukter, og2) IT- og Telestyrelsen vurderer, at de forpligtelser, der er pålagt i henhold til § 40, stk. 1, nr. 1-5,ikke har kunnet tilvejebringe effektiv konkurrence.Stk.3.En udbyder med stærk markedsposition, der er pålagt en forpligtelse om funktionel adskillelse,kan på ethvert specifikt marked, hvor udbyderen er udpeget som udbyder med stærk markedsposition,pålægges forpligtelser som nævnt i § 40, stk. 2.Kapitel 15Digitale radio- og tv-tjenester

§ 47.

IT- og Telestyrelsen kan efter forhandling mellem ministeren for videnskab, teknologi og udviklingog kulturministeren fastsætte regler om, at multipleksoperatører skal tilbyde adgang tilprogrammeringsgrænseflader for applikationer (API) og til elektroniske programoversigter (EPG) påredelige, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår, i det omfang det er nødvendigt for at sikre slutbrugernesadgang til digitale radio- og tv-transmissionstjenester.

§ 48.

IT- og Telestyrelsen fastsætter regler om:1) Krav til udbydere af adgangsstyringstjenester om betingelser for adgang til at anvendeadgangsstyringssystemer og betingelser for udbydernes regnskabsaflæggelse.2) Vilkår for overdragelse af brugsretten til patent eller varemærke vedrørendeadgangsstyringssystemer og -produkter hertil.

§ 49.

IT- og Telestyrelsen kan gennemføre markedsundersøgelser efter proceduren i kapitel 13 og kanefter forhandling mellem ministeren for videnskab, teknologi og udvikling og kulturministeren træffeafgørelse om at videreføre, ændre eller ophæve betingelser og vilkår i henhold til regler fastsat i medfør af §48 over for udbydere, der ifølge markedsundersøgelsen ikke har en stærk markedsposition på det pågældendemarked.Stk. 2.En afgørelse i henhold til stk. 1 om at ændre eller ophæve betingelser og vilkår kan træffes, hvisdette ikke vil have negative følger for:1) Slutbrugernes adgang til radio- og tv-transmissioner, -kanaler og -tjenester som fastsat i medfør af §6 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.2) Mulighederne for reel konkurrence på detailmarkederne for digitale tv- og radiospredningstjenester,adgangsstyringssystemer og andre tilhørende faciliteter.Kapitel 16Krav til udbydere af kabel-tv

§ 50.

Udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester må ikke inden for sammeretlige enhed drive sine kabel-tv-net og øvrige offentlige elektroniske kommunikationsnet, hvis udbyderen1) har særlige rettigheder på telekommunikationsområdet,

2) indtager en hvad der efter konkurrenceloven svarer til dominerende stilling på en væsentlig del af detsamlede marked for offentlige elektroniske kommunikationsnet eller offentlige telefonitjenester, og3) driver et kabel-tv-net, som er etableret på grundlag af særlige eller eksklusive rettigheder inden forsamme geografiske område.Stk. 2.Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan, når der er tilstrækkelig konkurrence på detsærskilte marked for udbud af infrastruktur og tjenester på abonnentniveau, fastsætte nærmere regler om, atkravet i stk. 1 ikke finder anvendelse.Kapitel 17Tilsyn mv.

§ 51.

IT- og Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af reglerne i denne lovs afsnit IVog reglerudstedt i medfør heraf.

§ 52.

Hvis der indbringes klager for IT- og Telestyrelsen i forbindelse med en aftale, omfattet af dennelovs afsnit IV eller regler udstedt i henhold hertil, mellem en udbyder af offentlige elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester, der er hjemmehørende i Danmark, og en tilsvarende udbyder, der erhjemmehørende i et andet EU- eller EØS-land, skal IT- og Telestyrelsen koordinere sin indsats med dennationale tilsynsmyndighed i det andet EU- eller EØS-land, hvis en klage i forbindelse med samme aftale erindbragt for denne.Stk. 2.IT- og Telestyrelsen har i forbindelse med klager efter stk. 1 ret til at høre Sammenslutningen afEuropæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for at finde en løsning på tvisten.Stk. 3.IT- og Telestyrelsen kan anmode Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder indenfor Elektronisk Kommunikation om at vedtage en udtalelse om, hvilken foranstaltning der skal træffes for atbilægge tvisten.Stk. 4.Når Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikationer blevet anmodet om at vedtage en udtalelse efter stk. 3, skal IT- og Telestyrelsen afvente udtalelsen, før IT-og Telestyrelsen tager skridt til at bilægge tvisten. Dette udelukker ikke, at IT- og Telestyrelsen for atimødegå pressende konkurrenceproblemer kan træffe afgørelser efter § 54.Rimelige anmodninger om netadgang og samtrafik

§ 53.

IT- og Telestyrelsen kan træffe afgørelse i sager om, hvorvidt der i konkrete tilfælde foreliggeren rimelig anmodning om indgåelse eller ændring af en aftale om netadgang eller samtrafik ioverensstemmelse med forpligtelser pålagt efter §§ 32, stk.2, 40, stk. 1, og 48. Anmodningen skal værefremsat af en udbyder af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som kan påberåbe sigeller er omfattet af § 33, stk. 2.Stk. 2.IT- og Telestyrelsens afgørelser efter stk. 1 træffes hurtigst muligt og så vidt muligt senest firemåneder, efter at en udbyder af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester har indbragtsagen for IT- og Telestyrelsen, eller fra sagen er overgået fra alternativ tvistbilæggelse, jf. stk. 4.Stk. 3.IT- og Telestyrelsen kan i stedet for at træffe afgørelse efter stk. 1 beslutte, at sager om,hvorvidt der i konkrete tilfælde foreligger en rimelig anmodning om indgåelse eller ændring af en aftaleom netadgang og samtrafik, skal overgå til alternativ tvistbilæggelse, hvis styrelsen skønner, at dette vilvære mest egnet til løsning af tvisten. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmereregler om alternativ tvistbilæggelse.Stk. 4.Hvis en af de implicerede udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i en sag omfattet af stk. 1, der er overgået til alternativ tvistbilæggelse efter stk. 3, anmoder omdet, træffer IT- og Telestyrelsen afgørelse i sagen efter stk. 1.Midlertidige afgørelser m.v.

§ 54.

Hvis IT- og Telestyrelsen under behandlingen af en sag efter reglerne i denne lovs afsnit IV ellerregler udstedt i medfør heraf ikke modtager de oplysninger eller materiale, som styrelsen har krævet, jf. § 72,stk. 1, kan styrelsen træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.Stk. 2.Hvis omstændighederne efter IT- og Telestyrelsens vurdering taler herfor, kan IT- ogTelestyrelsen under behandling af en sag om netadgang eller samtrafik mellem udbydere af offentligeelektroniske kommunikationsnet eller -tjenester efter anmodning fra en af sagens parter træffe afgørelseom, at netadgang eller samtrafik midlertidigt skal igangsættes, fortsættes eller genoptages, samt fastsættemidlertidige vilkår herfor.Stk. 3.IT- og Telestyrelsen kan ændre en midlertidig afgørelse truffet i henhold til stk. 2.Stk.4.En midlertidig afgørelse efter stk. 2 er i kraft, indtil der foreligger en endelig aftale ellerafgørelse.Stk. 5.Når en endelig afgørelse er truffet, skal eventuelle priser fastsat i afgørelser truffet i henhold tilstk. 2-3 efterreguleres, således at udbyderne af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenesterstilles, som om den endelige afgørelse havde haft virkning fra det tidspunkt, hvor den midlertidige afgørelseblev truffet. Ved efterregulering af priserne kan der tages hensyn til ikke ubetydelige rentetab.Stk. 6.Hvis en udbyder af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester ikke har fremlagttilstrækkelig dokumentation, og det derfor har været nødvendigt at træffe en midlertidig afgørelse, jf. stk. 2,eller at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, jf. stk. 1, skal der uanset stk. 5 alene skeefterregulering af priserne, hvis efterreguleringen er til gunst for tredjemand.Kapitel 18Øvrige forholdOplysningspligt og regnskabsforhold

§ 55.

Udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som nyder særlige ellereksklusive rettigheder til at udbyde tjenester i andre sektorer i Danmark eller et andet EU- eller EØS-land,skal1) føre særskilte regnskaber for aktiviteter, der vedrører udbud af elektroniske kommunikationsneteller -tjenester, i samme grad, som det ville være påkrævet, hvis disse aktiviteter blev forestået af et retligtuafhængigt selskab eller2) organiseres, sådan at aktiviteterne vedrørende elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester erstrukturelt udskilt.Stk. 2.Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis virksomhedens samlede årlige omsætning for aktiviteter iforbindelse med elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i Danmark er mindre end 100 mio. kr.Stk. 3.IT- og Telestyrelsen fastsætter nærmere krav om opfyldelse af pligter i henhold til stk. 1,herunder blandt andet krav til formater, regnskabsmetoder og revision.Høringer

§ 56.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler om høringer,herunder om hvilke afgørelser, der skal gøres til genstand for udvidet høring, og om procedurer for IT- ogTelestyrelsens gennemførelse af høringer.

Afsnit V

Samhusning og fælles udnyttelse af faciliteter

§ 57.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler om, at udbydere afelektroniske kommunikationsnet skal give andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet adgang tilsamhusning og fælles udnyttelse af netelementer i elektroniske kommunikationsnet og tilhørendefaciliteter.Stk. 2.Samhusning og fælles udnyttelse af netelementer og tilhørende faciliteter pålagt efter reglerfastsat i henhold til stk. 1 skal være berettiget ud fra hensyn til miljø, folkesundhed, den offentlige

sikkerhed eller planmæssige hensyn og skal ske med henblik på etablering af elektroniskekommunikationsnet.Stk. 3.Regler fastsat i henhold til stk.1 kan vedrøre:1. Samhusning og fælles udnyttelse af eksisterende netelementer og tilhørende faciliteter.2. Krav til dimensioneringen og placeringen af nye netelementer og tilhørende faciliteter iforbindelse med tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring heraf med henblik på senere samhusningeller fælles udnyttelse.Stk. 4.Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler om fordeling afomkostningerne forbundet med samhusning og fælles udnyttelse af netelementer i elektroniskekommunikationsnet og tilhørende faciliteter i henhold til stk. 1 og om fastsættelse af vilkår vedsamhusning og fælles udnyttelse af netelementer i elektroniske kommunikationsnet og tilhørendefaciliteter i henhold til stk. 1. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan endvidere fastsætteregler om indsigt i aftaler, tilsyn, mægling, pålæggelse af tvangsbøder og klageadgang i forbindelse medregler fastsat i medfør af stk. 1.

§ 58.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler om, at ejere ellerindehavere af råderetten til ledningsnet i bygninger skal give udbydere af elektroniske kommunikationsnetadgang til fælles udnyttelse af ledningsnettet med henblik på etablering af elektroniskekommunikationsnet. Regler, der fastsættes om fælles udnyttelse af ledningsnettet, skal væreforholdsmæssige og berettigede under hensyn til formålene i § 1.Stk. 2.Fælles udnyttelse pålagt efter regler fastsat i henhold til stk. 1 skal være berettiget ud fra hensyntil miljø, folkesundhed, den offentlige sikkerhed eller planmæssige hensyn og kan pålægges, når det ikkevil være rentabelt eller praktisk gennemførligt at anlægge et nyt funktionelt tilsvarende ledningsnet.Stk. 3.Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler om fordeling afomkostningerne forbundet med fælles udnyttelse af ledningsnet i bygninger i henhold til stk. 1 og omfastsættelse af vilkår ved fælles udnyttelse af ledningsnet i bygninger i henhold til stk. 1. Ministeren forvidenskab, teknologi og udvikling kan endvidere fastsætte regler om indsigt i aftaler, tilsyn, mægling,pålæggelse af tvangsbøder og klageadgang i forbindelse med regler fastsat i medfør af stk. 1.

§ 59.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler om oplysningspligt forejere eller indehavere af råderetten til de netelementer, ledningsnet og tilhørende faciliteter omfattet af §§57 og 58 vedrørende oplysninger om arten, tilgængeligheden og den geografiske placering af netelementerog tilhørende faciliteter.Stk. 2.Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler om, i hvilket omfangoplysninger indhentet i henhold til stk. 1 skal gøres tilgængelige for offentligheden.

Afsnit VI

Øvrige forhold

Kapitel 19Samfundsvigtig elektronisk kommunikation i beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer

§ 60.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler om minimumskrav tiludbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, og ejere af elektroniske kommunikationsnet,som er tilsluttet offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, med henblik på at sikretelekommunikation ved alarmering. Reglerne kan blandt andet indeholde:1) pligt til at foretage en indbyrdes dirigering og koordinering af afleveringen af alarmopkald (112) tilden relevante alarmcentral, herunder at en eller flere udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, pålægges pligt til at varetage koordineret aflevering af alarmopkald (112) ogstedbestemmelsesoplysninger fra andre udbydere og ejere,2) pligt til at stille stedbestemmelsesoplysninger til rådighed for den relevante alarmcentral vedalarmopkald (112),

3) pligt til at yde bistand ved alarmcentralernes alarmering af politi, redningsberedskab,ambulancetjeneste og andre beredskabstjenester.Stk. 2.IT- og Telestyrelsen kan fastsætte minimumskrav til nøjagtighed og pålidelighed afstedbestemmelsesoplysninger.

§ 61.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler om, aterhvervsmæssige udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal foretage nødvendigplanlægning og træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre samfundsvigtig elektronisk kommunikation iberedskabssituationer og i andre ekstraordinære situationer, herunder pligt til at etablere særlige faciliteteruden omkostninger for staten.Stk. 2.Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler om, at ejere afelektroniske kommunikationsnet, der anvendes til erhvervsmæssigt udbud af offentlige elektroniskekommunikationstjenester, uden omkostninger for staten skal:1) udarbejde beredskabsplaner baseret på en dokumenteret risikostyringsproces,2) sikre beskyttelse af kritisk elektronisk infrastruktur og3) planlægge og deltage i øvelsesaktivitet.Stk. 3.Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte tilsvarende regler som nævnt i stk.1 og 2 for offentlige myndigheder samt for offentlige og private virksomheder og institutioner.Stk. 4.IT- og Telestyrelsen koordinerer og prioriterer beredskabsmyndighedernes behov forsamfundsvigtig elektronisk kommunikation. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsættenærmere regler herom.

§ 62.

IT- og Telestyrelsen sikkerhedsgodkender medarbejdere hos eller repræsentanter for udbydere afelektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, når hensynet til beskyttelse af elektronisk infrastruktur oginformationer i relation til planlægning og varetagelse af beredskabet på it- og teleområdet taler herfor.Stk. 2.Ejere af elektroniske kommunikationsnet, der anvendes til erhvervsmæssigt udbud af offentligeelektroniske kommunikationstjenester, skal sikre, at medarbejdere hos eller repræsentanter for ejerne, dervaretager kontakten til IT- og Telestyrelsen i relation til beredskabet på it- og teleområdet,sikkerhedsgodkendes af IT- og Telestyrelsen til at håndtere klassificerede informationer.Stk. 3.Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller ejere af elektroniskekommunikationsnet, omfattet af stk. 1 eller 2, hvis medarbejdere eller repræsentanter for dissesikkerhedsgodkendes, skal sikre overholdelse af IT- og Telestyrelsens angivelser vedrørendesikkerhedsforskrifter om behandling, opbevaring eller destruktion af klassificerede informationer.Stk. 4.IT- og Telestyrelsen kan tilbagekalde en sikkerhedsgodkendelse, når betingelserne forsikkerhedsgodkendelse ikke længere er til stede.Stk. 5.Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller ejere af elektroniskekommunikationsnet, omfattet af stk. 1 eller 2, skal uden ugrundet ophold underrette IT- og Telestyrelsen, nårsikkerhedsgodkendte personer ikke længere varetager de opgaver for udbyderen, som lå til grund forsikkerhedsgodkendelsen.

§ 63.

IT- og Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af regler fastsat i medfør af §§ 60 og 61. IT-og Telestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om udførelse af tilsynet, herunder om oplysningspligt og pligttil indsendelse af materiale til brug for tilsynet.Stk. 2IT- og Telestyrelsen kan træffe afgørelse over for udbydere af elektroniske kommunikationsneteller -tjenester og ejere af elektroniske kommunikationsnet, som er tilsluttet offentlige elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester, om overholdelse af § 62, stk. 2, 3 og 5, og regler fastsat i medfør af stk. 1og §§ 60 og 61. Afgørelser om overholdelse af regler fastsat i medfør af § 61, stk. 2, kan omfatte anvisningom konkrete sikringstiltag.Kapitel 20Uautoriseret adgang til informations- og indholdstjenester

§ 64.

Det er ikke tilladt i erhvervsmæssigt øjemed at fremstille, importere, omsætte, besidde eller ændredekodere eller andet dekodningsudstyr, hvis formål det er at give uautoriseret adgang til informations- ogindholdstjenester, der normalt ydes mod betaling. Annoncering eller anden form for reklame for sådantudstyr er ikke tilladt.Kapitel 21Delegation og afskæring af instruksadgang

§ 65.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan bemyndige en under ministeriet oprettetstatslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til atudøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.Stk. 2.Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler om adgangen til at påklageafgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om, at afgørelserne ikke skal kunnepåklages.Stk. 3.Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler om udøvelsen af debeføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliverbemyndiget til at udøve efter stk. 1.

§ 66.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan ikke give IT- og Telestyrelsentjenestebefaling om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om behandlingog afgørelse af enkeltsager, om IT- og Telestyrelsens udstedelse af administrative forskrifter på områder,hvor styrelsen ved lov er bemyndiget hertil, eller om IT- og Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter medhenblik på at sikre overholdelse af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf.Stk. 2.Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan ikke dispensere fra administrative forskrifterudstedt af ministeren i medfør af denne lov.Stk. 3.Uanset stk. 1 og 2 kan ministeren for videnskab, teknologi og udvikling dog give IT- ogTelestyrelsen tjenestebefaling i konkrete sager, hvor tilsynet udøves og afgørelser træffes i medfør af § 62,eller med hjemmel i regler fastsat i medfør af § 61, ligesom ministeren for videnskab, teknologi og udviklingkan dispensere herfra.

Afsnit VII

Teleklagenævnet

§ 67.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling nedsætter et Teleklagenævn.Stk. 2.Teleklagenævnet består af fem til syv medlemmer, der udpeges af ministeren for videnskab,teknologi og udvikling. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling skal ved udpegningen af nævnetsmedlemmer lægge vægt på, at nævnet samlet repræsenterer juridisk, teleteknisk, økonomisk,konkurrenceretlig og markedsmæssig sagkundskab.Stk. 3.Medlemmerne udpeges for fire år ad gangen.Stk. 4.Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling udpeger blandt nævnets medlemmer nævnetsformand. Formanden skal være jurist. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan blandt nævnetsmedlemmer udpege en jurist som næstformand, der kan træde til ved formandens forfald eller inhabilitet.

§ 68.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler for Teleklagenævnetsvirksomhed og sagsbehandling, herunder regler om1) opkrævning af gebyr for sager, der behandles ved nævnet, og2) at klager over en afgørelse, som IT- og Telestyrelsen har truffet, skal indgives til Teleklagenævnetinden for nærmere fastsatte tidsfrister.Stk. 2.Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling stiller sekretariatsbistand til rådighed fornævnet.Stk. 3.Teleklagenævnet er i sin virksomhed uafhængig af instrukser vedrørende den enkelte sagsbehandling og afgørelse. Nævnets formand tilrettelægger Teleklagenævnets arbejde, herunder arbejdet idettes sekretariat.

§ 69.

Teleklagenævnet behandler sager, som ved lov eller regler udstedt i medfør heraf er henlagt tilnævnet.

Stk. 2.Teleklagenævnets afgørelser vedrørende klager over IT- og Telestyrelsens afgørelser skal så vidtmuligt foreligge senest tre måneder efter, at de er forelagt for nævnet.

§ 70.

Teleklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.Stk. 2.Teleklagenævnets afgørelse kan indbringes for domstolene senest otte uger efter, at afgørelsen ermeddelt den pågældende.

Afsnit VIII

Offentliggørelse af afgørelser

§ 71.

IT- og Telestyrelsen og Teleklagenævnet offentliggør afgørelser, som træffes i henhold til §§ 32,stk. 2, og 37-40 i denne lov.Stk.2.IT- og Telestyrelsen og Teleklagenævnet offentliggør derudover afgørelser, som er af almeninteresse eller af betydning for forståelsen af denne lovs bestemmelser eller regler udstedt i medfør heraf.Stk. 3.Offentliggørelse i henhold til stk. 1 og 2 sker inden for rammerne af regler om tavshedspligt,herunder reglerne i forvaltningsloven og lov om behandling af personoplysninger.

Afsnit IX

Oplysningspligt

§ 72.

IT- og Telestyrelsen kan af1) udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester,2) ejere af elektroniske kommunikationsnet,3) udbydere af informations- eller indholdstjenester,4) udbydere af nummeroplysningsdatabaser og -registre,5) tredjemænd som nævnt i § 29 stk. 4,6) udbydere af betalingstelefoner,7) udbydere af teleterminaludstyr, der anvendes til mobilkommunikationstjenester,8) udbydere af adgangsstyringstjenester,9) indehavere af ejendomsretten til adgangsstyringsprodukter og -systemer og10) slutbrugerekræve alle oplysninger og alt materiale, som IT- og Telestyrelsen skønner relevant i forbindelse medtilsyn med overholdelse af lovens regler eller regler fastsat i medfør heraf samt i forbindelse medadministration, undersøgelser og konkrete afgørelser, der gennemføres og træffes efter lovens bestemmelserherom.Stk. 2.IT- og Telestyrelsen kan hos de i stk. 1, nr. 1-6 og 8-10, forpligtede, indhente oplysninger medhenblik på at videregive disse til Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater, sådan at disse kan opfylde deres opgaver i forhold til traktatmæssige forpligtelser ellerforpligtelser i henhold til fællesskabsretten. IT- og Telestyrelsen orienterer de parter, der er indhentetoplysninger fra, forud for videregivelse til Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andreEU-medlemsstater.Stk. 3.Teleklagenævnet kan af de i stk. 1 nævnte forpligtede kræve alle oplysninger og alt materiale,som nævnet skønner relevant for deres afgørelser om overholdelse af lovens regler eller regler fastsat imedfør heraf.

§ 73.

Oplysninger, der modtages eller stammer fra nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemstater, betragtes som fortrolige, hvis den afgivende nationale tilsynsmyndighed betragteroplysningerne som forretningshemmeligheder i henhold til fællesskabsregler eller nationale regler.

§ 74.

IT- og Telestyrelsen udarbejder og offentliggør løbende statistik og dokumentation om forskelligeforhold inden for telemarkedet, som IT- og Telestyrelsen skønner relevante. Formålet er at gøre det muligt atoverskue og sammenligne det samlede udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og at skabeoverblik over, hvordan konkurrencen fungerer på telemarkedet.Stk. 2.IT- og Telestyrelsen kan kræve, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenesterudleverer alt materiale og alle oplysninger, herunder også oplysninger om udbydernes konkurrencesituation,

markedsandele m.v., som skønnes nødvendige for at udarbejde dokumentation og statistik som nævnt istk. 1.

Afsnit X

Klageadgang

§ 75.

IT- og Telestyrelsens afgørelser truffet efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf samtsagsbehandling i forbindelse hermed kan påklages til Teleklagenævnet.Stk. 2.Uanset stk. 1 kan IT- og Telestyrelsens afgørelser truffet efter § 62, og afgørelser om overholdelseaf regler fastsat i medfør af § 61 samt sagsbehandling i forbindelse hermed påklages til ministeren forvidenskab, teknologi og udvikling.Stk. 3.Uanset stk. 1 kan midlertidige afgørelser efter § 54, stk. 2, afgørelser om oplysningspligt, jf. §§ 72eller 74 eller regler udstedt i medfør af § 63, stk. 1, og afgørelser truffet i medfør af § 78, stk. 1, ikkepåklages til anden administrativ myndighed.

§ 76.

Afgørelser efter §§ 32, stk. 2, og 37-40 kan ud over af den, som IT- og Telestyrelsens afgørelseretter sig til, påklages af de udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som påtidspunktet for IT- og Telestyrelsens afgørelse agerer på det marked, som afgørelsen vedrører.

§ 77.

Klager over IT- og Telestyrelsens afgørelser i medfør af afsnit IV i denne lov eller regler fastsat imedfør heraf kan hverken af IT- og Telestyrelsen eller Teleklagenævnet tillægges opsættende virkning.Stk. 2.Formanden for Teleklagenævnet kan uanset stk. 1 tillægge en klage som nævnt i stk. 1 opsættendevirkning, når ganske særlige omstændigheder taler herfor.Stk. 3.Formanden for Teleklagenævnet kan knytte særlige vilkår til en afgørelse efter stk. 2.Stk. 4.Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler om IT- ogTelestyrelsens og Teleklagenævnets muligheder for at tillægge en klage opsættende virkning på andreområder end de, der er nævnt i stk. 1, og om virkningen heraf.

Afsnit XI

Sanktions- og straffebestemmelser

§ 78.

Undlader de i § 72, stk. 1, nr. 1-6 og nr. 8-9, forpligtede at afgive oplysninger, som IT- ogTelestyrelsen eller Teleklagenævnet kan kræve efter denne lov, eller at efterkomme afgørelser fra depågældende myndigheder truffet i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, kan depågældende myndigheder pålægge den part, som oplysningspligten eller afgørelsen retter sig imod,tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge efterkommelse heraf.Stk. 2.Der er udpantningsret for beløb som nævnt i stk. 1.Stk. 3.Undlader en forsyningspligtudbyder at efterkomme en afgørelse truffet af IT- og Telestyrelsen ihenhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller undlader en forsyningspligtudbyder at betaletvangsbøder pålagt i medfør af stk. 1, kan IT- og Telestyrelsen tilbagekalde udpegningen somforsyningspligtudbyder.Stk. 4.Undlader en udbyder, der i henhold til § 13, stk. 2, er udpeget som forsyningspligtudbyder, atefterkomme en afgørelse truffet af Teleklagenævnet i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf,eller undlader en forsyningspligtudbyder at betale tvangsbøder pålagt af Teleklagenævnet i henhold til stk. 1,kan Teleklagenævnet pålægge IT- og Telestyrelsen at tilbagekalde udpegningen som forsyningspligtudbyder.

§ 79.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler, der måtte være nødvendigefor at gennemføre forordninger udstedt af De Europæiske Fællesskaber på telelovgivningens område,herunder regler om sanktioner i form af bøder eller tvangsbøder ved manglende overholdelse af forordninger.

§ 80.

Med bøde straffes1) den, der overtræder § 7, stk. 1, § 9, stk. 3 og 4, § 12, § 30, stk. 3-6, § 34 eller § 62, stk. 2, 3 og 5,2) den udbyder, der ikke efterlever en forpligtelse som anført i § 40, stk. 2, nr. 2 og 3, som er pålagtudbyderen i medfør af en afgørelse truffet efter § 40, stk. 1.

3) den udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller forsyningspligtydelser, derafgiver urigtige eller vildledende oplysninger til IT- og Telestyrelsen eller Teleklagenævnet eller fortierforhold af betydning for den pågældende sag,4) den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 64, eller5) den forsyningspligtudbyder, der under særlige omstændigheder ikke overholder regler, vilkår ogforpligtelser, som er nævnt i §§ 15 og 16, stk. 4, samt maksimalpriser fastsat i medfør af § 16, stk. 1-3.Stk. 2.I regler fastsat i medfør af §§ 3, 8, stk. 1, 60 og 61 kan der fastsættes straf af bøde forovertrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.Stk. 3.I regler fastsat i medfør af § 14 kan der fastsættes straf af bøde for den forsyningspligtudbyder,der under særlige omstændigheder overtræder regler, vilkår og forpligtelser i forskriften.Stk. 4.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.kapitel.Stk. 5.Ved udmåling af straf efter stk. 1, nr. 2, skal der ved fastsættelse af bødens størrelse ud over dealmindelige regler i straffelovens kapitel 10 tages hensyn til den juridiske persons omsætning det seneste årforud for domsafsigelsen eller udstedelsen af et bødeforlæg.

Afsnit XII

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 81.

Loven træder i kraft den 1. maj 2011.Stk. 2.Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 28.juni 2007, ophæves.Stk. 3.Administrative forskrifter og afgørelser, herunder markedsundersøgelser, og beskikkelser, der erudstedt, truffet eller opretholdt efter lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf.lovbekendtgørelse nr. 780 af 28. juni 2007, eller regler udstedt i medfør heraf, opretholdes, indtil debortfalder efter deres indhold eller ophæves.

§ 82.

Loven gælder ikke for Færøerne og GrønlandStk. 2.§ 13, stk. 3, kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning1.1. Lovforslagets formål1.2. Lovforslagets baggrund2. Oversigt over lovforslaget3. Gældende ret3.1. Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet3.2. Slutbrugerrettigheder og forsyningspligt3.3. Nummerregulering3.4. Sektorspecifik konkurrenceregulering3.5. Samfundsvigtig elektronisk kommunikation i beredskabssituationer og andre ekstraordinæresituationer3.6. Øvrige forhold3.6.1. Telebrugernævnet3.6.2. Fælles udnyttelse af faciliteter4. Lovforslagets indhold4.1. Slutbrugerrettigheder og forsyningspligt4.1.1. Ændringer som følge af direktivrevision4.1.2. Revideret udbyderbegreb4.1.3. Brancheregulering af service 900-området4.1.4. Forsyningspligt4.2. Nummerregulering4.2.1. Ændringer som følge af direktivrevision4.3. Sektorspecifik konkurrenceregulering4.3.1. Ændringer som følge af direktivrevision4.3.2. Fordeling af omkostninger4.3.3. Generel forenkling, sanering m.v.4.4. Samfundsvigtig elektronisk kommunikation i beredskabssituationer og andre ekstraordinæresituationer4.5. Øvrige forhold4.5.1. Nedlæggelse af Telebrugernævnet4.5.2. Fælles udnyttelse af faciliteter5. Økonomiske og administrative konsekvenser m.v.5.1. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner5.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5.3. Administrative konsekvenser for borgerne5.4. Miljømæssige konsekvenser5.5. Forholdet til EU-retten6. Hørte myndigheder og organisationer m.v.7. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser1. Indledning1.1. Lovforslaget formålFormålet med lovforslaget er at gennemføre en mere enkel, fleksibel og dermed mere fremtidssikret lovom elektroniske kommunikationsnet og tjenester, der implementerer den nyeste EU-regulering på området.I vidt omfang er lovforslaget udtryk for en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovgivning.Lovforslaget er således baseret på de samme telepolitiske målsætninger som den gældende lov på området.De telepolitiske målsætninger er fastlagt i den politiske principaftale af 8. september 1999 om de fremtidigesigtelinjer for telepolitikken danskernes adgang til netværkssamfundet, jf. nedenfor om lovforslagetsbaggrund.1.2. Lovforslagets baggrund1.2.1. Den telepolitiske principaftale af 8. september 1999Telelovgivningen er baseret på den politiske principaftale af 8. september 1999 om de fremtidigesigtelinjer for telepolitikken danskernes adgang til netværkssamfundet. Det fremgår heraf, at målene fortelepolitikken er at fremme en markedsudvikling, der fører til innovation og vækst, og som derigennemsikrer alle danskere adgang til moderne kommunikationsteknologier.1.2.2. EU s regelsæt for elektronisk kommunikation (teledirektivpakken)De nationale telemarkeder skulle i henhold til EU-lovgivningen på teleområdet liberaliseres senest medudgangen af 1998. Som et yderligere tiltag i retning af liberalisering blev det gældende EU-regelsæt forelektronisk kommunikation (teledirektivpakken) vedtaget i 2002.Europa-Kommissionen har gennemført en undersøgelse af virkningen af teledirektivpakken i forhold tilpakkens hovedformål, som er at styrke konkurrencen, konsolidere det indre marked og fremme borgernesinteresser. Kommissionen fandt, at teledirektivpakken skulle revideres for yderligere at fremme disse formål.I november 2007 fremsatte Kommissionen derfor forslag til ændring af ramme-, adgangs- ogtilladelsesdirektiverne og til forsyningspligt- og e-databeskyttelsesdirektiverne samt en forordning omoprettelse af en europæisk myndighed for markedet for elektronisk kommunikation. På baggrund af Europa-Parlamentets ændringer til Kommissionens forslag fremsatte Kommissionen i november 2008 et revideretforslag til ændringer af teledirektivpakken.Ændringerne af teledirektivpakken blev vedtaget af Ministerrådet den 25. november 2009, jf.direktiv 2009/140/EF af 25. november 2009 om ændring af direktiv 2002/21/EF om fællesrammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og tjenester, direktiv 2002/19/EF om adgang tilog samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter og direktiv 2002/20/EF omtilladelser til elektroniske kommunikationsnet og tjenester ogdirektiv 2009/136/EF af 25. november 2009 om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligtog brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og tjenester, direktiv 2002/58/EFom behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniskekommunikationssektor og forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndighedermed ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse.Samtidig vedtog Ministerrådet forordning (EF) Nr. 1211/2009 af 25. november 2009 om oprettelse afSammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) ogdens støttekontor.1.2.3.Behov for forenkling og redaktionel modernisering

Den gældende lov rækker tilbage til 2000 og er blevet ændret 14 gange siden, herunder ved en størreændring i 2003, hvis hovedformål var at implementere teledirektivpakken fra 2002.Dette har i sig selv været medvirkende til at skabe mindre indre sammenhæng og overskuelighed i loven.I nogle tilfælde har ændringer været rettet mod at løse nogle givne, konkrete problemstillinger, hvorvedandre utilsigtet kan være opstået.Lovens alder betyder endvidere, at der kan opstå problemstillinger i forhold til regulering af markedet forelektroniske kommunikationsnet og -tjenester, som ikke var kendt på tidspunktet for lovens vedtagelse. Derer derfor behov for at sikre, at loven er tidssvarende og kan håndtere de regulatoriske udfordringer påfremtidens marked for elektronisk kommunikation.Endelig har den forløbne tid generelt tilvejebragt et erfaringsgrundlag, der danner baggrund for en rækkeaf de forslag, der er udtryk for en modernisering og forenkling af lovgivningen.1.2.4. Forholdet mellem sektorspecifik og generel konkurrencelovgivningDet følger af den politiske principaftale af 8. september 1999, at det langsigtede mål er en sund ogafbalanceret konkurrence på alle dele af (tele)kommunikationsmarkedet, der på sigt gør det muligt i videstmuligt omfang at fjerne eller minimere den sektorspecifikke konkurrenceregulering. Dette er også et afformålene bag EU-reguleringen af elektronisk kommunikation.Forholdet mellem den sektorspecifikke henholdsvis generelle konkurrenceregulering er således, at etforhold, der er omfattet af sektorspecifik regulering, skal bedømmes efter denne, mens det skal bedømmesefter den generelle konkurrenceregulering, hvis der ikke er sektorspecifik regulering, eller densektorspecifikke regulering er blevet ophævet på det pågældende område.Siden den gældende lovs ikrafttræden i 2000 er der på visse områder sket en ophævelse af densektorspecifikke konkurrenceregulering. Disse områder reguleres derfor nu af den generellekonkurrencelovgivning.2. Oversigt over lovforslagetLovforslaget indledes i afsnit I med indledende bestemmelser om formål og definitioner. Herefter følgerafsnit II om slutbrugerforhold og forsyningspligt m.v., afsnit III om nummerforhold, afsnit IV omsektorspecifik konkurrenceregulering og afsnit V om fælles udnyttelse af infrastrukturelementer.Lovforslagets afsnit VI om øvrige forhold indeholder blandt andet bestemmelser om samfundsvigtigelektronisk kommunikation i beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer. Herefter følger afsnitVII om Teleklagenævnet, afsnit VIII om offentliggørelse af afgørelser, afsnit IX om oplysningspligt, afsnit Xom klageadgang og afsnit XI om sanktions- og straffebestemmelser. Lovforslaget afsluttes med afsnit XIIom ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.3. Gældende ret3.1. Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedetElektroniske kommunikationsnet og -tjenester reguleres i dag af lov om konkurrence- ogforbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 28. juni 2007 med senere ændringer.Lovens formål er blandt andet 1) at fremme etableringen af et velfungerende, konkurrencebaseret marked forudbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, der giver slutbrugerne en række nærmere beskrevnemuligheder, 2) at sikre alle slutbrugere, der ønsker det, adgang til en række grundlæggendeforsyningspligtydelser på rimelige vilkår og til rimelige priser, og 3) at sikre en række grundlæggendebrugerrettigheder for slutbrugerne i forbindelse med aftaler om levering af elektroniske kommunikationsneteller -tjenester.3.2. Slutbrugerrettigheder og forsyningspligt

Den gældende lovs regler om forbrugerbeskyttelse giver ministeren for videnskab, teknologi ogudvikling mulighed for at fastsætte minimumskrav til udbuddet af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.Den gældende lov fastlægger endvidere, hvilke tjenester der er omfattet af forsyningspligten, rammer forudpegningen af forsyningspligtudbydere samt varetagelse og finansiering af forsyningspligten.Den gældende lov stiller endvidere krav om informationssikkerhed i forhold til persondatabeskyttelse ogunderretning af brugerne i tilfælde af særlig risiko for brud på sikkerheden.3.3. NummerreguleringDen gældende lov fastlægger rammerne for den samlede disponering og prioritering afnummerressourcerne, tildeling af nummerressourcer til udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, anvendelse af kortnumre, nummerportabilitet, dirigering af opkald med videre. Det er IT- ogTelestyrelsen, der administrerer den samlede danske nummerplan og fastsætter nærmere regler herfor.3.4. Sektorspecifik konkurrencereguleringDen gældende lov indebærer, at konkurrenceforholdene på telemarkedet primært reguleres ved konkreteafgørelser, som IT- og Telestyrelsen træffer på baggrund af markedsundersøgelser. Denne fremgangsmåde erbaseret på reglerne i EU s teledirektivpakke.Der gennemføres markedsundersøgelser på en række delmarkeder, som IT- og Telestyrelsen afgrænsermed udgangspunkt i Europa-Kommissionens til enhver tid gældende henstilling og retningslinjer på området.Hvis en analyse af et givent delmarked viser, at der ikke er reel konkurrence på markedet, skal IT- ogTelestyrelsen udpege virksomheder med en stærk markedsposition på det pågældende marked. IT- ogTelestyrelsen skal pålægge udbydere med stærk markedsposition en eller flere forpligtelser med henblik påat løse det eller de konstaterede konkurrenceproblem(er). Sådanne forpligtelser kan f.eks. gå ud på, atudbyderen med stærk markedsposition skal give andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester adgang til udbyderens netelementer, at udbyderen med stærk markedsposition skal leve op til vissekrav om priskontrol, ikke-diskrimination og regnskabsmæssig opsplitning.Hvis en markedsundersøgelse viser, at der er reel konkurrence på et givent marked, skal IT- ogTelestyrelsen ophæve alle forpligtelser, der efter loven er pålagt udbydere med stærk markedsposition på detpågældende marked. Det samme gælder, hvis en udbyder, som er pålagt forpligtelser, ikke længere har enstærk markedsposition på et givent marked.3.5. Samfundsvigtig elektronisk kommunikation i beredskabssituationer og andre ekstraordinæresituationerDen gældende lov indeholder bestemmelser, hvis formål er et it- og teleberedskab, der skal sikre, atsamfundsvigtig it-anvendelse og elektronisk kommunikation kan finde sted i en beredskabssituation.Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler om pligter for udbydere af elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester inden for hovedområderne: Prioriteringer i net og tjenester, fysiskbeskyttelse af net og tjenester og tilvejebringelse og opretholdelse af samfundsvigtig elektroniskkommunikation. Over for ejere af elektroniske kommunikationsnet kan ministeren for videnskab, teknologiog udvikling herudover fastsætte nærmere regler om, at disse udarbejder beredskabsplaner baseret på endokumenteret risikostyringsproces, sikrer beskyttelse af kritisk elektronisk infrastruktur samt planlægger ogdeltager i øvelsesaktivitet.Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan desuden udstede regler om IT- og Telestyrelsenskoordination og prioritering af beredskabsmyndighedernes behov for samfundsvigtig elektroniskkommunikation.

Med den gældende lov er IT- og Telestyrelsen bemyndiget til at sikkerhedsgodkende medarbejdere hoseller repræsentanter for udbyderne til at håndtere klassificerede informationer og informationer, der erbeskyttelsesværdige i relation til planlægning og varetagelse af beredskabet på it- og teleområdet ogbeskyttelse af elektronisk infrastruktur.Den gældende lov indeholder desuden mulighed for, at ministeren for videnskab, teknologi og udviklingkan fastsætte regler om opkald til det europæiske alarmnummer (112).3.6. Øvrige forhold3.6.1. TelebrugernævnetDen gældende lov indeholder regler om, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kannedsætte et Telebrugernævn, samt nærmere regler om, hvilke typer sager Telebrugernævnet kan behandle.Telebrugernævnet fungerede frem til 2004 og behandlede klager over IT- og Telestyrelsens afgørelserom forbrugerforhold. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling nedlagde i medfør af lovenTelebrugernævnet, efter at der i 2003 blev oprettet et privat klagenævn, Teleankenævnet, der behandlerklager fra forbrugere over udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. De sager, som hidtilhavde henhørt under Telebrugernævnet, og som ikke var omfattet af Teleankenævnets kompetence, blevoverført til Teleklagenævnet.3.6.2. Fælles udnyttelse af faciliteterDer er i den gældende lov ingen generelle regler om fælles udnyttelse af faciliteter.Den gældende lov indeholder regler om fælles udnyttelse af faciliteter som del af den sektorspecifikkekonkurrenceregulering, hvorefter en udbyder med stærk markedsposition kan pålægges forpligtelser omfælles udnyttelse af faciliteter som led i løsningen af et identificeret konkurrenceproblem.I lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v., jf.lovbekendtgørelse nr. 681 af 23. juni 2004 med senere ændringer, er der i dag fastsat regler om fællesudnyttelse af master, bygninger og andre høje konstruktioner. Ifølge reglerne i masteloven kan landzone- ogbygningsmyndighederne påbyde fælles udnyttelse af master, bygninger og andre høje konstruktioner, i detomfang det er teknisk muligt. I henhold til masteloven er der etableret en mastedatabase med information omde relevante mastepositioner med videre.Lov nr. 119 af 24. februar 2004 om registrering af ledningsejere med senere ændringer danner grundlagfor ledningsejerregistret, der administreres af Erhvervs- og Byggestyrelsen med henblik på at nedbringeantallet af graveskader. Registret indeholder oplysninger om arten og den geografiske placering af nedgravetinfrastruktur, herunder teleinfrastruktur.4. Lovforslagets indholdSom nævnt ovenfor er lovforslaget i vidt omfang udtryk for en indholdsmæssig videreførelse af dengældende lovgivning.Ved ændring af den gældende lov i 2003 skete der et markant skifte i reguleringsregimet. Dette harsammen med de øvrige lovændringer, der er gennemført siden 2000, gjort det nødvendigt at foretage enredaktionel gennemgang af den gældende lov. Gennemgangen har haft til formål dels at sikre en ensartetsprogbrug, dels at tydeliggøre lovens bestemmelser.På den baggrund foreslås der med dette lovforslag en række redaktionelle ændringer i forhold til dengældende lov. Det er ikke hensigten med de ændringer, der er foretaget, at ændre indholdet af lovgivningen.Der er alene tale om den formulerings- og formidlingsmæssige side af lovgivningen.De væsentligste ændringer i forhold til den gældende lov er beskrevet nedenfor.

4.1. Slutbrugerrettigheder og forsyningspligt4.1.1. Ændringer som følge af direktivrevisionÆndringen af forsyningspligtdirektivet medfører kun få tilpasninger og mindre justeringer af de danskeregler om slutbrugerrettigheder.Det foreslås med lovforslaget at give ministeren for videnskab, teknologi og udvikling hjemmel til atudstede nærmere regler med henblik på at udmønte rammedirektivets og e-databeskyttelsesdirektivetsændrede bestemmelser om informationssikkerhed og udvidet underretningspligt ved sikkerhedsbrud.Rammedirektivets artikel 1 (3a) præciserer, at fysiske personers grundlæggende rettigheder ogfrihedsrettigheder skal overholdes, som de er garanteret ved den europæiske konvention til beskyttelse afmenneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og fællesskabsrettens generelle principper, hvisder foretages foranstaltninger vedrørende slutbrugeres adgang til eller benyttelse tjenester og applikationer.4.1.2. Revideret udbyderbegrebDen teknologiske udvikling har i de seneste år, især via den øgede brug af trådløse teknologier, kraftigtudvidet antallet af udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Der er derfor opstået behov foryderligere at differentiere, hvilke forpligtelser de forskellige typer af udbydere efter lovgivningen skal væreomfattet af. Der er derfor behov for at opdatere og yderligere kategorisere udbyderbegrebet i forhold til dengældende lov.4.1.3. Brancheregulering af service 900-områdetDen gældende lov regulerer opkald til dyre informations- eller indholdstjenester i den såkaldte service900-regulering. Forbrugerrådet og telebranchen har foreslået, at den gældende lovs service 900-reguleringophæves og erstattes af en brancheaftale. Telebranchen har allerede indgået en tilsvarende brancheaftale omdyre sms med indhold.4.1.4. ForsyningspligtReglerne om forsyningspligt opdateres og fremtidssikres, således at det bliver muligt at tilpasseomfanget af forsyningspligten til det konkrete behov på markedet. Reglerne forenkles og tilpassesdirektiverne sprogligt. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndiges til at fastlæggeomfanget af forsyningspligten. For at implementere forsyningspligtdirektivet indføres en pligt forforsyningspligtudbydere til at underrette IT- og Telestyrelsen om forhold, der kan påvirke forsyningspligten.4.2. NummerreguleringDer er fortsat behov for at fastlægge rammerne for disponering og fordeling af nummerressourcer,tildeling af nummerressourcer til udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, anvendelse afkortnumre, nummerportabilitet, pligt til dirigering med videre. Der er i vidt omfang tale om en videreførelseaf den gældende lovregulering dog med en række forenklinger af reguleringen, særligt af sproglig ogstrukturmæssig karakter. Hertil kommer enkelte supplerende regler, som primært knytter sig til portering afnumre, og som er nærmere beskrevet nedenfor i afsnit 4.2.1.4.2.1 Ændringer som følge af direktivrevisionMed ændringen af forsyningspligtdirektivet er der indført nye regler i forhold til slutbrugeres ret til atmedtage abonnentnumre ved skift af udbyder. Efter de nye regler skal det således sikres, at portering afnumre kan ske i løbet af én arbejdsdag. Herudover skal det sikres, at udbyderne kan pålægges passendesanktioner, herunder en forpligtelse til at yde kompensation til slutbrugere i tilfælde af forsinket porteringeller misbrug af portering.Lovforslaget indeholder som følge heraf forslag til bestemmelser, der sikrer de nævnte slutbrugerkrav.4.3. Sektorspecifik konkurrenceregulering

4.3.1. Ændringer som følge af direktivrevisionÆndringen af rammedirektivet indebærer blandt andet, at Europa-Kommissionen får styrket sinebeføjelser med henblik på at sikre en højere grad af harmonisering i medlemsstaternes implementering afreguleringen af elektronisk kommunikation. Det medfører blandt andet, at Kommissionen gennem enhenstilling eller en beslutning vil kunne stille krav til en harmoniseret anvendelse af bestemmelserne idirektivpakken. Siden implementering af den første teledirektivpakke i 2003 har retspraksis fra EU-Domstolen tydeliggjort, at vurderingen af, hvilke forpligtelser der skal anvendes for at løse et konkretkonkurrenceproblem, ikke kan fastlægges på forhånd i lovgivningen. Dette har konsekvenser for detnærmere omfang og indhold af de forpligtelser, som IT- og Telestyrelsen pålægger udbydere med stærkmarkedsposition.Derfor foreslås det med lovforslaget, at fastsættelsen af det nærmere indhold og omfang af deforpligtelser, der pålægges en udbyder med stærk markedsposition, sker i de konkrete markedsafgørelser,som IT- og Telestyrelsen træffer. Efter de gældende regler er indhold og omfang af forpligtelserne i højeregrad fastsat i selve loven. Dette hindrer imidlertid, at Danmark vil kunne leve op til den fleksibilitet medhensyn til den nærmere udformning af forpligtelserne, som direktivet forudsætter. Blandt de ændringer, dettevil medføre i forhold til den gældende lov, kan nævnes, at loven ikke længere på forhånd udtømmendefastlægger de metoder til priskontrol, som skal anvendes ved regulering af udbydere med stærkmarkedsposition. I stedet foreslås det med lovforslaget, at loven indeholder en opregning af de hensyn, somskal varetages, og de rammer, som IT- og Telestyrelsen skal agere indenfor, når styrelsen anvenderpriskontrolforpligtelsen. De overordnede hensyn og rammer følger bestemmelserne i EU-teledirektivpakken.Også den måde, som en given priskontrolmetode, skal anvendes på, vil med lovforslaget blive overladt til IT-og Telestyrelsens afgørelse. Det indebærer blandt andet, at LRAIC-priskontrolmetoden ikke længere kanfastsættes som den foretrukne regulering i loven.En anden konsekvens er blandt andet, at definitionen af samtrafikprodukter i den gældende lovs § 40foreslås ophævet. De relevante produkter vil herefter blive defineret konkret af IT- og Telestyrelsen i hverenkelt markedsafgørelse.Med ændringen af adgangsdirektivet er der indført nye regler om funktionel adskillelse. Der er såledesfastsat udførlige regler for, under hvilke omstændigheder tilsynsmyndighederne kan pålægge en udbydermed stærk markedsposition en forpligtelse om funktionel adskillelse. Ved funktionel adskillelse forstås, at envirksomhed, der er vertikalt integreret, adskiller sine engros- og detailaktiviteter ved at placere aktiviteternevedrørende engrossalg i en uafhængigt fungerende forretningsenhed. Der ændres ikke på ejerskabet.Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1211/2009 af 25. november 2009 blev det besluttet atoprette en ny fælleseuropæisk institution, Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden forElektronisk Kommunikation (BEREC) og dens støttekontor. I forhold til IT- og Telestyrelsensmyndighedsopgaver betyder etableringen af BEREC, at styrelsen skal anmode BEREC om bistand isituationer, hvor IT- og Telestyrelsen ikke selv kan træffe en markedsafgørelse inden for de tidsfrister, dersom noget nyt er fastsat i rammedirektivet.4.3.2. Fordeling af omkostningerVed en lovændring i 2008 blev der indført en bestemmelse om, at omkostninger skal fordeles ligeligtmellem udbyderne, hvis flere tjenester samtidig anvender et net. Det skete på baggrund af en sag omfordeling af omkostninger ved delt anvendelse af TDC s kobbernet. Begrundelsen var, at denneomkostningsfordeling var den bedst egnede til at opretholde den eksisterende balance mellem deninfrastrukturbaserede konkurrence og den tjenestebaserede konkurrence. I forslaget lægges op til at ændrefordelingsnøglen fra ligelig til forholdsmæssig for at give mulighed for en alternativomkostningsfordeling. Baggrunden for den foreslåede ændring er, at det herved bliver muligt at inddrage,hvordan den valgte omkostningsfordeling adresserer det registrerede konkurrenceproblem og påvirkerkonkurrencesituationen på det konkrete marked, herunder ved at fastlægge at fordelingen skal være ligelig,som det er tilfældet med TDC s kobbernet.

Ændringen kan særlig blive relevant i forbindelse med omkostningsfordeling på kabel-tv-net og fibernetmellem tv-tjenester og bredbåndstjenester.4.3.3. Generel forenkling, sanering m.v.Med lovforslaget gennemføres en række forenklinger og redaktionelle ændringer. Det gælder blandtandet reglerne om IT- og Telestyrelsens tilsyn og tvistbilæggelse.4.4. Samfundsvigtig elektronisk kommunikation i beredskabssituationer og andre ekstraordinæresituationerDe foreslåede bestemmelser om it- og teleberedskabet udgør en videreførelse af den gældende reguleringpå området. Samfundets fundamentale afhængighed af teletjenesterne medfører et fortsat behov for at sikreden elektroniske infrastruktur. Som noget nyt og som en konsekvens af det foreslåede, ændredeudbyderbegreb i loven er det dog præciseret i enkelte bestemmelser, at disse kun skal omfatteerhvervsmæssige offentlige udbyderes net eller tjenester. Der kan herved i videre omfang tages hensyn til, atder ikke stilles unødigt høje krav til alle udbydere.4.5. Øvrige forhold4.5.1. TelebrugernævnetSom nævnt ovenfor blev Telebrugernævnet nedlagt i 2003. På den baggrund foreslås det, at reglerne omTelebrugernævnet ikke videreføres i den nye lov.4.5.2. Fælles udnyttelse af faciliteterMed de foreslåede bestemmelser får ministeren for videnskab, teknologi og udvikling mulighed for atfastsætte nærmere regler om fælles udnyttelse af faciliteter. Efter disse regler vil udbydere af elektroniskekommunikationsnet kunne påbydes at fællesudnytte faciliteter ved at give adgang til andre udbydere afelektroniske kommunikationsnet. Påbuddet skal ske ud fra hensyn til miljøet, folkesundheden, den offentligesikkerhed og hensyn til by- og landsplanlægningen. Reglerne vil rette sig mod de myndigheder, deradministrerer den relevante lovgivning.Regler fastsat i medfør af de foreslåede bestemmelser supplerer de gældende regler om fælles udnyttelseaf master, bygninger og andre høje konstruktioner. Reglerne vil navnlig omfatte nedgravede elementer ogtilhørende faciliteter.Endvidere foreslås, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling gives mulighed for at fastsættenærmere regler om, at ejere af ledningsnet i bygninger kan påbydes fælles udnyttelse, når det er begrundet ihensyn til miljø, folkesundhed, den offentlige sikkerhed og hensyn til by- og landsplanlægningen, samt nårdet ikke vil være rentabelt at dublere ledningsnettet i bygninger, eller når dette vil være uigennemførligt ipraksis.Endelig foreslås ministeren for videnskab, teknologi og udvikling tillagt kompetence til at fastsættenærmere regler om indhentelse af oplysninger om art, tilgængelighed og placering af ovennævnteinfrastrukturelementer og om, i hvilket omfang disse oplysninger skal være tilgængelige for offentligheden.5. Økonomiske og administrative konsekvenser m.v.5.1. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regionerLovforslaget vil være forbundet med visse implementeringsomkostninger for Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling, herunder for IT- og Telestyrelsen. Disse omkostninger forventes at kunne rummesinden for de eksisterende personalemæssige og budgetmæssige rammer.Lovforslaget vil desuden være forbundet med mindre, administrative konsekvenser for IT- ogTelestyrelsen i relation til det skærpede tilsyn, de ændrede EU-direktiver stiller krav om på området forinformationssikkerhed.

Service 900-Nævnet nedlægges, og der sker en ophævelse af service 900-reguleringen. Dette vil kunhave mindre administrative konsekvenser, idet området de senere år har været forbundet med ganske fåressourcer.Forslagets bestemmelse om fælles udnyttelse af elektroniske kommunikationsnet og tilhørende facilitetervil blandt andet skulle administreres af vej-, landzone- og bygningsmyndigheden, der udgøres af bådekommunerne og staten. Bestemmelserne indfører nye muligheder for koordination samt påbud om fællesudnyttelse i forbindelse med sagsbehandling af grave- og byggetilladelser og lignende. Bestemmelsernevurderes ikke at ville medføre øgede omkostninger.Forslagets bestemmelse om fælles udnyttelse af ledningsnet i bygninger vil blandt andet skulleadministreres af kommunale myndigheder. Bestemmelsens anvendelsesområde er relativt snævert ogforventes derfor kun at medføre øgede omkostninger i beskedent omfang.5.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetI forhold til den gældende regulering vurderes forslaget kun at have beskedne økonomiske ogadministrative konsekvenser for erhvervslivet.Forslaget medfører dog, at der vil skulle stilles krav til udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller-tjenester om informationssikkerhed navnlig i relation til persondatabeskyttelse samt om en i forhold til i dagudvidet underretningspligt i tilfælde af sikkerhedsbrud. Dette vil kunne have negative administrative ogøkonomiske konsekvenser for udbyderne. Konsekvenserne vil især afhænge af udbydernes eksisterendesikkerhedsniveau, som ikke umiddelbart kan opgøres nærmere.Efter forslaget vil udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester fremover skulleimødekomme anmodninger om at portere telefonnumre på én arbejdsdag. Indførelsen af denne én-dags fristfor portering af telefonnumre kan gøre det nødvendigt at ændre de eksisterende systemer til håndtering afnummerporteringer. Hvis nummerporteringen forsinkes eller misbruges, vil udbyderen have pligt til at ydekompensation til slutbrugere. Dette vil kunne have negative administrative og økonomiske konsekvenser forde pågældende udbydere.Hvis IT- og Telestyrelsen vurderer, at et konkurrenceproblem på et givent marked ikke kan løses ved atpålægge en række nærmere fastlagte, grundlæggende forpligtelser over for udbydere med stærkmarkedsposition, kan styrelsen efter forslaget pålægge en sådan udbyder en forpligtelse om funktioneladskillelse. Hvis en sådan forpligtelse pålægges, vil det være administrativt og økonomisk byrdefuldt for ensådan udbyder. Der er opstillet en række betingelser, som skal være opfyldt, for at IT- og Telestyrelsen kanpålægge en forpligtelse om funktionel adskillelse. Et sådant tiltag vil derfor kun kunne gennemføres rentundtagelsesvist.Formålet med nye bestemmelser om fælles udnyttelse af faciliteter er at give mulighed for at mindskegenerne ved anlægsarbejder, sikre miljø- og sundhedsinteresser og følge planlægningshensyn. Sammeordning eksisterer allerede for dele af infrastrukturen, og forslaget udvider dermed alene anvendelsesområdetherfor. Det vil derudover kunne formindske udgifterne til anlæg af ny teleinfrastruktur.I forbindelse med de foreslåede nye regler om fælles udnyttelse af teleinfrastruktur og ledningsnet ibygninger vil der kunne fastsættes regler om oplysningspligt vedrørende arten, tilgængeligheden og dengeografiske placering af de infrastrukturelementer, der er omfattet af reglerne. Hvis den foreslåede hjemmeludnyttes, vil dette kunne have negative administrative og økonomiske konsekvenser for de relevanteudbydere. Det bemærkes, at lignende oplysninger i dag indsamles og offentliggøres gennemledningsejerregistret og mastedatabasen. Behovet for nye registre vil skulle vurderes i lyset heraf ogkoordineres med eksisterende registre og lignende.

5.3. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.5.4. Miljømæssige konsekvenserForslagets nye bestemmelser om fælles udnyttelse af faciliteter vil give mulighed for at fastsætte reglerom fælles udnyttelse af faciliteter, herunder netelementer, tilhørende faciliteter og ledningsnet i bygninger udfra blandt andet miljømæssige hensyn.5.5. Forholdet til EU-rettenLovforslaget tilsigter at gennemføre dele af:Direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniskekommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L108, s. 7)Direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniskekommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L108, s. 7)Direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse medelektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L108, s. 51)Direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse afprivatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (e-databeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 2002nr. L201, s. 37)Direktiv 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniskekommunikationsnet og -tjenesterDirektiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester(tilladelsesdirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L108, s. 21)Direktiv 98/84/EF af 20. november 1998 om retlig beskyttelse af adgangsstyrede og adgangsstyrendetjenester (EF-Tidende 1998 nr. L320, s. 54)Direktiv 2009/140/EF af 25. november 2009 om ændring af direktiv 2002/21/EF om fællesrammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/19/EF om adgang tilog samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter og direktiv 2002/20/EF omtilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenesterDirektiv 2009/136/EF af 25. november 2009 om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligtog brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/58/EFom behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniskekommunikationssektor og forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndighedermed ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse.6. Hørte myndigheder og organisationer m.vLovforslaget har været tilgængeligt på høringsportalen og har været sendt i høring hos følgendemyndigheder og organisationer mv.:ACN, Advice Digital ApS, Advokatrådet, Banedanmark, Barablu, Beredskabsstyrelsen, Bolignet A/S,Bolignetforeningen, Boligselskabernes Landsforening, Brancheforum Digitale Medier, Bredbånd Nord I/S,Broadcom ApS, Butler Networks A/S, Canal Digital Danmark A/S, Center for Kvalitet iErhvervsRegulering (CKR), Cirque Bredbånd A/S, Colt, Comflex, ComX Networks A/S, Connecta, CPH-Metronet, Crossroads Copenhagen, CSC Danmark A/S, DanCell, Dansk Beredskabskommunikation A/S,Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Net, Danske eWIRE A/S, DanskeHandicaporganisationer, Danske Telecom, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, DIFO, DanskInternetForum, Diginet Øresund, Digital Rights, DK-Hostmaster A/S, Elro Erhverv A/S, Ementor DanmarkA/S, Energi Fyn, Energi Randers, EnergiMidt, Energistyrelsen, Equant Danmark A/S, Everlove, FacilicomA/S, FasCom A/S, FDA, FDE, Fiberby, Finansrådet, Firstcom A/S, Fonet, Forbrugerombudsmanden,Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Danske Internet Medier (FDIM), ForsvaretsEfterretningstjeneste, Galten Elværk, Global Connect A/S, Global Crossing, GlobalTel, Group Networks

A/S, Grønlands Selvstyre, HEF, Hi3G Denmark ApS, HORESTA, IBM Danmark, ICE.NET, IT-Branchen,ITEK, IT-politisk Forening, ITR Data A/S, Jay.net A/S, KL, Konkurrencestyrelsen, Københavns Energi,Lebera Mobile Danmark, LIC, M1, Mira Internet, MobilCash ApS, NEF, Netgroup A/S, Netteam A/S, NMNet ApS, NoPayNet, Nordic Connect, Nordit A/S, NRGi, Odense Energi A/S, PMR-brugergruppen, PolitietsEfterretningstjeneste, Redspot ApS, Rigspolitiet, Rådet for større IT-sikkerhed, Sammenslutning af LokaleRadio- og TV-stationer, Seas-NVE, Siminn, Syd Energi, Sydfyns Intranet A/S, Søværnets OperativeKommando (SOK), TDC A/S, Teleankenævnet, Teleklagenævnet, Telekommunikationsindustrien iDanmark (TI), Telenor, Telia Danmark, Telia Stofa, Tellio, Telogic, TetraStar A/S, Tre-For Bredbånd, UNI-C, Universal Telecom, Unwire, Updata Danmark A/S, Ventelo Webpartner, Verizon business Danmark, VestNet A/S, Waoo!, Zero Mobil, Østjysk Energi.7. Sammenfattende skemaPositivekonsekvenser/mindre udgifterIngen.Negativekonsekvenser/merudgifterLovforslagets bestemmelser om fællesudnyttelse af ledningsnet i bygninger vilblandt andet skulle administreres afkommunale myndigheder. Dette vil kunnemedføre øgede omkostninger, som dog kunforventes at være af beskedent omfang.Lovforslaget vil være forbundet medmindre, administrative konsekvenser forIT- og Telestyrelsen i relation til detskærpede tilsyn, de ændrede EU-direktiverstiller krav om på området forinformationssikkerhed.Service 900-Nævnet nedlægges, og dersker en ophævelse af service 900-reguleringen. Dette vil have mindreadministrative konsekvenser.Økonomiske konsekvenser forForslagets bestemmelser om fællesLovforslaget medfører, at der vil skulleerhvervslivetudnyttelse af faciliteter vil kunnestilles krav til udbydere af elektroniskeformindske udgifterne til anlæg af ny kommunikationsnet eller -tjenester omteleinfrastruktur.informationssikkerhed navnlig i relation tilpersondatabeskyttelse samt om en i forholdtil i dag udvidet underretningspligt itilfælde af sikkerhedsbrud. Dette vil kunnehave negative økonomiske konsekvenserfor udbyderne.Efter lovforslaget vil udbydere afelektroniske kommunikationsnet eller -tjenester fremover skulle imødekommeanmodninger om at portere telefonnumre påén arbejdsdag. Dette kan gøre detnødvendigt at ændre de eksisterendesystemer til håndtering afnummerporteringer. Hvisnummerporteringen forsinkes ellermisbruges, vil udbyderen have pligt til atyde kompensation til slutbrugere. Dette vilkunne have negative økonomiske

konsekvenser for de pågældende udbydere.Efter lovforslaget kan IT- ogTelestyrelsen pålægge en udbyder medstærk markedsposition en forpligtelse omfunktionel adskillelse, hvis styrelsenvurderer, at et konkurrenceproblem på etgivent marked ikke kan løses ved atpålægge en række nærmere fastlagte,grundlæggende forpligtelser over forudbyderen. Hvis en sådan forpligtelsepålægges, vil det være økonomiskbyrdefuldt for en sådan udbyder.I forbindelse med lovforslagetsbestemmelser om fælles udnyttelse afteleinfrastruktur og ledningsnet i bygningervil der kunne etableres regler omoplysningspligt vedrørende arten,tilgængeligheden og den geografiskeplacering af de infrastrukturelementer, derer omfattet af reglerne. Hvis den foreslåedehjemmel udnyttes, vil dette kunne havenegative økonomiske konsekvenser for derelevante udbydere.Administrative konsekvenserfor erhvervslivetIngen.Lovforslaget medfører, at der vil skullestilles krav til udbydere af elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester ominformationssikkerhed navnlig i relation tilpersondatabeskyttelse samt om en i forholdtil i dag udvidet underretningspligt itilfælde af sikkerhedsbrud. Dette vil kunnehave negative administrative konsekvenserfor udbyderne.Efter lovforslaget vil udbydere afelektroniske kommunikationsnet eller -tjenester fremover skulle imødekommeanmodninger om at portere telefonnumre påén arbejdsdag. Dette kan gøre detnødvendigt at ændre de eksisterendesystemer til håndtering afnummerporteringer. Hvisnummerporteringen forsinkes ellermisbruges, vil udbyderen have pligt til atyde kompensation til slutbrugere. Dette vilkunne have negative administrativekonsekvenser for de pågældende udbydere.Efter lovforslaget kan IT- ogTelestyrelsen pålægge en udbyder medstærk markedsposition en forpligtelse omfunktionel adskillelse, hvis styrelsenvurderer, at et konkurrenceproblem på etgivent marked ikke kan løses ved atpålægge en række nærmere fastlagte,grundlæggende forpligtelser over for

Lovforslaget tilsigter at gennemføre dele af direktiv 2002/19/EF af 7. marts2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet ogtilhørende faciliteter (adgangsdirektivet), direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 omfælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester(rammedirektivet), direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt ogbrugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester(forsyningspligtdirektivet), direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling afpersonoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniskekommunikationssektor (e-databeskyttelsesdirektivet), direktiv 2002/77/EF af 16.september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniskekommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 omtilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet),direktiv 98/84/EF af 20. november 1998 om retlig beskyttelse af adgangsstyrede ogadgangsstyrende tjenester, direktiv 2009/140/EF af 25. november 2009 om ændringaf direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniskekommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/19/EF om adgang til og samtrafikmellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter og direktiv2002/20/EF om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og tjenester, ogdirektiv 2009/136/EF af 25. november 2009 om ændring af direktiv 2002/22/EF omforsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniskekommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/58/EF om behandling afpersonoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniskekommunikationssektor og forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellemnationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning omforbrugerbeskyttelse.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Den foreslåede bestemmelse er en markant omskrivning af den gældende lovs formålsbestemmelse.Der er ikke hermed tilsigtet nogen ændring af lovens formål.Det fremgår af den politiske principaftale af 8. september 1999 om sigtelinier for telepolitikkendanskernes adgangsbillet til netværkssamfundet, at målene for telepolitikken er at fremme enmarkedsudvikling, der fører til innovation og vækst, og at sikre alle danskere adgang til de modernekommunikationsteknologier.Det foreslåede formål med loven er fastlagt med udgangspunkt i de telepolitiske målsætninger.De midler eller metoder, der skal sikre, at lovens formål opnås, fremgår af lovforslagets enkeltebestemmelser. Blandt de væsentligste midler/metoder kan nævnesregler til sikring af grundlæggende slutbrugerrettigheder på markedet for elektroniskekommunikationsnet og -tjenester,regler til sikring af rimelig og effektiv udnyttelse af begrænsede ressourcer på nummerområdet,regler til sikring af velfungerende og reel konkurrence på markedet for elektroniskekommunikationsnet og -tjenester,regulering der understøtter teknologineutralitet, ogregler om sikring af samfundsvigtig eletronisk kommunikation i beredskabssituationer og andreekstraordinære situationer.Til § 2Til nr. 1Den foreslåede definition er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 5, stk. 1. Begrebeter sprogligt justeret, således, at det nu fremgår, at de omhandlede net og tjenester skal stilles til rådighed forandre og ikke længere til flere . Baggrunden for ændringen er, at det ikke er afgørende for, om man erudbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, om udbuddet sker til én eller flere. Hvis netteteller tjenesten kun stilles til rådighed for virksomheden selv, vil virksomheden dog ikke være omfattet afdefinitionen.Enhver, der markedsfører og sælger elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til andre, anses forat være udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med de rettigheder, dette giver, bl.a. irelation til netadgang. Det vil sige, at alle virksomheder, som på kommercielt grundlag betjener andreslutbrugere eller udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med henblik på at formidledele af disses teletrafik, er omfattet af dette begreb.Det er uden betydning, om de pågældende har anlagt egen infrastruktur eller baserer deres aktiviteterfuldt ud på lejet infrastrukturkapacitet.Det er ligeledes uden betydning, om de pågældende udbyder offentligt tilgængelige tjenester ellertjenester f.eks. i form af lukkede net, herunder virtuelle lukkede net, til andre.Det er også uden betydning, hvilket omfang den pågældende virksomhed har, herunder om denne foregåraccessorisk til den pågældendes etablering af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til eget brug,ligesom der ikke er krav om, at den pågældende skal afvikle et vist minimum af trafik, have et vist antal

slutbrugere eller andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester som kunder ellerlignende.Endelig er det uden betydning, hvilken form for tjenester der udbydes, herunder om der eventuelt alenetilbydes formidling af internettrafik, håndtering af udgående samtaler via operatørforvalg og fastoperatørvalg, gensalg af andre virksomheders tjenester, et eller flere netadgangs- eller samtrafikprodukter tilandre udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller lignende.Storkunder, herunder virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder med egne lukkede net, deralene tilvejebringer infrastruktur til eget brug, falder uden for begrebet, idet nettet ikke stilles til rådighed forandre .Boligforeninger, hoteller, cafeer m.v., som udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester vilkunne være omfattet af definitionen, hvis udbuddet sker på kommercielt grundlag. Afgørende vedvurderingen heraf er, om udbuddet af nettet eller tjenesten sker på markedsmæssige vilkår og som led imarkedsføringen af virksomheden eller foreningen.Til nr. 2Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 5, stk. 2.Der er tale om en underkategori i forhold til den i nr. 1 foretagne definition. For at være udbyder afoffentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal udbuddet ske til en ikke på forhånd afgrænsetkreds af slutbrugere eller udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Enhver kan derforprincipielt anmode om at købe ydelserne i modsætning til net eller tjenester, der alene tilbydes til specifikke,afgrænsede kundesegmenter, herunder f.eks. bank- og forsikringsselskaber, skoler ogundervisningsinstitutioner. Udbydere af lukkede net eller tjenester, herunder virtuelle lukkede net ellertjenester, er således heller ikke omfattet af definitionen på en udbyder af offentlige elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester.Det er uden betydning, om der er tale om et landsdækkende udbud eller udbud i en mindre del af landet,eller om der udbydes tjenester, der i praksis alene er relevante for mindre grupper af brugere.Infrastrukturselskaber, der alene udbyder for eksempel infrastrukturkapacitet til andre udbydere afelektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, vil således også blive betragtet som udbydere af offentligeelektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, i det omfang der er tale om udbud af elektroniskekommunikationsydelser til en ikke på forhånd afgrænset kreds.Til nr. 3Den foreslåede definition er ny. Bestemmelsen definerer en underkategori til det brede udbyderbegreb inr. 1. Der er tale om en ny kategorisering, hvis formål er at nuancere udbyderbegrebet, således at det tagerhøjde for den teknologiske udvikling og de niveauer af rettigheder og forpligtelser, som knytter sig til lovenog anden lovgivning. Den teknologiske udvikling indebærer således blandt andet, at det i dag er relativtmange, der er udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller tjenester. For eksempel hvis envirksomhed etablerer trådløs infrastruktur med henblik på internetadgang for deres kunder eller lignende. Detanses for hensigtsmæssigt, at det brede udbyderbegreb, som er defineret i nr. 1, kan anvendes i forhold til foreksempel lovforslagets § 9, som relaterer sig til reglerne om logning af teletrafik, og § 72, som vedrøreradgang til at indhente oplysninger/statistik fra udbydere.I andre tilfælde er det ikke hensigtsmæssigt at anvende det brede udbyderbegreb. Hoteller, cafeer,campingpladser og lignende, som udbyder telefoni, internet m.v., kan efter en konkret vurdering væreomfattet af det brede udbyderbegreb som defineret i nr. 1 og således for eksempel være omfattet afforpligtelserne til at indrette systemerne, så indgreb i meddelelseshemmeligheden kan foretages, jf. § 9 i

lovforslaget og den deraf følgende forpligtelse til at logge datatrafik i medfør af retsplejeloven. Imidlertidkan det være uhensigtsmæssigt at lade sådanne udbydere være underlagt krav om forbrugerbeskyttelse, somkan være prohibitive for deres udbud, jf. lovforslagets § 4. Et andet eksempel er, at det kan værehensigtsmæssigt at begrænse kredsen af udbydere, som efter lovforslagets § 23 har ret til at få tildelt numre iden danske nummerplan.Det erhvervsmæssige udbyderbegreb omfatter udbydere, som driver virksomheden vedrørendeelektronisk kommunikation som deres hovedvirksomhed eller som en selvstændig del af virksomheden.Udbydere, der har mobiltelefoni, fastnettelefoni, bredbånd m.v. som deres hovedvirksomhed, vil såledesvære omfattet af denne kategori.Som en selvstændig del af virksomheden forstås, at udbud af net og tjenester ikke kun er en accessoriskdel af virksomheden. Et mindre hotel, der for eksempel tilbyder sine kunder adgang til trådløst internet, vilsåledes som udgangspunkt ikke være erhvervsmæssig udbyder, idet udbuddet i den forbindelse må anses forat være en integreret del af at leje et hotelværelse. Der er dog altid tale om en konkret vurderingDerimod hvis f.eks. en dagligvarevirksomhed beslutter at sælge internetforbindelser til kunderne, viludbuddet af internet ikke nødvendigvis kun være en accessorisk del af at handle med endagligvarevirksomhed, og virksomheden vil derfor kunne være erhvervsmæssig udbyder af elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester, da udbuddet af internetforbindelser vil udgøre en selvstændig del afvirksomheden.Til nr. 4Den foreslåede definition er ny. Der er tale om en ny underkategori til begrebet udbyder af offentligeelektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som er defineret i nr. 2. Det erhvervsmæssigeudbyderbegreb er endvidere defineret i nr. 3. Der henvises til bemærkningerne til nr. 2 og nr. 3.Til nr. 5Den foreslåede definition er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 3, stk. 1. Begrebeter sprogligt opdateret, men der er ikke herved tiltænkt nogen indholdsmæssig ændring af bestemmelsen.Slutbrugerbegrebet er defineret i rammedirektivets artikel 2 (n), der implementeres i denne bestemmelse.Slutbrugere defineres i modsætning til udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og kanomfatte såvel erhvervsdrivende som ikke-erhvervsdrivende brugere af elektroniske kommunikationsnet eller-tjenester, herunder storkunder og lignende, som i et vist omfang vælger at etablere deres egen elektroniskekommunikationsinfrastruktur og sammenkoble denne med de offentlige elektroniske kommunikationsnetmed henblik på udveksling af trafik. Telelovgivningen skelner i en række sammenhænge mellemhenholdsvis slutbrugere og udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, hvor slutbrugere erbrugere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som ikke samtidig selv videresælger elektroniskekommunikationsydelser. Afgrænsningen er navnlig relevant i to sammenhænge. For det første i forbindelsemed afgrænsningen af, hvem der er berettigede til at indgå aftale om køb af et eller flere netadgangs- ogsamtrafikprodukter med de prisfordele m.v., der ligger heri, og for det andet i forbindelse med afgrænsningenaf, hvem de forbrugerrettede dele af telereguleringen tilsigter at beskytte.Også udbydere af informations- og indholdstjenester anses for slutbrugere. Det samme gælder foreksempel radio- og tv-virksomheder og andre virksomheder med særlige kommunikationsbehov.Til nr. 6Den foreslåede definition er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 3, stk.1.Definitionen er sprogligt opdateret, men der er ikke herved tiltænkt nogen indholdsmæssig ændring afbestemmelsen.

Elektroniske kommunikationsnet er defineret i rammedirektivs artikel 2 (a), der implementeres i dennebestemmelse. Der er tale om en bred definition, der har til hensigt at fastslå, at elektroniskekommunikationsnet kan omfatte enhver form for trådløs eller kabelbaseret infrastruktur, der anvendes tilelektronisk transport af elektroniske kommunikationstjenester, herunder for eksempel satellit- ogjordbaserede radio- og tv-sendernet og kabel-tv-net.Det er således uden betydning, hvilken transmissionsteknologi der er tale om, herunder om der er tale omkobber-, koaksial- eller fiberkabler eller andre former for kabler eller ledninger, der anvendes til transport afelektroniske kommunikationstjenester, eller om der er tale om en eller flere radiokommunikations-teknologier, herunder teknologier der sigter på etablering af mobilinfrastruktur eller infrastruktur baseret påradiokommunikation fra et fast punkt til et andet fast punkt. Det er ligeledes uden betydning, om der er taleom kredsløbs- eller pakkekoblede net.Af ovennævnte brede afgrænsning følger også, at for eksempel et el-net eller en el-installationsledninger, som måtte blive anvendt til transport af elektroniske kommunikationstjenester, vil være omfattetaf definitionen.Til nr. 7Den foreslåede definition er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 3, stk. 2.Definitionen er sprogligt opdateret, men der er ikke herved tiltænkt nogen indholdsmæssig ændring.Den foreslåede bestemmelse implementerer rammedirektivs artikel 2 (c).Afgrænsningen af, hvad der forstås ved elektroniske kommunikationstjenester har som nævnt underbemærkningerne til den foreslåede bestemmelses nr. 6 betydning for, hvad der forstås ved elektroniskekommunikationsnet. Der er tale om en bred afgrænsning, der indebærer, at elektroniskekommunikationstjenester omfatter enhver form for transport, transmission eller lignende af elektroniskkommunikation i form af lyd, billeder, tekst eller kombinationer heraf ved hjælp af radio- ellertelekommunikationsteknik.Den foreslåede definition er udformet med blik for den teknologiske udvikling, således at den ogsåomfatter transport, også benævnt overføring, af lyd og billeder og kombinationer heraf, herunder delstransport af informations- eller indholdstjenester, dels transport af radio- eller tv-programvirksomhed,mellem nettermineringspunkter. Den foreslåede definition omfatter i den forbindelse både elektroniskekommunikationstjenester, der indebærer transport af det samme indhold samtidig til en ikke på forhåndafgrænset kreds af mange forskellige brugere, og elektroniske kommunikationstjenester, hvor der er tale omen særskilt transport mellem to eller flere slutbrugere for eksempel i form af transport af en specifiktelefonsamtale, en e-mail eller lignende. Det er ligeledes uden betydning, om der er tale omenvejskommunikation eller tovejskommunikation.Selve informations- eller indholdstjenesten er derimod ikke omfattet af definitionen af en elektroniskkommunikationstjeneste. Det samme gælder selve radio- eller tv-programvirksomheden eller den tjeneste,der består i at »pakke« en række radio- og tv-programmer sammen med henblik på videresalg, samt eventueltudbud af en elektronisk programguide eller lignende indramning af programmerne, jf. også bemærkningernetil den foreslåede bestemmelses nr. 8, der præciserer, at de to sidstnævnte former for virksomhed heller ikkekan opfattes som en indholds- eller informationstjeneste.Den foreslåede definition skelner ikke imellem elektroniske kommunikationstjenester, der tilvejebringesog leveres via mobile net, og elektroniske kommunikationstjenester, der tilvejebringes via et fastnettermineringspunkt.Den foreslåede definition skelner heller ikke imellem, om der er tale om transporttjenester, dertilvejebringes via internettet eller gennem andre dele af det traditionelle elektroniske kommunikationsnet.

Begge dele anses for omfattet af definitionen af elektroniske kommunikationstjenester. Levering af en e-postadresse eller etablering af for eksempel et webhotel anses derimod ikke i sig selv for en elektroniskkommunikationstjeneste. Det afgørende er, om udbyderen tillige sælger formidling afteletrafik/transportydelser.Elektroniske kommunikationstjenester vil i en række tilfælde være konkrete slutbrugerprodukter, menkan også være produkter, der udbydes til andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.Til nr. 8Den foreslåede definition er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 3, stk. 4.Definitionen er sprogligt opdateret, men der er ikke herved tiltænkt nogen indholdsmæssig ændring.Ved informations- og indholdstjenester forstås tjenesteydelser i form af tilrådighedsstillelse af en ellerflere former for elektronisk formidlet indhold eller information efter individuel anmodning. Definitionen afinformations- og indholdstjenester svarer i vidt omfang til definitionen af begrebet »informationssamfundetstjenester«, der findes i artikel 1, nr. 2, og bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22.juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter, som ændret vedEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af 20. november 1998 om retlig beskyttelse afadgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester.Uden for definitionen falder tjenester, der formidles elektronisk, men hvor parterne er fysisk til stede påsamme sted ved leveringen af tjenesteydelsen.Ved »elektronisk tilrådighedsstillelse« forstås, at en tjeneste fra afsendelsesstedet sendes og påbestemmelsesstedet modtages ved hjælp af radio- eller telekommunikationsteknik. Det vil sige, attjenesteydelsen tilvejebringes gennem brug af en elektronisk kommunikationstjeneste, der fungerer somtransportsystem for denne. Tjenester, der f.eks. ydes via taletelefoni, vil således også være omfattet afdefinitionen. Dette er, i lighed med hvad der gælder i dag, en udvidelse i forhold til direktivet, der stiller kravom, at afsendelsen og modtagelsen af tjenesten sker ved hjælp af »elektronisk databehandlingsudstyr(herunder digital komprimering) og datalagringsudstyr«.Uden for definitionen falder endvidere tjenesteydelser, der ikke leveres på grundlag af en individuelanmodning fra en slutbruger, men i stedet leveres som punkt-til-multipunkt distribuerede tjenester. Radio- ogtv-programvirksomhed, som bl.a. omhandlet i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, er således ikkeomfattet af definitionen. Det samme gælder den generelt distribuerede tjeneste, der består i at »pakke« enrække radio- og tv-programmer sammen med henblik på videresalg, samt evt. udbud af en elektroniskprogramguide eller lignende indramning af programmerne.Uanset ovennævnte forståelsesmæssige afgrænsning af begrebet er der fortsat tale om et begreb, somomfatter en række meget forskellige tjenester, herunder eksempelvis en offentlig myndighedstilvejebringelse af en indholds- og informationstjeneste rettet til borgerne indeholdende oplysninger omborgernes rettigheder og pligter, en privat virksomheds information om sine forretningsaktiviteter etableret imarkedsføringsøjemed, rent netbaserede salgs- og markedsføringsaktiviteter, tilvejebringelse afunderholdning og nyheder af radio- og tv-lignende karakter, forskellige former for målrettede database-tjenester samt endelig private borgeres personlige hjemmesider m.v. på internettet.I en række af de nævnte situationer er det ikke hensigten at foretage en særskilt regulering af denpågældende aktivitet i telelovgivningen, og den ovenfor nævnte opremsning skal således på disse områderprimært ses som en afgrænsning af, hvilke aktiviteter der ikke anses for omfattet af begrebet elektroniskekommunikationstjenester.Til nr. 9Den foreslåede definition er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 6 a.

Den foreslåede bestemmelse implementerer forsyningspligtdirektivets artikel 2 (c) om offentligttilgængelig telefonitjeneste. Taletelefonitjenester skal fortolkes i lyset af denne definition.Til nr. 10Den foreslåede definition af netadgang er en implementering af definitionen af begrebet adgang iadgangsdirektivets artikel 2 (a).Begrebet er ikke hidtil defineret i teleloven, men er tidligere under benævnelsen adgang blevet brugti en lidt snævrere forståelse i forbindelse med pålæggelse af forpligtelser om imødekommelse af rimeligeanmodninger om adgang til en række nærmere definerede produkter, som i den gældende lov bliverbenævnt samtrafikprodukter.Netadgang defineres bredt ud fra en ikke-udtømmende opregning af netelementer, tjenester ogassocierede ydelser, der omfatter enhver relevant del af et net. Definitionen omfatter både fysiske ogvirtuelle dele af udbyderens net og omfatter alle elementer, som udbyderen ejer, lejer eller på anden mådekontrollerer adgangen til.Netadgang kan således omfatte adgang til netelementer og tilhørende faciliteter, der kan indebærekabel- eller radiobaseret tilslutning af udstyr, (dette omfatter navnlig adgang til abonnentforbindelser ogde nødvendige faciliteter og tjenester med henblik på levering af tjenester via abonnentforbindelser),adgang til fysisk infrastruktur, herunder bygninger, kabelkanaler og master, adgang til relevantesoftwaresystemer, herunder driftsstøttesystemer, adgang til informationssystemer og databaser tilforhåndsbestilling, bestilling, levering, vedligeholdelses- og reparationsbestilling samt fakturering, adgangtil nummer-konvertering eller systemer, der tilbyder tilsvarende funktioner, adgang til fastnet og mobilnet,navnlig med henblik på roaming, adgang til adgangsstyringssystemer til digitale tv-tjenester og adgang tilvirtuelle nettjenester.Det nærmere indhold af begrebet, og hvad der i det enkelte tilfælde udgør relevante netelementer,fastlægges konkret i IT- og Telestyrelsens afgørelsesvirksomhed.Begrundelsen for en sådan dynamisk afgrænsning af mulige elementer for en netadgangsforpligtelseer, at telemarkedet konstant er i en hastig udvikling, både for så vidt angår markedsforholdene og deanvendte teknologier. En fikseret eller statisk definition af begrebet netadgang ville kunne føre tiluhensigtsmæssige situationer, hvor nye teknologier ikke kunne omfattes af en netadgangsforpligtelse, ellerhvor definitionen fastholder forpligtelser på forældede teknologier eller netelementer og dermed afskæreren udbyder med stærk markedsposition fra at udfase dem.Se i øvrigt bemærkningerne til lovforslagets §§ 41 og 42.Til nr. 11Den foreslåede definition af samtrafik er en implementering af definitionen af det samme begreb iadgangsdirektivets artikel 2 (b).Begrebet defineres i denne lov i en ændret form i forhold til begrebsanvendelsen i tidligere telelove.Tidligere telelove har anvendt begrebet samtrafik i en mere overordnet forståelse, hvor begrebet i praksisomfattede alle samhandelsrelationer mellem udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der havde en relation til den sektorspecifikke konkurrenceregulering i teleloven.Den foreslåede definition afgrænser begrebets forståelse til at omfatte de fysiske og logiskesammenkoblinger, der er mellem de forskellige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Dissesammenkoblinger kendetegnes ved, at udbyderne udveksler trafik med henblik på, at slutbrugere hos enudbyder kan kommunikere med andre slutbrugere eller få adgang til tjenester i andre udbyderes net.

Samtrafik er således en form for netadgang, men er begrænset til at omfatte sammenkoblinger oggrænseflader mellem udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, hvor trafik og lignendeudveksles mellem udbyderne.Tjenester kan udbydes af de berørte udbydere eller af andre parter, som har adgang til nettet.Se om samtrafikforpligtelser endvidere bemærkningerne til lovforslagets §§ 33 og 34.Til nr. 12Den foreslåede definition definerer, hvad der forstås ved et abonnentnummer. Der er tale om en breddefinition, idet begrebet abonnentnummer anvendes flere steder i loven i forskellig sammenhæng.Definitionen af abonnentnummer er dog særligt relevant i forhold til reglerne om nummerportabilitet.Et af formålene med bestemmelsen er derfor at sikre klarhed over, om et nummer er et abonnentnummerog dermed omfattet af kravet om nummerportabilitet.Nummerportabilitet skal gøre det lettere for slutbrugere at skifte udbyder og dermed aktivt fremmekonkurrencen på telemarkedet.Numre, der i nummerplanen er afsat til henholdsvis mobilkommunikation, telefoni/ISDN og numre medsærlig taksering, vil utvivlsomt være omfattet af begrebet. Et kortnummer vil eksempelvis også kunne væreomfattet af definitionen, i det omfang et kortnummer er videretildelt til en slutbruger. Dette kan for eksempelvære tilfældet, hvor en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester har videretildelt etkortnummer til en virksomhed, der udbyder en nyhedstjeneste, en nummeroplysningstjeneste eller lignende.Til nr. 13 og 14De foreslåede definitioner er en videreførelse af definitionerne i den gældende lovs §§ 7 a og 7 b.Definitionerne følger af rammedirektivets artikler 2 (f) og 2 (p).Til nr. 15Den foreslåede definition er en videreførelse af definitionen i den gældende lovs § 7 c.Multipleksoperatører er en del af den større gruppe af udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester eller ejere af elektroniske kommunikationsnet. Begrebet anvendes i lovforslagets § 47, hvor der kanfastsættes særlige regler for denne type udbydere m.fl. Multipleksoperatører vil dog - som udbydere afelektroniske kommunikationsnet eller -tjenester - også kunne være omfattet af lovens øvrige bestemmelser.Til nr. 16Den foreslåede definition er en uændret videreførelse af definitionen i den gældende lovs § 8 a.Den foreslåede definition afgrænser gateway-stationer til alene at omfatte de faste jordbaserede tekniskeinstallationer, der bruges til dirigering af satellitkommunikation mellem terminaler m.v. Definitionenafgrænses således, at gateway-stationer ikke omfatter de tekniske installationer, der dirigerer, sender ellermodtager kommunikation fra en ikke på forhånd afgrænset gruppe af brugere. Gateway-stationer omfattersåledes ikke paraboler eller andre tekniske indretninger, der anvendes i forbindelse med satellitbaseret radio-eller fjernsynskommunikation, ligesom gateway-stationer ikke omfatter de enkelte terminaler, radarudstyreller lignende, der anvendes i forbindelse med satellitbaseret kommunikation.Til § 3Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 9.

Den foreslåede bestemmelse indeholder blandt andet hjemmel til at implementereforsyningspligtdirektivets art. 26, stk. 4, om handicappede slutbrugeres adgang til alarmtjenester.Bestemmelsen sikrer mulighed for at stille visse minimumskrav dels til udbydere af elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester, dels til ejere af elektroniske kommunikationsnet, hvor der er tale om, aten slutbruger eller en kreds af slutbrugere har besluttet at etablere et lokalt net til eget brug.Der vil herunder også være hjemmel til at fastsætte regler, der retter sig imod ejere af såkaldte »internenet«, der er etableret »bag ved« det eller de pågældende abonnentnumre, herunder eksempelvis et internttele- og omstillingsanlæg mellem flere geografisk adskilte filialer af en virksomhed.De pågældende minimumskrav skal sikre, at alle slutbrugere har adgang til at foretage gratis opkald tilalarmtjenesten (112), til minimum én opkaldsbaseret, landsdækkende nummeroplysningstjeneste, til densærlige teksttelefontjeneste for handicappede, der indgår i forsyningspligten, samt denne tjenestesnødkaldenummer, og til eventuelle andre samfundsvigtige elektroniske kommunikationstjenester af sammekarakter som de ovenfor nævnte.Dirigering m.v. af opkald til den offentlige alarmtjeneste er reguleret nærmere i § 60 og regler udstedt imedfør heraf.Til § 4Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende lovs § 10 og § 29, stk. 1, dog med visseændringer, jf. bemærkningerne nedenfor. Bestemmelsen er ændret til at vedrøre erhvervsmæssige udbydereaf offentlige elektroniske kommunikationsnet eller tjenester i modsætning til den nugældende bestemmelse,der ikke er begrænset til erhvervsmæssige udbydere. Som det fremgår af stk. 9 er der dog stadig mulighedfor at fastsætte regler for andre udbydere end de nævnte.Den foreslåede bestemmelses stk. 1 og 2 implementerer forsyningspligtdirektivets art. 20. Det er somved den gældende bestemmelse hensigten, at bekendtgørelsesreguleringen afspejler og som udgangspunktikke skal gå videre end de fælleseuropæiske regler. Særskilte danske regler, der går videre end den fællesEU-regulering, vil således fortsat alene blive fastsat, hvor der er påpeget særlige forbrugerbeskyttelseshensyni relation til udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som ikke på tilfredsstillende vis kanvaretages af den generelle forbrugerbeskyttelses- og aftalelovgivning.Den foreslåede bestemmelses stk. 5, 6 og 7 implementerer forsyningspligtdirektivets art. 33, stk. 1.Der vil, i det omfang det er muligt inden for rammerne af den til enhver tid gældende EU-regulering pådette område, eventuelt kunne gennemføres en hel eller delvis afvikling af den bekendtgørelsesregulering,der fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse. En afvikling vil kan for eksempel ske, hvis deretableres en frivillig branchekodeks, der kan erstatte bekendtgørelsesreguleringen.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 10, stk. 2, nr. 1-3 og 5-6. Formuleringen foreslås ændret for at tydeliggøre, at der er tale om en ikke udtømmende liste overforhold, ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler om.Bestemmelsen implementerer forsyningspligtdirektivets art. 21, stk. 4, og art. 26, stk. 6.Med hensyn til den nærmere bekendtgørelsesregulering vil denne ligesom i den gældendebekendtgørelse blive udformet, så den afspejler de fælleseuropæiske minimumskrav til kontraktvilkår.

Bestemmelsen giver hjemmel til at fastsætte regler om, at der som grundlag for ethvert kundeforholdskal foreligge en kontrakt. Der vil i den forbindelse, i lighed med reglerne i den gældende bekendtgørelse,kunne fastsættes minimumskrav til oplysninger i kontrakten om priser, leveringstider, varslingsregler,kvalitets- og serviceniveauer osv. Endvidere vil der kunne fastsættes nærmere bestemmelser om maksimalebindingsperioder.Der vil endvidere kunne fastsættes regler om afbrydelse af en tjeneste, herunder at det som udgangspunktkun er den berørte (ikke-betalte) tjeneste og/eller abonnement eller dele heraf, der kan afbrydes. Et sådantkrav vil blandt andet indebære, at udbyderen i tilfælde af misligholdelse vedrørende én telefonlinje ikkesamtidig kan lukke øvrige telefonlinjer, den pågældende kunde måtte have. Baggrunden herfor er navnligfastnetabonnementernes karakter af livline, herunder telefonens funktion som adgangsvej til den offentligealarmtjeneste.Den foreslåede bestemmelse giver desuden ministeren for videnskab, teknologi og udvikling hjemmel tilat fastsætte regler om minimumskrav om tilslutning og anvendelse af terminaludstyr og tilrådighedsstillelseaf særlige tekniske grænseflader, herunder pligt for udbydere til på forespørgsel at give nærmere defineredeoplysninger om teletekniske specifikationer. Udmøntningen af hjemlen vil ske i overensstemmelse med EU-reguleringen heraf.Den foreslåede bestemmelse vil derudover kunne anvendes til at fastsætte regler om, at erhvervsmæssigeudbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal tilbyde slutbrugeren en rækkesærlige funktioner og faciliteter, herunder eventuelt krav om, at disse faciliteter og funktioner stilles gratis tilrådighed.Der er tale om funktioner og faciliteter som for eksempel specificeret regning ellersaldokontrolordninger. Det kan også være forudgående spærring eller spærring efter anmodning fraslutbrugeren for visse typer udgående opkald; f.eks. spærring af opkald til indholdstakserede numre, jf. § 20,stk. 2, nr. 4, til udenlandske nummerserier, herunder til afgrænsede delmængder heraf, eller spærring afsamtlige udgående opkald. Formålet er at beskytte slutbrugeren mod et uforholdsmæssigt stort forbrug.Endvidere giver den forslåede bestemmelse ministeren for videnskab, teknologi og udvikling hjemmel tilat fastsætte regler som omfattet af den gældende lovs § 33, stk. 1. Det vil sige, at erhvervsmæssige udbydereaf offentlige elektroniske kommunikationsnet eller tjenester kan forpligtes til at etablere en eller flereformer for særlige foranstaltninger, der giver slutbrugeren mulighed for, hvis denne ønsker det, at bliveadvaret eller informeret om prisen for opkald til det enkelte abonnentnummer.Reglerne kan blandt andet omfatte, at slutbrugeren i forbindelse med det enkelte opkald advares om, atdenne er i færd med at foretage et opkald med en minutbaseret taksering over et vistminimumsniveau. Alternativt kan der stilles krav om, at udbyderen eventuelt via en »oplysningstjeneste«,som slutbrugeren har mulighed for at ringe til, oplyser om den konkrete minutbaserede takst for det påtænkteopkald, baseret på indtastning af det nummer slutbrugeren ønsker at ringe til. Tjenesten kunne eventueltkombineres med viderestilling til nummeret, hvis slutbrugeren efter at have modtaget oplysningen fortsatønsker at foretage opkaldet.Den foreslåede bestemmelse giver også ministeren for videnskab, teknologi og udvikling hjemmel til atfastsætte krav til udbydernes procedurer for behandling af klager fra slutbrugerne, herunder at sådanne klagerskal undersøges af en særlig intern undersøgelsesenhed.Der vil som led heri, i lighed med hvad der gælder i dag, kunne fastsættes regler om dispensationsadgangfor opfyldelse af et eller flere krav, f.eks. krav om nedsættelse af en særlig intern undersøgelsesenhed. Endispensation vil blandt andet kunne være relevant, hvor udbuddet er af begrænset omfang, f.eks. hvis antalletaf kunder er få, og omsætningen er lav.

Den foreslåede bestemmelse giver i lighed med den gældende lovs § 10, stk. 2, ministeren for videnskab,teknologi og udvikling hjemmel til at fastsætte regler om mulighed for at påklage tvister om registrering afog betaling for forbrug af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.Til stk. 3Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse af den gældende lovs § 10, stk. 3.Den foreslåede bestemmelse præciserer adgangen for ministeren for videnskab, teknologi og udviklingtil at foretage en differentiering mellem forskellige typer aftaleforhold, f.eks. udbyderes aftaler medhenholdsvis erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende slutbrugere. Differentieringen kan f.eks. ske ved, atvisse bestemmelser kun finder anvendelse i forhold til ikke-erhvervsdrivende slutbrugere, eller at det forvisse bestemmelsers vedkommende gøres muligt i erhvervsmæssige aftaleforhold at fravige reguleringenskrav. En differentiering vil være relevant, hvor begrundelsen for den pågældende regulering primært er etønske om at beskytte ikke-erhvervsdrivende slutbrugere, og hvor en anvendelse af den pågældenderegulering, også i forhold til erhvervsdrivende slutbrugere, ikke i realiteten vil være i disse slutbrugeresinteresse, fordi dette vanskeliggør eller umuliggør levering af teleydelser på de vilkår og til de priser, somdenne gruppe af slutbrugere efterspørger.Det er hensigten fortsat at foretage en differentiering i bekendtgørelsesreguleringen for så vidt angår dekrav, der stilles i forbindelse med udbud til erhvervsdrivende og udbud til ikke-erhvervsdrivende slutbrugere.Den foreslåede bestemmelse indeholder desuden en præcisering af ministerens adgang til at bemyndigeIT- og Telestyrelsen til at dispensere for visse af de krav, der fastsættes for udbyderne. Der kan f.eks.fastsættes regler om dispensationsadgang i forbindelse med kravene om nedsættelse af en internundersøgelsesenhed, jf. bemærkningerne herom til stk. 2.Til stk. 4Den foreslåede bestemmelse er ny og implementerer dele af forsyningspligtdirektivets art. 22, stk. 2-3.IT- og Telestyrelsen kan med hjemmel i den foreslåede bestemmelse fastsætte mindstekrav tilelektroniske kommunikationstjenesters kvalitet med henblik på at forhindre, at kommunikationstjenestenforringes, og at trafikken over nettet hæmmes.IT- og Telestyrelsen kan endvidere fastsætte krav om, at erhvervsmæssige udbydere af offentligeelektroniske kommunikationsnet eller -tjenester offentliggør oplysninger til slutbrugerne om deres tjenesterskvalitet, jf. stk. 5. IT- og Telestyrelsen kan specificere, hvilke parametre for kommunikationstjenesterskvalitet der skal måles, hvilke oplysninger der skal offentliggøres, samt i hvilken form det skal ske.Til stk. 5Den foreslåede bestemmelse er ny og implementerer forsyningspligtdirektivets art. 21, stk. 1 og 3, samtart. 22, stk. 1 og 2.IT- og Telestyrelsen kan med hjemmel i den foreslåede bestemmelse pålægge erhvervsmæssigeudbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester at offentliggøre sammenlignelige ogajourførte oplysninger om priser, eventuelle gebyrer ved opsigelse af en kontrakt, standardbetingelser og -vilkår m.v.IT- og Telestyrelsen vil blandt andet kunne forpligte udbyderne til at oplyse deres slutbrugere omgældende takstoplysninger for numre, for hvilke der gælder særlige prisvilkår, og om ændringer i adgangentil alarmopkald, lokaliseringstjenester m.v.Til stk. 6

Den foreslåede bestemmelse er ny og implementerer forsyningspligtdirektivets art. 23a ogrammedirektivets art. 8, stk. 2, litra a, og stk. 4, litra e. Den foreslåede bestemmelse giver IT- ogTelestyrelsen hjemmel til at stille særlige krav til erhvervsmæssige udbydere af offentlige elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester om udformningen af de slutbrugerprodukter, disse udbyder, med henblikpå at opfylde særlige brugergruppers behov. Særlige brugergrupper kan blandt andre være handicappede,ældre og brugere med særlige sociale behov.IT- og Telestyrelsen kan kræve, at handicappede slutbrugere har samme adgang til elektroniskekommunikationstjenester som andre slutbrugere, og at handicappede på samme måde som andre slutbrugerekan vælge udbydere og elektroniske kommunikationstjenester.Til stk. 7Den foreslåede bestemmelse er ny og implementerer rammedirektivets art. 8, stk. 4, litra g, omnetneutralitet.Den foreslåede bestemmelse giver IT- og Telestyrelsen mulighed for at fastsætte regler omnetneutralitet. Eventuelle fastsatte regler vil have til hensigt at sikre slutbrugernes adgang til information,videreformidling af information samt mulighed for at benytte applikationer og tjenester efter eget valggennem deres forbindelse til offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Der kan foreksempel være tale om at fastsætte regler for styring og prioritering med videre i datatrafik på net medhenblik på at fremme, at forskellige typer elektronisk kommunikation ligebehandles, uanset hvilketindhold, tjeneste eller applikation der er tale om, hvem der er afsender eller modtager afkommunikationen, eller hvilken type udstyr der anvendes.Som udgangspunkt vil det være op til udbyderne selv at fastlægge rimelige vilkår for anvendelse afoffentlige elektroniske kommunikationsnet, herunder at sikre forbrugerbeskyttelse. IT- og Telestyrelsensmulighed for at fastsætte regler forventes derfor kun anvendt, hvis de erhvervsmæssige udbydere afoffentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester ikke i tilstrækkeligt omfang sikrer slutbrugernesadgang til information, videreformidling af information samt mulighed for at benytte applikationer ogtjenester efter eget valg.Til stk. 8Den foreslåede bestemmelse er ny og implementerer forsyningspligtdirektivets art. 28, stk. 2, omspærring af adgang til numre eller tjenester.Den foreslåede bestemmelse giver IT- og Telestyrelsen mulighed for at fastsætte regler om spærring, nårsvig eller misbrug gør det berettiget. IT- og Telestyrelsen kan endvidere fastsætte regler om, aterhvervsmæssige udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i disse tilfælde skaltilbageholde relevante indtægter fra samtrafik eller andre tjenester.Så længe eventuelle problemer med svig og misbrug behandles tilfredsstillende af udbyderne, er der ikkeplaner om at indføre regler vedrørende dette.Til stk. 9Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende lovs § 10, stk. 4. Bestemmelsen giverministeren for videnskab, teknologi og udvikling henholdsvis IT- og Telestyrelsen hjemmel til at fastsætteregler som nævnt i stk. 1 og stk. 4-8 også for andre udbydere end erhvervsmæssige udbydere af offentligeelektroniske kommunikationsnet -tjenester.Til § 5Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse af den gældende lovs § 11.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at der i den sektorspecifikke telelovgivning kan fastsættesdirekte krav til bindingsperioders længde i forbindelse med SIM-lås eller lignende. Hensigten med forslageter således blandt andet at sikre, at der er overensstemmelse mellem kravene til bindingsperioder for bådeabonnementsaftaler og alle former for SIM-låsning, og at disse spørgsmål behandles af samme myndighed.Den foreslåede bestemmelse har primært sigte på bindingsperioder i form af SIM-lås, men forslaget erikke begrænset til kun at angå SIM-lås. Reglerne om maksimale bindingsperioder vil således også kunneomfatte andre former for bindinger mellem teleterminaludstyr og en bestemt udbyders net.Forslaget bemyndiger ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til, i lighed med hvad der gælderi dag, at fastsætte nærmere regler om maksimale bindingsperioder i forbindelse med faciliteter imobilteleterminaludstyr, der anvendes til at binde udstyret til en bestemt udbyder, herunder brug af SIM-låsved udbud af mobiltelefoner. Det følger af IT- og Telestyrelsens praksis, at et krav om en maksimalbindingsperiode for f.eks. SIM-lås vil indebære, at en udbyder af teleterminaludstyr efter anmodning udenvederlag skal lukke en SIM-lås op efter udløbet af den tilladte bindingsperiode.Mange udbydere af mobiltelefoni og -telefoner anvender i dag et koncept, hvorefter slutbrugerenforpligter sig til at tegne et abonnement, samtidig med at der indgås en købs- eller lejeaftale eller lignendeom en mobiltelefon. Konceptet indebærer blandt andet, at udbyderen via tilskud til mobiltelefonen muliggør,at slutbrugeren kan købe mobiltelefonen billigere, mod at den er SIM-låst.Bindinger i teleterminaludstyr, der ikke anvendes til mobilkommunikationstjenester, er ikke omfattet afbestemmelsen. Sådanne bindinger vil således fortsat skulle bedømmes efter konkurrenceloven ogforbrugeraftaleloven. Desuden vil sådanne bindinger kunne være omfattet af bekendtgørelsesreguleringen.Den foreslåede bestemmelse giver, i lighed med hvad der gælder i dag, hjemmel til at fastsætte krav overfor udbydere af teleterminaludstyr, der anvendes til mobilkommunikationstjenester. Omfattet afbestemmelsen vil således både kunne være erhvervsmæssige udbydere af offentlige elektroniskekommunikationsnet- og tjenester samt andre, der udbyder teleterminaludstyr, herunder den almindeligedetailhandel. Udbydere af teleterminaludstyr, der anvendes til mobilkommunikationstjenester, omfatterenhver, der stiller en teleterminal til rådighed (evt. mod betaling) i form af lån, køb, leje eller lignende tilslutbrugere. Ved fastsættelsen af bekendtgørelsesregler vil det med udgangspunkt i ovennævnte blive fastlagtnærmere, hvem reglerne vil kunne anvendes over for. Sigtet vil være at sikre, at enhver form for udbud afteleterminaler til slutbrugere er omfattet. Producenter af teleterminaludstyr og udbydere i engros-leddet vilsåledes ikke være omfattet.Lovforslaget omfatter enhver form for binding af forbrugerne, hvorved de tvinges til at anvende (eller ipraksis kun kan anvende) et bestemt mobilteleselskabs net. Det afgørende vil være, om der er tale om enbinding mellem teleterminaludstyr og et mobilteleselskabs net, herunder evt. bindinger i teleterminaludstyrsom indgår som et mindre element i et givent produkt.Til stk. 2Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at udmøntningen af hjemlen i stk. 1 kanbegrænses til kun at gælde forbrugeraftaler, jf. købelovens § 4a. Det er hensigten ved fastsættelse afbekendtgørelsesregler at begrænse dem til kun at finde anvendelse i aftaler, der indgås med ikke-erhvervsdrivende slutbrugere på samme måde som den gældende bindingsbestemmelse iudbudsbekendtgørelsen.Til § 6Den foreslåede bestemmelse er en justeret videreførelse af den gældende lovs § 12.Den foreslåede bestemmelse implementerer forsyningspligtdirektivets artikel 6, stk. 1, og art. 33, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse er ændret således, at det er IT- og Telestyrelsen i stedet for ministeren forvidenskab, teknologi og udvikling, der har hjemmel til at fastsætte regler om etablering og drift afbetalingstelefoner. Denne ændring er i overensstemmelse med forsyningsdirektivets art. 6, stk. 1.Endvidere er den foreslåede bestemmelse på baggrund af en tilføjelse i forsyningspligtdirektivets art. 6,stk. 1, udvidet til ikke kun at vedrøre betalingstelefoner, men nu også anden adgang til offentligtaletelefoni . Formålet med denne ændring er at sikre teknologineutralitet.Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel til at fastsætte krav, der skal sikre tilgængelighed tilbetalingstelefoner for særlige brugergrupper. Endvidere er der hjemmel til at fastsætte krav om, atbetalingstelefonerne skal være brugervenlige for disse brugergrupper.Til § 7Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse af den gældende lovs § 13.Til stk. 1Af den foreslåede bestemmelse fremgår, at ejere af elektroniske kommunikationsnet eller udbydere afelektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og disses ansatte eller tidligere ansatte ikke uberettiget måvideregive eller udnytte oplysninger om andres brug af nettet eller tjenesten eller om indholdet heraf, som defår kendskab til i forbindelse med det pågældende udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.Den foreslåede bestemmelse retter sig også mod personer, der er eller har været ansat hos en ejer ellerudbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, eller som i øvrigt er eller har været beskæftigetmed opgaver, der udføres efter aftale med disse. For så vidt angår ansatte, vil der ud over formelt ansattekunne være tale om andre personer, som ikke nødvendigvis er formelt ansat, men som ud fra en konkretvurdering må sidestilles hermed, f.eks. fordi de forestår driften af det pågældende net, fører tilsyn hermedeller lignende.Med hensyn til videregivelse af oplysninger om andres brug af det elektroniske kommunikationsnet eller-tjenester eller indholdet heraf vil der eksempelvis ikke være tale om en uberettiget videregivelse, hvisoplysningerne videregives til et konsulentfirma, som for ejeren af et elektronisk kommunikationsnet eller forudbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester foretager en undersøgelse om nettets sikkerhedeller lignende, idet der dermed vil være tale om, at oplysningerne alene skal anvendes til internt brug.Til stk. 2Af den foreslåede bestemmelse fremgår, at bestemmelserne i straffelovens § 152 og §§ 152d-152f findertilsvarende anvendelse på den, der er eller har været ansat hos en ejer af elektroniske kommunikationsneteller en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller tjenester, eller som i øvrigt er eller har væretbeskæftiget med opgaver, der udføres efter aftale med disse.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne ovenfor til den foreslåede bestemmelses stk. 1 med hensyn til,hvad der forstås ved ansættelsesforhold m.v.Til stk. 3Den foreslåede bestemmelse fastslår, at ejere af elektroniske kommunikationsnet eller udbydere afelektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre, atoplysninger om andres brug af nettet eller tjenesten eller indholdet heraf ikke er tilgængelige foruvedkommende.Denne forpligtelse til at sikre at nettet og tjenesterne er forsvarligt indrettet, retter sig alene mod selveejeren eller udbyderen af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.

Til § 8Den foreslåede bestemmelse afløser den gældende lovs § 14.Den foreslåede bestemmelse implementer art. 13a og 13b i rammedirektivet samt art. 4, art. 6, art. 7, stk.1, og art. 8-11 i direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i denelektroniske kommunikationssektor.Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre gennemførelsen af krav til informationssikkerheden iregi af udbydere af elektroniske kommunikationsnet- og tjenester, herunder krav til persondatasikkerheden.Dette skal bidrage til at sikre en pålidelig og sikker formidling af oplysninger via elektroniskekommunikationsnet og en robust elektronisk infrastruktur.Regler, der fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse, er sektorspecifik regulering, for så vidtden supplerer de generelle regler om persondatabeskyttelse. Dette følger af, at e-databeskyttelsesdirektivetspecificerer og supplerer de generelle regler om persondatabeskyttelse i Europa-Parlamentet og Rådetsdirektiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling afpersonoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Begreber fastlagt i medfør af dette direktivog i lov om behandling af personoplysninger vil blive lagt til grund ved gennemførelsen af dennebestemmelse.Der kan fastsættes regler i medfør af denne bestemmelse til gennemførelse af eventuelle henstillinger,retningslinjer og lignende udstedt af Europa-Kommissionen i henhold til rammedirektivet og e-databeskyttelsesdirektivet.Til stk. 2Det fremgår af art. 13a i rammedirektivet, at medlemsstaterne skal sikre, at udbydere af offentligeelektroniske kommunikationsnet eller -tjenester gennemfører alle passende tekniske og organisatoriskeforanstaltninger for at styre risici for sikkerheden i deres net og tjenester og sikre nettenes integritet.Foranstaltninger til styring af risici for sikkerheden i net og tjenester har til formål at forhindre og minimerevirkningen af sikkerhedshændelser for brugerne og for andre net, med hvilke det berørte net ersammenkoblet. Foranstaltningerne skal sikre et sikkerhedsniveau, der står i forhold til risici, dog underhensyn til teknologiens aktuelle stade. Direktivet angiver endvidere, at formålet med foranstaltninger, dersikrer integriteten af offentlige elektroniske kommunikationsnet, er at sikre kontinuitet i leveringen af detjenester, der udbydes via disse net. Pligt til at gennemføre foranstaltninger til sikring af net og tjenesterfremgår ligeledes af e-databeskyttelsesdirektivet.Som noget nyt kan der stilles krav til udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester om en underretningspligt ved brud på sikkerheden i deres net og tjenester. En udbyder underretterIT- og Telestyrelsen som den kompetente nationale tilsynsmyndighed ved brud på sikkerheden eller tab afintegritet, der har haft væsentlige følger for driften af net og tjenester. Der kan endvidere fastsættes reglerom, at IT- og Telestyrelsen kan underrette offentligheden, eller kræve at udbyderen gør det, hvis IT- ogTelestyrelsen godtgør, at der er i offentlighedens interesse, at et brud på sikkerheden offentliggøres. Der erdesuden en særlig pligt til uden unødig forsinkelse at underrette IT- og Telestyrelsen, når der sker et brud påpersondatasikkerheden. Når et sådan brud kan forventes at krænke persondata eller privatlivets fred for enabonnent eller en fysisk person, underretter udbyderen også abonnenten eller den fysiske person om bruddetuden unødig forsinkelse.Brud på persondatasikkerheden defineres i artikel 2, litra h, i e-databeskyttelsesdirektivet som: Etsikkerhedsbrud, der fører til hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, ubeføjet videregivelse afeller adgang til persondata, der sendes, lagres eller på anden måde behandles i forbindelse med udbuddet afoffentligt tilgængelige kommunikationstjenester i Fællesskabet.

Til stk. 3Den foreslåede bestemmelses stk. 3 er en uændret videreførelse af den gældende lovs § 14, stk. 2.Den foreslåede bestemmelse implementer art. 6, art. 7, stk. 1, og art. 8-11, i direktiv om behandling afpersonoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor.I medfør af den foreslåede bestemmelse kan ministeren for videnskab, teknologi og udvikling blandtandet fastsætte regler om opbevaring og behandling af trafikdata og lokaliseringsdata.Trafikdata defineres i direktivet som: »data, som behandles med henblik på overføring afkommunikation i et elektronisk kommunikationsnet eller debitering heraf«, mens lokaliseringsdata erdefineret som: »data, som behandles i et elektronisk kommunikationsnet og angiver den geografiskeplacering af det terminaludstyr, som brugeren af en offentligt tilgængelig elektroniskkommunikationstjeneste anvender«.Lokaliseringsdata kan omhandle angivelse af den geografiske placering af brugerens terminaludstyr ibredde, længde og højde, rejseretningen, nøjagtigheden af lokaliseringsoplysningerne, identifikation af dencelle inden for nettet, hvor terminaludstyret er lokaliseret på et bestemt tidspunkt, samt det tidspunkt hvorlokaliseringsoplysningerne er registreret. Desuden kan trafikdata blandt andet bestå af data om enkommunikations rutning, varighed, tid eller omfang, om den anvendte protokol, om lokaliseringen afafsenders eller modtagers terminaludstyr, om det net, som kommunikationen udgår fra eller ender i, om enforbindelses begyndelse, afslutning eller varighed. Trafikdata kan ligeledes bestå af det format, hvorikommunikationen overføres via nettet.I regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse kan det blandt andet fastsættes, at udbydernealene må registrere lokaliseringsdata, når de er gjort anonyme, eller når abonnenten eller brugeren har afgivetsamtykke herom.Endvidere vil der kunne fastsættes bestemmelser om, at abonnenten på forhånd skal gives oplysning om,hvilken type lokaliseringsdata der registreres, hvor lang tid registreringen varer, om de overdrages til andrem.v.Det bemærkes, at ved siden af de generelle regler om persondatabeskyttelse og de specifikke regler omelektronisk kommunikation er der fastsat regler om teleselskabernes pligt til dataopbevaring i retsplejelovensregler. Sigtet med retsplejelovens bestemmelser på området er kriminalitetsbekæmpelse og strafforfølgelse.Til stk. 4Den foreslåede bestemmelse medfører, at IT- og Telestyrelsen kan føre tilsyn med overholdelsen afregler, der fastsættes i medfør af bestemmelsens stk. 1-2.Den foreslåede bestemmelse implementerer rammedirektivets art. 13b.Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til atudstede nærmere regler om dette tilsyn. Det følger af direktivet, at tilsynsmyndigheden kan træffe afgørelser,der pålægger virksomheder, som udbyder offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester atiagttage gennemførelsesfrister og oplysningspligter. Tilsynsmyndigheden skal desuden kunne udøve egentligkontrol med de trufne foranstaltninger til sikring af informations- og persondatasikkerheden.Til § 9Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse af den gældende lovs § 15, dog således at stk. 1,nr. 1-4 er forenklet og skrevet sammen til nr. 1. Der er ikke tilsigtet en indholdsmæssig ændring afbestemmelsen med denne ændring.

Formålet med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 1 er, i lighed med bestemmelsen i den gældendelovs § 15, at fastslå en forpligtelse for udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester tilslutbrugere, til at indrette deres tekniske udstyr og tekniske systemer således, at indgreb imeddelelseshemmeligheden er muligt. Kravet er teknologineutralt og uafhængigt af, om trafikken passerercentraler eller andet teknisk udstyr.Heri indgår også en forpligtelse for de pågældende udbydere til, i det omfang de anvender krypteringsom en integreret del af en elektronisk kommunikationstjeneste, at stille data til rådighed for deretshåndhævende myndigheder i ukrypteret form. Kryptering, der ikke udgør en del af de pågældendeudbyderes almene elektroniske kommunikationstjenester, herunder kryptering, som foretages af andre, vilikke være omfattet af udbyderens forpligtelse til at sikre data i ukrypteret form. De enkelte indgrebgennemgås nedenfor.Omkostninger til etablering af udstyr m.v., der muliggør indgreb i meddelelseshemmeligheden, skalafholdes af den enkelte udbyder af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Udgifter i forbindelse medkonkrete indgreb afholdes derimod af politiet.Den gældende bestemmelse blev i 2006 og 2007 ændret som følge af anbefalingerne i »Regeringenshandlingsplan for terrorbekæmpelse«. Der henvises derfor til disse anbefalinger. Den gældende lovs § 15blev ændret ved lov nr. 545 af 8. juni 2006 samt lov nr. 200 af 6. marts 2007. For så vidt angår en rækkebegreber i bestemmelserne, er det de gældende definitioner i retsplejelovens kapitel 71 og 74, der finderanvendelse. Retsplejelovens definitioner er således styrende for definitionerne i medfør af dennebestemmelse.Indgreb i meddelelseshemmeligheden er beskrevet i retsplejelovens § 780. Bestemmelser omteleobservation er indført i retsplejelovens § 791 a, stk. 5 og 6, jf. lov nr. 542 af 8. juni 2006. Rumaflytning,brevstandsning og brevåbning er ikke omfattet af bestemmelsen.Med teknisk udstyr og tekniske systemer skal forstås, jf. forarbejderne til lov om ændring af lov omkonkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet mv. (jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, s. 7311 ff.),det udstyr og de systemer, der er nødvendige for at foretage indgreb. Præcis hvilket udstyr, det er relevant atindrette, så et indgreb er muligt, varierer mellem net og teknologier. Specielt registrering og opbevaring afoplysninger stiller krav til de af udbyderne anvendte administrative systemer og udstyr til opbevaring af data.Selv om systemerne er indrettet i overensstemmelse med standarder på området, er systemerne ofte megetkomplekse og delvist proprietære, hvilket gør, at systemerne er forskelligt implementeret afhængigt afleverandøren.Faciliteterne i udstyret og systemerne til indgreb bør, så vidt det er muligt, være baseret påfælleseuropæiske standarder. Men som også anført i forarbejderne til lov nr. 545 af 8. juni 2006 om ændringaf lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, lov om radiofrekvenser og lov om radio- ogteleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold (jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, s. 7311 ff.)foreligger sådanne standarder imidlertid indtil videre kun for aflytning af telefoni og data i et vist omfang,mens standardisering af udstyr og systemer til brug for overdragelse af historiske data endnu ikke erpåbegyndt.Bestemmelsen omfatter teknisk udstyr og tekniske systemer og andre teknologiske fremføringstyper, dermåtte opstå fremover. Konkret indebærer dette blandt andet, at udbydere af IP-baserede taletelefonitjenestersamt udbydere af datatransmission, som ikke benytter centraludstyr i traditionel forstand, er omfattet afforpligtelsen. Forpligtelsen gælder dog ikke taleapplikationer over internettet, medmindre disse tilbyderopkald til og fra taletelefonitjenester, hvorved de pågældende applikationer reelt bliver taletelefonitjenester.

Bestemmelsen afspejler, at pligten i bestemmelsen påhviler udbydere af elektroniske kommunikationsnetog -tjenester til slutbrugere. Bestemmelsen er dog ikke begrænset således, at udbyderen alene skal stilleoplysninger til rådighed om egne slutbrugere. Politiet bør gå til den udbyder, som har det pågældendeslutbrugerforhold, men der kan i særlige tilfælde være behov for at gå til andre udbydere.Det er den udbyder, der har slutbrugerforholdet, der har ansvaret for at sikre, at der kan gives adgang tilindgreb i meddelelseshemmeligheden samt indgreb i form af teleobservation.Den information, der kan tilvejebringes ved et indgreb i meddelelseshemmeligheden, vil afhænge aftjenesten. Hvis der er tale om traditionel taletelefoni, sms og kredsløbskoblet datatransmission, vil bådeteleoplysninger, udvidede teleoplysninger og for så vidt angår fremadrettede oplysninger selve indholdet afkommunikationen umiddelbart være tilgængeligt i de formater, der er standardiseret for disse tjenester. Iforbindelse med andre typer datatransmission vil indholdet af kommunikationen og teleoplysninger knyttettil kommunikationen skulle udledes af bruttodatastrømmen.Hvis en taletelefonitjeneste benytter en transmissionstjeneste, som udbydes af samme udbyder, er detmuligt for udbyderen at stille oplysninger til rådighed fra både taletelefonitjenesten og transmissionstjenesteni samme omfang som et tilsvarende tilfælde, hvor de pågældende udbydere ikke er sammenfaldende.Hvis en VoIP-tjeneste (en applikation) udbydes af en anden udbyder end selve transmissionstjenesten,kan udbyderen af transmissionstjenesten kun stille oplysninger til rådighed fra transmissionstjenesten. Detteer for eksempel gældende med en applikation som SKYPE, når opkaldsmulighed til almindeligetelefonnumre ikke indgår. Det er således ikke muligt for udbyderen at dekryptere data for så vidt angår ensådan VoIP-tjeneste. Udbyderen af transmissionstjenesten kan i denne situation således alene forpligtes til atstille de krypterede data til rådighed. Det vil herefter være op til politiet, hvorvidt en konkret kryptering kandekrypteres.For så vidt angår telefonitjenester, giver en aflytning således adgang til viden om A-nummer og B-nummer. For så vidt angår pakkekoblet datatransmission, herunder internetadgang, giver en aflytning i formaf adgang til bruttodatastrømmen politiet mulighed for adgang til viden om, hvad kunden foretager sig viatjenesten.Udbydere er forpligtet til at udtage oplysninger, således at politiet alene modtager de oplysninger, som eromfattet af kendelsen (for eksempel aflytning, teleoplysning eller udvidet teleoplysning). Hvis der således ertale om en kendelse til at indhente teleoplysninger og udvidede teleoplysninger, er udbyderen forpligtet til atvideregive de relevante oplysninger i læsbar form fra bruttodatastrømmen.Der findes i dag tilgængeligt udstyr, der tillader dybere analyse af en IP-baseret datastrøm alene baseretpå header-information (for eksempel en IP-adresse). Systemerne giver ikke brugere, administratorer ellerandre adgang til selve dataindholdet. Hvis der er tale om en kendelse til aflytning, er det udbyders pligt atudtage den del af bruttodatastrømmen, der relaterer sig til det aflyttede objekts IP-adresse, MAC-adresseeller lignende.De videregivne data i forbindelse med en aflytning, som ikke er trafikdata, kan være krypterede. Irelation til en kendelse om aflytning er det udbyders pligt at påse, at der kan stilles relevante data til rådighedfor politiet. Det er politiets opgave at fortolke de leverede data.Dog må de pågældende systemer være således indrettet, at udbydere, som anvender kryptering som enintegreret del af deres net, er i stand til at stille den kommunikerede information til rådighed for politiet iukrypteret form.Kryptering, der ikke udgør en integreret del af de pågældende udbyderes basale tjenester, herunderkryptering der tilføjes af andre, er det derimod ikke den pågældende net- eller tjenestes udbyders ansvar at

sikre indgreb i meddelelseshemmeligheden i i ukrypteret form, idet dette ikke i praksis vil være muligt fornet- eller tjenesteudbyderen.Det bemærkes, at for mobilkommunikation vil det ikke være muligt at levere udvidede teleoplysninger»online«. Der findes ikke en teknisk løsning til i realtid at kunne se, hvilken abonnent der er på en bestemtmast. Dette skyldes, at oplysningerne, som genereres, skal opsamles fra en given mast og sendes til etcentralt sted, før disse kan anvendes. Dette kan dog ske meget hurtigt, og oplysningerne vil derfor værefriske historiske oplysninger.§ 9, stk. 1, nr. 1, indebærer, at det sikres, at udbydere forpligtes til at indrette deres udstyr og systemersåledes, at et indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af historisk teleoplysning og udvidet teleoplysninger muligt. Forpligtelsen omfatter alle typer af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester uanset anvendtteknologi. § 9 stk. 1, nr. 1, sikrer tillige, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenesterindretter deres udstyr og systemer, så disse kan registrere og opbevare oplysninger om teletrafik, jf.retsplejelovens § 786, stk. 4, og at der kan gøres indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af oplysningerom teletrafik, jf. retsplejelovens kapitel 71. Formålet er at sikre, at udbydere skal kunne give politiet adgangtil oplysninger vedrørende en kommunikation til/fra en bestemt kunde eller et bestemt fælles radiobaseretaccesspunkt uafhængig af den teknologi, der anvendes til fremføring af kommunikationen. Omfanget af deoplysninger, der skal registreres og opbevares i medfør af bekendtgørelser udstedt i medfør af retsplejelovens§ 786, stk. 4, afgrænser forpligtelsen i forhold til indretning af udstyr og systemer efter dette lovforslag. Detnærmere omfang af de oplysninger, som udbyderne forpligtes til at udlevere efter en kendelse i medfør afretsplejeloven om indgreb i meddelelseshemmeligheden, og dermed hvilke oplysninger der skal registreresog opbevares, er specificeret i bekendtgørelse om udbydere af elektroniske kommunikationsnets ogelektroniske kommunikationstjenesters registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik(logningsbekendtgørelsen).§ 9, stk. 1, nr. 1, sikrer desuden, at der rent teknisk kan foretages indgreb i form af teleobservation.Begrebet teleobservation blev indført som led i implementering af handlingsplanens anbefaling 30, jf.Justitsministeriets lov nr. 542 af 8. juni 2006. Bestemmelser herom er indført i retsplejelovens § 791 a, stk. 5og 6. § 9, stk. 1, nr. 1, sikrer, at udbydere skal kunne give politiet adgang til aflytning, fremadrettedeteleoplysninger og udvidede teleoplysninger vedrørende en kommunikation til/fra en bestemt kunde eller etbestemt fælles radiobaseret accesspunkt uafhængig af den teknologi, der anvendes til fremføring afkommunikationen.§ 9, stk. 1, nr. 1, sikrer endvidere, at det er muligt at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden for såvidt angår fremadrettede tele- og masteoplysninger. Fremadrettet skal i denne sammenhæng forstås som »fradet tidspunkt, der fastslås i en retskendelse og fremad«. Adgang til fremadrettede teleoplysninger skerautomatisk ved etablering af en aflytning og udleveres til politiet mod kendelse.Det følger af § 9, stk. 1, nr. 2, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester uden udgiftfor staten, herunder for politiet, skal sikre, at de tekniske udstyr og tekniske systemer, udbyderen etablerer, erindrettet således, at det efter anmodning fra politiet er muligt at foretage aflytning og øjeblikkelig overførelseaf telekommunikation til en anden medlemsstat efter art. 18, stk. 5, litra a, sammenholdt med stk. 2, litra a ogc, i EU-retshjælpskonventionen. Bestemmelse skal gøre det muligt at anvende de nævnte bestemmelser i EU-retshjælpskonventionen her i landet. Bestemmelserne omhandler aflytning og øjeblikkelig overførelse af denaflyttede telekommunikation til det land, der fremsætter aflytningsanmodningen. Bestemmelsen finderanvendelse i de tilfælde, hvor den person, der ønskes aflyttet, befinder sig i det land, der fremsætteranmodningen, eller i et tredje medlemsland.Danmark vil være forpligtet til at efterkomme anmodninger om aflytning og øjeblikkelig overførelse aftelekommunikation til den begærende medlemsstat, når det medlemsland, der fremsætter anmodningen, erfremkommet med de oplysninger, der fremgår af artikel 18, stk. 3. Det drejer sig om: (1) Oplysninger omhvilken myndighed, der har fremsat anmodningen, (2) en bekræftelse på, at der foreligger en lovmæssig

beslutning om aflytning i tilknytning til en strafferetlig efterforskning, (3) oplysninger med henblik påidentifikation af den aflyttede person, (4) en angivelse af den strafbare adfærd, der ligger til grund forefterforskningen, (5) en angivelse af den ønskede varighed af aflytningen, og (6) om muligt fyldestgørendetekniske data, navnlig det relevante nettilslutningsnummer, for at sikre at anmodningen kan efterkommes.Det er politiet, der kontrollerer, at samtlige de relevante oplysninger er modtaget. Hvis det er tilfældet,anmoder politiet den relevante udbyder om at være behjælpelig med aflytningen. Disse aflytningssituationerer ikke omfattet af retsplejelovens regler. Det betyder bl.a., at retsplejelovens § 786, stk. 1, (om udbyderenspligt til at bistå politiet i forbindelse med aflytningen) ikke finder anvendelse. Udbyderens pligt til at biståpolitiet fremgår derimod af den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 3, jf. nedenfor.Det følger af bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester,uden udgift for staten, herunder for politiet, skal sikre, at de gateway-stationer, udbyderen etablerer, erindrettet således, at udbydere af elektroniske kommunikationstjenester i andre medlemsstater, der benyttergateway-stationen, har direkte adgang til denne, så det gennem sådanne udbydere er muligt at foretagedirekte aflytning af telekommunikation på gateway-stationen vedrørende personer, der befinder sig i denpågældende medlemsstat. Med denne bestemmelse implementeres artikel 19 i EU-retshjælpskonvnetionen(om aflytning af telekommunikation på en medlemsstats eget område gennem en tjenesteudbyder). Gateway-stationer er defineret i lovforslagets § 2, nr. 16.Med denne bestemmelse i stk. 1, nr. 3, forpligtes ejere af gateway-stationer på dansk område til at sikre,at der på disse oprettes en fjerntilslutning (fjernbetjening). En fjerntilslutning giver et land mulighed for påafstand at sende en aflytningsordre til en gateway-station, der befinder sig uden for dens eget område.Fjerntilslutningen kan teknisk indrettes således, at den alene kan anvendes i forbindelse med aflytning aftelekommunikation, der afsendes eller modtages i det land, der benytter fjernbetjeningen. Fjerntilslutningenmå alene anvendes til at foretage aflytninger, der er beordret af den medlemsstat, der gør brug affjernbetjeningen, med henblik på strafferetlig efterforskning og i overensstemmelse med reguleringen i detteland. Når fjerntilslutningen anvendes i forbindelse med aflytning af personer, der befinder sig i det land, derbenytter fjernbetjeningen, kan dette ske uden at involvere den medlemsstat, på hvis område gateway-stationen befinder sig.Det følger af bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester,uden udgift for staten, herunder for politiet, skal sikre, at udbyderen har direkte adgang til gateway-stationer,der befinder sig i andre medlemsstater, og som udbyderen benytter, således at politiet gennem udbyderen harmulighed for at foretage direkte aflytning af telekommunikation på gateway-stationen vedrørende personer,der befinder sig her i landet, jf. retsplejelovens kapitel 71. Bestemmelsen pålægger udbyderen her i landet enpligt til at have den nødvendige fjerntilslutning til gateway-stationen i en anden medlemsstat, således at detgennem udbyderen her i landet er muligt at foretage aflytning af telekommunikation, der foregår viagateway-stationen. Bestemmelsen er begrænset til tilfælde, hvor den person, der skal aflyttes, befinder sigher i landet. Politiet vil skulle gå frem efter retsplejelovens regler, og udbyderens pligt til at bistå politietfølger af retsplejelovens § 786, stk. 1.Bestemmelsen tager sigte på den situation, at en udbyder her i landet tilbyder f.eks. satellitbaserettelekommunikation til personer her i landet ved hjælp af en gateway-station i en anden medlemsstat. Udenden foreslåede bestemmelse ville dansk politi, hvis de ønskede at foretage aflytning af telekommunikation ien sådan situation, og hvis udbyderen her i landet ikke råder over en fjernbetjening/fjerntilslutning, værenødt til at sende en anmodning om bistand til det land, hvor gateway-stationen er placeret, eller et tredje land,der har direkte adgang til gateway-stationen. Dette vil fortsat være tilfældet for så vidt angår gateway-stationer, der er beliggende i lande uden for EU, og som ikke udbydes via fysiske installationer (centraler)her i landet.Til stk. 2

Den tilsvarende bemyndigelse i den gældende lov til at fastsætte nærmere regler om tekniske krav til detekniske udstyr og tekniske systemer, som er omfattet af stk. 1, og til at fastsætte nærmere regler om,hvordan udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i praksis skal bistå politiet, er indtilvidere ikke blevet udnyttet, idet der ikke har været behov for en nærmere bekendtgørelsesregulering heraf.Bestemmelsen omfatter også gateway-stationer.Det nævnte samarbejde mellem politiet og udbyderne af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenesterer således, for så vidt angår den praktiske og tekniske udformning af den assistance, der ydes, foregået påaftalebasis. Bestemmelsen giver imidlertid hjemmel til, hvis der opstår problemer hermed, at fastsættenærmere regler herom.En eventuel bekendtgørelsesregulering af de tekniske krav til aflytningsfaciliteterne i det tekniske udstyrog tekniske systemer bør, så vidt det er muligt, være baseret på fælleseuropæiske standarder.En eventuel bekendtgørelsesregulering af, hvordan bistanden til politiet i praksis skal ydes, vil primærttilsigte at videreføre det hidtidige, aftalebaserede samarbejde, herunder den praksis og de aftaler, der er forbetaling herfor.Til stk. 3.Det følger af bestemmelsen, at det påhviler udbyderen at bistå politiet ved gennemførelse af indgreb imeddelelseshemmeligheden i de i stk. 1, nr. 4, nævnte tilfælde. Bestemmelsen knytter sig således til stk. 1,nr. 2, om aflytning og øjeblikkelig overførsel af telekommunikation til den begærende medlemsstat i tilfælde,hvor den aflyttede person befinder sig på den begærende eller en tredje medlemsstats område. Bestemmelsenom udbyderens pligt til at bistå politiet er nødvendig som følge af, at disse aflytningssituationer ikke eromfattet af retsplejelovens regler. Det betyder bl.a., at retsplejelovens § 786, stk. 1, (om udbydere afelektroniske kommunikationsnet og -tjenesters pligt til at bistå politiet), ikke finder anvendelse.Bestemmelsen er bødesanktioneret, således at manglende overholdelse af pligten til at bistå politiet kanmedføre bødestraf.Til stk. 4.Bestemmelsen skal både sikre, at udbyderne bistår politiet ved at iværksætte indhentelse af historisketele- og masteoplysninger straks efter en konkret anmodning, og ved at oplysningerne udleveres til politiet såhurtigt som muligt inden for en rimelig tidsfrist, således at hensigten med indgrebet ikke forspildes. Der ersåledes ikke tale om, at en udbyder med det samme (straks) skal kunne levere data, men blot at udbyderenstraks skal gå i gang. Bestemmelsen har relevans for de oplysninger, som udbyderne er i besiddelse af, selvom der ikke er fastsat noget krav om logning heraf. Udbyderne kan eksempelvis ligge inde med data, som ernødvendige med henblik på taksering og behandling af eventuelle regningsklager.Teknologien og de forskellige datatyper er i stadig udvikling, og der skal ved fortolkning af, hvor hurtigtudbyderne skal levere de efterspurgte oplysninger, ske en konkret graduering både i forhold til bestemtedatatyper og bestemte systemer. Til eksemplificering kan nævnes, at der i dag i langt størstedelen af sagernesker levering inden for 1 time, uanset om der er tale om data vedrørende fastnet eller mobiltelefoni. Det skalhertil bemærkes, at det på længere sigt er målsætningen med bestemmelsen, at udbyderne skal have pligt tilat levere historiske maste- og teleoplysninger straks ved politiets anmodning herom.Det skal endvidere bemærkes, at der i forhold til tidsrammen for udlevering af oplysninger til politiet måtages hensyn til, at de systemer, der genererer oplysningerne, ikke vil være søgbare hele tiden. Dette kanskyldes forhold som behovet for opdatering af databaser, opgradering af systemerne, vedligeholdelse el. lign.Der kan således ikke med rimelighed fastsættes en bestemt, generel tidsramme.Det nærmere omfang af de data, som teleudbyderne forpligtes til at udlevere, følger aflogningsbekendtgørelsen, som er udstedt i medfør af retsplejelovens § 786, stk. 4, 2. pkt.

Bestemmelsen gælder som udgangspunkt alle udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere, men det er hensigten at benytte muligheden i § 9, stk. 5 til at undtage visse udbydere,således at bestemmelsens anvendelsesområde tilpasses kravene i logningsbekendtgørelsen.§ 9, stk. 4 præciserer ligeledes, at der også er pligt til straks at behandle politiets anmodning omoplysninger om teletrafik.Til stk. 5Efter bestemmelsen i stk. 5 vil ministeren for videnskab, teknologi og udvikling efter forhandling medjustitsministeren kunne fastsætte regler, hvorefter de krav, der efter § 9, stk. 1, nr. 1-2, stilles til indretningenaf udstyr og systemer, fraviges i særlige tilfælde, hvor tekniske eller praktiske hensyn nødvendiggør dette.På trods af, at bestemmelsen i § 9 er begrænset til at gælde for udbydere af elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere, vil der stadig være behov for at kunne fravigeforpligtelsen til at indrette udstyr og systemer. Bemyndigelsen kan anvendes i situationer, hvor tekniskeforhold umuliggør en opfyldelse af de krav, der i stk. 1, nr. 1-2, stilles til indretningen af de tekniskesystemer og det tekniske udstyr.På grund af bestemmelsen i § 9 til at omfatte indretningen af andet udstyr og systemer end centraler, vilbemyndigelsesbestemmelsen fremover også kunne anvendes til at fravige forpligtelsen for visse offentligeelektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, hvor det ikke teknisk giver mening at pålægge enforpligtelse til at kunne foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden.Det kan for eksempel gælde radiobaserede systemer og andre systemer med mulighed for direktekommunikation mellem terminaler, for eksempel TETRA, ligesom det kan være relevant at kunne fritagebroadcasting-tjenester fra forpligtelsen.Bestemmelsen sikrer derimod den nødvendige sammenhæng mellem kravene i telereguleringen og ilogningsbekendtgørelsen.På grund af den nære sammenhæng med logningsbekendtgørelsen kan ministeren for videnskab,teknologi og udvikling efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler, hvorefter de i den foreslåede§ 9, stk. 1, nr. 1-2, nævnte krav til indretning af udstyr og systemer kan fraviges for samme gruppe afforeninger eller sammenslutninger heraf, som undtages forpligtelsen til registrering og opbevaring afoplysninger efter logningsbekendtgørelsen.I logningsbekendtgørelsen er fastsat regler, der undtager andelsforeninger, ejerforeninger,antenneforeninger og lignende foreninger eller sammenslutninger heraf, der inden for foreningen ellersammenslutningen udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til færre end 100 enheder, fraforpligtelsen til at registrere og opbevare oplysninger om teletrafik.Til § 10Bestemmelsen er en uændret videreførelse af den gældende lovs § 15a, der i 2005 blev indsat i lovensom følge af anbefaling 25 i regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse.I rapporten »Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror« blev det anbefalet, at politiet,herunder Politiets Efterretningstjeneste, fik mulighed for at indhente oplysninger om, hvem en telefontilhører, samt hvilken net- eller tjenesteudbyder et telefonnummer er tilknyttet.Politiet anvender følgende to kilder til oplysninger:118-databasen (oplysninger om telefonnummer og kundens oplysninger)

OCH-databasen (oplysninger om net- og tjenesteudbyder)Det følger af den gældende lovs § 56, stk. 3, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal sikre, at andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester har adgang til viaen database at få oplyst, hvilken udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester etabonnentnummer er afgivet til med sigte på korrekt dirigering af opkald til porterede abonnentnumre.Branchen har til brug herfor oprettet ovennævnte OCH-database (Operators Clearing House A/S).For så vidt angår 118-databasen skal udbydere anmelde slutbrugeroplysninger hertil (også hemmeligenumre). Databasen indeholder ikke oplysninger om udbydere.Bestemmelsen pålægger udbyderne en pligt til umiddelbart efter en ændring af et slutbrugerforhold atindberette de ændrede oplysninger til OCH-databasen. Forpligtelsen påhviler den udbyder, der modtagerslutbrugeren, og den gælder også i de tilfælde, hvor slutbrugeren overføres uden anvendelse af procedurernefor nummerportabilitet.Politiet kan ved at sammenholde denne database med 118-databasen og evt. IT- og Telestyrelsensfortegnelse over nummerserier finde frem til, hvilken udbyder et telefonnummer er tilknyttet.Der er ikke behov for at kræve, at alle indrapporterer direkte til OCH, idet det er tilstrækkeligt atindrapportere til en net- eller tjenesteudbyder, som sørger for en samlet indrapportering til OCH. Pligten til atindrapportere påhviler dog udbyderen.Til § 11Bestemmelsen er en uændret videreførelse af den gældende lovs § 15b, der i 2005 blev indsat i lovensom følge af anbefaling 20 i »Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse«. Bestemmelsen skal sikre, atRigspolitiet har adgang til relevante oplysninger om udbyderforhold til brug for efterforskning af kriminelleforhold, herunder terrorbekæmpelse.Det fremgik af rapporten »Det danske samfunds beredskab og indsats mod terror«, at det ikke vil være»formålstjenstligt, at alle udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester etablerer et døgnbetjentkontaktpunkt. Der vil på den baggrund heller ikke være behov for, at alle udbydere af elektroniskekommunikationsnet og -tjenester registreres hos Rigspolitiets Telecenter. Det kan derfor overvejes atundtage de helt små udbydere samt udbydere, der ikke stiller kommunikationsnet og -tjenester til rådighedpå et kommercielt grundlag.«Der er sammenhæng mellem omfanget af registreringspligten og afgrænsningen af, hvilke udbydere derer omfattet af kravene til indretning af udstyr og systemer i § 9. Muligheden for at fravigeregistreringspligten i medfør af stk. 2 tager således naturligt udgangspunkt i en sådan afgrænsning.Det skal bemærkes, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 9, stk. 5, også kan anvendes til at fravigeforpligtelsen for visse elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, hvor det ikke teknisk giver meningeller er uforholdsmæssigt byrdefuldt for mindre udbydere at pålægge en forpligtelse til at kunne foretageen bestemt type indgreb i meddelelseshemmeligheden.Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal som udgangspunkt indberette egnekontaktoplysninger. Udbyderen kan dog, jf. bemærkningerne til § 9, stk. 1, out-source forpligtelsen tilindretning af udstyr og systemer, således at indgreb i meddelelseshemmeligheden er mulig. Den udbyder,som forpligtelsen påhviler, bør have mulighed for at aftale med f.eks. en anden udbyder, at de praktiskeindgreb kan ske i den anden udbyders net. Det kan f.eks. gøre sig gældende for gensalgsudbydere ogbolignet.

Hvis forpligtelsen til indretning af systemer, jf. § 9, stk. 1, er out-sourcet til en anden udbyder, sikrerregistrering af kontaktoplysninger på den udbyder, til hvem pligten er out-sourcet, at politiet hurtigstmuligt kan kontakte den rette.Den nærmere udmøntning af bestemmelsen vil ske i samarbejde med Justitsministeriet.Til § 12Bestemmelsen er en uændret videreførelse af den gældende lovs § 15c.Bestemmelsen giver politiet adgang uden retskendelse til oplysninger om en slutbrugers adgang tilkommunikationsnet og -tjenester, der ikke er indeholdt i 118-databasen, jf. § 30, stk. 2, 1. pkt.,, og somudbyderen er i besiddelse af. Den udbyder, der har slutbrugerforholdet, vil således være forpligtet til atudlevere oplysninger om en slutbrugers adgang til kommunikationsnet og -tjenester til politiet, herunderoplysninger om slutbrugerens adgang til internettet (IP-adresser og e-mail-adresser), uden at betingelsernefor edition skal være opfyldt.Der er således alene tale om oplysninger om adresser eller numre, som udbyderen af elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester har tildelt slutbrugeren som led i en konkret tjeneste, og som såledeskan benyttes til at identificere den pågældende slutbruger.Heraf følger, at der ikke er tale om oplysninger om betalingsmidler el. lign. Det skal bemærkes, at derbåde er tale om, at navn til et bestemt nummer oplyses, og omvendt at nummer til et bestemt navn oplyses.Det skal endvidere bemærkes, at bestemmelsen alene omfatter statiske oplysninger, idet registrering afdynamiske IP-adresser mv. vil ske i medfør af logningsforpligtelsen i retsplejeloven. Udlevering afdynamiske IP-adresser mv. skal ske i medfør af retsplejeloven.Det skal yderligere bemærkes, at de oplistede eksempler er eksempler på de typer af oplysninger, der idag kan identificere en slutbrugers adgang til kommunikationsnet og -tjenester for alle elektroniskekommunikationsformer, herunder en slutbrugers adgang til internettet. Der vil som følge af denalmindelige teknologiske udvikling kunne opstå nye typer af oplysninger, der kan betegnes somoplysninger om en slutbrugers adgang til kommunikationsnet og -tjenester, og som kan tjene til atidentificere en bestemt slutbruger.Formålet hermed er - i lyset af den teknologiske udvikling inden for tele- og internetkommunikation -at sikre, at politiet på den mest effektive måde kan få adgang til oplysninger om en slutbrugers adgang tilkommunikationsnet og -tjenester for alle elektroniske kommunikationsformer.Udbyderne forpligtes ikke til at registrere og gemme oplysninger, ud over hvad der allerede følger af§ 30, stk. 2, om afgivelse af nummeroplysningsdata, men forpligtes alene til at udlevere oplysninger, somudbyderen i øvrigt måtte være i umiddelbar besiddelse af om en slutbrugers adgang til kommunikationsnetog -tjenester.Det skal bemærkes, at oplysninger, som udbyderne alene ligger inde med som følge aflogningspligten, kun skal udleveres i medfør af en retskendelse efter reglerne i retsplejeloven.Det forudsættes, at udbyderen, der har slutbrugerforholdet, udleverer de pågældende oplysningerhurtigst muligt og uden ugrundet ophold. Det bemærkes, at en begæring om udlevering af oplysningerefter bestemmelsen i praksis vil være skriftlig.Udbydernes omkostninger i forbindelse med udlevering af oplysninger vil blive afholdt af politiet ioverensstemmelse med sædvanlig praksis.

Til § 13Den foreslåede bestemmelse er en delvis indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 16 og §17, stk. 1.Den foreslåede bestemmelse fastlægger i lighed med den gældende lovs § 16, at forsyningspligtenomfatter de ydelser, der er obligatoriske i forhold til forsyningspligtdirektivet. Med den foreslåedebestemmelse er tjenester som ISDN og faste kredsløb taget ud af reguleringen, idet det markedsmæssigebehov for tjenesterne ikke længere er til stede, og idet udfasning af tjenesterne allerede er påbegyndt ihenhold til den gældende lovgivning. Den foreslåede bestemmelse giver ministeren for videnskab,teknologi og udvikling bemyndigelse til at bestemme, at øvrige ydelser end dem, der er nævnt i stk. 2, skalvære omfattet af forsyningspligten, herunder for eksempel radiobaserede maritime nød- ogsikkerhedstjenester i farvandene omkring Danmark og Grønland, der er omfattet af den nugældendeforsyningspligt.Den foreslåede bestemmelse gennemfører forsyningspligtdirektivets artikel 1, stk. 1 og 2, samt artikel4-7.Formålet med forsyningspligten er at sikre, at tjenester af høj kvalitet er offentligt tilgængelige, samtat tage højde for de tilfælde, hvor slutbrugernes behov ikke opfyldes tilfredsstillende af markedet.Forsyningspligtens omfang fastsættes således ud fra en hensyntagen til markedets udvikling, idetforsyningspligten ikke må virke konkurrenceforvridende.Den foreslåede bestemmelse fastlægger i lighed med den gældende lovs § 17, stk. 1, at IT- ogTelestyrelsen udpeger en eller flere forsyningspligtudbydere. Vedrørende udpegningen af en eller flereforsyningspligtudbydere implementerer den foreslåede bestemmelse forsyningspligtdirektivets artikel 8.IT- og Telestyrelsen skal notificere EU-Kommissionen om udpegningen af en eller flereforsyningspligtudbydere. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling har med den foreslåedebestemmelse i § 14, stk. 1, nr. 2, hjemmel til at fastsætte regler om udpegning af forsyningspligtudbydere ihenhold til § 13. Der henvises til bemærkningerne til § 14 vedrørende udpegning.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse opregner, hvilke konkrete ydelser der er omfattet af forsyningspligten.Leveringen af forsyningspligtydelserne er teknologineutral, hvilket betyder, at forsyningspligten kanopfyldes gennem levering via forskellige teknologier. Der indgår ikke nogen specifik angivelse af, hvilkenunderliggende infrastruktur der skal være tale om, idet dette principielt er uvedkommende for selveleveringen af forsyningspligtydelserne. Se også nærmere herom nedenfor under bemærkningerne til deenkelte numre.Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling foreslås derudover bemyndiget til at udvideforsyningspligten til at omfatte øvrige ydelser, se nærmere herom under bemærkningerne til den foreslåedebestemmelses stk. 3.Den foreslåede bestemmelse fastlægger, at udpegning sker af IT- og Telestyrelsen. Ministeren forvidenskab, teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere regler om udpegning, jf. lovforslagets § 14, stk.1, nr. 2. Virksomheder, der ikke falder under lovens definition af en udbyder af elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester, kan også udpeges som udbyder af en eller flere forsyningspligtydelser.Eksempelvis kan en udbyder af nummeroplysningstjenester udpeges som udbyder af en eller flere af de i§ 13, stk. 2, nr. 4, nævnte nummeroplysningstjenester.Til stk. 2, nr. 1

Forsyningspligten omfatter adgang til et offentligt elektronisk kommunikationsnet på et fast sted.Tilslutningen skal kunne formidle tale-, telefax- og datakommunikation.Adgangen til en tilslutning til et offentligt elektronisk kommunikationsnet skal som udgangspunktunderstøtte overførsel af datakommunikation ved transmissionshastigheder, der er anvendelige for adgangtil basale internettjenester. Heri ligger dog ikke en forudsætning om, at der via tilslutningen til detoffentlige kommunikationsnet skal være adgang til dataoverførsel med bestemte hastigheder, idet udbud afinternettjenester, der giver mulighed herfor, forudsættes sikret via den almindelige konkurrenceudviklingpå telemarkedet og ikke gennem forsyningspligtreguleringen. Hvis udviklingen bevirker, athøjhastighedsadgang er en forudsætning for at opnå den fornødne hastighed til brug af en eller flerespecifikke informations- eller indholdstjenester på internettet, vil adgangen til disse internetproduktersåledes ikke nødvendigvis kunne sikres gennem forsyningspligten.Med den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, er det dog som noget nyt muligt for ministeren forvidenskab, teknologi og videnskab at specificere, hvilke hastigheder der er nødvendige for at give adgangtil basale internettjenester, herunder at specificere, at der indføres forsyningspligt på internetforbindelsermed bredbåndshastigheder.Udgangspunktet er derfor, at markedet stiller internettjenester til rådighed for slutbrugere påkommercielle vilkår. Forsyningspligten skal sikre adgang til nogle minimumstjenester, hvis markedet ikkestiller disse til rådighed.Til stk. 2, nr. 2Forsyningspligten vedrørende en offentlig tilgængelig telefonitjeneste vil som udgangspunkt omfattetraditionel taletelefoni leveret via faste net (PSTN). Forpligtelsen vil dog også kunne opfyldes ved hel ellerdelvis levering af telefonitjenester via radiobaserede net, herunder eventuelt via mobilnet eller vedlevering af telefoni via internettet.Tjenesten leveres over det i stk. 2, nr. 1, nævnte net, dog således at det skal være muligt forslutbrugeren at adskille sit abonnement på den ydelse, der er omfattet af nr. 1, fra sit abonnement på denydelse, der er omfattet af nr. 2. Forsyningspligt, der angår oprettelse af en forbindelse til det offentligeelektroniske kommunikationsnet fra en fast lokalitet, skal dermed kunne adskilles fra forsyningspligt, derangår udbud af en offentligt tilgængelig telefonitjeneste. I det omfang forsyningspligtudbyderen måtteanvende en anden teknologisk løsning, f.eks. mobilnettet, gælder de samme principper om, at det skalvære muligt for slutbrugeren at adskille abonnement fra adgangen til et offentligt elektroniskkommunikationsnet.Tjenesten vil omfatte levering af forbindelse til en eller anden form for elektroniskkommunikationsnet, der giver mulighed for at foretage og modtage taleopkald og mulighed for at tilslutteog bruge terminaludstyr, som overholder gældende lovgivningskrav.Til stk. 2, nr. 3Forsyningspligten omhandler visse ydelser, der har til formål at sikre, at handicappede slutbrugeresadgang til de i stk. 2, nr. 2 og nr. 4, nævnte tjenester svarer til den, der gælder for andre slutbrugere.Forsyningspligten kan blandt andet omfatte oprettelse, levering og drift af en teksttelefontjeneste,internetadgang med henblik på at supplere teksttelefonbrug med kommunikation via internettet, etdøgnåbent formidlingscenter og nummeroplysning og automatisk gennemstilling til reduceret pris fornærmere afgrænsede grupper af handicappede. Oplistningen er ikke udtømmende.Der vil på bekendtgørelsesniveau og i vilkår for varetagelse af forsyningspligten for hver af de ovenfornævnte tjenester ske en afgrænsning af de målgrupper, som kan benytte sig af forsyningspligtydelser tilhandicappede. Udgangspunktet vil være, at de pågældende tjenester bør være tilgængelige for de

handicapgrupper, der via den eller de pågældende tjenester kan kompenseres væsentligt for dereshandicap. Sigtet vil samtidig være at undgå stærkt ressourcekrævende visitationsordninger, der ikke står iforhold til de samlede omkostninger ved tilvejebringelse af de pågældende særlige ydelser tilhandicappede.Til stk. 2, nr. 4Den foreslåede bestemmelse sikrer et minimumsudbud af nummeroplysningstjenester, dvs. enudtømmende nummerfortegnelse og en landsdækkende nummeroplysningstjeneste. Sigtet medforsyningspligt på nummeroplysningstjenesten er, at der på forsyningspligtvilkår udbydes minimum énlandsdækkende nummeroplysningstjeneste, som indeholder samtlige numre inden for den danskenummerplan, der er tildelt slutbrugere.Den udtømmende nummerfortegnelse skal være tilgængelig for slutbrugerne i elektronisk form, og denskal ajourføres regelmæssigt. I lyset af udviklingen på internettet er det ikke længere en mulighed, atforsyningspligtudbyderen kan opfylde sin forpligtelse ved at levere en nummerfortegnelse i trykt form.Krav til nummerfortegnelsens form og ajourføring kan blive fastsat på bekendtgørelsesniveau vedudmøntning af bemyndigelsen i § 14, stk. 1, nr. 1.Til stk. 3Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastlægge, at forsyningspligten skal omfatteandre ydelser end dem, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-4. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kandermed fastlægge, at forsyningspligten i Danmark kan omfatte flere ydelser end dem, der er fastlagt iforsyningspligtdirektivet.De ydelser, ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan udvide forsyningspligten med, kanblandt andet omfatte de radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester dækkende farvandeneomkring Danmark og Grønland via kystradiotjenesten og transmission af maritim nød- ogsikkerhedskommunikation via de af Inmarsats maritime tjenester, der er godkendt for det globale maritimenød- og sikkerhedssystem (GMDSS). De radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester vil skulleudbydes i overensstemmelse med de internationale forpligtelser og bestemmelser, som Danmark hartilsluttet sig på området.Ud over de radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester er hensigten med bestemmelsen alene,at ministeren kan udvide forsyningspligten i overensstemmelse med eventuelle fremtidige udvidelser afforsyningspligtdirektivet.Til stk. 4.Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling foreslås bemyndiget til at fastsætte nærmere reglerom, at en eller flere af de i § 13 nævnte forsyningspligtydelser eller delelementer heraf ikke længere skaludbydes som led i forsyningspligten, hvis disse eller ydelser med en tilsvarende funktionalitet allerede eralment tilgængelige.At der skal være tale om en tilsvarende ydelse indebærer, at bestemmelsen kan anvendes, hvis derallerede udbydes en ydelse på markedet, der svarer til den pågældende forsyningspligtydelse, og som giverbrugere mulighed for at få adgang til de samme grundlæggende funktioner og faciliteter til priser på ettilsvarende niveau som den pågældende forsyningspligtydelse.At ydelsen skal være alment tilgængelig indebærer, at den pågældende ydelse udbydes på markedet iet sådant omfang og på en sådan måde, at enhver er sikret samme adgang til ydelsen, som hvis ydelsen varen del af forsyningspligten.Regler fastsat i medfør af stk. 2 indebærer ikke, at selve udpegningen af forsyningspligtudbyderbortfalder. Den betyder blot, at der ikke stilles krav om udbud af ydelsen inden for forsyningspligten. Hvis

markedet ændrer sig, og slutbrugerne risikerer at miste adgangen til den pågældende ydelse, vil ministerenfor videnskab, teknologi og udvikling kunne ophæve regler fastsat i medfør af stk. 2. Herefter vil ydelsenigen være en del af forsyningspligten. Hvis der allerede er udpeget en forsyningspligtudbyder, vil denneskulle genoptage udbuddet af ydelsen. Hvis der derimod ikke er udpeget en forsyningspligtudbyder afydelsen, vil der skulle ske en udpegning i henhold til lovens regler herom.Sigtet med stk. 2 er at sikre grundlag for en mere fleksibel anvendelse af forsyningspligtreguleringen,således at det bliver muligt løbende at kunne begrænse kravene til forsyningspligtens omfang, i takt med atteknologien og markedet udvikler sig. Den foreslåede bestemmelse kan anvendes i relation til alle de i§ 13, stk. 2, nr. 1-4, nævnte ydelser og ydelser fastsat i medfør af § 13, stk. 3.Den foreslåede bestemmelses stk. 2, nr. 2, giver mulighed for, at der kan fastsættes regler om, at deenkelte forsyningspligtydelser ikke eller kun i et begrænset omfang skal tilbydes til nye kunder som led iforsyningspligten, f.eks. i forbindelse med, at ministeren har fastsat regler om, at en bestemtforsyningspligtydelse skal udfases.Til § 14Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 16, stk. 4-7, §17 og § 18. Bestemmelsen implementerer forsyningspligtdirektivets artikel 11.Til stk. 1.Den foreslåede bestemmelses stk. 1, nr. 1, udgør hjemmelsgrundlaget for den nærmere afgrænsning af,hvilke forsyningspligtydelser der skal stilles til rådighed for slutbrugere. Ministeren for videnskab,teknologi og udvikling kan i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 1, desuden afgrænse,hvilke ydelser der skal stilles til rådighed for handicappede slutbrugere.Den foreslåede bestemmelse danner desuden grundlag for en afgrænsning af, hvilke faciliteter ogfunktioner der skal indgå i de enkelte forsyningspligtydelser, jf. også ovenfor under bemærkningerne tilstk. § 13, stk. 2 og 3, om afgrænsningen heraf.Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling har i medfør af forsyningspligtdirektivet som nogetnyt mulighed for at specificere, hvilke hastigheder der er nødvendige for at give adgang til basaleinternettjenester, jf. § 13, stk. 2, nr. 1. Den foreslåede ændring beror på, at forsyningspligtdirektivet somnoget nyt giver mulighed for, at der kan indføres forsyningspligt på internet med bredbåndshastighedersom en del af forsyningspligtdirektivets ydelser. Den foreslåede bestemmelse giver dermed den fornødnehjemmel til at gennemføre direktivet på dette punkt.Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling skal ved specifikation af sådanne hastigheder, jf.forsyningspligtdirektivet, tage udgangspunkt i kriterier som fremherskende teknologier på markedet,teknologiske muligheder for udbud, samt at forsyningspligten skal have minimal påvirkning afkonkurrencen og markedsudbuddet af internettjenester.Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling foreslås, i lighed med den gældende lov, bemyndigettil at fastsætte nærmere regler om det nærmere omfang af leveringspligten. Sådanne regler kan blandtandet vedrøre levering af forsyningspligtydelser til tekniske installationer som for eksempel vindmøller,parkeringsautomater, brøndanlæg, pumper, overvågnings- og registreringsanlæg eller lignende. Det erhensigten, at forsyningspligten fortsat skal omfatte en pligt til levering til disse installationer. Der vil i denforbindelse kunne fastsættes regler om, at udpegede forsyningspligtudbydere kan fastsætte særskilteomkostningsbaserede priser for etablering og drift i forbindelse med levering af forsyningspligtydelser tilsådanne tekniske installationer.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 2, indeholder hjemmel for ministeren for videnskab, teknologiog udvikling til at fastsætte regler om IT- og Telestyrelsens udpegning af en eller flereforsyningspligtudbydere.Den foreslåede bestemmelse præciserer, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kanfastsætte nærmere regler om udpegning af en eller flere forsyningspligtudbydere. Reglerne vil kunneindeholde bestemmelser om udpegning af udbydere for de forskellige dele af forsyningspligten hver forsig. Reglerne skal sikre, at udpegningen sker på en effektiv, objektiv, transparent og ikke-diskriminerendemåde, der sikrer, at ingen udbydere på forhånd er udelukket fra at blive udpeget somforsyningspligtudbydere, og at forsyningspligten varetages på en omkostningseffektiv måde.Forsyningspligtudbyderen udpeges af IT- og Telestyrelsen. Der kan med hjemmel i den foreslåedebestemmelse fastsættes nærmere regler om betingelserne for en udpegning uden forudgående offentligtudbud, procedurer i forbindelse med et eventuelt offentligt udbud, regler om en eventuelinteressetilkendegivelsesrunde, udpegningens varighed og ændringer i udpegningen i tilfælde afvæsentlige ændringer i markedsudviklingen, herunder regler om forsyningspligtudbyderens adgang til atkræve en fornyet udpegning gennemført.Der kan endvidere fastsættes regler om, at udpegning sker direkte på baggrund af eninteressetilkendegivelsesrunde, hvis der kun er en interesseret udbyder. Dette forudsætter, at denneudbyder vurderes at være kvalificeret til at varetage forsyningspligten på det område, vedkommende harvist interesse for. Det kan fastsættes, hvordan udpegningen finder sted, hvis der ikke er interesserede,kvalificerede udbydere ved en interessetilkendegivelsesrunde eller et offentligt udbud. I den situation vildet være nødvendigt at foretage en udpegning på baggrund af en vurdering af, hvilke udbydere ellerhvilken udbyder, der ud fra en samlet vurdering vil være i stand til at sikre forsyningspligten på en effektivmåde. Markedsandele vil kunne indgå som et element i denne vurdering, men vil blive suppleret afyderligere kriterier, som f.eks. tekniske kompetencer, økonomiske og finansielle forudsætninger ogerfaringer med udbud af de pågældende eller lignende ydelser.Reglerne vil også kunne indeholde bestemmelser om, hvordan udpegningen finder sted, hvis eninteressetilkendegivelsesrunde viser, at der er flere interesserede udbydere. Det vil f.eks. kunne indebæreudpegning på baggrund af et offentligt udbud. Desuden kan der fastsættes regler vedrørende den situation,hvor udpegningen af en forsyningspligtudbyder måtte blive tilbagekaldt, herunder om midlertidig leveringaf forsyningspligtydelser i en periode, hvor der ikke er en udpeget forsyningspligtudbyder.Udgangspunktet er, at der udpeges en eller flere forsyningspligtudbydere af de forsyningspligtydelser,der er omfattet af § 13, stk. 2 og stk. 3. Den foreslåede bestemmelse giver også mulighed for, atforsyningspligten opdeles i pakker, og der således for eksempel udpeges en forsyningspligtudbyder fordele af forsyningspligtydelserne og en anden forsyningspligtudbyder for andre dele.Der er mulighed for, at der kan blive tale om regionalt eller lokalt udpegede forsyningspligtudbydere,hvor markedsforholdene tilsiger dette.Virksomheder, der ikke falder under lovens definition af en udbyder af elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester, kan også udpeges som udbyder af en eller flere forsyningspligtydelser.Eksempelvis kan en udbyder af nummeroplysningstjenester udpeges som udbyder af en eller flere af de i§ 13, stk. 2, nr. 4, nævnte nummeroplysningstjenester.Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 3, giver ministeren for videnskab, teknologi og udviklinghjemmel til at fastsætte nærmere rammer for IT- og Telestyrelsens fastsættelse af vilkår, jf. den foreslåedestk. 3, for de udpegede forsyningspligtudbyderes varetagelse af forsyningspligten.

Den foreslåede bestemmelse giver ministeren for videnskab, teknologi og udvikling hjemmel til atfastsætte regler vedrørende indholdet af vilkårene, kvalitetskrav til ydelserne og kvalitetsmålinger.Desuden kan der fastsættes regler vedrørende offentliggørelse af kvalitetsmålinger.Den foreslåede bestemmelses stk. 1, nr. 4, giver hjemmel for ministeren for videnskab, teknologi ogudvikling til at regulere den særlige forbrugerbeskyttelse på forsyningspligtområdet i form af en skærpetregulering af kontraktvilkår og kvalitetskrav. Forsyningspligtudbyderen skal derudover også overholdeden generelle regulering af udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester med hjemmel i § 4.Den foreslåede bestemmelse i nr. 4, litra a, bemyndiger ministeren for videnskab, teknologi ogudvikling til at fastsætte regler om særlige forpligtelser, som forsyningspligtudbydere skal overholde for atsikre hensynet til grundlæggende brugerrettigheder i forbindelse med udbud og levering afforsyningspligtydelser.Efter den foreslåede bestemmelse kan der blandt andet fastsættes regler om forbud mod bundtning afforsyningspligtydelser med andre ydelser.Den foreslåede bestemmelse i nr. 4, litra b, medfører, at der kan fastsættes regler, der regulererforsyningspligtudbyderes kontraktvilkår. Sigtet er, at der kun vil blive fastsat krav tilforsyningspligtudbyderes kundekontrakter, i det omfang hensynet bag kravene ikke allerede tilgodeses viade regler om grundlæggende slutbrugerrettigheder, der fastsættes efter lovens § 4, eller via denalmindelige forbrugerlovgivning, herunder aftaleloven.Der er således tale om en særlig forbrugerbeskyttelse på forsyningspligtområdet, der supplerer degenerelle bestemmelser om slutbrugerrettigheder ved udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.Eventuelle krav til forsyningspligtudbyderes kontraktvilkår skal være særligt begrundet i hensynet bagforsyningspligten, herunder hensynet til at sikre alle brugere adgang til en række basale teleydelser pårimelige vilkår. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan bl.a. fastsætte regler om krav tilindholdet af forsyningspligtudbyderes kundekontrakter for så vidt angår kompensations- ogtilbagebetalingsordninger og sikkerhedsstillelse. En rimelig udformning af kontraktvilkår vedrørende disseforhold er vigtig for at tilgodese hensynet bag forsyningspligten.Oplistningen af forhold vedrørende kundekontrakten, der kan reguleres efter den foreslåedebestemmelse, er ikke udtømmende.Herudover indgår minimumskrav til kvaliteten af de udbudte tjenester. Kravene hertil vil somudgangspunkt blive fastsat med henblik på som minimum at sikre en fastholdelse af det nuværendekvalitetsniveau med hensyn til f.eks. leveringstid for tilslutning, fejlhyppighed, ventetid for rettelse af fejl,procentvis andel mislykkede opkaldsforsøg, etableringstider for samtaler, svartider fornummeroplysningstjenester og debiteringsnøjagtighed.En skærpelse af kvalitetskravene sammenholdt med det i dag gældende niveau vil dog kunne værerelevant, hvis dette er nødvendigt for at sikre, at forsyningspligtydelserne med hensyn til kvalitetsniveaufortsat svarer til de i øvrigt på telemarkedet generelt udbudte teleydelser til private slutbrugere.Til stk. 2.IT- og Telestyrelsen fastsætter nærmere vilkår for udøvelsen af forsyningspligten umiddelbart efterudpegningen af forsyningspligtudbydere.IT- og Telestyrelsens fastsættelse af vilkår skal ske på grundlag af oplæg fraforsyningspligtudbyderen. Udbyderens oplæg hertil vil have karakter af en selvangivelse, hvori angives,

hvordan udbyderen påtænker at sikre forsyningspligten for de pågældende ydelser, og udbyderens»servicemål« for udbuddet, dog således at eventuelle tilkendegivelser afgivet i forbindelse med eteventuelt offentligt udbud lægges til grund for vilkårene.IT- og Telestyrelsen har hjemmel til at fastsætte vilkår for forsyningspligtudbyderens udbud oglevering af de omfattede forsyningspligtydelser, der går videre end tilbudt af forsyningspligtudbyderen(skærpede krav), på grundlag af de generelle regler om forsyningspligtens indhold, minimumskrav tilkvalitet m.v., der fastsættes af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling med hjemmel i stk. 1, nr.4.Kvalitetskravene til de bestemte forsyningspligtydelser fastlægges af IT- og Telestyrelsen i forbindelsemed udpegningen af en eller flere forsyningspligtudbydere for en konkret udpegningsperiode ad gangen.Til § 15Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende lovs § 16, stk. 4, og fastlæggernærmere, at der i forsyningspligtbegrebet først og fremmest ligger en leveringspligt, der indebærer, at deydelser, der er omfattet af forsyningspligten, skal stilles til rådighed for enhver slutbruger i Danmark, deranmoder herom på rimelige vilkår til rimelige priser, uanset hvor i Danmark vedkommende befinder sig.Der kan være force majeure lignende situationer, hvor opfyldelse af forsyningspligten ikke er mulig,herunder eksempelvis i situationer hvor forsyningspligtudbyderens personale er omfattet af enarbejdskonflikt af et omfang, der i praksis gør det teknisk eller økonomisk umuligt forforsyningspligtudbyderen at opfylde forsyningspligten ved brug af eget personale. Hvorvidt en sådansituation foreligger, vil afhænge af en konkret vurdering i den enkelte sag. Leveringspligten gælderendvidere alene inden for de rammer, der fremgår af regler og vilkår, der fastsættes forforsyningspligtudbyderen. Leveringspligten er således ikke i alle tilfælde ubetinget, idetforsyningspligtudbyderen f.eks. i medfør af de nævnte vilkår eller regler eventuelt vil kunne stille krav omsikkerhedsstillelse m.v.Leveringen skal desuden ske til eventuelle forud fastsatte maksimalpriser, jf. § 16, og ioverensstemmelse med regler og vilkår fastsat i medfør af § 14.Den foreslåede § 15 indebærer, at tilfælde af gentagen og groft misbrug af en forsyningspligtydelse medbetydelig risiko for fremtidig misbrug af den pågældende forsyningspligtydelse kan begrænseleveringspligten for forsyningspligtudbyderen, f.eks. i tilfælde hvor forsyningspligtydelsen har været anvendttil omfattende chikane eller trusler. Misligholdelse af betalingsforpligtelser anses ikke som misbrug afforsyningspligtydelsen i denne sammenhæng, ligesom trusler og chikane af mere enkeltstående karakter ikkevil anses som værende tilstrækkeligt til at nægte levering. Med bestemmelsen sigtes på længerevarendechikane og trusler, der har en sådan karakter, at det er hensigtsmæssigt at nægte levering afforsyningspligtydelsen.Til stk. 2.Afgørelsen af, om der foreligger gentagen og grov misbrug af en forsyningspligtydelse, for eksempelved omfattende chikane eller trusler via forsyningspligtydelsen, træffes i første omgang afforsyningspligtudbyderen. Den berørte slutbruger kan påklage en sådan afgørelse til IT- og Telestyrelsen.Til § 16Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 19. Denforeslåede bestemmelse er dog forenklet i forhold til den gældende bestemmelse. Der er med forenklingenikke tilsigtet en ændring i indholdet af maksimalprisreguleringen.

Den foreslåede bestemmelse implementerer forsyningspligtdirektivets artikel 9 og 10.Den foreslåede bestemmelse afspejler den deregulering med hensyn til prisregulering, der gradvist harfundet sted på forsyningspligtområdet siden 1. januar 2003 og som blev helt udfaset fra den 1. januar 2006for så vidt angår PSTN og ISDN og fra den 1. marts 2006, hvor forsyningspligtreguleringen afminimumssættet af faste kredsløb blev ophævet. Ved maksimalpriser forstås den listepris, man som enslutbruger makismalt kan blive pålagt at betale for forsyningspligtydelser eller for delelementer heraf,uanset hvor i landet man bor.Den foreslåede bestemmelse indeholder i stk. 1, nr. 1, hjemmel for ministeren for videnskab, teknologiog udvikling til at fastsætte nærmere regler for, hvordan maksimalpriserne skal beregnes og fastsættes,herunder rammerne for IT- og Telestyrelsens fastsættelse heraf og for forsyningspligtudbyderesudarbejdelse af forslag hertil. En mulig maksimalprisregulering vil f.eks. være en regulering, der alenebestår af et prisloft, der hindrer prisstigninger på en eller flere forsyningspligtydelser. En anden mulighedvil være, at maksimalpriserne samlet set skal være objektive, ikke-diskriminerende ogomkostningsbaserede. I den forbindelse vil der dog kunne fastsættes regler om, at priserne kan fastsættessåledes, at et eventuelt underskud ved tilvejebringelse og levering af visse, nærmere bestemteforsyningspligtydelser, som den enkelte forsyningspligtudbyder varetager, kan indregnes i den samledeomkostningsdokumentation.Den foreslåede bestemmelse indeholder i stk. 1, nr. 2, hjemmel for ministeren for videnskab, teknologiog udvikling til at kunne fastsætte nærmere regler om, at forsyningspligtudbydere for det område,forsyningspligtudbyderen er udpeget til at levere i, skal opkræve samme listepriser for en eller flereforsyningspligttjenester for at sikre, at alle slutbrugere i det givne område kan få adgang tilforsyningspligtydelser til en rimelig pris. Formålet med den foreslåede bestemmelse er ikke at fastsætte deenkelte listepriser over for forsyningspligtudbyderen, men alene at have et reguleringsværktøj, der hindreren geografisk skævvridning i priser. Der er med den foreslåede ændring til bestemmelsen taget højde for,at udpegning af en eller flere forsyningspligtudbydere kan ske på regional basis.Til stk. 2.Den foreslåede bestemmelse udgør hjemlen dels for ministeren for videnskab, teknologi og udviklingtil at bestemme, at IT- og Telestyrelsen skal fastsætte maksimalpriser, dels for IT- og Telestyrelsen til atfastsætte maksimalpriser på grundlag af forslag fra forsyningspligtudbyderen og efter regler udstedt imedfør af stk. 3.Slutbrugerpriser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, herunder forsyningspligtydelser, eri dag som udgangspunkt kun underlagt almindelige konkurrenceretlige regler med de muligheder, disseindeholder for at gribe ind over for prissætninger, der udgør en overtrædelse af denne lov.Udgangspunktet er, at der ikke skal fastsættes maksimalpriser for forsyningspligtydelser. Denforeslåede bestemmelse bemyndiger dog ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til at fastsætteregler om, at IT- og Telestyrelsen på ny kan fastsætte maksimalpriser for de forsyningspligtydelser, som ernævnt i lovens § 13, hvis der skulle opstå behov for dette.Til stk. 3.Den foreslåede bestemmelse fastslår, at IT- og Telestyrelsen ved fastsættelse af maksimalpriser efterstk. 2 ikke kan kræve, at maksimalpriserne sættes på et så lavt niveau, at omkostningerne vedtilvejebringelse af forsyningspligtydelserne ikke samlet set dækkes.Den foreslåede bestemmelse sikrer, at IT- og Telestyrelsens fastsættelse af maksimalpriser over for eneller flere forsyningspligtudbydere ikke samlet set - dvs. for alle de forsyningspligtydelser, som denpågældende forsyningspligtudbyderen måtte udbyde - sker under omkostningerne, således at

forsyningspligtudbyderen ikke får dækket sine omkostninger ved tilvejebringelse afforsyningspligtydelserne.Den foreslåede bestemmelse omfatter dog ikke tjenester, som skal tilbydes gratis, jf. stk. 4. Vedvurderingen af omkostningsdækning vil der skulle tages hensyn til eventuel finansiering afforsyningspligten på anden måde, jf. også reglerne i lovforslagets § 17.Til stk. 4.Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 19,stk. 2, der vedrører nød- og sikkerhedstjenester som nævnt i den gældende lovs § 16, stk. 2, nr. 6. Denforeslåede bestemmelse præciserer i lighed med den gældende bestemmelse, at nødopkald, der foretagesvia radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester, skal stilles gratis til rådighed for slutbrugerne afforsyningspligtudbyderen.I det omfang ministeren måtte fastsætte, at forsyningspligten omfatter maritime nød- ogsikkerhedstjenester, jf. den foreslåede § 13, stk. 3, vil disse ydelser dermed skulle tilbydes gratis i detomfang, det måtte følge af internationale forpligtelser herom.Den foreslåede bestemmelse kan ligeledes finde anvendelse på øvrige tjenester, i det omfang de skaltilbydes gratis i medfør af internationale forpligtelser herom.Til § 17Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 20, dog medden ændring, at bestemmelsen sprogligt er justeret til at afspejle forsyningspligtdirektivets begreber ogtilpasset således, at den reflekterer de øvrige ændringer i lovforslagets kapitel 3 om forsyningspligt.Derudover er den foreslåede bestemmelse tilpasset med hensyn til eventuel sektorfinansiering afforsyningspligtydelser, således at udbydere af offentlige elektroniske kommunikationstjenester, derudbyder tilsvarende tjenester som den pågældende forsyningspligtydelse i § 13, stk. 2, nr. 1-2, er forpligtettil på nærmere betingelser at bidrage til sektorfinansieringen.Den foreslåede bestemmelse implementerer forsyningspligtdirektivets artikel 12, 13 og 32.Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at udbydere, der er udpeget som forsyningspligtudbydere, kanfå dækket dokumenterede nettoomkostninger ved udbuddet af de pågældende forsyningspligtydelser.Ved nettoomkostningerne for varetagelse af forsyningspligten forstås forskellen mellemnettodriftsomkostninger inklusiv forsyningspligten og nettoomkostninger eksklusiv forsyningspligten, dogsåledes at der tages højde for eventuelle immaterielle fordele.Til stk. 1.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at varetagelse af forsyningspligten skal udgøre en urimeligbyrde for forsyningspligtudbyderen, før der kan ske finansiering. Ved vurderingen heraf kan indgå, omforsyningspligtudbyderen har et reelt underskud vedrørende de forsyningspligtydelser, som selskabetvaretager, og om forsyningspligten udgør en urimelig byrde ud fra en samlet vurdering foretaget af IT- ogTelestyrelsen.Opgørelse af et reelt underskud forudsætter blandt andet, at opgørelsen af udgifter og indtægter erretvisende, og at opgørelsen angiver både direkte og indirekte indtægter og udgifter. Der skal derforforetages en beregning af forsyningspligtudbyderens dokumenterede reelle nettoomkostninger ved atvaretage forsyningspligten.

De nettoomkostninger, der kan dækkes via den foreslåede finansieringsmekanisme, skal dermed væreudtryk for et samlet underskud ved at tilvejebringe og levere samtlige de forsyningspligtydelser, som denenkelte forsyningspligtudbyder varetager tilrådighedsstillelsen af. Underskud, der opvejes af, at andreforsyningspligtydelser giver mulighed for en vis fortjeneste, kan således ikke udløse krav om finansiering,idet forsyningspligten i et sådant tilfælde ikke vil udgøre en urimelig byrde.Til stk. 2.Det foreslås, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndiges til at fastsætte nærmereregler om dækning af nettoomkostninger, herunder regler om krav til forsyningspligtudbyderensdokumentation af nettoomkostningerne.Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan desuden med hjemmel i den foreslåedebestemmelse fastsætte nærmere regler om, hvordan dækning af nettoomkostninger skal beregnes,tidsfrister for fremlæggelse af sådanne beregninger, efterfølgende opkrævning af bidrag og tidsfristerherfor, samt nærmere afgrænsning af de virksomheder, der eventuelt vil skulle bidrage til finansieringen,jf. stk. 4. Det vil heri indgå, at bidrag indbetales til IT- og Telestyrelsen, som herefter udbetalerunderskudsfinansieringen til forsyningspligtudbyderen.Denne procedure og det faktum, at der skal ske en finanslovsfastsættelse af selve bidragenes størrelse,jf. den foreslåede bestemmelses stk. 6, vil indebære, at der er en vis tidsmæssig forsinkelse fra detkonstateres, at forsyningspligtudbyderen er berettiget til finansiering, til udbetaling heraf kan ske.Finansieringen skal i den forbindelse fastsættes sådan, at den dækker dokumenterede nettoomkostningertilbage fra det tidspunkt, hvor underskuddet opstod.Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter derudover nærmere regler ommulighederne for at tilbagekalde udpegningen af den eksisterende forsyningspligtudbyder i forbindelsemed afholdelse af et offentligt udbud.Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan med henblik på at sikre det fornødne grundlagfor beregning af bidrag fastsætte nærmere regler om pligt til at anmelde sig som udbyder af de nævntetjenester og til at oplyse om omsætning m.v.Til stk. 3.Den foreslåede bestemmelse fastslår, at det er IT- og Telestyrelsen, som på grundlag af de afministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsatte regler og efter fremlæggelse af dokumentationsom krævet i regler udstedt med hjemmel i stk. 2, træffer afgørelse om, hvorvidt der er fremlagttilstrækkelig dokumentation til at berettige og dermed udløse finansiering.IT- og Telestyrelsen skal i forbindelse med en afgørelse om en eventuel dækning afnettoomkostningerne lægge vægt på, om forsyningspligtudbyderens priser er unormalt lave i forhold tilydelsen og de bagvedliggende omkostninger. I sådanne tilfælde vil underskuddet ved varetagelsen afforsyningspligten ikke udgøre en urimelig byrde for forsyningspligtudbyderen. Sådannenettoomkostninger kan ikke dækkes i medfør af den foreslåede bestemmelse.Ved beregning af nettoomkostningerne skal der tages højde for værdien af de eventuelle immateriellefordele, der kommer forsyningspligtudbyderen til gode ved at varetage forsyningspligten. Immateriellefordele forstås som den goodwill eller markedsføringsværdi, som forsyningspligtudbyderen kan opnå vedat varetage forsyningspligten, herunder den centrale markedsposition, som forsyningspligtenafstedkommer.Den foreslåede bestemmelse imødegår således, at en forsyningspligtudbyder kan skævvridekonkurrencen på markedet ved hjælp af unaturligt lave priser, som den pågældende efterfølgende vilkunne få dækket ind igennem nettoomkostningsdækning.

Som tidligere nævnt, er det en forudsætning for, at en forsyningspligtudbyder kan få dækket sinenettoomkostninger, at varetagelsen af forsyningspligten udgør en urimelig byrde for den pågældendeforsyningspligtudbyder.Det bemærkes i den forbindelse, at hvis en udbyder udpeges som forsyningspligtudbyder på baggrundaf en proces, hvor forsyningspligtydelserne er opdelt i pakker, og udbyderen udpeges somforsyningspligtudbyder for flere af disse pakker, vil det skulle indgå i vurderingen af, om der kan opnåsfinansiering, at forsyningspligten udgør en urimelig byrde set i forhold til selskabets omsætning, og at derkan dokumenteres et samlet underskud for alle de forsyningspligtydelser, der indgår i den eller de pakker,der udbydes af den pågældende forsyningspligtudbyder.Til stk. 4.Den foreslåede bestemmelse præciserer, hvilke forsyningspligtydelser der kan udløse en forpligtelsefor andre udbydere til at bidrage til dækning af forsyningspligtudbyderes underskud. Desuden præciseres,at det er udbydere af ydelser som nævnt i lovforslagets § 13, stk. 2, nr. 1-2, der kan pålægges at bidrage tilsektorfinansiering.Til stk. 5.En afgørelse efter stk. 3 udløser en forpligtelse for udbydere som nævnt i stk. 4 til at medfinansiere depågældende nettoomkostninger. Det understreges med den foreslåede stk. 5, at dette også gælderforsyningspligtudbyderen.Stk. 4-5 angiver udtømmende, hvilke udbydere der kan blive pålagt at bidrage til dækning afnettoomkostninger, der er fremkommet ved udbud af forsyningspligtydelser som nævnt i lovforslagets §13, stk. 2, nr. 1-2.Til stk. 6.De bidrag til dækning af nettoomkostninger, som påhviler udbydere efter den foreslåede bestemmelsesstk. 4-5, bliver fastsat på finansloven og bekendtgjort af IT- og Telestyrelsen. Der vil ved fastsættelsen afreglerne (i finansloven) for den nærmere beregning af de enkelte parters bidrag blive taget udgangspunkt ideres respektive omsætning med hensyn til udbud af relevante tjenester.Til stk. 7.Den foreslåede bestemmelse slår fast, at der senest samtidig med en afgørelse herom skal iværksætteset offentligt udbud med henblik på at give andre virksomheder mulighed for at tilbyde at overtageforsyningspligten (på vilkår og til priser, som svarer til dem, der er gældende for den allerede udpegedeudbyder) uden finansiering eller med en mindre finansiering, end der af IT- og Telestyrelsen er truffetafgørelse om. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter med hjemmel i § 14, stk. 2,nærmere regler for sådanne udbud.Hvis spørgsmålet om finansiering af forsyningspligten allerede har indgået som en del af udpegningenaf en forsyningspligtudbyder f.eks. på baggrund af en interessetilkendegivelsesrunde eller et udbud - erder ikke behov for at gennemføre et (nyt) udbud, når der skal tages endelig stilling til spørgsmålet om,hvorvidt betingelserne for at iværksætte underskudsfinansiering er til stede. I den situation vil IT- ogTelestyrelsen således uden at gennemføre et (fornyet) udbud efterfølgende kunne afgøre, ombetingelserne for at finansiere forsyningspligten er til stede, og i givet fald iværksætte denne finansiering.Til stk. 8.Den foreslåede bestemmelse fastslår, at nettoomkostninger, der er fremkommet ved udbud afforsyningspligtydelser som nævnt i lovforslagets § 13, stk. 3, kan udløse en forpligtelse for staten til atdække forsyningspligtudbyderes nettoomkostninger. I det omfang lovforslagets § 13, stk. 3, anvendes til at

udvide forsyningspligten i overensstemmelse med EU-forsyningspligtreguleringen, og ydelsen såledesefter § 13, stk. 3, er indeholdt i EU-forsyningspligtreguleringen, så kan nettoomkostningerne efteromstændighederne udløse en forpligtelse for udbydere i overensstemmelse med stk. 4 til at bidrage medfinansieringen heraf. I det omfang ydelserne er indeholdt i direktivet, finansieres ydelserne i medfør af stk.4.Til § 18Den foreslåede bestemmelse i § 18 er ny og implementerer forsyningspligtdirektivets artikel 8, stk. 3.Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at forsyningspligtudbydere har en forpligtelse til at underretteIT- og Telestyrelsen, hvis forsyningspligtudbyderen vil afhænde sit accessnet eller en væsentlig del af dettil en særskilt juridisk enhed. IT- og Telestyrelsen bør kunne bedømme virkningerne af handelen for atsikre kontinuiteten i forsyningspligten. Forsyningspligtudbyderen bør derfor på forhånd og i rimelig tidunderrette IT- og Telestyrelsen om afhændelsen. Hvad der anses som rimelig tid afhænger af omfanget afden konkrete handel, dog skal underretning ske i så god tid, at IT- og Telestyrelsen kan vurdere handelensbetydning for forsyningspligten. Ved accessnet forstås den yderste del af telenettet, som kan forbindeforbrugeren med resten af telenettet.IT- og Telestyrelsens bedømmelse bør ikke berøre en eventuel handels indgåelse.Til § 19Den foreslåede bestemmelse er en delvis indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 22 og §23. Der tilsigtes med sammenskrivningen ikke nogle ændringer i forhold til, hvad der gælder efter dengældende lov.Den foreslåede bestemmelse vedrører IT- og Telestyrelsens tilsyn og afgørelseskompetence påforbruger- og forsyningspligtområdet.Med den foreslåede bestemmelse samles reglerne om tilsyn med overholdelse af lovens §§ 3-8, § 9,stk. 1-2, § 10 og §§ 13-18 eller regler og vilkår udstedt i medfør heraf samt styrelsens hjemmel til at træffeafgørelse i en forenklet bestemmelse.Den foreslåede bestemmelse viderefører ikke den gældende lovs § 22, stk. 3 og 4, som omhandler IT-og Telestyrelsens muligheder for at foretage tekniske undersøgelser til brug for oplysning af en konkretsag, rekvirere bistand hertil fra andre og foretage tekniske stikprøveundersøgelser for administration afregler udstedt i medfør af den gældende lovs § 10. Baggrunden herfor er, at bestemmelserne ikke anvendesi praksis, og behovet for reglerne ikke ses at være til stede.IT- og Telestyrelsens tilsyn kan udøves på baggrund af en klage eller af styrelsens egen drift. Dermedsikres, at IT- og Telestyrelsen kan træffe afgørelse i alle sager vedrørende overholdelse af lovforslagets afsnitII og regler udstedt i medfør heraf med undtagelse af de oplistede regler i den foreslåede bestemmelses stk.2.IT- og Telestyrelsens tilsyn kan munde ud i afgørelser, der kan konstatere, om reglerne, vilkår m.v. erblevet overholdt, og eventuelt påbyde udbyderen at foretage specificerede skridt eller ændringer for atbringe en manglende overholdelse af denne lovs afsnit II eller regler udstedt i medfør heraf til ophør.Herunder kan styrelsen for eksempel træffe afgørelse om, at gældende kontrakt- og abonnementsvilkårskal ændres, i det omfang disse ikke opfylder de stillede krav, og om, at udbyderen over for slutbrugereskal opfylde aftalte kontrakt- og abonnementsvilkår inklusive eventuelle påbudte ændringer heraf.

At IT- og Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af reglerne i lovforslagets afsnit II og reglerudstedt i medfør heraf indebærer, at styrelsen i forbindelse med en afgørelse herom ikke tage stilling tilerstatningsspørgsmål.Til § 20Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs §§ 25, 27, stk. 1og 2 og 30, stk. 1 og 2.Den foreslåede bestemmelse implementerer rammedirektivets artikel 10 og tilladelsesdirektivetsartikel 5.Den foreslåede bestemmelse fastsætter de overordnede rammer for IT- og Telestyrelsens adgang til atdisponere over og administrere nummerressourcer, som er tildelt Danmark af ITU (ITU: den InternationaleTelekommunikations Union), som er et FN-organ, der blandt andet fastsætter nærmere rammer for globaleaftaler om nummerressourcer og international dirigering af opkald til telefonnumre.Den samlede danske nummerplan vil også fremover i praksis bestå af flere nummerplaner, foreksempel en plan for numre til telefoni, ISDN og mobilkommunikation og to planer fordatakommunikation henholdsvis X.121- og X.400-tjenester. Det er derfor i realiteten ikke én samletnummerplan, men flere planer opdelt efter emne, der udgør den samlede danske nummerplan.Det overordnede formål med den foreslåede bestemmelse er fortsat en samlet disponering afnummerressourcerne, der så vidt muligt sikrer en fastholdelse af den nuværende 8-cifrede nummerplan fortelefoni, ISDN og mobilkommunikation, således at udvidelser af telefonnumre med yderligere cifreundgås. Dette udelukker dog ikke, at dele af nummerplanen kan udvides til mere end otte cifre til brug forsærlige kommunikationsformål. Endvidere bør det være en målsætning i videst muligt omfang at sikre enstabil nummerplan, idet omlægninger og inddragelser af nummerressourcer er stærkt samfundsmæssigtomkostningsbelastende.For så vidt angår udnyttelsen af andre begrænsede nummer- og adresseressourcer, for eksempel pådatakommunikationsområdet, herunder adresser med videre, der anvendes i forbindelse medkommunikation via internettet, er der i dag ingen offentlig regulering heraf ud over den generellevaremærke- og ophavsretslovgivning. Dette gælder både internationalt og i Danmark. I stedet er der taleom et område undergivet selvregulering, internationalt i regi af ICANN (ICANN: The InternetCorporation for Assigned Names and Numbers,), og i Danmark i regi af administratoren af top-leveldomænet.dk.Til stk. 2Formålet med den foreslåede bestemmelse er at fastlægge, hvordan nummerplanen skal opdeles, oghvilke typer tjenester IT- og Telestyrelsen skal afsætte særskilte nummerressourcer til.Den foreslåede bestemmelse kræver, at der afsættes særskilte nummerressourcer til kortnumre, numremed særlige takseringsforhold, reservering med henblik på eventuel senere omlægning, gratisnumre samtnumre til overtakserede tjenester. Alle øvrige nummerressourcer kan principielt anvendes til sammeformål.I den gældende bekendtgørelsesregulering og administration af nummerplanen er der afsatnummerserier, der fortrinsvis kan anvendes henholdsvis til mobilkommunikation samt telefoni/ISDN.Den foreslåede bestemmelse giver IT- og Telestyrelsen hjemmel til at reservere dele afnummerressourcerne, for eksempel med henblik på en eventuel omlægning eller udbygning afnummerplanen, i det omfang dette måtte blive nødvendigt eller med henblik på at sikre, at

nummerressourcerne tages i brug successivt, og på en måde, som sikrer en effektiv udnyttelse af desamlede nummerressourcer. Det kan også være nødvendigt at reservere numre med henblik på eventuelleinternationale planer om anvendelse af dele af nummerressourcerne. Som eksempel kan nævnes 116-nummerserien, som er afsat til europæiske harmoniserede tjenester af samfundsmæssig betydning.Det er alene IT- og Telestyrelsen, som har adgang til at reservere dele af nummerplanen. Udbydere afelektroniske kommunikationsnet eller -tjenester har ikke mulighed for at reservere bestemte numre ellernummerserier med henblik på eventuel senere tildeling og udnyttelse, idet dette ikke vil være foreneligtmed målsætningen om at sikre en samlet, effektiv udnyttelse af nummerressourcerne.Det er væsentligt ud fra forbrugerhensyn at opretholde en regulering, som sikrer, at der er klartidentificerbare nummerserier til gratisnumre og numre til brug for overtakserede tjenester. Det er således irealiteten de eneste nummerserier, hvoraf man i dag kan aflæse taksten inden for en speciel kategori, somer enten gratis eller overtakseret, idet der ikke er fastsat generelle regler for, hvordan en udbyder afelektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal indrette sin samlede takststruktur.Den foreslåede bestemmelse udelukker, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenesteropkræver betaling på vegne af tredjemand som en integreret del af takseringen for et opkald til andrenumre end de overtakserede numre eller til kortnumre som nævnt i lovforslaget § 21, stk. 1, nr. 2-4.Opkald til den offentlige alarmtjeneste skal i medfør af lovforslagets § 3 være gratis.Opkald til den nummeroplysningstjeneste, der indgår i forsyningspligten, kan være prisreguleret imedfør af lovforslagets § 16, stk. 1, mens opkald til øvrige kortnumre ikke er særskilt reguleret. Medhensyn til kortnumre, som er omfattet af lovforslaget § 21, stk. 1, nr. 5, er det den bagvedliggende tjeneste,der takseres, og der sker ikke en taksering af selve kortnummeret.Til stk. 3Forpligtelsen for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til ikke at anvende tids-eller opkaldsbaseret taksering af den kaldende slutbruger i forbindelse med dennes opkald til gratisnumregælder for eksempel i forhold til 80-nummerserien og kortnumre i 116-nummerserien, jf. Europa-Kommissionens beslutning 2007/116/EF.Til § 21Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 26 ogafgrænser, til hvilke formål der kan tildeles kortnumre.Kortnumre er telefonnumre, som har færre cifre end de abonnentnumre, der normalt tildeles. Det vilmed den gældende nummerplan sige telefonnumre, der er kortere end otte cifre, typisk fra 3- til 6-cifredenumre.Kortnumre er en begrænset ressource, der beslaglægger betydelige ressourcer i den samledenummerplan. For eksempel beslaglægger et 4-cifret kortnummer samme plads i den samlede nummerplansom 10.000 almindelige 8-cifrede abonnentnumre. Ydermere er adgangen til at benytte kortnumre envigtig konkurrenceparameter for udbyderne. Det er derfor en del af sigtet med bestemmelsen at sikre klareog entydige regler for, til hvilke formål kortnumre kan anvendes, og således sikre, at der ikke i urimeligtomfang anvendes nummerressourcer hertil.Det gælder for alle de omhandlede kortnumre, at disse tildeles til en udbyder af elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester, som derefter varetager trafikformidlingen på vegne af den pågældendeslutbruger. Dette gælder også kortnumre til alarmtjenesten og kortnummeret til en samlet telefonlinje til

offentlige myndigheder, institutioner med videre, uanset at bestemmelsen direkte identificerer denpågældende slutbruger.Til stk. 1, nr. 2I dag udbydes en fælles samlet telefonlinje til offentlige myndigheder på kortnummeret 1881.Bestemmelsen giver også offentlige myndigheder mulighed for at anvende andre kortnumre, herunder 3-til 6-cifrede numre fra den danske nummerplan til at etablere en fælles samlet telefonlinje.Til stk. 1, nr. 5Den foreslåede bestemmelse vedrører afsættelse af kortnumre til for eksempel frit operatørvalg ogsikring af adgang til, at slutbrugere kan kalde op til eksempelvis udbydere af offentligedatakommunikationstjenester via kortnumre. Bestemmelsen præciserer, at der både kan være tale om atforetage opkald til en anden udbyder end den udbyder, som slutbrugeren i øvrigt har sit kundeforhold hos,og om at foretage opkald til en anden tjeneste hos samme udbyder, for eksempel en særskiltinternettjeneste.Kortnumre er en begrænset ressource, og IT- og Telestyrelsen har derfor uanset bestemmelsenmulighed for at henvise udbydere, der ønsker at udbyde flere forskellige tjenester via et kortnummer, til atanvende samme eller et begrænset antal kortnumre hertil. IT- og Telestyrelsen kan desuden afvise tildelingaf kortnumre til en mere specialiseret form for tjeneste, hvis det vurderes at være nødvendigt af hensyn tilden samlede mængde af kortnumre.Til stk. 1, nr. 6Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at en flerhed af udbydere af elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester kan udbyde fælles kortnumre til brug for særlige forbrugermæssigeeller samfundsrelevante formål, der knytter sig til udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,eksempelvis udbud af en fælles takstoplysningsfacilitet.Kortnumre af denne type vil skulle tildeles én udbyder, ligesom der vil skulle ske betaling afnummerafgift. Det forudsættes derfor, at branchen opnår enighed om, hvilken udbyder der på vegne af deøvrige udbydere skal tildeles de fælles kortnumre.Det gælder for sådanne kortnumre, at der gives mulighed for, at hvert enkelt net vælgertermineringssted for kald mod det pågældende nummer fra eget net.Til § 22Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs §§ 25, stk. 3 og4, og 30, stk. 1 og 2.Den foreslåede bestemmelse fastslår, at det er IT- og Telestyrelsen, der administrerer den samlededanske nummerplan, og angiver en ikke-udtømmende opregning af, hvilke forhold IT- og Telestyrelsen iforbindelse med administrationen af den samlede danske nummerplan kan fastsætte regler om.IT- og Telestyrelsens hjemmel kan blandt andet anvendes til at fastsætte nærmere regler omsanktioner, for eksempel tilbagekaldelse af numre, for overtrædelse af de fastsatte regler.Endvidere har IT- og Telestyrelsen med den foreslåede bestemmelse hjemmel til at fastsætte regler omadministrative indgreb, såsom inddragelse, ændring og erstatning af nummerressourcer samt tidsplaner ogeventuelle overgangsordninger herfor. Således kan eksempelvis ændringer i den samlede danskenummerplan, kapacitetsmæssige hensyn eller generelle nummerplanlægningshensyn nødvendiggøreinddragelse af nummerressourcer.

Det bemærkes, at staten ikke vil kunne gøres økonomisk ansvarlig for de omkostninger, udbydere afelektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller andre måtte have som følge af ændringerne i detildelte numre, nummerserier, koder eller adresser.For så vidt angår hjemlen i stk. 1, nr. 2, vil den i overensstemmelse med den hidtidige anvendelsealene blive benyttet til bekendtgørelsesregulering på områder, hvor de af ITU (ITU: InternationalTelecommunications Union) og ETSI (ETSI: European Telecommunications Standards Institute) udstuknerammer for disponering af numre til netinternt brug forudsætter en national udfyldning.I reglerne om anvendelse af nummerressourcer indgår, at en udbyder af elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester, der ønsker at anvende nummerressourcer inden for den samlededanske nummerplan, ikke kan anvende andre kort- eller abonnentnumre end de numre, den pågældende ertildelt, og herunder ikke kan anvende numre, som fortsat beror hos IT- og Telestyrelsen, eller numre, somer tildelt andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Bestemmelsen vil herudoverkunne anvendes til fastsættelse af regler, så IT- og Telestyrelsen i visse tilfælde kan afvise tildeling afyderligere nummerressourcer eller foretage en særlig restriktiv administration af de begrænsede ogpladskrævende kortnummerressourcer.Til stk. 2Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at IT- og Telestyrelsen kan fastsætte nærmereregler om domænenavne, der sammenkædes med numre, nummerserier, koder og adresser fra den samlededanske nummerplan.IETF (IETF: Internet Engineering Task Force) har udarbejdet en protokol om ENUM (ENUM: E.164Telephone Number Mapping), der oversætter numre fra de nationale nummerplaner til domænenavne.Formålet med ENUM er, at man som indehaver af en række numre og internetadresser vil kunne samledisse under ét nummer. Domænenavnet, som modsvares af telefonnummeret, lagres under et for ENUMspecielt top-level domæne.Hvis en slutbruger, som har tilsluttet sig et ENUM-system, benytter sig af flere numre til for eksempelen fastnettelefon, en mobiltelefon og en e-mailadresse, vil denne slutbruger ved tilslutning til et ENUM-system opnå, at der alene skal benyttes ét nummer til at opnå kontakt med disse tre medier.Det bemærkes, at der endnu ikke udbydes ENUM-tjenester i Danmark. Med en eventuel indførelse afENUM i Danmark vil numrene i den danske nummerplan kunne blive kopieret til domænenavne.Til § 23Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 31 og fastslår,at enhver, der erhvervsmæssigt udbyder eller tilkendegiver at ville udbyde elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester eller forsyningspligtydelser, har ret til at få tildelt nummerressourcer.Tildelingen skal dog ske inden for rammerne af de af IT- og Telestyrelsen fastsatte regler herfor.IT- og Telestyrelsen kan ikke tildele nummerressourcer til andre end de ovenfor nævnte. Det vil sige,at nummerressourcer ikke kan tildeles direkte af IT- og Telestyrelsen til slutbrugere, herunder tilstorkunder, udbydere af informations- eller indholdstjenester, lukkede net, der er etableret direkte af eneller flere slutbrugere til eget brug med videre.Slutbrugere får i stedet videretildelt numre fra den udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som vedkommende har sit kundeforhold eller dele af sit kundeforhold hos. En udbyder afelektroniske kommunikationsnet eller -tjenester kan også videretildele numre til andre udbydere afelektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Det vil navnlig være relevant i forbindelse medtjenesteudbyderadgang, hvor tjenesteudbyderen kan vælge, om man ønsker nummerressourcer tildelt

direkte fra IT- og Telestyrelsen eller via den udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester,som man indgår en tjenesteudbyderaftale med.Der udbydes også i dag blandt andet telefonitjenester via internettet og med en adressering baseret påinternetadresser. Det er ikke hensigten at hindre dette udbud af tjenester ved at opstille krav, der begrænsereller forhindrer brugen af telefonitjenester via internettet og en adressering baseret på internetadresser medvidere. Bestemmelsen hindrer således ikke en sådan »alternativ« nummerering.Til § 24Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 32.Bekendtgørelse sker dog ikke i form af udstedelse af en bekendtgørelse, men ved IT- og Telestyrelsensoffentliggørelse. Denne offentliggørelse vil i praksis ske på IT- og Telestyrelsens hjemmeside.Til § 25Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs §§ 36, 56, stk.1, og 58, stk. 2.Den foreslåede bestemmelse implementerer forsyningspligtdirektivets artikel 30.Nummerportabilitet har til formål at lette slutbrugernes skift af udbyder og samtidig aktivt at fremmekonkurrencen på telemarkedet. Netop ved at give slutbrugerne muligheden for at tage derestelefonnummer med sig, det vil sige at sikre mulighed for nummerportering, minimeres barriererne forskift af udbyder.Slutbrugerens ret til nummerportering kan principielt omfatte både abonnentnumre, som denne hartaget i brug, og abonnentnumre, som slutbrugeren har aftalt med den pågældende udbyder, er reserveret tildennes fremtidige brug. Om dette i den konkrete situation er tilfældet ved reservation af abonnentnumre,vil afhænge af den konkrete kontrakt mellem udbyderen af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenesterog slutbrugeren og de heri aftalte kontraktvilkår om, hvad den pågældende reservation indebærer.Kravet om sikring af slutbrugernes ret til nummerportering omfatter ikke tilfælde, hvor skiftet sker påtværs af faste og mobile net.Til stk. 2Formålet med den foreslåede bestemmelse er at præcisere, at alle udbydere af elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester er forpligtede til at imødekomme alle rimelige anmodninger omindgåelse af aftaler om afgivelse af numre med sigte på at muliggøre nummerportabilitet. Sådanne aftalerskal indgås på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår.Til § 26Den foreslåede bestemmelse implementerer forsyningspligtdirektivets artikel 30.Til stk. 1 og 2Formålet med de foreslåede bestemmelser er at sikre, at slutbrugeres skift af udbyder skal kunne skeuden hindringer af juridisk, teknisk eller praktisk art. Bestemmelserne sigter således på at forhindre, atudbydere eksempelvis ved fastsættelse af aftalevilkår, procedurer, afgifter med videre gør det uattraktivtfor slutbrugere at skifte til en anden udbyder. Slutbrugere skal på baggrund af velinformerede valg kunneskifte udbyder, når det er i slutbrugernes interesse, således at de kan få fuldt udbytte af konkurrencen påmarkedet.

Retten til nummerportering er ubetinget, så slutbrugere skal ikke afvente udløbet af en bindingsperiodeeller et opsigelsesvarsel, før slutbrugeren kan få porteret sine numre. Det sikres endvidere ved fastsættelseaf en frist for effektuering af porteringer på én arbejdsdag, at slutbrugere ikke må undvære tjenester ilængere tid på grund af langvarige porteringsforløb.Til stk. 3Formålet med den foreslåede bestemmelse er at fastslå, at slutbrugere, der udnytter deres ret til at tageabonnentnumre med sig til en ny udbyder, ikke herved bliver løst fra at opfylde deres kontraktmæssige,økonomiske forpligtelser. Slutbrugeren skal således stadig betale for eksempel et aftalt minimumsforbrugeller lignende i en eventuel bindingsperiode eller under et opsigelsesvarsel, hvis dette som en del afabonnementsvilkårene er aftalt med den udbyder, slutbrugeren forlader.Begrundelsen for den foreslåede bestemmelse er, at kravet i stk. 1 og 2 om effektuering af porteringerinden for én arbejdsdag ikke skal hindre, at abonnementsaftaler kan indeholde bestemmelser om rimeligemindsteperioder eller opsigelsesvarsler for aftalens løbetid.Til stk. 4Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at slutbrugere kan blive kompenseret foruretmæssige porteringer samt for porteringer, der ikke overholder de i loven angivne frister. Udbydernesforpligtelse til at sikre slutbrugernes adgang til kompensation kan for eksempel ske ved fastsættelse afrelevante kompensationsordninger, som kan fremgå af abonnementsvilkårene. IT- og Telestyrelsen førertilsyn med, at udbyderne sikrer slutbrugernes adgang til kompensation.IT- og Telestyrelsen fører derimod ikke tilsyn med konkrete kompensationer. Eventuelle tvister overkonkrete kompensationer må afgøres civilretligt mellem de relevante udbydere og slutbrugere. Dette erdog ikke til hinder for, at afgørelser om kompensation ydet i medfør af § 26, stk. 4, vil kunne træffes af etprivat klage- eller ankenævn godkendt i medfør af kapitel 2 i lov om Forbrugerklagenævnet, som foreksempel Teleankenævnet, jf. også bemærkningerne nedenfor til lovforslagets § 31, stk. 3.Udtrykket kompensation skal forstås i bred forstand og kan eksempelvis bestå i betaling af etpengebeløb, der dækker eventuelle udgifter, som slutbrugeren har haft som følge af en uretmæssigportering, men er ikke begrænset hertil.Til § 27Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs §§ 37 og 58,stk. 1 og 3.Den foreslåede bestemmelse implementerer forsyningspligtdirektivets artikel 30.Til stk. 1 og 2Formålet med de foreslåede bestemmelser er at hindre den udbyder, der afgiver abonnentnumre iforbindelse med nummerportering (den afgivende udbyder), i at opkræve særskilt betaling hosslutbrugeren for overførslen af abonnentnumre.Særskilt betaling for nummerportering ville kunne medføre risiko for forskellige former forkonkurrenceforvridende adfærd på den afgivende udbyders side, som kan gøre en facilitet somnummerportabilitet mindre attraktiv for slutbrugerne.Bestemmelsen er ikke til hinder for, at den udbyder, der modtager slutbrugeren (den modtagendeudbyder), opkræver særskilt betaling hos slutbrugeren for overførslen af abonnentnumre.

Til stk. 3Formålet med den foreslåede bestemmelse er at præcisere, at den afgivende udbyder maksimalt kan fådækket de direkte omkostninger forbundet med porteringen samt de løbende omkostninger i forbindelsemed nummerafgiften af den modtagende udbyder. Aftaler herom skal indgås på ikke-diskriminerende ogobjektive vilkår.I en opgørelse over de direkte omkostninger forbundet med porteringer kan ikke medregnes etvederlag for faste omkostninger eller udgifter til investering i systemer til håndtering af porteringer. Derkan heller ikke medregnes omkostninger til opgradering eller udbygning af udbyderens administrativesystemer, der er nødvendige for at muliggøre nummerportabilitet.Til stk. 4Formålet med den foreslåede bestemmelse er at præcisere, at omkostninger ved at opgradereinfrastruktur med videre skal afholdes af den enkelte udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.Denne hjemmel vil alene blive benyttet, hvis der ikke i brancheregi indgås en aftale om, hvorledes ogaf hvem de pågældende omkostninger skal finansieres.Til § 28Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 56, stk. 2-3.Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre korrekt dirigering af opkald til porteredeabonnentnumre via adgang til oplysninger om porterede numre i en fælles database.Ved sikring af adgang til en database forstås muligheden for at søge oplysninger om porteredeabonnentnumre. Denne adgang skal ikke nødvendigvis etableres af den udbyder, der er pålagt at sikreadgang, men kan eksempelvis forvaltes af tredjemand.Dele af branchen har etableret et samarbejde om en fælles database organiseret i et aktieselskab,Operators Clearing House A/S (OCH), som administrerer oplysningerne om porterede abonnentnumre, oghvor udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester har mulighed for mod betaling at fåadgang til oplysninger om abonnentnumres placering.Til stk. 2Hjemlen vil som udgangspunkt alene blive udnyttet, hvis det viser sig via brancheaftale med videre atvære vanskeligt at sikre korrekt dirigering, eller hvis priser og vilkår for en frivilligt etableret fællesdatabase vurderes at medføre konkurrenceforvridning.Til § 29Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs §§ 30, stk. 3-5,57, og 58, stk. 4-5.Til stk. 1Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at der sker korrekt dirigering til numre i densamlede danske nummerplan.Den foreslåede bestemmelse fastslår en generel dirigeringspligt for samtlige udbydere af elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester, i det omfang de pågældende udbyder tjenester, der omfatter opkald tilde pågældende kategorier af numre, og har aftaler om samtrafik med de udbydere, som har fået dissenumre tildelt.

Korrekt dirigering omfatter aflevering af opkaldet til den udbyder, som abonnentnummeret er tildelteller afgivet til, i det omfang den udbyder, som pligten til dirigering påhviler, udbyderslutbrugerprodukter, hvori der indgår opkald til abonnentnumre af den pågældende type.Den foreslåede bestemmelse fastlægger ikke nærmere rammer for, på hvilken måde dirigeringen skalske, når dirigeringen sker til porterede numre. Der kan derfor for eksempel anvendes forskellige former fordatabaser, forudsat at løsningen fungerer for de parter, der skal foretage opslag heri.Den foreslåede bestemmelse om dirigering skal ses i sammenhæng med den indeholdte beskrivelse afreguleringen af adgangen til at anvende konkrete abonnent- eller kortnumre. Baggrunden for denpågældende regulering er en konstatering af, at der kan forekomme situationer, hvor opkald til numre, derer tildelt andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, ikke dirigeres korrekt, oghvor udbydere anvender nummerressourcer, som de ikke er tildelt.Den foreslåede bestemmelse medfører pligt til at sikre korrekt dirigering af opkald til numre i densamlede danske nummerplan, til det europæiske telefonnummerområde, herunder abonnentnumre, derfremgår af de øvrige europæiske landes nummerplaner, numre til ETNS (ETNS: European TelephonyNumbering Space) og de internationale frikaldsnumre (UIFN: Universal International FreephoneNumbers). Pligten til at sikre korrekt dirigering til numre i det europæiske telefonnummerområde medsærlig taksering, som for eksempel frikaldsnumre og overtakserede numre, gælder, hvor det er teknisk ogøkonomisk muligt.Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke, at opkaldet nødvendigvis skal afleveres direkte til denudbyder, som abonnentnummeret er tildelt. Pligten kan også opfyldes gennem aftaler med andre udbydereom at viderebefordre opkaldet til det kaldte net.Til stk. 2Formålet med den foreslåede bestemmelse er at klarlægge, at dirigeringspligten alene gælder, hvismodtageren af opkaldet ikke har valgt at begrænse adgangen for opkald hertil.I det tilfælde, at der er indgået aftale med forbrugerne om at spærre for opkald til udlandet, vil der i detkonkrete tilfælde ikke skulle ske en dirigering af opkaldet.Det bemærkes i den forbindelse, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester ikkehar pligt til at tilbyde spærring for opkald til numre med særlig taksering.Til stk. 3Hjemlen til at fastsætte regler om dirigering vil alene blive udnyttet, hvis det på et tidspunkt måtte visesig, at den nuværende model baseret på databaseopslag ikke fungerer, eksempelvis hvis samarbejdet omOCH måtte ophøre.Der vil ligeledes efter de foreslåede bestemmelser kunne fastsættes nærmere regler, primært af tekniskkarakter, der præciserer, hvordan nummerportabilitet i praksis håndteres, når der er tale om flereefterfølgende skift mellem udbydere.Hjemlen vil alene blive anvendt, hvis der ikke i branchen kan opnås enighed om en løsning.Til stk. 4IT- og Telestyrelsen fastsætter som udgangspunkt kun regler om priser og vilkår, hvis branchen ikkeselv har etableret en fornuftig og afbalanceret løsning, og IT og Telestyrelsen vurderer, at det ernødvendigt og hensigtsmæssig at fastsætte regler på området. Hjemlen vil eksempelvis kunne tænkes

udnyttet, hvis branchens priser og vilkår ikke svarer til, hvad der regulatorisk kunne stilles krav om i formaf omkostningsbaserede, åbne og ikke-diskriminerende vilkår og priser.Der vil ikke nødvendigvis skulle fastsættes regler efter denne bestemmelse, blot fordi hjemlen i § 28,stk. 2, udnyttes.Til § 30Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse af den gældende lovs § 34.Den foreslåede bestemmelse implementerer databeskyttelsesdirektivets artikel 12 om adgang tiloptagelse i abonnentfortegnelser (nummeroplysningstjenester), kontrol og rettelse af data med videre.Sigtet med den foreslåede bestemmelse er, ud fra et brugerhensyn, at sikre et bredt udbud afnummeroplysningstjenester i forskellige mere eller mindre skræddersyede udgaver og via forskellige medier,så der opstår et solidt konkurrencemarked også med hensyn til udbud af nummeroplysningstjenester.Til stk. 1Forpligtelsen til at videregive nummeroplysningsdata til marginalomkostninger omfatter også deudbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der ikke har fået tildelt nummerressourcerdirekte fra IT- og Telestyrelsen, men i stedet har fået videretildelt numre fra andre udbydere. Dette er navnligrelevant i forhold til tjenesteudbydere, der ikke selv har fået tildelt nummerressourcer via IT- ogTelestyrelsen, jf. også bemærkningerne ovenfor til lovforslagets § 23. Det følger ligeledes af den foreslåedebestemmelse, at det er den udbyder, som har modtaget et porteret nummer, der er forpligtet til at videregivenummeroplysningsdata.Pligten til at afgive nummeroplysningsdata omfatter alle udbydere af elektroniske kommunikationsneteller -tjenester, der tildeler abonnentnumre til slutbrugere, og ikke kun udbydere af offentlige elektroniskekommunikationsnet eller -tjenesterNummeroplysningsdata skal som nævnt videregives til marginalomkostningerne. Vedmarginalomkostningerne forstås, at udbyderen alene må tage betaling for omkostningerne i forbindelse medselve afgivelsen af nummeroplysningsdata, og udbyderen kan ikke beregne sig et vederlag til dækning affaste omkostninger. Selve grundinvesteringerne i forbindelse med skabelsen af nummeroplysningsdatabasenkan ikke betegnes som marginalomkostninger, idet de ikke i sig selv vedrører afgivelsen afnummeroplysningerne. Som marginalomkostninger kan heller ikke indregnes andre omkostninger, der måttepåløbe i forbindelse med de eventuelle udbygninger af udbyderens administrative systemer, der vil værenødvendige for at skabe selve grundlaget for at afgive nummeroplysnings data til andre.De omfattede nummeroplysningsdata er data i tilknytning til abonnentnumre, der er tildelt enidentificeret slutbruger. Forpligtelsen omfatter ikke abonnentnumre, der ikke er tildelt som slutbrugernumre,men i stedet anvendes på anden måde.For så vidt angår anvendelsen af nummeroplysningsdata, er denne underlagt den almindelige register- ogdatabeskyttelseslovgivnings regler.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse definerer nummeroplysningsdata og giver IT- og Telestyrelsen hjemmel tilat fastsætte minimumskrav til de enkelte udbyderes indsamling og registrering af nummeroplysningsdata iforbindelse med indgåelse af aftaler med slutbrugere, efterfølgende ændringer med videre.Endvidere indeholder den foreslåede bestemmelse hjemmel til, at IT- og Telestyrelsen kan fastsætteregler om indsamling og videregivelse af nummeroplysningsdata.

Til stk. 3-5En slutbruger kan i medfør af den foreslåede bestemmelses stk. 3 kræve, at den pågældendesnummeroplysningsdata ikke må oplyses i forbindelse med udbud af nummeroplysningstjenester. Dette kanpåberåbes både i forhold til de nummeroplysningstjenester, der udbydes af den udbyder af elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester, som slutbrugeren i øvrigt har sit kundeforhold hos, og i forhold til andreudbydere af nummeroplysningstjenester. Slutbrugerens adgang til at kræve hemmeligholdelse af oplysningerkan omfatte samtlige dennes nummeroplysningsdata eller dele heraf.I medfør af stk. 4, nr. 1, kan et abonnentnummer, uanset reglen i stk. 3, altid videregives til andreudbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i signaleringsøjemed, hvilket indebærer, atnummeret kun må anvendes internt i udbydernes telenet.Stk. 4, nr. 2, og stk. 5, sikrer, at den nummeroplysningsdatabase (118), som er omfattet afforsyningspligten, indeholder alle abonnentnumre, der er tildelt til slutbrugere og anvendes somslutbrugernumre, med henblik på at sådanne nummeroplysningsdata kan videregives til den offentligealarmtjeneste eller politiet.Det er i forbindelse med alarmopkald af stor vigtighed, at landets alarmcentraler kan få oplysninger omdet enkelte abonnentnummer i forbindelse med alarmopkald fra en borger, der ikke er i stand til selv atfortælle, hvorfra der kaldes. Det er således nødvendigt, for at alarmcentralerne under 112 selv har mulighedfor at oplyse om, hvilket nummer der kaldes fra, har adgang til at opklare dette via et opkald til én samletdatabase, der også indeholder disse numre, nemlig 118 nummeroplysningsdatabasen. Alternativt villealarmcentralerne i forbindelse med en konkret nødsituation skulle kontakte alle udbyderne for at fåoplysninger om nummeroplysningsdata i tilknytning til et hemmeligt nummer eller et nummer, hvor en ellerflere nummeroplysningsdata efter anmodning fra slutbrugeren hemmeligholdes. Dette er ikkehensigtsmæssigt i en akut nødsituation, hvor det er afgørende, at alarmcentralen hurtigst muligt får oplyst,hvor der ringes fra.Politiet vil kunne hente oplysninger direkte i databasen, uden at betingelserne for edition skal væreopfyldt, og politiet vil således have (on-line) adgang til basen i samme omfang som den offentligealarmtjeneste.Til stk. 6Den foreslåede bestemmelse præciserer, at slutbrugeren har ret til at blive optaget i alle almenenummeroplysningsdatabaser og -registre og få indsigt i de oplysninger, udbyderen af sådanne databaser ogregistre har registreret om den pågældende.Bestemmelsen omfatter både udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og andre, deretablerer og driver nummeroplysningsdatabaser og -registre, uanset om disse udgives elektronisk ellerpapirbaseret, og uanset om brugeren får adgang til disse telefonisk eller via internettet.Ved almene nummeroplysningsdatabaser og -registre forstås oversigter om samtlige abonnenter, derønsker deres nummeroplysningsdata offentliggjort, i modsætning til mere specialiserede registre, foreksempel over bestemte typer erhvervsdrivende eller lignende. I praksis vil brugeren skulle rette henvendelsetil udbyderen og bede om en udskrift af de oplysninger, udbyderen har registreret om den pågældende.Til stk. 7Den foreslåede bestemmelse medfører, at udbydere af offentligt tilgængelige, trykte eller elektroniskenummeroplysningsdatabaser og -registre forinden optagelse af nummeroplysningsdata skal give slutbrugereoplysninger om formålet med og eventuelle særlige anvendelsesmuligheder af elektroniske udgaver afnummeroplysningsdatabaserne og -registrene. Sådanne særlige anvendelsesmuligheder kan være

søgefunktioner i software, herunder mulighed for »omvendt« søgning, der giver brugerne af databaserne og -registrene mulighed for at finde oplysninger om slutbrugerens navn og adresse blot ud fra telefonnummeret.I oplysninger om formål skal indgå oplysning om mulighed for fremsendelse afnummeroplysningsdataene til tredjemænd samt om modtageren eller kategori af mulige modtagere.Anvendelse af nummeroplysningsdata skal foregå inden for rammerne af det formål, som oprindeligt ermeddelt slutbrugeren. Ønskes efterfølgende videre anvendelse, skal slutbrugeren underrettes herom. Hermeder der ligestilling mellem formen for det oprindelige tilsagn og et eventuelt efterfølgende tilsagn.Til § 31Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 38.IT- og Telestyrelsens tilsyn kan udøves på baggrund af en klage eller af styrelsens egen drift. Dermedsikres at IT- og Telestyrelsen kan træffe afgørelse i alle sager vedrørende overholdelse af lovens afsnit III ogregler udstedt i medfør heraf.Til stk. 2Formålet med den foreslåede bestemmelse er at præcisere, at forpligtelsen til at overholde reglerfastsat i medfør af § 20, stk. 3, til enhver tid påhviler den udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller-tjenester, der har fået den pågældende nummerressource tildelt af IT- og Telestyrelsen, uanset om brugenaf nummeret er overladt til en slutbruger eller en anden udbyder, for eksempel i forbindelse medvideretildeling eller aftaler om tjenesteudbyderadgang.IT- og Telestyrelsen vil således skulle træffe afgørelse med sigte på at sikre opfyldelsen heraf over forden udbyder, som har fået de pågældende nummerressourcer tildelt af IT- og Telestyrelsen. Det påhviler iforlængelse heraf den udbyder, der videretildeler de pågældende nummerressourcer, kontraktligt at sikresig, at aftalen om videretildeling kan hæves, hvis forpligtelserne ikke overholdes.Til stk. 3Afgørelser om kompensation ydet i medfør af § 26, stk. 4, vil kunne træffes af et privat klage- ellerankenævn godkendt i medfør af kapitel 2 i lov om Forbrugerklagenævnet, som for eksempelTeleankenævnet, der allerede i dag træffer afgørelse om klager vedrørende relaterede emner,herunder regninger og aftalevilkår.Til § 32Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 41, stk. 2.Den foreslåede bestemmelse følger af adgangsdirektivets artikel 4 (1).Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse, består der i henhold til denne både en ret og en pligt forudbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til at forhandle om aftaler omsamtrafik.Alle udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester har forpligtelser i forhold tilsamtrafik. Derudover kan udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der ihenhold til en markedsanalyse er identificeret som en udbyder med stærk markedsposition, pålægges enforpligtelse om netadgang. Som en del af en forpligtelse om netadgang kan en udbyder med stærkmarkedsposition pålægges en forpligtelse om netadgang i form af samtrafik på nærmere definerede vilkår,

der ligger ud over den samtrafikforpligtelse, som alle udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsneteller -tjenester er pålagt.En forhandling som omtalt i den foreslåede bestemmelse skal gennemføres med reelle hensigter. Deriligger, at hvis en udbyder af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester alene har tilbudt enanden udbyder af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester samtrafik på ensidigebetingelser, må det antages, at forpligtelsen til at forhandle en aftale om samtrafik ikke er opfyldt. Dette vilnavnlig være tilfældet, hvis de ensidige betingelser kan forhindre udviklingen af et marked i detailleddet,samt hvor disse betingelser er til hinder for, at den anden udbyders kunder kan benytte dennestjenesteydelser.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse er, for så vidt angår adgangen til at pålægge forpligtelser med henblik på atsikre forbindelse mellem slutbrugere, en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 44.Bestemmelsen er sprogligt nyaffattet. Endvidere er de forpligtelser, der kan pålægges, ikke længerebegrænset til de forpligtelser, der kan pålægges udbydere med stærk markedsposition i henhold til § 40. Derkan efter den foreslåede bestemmelse således for eksempel pålægges forpligtelser med henblik på at sikreinteroperabilitet.Den foreslåede bestemmelse følger af adgangsdirektivets artikel 5 (1).Den foreslåede bestemmelse giver IT- og Telestyrelsen mulighed for at pålægge forpligtelser påudbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, hvis dette er nødvendigt, for at alle slutbrugerekan kommunikere indbyrdes eller for at skabe interoperabilitet mellem tjenester.IT- og Telestyrelsen kan gribe ind enten på baggrund af en anmodning fra en udbyder af elektroniskekommunikationsnet eller tjenester eller af egen drift, hvis der ikke er blevet indgået en aftale.I begrundede tilfælde kan IT- og Telestyrelsen pålægge udbydere at sammenkoble net. Sammenkoblingaf net er en del af den ikke-udtømmende liste af ydelser eller netelementer, der kan være omfattet af ennetadgangsforpligtelse pålagt en udbyder med stærk markedsposition, jf. lovforslagets § 41. Det følger heraf,at forpligtelser i henhold til lovforslagets § 32, stk. 2, kan omfatte de forpligtelser, der er beskrevet iadgangsdirektivets artikel 9 12, i en til formålet tilpasset form. Endvidere kan andre, mindre indgribendeforpligtelser komme på tale. Som eksempel kan nævnes forpligtelser eller krav om kompatibilitet medbestemte standarder eller lignende med henblik på at sikre forbindelse mellem slutbrugere ellerinteroperabilitet.Pålæggelse af sådanne forpligtelser er begrænset af proportionalitetsprincippet, ligesom forpligtelserne ihenhold til adgangsdirektivets artikel 5 (3) skal være objektive, transparente og ikke-diskriminerende.Til § 33Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende lovs § 41, stk. 1, med redaktionellekonsekvensændringer som følge af en ny begrebsanvendelse.Det grundlæggende udgangspunkt for indgåelse eller ændring af aftaler om netadgang og samtrafik er, atparterne forhandler og indgår aftaler om netadgang og samtrafik på kommercielle vilkår. Bestemmelsen skalunderstrege, at dette er udgangspunktet for reguleringen.Princippet medfører blandt andet, at uenigheder ved indgåelse eller ændringer af konkrete aftaler mellemudbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester som udgangspunkt søges afgjortgennem almindelige kommercielle forhandlinger mellem parterne.

Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af princippet i den gældende lovs § 42, idet dengældende bestemmelses forpligtelse om at imødekomme rimelige anmodninger i overensstemmelse medpålagte forpligtelser er ændret til, at udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenestersom udgangspunkt skal tilbyde vilkår og priser i overensstemmelse med pålagte forpligtelser. Dermedændres den aktive handling om at vurdere omfanget af de pålagte forpligtelser fra den berettigede til denforpligtede. Endvidere kan der fortsat pålægges forpligtelse om at imødekomme rimelige anmodninger.Den foreslåede bestemmelse følger af adgangsdirektivets artikel 4 (1), 2. pkt.Den foreslåede bestemmelse udgør en modifikation til udgangspunktet om kommercielt indgåede aftaler.Telemarkedet er som helhed præget af sin historiske opbygning, hvorefter der eksisterer en række flaskehalseog andre konkurrenceproblemer, der medfører betydelige og ofte uoverstigelige problemer i forhold tiludbyderne af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenesters indbyrdes styrkeforhold ved en rentkommerciel forhandling.Med henblik på at imødegå identificerede konkurrenceproblemer på telemarkedet pålægges der derfor enrække forpligtelser, der i højere grad stiller den svage part i en mere ligeværdig forhandlingsposition.Den foreslåede bestemmelse fastslår således, i forlængelse af stk. 1, at udbydere af offentligeelektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som i medfør af §§ 32 eller 40 er pålagt forpligtelser omnetadgang eller samtrafik, uanset udgangspunktet om aftalefrihed, har en forpligtelse til at tilbyde netadgangog samtrafik på vilkår og til priser, der følger af lovforslagets bestemmelser om netadgang og samtrafik samtde konkrete forpligtelser, som fastsættes i medfør heraf.Hvad den forpligtede udbyder af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenster nærmere skaltilbyde, vil blive fastlagt i den afgørelse, som pålægger forpligtelsen. Der kan for eksempel være tale om enforpligtelse om at give netadgang til samhusning på nærmere bestemte vilkår og eventuelt om atoffentliggøre dette. Grundlæggende ligger der i, at den forpligtede udbyder skal tilbyde, at berettigedeudbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester kan acceptere det tilbudte, og at denforpligtede udbyder således vil være forpligtet til at indgå aftaler for så vidt angår de regulerede forhold.Udgangspunktet for indgåelse af aftaler om netadgang og samtrafik er således princippet om aftalefrihed,men udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der er pålagt forpligtelser efter§§ 32 eller 40, kan være pålagt at indgå aftaler om netadgang og samtrafik til vilkår og priser, der følger afreguleringen.En forpligtelse i henhold til §§ 32 eller 40 kan endvidere indeholde en pligt til at imødekomme enrimelig anmodning om indgåelse eller ændring af en aftale om netadgang eller samtrafik..Hvad der nærmere udgør en rimelig anmodning, som en udbyder skal imødekomme, vil bero på enkonkret vurdering af de forpligtelser, den pågældende udbyder i øvrigt konkret er blevet pålagt i henhold tilloven og de i markedsafgørelserne udformede forpligtelser.Til § 34Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende telelovs § 64.Den foreslåede bestemmelse følger af adgangsdirektivets artikel 4 (3).

Modtagne oplysninger må kun anvendes til det eller de formål, til hvilke(t) de er blevet givet. Hvis foreksempel oplysninger er givet med henblik på at kunne fakturere prisen for et produkt, må oplysningerneikke bruges til andre formål.Direktivet indeholder ikke et generelt forbud mod at videregive disse oplysninger. Modtagne oplysningermå dog ikke videregives til andre, som gennem oplysningerne kan opnå en konkurrencemæssig fordel. Det ertale om en konkret vurdering, som skal foretages fra sag til sag.Den foreslåede bestemmelse skal forstås i overensstemmelse hermed.Den foreslåede bestemmelse skal således på den ene side gøre det muligt at udveksle og anvende deoplysninger om anvendelsen af et elektronisk kommunikationsnet, som er nødvendige for kunne operere ielektroniske kommunikationsnet med flere udbydere, herunder med en gennemsigtig og hensigtsmæssigprisstruktur, og på den anden side forhindre, at oplysninger om anvendelse af elektroniskekommunikationsnet, som er blevet udvekslet, benyttes til at give modtageren en konkurrencemæssig fordel,eller at oplysningerne videregives til andre, som kan opnå en sådan konkurrencemæssig fordel.At visse oplysninger må forudsættes at kunne udveksles og anvendes illustreres af ændringen afdefinitionen af begrebet adgang i Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25. november 2009. Iden ændrede formulering er det tilføjet, at der kan gives netadgang til informationssystemer eller databasertil forhåndsbestilling, levering, bestilling, vedligeholdelses- og reparationsbestilling samt fakturering . Flereaf de beskrevne tjenester må forudsætte en anvendelse af oplysninger modtaget i forbindelse med indgåelseaf netadgangs- eller samtrafikaftaler, herunder blandt andet i forbindelse med informationssystemer ogdatabaser. En sådan anvendelse af udvekslede oplysninger, der er nødvendig for at kunne opfylde deforpligtelser, der er pålagt i henhold til loven eller regler udstedt i medfør heraf, må således nødvendigviskunne gennemføres lovligt.Hvorvidt der kan opnås en konkurrencemæssig fordel, skal afgøres konkret. Det skal ved vurderingenblandt andet inddrages, om oplysningerne kan bruges til at iværksætte en aktivitet, hvor modtageren afoplysningerne gennem oplysningerne kan opnå en konkurrencemæssig fordel i forhold til andre, som ikkehar oplysningerne, eller den som oplysningerne stammer fra. Det er ikke et krav, at det konkret kangodtgøres, at oplysningerne er blevet misbrugt eller faktisk har forårsaget en konkurrencemæssig fordel formodtageren, jf. også Teleklagenævnets afgørelse af 3. juni 2008 (j.nr. 07-027205).Kravet om, at oplysninger, der fremsendes eller opbevares, skal behandles fortroligt, indebærer, atindehaveren af oplysningerne skal tage aktive forholdsregler for at beskytte oplysningerne mod at blivetilegnet af uvedkommende. Således har Teleklagenævnet i afgørelsen af 3. juni 2008 udtalt, at denomstændighed, at adgangen til oplysningerne forudsatte en overtrædelse af internt gældende instrukser, ikkei sig selv kunne bevirke, at indehaveren dermed på tilstrækkelig vis havde opfyldt sin forpligtelse tilfortroligholdelse.Til § 35Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 50, stk. 1, 1.pkt., med sproglige justeringer. Den gældende bestemmelse indeholder yderligere bestemmelser, der følge aftidligere lovgivning, og som ikke videreføres, idet der ikke findes at være behov herfor. Adgangen til atafbryde netadgang eller samtrafik med henvisning til den gældende bestemmelses stk. 2 følger såledesallerede af netadgangs- og samtrafikforpligtelsernes natur. Adgang til at afbryde netadgang eller samtrafik erendvidere mere egnet til at blive behandlet i forbindelse med IT- og Telestyrelsens tilsyn efter lovforslagets §51.Den foreslåede bestemmelse følger af reglerne i adgangsdirektivets artikel 12 (3) og rammedirektivetsartikel 8 (4).

Med den foreslåede bestemmelse gives hjemmel til at pålægge udbydere med stærk markedsposition, derer pålagt at give netadgang, samt udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, somer berettiget hertil i medfør af en forpligtelse om netadgang, at opfylde tekniske eller driftsmæssigebetingelser. Bestemmelsens formål er blandt andet at sikre forbindelse mellem slutbrugerne i det enkelte net.Tekniske eller driftsmæssige betingelser, som fastsættes af IT- og Telestyrelsen i medfør af lovforslagets§ 35, skal overholde de bestemmelser om standardisering, der følger af artikel 17 i Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2002/21/EF.Til § 36Den foreslåede bestemmelses stk. 1 er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 84 a.Den foreslåede bestemmelse følger af rammedirektivets artikel 16 og adgangsdirektivets artikel 13b.Markedsundersøgelser anvendes som en samlebetegnelse for de vurderinger, IT- og Telestyrelsen skalforetage om afgrænsning af relevante markeder efter den foreslåede § 37 (markedsafgrænsning), ommarkedsanalyser efter den foreslåede § 38 (markedsanalyse) og om stærk markedsposition efter denforeslåede § 39 (SMP-udpegning), med henblik på eventuelt at pålægge forpligtelser efter den foreslåede §40 (markedsafgørelse).Markedsundersøgelserne udgør den væsentligste del af det første led af den sektorspecifikkekonkurrenceregulering, hvor der (kan) pålægges visse udbydere af elektroniske kommunikationsnet ellertjenester (fremadrettede) forpligtelser. Andet led udgøres af tilsyn med disse forpligtelsers overholdelse.Formålet med markedsundersøgelserne er at vurdere, på hvilke områder og i hvilket omfangkonkurrencen bør fremmes ved at regulere virksomheders markedsadfærd gennem sektorspecifikkeforpligtelser (ex ante-regler), som skal sikre, at virksomhederne ikke udnytter en stærk markedsposition til atbegrænse eller fordreje konkurrencen.Den foreslåede bestemmelse forudsætter, at IT- og Telestyrelsen udøver de nødvendige skøn, derinddrager alle de relevante (økonomiske, tekniske, faktuelle og retlige) faktorer, der skal vurderes iforbindelse med en markedsundersøgelse.Det fremgår af rammedirektivets artikel 16, at en markedsafgørelse skal træffes:1) Inden for tre år efter vedtagelsen af en tidligere afgørelse om det pågældende marked. Denne periodekan dog undtagelsesvis forlænges med op til yderligere tre år, når IT- og Telestyrelsen har notificeret enforeslået forlængelse til Kommissionen med en begrundelse, og Kommissionen ikke har gjort indsigelse modden notificerede forlængelse inden en måned.2) Inden for to år efter vedtagelsen af en revideret henstilling om relevante markeder, når der er tale ommarkeder, der ikke tidligere er notificeret til KommissionenDe anførte tidsfrister er ordensskrifter, der skal sikre, at de nationale tilsynsmyndigheder træffer deresmarkedsafgørelser med regelmæssige mellemrum. Hvis tidsfristerne ikke overholdes, medfører det derforikke, at en markedsafgørelse bliver ugyldig.Til stk. 2IT- og Telestyrelsen foretager opdateringer og revurderinger af allerede gennemførtemarkedsundersøgelser eller gennemfører nye markedsundersøgelser, når IT- og Telestyrelsen vurderer, atvæsentlige ændringer i markedsforholdene eller den tekniske udvikling eller lignende tilsiger, at der kanvære behov for at foretage sådanne fornyede markedsundersøgelser.

Ændrede markedsmæssige eller faktiske forhold, der har betydning for markedsafgørelsen, kan foreksempel være, at udbyderen, der i henhold til markedsafgørelsen er udpeget som udbyder med stærkmarkedsposition, foretager større opkøb eller frasalg af netelementer eller datterselskaber. Et andet eksempeler, hvis en udbyder med en stærk markedsposition, der er pålagt forpligtelser efter lovforslagets § 40, vælgerfrivilligt at foretage sådanne interne omstruktureringer, at det bliver sammenligneligt med en forpligtelse omfunktionel adskillelse, jf. lovforslagets § 46. IT- og Telestyrelsen skal i disse situationer vurdere, om depålagte forpligtelser er tilstrækkelige til at imødegå den nye situation, eller om forpligtelserne efter enfornyet proportionalitetsvurdering ikke længere er berettigede.IT- og Telestyrelsen kan vurdere, om en ny markedsundersøgelse er påkrævet enten på eget initiativ ellersom følge af en begrundet og dokumenteret anmodning fra en udbyder af offentlige elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester, der har interesser på det pågældende marked.Hvis IT- og Telestyrelsen vurderer, at ændringen af de markedsmæssige forhold tilsiger en revurderingaf de pålagte forpligtelser, vurderer IT- og Telestyrelsen, om revurderingen kan gennemføres som enopdatering, eller om der skal gennemføres en ny markedsundersøgelse i sin helhed.For at kunne træffe en opdateret markedsafgørelse som følge af ændringer i markedsmæssige ellerfaktiske forhold, skal de data, der lå til grund for markedsanalysen, fortsat være aktuelle og retvisende.Anvendelse af opdaterede markedsafgørelser forudsætter således en afvejning af, om en opdateretmarkedsafgørelse på betryggende vis kan adressere forholdene på markedet, over for de primært tids- ogressourcemæssige byrder for branchen og IT- og Telestyrelsen, der er forbundet med at gennemføre enfornyet markedsundersøgelse med indhentelse af nye data.Til § 37Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 84 b.Den foreslåede bestemmelse implementerer rammedirektivets artikel 15.Markedsafgrænsningen består af to dele, dels en afgrænsning af produkt- og tjenestemarkedet, dels engeografisk afgræsning.Formuleringen om, at afgrænsningen af relevante markeder tilpasses danske forhold, tager især sigte påde markedsafgrænsninger, der sker med udgangspunkt i Europa-Kommissionens henstilling om relevanteprodukt- og tjenestemarkeder. Denne henstilling vil omfatte de markeder, som efter Europa-Kommissionensforhåndsvurdering på EU-plan generelt vil kunne være egnede til sektorspecifik regulering. Europa-Kommissionens vurdering vil således være af en meget generel karakter, og der vil ud fra blandt andet enteknisk og markedsmæssig vurdering kunne være behov for at foretage ændringer og justeringer i disseprodukt- og tjenestemæssige afgrænsninger under hensyntagen til særlige danske forhold, herunder foreksempel særlige danske efterspørgsels- og udbudsmønstre.Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 udspringer af rammedirektivets forudsætning om, at Europa-Kommissionen regelmæssigt tager sine retningslinjer for markedsanalyser og vurdering af stærkmarkedsposition i henhold til EU-direktiverne om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester op tilrevision for at sikre, at de til stadighed er hensigtsmæssige på et marked i hastig udvikling. IT- ogTelestyrelsens hensyntagen til Kommissionens telespecifikke retningslinjer vil derfor til enhver tid skulle skei forhold til den senest opdaterede version af disse.Kommissionens nugældende retningslinjer indebærer, at markedsafgrænsninger skal foretages eftersubstitutionsmetoden. Hovedprincippet er, at produkter og tjenester, som kan substituere hinanden, tilhørersamme marked. På efterspørgselssiden vurderes det, i hvilken udstrækning forbrugerne er villige til at

erstatte den pågældende tjeneste eller det pågældende produkt med andre tjenester eller produkter.Vurderingen på udbudssiden omhandler, hvorvidt andre leverandører end dem, der udbyder det pågældendeprodukt eller den pågældende tjeneste, på kort eller mellemlangt sigt og uden betydelige ekstraomkostningervil kunne omstille deres produktion og tilbyde de pågældende produkter eller tjenester.Kommissionens henstilling kan endvidere anvendes til at konstatere, at et marked, der findes iKommissionens henstilling, ikke er egnet til ex ante-regulering på det danske marked, og således til atfravige Kommissionens henstilling.Den foreslåede bestemmelse medfører i øvrigt, at IT- og Telestyrelsen indstiller en igangværendemarkedsundersøgelse, hvis Europa-Kommissionen vedtager en ny henstilling, som ændrer fundamentalt vedforudsætningerne for den igangværende undersøgelse. I så fald påbegynder IT- og Telestyrelsen i stedet enny markedsundersøgelse med udgangspunkt i den nye henstilling.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse muliggør, at IT- og Telestyrelsen efter et skøn på baggrund af nationaleforhold kan afgrænse andre relevante produkt- og tjenestemarkeder, end de markeder der fremgår afKommissionens henstilling. Identifikation af disse markeder sker i henhold til de retningslinjer, der fremgåraf Kommissionens henstilling.I tilfælde, hvor IT- og Telestyrelsen udpeger markeder, der afviger fra Europa-Kommissionenshenstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder, følger styrelsen procedurer i overensstemmelse medregler fastsat i medfør af lovforslagets § 56.Til § 38Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 84 c.Den foreslåede bestemmelse følger af rammedirektivets artikel 16.Til stk. 1Formålet med den enkelte markedsanalyse er at foretage en vurdering af, om der er reel konkurrence påmarkedet. Hvis konklusionen på en markedsanalyse er, at der ikke er reel konkurrence på det omhandledemarked, vil det skulle klarlægges,1) hvilke virksomheder der indtager en stærk markedsposition som nævnt i lovforslaget § 39, ogdermed en identifikation af hvilke(n) udbyder(e) af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der skalpålægges sektorspecifikke forpligtelser, og2) hvilke konkrete markedsforhold og markedsproblemer, der især er afgørende for konklusionen om,at der ikke er reel konkurrence, og dermed en identifikation af hvilke forpligtelser det vil være passende atbringe i anvendelse efter lovforslagets § 40 for at fremme konkurrencen på dette markedsområde.Som det fremgår af den foreslåede bestemmelses ordlyd, er det ikke forudsat, at IT- og Telestyrelsen iselve markedsanalyserne om reel konkurrence undersøger de forhold, der er nævnt ovenfor i pkt. 1) og 2).Disse forhold vil imidlertid skulle klarlægges til brug for styrelsens vurderinger efter lovforslagets § 39 ogstyrelsens afgørelser efter § 40. Det vil derfor i de fleste tilfælde være hensigtsmæssigt at foretage ensamtidig indhentelse af data, analyser og vurderinger af alle disse forhold under ét med henblik på at fremmeen hurtigere afklaring af retstilstanden for udbydere, der er udpeget til at have en stærk markedsposition.De enkelte markedsanalysers omfang og nærmere indhold med hensyn til konkrete forhold ogindikatorer med videre vurderes af IT- og Telestyrelsen og vil typisk afhænge af, om analysen begrænses tilen vurdering om reel konkurrence, eller om der foretages en samtidige undersøgelse af de ovenfor nævnte

forhold. Som udgangspunkt vil analysen dog typisk indeholde undersøgelse af indikatorer ommarkedsandele, priser, markedsbarrierer, økonomiske og strukturelle forhold samt efterspørgselsforhold. IT-og Telestyrelsen kan dog også nøjes med at foretage mindre omfattende analyser, for eksempel i form aftrekriterietesten, der beskrives i Kommissionens seneste henstilling.Markedsanalyserne gennemføres desuden under iagttagelse af den seneste version af Europa-Kommissionens retningslinjer for markedsanalyser og vurdering af stærk markedsposition.IT- og Telestyrelsen sikrer, at markedsanalyser, hvor det er hensigtsmæssigt, foretages i samarbejde medkonkurrencemyndighederne.Til stk. 2Med den foreslåede bestemmelse indføres hjemmel til, at IT- og Telestyrelsen kan samarbejde omregulering på tværs af landegrænserne, i tilfælde hvor det relevante marked er transnationalt, og hvormarkedsforholdenes karakter begrunder en transnational regulering. Der anvendes samme principper ogmetoder i IT- og Telestyrelsens egne markedsanalyser efter stk. 1 og i transnationale markedsanalyser efterstk. 2. Analyserne foretages under hensyntagen til Europa-Kommissionens retningslinjer formarkedsanalyser og vurdering af stærk markedsposition.Hjemlen til at samarbejde med tilsynsmyndigheder i andre lande om transnationale markedsanalyser kanalene benyttes i de tilfælde, hvor Europa-Kommissionen i en afgørelse har udpeget relevante transnationalemarkeder i overensstemmelse med rammedirektivets artikel 15 (4).Til stk. 3Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1211/2009 af 25. november 2009 blev detbesluttet at oprette Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for ElektroniskKommunikation (BEREC) og dens støttekontor.Den foreslåede bestemmelse bemyndiger IT- og Telestyrelsen til at anmode Sammenslutningen afEuropæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation om bistand, for eksempel isituationer hvor IT- og Telestyrelsen ikke kan træffe en markedsafgørelse inden for de tidsfrister, der erfastsat i rammedirektivets artikel 16.Til § 39Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 84 d.Den foreslåede bestemmelse implementerer reglerne i rammedirektivets artikel 14 og artikel 16 (3) og(4).Til stk. 1Det følger af den foreslåede bestemmelse, at udbydere med stærk markedsposition udpeges ioverensstemmelse med EU-retten, herunder principperne om dominerende stilling, og under hensyntagen tilEuropa-Kommissionens retningslinjer for markedsanalyser og vurdering af stærk markedsposition.Når en udbyder af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester vurderes at have en stærkmarkedsposition efter den foreslåede bestemmelse, betyder det, at udbyderen på kort eller mellemlangt sigthar og vil have en styrkeposition på det relevante marked, der giver udbyderen magt til i betragtelig grad atkunne handle uafhængigt af konkurrenter, kunder og i sidste ende forbrugerne, jf. bemærkningerne til stk. 2.Til stk. 2

Vurderingen af, om en udbyder af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester har enstærk markedsposition i henhold til telelovgivningen, sker i størst muligt omfang i overensstemmelse medkonkurrencerettens begreb dominerende stilling .I modsætning til hvad der gælder inden for den almindelige konkurrenceregulering, skal definitionen afstærk markedsposition imidlertid anvendes i tilknytning til fremadrettede afgørelser (ex ante-regulering).Således er det ikke relevant, om der er konstateret et misbrug af en stærk markedsposition. Der er derforbehov for i et vist omfang at justere den metode, der anvendes til at vurdere, om der foreligger en stærkmarkedsposition, i forhold til den konkurrenceretlige praksis (ex post). Når IT- og Telestyrelsen foretager envurdering af, om en eller flere udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester har og ien periode fremover vil have en stærk markedsposition på det relevante marked, vil styrelsen derfor iprincippet skulle benytte andre antagelser og forventninger end dem, konkurrencemyndighederne ioverensstemmelse med almindelig konkurrenceretlig praksis anvender ved vurdering af, om en eller flerevirksomheder har misbrugt en dominerende stilling i en given periode.En udbyder af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester kan have en stærkmarkedsposition, som følge af at den i fællesskab med andre indtager en stærk markedsposition. Enkollektivt stærk markedsposition kan indtages af to eller flere økonomiske enheder, uanset om disse erjuridisk og økonomisk afhængige eller uafhængige af hinanden.Når to eller flere udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester præsenterer sigover for kunderne og konkurrenter som en enkelt virksomhed, og når der samtidig ikke er tale om reelkonkurrence mellem dem, vil dette være en indikation for, at udbyderne sammen indtager en kollektivtdominerende stilling. Den manglende konkurrence kan i praksis skyldes indbyrdes forbindelser mellemudbyderne. Sådanne forbindelser er dog ikke en forudsætning for at fastslå kollektivt stærk markedsposition.Den foreslåede bestemmelse omfatter også en situation, hvor det relevante markeds struktur vurderes at værebefordrende for koordineringseffekter og således tilskynder til parallel eller gensidig tilpassetkonkurrencebegrænsende adfærd for eksempel et oligopolistisk marked.Vurderingen af, om to eller flere udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenesterindtager en kollektivt dominerende stilling på markedet, foretages i overensstemmelse med fællesskabsrettenog under hensyntagen til Europa-Kommissionens retningslinjer for markedsanalyser og vurdering af stærkmarkedsposition.Koncernbegrebet skal forstås i overensstemmelse med selskabsretten.Til stk. 3Den foreslåede bestemmelse kan anvendes på en markedssituation, hvor en udbyder af offentligeelektroniske kommunikationsnet eller -tjenester har en stærk markedsposition på ét marked og samtidig enposition på et andet beslægtet marked, der kan sammenlignes med en stærk markedsposition på dissemarkeder under ét. I kraft af den stærke markedsposition på det første marked og tilstedeværelse på detbeslægtede marked kan virksomheden udnytte sin markedsstyrke på det første marked og handle uafhængigtaf sine kunder på det andet marked. For at forhindre en sådan overførsel af stærk markedsposition kan derpålægges forpligtelser på det andet marked.Ved vurdering af tilstedeværelsen på det beslægtede sekundære marked finder stk. 1 og 2 tilsvarendeanvendelse.En udbyder med stærk markedspositions mulighed for at udnytte en stærk markedsposition på etbeslægtet marked vil oftest være at finde på vertikalt integrerede markeder for eksempel i form af en stærkmarkedsposition på infrastrukturmarkedet og en betydelig tilstedeværelse på et afledt marked for tjenester.Under sådanne omstændigheder vil IT- og Telestyrelsen kunne udpege denne udbyder til at have en stærkmarkedsposition på de to markeder under ét.

Bestemmelsen vil dog også kunne anvendes på horisontale markeder. På horisontale markeder vil detvære afgørende, om der er nære forbindelser mellem de to markeder, som betyder, at en virksomhed, som haren stærk markedsposition på ét marked, kan handle uafhængigt af sine konkurrenter på det nært beslægtedemarked. Sådanne forbindelser vil kunne konstateres ud fra den type adfærd, som leverandører og brugere påde pågældende markeder udviser, eller ud fra det forhold, at råvaren/engrosproduktet grundlæggende erden/det samme.IT- og Telestyrelsen vil som udgangspunkt på vertikalt integrerede markeder i praksis være i stand til atforhindre, at en udbyder med en stærk markedsposition på et engrosmarked udnytter denne position pådetailmarkederne ved at pålægge udbyderen passende forpligtelser knyttet til den stærke markedsposition påengrosmarkedet. For så vidt angår vertikalt integrerede markeder, er det kun i tilfælde, hvor forpligtelsernepå engrosmarked ikke vil kunne sikre reel konkurrence på detailmarkedet, at IT- og Telestyrelsen vilanvende nærværende bestemmelse til at udpege den pågældende udbyder til også at have en stærkmarkedsposition på et nært beslægtet detailmarked og pålægge forpligtelser på dette marked.Uanset om de pågældende markeder er vertikalt eller horisontalt integrerede, skal begge være markederfor elektronisk kommunikation i denne lovs forstand, og begge markeder skal udvise kendetegn, der gør detberettiget at tale om en udbyder med en stærk markedsposition. Det er ikke hensigten, at bestemmelsenanvendes i forbindelse med markedsstyrke, der overføres fra et »reguleret« marked til et nyt »ikke-reguleret«marked. I sådanne tilfælde vil misbrug af en dominerende stilling på det nye marked som udgangspunkt blivereguleret efter de almindelige konkurrenceregler.Til stk. 4Den foreslåede bestemmelse er en sammenskrivning af den gældende lovs §§ 51, stk. 7, og 84 d, stk. 5.Hvis IT- og Telestyrelsens markedsanalyse viser, at der er reel konkurrence på et relevant marked, måstyrelsen ikke indføre sektorspecifikke forpligtelser, og styrelsen skal desuden ophæve alle eksisterendesektorspecifikke forpligtelser for udbydere på det pågældende marked. Det pågældende marked vil hereftervære omfattet af bestemmelserne i den almindelige konkurrencelovgivning.Tilsvarende skal alle forpligtelser, der er pålagt en udbyder med stærk markedsposition på et giventmarked, ophæves, hvis markedsanalysen viser, at udbyderen ikke længere har en stærk markedsposition påmarkedet.IT- og Telestyrelsen underretter udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester,der berøres af en sådan ophævelse af forpligtelser, jf. lovforslagets § 40, stk. 7.Til § 40Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 51. Degældende forpligtelser beskrives anderledes, men der tilsigtes ikke herved ændringer i, hvilke forpligtelser enudbyder med stærk markedsposition kan pålægges. Som noget nyt gives dog hjemmel til at pålægge enforpligtelse om funktionel adskillelse.Den foreslåede bestemmelse følger navnlig af reglerne i rammedirektivets artikel 16 (3)-(4) ogadgangsdirektivets artikler 8 (1)-(4), 12 og 13a.Til stk. 1Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give IT- og Telestyrelsen pligt til gennem styrelsenskonkrete afgørelsesvirksomhed at pålægge udbydere med stærk markedsposition på et givent markedforpligtelser for at fremme en konkurrencebaseret elektronisk kommunikationssektor.

IT- og Telestyrelsens afgørelser kan indebære opretholdelse af hidtidige gældende forpligtelser,ændringer af gældende forpligtelser, ophævelse af gældende forpligtelser eller pålæggelse af nyeforpligtelser.Til stk. 2De forpligtelser, som IT- og Telestyrelsen kan pålægge, fremgår af lovforslagets § 40, stk. 2, nr. 1-6, jf.dog tillige stk. 3 og 4. Den nærmere definition og afgrænsning af de nævnte forpligtelser foretages i §§ 41 -46 samt i den enkelte markedsafgørelse.Definition af begreberne netadgang og samtrafik foreslås, som beskrevet tidligere, ændret, og dengældende lovs § 40, der oplister de samtrafikprodukter, der kan pålægges forpligtelser i relation til, foreslåsophævet. Dette medfører, at de enkelte forpligtelser og de produkter, de knytter sig til, skal fastlægges ogdefineres konkret i den enkelte markedsafgørelse og gennem styrelsens øvrige afgørelsesaktivitet. Formålethermed er at sikre, at anvendelsen af forpligtelserne kan være dynamisk og fleksibel med henblik på, at IT-og Telestyrelsen kan tilpasse de konkrete forpligtelser i forhold til de konkurrenceproblemer, som erkonstateret på det pågældende produkt- og eller geografiske marked.Afgrænsning af produkterne samt de pålagte forpligtelser skal følge proportionalitetsprincippet og tageudgangspunkt i de konkurrenceproblemer, der er konstateret på markedet.Hjemlen til at pålægge forpligtelser medfører, at IT- og Telestyrelsen skal begrunde og beskrive,hvordan den konkret udformede forpligtelse afhjælper, løser eller afbøder de identificeredekonkurrenceproblemer på markedet ud fra de i de enkelte bestemmelser opstillede hensyn.Den gældende lovs § 51, stk. 6, indeholder en liste af hensyn, der særligt skal iagttages ved pålæggelse afforpligtelser over for en udbyder med stærk markedsposition. Hensynene angår primært forpligtelsen til atimødekomme alle rimelige anmodninger om samtrafik. De opregnede hensyn foreslås flyttet tilbestemmelsen om netadgang i lovforslagets § 41, der hermed udgør en direkte implementering afadgangsdirektivets artikel 12. Ændringen sikrer, at de opregnede hensyn i overensstemmelse med EU-reglerne alene anvendes i forhold til netadgangsforpligtelsen.Til stk. 3Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 76 a.Den foreslåede bestemmelse følger af adgangsdirektivets artikel 8 (3).Den foreslåede bestemmelse fastlægger den procedure, IT- og Telestyrelsen skal følge, hvis styrelsen vilpålægge udbydere med stærk markedsposition andre forpligtelser end netadgang, ikke-diskrimination,gennemsigtighed, regnskabsmæssig opsplitning, priskontrol og funktionel adskillelse. Heraf følger, atstyrelsen skal indhente Kommissionens samtykke for at kunne pålægge forpligtelsen.Til stk. 4Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 21 a.Den foreslåede bestemmelse følger af forsyningspligtdirektivets artikel 17.Den foreslåede bestemmelse er en undtagelse til den foreslåede bestemmelse i stk. 3, for så vidt angårregulering af udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der har stærkmarkedsposition i detailleddet. Europa-Kommissionens samtykke er således i disse tilfælde ikke påkrævetforud for anvendelse af andre forpligtelser end dem, der er nævnt i stk. 2.Fravigelsen fra hovedreglen om at anvende de forpligtelser, der er nævnt i stk. 2, skal være berettiget iforhold til det konstaterede problem. Fravigelsen skal endvidere alene bringes i anvendelse, hvis IT- og

Telestyrelsen vurderer, at de i stk. 2 nævnte forpligtelser ikke er egnede til at løse det konkurrenceproblem,der er konstateret efter lovforslagets § 38.Til stk. 5Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 51, stk. 4.De forpligtelser, som IT- og Telestyrelsen pålægger udbydere, skal tilpasses de særlige omstændighederpå de relevante markeder. Samtidig skal forpligtelserne adressere de konkurrencemæssige problemer, som eridentificeret på det relevante marked gennem en markedsanalyse udført i overensstemmelse medbestemmelserne i lovforslagets §§ 36 38, med henblik på at fremme konkurrencen.Forpligtelserne skal tage udgangspunkt i løsningen af det konstaterede konkurrenceproblem på detrelevante marked. Dette medfører, at konkurrenceproblemer på andre markeder ikke kan have betydning iudformningen af forpligtelser på det relevante marked. Modsat er det ikke et krav, at forpligtelsen aleneangår udbyderen med stærk markedspositions aktiviteter på det relevante marked, og forpligtelserne kansåledes pålægges den eller de relevante udbydere med stærk markedsposition i forhold til deres aktiviteter påandre markeder, så længe forpligtelsen er egnet til at løse det problem, der er identificeret på det relevantemarked.Et eksempel på et sådant krav er fastsættelse af minimumskrav til kontraktvilkår om økonomiskkompensation for manglende overholdelse eller opfyldelse af den indgåede aftale, for eksempel i forbindelsemed levering.IT- og Telestyrelsen kan beslutte, at (dele af) den konkrete udmøntning af en forpligtelse udskydes tilselvstændig afgørelse. Der kan for eksempel være tale om (årlige) priskontrolafgørelser eller afgørelser omnærmere fastlæggelse af regnskabsmæssig opsplitning.Til stk. 6Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 51, stk. 8.Underretning af udbydere ved ændring eller ophævelse af forpligtelser vil efter omstændighederne kunneske via IT- og Telestyrelsens hjemmeside.IT- og Telestyrelsens fastsættelse af tidspunktet for ikrafttrædelse af en ændring eller en ophævelse skalske under afvejning af på den ene side, hvor byrdefuld forpligtelsen er for den tidligere udbyder med enstærk markedsposition, og på den anden side tilpasningsmulighederne for de udbydere, som aftager detpågældende produkt på regulerede vilkår.Ved udtrykket udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der berøresforstås udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der gennem et direktegældende aftaleforhold med en udbyder, som nu ikke længere vurderes at have en stærk markedsposition, vilblive berørte af de ændrede vilkår eller priser. Ved udtrykket forstås videre udbydere, der opfylder lovenskriterier at få en aftale om netadgang eller samtrafik og har udnyttet denne til indgå en konkret aftale på detpågældende marked med en udbyder, som tidligere blev vurderet at have stærk markedsposition på dettemarked.Til § 41Netadgang er reguleret i den gældende lovs § 51 a, hvor det benævnes adgang . Der er dog sketvæsentlige ændringer i forhold hertil i den foreslåede bestemmelse, idet indholdet af netadgangsforpligtelsennærmere skal fastsættes i den konkrete markedsafgørelse. Formålet med ændringen er at give mulighed foren mere fleksibel anvendelse af forpligtelsen gennem konkrete udmøntninger i forhold til det enkeltemarked.

Den foreslåede bestemmelse følger af reglerne i adgangsdirektivets artikel 12.Stk. 1 definerer og afgrænser, hvad der nærmere forstås ved netadgangsforpligtelsen. Opregningen i stk.1, nr. 1 10, er en ikke udtømmende opregning af netelementer, tjenester og lignende, der kan indgå i ennetadgangsforpligtelse. IT- og Telestyrelsen kan således efter en konkret vurdering inddrage andrenetelementer, tjenester eller lignende, hvis dette i forhold til art og omfang er berettiget ud fra hensynet til atløse de konkurrenceproblemer, der er konstateret på markedet.Det følger af bestemmelsen, at en netadgangsberettiget kan få netadgang til virtuelle netelementer,tjenester og associerede ydelser. Formålet med virtuel netadgang er at forhindre, at en udbyder med stærkmarkedsposition gennem dispositioner over sit net kan forhindre andre udbydere af offentlige elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester i at udnytte netadgangen, hvormed formålet med at pålægge forpligtelsenvil blive forspildt.Med virtuel netadgang menes, at udbyderen med stærk markedsposition skal stille netelementer, tjenestereller associerede ydelser til rådighed, der giver den netadgangsberettigede samme funktionalitet og vilkår,som netelementer, tjenester eller associerede ydelser, der er pålagt at give netadgang til, uanset at der ikkegives faktisk netadgang hertil. Med andre ord skal den udbyder af offentlige elektroniske kommunikationsneteller -tjenester, der anmoder om netadgang, stilles, som om netadgangen var blevet opfyldt ved hjælp af denfaktiske netadgang.Det typiske eksempel på produkter, der kan pålægges at give virtuel netadgang til, er kapacitet på endelstrækning eller plads i en samhusningslokalitet.Grænserne for, hvad der kan pålægges at give (virtuel eller faktisk) netadgang til, er begrænset af detalmindelige proportionalitetsprincip, der tilsiger, at omfanget af en netadgangsforpligtelse ikke må væremere indgribende, end hvad der er nødvendigt i forhold til løsningen af et identificeret konkurrenceproblem ilyset af de øvrige hensyn, der varetages. Dette medfører blandt andet, at IT- og Telestyrelsen på markeder,der tenderer fri konkurrence, skal være mere tilbageholdende i sin udvælgelse og udformning af forpligtelser,end det eksempelvis vil være tilfældet på markeder med mere vedholdende strukturelle adgangsbarrierer.Hvis IT- og Telestyrelsen pålægger en udbyder med stærk markedsposition en forpligtelse om at tilbydenetadgang eller imødekomme rimelige anmodninger om netadgang, vil en anmodning i overensstemmelsehermed som udgangspunkt alene kunne afslås på grundlag af en vurdering af, hvorvidt adgangen er tekniskgennemførlig, eller om der er behov for at bevare et nets integritet med videre.Hvis en udbyder med stærk markedsposition ikke tilbyder netadgang i overensstemmelse med sineforpligtelser eller afslår at imødekomme rimelige anmodninger om netadgang, kan den afviste udbyderindbringe spørgsmålet for IT- og Telestyrelsen i medfør af lovforslagets § 51, ligesom udbyderen med stærkmarkedsposition kan indbringe spørgsmålet om, hvorvidt en afvisning er berettiget.En udbyder med stærk markedsposition, der er pålagt forpligtelser til at tilbyde netadgang ogimødekomme alle rimelige anmodninger om netadgang, kan dog ikke forpligtes til at stille sådanne formerfor netadgang til rådighed, som udbyderen ikke har praktisk mulighed for at stille til rådighed, jf. dog detovenfor om virtuel netadgang anførte.Vedrørende spørgsmålet om afvisning af netadgang eller samtrafik henvises i øvrigt til bemærkningernetil lovforslagets § 35.Ved tilrådighedsstillelse forstås leje og andre lignende foranstaltninger.Til nr. 1

Netadgang til netelementer omfatter blandt andet leje af ubestykkede infrastrukturstrækninger, herunderdelt anvendelse, og andre netelementer mellem flere specifikke, geografisk placeredesammenkoblingspunkter. Såvel selve det fysiske kabel uden transmissionsudstyr som eksempelvis rå kobber,rå lysledere, rå koaksialkabler med videre og ubestykkede radioforbindelser (selve radiofrekvensen) eromfattet heraf.Leje af faste kredsløb og bestykkede produkter er også omfattet af begrebet.Til nr. 2En forpligtelse om at forhandle med reelle hensigter indebærer principielt, at udbyderen med stærkmarkedsposition skal indgå i realitetsforhandlinger med henblik på at nå frem til en aftale. Et eksempel på, atder ikke forhandles med reelle hensigter, kan være, at en udbyder forhandler på skrømt for at forhale sagen.Til nr. 3En forpligtelse til at opretholde netadgang til faciliteter, der tidligere er givet netadgang til, indebærer, atudbyderen med stærk markedsposition ikke kan nedlægge infrastrukturstrækninger, samhusningslokalitetermed videre eller i øvrigt foretage sådanne dispositioner i nettet, der udhuler eller forringer eventuellekonkurrenters konkurrenceevne.Til nr. 4Den foreslåede bestemmelse angår gensalgsløsninger, hvor udbyderen med stærk markedspositionsfærdige detailprodukter sælges til den udbyder, som anmoder herom med henblik på videresalg tilslutbrugere.Til nr. 5Det er af afgørende betydning for udbuddet af tjenester eller udviklingen af nye tjenester, at udbyderemed adgang til en udbyder med stærk markedspositions netelementer har fri adgang til grænseflader,protokoller eller andre nøgleteknologier m.v.Til nr. 6Formålet med at pålægge en forpligtelse til at give adgang til samhusning er at mindskeadgangsbarriererne og dermed øge konkurrencen på telemarkedet.Ved samhusning forstås adgang for andre udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til at opstille og vedligeholde egne centraler, nødvendigt transmissionsudstyr, koblingsudstyr,krydsfelter med videre i udbyderen med stærk markedspositions centralbygninger eller andre lokaliteter, somudbyderen med stærk markedsposition ejer, lejer eller på anden måde har rådighed over.Der er derfor som udgangspunkt ikke nogen begrænsning i rækkevidden af lokalitetsbegrebet, så længeudbyderen med stærk markedsposition har rådighed over lokaliteten. Samhusningsadgangen kan derforprincipielt omfatte enhver lokalitet, herunder ethvert fremskudt indkoblingspunkt, så længesamhusningsforpligtelsen understøtter konkurrencen og dermed medvirker til løsning af identificeredekonkurrenceproblemer.Netadgang til samhusning kan omfatte ret til at opstille, anvende og vedligeholde eget udstyr i etomfang, der er berettiget ud fra de konkurrenceproblemer, der er identificeret på markedet. Retten kan foreksempel udstrækkes til, at den berettigede kan lade tredjemænd, herunder andre udbydere, opstille ogvedligeholde udstyr på samhusningslokaliteten.Bestemmelsen kan tillige omfatte situationer, hvor der ikke er plads til at imødekomme anmodninger omsamhusning i den pågældende bygning, gadeskab, centraludstyr m.v. I disse situationer kan udbyderen medstærk markedsposition forpligtes til omkostningsfrit at stille den nødvendige transmissionskapacitet til

rådighed frem til de lokaliteter, der ønskes adgang til, hvor samhusningen derefter gives på regulerede vilkår(virtuel samhusning).Denne transmissionskapacitet skal have en tilsvarende funktionalitet, som den kapacitet, der kan opnåspå den lokalitet, hvortil der er anmodet om samhusning. Der henvises til bemærkningerne ovenfor omformålet med virtuelle netadgangsforpligtelser.Rækkevidden af en forpligtelse om virtuel samhusning fastsættes i den enkelte markedsafgørelse.Det er udbyderen med stærk markedspositions valg, hvordan samhusningen tilvejebringes. Det kan foreksempel ske i samme gadeskab, hvor der er placeret DSLAM-udstyr i et større gadeskab, hvor flereudbydere kan være til stede sammen, eller gennem etablering af et selvstændigt gadeskab med videre.Bestemmelsen er ikke en udtømmende opregning af de produkter og lokaliteter, der kan pålægges at givesamhusning i. Der kan således inden for rammerne af den foreslåede bestemmelse udformes forpligtelser, dertilpasses de konkrete omstændigheder på det konkrete marked. Dette er nødvendigt for at sikre konkurrenceni en hastigt udviklende sektor som telesektoren.Til nr. 7Den foreslåede bestemmelse retter sig mod adgang til tjenester, der er nødvendige for at sikreinteroperabilitet mellem net eller forbindelse mellem slutbrugere.Efter lovforslagets § 32, stk. 2, kan alle udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenesterpålægges forpligtelser med henblik på at sikre interoperabilitet og forbindelse mellem slutbrugere.Den foreslåede bestemmelse i nr. 7 slår fast, at også udbydere med stærk markedsposition kan pålæggesen netadgangsforpligtelse til nærmere bestemte tjenester, faciliteter og lignende i denne sammenhæng. Der erdog en forskel vedrørende baggrunde for at pålægge forpligtelsen i de to tilfælde.Efter lovforslagets § 32, stk. 2, skal et problem i forhold til forbindelse mellem slutbrugere ellerinteroperabilitet være konkret og konstateret, før der kan pålægges forpligtelser.I modsætning hertil kan udbydere med stærk markedsposition pålægges forpligtelser for at sikreforbindelse mellem slutbrugere eller interoperabilitet, selvom der ikke foreligger et aktualiseret forhold.Dette skyldes, at udbydere med stærk markedsposition, i kraft heraf har en højere grad af kontrol over nettetog en mindre afhængighed af andre udbydereTil nr. 8Ved relevante softwaresystemer, herunder driftsstøttesystemer, forstås systemer, det er nødvendigt atsikre adgang til for at skabe reelle konkurrenceforhold på teleområdet. Der kan for eksempel være tale omvedligeholdelsessystemer, fejlretningssystemer eller bestillingssystemer.Til nr. 9Netadgang til sammenkobling omfatter fysisk eller logisk sammenkobling af kommunikationsnet afenhver art, herunder når dette er med henblik opsamling af trafik, terminering af trafik og transit af trafik påregulerede vilkår.Til nr. 10Med tjenester om identitet, geografisk placering og tilstedeværelse menes sådanne databaser ellerfortegnelser over forbindelser, faciliteter og lignende, som er af betydning for en tredjemands effektive driftog planlægning.Til stk. 2

En udbyder, der pålægges en forpligtelse om netadgang, kan pålægges, at opfyldelsen afnetadgangsforpligtelsen sker redeligt, rimeligt og rettidigt. Heri ligger, at udbyderen blandt andet ikke iadministrationen af netadgangsforpligtelsen må indføre procedurer, kriterier, krav, definitioner eller nogetandet tiltag, der er egnet til at forsinke, begrænse eller udelukke opfyldelsen af netadgangsforpligtelsen,medmindre dette er sagligt begrundet i beskyttelsesværdige hensyn.Kravet om redelighed, rimelighed og rettidighed skal ses i sammenhæng med, at der er tale om etdynamisk marked i hastig udvikling i form af nye teknologier og behov for innovation. Dette kan givemulighed for, at en udbyder med stærk markedsposition kan disponere over nettet på en måde, der vanskelig-eller umuliggør, at andre udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester kan benyttede pålagte netadgangsforpligtelser.Til stk. 3Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at IT- og Telestyrelsen ikke pålægger forpligtelser,der hindrer udviklingen af den frie konkurrence på længere sigt og udbuddet af paneuropæiske tjenester.Dette indebærer blandt andet, at IT- og Telestyrelsen ved fastsættelsen af forpligtelser skal afveje hensynettil en tjenestebaseret konkurrence over for en konkurrence, der er baseret på konkurrenternes egeninfrastruktur.Opregning af hensyn, der skal tages, er ikke udtømmende, men de opregnede hensyn skal tillæggesekstra vægt.Til § 42Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 51 b.Den foreslåede bestemmelse implementerer adgangsdirektivets artikel 10.Til stk. 1Ved forpligtelse om ikke-diskrimination forstås et krav om ligebehandling, hvor forholdene ertilsvarende, samt krav om rimelig og saglig adfærd på et objektivt grundlag. Herved forstås, at vilkårene forto eller flere udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der anmoder omindgåelse af en aftale hos den udbyder med stærk markedsposition, der er pålagt en forpligtelse om ikke-diskrimination, som udgangspunkt skal være tilsvarende, hvis forholdene er tilsvarende.Ved forpligtelse om ikke-diskrimination forstås endvidere, at den udbyder af offentlige elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester, der indgår en aftale med en udbyder med stærk markedsposition, der erpålagt denne forpligtelse, har krav på samme vilkår, som den pågældende udbyder med stærkmarkedsposition anvender internt, herunder over for andre selskaber/virksomheder i koncernen samt øvrigesamarbejdsrelationer. Det er således uden betydning for ikke-diskriminationsforpligtelsen, hvordan en sådanudbyder med stærk markedsposition definerer, strukturerer eller organiserer sin organisation, sine produktereller lignende.Forpligtelsen omfatter nye underprodukter eller nye accessoriske delelementer inden for et giventhovedprodukt. Dette gælder, uanset om de nye produkter afsættes internt eller eksternt.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at de tjenester, der er anført i stk. 1 som tjenester, der udbydes tiludbyderen med stærk markedsposition selv, dennes datterselskaber eller partnere, ikke begrænses til alene atomfatte det enkelte produkt som en helhed, men at bestemmelsen også omfatter tjenester, der er sammensataf flere produkter. Et eksempel herpå kan være et gensalgsprodukt, der sælges engros som et færdigt produkt,der er sammensat af en række produkter for eksempel access, transport og terminering.

Ikke-diskriminationsforpligtelsen omfatter derudover blandt andet sammenlignelige ydelser, tjenester ogfaciliteter. Dette omfatter eksempelvis leveringstider, bestillingsprocedurer og databaseadgang m.v., derudbydes i relation til eller indgår som delelementer i forskellige produkter, for eksempel i form aftillægsydelser, tillægstjenester eller faciliteter. I og med at teleområdet udvikler sig i hastigt tempo, skalbegrebet sammenlignelig forstås dynamisk. Et andet eksempel på sammenlignelige ydelser erbitstrømsadgang (BSA) og rå kobber. Produkter, tjenester og faciliteter, der i dag ikke anses for at væresammenlignelige, kan meget vel med tiden anses for at være sammenlignelige.Ikke-diskriminationsprincippet finder anvendelse på et givent vilkår i sammenhæng med de øvrigeaftalte vilkår i en given aftale. Der er således ikke med henvisning til den foreslåede bestemmelse mulighedfor at foretage "cherry-picking" af særlige vilkår eller priser i forskellige aftaler i forbindelse med indgåelseaf en aftale om netadgang uden at tage hensyn til de øvrige vilkår, der indgår i de forskellige aftaler. Detafgørende vil således være, om vilkårene er sammenlignelige.I forbindelse med fastsættelse af en forpligtelse om ikke-diskrimination skal IT- og Telestyrelsen tagehøjde for, at udviklingen på teleområdet sker hastigt, og på den baggrund fastsætte rækkevidden afforpligtelsen.Ikke-diskriminationsforpligtelsen er således ikke statisk, men vil skulle tilpasses af IT- og Telestyrelsenunder hensyn til konkurrencesituationen på det enkelte marked. IT- og Telestyrelsen vil i den forbindelsekunne stille krav om opstilling af interne, kontraktmæssige grænseflader mellem en udbyder med stærkmarkedspositions forskellige aktiviteter. Grænseflader skal indarbejdes i interne kontrakter og skal omfattevilkår, priser, tekniske forhold med videre.Til § 43Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs §§ 51 c og d. Dengældende lovs forpligtelse om gennemsigtighed i forbindelse med samtrafik i § 51 d er i den foreslåedebestemmelse kaldt transparens . Der tilsigtes ikke hermed nogen indholdsmæssig ændring.Den foreslåede bestemmelse implementerer adgangsdirektivets artikel 9.Transparensforpligtelsen bevirker blandt andet, at den udbyder af offentlige elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester, der anmoder om netadgang, skal oplyses om de vilkår og priser fornetadgang, som udbyderen kan kræve, enten fordi vilkårene og priserne er fastsat i et standardtilbud, ellerfordi vilkårene og priserne findes i andre gældende aftaler om netadgang til det pågældende produkt ogsåledes i medfør af ikke-diskriminationsforpligtelsen skal være opnåelige for den pågældende. Ligeledes skalder gives oplysning om de sammenhænge, hvori disse vilkår og priser indgår.I tilknytning til, at en udbyder pålægges en forpligtelse om transparens, fastlægges blandt andetmindstekrav til indholdet, hvilke specifikke oplysninger der skal indgå/offentliggøres, hvor detaljeredeoplysningerne skal være, og hvordan offentliggørelsen skal ske. Fastsættelse heraf sker under hensyn tilkonkurrencesituationen på markedet.Til stk. 1Forpligtelsen består i aktivt at stille en række oplysninger, som IT- og Telestyrelsen har fastlagt, tilrådighed for offentligheden.Eksempelvis kan IT- og Telestyrelsen kræve, at en udbyder med stærk markedsposition blandt andet skaloffentliggøre tekniske specifikationer, netkarakteristika, betingelser og vilkår for levering og anvendelsesamt priser. IT og Telestyrelsen kan endvidere blandt andet kræve, at udbyderen skal offentliggøre bestemteoplysninger om nye netadgangsprodukter og kommende ændringer i eksisterende udbud heraf.

Til stk. 2Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre transparens i de vilkår og priser, som udbyderenmed stærk markedsposition tilbyder. Kravet om udarbejdelse af standardtilbud er en forpligtelse, som IT- ogTelestyrelsen kan pålægge en udbyder med stærk markedsposition i tilknytning til, at udbyderen bliver pålagten forpligtelse om ikke-diskrimination, jf. lovforslagets § 42.I begrebet tilstrækkelig ubundtet ligger blandt andet, at standardtilbuddet ikke må indeholde et kravom modydelser som betingelse for at indgå eller ændre aftaler, ligesom der er forbud mod pakkeløsninger ogbundtning i standardtilbuddet.Udarbejdelsen af standardtilbud erstatter ikke den forpligtelse, som en udbyder med en stærkmarkedsposition har til at forhandle om indgåelse eller ændring af en aftale om netadgang, der indeholderindividuelt aftalte vilkår og priser. En udbyder med en stærk markedsposition vil således for eksempel hellerikke med henvisning til et standardtilbud kunne afvise rimelige anmodninger om netadgang eller samtrafik,der angår andre vilkår og prismodeller end de vilkår og prismodeller, der følger af standardtilbuddet, hvisudbyderen er pålagt at imødekomme sådanne anmodninger.Til § 44Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 51 e.Den foreslåede bestemmelse implementerer adgangsdirektivets artikel 11.Hensigten med at pålægge en udbyder med stærk markedsposition en forpligtelse om at opsplitteregnskaber er at tilvejebringe mere detaljerede oplysninger end dem, der kan udledes af udbyderenslovpligtige regnskaber. De opsplittede regnskaber skal afspejle aktiviteterne i de forskellige dele afudbyderens virksomhed lige så nøjagtigt, som hvis disse dele blev drevet som enkeltvirksomheder, og iforbindelse med vertikalt integrerede udbydere forebygge diskrimination til fordel for egne aktiviteter ogkonkurrenceforvridende krydssubsidier.Regnskaberne skal være så detaljerede, at priser for interne ydelser eller køb mellem markeder ogtjenester kan identificeres, således at krav om ikke-diskrimination mellem udbud af tjenester, der udbydeshenholdsvis internt og eksternt, kan dokumenteres.Omfanget af forpligtelsen fastsættes af IT- og Telestyrelsen på baggrund af en konkret vurdering ogunder hensyn til konkurrencesituationen, herunder konstaterede konkurrenceproblemer, på markedet samt tilfremme af lovens formål.IT- og Telestyrelsen skal ved opstilling af kravene tage udgangspunkt i Europa-Kommissionens tilenhver tid gældende henstilling om opsplitning af regnskaber og omkostningsregnskaber.Som eksemplifikation af de krav, som IT- og Telestyrelsen kan fastsætte, kan nævnes:Overordnet indhold af de særskilte regnskaber, herunder eksempelvis at regnskaberne skal indeholdeen resultatopgørelse, en opgørelse af investeret kapital samt en opgørelse af den interne handel mellem deenkelte produktområder.Principper for intern afregning af ydelser mellem et selvstændigt forretningsområde og den øvrigevirksomhed, herunder at ydelser skal afregnes til markedspriser eller eksternt benyttede priser.Principper for fordeling af indtægter og omkostninger.

At der skal anvendes bestemte værdiansættelsesmetoder, herunder eksempelvis historiske elleraktuelle omkostninger.At der skal fremlægges en konsolidering og afstemning mellem de særskilte regnskaber ogregnskaber for markeder, hvor udbyderen ikke har en stærk markedsposition, med de lovpligtige regnskaber.Frister for udarbejdelse af regnskabsdokumentation, indlevering af regnskaber, revision med videre.Regnskaber kan afkræves aflagt ikke kun for netadgang, men også for andre aktiviteter, der har relationtil netadgang. En vertikalt integreret udbyder med stærk markedsposition kan således også skulle aflæggeregnskaber for sit udbud af detailtjenester, i det omfang der i dette udbud anvendes reguleret netadgang.I forbindelse med tilsyn med afgørelser om regnskabsmæssig opsplitning og kontrol afomkostningsregnskaber kan IT- og Telestyrelsen udpege en kompetent uafhængig instans, der skal bistå medat kontrollere, at omkostningsregnskaber er udfærdiget i overensstemmelse med den offentliggjortebeskrivelse. IT- og Telestyrelsen kan herunder kræve, at en udbyder med stærk markedsposition indhenter enerklæring fra en ekstern revisor om udbyderens regnskabsforhold.IT- og Telestyrelsen offentliggør én gang årligt, for eksempel på sin hjemmeside, resultatet af dennekontrol.Hvis der anmodes herom, kan IT- og Telestyrelsen offentliggøre regnskabsoplysninger, herunderoplysninger om indtægter modtaget fra tredjemand. Hensigten er at fremme et åbent og konkurrencebaseretmarked, herunder ved at understøtte forpligtelserne om transparens og ikke-diskrimination.Til § 45Priskontrol er reguleret i den gældende lovs §§ 21 a, 51 f og 51 g. Udover sammenskrivningen åbner denforeslåede bestemmelse for en mere fleksibel anvendelse af priskontrolforpligtelsen. Formålet medændringen er navnlig at give mulighed for at anvende nye eller kombinere priskontrolmetoder, herunderefterleve henstillinger og retningslinjer fra Europa-Kommissionen om priskontrol.Den foreslåede bestemmelse følger af reglerne i adgangsdirektivets artikel 13.Til stk. 1IT- og Telestyrelsen fastsætter i bekendtgørelsesform inden for de rammer og hensyn, der følger afloven, herunder hensynene i stk. 4, og af henstillinger og retningslinjer fra Europa-Kommissionen, regler om,hvilke priskontrolmetoder der kan finde anvendelse, jf. stk. 6.Den gældende lovs §§ 21 a, stk. 2, og 51 f, stk. 5, indeholder en udtømmende opregning af depriskontrolkrav og -metoder, der kan finde anvendelse på de forskellige markeder. § 21 a, stk. 2, stiller kravom, at udbydere med en stærk markedsposition i detailleddet ikke forlanger urimeligt høje priser, krav iforhold til de udpegede udbyderes detailpriser, herunder krav om overholdelse af prislofter, og krav omkontrol af bestemte takster, herunder at taksterne skal være omkostningsbaserede eller skal baseres på taksterpå sammenlignelige markeder. Den gældende lovs § 51 f, stk. 5, opregner ligeledes en udtømmende listeover de omfattende prisberegningsmetoder, der omfatter historiske omkostningers metode, bedste praksismetoderne, slutbrugerprisen korrigeret for sparede omkostninger (retail minus-metoden) og langsigtedegennemsnitlige differensomkostningers metode (LRAIC-metoden).Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, er lovforslaget udtryk for en ændring af tilgangen tilreguleringen af priserne hos udbydere med stærk markedsposition. Hvor metoder og deres anvendelsesåledes tidligere på forhånd var defineret i loven, skal disse efter lovforslaget i stedet fastlægges i

bekendtgørelsesform, jf. stk. 6. Det er herefter IT- og Telestyrelsen, der konkret fastlægger, hvilken metodeeller eventuelt kombinationer heraf der skal finde anvendelse på et marked. Dette sker i de konkretemarkedsafgørelser.Udgangspunktet for, hvilke prisberegningsmetoder der skal finde anvendelse, er de metoder, der erbeskrevet i den gældende lov og dennes forarbejder. Der kan imidlertid være behov for justeringer heraf,hvilket vil blive fastsat i bekendtgørelsen, herunder for eksempel i forbindelse med kombinationer afmetoderne. Andre krav og prisberegningsmetoder kan finde anvendelse, hvis de fremgår af bekendtgørelsen,jf. stk. 6, og hvis de efter en konkret vurdering bedst varetager de hensyn, der er opregnet i stk. 4,sammenholdt med det almindeligt gældende proportionalitetsprincip.Det vil i markedsafgørelserne skulle fastlægges, hvordan metoderne finder anvendelse på det konkretemarked med henblik på at løse de identificerede konkurrenceproblemer på markedet. IT- og Telestyrelsensfastsættelse af krav til prissætningen kan antage flere former, herunder maksimalpriser, minimumspriser,gennemsnitspriser m.v.Hvis der fastsættes krav i form af maksimalpriser, vil udbydere med stærk markedsposition underiagttagelse af eventuelle øvrige krav i henhold til telereguleringen eller den øvrige lovgivning kunne vælge atfastsætte deres priser på et lavere niveau end den fastsatte maksimalpris. Med tilsvarende forbehold vil enfastsat minimumspris kunne fraviges ved fastsættelse af højere priser.Det kan endvidere konkret fastsættes af IT- og Telestyrelsen i en (markeds)afgørelse, om udbyderen medstærk markedspositions overholdelse af den fastlagte pris skal opgøres som et gennemsnit over et specificerettidsinterval, produktgruppe eller lignende, eller om den fastsatte pris til enhver tid skal overholdes.Som eksempel kan nævnes, at udbydere med stærk markedsposition på engrosmarkedet formobilterminering, der aktuelt er pålagt krav om maksimalpriser efter LRAIC-metoden, efter varsling af IT-og Telestyrelsen kan opdele ydelser i flere elementer, herunder eksempelvis tidspunktafhængige priser oglignende. Det afgørende, i forhold til om udbyderen har overholdt den fastsatte maksimalpris, er i dennesituation, om gennemsnitsprisen svarer til den pris, IT- og Telestyrelsen har fastsat.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse afgrænser de markedssituationer, hvor IT- og Telestyrelsen kan pålæggeforpligtelser om priskontrol.Begrebet prisklemme skal forstås i overensstemmelse med det almindelige konkurrenceretlige begreb.Med begrebet prisklemme forstås almindeligvis, at forskellen mellem detailpriserne hos udbydere med stærkmarkedsposition og de engrospriser, som konkurrenter, der udbyder lignende detailtjenester, skal betale,bliver for lille til at skabe bæredygtig konkurrence. Det vil sige for lille til at sikre konkurrenterne enkonkurrencemargin.Til stk. 3Ved beregning af en rimelig forrentning af den investerede kapital kan IT- og Telestyrelsen tilladeindregning af en passende forrentning af de medgåede investeringer i eksempelvis udstyr og bygninger, idetder i fornødent omfang foretages en tilpasning af kapitalens værdi, så den afspejler den løbende ansættelse afaktiver og af driftens effektivitet.Ved vurderingen af, hvad der udgør en rimelig forrentning, skal der med henblik på at tilskynde tilinvestering i nye adgangsnet tages hensyn til de eventuelle specifikke risici i forbindelse med et bestemt nytnetinvesteringsprojekt, herunder når disse understøtter produkter, for hvilke efterspørgslen er usikker på dettidspunkt, hvor investeringen foretages.Til stk. 4

Fælles for anvendelse af metoder til priskontrol er, at den metode, som IT- og Telestyrelsen pålægger enudbyder med stærk markedsposition, skal tilgodese fremme af effektiviteten og skabelse af holdbarkonkurrence samt øgede fordele for forbrugerne på det givne marked.Ved valg og udformning af prisfastsættelsesmetode, samt i forbindelse med eventuelle skøn i forbindelsemed prisfastsættelsen efter de forskellige metoder skal IT- og Telestyrelsen varetage de hensyn, der er nævnti stk. 4.IT- og Telestyrelsen kan som nævnt tilpasse en eller flere af de metoder, der vil fremgå afbekendtgørelsen, jf. stk. 6, til de relevante markeders konkrete forhold eller eventuelt gennem kombinationaf de enkelte metoder.IT- og Telestyrelsen kan således vælge en priskontrolmetode, hvor beregningen foretages af IT- ogTelestyrelsen på baggrund af udbyderen med stærk markedspositions data, herunder eksempelvis i form af enLRAIC-metode. En anden mulighed er valg af en metode, hvor det påhviler udbyderen med stærkmarkedsposition at dokumentere, at de anvendte priser er omkostningsrelaterede i overensstemmelse medden pålagte forpligtelse, herunder eksempelvis en forpligtelse om, at udbyderen skal overholde et krav omrimelige priser.Valg og udformning af priskontrolforpligtelser skal gennemføres under nøje hensyntagen til Europa-Kommissionens henstillinger, retningslinjer og lignende tilpasset nationale forhold. Muligheden fortilpasning til nationale forhold knytter sig til, at Kommissionens henstillinger og retningslinjer henvender sigtil samtlige lande forpligtet af teledirektivpakken. Dette medfører, at der kan være forhold knyttet til detenkelte nationale marked, der nødvendiggør afvigelser fra henstillinger, retningslinjer og lignende. Forhold,der kan indregnes i denne kategori, kan blandt andet vedrøre særlige forhold i markedsstruktur,ejerskabsforhold, geografiske forhold eller national lovgivning på et tilstødende område.Til stk. 5Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 51 f, stk. 7. Dogmedfører den foreslåede bestemmelse, at omkostninger kan fordeles forholdsmæssigt efter IT- ogTelestyrelsens skøn. Endvidere er bestemmelsens anvendelsesområde blevet sprogligt præciseret.Den foreslåede bestemmelse har til formål at undgå, at en udbyder med stærk markedsposition, der skalgive netadgang på regulerede prisvilkår, opnår overdækning, hvis flere tjenester, der hver for sig skal dækkeomkostningerne ved anvendelsen, anvender nettet eller netelementer samtidigt (delt anvendelse). Situationenkan opstå, hvis et elektronisk kommunikationsnet kan anvendes til udbud af flere indbyrdes uafhængigetjenester, f.eks. telefoni, bredbånd og tv. Forskellige tjenester kan udbydes af den samme udbyder, hvorvedder stadig vil kunne opnås overdækning, hvis ikke omkostningerne er fordelt mellem de anvendendetjenester.Som eksempel kan nævnes anvendelse af et accessnet: Hvis en forbindelse alene anvendes til ét formål,for eksempel til almindelig telefoni eller til bredbånd, skal udgiften til driften af forbindelsen afholdes af denenkelte udbyder/tjeneste. Men hvis linjen bruges både til almindelig telefoni og til bredbånd (deltanvendelse), så kan der opnås overdækning, hvis begge udbydere/tjenester fortsat hver for sig dækker defulde omkostninger.Den foreslåede bestemmelse giver IT- og Telestyrelsen mulighed for i sådanne situationer at fastlægge,hvordan omkostningerne skal fordeles mellem de forskellige tjenester.Den gældende bestemmelse fastlægger, at omkostningerne skal fordeles ligeligt mellem udbyderne af deforskellige tjenester. Ændringen i forhold hertil er foretaget med henblik på at give IT- og Telestyrelsenmulighed for efter en konkret vurdering at differentiere omkostningsfordelingen ud fra den enkelte tjenestesforholdsmæssige anvendelse af netelementet eller nettet som helhed. Ved vurderingen skal IT- og

Telestyrelsen lægge vægt på, hvordan den valgte omkostningsfordeling adresserer det identificeredekonkurrenceproblem og påvirker konkurrencesituationen på det eller de påvirkede markeder. Princippet omforholdsmæssighed kan konkret udmøntes som en ligelig fordeling af omkostningerne.Som eksempel kan nævnes fordelingen af omkostninger for leje af kobberlinjer. Hvis to tjenesteranvender hver sin del af frekvensspektret på kobberlinjen, skal de dele omkostningerne med halvdelen tilhver. Det betyder, at telefoniudbyderen på engrosniveau skal betale halvdelen af omkostningerne tilkobberlinjen. Den anden halvdel af omkostningerne betales af bredbåndsudbyderen. Denne fordeling ernavnlig valgt for at opretholde en hensigtsmæssig balance mellem den infrastrukturbaserede- og dentjenestebaserede konkurrence, jf. også bemærkninger til den gældende bestemmelse, jf. lov nr. 1412 af 27.december 2008. For andre elektroniske kommunikationsnet kan omkostningerne efter en konkret vurderingfordeles anderledes.Hvorvidt der er tale om forskellige anvendelser i den foreslåede bestemmelses forstand, vil afhænge afen konkret vurdering. For eksempel er almindelig telefoni og en bredbåndsforbindelse forskelligeanvendelser af det samme elektroniske kommunikationsnet. Derimod er IP- eller bredbåndstelefoni via enbredbåndsforbindelse en tjeneste, som opnås via en eksisterende bredbåndsforbindelse, og der er derfor idette tilfælde ikke tale om forskellige anvendelser. Som en vejledende rettesnor kan der ses på, om entjeneste kan fungere uafhængigt af en anden.Modellen forudsætter en vis udveksling af oplysninger om anvendelsen af det elektroniskekommunikationsnet mellem udbyderen med stærk markedsposition og andre udbydere, der benytter detelektroniske kommunikationsnet, herunder udbyderen med stærk markedspositions interne detailafdelinger.De udvekslede oplysninger må således alene anvendes til de(t) formål, til hvilke(t) de er givet, ogoplysningerne må derfor for eksempel ikke anvendes i markedsføringsøjemed.Til stk. 6 og 7Når en udbyder med stærk markedsposition er pålagt en forpligtelse om priskontrol, kan det værenødvendigt samtidig at sikre grundlaget for at kunne indhente omkostningsinformation til f.eks.kontrolformål eller anvendelse af prisfastsættelsesmetoderne. Dette sikres igennem forpligtelsen omomkostningsregnskab.Bestemmelsen danner rammerne for den konkrete udformning af forpligtelsen omomkostningsregnskab, der ud fra de særlige forhold, der gælder på det enkelte marked, pålæggesudbyderen med stærk markedsposition med henblik på at løse de identificerede markedsproblemer.IT- og Telestyrelsen kan pålægge udbydere at indsende omkostningsoplysninger til støtte forpriskontrollen og fastsætter principper herfor, herunder:a. Hvor ofte oplysningerne skal indsendes.b. I hvilken form oplysningerne skal indsendes, herunder om der skal indsendes egentlige regnskaberfor de enkelte tjenester.c. Oplysningernes detaljeringsgrad, herunder hvilke principper der skal iagttages ved henføring afindtægter og omkostninger til de enkelte tjenester.Har en udbyder med stærk markedsposition pligt til at sikre, at priserne er omkostningsbaserede, er detudbyderen selv, der skal bevise, at priserne er baseret på omkostningerne inklusive en rimelig forrentning afinvesteringerne. IT- og Telestyrelsen kan anmode en udbyder om at fremlægge fuld dokumentation forpriserne og om nødvendigt kræve, at priserne tilpasses.IT- og Telestyrelsen kan stille krav om, at der stilles en beskrivelse til rådighed for offentligheden afomkostningsregnskabssystemet, der som minimum viser dels de hovedkategorier, som omkostningerne er

samlet i, dels efter hvilke regler omkostningerne er fordelt. Som det også fremgår af ordlyden af stk. 6, erdette et minimum, som beskrivelsen af omkostningsregnskabssystemet skal vise. Hvis markedssituationentilsiger det, kan IT- og Telestyrelsen i den enkelte afgørelse opstille yderligere elementer, der skal kunne sesaf omkostningsregnskabssystemet. Udbyderen kan selvfølgelig også frivilligt lade yderligere elementerfremgå af omkostningsregnskabssystemet.Til stk. 8Den foreslåede bestemmelse medfører, at IT- og Telestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, hvilkepriskontrolmetoder der kan finde anvendelse, det overordnede indhold af priskontrolmetoderne, princippernefor kombinationer heraf samt om proceduren for udarbejdelse af de enkelte priskontrolmetoder, der kanpålægges udbydere med stærk markedsposition i forbindelse med en forpligtelse om priskontrol.IT- og Telestyrelsens fastsættelse af, hvilke priskontrolmetoder der kan finde anvendelse, skal ske indenfor de rammer og hensyn, der følger af loven, herunder hensynene i stk. 4, og henstillinger og retningslinjerfra Europa-Kommissionen.Formålet med den foreslåede bestemmelse er at skabe transparens omkring IT- og Telestyrelsensanvendelse af priskontrolmetoder og de krav, som skal følges i forbindelse med deres gennemførelse.IT- og Telestyrelsen fastsætter i de konkrete markedsafgørelser det nærmere indhold af de konkreteprisberegningsmetoder eller kombinationer af prisberegningsmetoder, der kan finde anvendelse i forbindelsemed pålæggelse af priskontrolforpligtelser.IT- og Telestyrelsen skal såvel ved fastsættelsen af regler i henhold til stk. 8 som ved valget ogudformningen af priskontrolmetoder efter stk. 4 iagttage kravet om, at enhver mekanisme tilomkostningsdækning eller metoder, der kan anvendes til fastlæggelse af priser, sigter mod at fremmeeffektiviteten og skabe holdbar konkurrence og øgede fordele for forbrugerne.Eventuelle regler fastsat i henhold til stk. 8 skal i videst muligt omfang tage hensyn til eventuellehenstillinger, retningslinjer og lignende udstedt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester tilpassetdanske forhold.Hjemlen i stk. 8 forudsættes, udover angivelsen af anvendelige prisberegningsmetoder, anvendt til atfastsætte nærmere regler om, hvordan prisfastsættelsesmetoderne skal udarbejdes og anvendes, herunder omforpligtelser og rettigheder for brancheaktørers involvering i og bidrag til udarbejdelsen af metoden,høringsbestemmelser, transparens ved udformningen og efterfølgende opdateringer og ændringer af enmodel.Hjemlen vil således kunne anvendes til at fastlægge tidsplaner for udarbejdelse afprisfastsættelsesmetoden og inddragelse af branchen i forbindelse hermed. Derudover kan der fastsættesbindende tidsfrister for eventuelle brancheaktørers udarbejdelse af omkostningsanalyser og øvrigemedvirken, samt til at fastsætte konkrete tidsfrister for den forpligtede udbyders afgivelse af faktuelleoplysninger.Det vil kunne fastlægges, hvilken fremgangsmåde der skal anvendes ved udarbejdelsen af enberegningsmodel, herunder i hvilket omfang udbydere skal være ansvarlige for opbygningen af enomkostningsmodel.Det vil samtidig kunne præciseres, at IT- og Telestyrelsens fastlæggelse af detailindholdet i en givenprisfastsættelsesmetode som hidtil sker i afgørelsesform.Til § 46

Den foreslåede bestemmelse er ny og følger af adgangsdirektivets artikel 13 a.Formålet med funktionel adskillelse, hvorved en vertikalt integreret udbyder med stærk markedspositionforpligtes til at oprette driftsmæssigt adskilte forretningsenheder, er at sikre, at der leveres fuldt ligeværdigenetadgangsprodukter til alle udbydere i detailleddet, herunder udbyderens egne vertikalt integreredeafdelinger.IT- og Telestyrelsen fastlægger det nærmere omfang af forpligtelsen om funktionel adskillelse underhensyntagen til det eller de konstaterede konkurrenceproblem(er), herunder om den selvstændigeforretningsenhed skal etableres som en separat retlig enhed, eksempelvis som et aktie- eller anpartsselskab,fysisk adskillelse af medarbejdere og ledelse fra de øvrige ansatte, opstilling af program for internovervågning, som beskriver selskabets tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd med videre. Der kandog ikke ændres ved ejerskabet.Til stk. 2Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at forpligtelsen kun skal anvendes i ekstraordinæretilfælde og kun i tilfælde af, at IT- og Telestyrelsen har konstateret, at de forpligtelser, som kan pålæggesefter lovforslagets § 40, stk. 1, nr. 1 - 5, ikke kan løse identificerede konkurrenceproblemer.Begrundelsen for, at bestemmelsen kun vil kunne anvendes i ekstraordinære tilfælde er, at en forpligtelseom funktionel adskillelse er meget indgribende. Funktionel adskillelse af en engrosafdeling med henblik påløsning af et konkurrenceproblem på et konkret marked vil i de fleste situationer medføre konsekvenser påen række andre markeder, end det marked konkurrenceproblemet er identificeret på. Det må nødvendigvisafspejles i den almindelige proportionalitetsvurdering, der skal gennemføres ved vurdering af, omforpligtelsen skal pålæggelse.Ved relevante netadgangsprodukter menes blandt andet ubundtet adgang til abonnentforbindelser oglignende netadgangsprodukter på accessmarkedet. Andre netadgangsprodukter kan efter en konkretvurdering ligeledes være omfattet af begrebet, hvis et markedssvigt kan tilskrives det forhold, at en udbyderer vertikalt integreret på engros- og detailsidenIT- og Telestyrelsen skal, hvis styrelsen påtænker at anvende forpligtelsen, indhente Europa-Kommissionens samtykke til at anvende forpligtelsen om funktionel adskillelse.Med henblik på at indhente Europa-Kommissionens samtykke skal IT- og Telestyrelsen sende et forslagtil Europa-Kommissionen. Forslaget skal indeholde:1. Dokumentation der underbygger IT- og Telestyrelsens konklusioner, jf. lovforslagets § 46, stk. 2.2. En begrundet vurdering, hvoraf det fremgår, at der ingen eller ringe udsigt er til faktisk og bæredygtiginfrastrukturbaseret konkurrence inden for en rimelig tidshorisont.3. En analyse af de forventede konsekvenser for IT- og Telestyrelsen, for virksomheden, især de ansatte iden særskilte virksomhed, og sektoren for elektronisk kommunikation som helhed, og for incitamenter til atinvestere i sektoren som helhed, navnlig med hensyn til behovet for at sikre social og territorial samhørighed,samt for andre interessenter, herunder navnlig de forventede konsekvenser for konkurrencen og eventuelleheraf følgende virkninger for forbrugerne.4. En analyse af årsagerne til, at denne forpligtelse vil være det mest effektive middel til at gennemføreafhjælpningsforanstaltninger med sigte på at reagere på konstaterede konkurrenceproblemer/markedssvigt.Endvidere skal IT- og Telestyrelsens forslag indeholde en beskrivelse af den konkret påtænktefunktionelle adskillelse. Forslaget skal som minimum indeholde følgende elementer:

1. Nøje oplysninger om adskillelsens art og grad, herunder navnlig den særskilte forretningsenhedsretlige status.2. En beskrivelse af den særskilte forretningsenheds aktiver samt de produkter eller tjenester, der skalleveres af denne forretningsenhed.3. De organisatoriske foranstaltninger, der skal træffes for at sikre personalets uafhængighed i densærskilte forretningsenhed, og den dertil svarende incitamentsstruktur.4. Regler til sikring af forpligtelsernes overholdelse.5. Regler til sikring af transparens omkring driftsprocedurer, navnlig over for andre interessenter.6. Et overvågningsprogram med henblik på at sikre, at forpligtelserne overholdes, herunderoffentliggørelsen af en årlig rapport.Udover indhentelse af Europa-Kommissionens samtykke til at anvende forpligtelsen om funktioneladskillelse skal en markedsafgørelse, der enten alene pålægger funktionel adskillelse eller pålægger dette isammenhæng med andre forpligtelser, leve op til de almindelige indholds- og proceduremæssige krav, derfølger af bestemmelserne om markedsundersøgelser, jf. lovforslagets §§ 36 39.Til stk. 3Funktionel adskillelse kan, hvis betingelser og beviskrav er opfyldt, pålægges i sammenhæng medenhver anden af de i lovforslagets § 40, stk. 2, opregnede forpligtelser eller i sammenhæng med helt andreforpligtelser, jf. lovforslagets § 40, stk. 3.Til kapitel 15. Digitale radio- og tv-tjenesterDe foreslåede regler i kapitel 14 gælder for alle typer virksomheder, der udbyder de omfattede tjenester.Udbydere af satellit-tv vil dog kun være omfattet i det omfang, de almindelige regler om jurisdiktion tilsiger,at udbyderen er undergivet dansk ret.Til § 47Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 83 a, idetkompetencen til at føre forhandlinger med kulturministeren dog overføres til ministeren for videnskab,teknologi og udvikling.Den foreslåede bestemmelse implementerer dele af adgangsdirektivets artikel 5.Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at multipleksoperatører tilbyder den fornødne adgangtil at anvende programmeringsgrænseflader for applikationer (API) og elektroniske programoversigter(EPG), og sikre interoperabilitet mellem digitale radio- og tv-transmissionstjenester. Den foreslåedebestemmelse skal fremme konkurrence samt skabe flest mulige fordele for slutbrugerne.Forpligtelser pålagt i medfør af regler fastsat efter den foreslåede bestemmelse udelukker ikke, at derfastsættes yderligere forpligtelser for virksomheder med en stærk markedsposition i medfør af denne ellerandre love.Sikring af slutbrugeres adgang til digitale radio- og tv-tjenester er et hensyn, der tager udgangspunktbåde i beskyttelse af forbrugerne og i mediepolitiske hensyn. IT- og Telestyrelsen kan derfor ikke fastsætteforpligtelser om at tilbyde adgang til API og EPG, uden at videnskabsministeren har gennemført enforhandling med kulturministeren om, i hvilket omfang det er nødvendigt at fastsætte sådanne forpligtelserfor at sikre slutbrugerne adgang til digitale radio- og tv-transmissionstjenester. Begge parter vil kunne tageinitiativ til forhandlinger om at fastsætte regler efter lovforslagets § 47.Til § 48

Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 83 b.Den foreslåede bestemmelse implementerer rammedirektivets artikel 18 og adgangsdirektivets artikel 6.Regler i medfør af den foreslåede bestemmelse skal fastsættes på baggrund af de til enhver tid gældendedirektivbestemmelser om regulering af adgangsstyringssystemer m.v. Disse regler findes aktuelt i artikel 6 iEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2002/19/EF om adgang til samtrafik mellem elektroniskekommunikationsnet og tilhørende faciliteter, jf. direktivets bilag I, del I.Forud for IT- og Telestyrelsens fastsættelse af regler skal der gennemføres en høring, hvor blandt andetKulturministeriet skal inddrages.IT- og Telestyrelsen kan bl.a. fastsætte krav om, at adgangsstyringssystemer skal give mulighed foromkostningseffektivt skift i adgangsstyringen, at visse udbydere på redelige, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår skal tilbyde alle tv-foretagender tekniske tjenesteydelser, der gør det muligt at opnåadgang til at sende digitale tv-transmissioner til lyttere og seere, herunder handicappede lyttere og seere, deranvender udbyderens dekodere, samt krav til udbydere af adgangsstyring om at føre særskilte regnskaber.Begrebet udbydere af adgangsstyringssystemer er hentet fra bilag 1 til adgangsdirektivet.Vilkår og krav fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse finder anvendelse på adgangsstyring fordigitale radio- og tv-tjenester uanset transmissionsform.Til § 49Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 83 c, idetkompetencen til at føre forhandlinger med kulturministeren dog overføres til ministeren for videnskab,teknologi og udvikling.Den foreslåede bestemmelse implementerer adgangsdirektivets artikel 6.Den foreslåede bestemmelse giver IT- og Telestyrelsen mulighed for at gennemføremarkedsundersøgelser med henblik på, at det besluttes, om krav og vilkår fastsat i medfør af regler fastsat imedfør af lovforslagets § 48 bør videreføres, ændres eller trækkes tilbage.IT- og Telestyrelsen kan gennemføre markedsundersøgelser med regelmæssige mellemrum. På det heromhandlede område har IT- og Telestyrelsen mulighed for, men ikke pligt til, at gennemføremarkedsundersøgelser. Markedsundersøgelserne skal i givet fald gennemføres efter samme procedure somandre markedsundersøgelser i medfør af dette lovforslag. Der er dog opstillet særlige forudsætninger for atændre eller tilbagetrække eksisterende vilkår eller krav. Der er således tale om en undtagelse fra deforeslåede almindelige regler om markedsundersøgelser i lovforslagets kapitel 13.IT- og Telestyrelsen kan kun træffe afgørelse om at ændre eller tilbagetrække krav og vilkår efter envurdering af eventuelle negative følger for slutbrugernes adgang til radio og tv samt en vurdering af, omder er reel konkurrence på detailmarkederne for digitalt tv og radio eller adgangsstyringssystemer. Ensådan afgørelse kan have mediepolitiske implikationer, og kulturministeren inddrages derfor i afgørelsengennem en forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling for at varetagemediepolitiske hensyn. Selve markedsundersøgelserne gennemføres i et samarbejde mellem IT- ogTelestyrelsen og Styrelsen for Bibliotek og Medier, hvor det er hensigtsmæssigtTil § 50Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 92.

Den foreslåede bestemmelse følger af artikel 8 i Kommissionens direktiv 2002/77/EF af 16. september2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.Til stk. 1Med »særlige rettigheder« i nr. 1 sigtes til teleselskaber, som fortsat nyder godt af visse særligerettigheder, som de har haft eller fået tildelt på et tidligere, ikke-liberaliseret marked, uanset at derefterfølgende er sket en fuld liberalisering af det samme marked.Begrebet »dominerende stilling« i nr. 2 forstås i overensstemmelse med den konkurrenceretligeanvendelse af dette begreb.De i nr. 3 nævnte særlige eller eksklusive rettigheder kan have form at en eksklusiv eller ikke-eksklusivtilladelse, tildelt i en situation, hvor antallet af tilladelser har været begrænset på anden måde end efterobjektive, proportionelle og ikke-diskriminerende kriterier.Europa-Kommissionen har tidligere (foreløbigt) oplyst, at den anså det daværende Tele Danmark A/Sfor, på tidspunktet for det tidligere direktivs ikrafttræden den 30. juli 1999, at være i besiddelse af særligerettigheder, som defineret i det tidligere direktiv. Kommissionen oplyste desuden, at det forhold, atsituationen eventuelt efterfølgende har ændret sig, efter Kommissionens opfattelse ikke fritager Danmark fraforpligtelsen til at gennemføre i dansk ret direktivet om retlig adskillelse i forhold til det daværende TeleDanmark.Til stk. 2Det følger af direktivets artikel 8 (3), at medlemsstater, der finder, at der er tilstrækkelig konkurrence omudbud af infrastruktur og tjenester på abonnentniveau på deres områder, har mulighed for at dispensere frakravet i stk. 1.Medlemsstaterne kan dog ikke på egen hånd træffe afgørelse herom. Hvis medlemsstaterne skønner, atder er grundlag for en sådan dispensation, underretter medlemsstaten Europa-Kommissionen herom. Ensådan underretning skal indeholde en detaljeret beskrivelse af markedsstrukturen. Enhver interesseret part,der anmoder herom, skal have adgang til oplysningerne, idet der dog skal tages hensyn til virksomhederneslegitime interesse i at beskytte deres forretningshemmeligheder, jf. offentlighedslovens regler herom.Kommissionen afgør inden for en rimelig frist efter at have hørt parternes bemærkninger, omforpligtelsen til adskillelse i retlig henseende kan ophæves i den pågældende medlemsstat.Til § 51Den foreslåede bestemmelse er en delvis indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs §§ 44, 51g, stk. 2, 66, 72, 73, 74, 76 og 83 d og delvist § 65, stk. 1 og 5. Der tilsigtes med sammenskrivningen ikkenogle ændringer i forhold til, hvad der gælder efter den gældende lov.Den foreslåede bestemmelse følger af rammedirektivets artikel 20 og adgangsdirektivets artikler 5, 9 og13.Med den foreslåede bestemmelse samles alle regler om tilsyn med overholdelse af lovens afsnit IV ellerregler udstedt i medfør heraf i én bestemmelse. Dermed udgør bestemmelsen det andet led i densektorspecifikke konkurrenceregulering af telemarkedet, hvor første led udgøres af pålagte (fremadrettede)forpligtelser. Disse kan være pålagt i loven eller ved (markeds)afgørelser. Tilsynsbestemmelsen kan såledesblandt andet anvendes til at føre tilsyn med standardtilbud, overholdelse af ikke-diskriminationsforpligtelsen,transparensforpligtelsen og af priskontrolafgørelser.

Den foreslåede tilsynsbestemmelse afgrænses i forhold til lovforslagets § 40 om pålæggelse ogudmøntning af forpligtelser på udbydere med stærk markedsposition derved, at § 40 anvendes til atfastlægge, hvilke forpligtelser udbyderen med en stærk markedsposition skal overholde, mens tilsynetanvendes til at konstatere, om forpligtelserne bliver overholdt og eventuelt pålægge konkrete tiltag til atbringe en manglende overholdelse til ophør.Den foreslåede tilsynsbestemmelse afgrænses i forhold til lovforslagets § 53 derved, attilsynsbestemmelsen anvendes til at konstatere, om lovens afsnit IV eller regler udstedt i medfør heraf erblevet overholdt og eventuelt pålægge konkrete initiativer til at bringe en manglende overholdelse til ophør,mens § 53 anvendes til at håndtere og regulere uoverensstemmelser, hvor udbyderen med en stærkmarkedsposition har overholdt sine forpligtelser efter en generel vurdering, men hvor der i det konkretetilfælde alligevel skønnes at være en rimelig anmodning om indgåelse eller ændring af en aftale omnetadgang eller samtrafik.Det betyder, at IT- og Telestyrelsen efter omstændighederne både vil kunne skulle træffe afgørelse om,hvorvidt den forpligtede udbyder har overholdt lovens afsnit IV eller regler udstedt i medfør heraf efterlovforslagets § 51, og tage stilling til, om der foreligger en rimelig anmodning om indgåelse eller ændring afen aftale om netadgang eller samtrafik efter lovforslagets § 53.IT- og Telestyrelsens tilsyn kan udøves på baggrund af en klage eller af styrelsens egen drift. Dermedsikres at IT- og Telestyrelsen kan træffe afgørelse i alle sager vedrørende overholdelse af lovens afsnit IV ogregler udstedt i medfør heraf.IT- og Telestyrelsen kan således vælge at starte en tilsynssag på baggrund af en henvendelse, som eftersit indhold drejer sig om noget andet. For eksempel kan styrelsen rejse en tilsynssag, hvis styrelsen iforbindelse med en anmodning om indgåelse eller ændring af en aftale om netadgang eller samtrafik bliveropmærksom på, at udbyderen muligvis ikke overholder sine forpligtelser efter lovens afsnit IV eller reglerudstedt i medfør heraf.Når IT- og Telestyrelsen har modtaget et standardtilbud, vurderer styrelsen om standardtilbuddetumiddelbart er i overensstemmelse med lovens afsnit IV eller regler udstedt i medfør heraf. Styrelsensgennemgang af standardtilbud er ikke en godkendelsesordning. Uanset om styrelsen indledningsvis vurderer,at et standardtilbud ikke i er strid med lovens afsnit IV eller regler udstedt i medfør heraf eller har truffetafgørelse herom, er dette ikke i sig selv til hinder for, at styrelsen af egen drift eller på baggrund af en klagepå et senere tidspunkt træffer ny afgørelse vedrørende standardtilbuddet.I forbindelse med IT- og Telestyrelsens gennemgang af et standardtilbud kan styrelsen sendestandardtilbuddet i vejledende høring i branchen. Formålet med en vejledende høring er at indhentebranchens praktiske erfaringer med standardtilbuddenes vilkår og hensigtsmæssighed. Dette kan givestyrelsen en mere nuanceret baggrund for at vurdere, om standardtilbuddene er i overensstemmelse medtelelovgivningen, og om vilkårene i standardtilbuddene er rimelige henset til, hvad der følger afmarkedsafgørelsen. Standardtilbuddene træder i kraft på tidspunktet for udbyderens offentliggørelse.Eventuelle ændringer på baggrund af gennemgangen vil skulle indarbejdes i et revideret standardtilbud.IT- og Telestyrelsens tilsyn kan munde ud i afgørelser, der kan konstatere, om reglerne ellerforpligtelserne er blevet overholdt, og eventuelt påbyde udbyderen at foretage specificerede skridt ellerændringer for at bringe en manglende overholdelse til ophør. Herunder kan styrelsen for eksempel træffeafgørelse om, at bestemte procedurer skal følges, eller at der skal optages eller ændres bestemte vilkår i etstandardtilbud.Dette indebærer for det første, at IT- og Telestyrelsen kan træffe afgørelse om, hvordan en konstateretmanglende overholdelse skal afhjælpes. Det kan for eksempel ske ved helt specifikke krav, eller ved at

styrelsen udstikker nogle mindstekrav eller retningslinjer. Styrelsen kan i afgørelsen efter omstændighedernetilkendegive, at andre løsninger, der medfører samme resultat, kan gennemføres.For det andet kan IT- og Telestyrelsen træffe afgørelse om, at der skal foretages konkrete tiltag, som ikkesom sådan er omfattet af den konkrete sag. Det kan for eksempel dreje sig om, at der er klaget over enpåstået diskriminerende adfærd, og at styrelsen herefter træffer afgørelse om, at der skal optages eller ændresi bestemmelser i et standardtilbud for derved at skabe en transparens, der modvirker diskrimination.En afgørelse om ændring af et standardtilbud kan for eksempel således have to udformninger: Den førstemulighed er, at den pågældende udbyder skal ændre et givet vilkår eller en given pris, således atstandardtilbuddet bringes i overensstemmelse med reglerne i denne lovs afsnit IV eller regler fastsat i medførheraf. Den konkrete udmøntning overlades til udbyderen. En anden mulighed er, at IT- og Telestyrelsen iafgørelsen fastsætter nærmere angivne (mindste)krav til indholdet af et vilkår eller en pris, som ligeledesbringer standardtilbuddet i overensstemmelse med reglerne i denne lovs afsnit IV eller regler fastsat i medførheraf.Med henblik på at sikre overholdelse af pålagte forpligtelser, kan IT- og Telestyrelsen efter anmodningtræffe foreløbige afgørelser, jf. lovforslagets § 54. Den foreløbige afgørelse kan for eksempel består ifastsættelse af skønsmæssigt midlertidige vilkår og priser med videre. Skønnet kan tage udgangspunkt idokumentation fremlagt af den anmodende part eller fra brancheaktører.Resultatet af IT- og Telestyrelsens kontrol meddeles parten.Til § 52Den foreslåede bestemmelses stk. 1 er en sprogligt let justeret videreførelse af den gældende lovs § 83,stk. 1. Derudover er den foreslåede bestemmelse ny.Den foreslåede bestemmelse følger af rammedirektivets artikel 21.Til stk. 1Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre overensstemmelse mellem de afgørelser, som IT-og Telestyrelsen og en national tilsynsmyndighed i et andet EU- eller EØS-land hver for sig træffer, hvor ensag, der vedrører fælles forhold, er påklaget i begge lande. Herved sikres, at de pågældende afgørelser ikkehar til følge, at parternes indbyrdes forhold besværes eller umuliggøres af divergerende afgørelser.Der kan ikke som led i IT- og Telestyrelsens behandling af sådanne sager ske fravigelser afbestemmelserne i den danske telelovgivning og de heri indeholdte rettigheder og forpligtelser.Bestemmelsen hindrer ikke nogen af parterne i at indbringe sagen for en domstol.Til stk. 2 til 4Enhver forpligtelse, som IT- og Telestyrelsen pålægger en virksomhed som led i bilæggelse af en tvist,skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i teleloven og tage hensyn til den udtalelse,Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) harvedtaget.Til § 53Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssige videreførelse af den gældende lovs § 65, i detbestemmelsens anvendelsesområde dog er justeret i forhold til blandt andet lovforslagets § 51.

Reglerne i den gældende lovs §§ 65, stk. 7, og § 67 om, hvordan alternativ konflikthåndtering skalgennemføres, foreslås ikke videreført, men i stedet henlagt til administrativ regulering. Den gældende lovsbestemmelser i §§ 69 og 70 om IT- og Telestyrelsens adgang til at træffe afgørelse som opfølgning påforliste mæglinger videreføres ikke. Disse bestemmelser er indholdsmæssigt meget tæt på den generellehjemmel til at træffe afgørelser i sager om rimelige anmodninger, og derfor udvides den generelle hjemmeltil at træffe afgørelser i sager om rimelige anmodninger om samtrafik og netadgang med lovforslaget til ogsåat omfatte afgørelser, der træffes som opfølgning på forliste mæglinger. I forhold til den gældende lov harsådanne afgørelser ikke længere tilbagevirkende kraft til indbringelsestidspunktet. Dette skyldes, at alternativtvistbilæggelse efter lovforslaget alene kan benyttes, herunder fortsættes, hvis parterne er enige om det,hvorved risikoen for trænering er mindre.Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at en udbyder af offentlige elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester, der har forhandlet om netadgang eller samtrafik, men ikke har kunnet nåtil enighed med modparten, skal kunne anmode IT- og Telestyrelsen om at afgøre tvisten for så vidt angårspørgsmål om netadgang og samtrafik og vilkårene herfor, når en af udbyderne er pålagt en forpligtelse omat imødekomme rimelige anmodninger om netadgang eller samtrafik. Udbyderne kan anmode om IT- ogTelestyrelsens bistand til konfliktløsning umiddelbart efter, at en af dem har vurderet, at der er behov herfor iforbindelse med en verserende forhandling om netadgang eller samtrafik. Sagen kan indbringes af både denudbyder, som anmoder om netadgang eller samtrafik, og den udbyder, som er pålagt forpligtelse til at givenetadgang eller samtrafik.Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse fastslår, at det er en betingelse for, at bestemmelsen finder anvendelse, atmindst en af de implicerede udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester er pålagten forpligtelse om at imødekomme rimelige anmodninger om netadgang eller samtrafik.Den foreslåede bestemmelse giver IT og Telestyrelsen kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidtder i konkrete tilfælde foreligger en rimelig anmodning om indgåelse eller ændring af en aftale omnetadgang eller samtrafik. Herunder kan IT- og Telestyrelsen nærmere fastlægge vilkårene for den aftaleeller ændring af en eksisterende aftale, som afgørelsen måtte give anledning til, jf. nedenfor.Den foreslåede bestemmelse afgrænses i forhold til den generelle tilsynsbestemmelse i lovforslagets §51, derved at tilsynsbestemmelsen anvendes til at konstatere, om lovens afsnit IV eller regler udstedt imedfør heraf er blevet overholdt og eventuelt pålægge konkrete tiltag til at bringe en manglendeoverholdelse til ophør, mens § 53 anvendes til at håndtere og regulere uoverensstemmelser, hvor udbyderenhar overholdt sine forpligtelser efter en generel vurdering, men hvor der i det konkrete tilfælde alligevelskønnes at være en rimelig eller urimelig anmodning om indgåelse eller ændring af en aftale om netadgangeller samtrafik.Udgangspunktet for IT- og Telestyrelsens vurdering af, om der foreligger en rimelig anmodning, erprincippet om, at tvister skal forsøges løst af parterne på markedet. Derfor vil udgangspunktet være envurdering af, hvorfor den anmodende udbyder ikke opsiger den gældende aftale og indleder nyeforhandlinger eller antager et eventuelt standardtilbud.Som led i en afgørelse om, hvorvidt der foreligger en rimelig anmodning, kan IT- og Telestyrelsen itilfælde af uenighed mellem udbyderne af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller tjenester og efteranmodning fra en af udbyderne fastsætte konkrete vilkår for den omhandlede netadgang eller samtrafik.Dermed kan IT- og Telestyrelsen fastlægge rækkevidden af forpligtelser, der er pålagt efter lovforslagets §§32, stk. 2, og 40, i forhold til den enkelte udbyder, som anmoder om netadgang eller samtrafik.Konkrete vilkår fastsættes under hensyntagen dels til den berettigedes muligheder for at konkurrere pådet pågældende marked, dels til den forpligtedes reelle muligheder for at give netadgang eller samtrafik på

de givne vilkår. Vilkårene skal være forholdsmæssige og berettigede i forhold til den eller de konkreteforpligtelser, som den forpligtede udbyder er pålagt.Opstår der i konkrete tvister behov for at afklare omfanget af de pålagte forpligtelser, vil dette spørgsmålskulle tages op efter den generelle tilsynsbestemmelse i lovforslagets § 51. Herefter vil IT- og Telestyrelsen iden konkrete sag kunne træffe afgørelse om, hvorvidt der på baggrund af de konkrete omstændighederforeligger en rimelig anmodning om netadgang eller samtrafik.Til stk. 2For at undgå at en løsning af konflikten forhales, træffer IT- og IT- og Telestyrelsens afgørelse efterstk. 1 hurtigst muligt og så vidt muligt senest fire måneder efter, at en part har indbragt sagen for IT- ogTelestyrelsen, medmindre sagen tages op til alternativ tvistbilæggelse efter stk. 4.Til stk. 3Den foreslåede bestemmelse giver IT- og Telestyrelsen adgang til at tage en tvist op til alternativtvistbilæggelse, når dette vurderes bedre at kunne løse konflikten.Det er IT- og Telestyrelsen, der vurderer, hvilken løsningsmekanisme der skønnes mest egnet i relationtil styrelsens behandling af konkrete spørgsmål. Styrelsen vurderer således, om det er en bindende afgørelseefter stk. 1, eller om en alternativ tvistbilæggelsesmetode skal bringes i anvendelse.IT- og Telestyrelsens beslutning om, hvordan sagen skal behandles, vil ikke ske i form af enforvaltningsafgørelse, men alene i form af en processuel beslutning, der meddeles parterne. Det er dog enforudsætning, at parterne samtykker i, at sagen overgår til alternativ tvistbilæggelse, da det ellers ikke kanantages, at alternativ tvistbilæggelse giver en bedre mulighed for at løse konflikten.Alternativ tvistbilæggelse kan forestås af IT- og Telestyrelsen, men kan også foregå uden for IT- ogTelestyrelsens regi, for eksempel i form af brancheforhandlinger, mediation med videre.Hvis den alternative tvistbilæggelse foregår i IT- og Telestyrelsens regi, skal styrelsen assistere parternemed at nå til enighed om en aftale om netadgang eller samtrafik. Denne enighed kan eventuelt resultere i enaftale, der ikke følger de pålagte forpligtelser. Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis parterne kannå til enighed om en aftale, hvor for eksempel nogle priser afviger fra de regulerede priser. Styrelsen vil idisse situationer stadigvæk skulle varetage sin almindelige vejledningspligt efter forvaltningslovens § 7,således at parterneogså under alternativ tvistbilæggelse får tilstrækkelig orientering om de regler, der gælder på området.Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere regler om alternativetvistbilæggelse, herunder hvilke typer alternativ tvistbilæggelse, som kan bringes i anvendelse, samtprocessen for disse, herunder regler om afbrydelse af forløbet.Til stk. 4Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en part i en sag, der er overgået til alternativ tvistbilæggelse,kan anmode IT- og Telestyrelsen om at træffe afgørelse i sagen efter den almindelige procedure herfor. Ensådan anmodning vil således betyde, at den alternative tvistbilæggelse afbrydes.En anmodning om, at IT- og Telestyrelsen skal træffe afgørelse i sagen, kan fremsættes på et hvilket somhelst tidspunkt, efter at sagen er overgået til alternativ tvistbilæggelse.Til § 54Den foreslåede bestemmelse en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs §§ 51 f, stk. 11, 65,stk. 4, 70, stk. 3 og 4, 72, stk. 4 og 5, og 78, stk. 1-3. Til forskel fra de gældende bestemmelser foreslåsmidlertidige afgørelser (benævnt foreløbige afgørelser i den gældende lov) anvendt, når navnlig

tidsmæssige forhold taler for det, og hvor det ikke er praktisk eller rimeligt at træffe afgørelse på detforeliggende grundlag, men hvor anvendelse af tvangsbøder på den anden side ikke vurderes at værehensigtsmæssige eller tilstrækkeligt. Derfor foreslås de gældende regler om foreløbige afgørelser iforbindelse med tilsyn med standardtilbud ikke videreført. Sådanne sager vil således skulle håndteres efterreglerne om tvangsbøder eller ved at træffe afgørelser på det foreliggende grundlag.Som konsekvens af lovforslagets samling af afgørelseshjemler foreslås reglerne om afgørelser på detforeliggende grundlag gjort mere generel. I praksis forventes dette at være af mindre betydning, idetafgørelser på det foreliggende grundlag som hovedregel er relevant ved sager om priskontrol. Det kan dogikke udelukkes, at bestemmelsen også kan være relevant i andre sager, hvilket også er tilfældet eftergældende ret, jf. bemærkningerne til lov nr. 1412 af 27. december 2008.Overordnet har den foreslåede bestemmelse to formål: For det første at gøre det uinteressant for enudbyder af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester ikke at give IT- og Telestyrelsen deoplysninger, som styrelsen kan kræve. For det andet at give IT- og Telestyrelsen mulighed for hurtigt attræffe en midlertidig afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis det er nødvendigt for, at netadgang ellersamtrafik kan gennemføres på en hensigtsmæssig måde. De to hensyn kan gøre sig gældende på samme tid.Forslaget tilsigter ikke at begrænse de muligheder, som dansk ret i øvrigt giver for at tillægge en givenadfærd processuel skadevirkning eller for at efter en konkret vurdering at træffe afgørelse om, hvornår enafgørelse skal have virkning fra. Der kan herom for eksempel henvises til FOB 1991.60 og 1994.156 ogFolketingets Ombudsmands udtalelse med j.nr. 2004-3680-050 (2006-14-x)Til stk. 1Med bestemmelsen fastslås, at IT- og Telestyrelsen kan træffe afgørelse på det foreliggende grundlag,hvis en udbyder ikke indsender tilstrækkelig dokumentation, jf. lovforslagets § 72, stk. 1, til, at en afgørelsekan træffes. Det afhænger af en konkret vurdering, om der bør træffes afgørelse på det foreliggendegrundlag, eller om oplysningerne bør søges fremskaffet gennem anvendelse af tvangsbøder, jf. lovforslagets§ 78, stk. 1, eventuelt i kombination med en midlertidig afgørelse. Ved vurderingen skal inddrages, at detsædvanligvis påhviler myndigheden at sikre, at en afgørelse træffes på et korrekt og tilstrækkeligt grundlag.Ved vurderingen skal også inddrages, om der er modstående interesser, der taler for, at en afgørelse børtræffes inden en nærmere tidsramme, om udbyderen har haft rimelig tid til at fremskaffe tilstrækkeligeoplysninger, og om myndigheden har et tilstrækkeligt grundlag for at træffe en afgørelse på det foreliggendegrundlag.IT- og Telestyrelsen skal sikre, at udbyderen er bekendt med, at styrelsen ikke mener, at udbyderen harfremlagt de oplysninger, som udbyderen er forpligtet til, samt at udbyderen har fået en frist til at indsendeoplysningerne.Skønsmæssig fastsættelse af priser kan blandt andet ske med udgangspunkt i tilgængelig dokumentation,information om omkostninger hos tredjeparter, herunder i andre lande, og i prisniveauet for tilsvarendeprodukter i danske eller udenlandske samtrafikaftaler.Som udgangspunkt vil afgørelser, som herefter træffes på det foreliggende grundlag, være endeligeafgørelser, og der skal som udgangspunkt træffes en ny afgørelse med virkning for fremtiden, hvis der senerefremkommer nye oplysninger. Imidlertid kan det ikke udelukkes, at det i særlige tilfælde vil kunne bliverelevant at foretage en senere efterregulering af en afgørelse, som blev truffet på det foreliggende grundlag. Isådanne situationer finder den foreslåede bestemmelses stk. 6 tilsvarende anvendelse.Dansk forvaltningsrets almindelige bestemmelser om sagsoplysning, partshøring med videre finderanvendelse, når der skal træffes afgørelser på det foreliggende grundlag, jf. også Folketingets Ombudsmandsudtalelse med j.nr. 2004-3680-050 (2006-14-x).

Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse har til formål at give IT- og Telestyrelsen mulighed for at træffe enafgørelse hurtigt, hvis der er behov herfor. Behovet vil oftest være begrundet i, at en midlertidig afklaringeller fastlæggelse af de regulatoriske spilleregler er nødvendig, for at netadgang eller samtrafik kangennemføres. Situationen vil formodentlig oftest opstå i sager om, hvorvidt der foreligger en rimeliganmodning om indgåelse eller ændring af en aftale om netadgang eller samtrafik. Imidlertid kan det ikkeudelukkes, at behovet også kan opstå i andre situationen, for eksempel i forbindelse med en klage over, at enudbyder med en stærk markedsposition ikke overholder sine forpligtelser over for en anden udbyder.Baggrunden kan være uoverensstemmelser eller praktiske problemer. Situationen kan også være, at enudbyder ikke indsender tilstrækkelig dokumentation, jf. lovforslagets § 72, stk. 1, til, at en afgørelse kantræffes, men hvor det ikke er hensigtsmæssigt eller forsvarligt at træffe afgørelse på det foreliggendegrundlag, og hvor der ikke vurderes at være tid til at afvente effekten af at pålægge tvangsbøder, jf.lovforslagets § 78, stk. 1.I sådanne situationer kan IT- og Telestyrelsen træffe en midlertidig afgørelse på det foreliggendeoplysningsgrundlag. Styrelsen skal herefter fortsætte sagsbehandlingen med henblik på at kunne træffe enendelig afgørelse på et fuldt oplyst grundlag, eventuelt under anvendelse af tvangsbøder, jf. lovforslagets §78, stk. 1.Da en midlertidig afgørelse træffes på et principielt mindre fyldestgørende oplysningsgrundlag,forudsættes IT- og Telestyrelsen at tilstræbe, at en endelig afgørelse kan træffes hurtigst muligt.Til stk. 4Den foreslåede bestemmelse præciserer, at en midlertidig afgørelse gælder, indtil der indgås en endeligaftale eller træffes endelig afgørelse.Hvis de implicerede parter indgår en aftale, vil dette blive anset som en tilbagekaldes af den anmodningeller klage, som sagen er startet på baggrund af, og IT- og Telestyrelsen vil træffe afgørelse om ikke atforetage sig yderligere i anledning heraf. Hvis de implicerede meddeler, at de ønsket at fortsætte deressamarbejde på baggrund af den midlertidige afgørelse, som styrelsen har truffet, vil dette være at betragtesom en aftale mellem de implicerede parter.Som det fremgår af bemærkninger til lovforslagets § 51, kan IT- og Telestyrelsen uanset en aftale elleranden tilbagekaldelse af en anmodning eller klage vælge at rejse en tilsynssag, hvis styrelsen finderanledning hertil.Til stk. 5Når en endelig afgørelse træffes, efter at der har været truffet en midlertidig afgørelse, skal deimplicerede parter som udgangspunkt stilles, som om den endelige afgørelse havde haft virkning fra dettidspunkt, hvor den midlertidige afgørelse blev truffet. Der skal ved efterreguleringen tages højde for ikkeubetydelige rentetab hos den part, der måtte have lidt et sådant i den periode, hvor den foreløbige afgørelsehar haft virkning.Den foreslåede bestemmelse bygger på den antagelse, at ingen af de implicerede parter er nærmere til atbære risikoen, ved at IT- og Telestyrelsen har måttet træffe en afgørelse på et ikke fuldt oplyst grundlag.Til stk. 6Den foreslåede bestemmelse har til formål at gøre det uinteressant for udbydere, der er forpligtet til atfremlægge oplysninger, jf. lovforslagets § 72, stk. 1, at undlade at fremlægge tilstrækkelig dokumentation til,at IT- og Telestyrelsen kan træffe afgørelse efter reglerne.Bestemmelsen indebærer, at efterreguleringsordningen i stk. 5 kun finder anvendelse, hvisefterreguleringen er til gunst for tredjemand.

Ved tredjemand forstås i denne sammenhæng andre end den udbyder, der ikke har indsendt tilstrækkeligdokumentation.Som udgangspunkt vil afgørelser, som træffes på det foreliggende grundlag, jf. stk. 1, være endeligeafgørelser, og der skal som udgangspunkt træffes en ny afgørelse med virkning for fremtiden, hvis der senerefremkommer nye oplysninger. Imidlertid kan det ikke udelukkes, at det efter dansk forvaltningsretsalmindelige regler herom i særlige tilfælde vil kunne blive relevant at foretage en efterregulering af enafgørelse, som blev truffet på det foreliggende grundlag. I sådanne situationer foreslås det, at den foreslåedemodel finder tilsvarende anvendelse.Den foreslåede bestemmelse bygger på det princip, at den, der har ansvaret for, at en afgørelse ikke kantræffes på et fuldt oplyst grundlag, er den nærmeste til at bære risikoen ved, at afgørelsen kan få et indhold,der er anderledes, end hvis afgørelsen var blevet truffet på et fuldt oplyst grundlag. Det forudsættes således,at der ved den konkrete anvendelse af bestemmelsen kan tages hensyn til, om der foreligger undskyldeligeomstændigheder, ligesom den konkrete efterregulering efter omstændighederne vil kunne fastlægges efter etvist friere skøn.Til § 55Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 82.Den foreslåede bestemmelse følger af rammedirektivets artikel 13.Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at skabe gennemsigtighed om aktiviteter, somvirksomheder, som nyder særlige eller eksklusive rettigheder til at udbyde tjenester i andre sektorer iDanmark eller et andet EU- eller EØS-land, måtte have som udbydere af elektroniske kommunikationsnet-eller tjenester. Særlige eller eksklusive rettigheder i andre sektorer kan eksempelvis være energiselskaber,der også driver elektroniske kommunikationsnet.Til stk. 2.Den gældende lovs bagatelgrænse på 100 mio. kr. foreslås fastholdt. Kravet i den foreslåedebestemmelses stk. 1 finder således ikke anvendelse, hvis virksomhedens samlede årlige omsætning foraktiviteter i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i Danmark er mindre end 100mio. kr.Til stk. 3Bestemmelsen kan blandt andet anvendes til at fastlægge de samme krav, som er beskrevet ibemærkningerne til lovforslagets § 44.Regler udstedt i medfør af stk. 3 vil endvidere kunne indeholde regler om krav om transparens i anvendtefordelingsmetoder, om indsendelsesterminer, om samtidig indsendelse af revisorerklæringer, herunder omindsendelse af revisorerklæringer for strukturelt udskilte selskaber, og hvor disse selskabersregnskabsaflæggelse ikke automatisk falder ind under årsregnskabslovens krav til regnskabsaflæggelse ogrevision.Til § 56Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 84 f. Dogforeslås bestemmelsens anvendelsesområde udvidet til også at omfatte udstedelse af regler om høringer, derikke kan betragtes som udvidede .

Reglerne i bekendtgørelsen, der skal udstedes i medfør af den foreslåede bestemmelse, har til formål atsikre, at IT- og Telestyrelsen gennemfører høring af alle interesserede udbydere af offentlige elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester om påtænkte afgørelser med væsentlige virkninger for det relevantemarked og tager hensyn til disse kommentarer, før IT- og Telestyrelsen træffer endelig afgørelse.Samtidig skal reglerne sikre gennemførelse af de høringsprocedurer, som måtte fremgå af henstillingerog retningslinjer fra Europa-Kommisionen.I proceduren for gennemførelse af høringer skal blandt andet indgå de procedurer, der er anført i artikel 6og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF.Udover høring af de interesserede udbydere skal der for visse afgørelsers vedkommende ske en høring afEuropa-Kommissionen og af de nationale tilsynsmyndigheder i EU og EØS. Det overordnede formål hermeder i overensstemmelse med EU-direktivpakkens formål at sikre en harmoniseret regelanvendelse indenfor EU. Hertil kommer, at høringen skal sikre, at afgørelser på nationalt plan ikke får negative følger for detindre marked eller for andre af traktatens målsætninger.Før IT- og Telestyrelsen træffer endelig afgørelse, gennemfører styrelsen en høring af alle interesseredeinteresserede udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester over udkastet til samletafgørelse.De høringsbestemmelser, som fastsættes, kan også indeholde bestemmelser om at dispensere frahøringerne. Der kan for eksempel henvises til rammedirektivets artikel 7 (9) om ekstraordinære situationer,hvor den nationale tilsynsmyndighed mener, at der er et påtrængende behov for en hurtig indsats for at sikrekonkurrencen og beskytte brugernes interesser.Til Afsnit VDet foreslåede afsnit V indeholder nye bestemmelser, hvorefter ministeren for videnskab, teknologi ogudvikling kan fastsætte regler om fælles udnyttelse af netelementer i elektroniske kommunikationsnet,tilhørende faciliteter samt ledningsnet i bygninger.De forpligtelser, der kan fastsættes regler om, har i et vist omfang indholdsmæssig lighed medforpligtelser, der kan pålægges udbydere med stærk markedsposition efter lovforslagets afsnit IV. Deregler, der vil kunne fastsættes efter lovforslagets afsnit V, har dog et klart andet anvendelsesområde endreglerne om forpligtelser for en udbyder med stærk markedsposition og varetager andre hensyn.Efter reglerne i lovforslagets afsnit IV kan en udbyder med stærk markedsposition for eksempelpålægges en netadgangsforpligtelse om samhusning, hvis IT- og Telestyrelsen vurderer, at en sådanforpligtelse vil medvirke til at løse et identificeret konkurrenceproblem.Heroverfor kan de forpligtelser om fælles udnyttelse, der vil kunne pålægges efter regler udstedt imedfør af lovforslagets afsnit V, anvendes over for enhver udbyder af elektroniske kommunikationsneteller ejere af ledningsnet i bygninger, hvis hensyn til miljøet, folkesundheden, den offentlige sikkerhedeller planmæssige hensyn tilsiger det.Til § 57Den foreslåede bestemmelse er ny i forhold til den gældende lov.Den foreslåede bestemmelse implementerer rammedirektivets artikel 12 (1) og (2).

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, i detomfang det er nødvendigt, kan fastsætte regler om samhusning og fælles udnyttelse af netelementer ielektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter, herunder samhusning i tilhørende bygninger,brønde, gadeskabe og lignende ud fra hensyn til miljø, folkesundhed, den offentlige sikkerhed ellerplanmæssige hensyn.Med den foreslåede bestemmelse kan der etableres en ordning om samhusning og fælles udnyttelse afinfrastruktur i elektroniske kommunikationsnet samt tilhørende faciliteter, der kan supplere den gældendeordning om fælles udnyttelse af master, bygninger og andre høje konstruktioner, der er etableret i henholdtil lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. (masteloven), jf.lovbekendtgørelse nr. 681 af 23. juni 2004 med senere ændringer. Regler fastsat i medfør af den foreslåedebestemmelse vil derfor som udgangspunkt skulle angå de dele af elektroniske kommunikationsnet ogtilhørende faciliteter, der ikke allerede er reguleret gennem masteloven.Det er endvidere intentionen, at en ordning om samhusning og fælles udnyttelse fastsat i medfør af denforeslåede bestemmelse skal følge de samme principper og samme metode, som er fastsat i masteloven.De bærende principper i en ordning fastsat i henhold til den foreslåede bestemmelse vil som følgeheraf være, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet i forbindelse med en ansøgning om bygge-,grave- eller lignende tilladelse hos relevante vej-, landzone-, bygnings- og fredningsmyndigheder medhenblik på nyetablering, ændring eller lignende af elektroniske kommunikationsnet eller tilhørendefaciliteter af den pågældende myndighed vil kunne pålægges at lade andre udbydere af elektroniskekommunikationsnet fællesudnytte deres netelementer eller tilhørende faciliteter.Endvidere vil den relevante myndighed kunne pålægge udbydere af elektroniske kommunikationsnetat give en anden udbyder af elektroniske kommunikationsnet adgang til samhusning eller fællesudnyttelseaf eksisterende infrastruktur, hvor dette er teknisk muligt.I tilfælde, hvor der af en af sagens parter rejses tvivl om, hvorvidt den relevante infrastruktur er egnettil fælles udnyttelse som følge af teletekniske begrænsninger, vil den relevante myndighed kunne inddrageIT- og Telestyrelsen med henblik på en teleteknisk udtalelse.Med henblik på at sikre de i stk. 2 nævnte hensyn vil der endvidere kunne fastsættes regler om, atudbydere af elektroniske kommunikationsnet eller tjenester i forbindelse med eksempelvis bygge- ellergravetilladelser ved etablering eller ændring af infrastruktur pålægges at dimensionere bestemte dele afinfrastrukturen således, at en fremtidig samhusning eller fælles udnyttelse vil være mulig.Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det alene er udbydere af elektroniske kommunikationsnet,der skal kunne forpligtes til at stille netelementer og tilhørende faciliteter til rådighed for andre medhenblik på samhusning og fælles udnyttelse.Til stk. 2Bestemmelsen afgrænser de hovedhensyn, der skal forfølges, hvis der skal træffes afgørelser omsamhusning og fælles udnyttelse.Bestemmelsen er ikke til hinder for, at andre hensyn kan varetages parallelt med de oplistede hensynefter almindelige betragtninger om saglige hensyn.Til stk. 3Der vil i henhold den foreslåede bestemmelse i regler fastsat i medfør af stk. 1 kunne stilles krav omsamhusning i eller fælles udnyttelse af enhver type netelementer, der indgår i et elektroniskkommunikationsnet eller tilhørende faciliteter.

Krav om samhusning eller fælles udnyttelse af netelementer eller tilhørende faciliteter vil værebegrænset af, om en samhusning eller fælles udnyttelse vil være mulig i forhold til kapacitet samteventuelle tekniske hindringer.Til stk. 4Bestemmelsen giver blandt andet ministeren for videnskab, teknologi og udvikling hjemmel til atfastsætte nærmere regler om fordeling af omkostningerne ved samhusning og fælles udnyttelse afelektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter og om fastsættelse af vilkår for samhusning ogfælles udnyttelse af elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter.En eventuel prisfastsættelse i henhold til denne bestemmelse skal tage udgangspunkt i, at priserne skalvære omkostningsbaserede med tillæg af en rimelig fortjeneste.Den samlede pris for anvendelse af eksisterende elektroniske kommunikationsnet og tilhørendefaciliteter vil således kunne omfatte en andel af drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne, en andel af dedriftsøkonomisk nedskrevne anlægsomkostninger samt en rimelig fortjeneste. Med hensyn til begrebetrimelig fortjeneste vil dette blive reguleret parallelt med bestemmelser herom i den sektorspecifikkekonkurrenceregulering.Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling vil endvidere kunne fastsætte regler af mereproceduremæssig karakter om indsigt i aftaler, tilsyn, mægling, anvendelse af tvangsbøder og klageadgang.De foreslåede hjemler udnyttes ikke, hvis de relevante brancheaktører indgår brancheaftaler herom indenden 1. maj 2012. Disse brancheaftaler skal være tilgængelige for alle, der ønsker at udnytte adgangen tilfælles udnyttelse af netelementer i elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter.Det forudsættes, at eventuelle brancheaftaler efter indgåelse indsendes til Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling til orientering. Materielle ændringer skal ligeledes indsendes til ministeriet tilorientering. Tilsvarende skal ministeriet orienteres om eventuel ophævelse af en eller flere brancheaftaler.Idet der vil være tale om brancheaftaler, som træder i stedet for administrativ regulering, vil Ministerietfor Videnskab, Teknologi og Udvikling skulle vurdere, hvorvidt disse er tilgængelige på gennemsigtige ogikke-diskriminerende vilkår. Det er således ikke sigtet med bestemmelsen, at ministeriet skal foretage engodkendelse af brancheaftalerne.Er der tale om, at brancheaftalerne ikke dækker alle relevante parter, det vil sige samtlige ejere af ellerindehavere af rådigheden af de af den foreslåede bestemmelse omfattede faciliteter, vil brancheaftalernekunne suppleres med bekendtgørelsesregulering på de ikke-omfattede områder.Endvidere vil brancheaftalerne kunne være omfattet af konkurrencelovens bestemmelser.Til § 58Den foreslåede bestemmelse er ny i forhold til den gældende lov.Den foreslåede bestemmelse implementerer rammedirektivets artikel 12 (3).Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, i det omfangdet er nødvendigt, kan fastsætte regler om fælles udnyttelse af ledningsnet i bygninger. Sådanne regler skalfastsættes under hensynstagen til proportionalitetsbetragtninger og lovens formål.

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse at sikre en mere effektiv udnyttelse afsamfundsressourcer, således at udbydere af elektroniske kommunikationsnet kan få adgang til fællesudnyttelse af de nævnte infrastrukturelementer, hvor det i forhold til den eksisterende infrastruktur ville væreurentabelt eller uigennemførligt i praksis at etablere parallel infrastruktur.Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse indeholder hjemmel for ministeren for videnskab, teknologi og udvikling tilat fastsætte regler om, at ejere eller indehavere af råderetten til ledningsnet i bygninger skal kunne påbydes atlade andre fællesudnytte det relevante ledningsnet med henblik på etablering af elektroniskekommunikationsnet. Forpligtelsen til fælles udnyttelse kan dække ledningsnettet frem til det første krydsfelteller fordeler, hvis disse befinder sig uden for bygningen.Pligtsubjektet for regler fastsat i henhold til bestemmelsen er i forhold til lovforslagets § 57 udvidet tilalle ejere eller indehavere af råderetten til ledningsnet i bygninger. Dette følger af reglerne irammedirektivets artikel 12.Enhver type ledningsnet, der er egnet til fremføring af elektronisk kommunikation, kan være genstandfor fælles udnyttelse i henhold til bestemmelser fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse.Til stk. 2Regler om fælles udnyttelse af ledningsnet i bygninger fastsat i medfør af stk. 1 skal være begrundet ihensyn til miljøet, folkesundheden, den offentlige orden eller planmæssige hensyn. Endvidere skal det væreurentabelt eller praktisk ikke-gennemførligt at anlægge et nyt funktionelt tilsvarende ledningsnet.Med betingelserne om manglende rentabilitet eller gennemførlighed i praksis begrænsesanvendelsesområdet for bestemmelser fastsat i medfør af bestemmelsen til situationer, hvor etablering afledningsnet i bygninger enten er så byrdefuldt økonomisk eller praktisk uigennemførligt, at etablering af etnyt ledningsnet helt fravælges. Eksempelvis ville etablering af et nyt ledningsnet i fredede bygninger kunnevære så byrdefuldt for en eventuel ny udbyder, at en fælles udnyttelse af ledningsnettet kunne være relevant.Ved vurderingen af, om en etablering er urentabel, skal det inddrages, at formålet med reguleringen aftelemarkedet er, at det skal være konkurrencepræget og drevet af markedskræfter. Det vil sige, at i ensituation, hvor fælles udnyttelse af et eksisterende ledningsnet tilhørende en anden udbyder således aleneudgør en økonomisk mere attraktiv løsning, men der ikke i øvrigt er forholdbegrundet ud fra hensyn tilmiljø, folkesundhed, den offentlige sikkerhed eller planmæssige hensyn, der gør en etablering af et nytledningsnettet specielt byrdefuldt, vil reglerne fastsat i medfør af § 59 ikke kunne finde anvendelse.Varetagelse af rene konkurrencehensyn vil således som angivet ovenfor i bemærkningerne tillovforslagets afsnit V skulle gennemføres efter reglerne i lovforslagets afsnit IV eller den almindeligekonkurrenceregulering.Muligheden for en afgørelse om fælles udnyttelse af ledningsnet i bygninger i henhold til bestemmelserfastsat i henhold til stk. 1 vil endvidere være begrænset af en eventuel manglende kapacitet eller andretekniske hindringer.Til stk. 3Bestemmelsen giver ministeren for videnskab, teknologi og udvikling hjemmel til blandt andet atfastsætte regler om fordelingen af omkostningerne ved fælles udnyttelse af ledningsnet i bygninger og vilkårfor fælles udnyttelse af ledningsnet i bygninger.Den foreslåede bestemmelse svarer til lovforslagets § 57, stk.4, og der henvises til bemærkningernehertil.

Til § 59Bestemmelsen er ny i forhold til den gældende lov.Bestemmelsen implementerer rammedirektivets artikel 12 (4).Til stk. 1Bestemmelsen giver ministeren for videnskab, teknologi og udvikling hjemmel til i forbindelse medregler fastsat i henhold til §§ 57 og 58 at fastsætte regler om oplysningspligt for ejere eller indehavere afråderetten over netelementer, ledningsnet og tilhørende faciliteter omfattet af §§ 57 og 58 vedrørendearten, tilgængeligheden og den geografiske placering af de pågældende netelementer, ledningsnet ogtilhørende faciliteter.Oplysninger om den geografiske placering af master indsamles og offentliggøres i dag imastedatabasen. Ledningsejerregisteret registrerer ledningsejere. Dette gøres ved, at de enkelte ejereregistrerer, hvilke områder de ejer ledninger indenfor.Behovet for yderligere indsamling af oplysninger om netelementer, tilhørende faciliteter ogledningsnet i bygninger vil skulle vurderes i forhold til disse eksisterende registre.Til stk. 2Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan endvidere fastsætte regler om, i hvilket omfangoplysningerne indhentet i henhold til stk. 1 skal være tilgængelige for offentligheden, eller om oplysningerneeksempelvis alene skal være tilgængelige for relevante myndigheder eller for de berørte udbydere og ejere.Til § 60Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 85. Hjemlentil at stille krav om at stille stedbestemmelsesoplysninger til rådighed er dog som noget nyt skærpet,således at udgangspunktet er, at der stilles stedbestemmelsesoplysninger til rådighed for den relevantealarmcentral, uanset hvilken teknologi der benyttes. Derudover gives IT- og Telestyrelsen i stk. 2 hjemmeltil at fastsætte minimumskrav til nøjagtigheden og pålideligheden af stedbestemmelsesoplysningerne.Den foreslåede bestemmelse implementerer forsyningspligtdirektivets artikel 26. Det er indeholdt ibestemmelsen, at Kommissionens henstillinger på området følges.Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel til at regulere udbydere af elektroniskekommunikationsnet eller tjenester, (herefter udbydere) og ejere af elektroniske kommunikationsnet, somer tilsluttet offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenesters (herefter net-ejere) bistand tilhåndtering af alarmopkald til det fælleseuropæiske alarmnummer 112 frem til alarmcentralen, herunder tilat medvirke til opbygning af selve alarmstrukturen.Den foreslåede bestemmelse er primært relevant i relation til alarmopkald (112) foretaget viataletelefonitjenester, jf. definitionen i lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 9, herunder alarmopkald (112), deroriginerer i interne elektroniske kommunikationsnet, som er tilsluttet offentlige elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester.Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel for ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til atfastsætte regler, der forpligter både udbydere og net-ejere til at sikre, at der foretages stedbestemmelse afalarmopkald (112). Forpligtelser fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse vil således også kunneomfatte eksempelvis slutbrugere (storkunder), som ejer interne net.

Den eksisterende systematik og ansvarsfordeling i relation til dirigeringen af alarmopkald til nærmestealarmcentral foreslås bibeholdt. Eksempelvis forudses den eksisterende systematik og ansvarsfordelingvedrørende den indbyrdes dirigering og koordinering af afleveringen af alarmopkald mellem ejere afinterne net og udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som eventuelt benyttes af ejereaf interne net til ekstern trafik, videreført.Herudover forventes aftalemekanismen videreført, således at bidrag til stedbestemmelse afalarmopkald så vidt muligt sker efter aftale mellem udbydere, net-ejere, forsyningspligtudbyder af enoffentlig tilgængelig telefonitjeneste og forsyningspligtudbyderen af nummeroplysningstjenester, jf.lovforslagets § 13, stk. 2, nr. 2 og 4, og alarmmyndighederne.Det er ikke et krav, at den enkelte udbyder selv producerer og leverer stedbestemmelsesoplysninger,men den enkelte udbyder er ansvarlig for at stedbestemmelsesoplysningerne leveres. Det er derfor muligtfor en udbyder at sikre levering af stedbestemmelsesoplysninger gennem samtrafikaftaler eller på andenmåde efter aftale med tredjemand. Det afgørende vil således være, at den løsning, der anvendes, gør detmuligt for alarmmyndighederne at stedbestemme alarmopkaldet eller subsidiært at kende til usikkerhedenforbundet de oplysninger, som stilles til rådighed.Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndiges til at fastsætte regler om dirigering ogkoordinering af alarmopkald, der blandt andet forpligter udbydere og net-ejere til at sikre, at der sker enkoordinering, således at alarmcentralerne ikke skal modtage alarmopkald fra mange forskellige udbydere.Dette vil blandt andet kunne indebære, at én eller flere udbydere pålægges at modtage alarmopkald fraandre udbydere med henblik på at dirigere opkaldene og forestå en koordineret aflevering af disse tilalarmcentralerne. Det er en forudsætning, at der indgås aftaler mellem udbyderne herom, og der vil medhenblik på at sikre rimelige vilkår for udbyderne eventuelt kunne blive tale om tillige at regulerespørgsmål om, hvilken pris den eller de udbydere, der pålægges den omhandlede koordinering, må tage forat varetage denne opgave. Ved aflevering af alarmopkald forstås den nødvendige dirigering og fremføringaf opkaldet til nettermineringspunkt eller lignende i den relevante alarmcentral samt tilrådighedsstillelse afden nødvendige infrastruktur herfor.Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndiges til at fastsætte regler om udbydere ognet-ejeres pligt til at sikre, at der leveres oplysninger om stedbestemmelse i form af brugerens fysiskeposition ved opkald til alarmtjenesten. Udbydere og net-ejere skal sikre, at der stillesstedbestemmelsesoplysninger, herunder oplysninger om brugerens fysiske position, til rådighed foralarmcentralerne, senest samtidig med at opkaldet når frem til den relevante alarmcentral, uanset hvilkenteknologi der anvendes. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der fra alle relevante udbydere og net-ejere kan tilvejebringes stedbestemmelsesoplysninger/-data med henblik på at stille disse til rådighed foralarmmyndighederne til brug ved alarmmyndighedernes håndtering af alarmopkald (112).Ved positionsoplysninger forstås oplysninger om hvor brugeren befinder sig, når et opkald foretages.Dette er relevant for mobile tjenester, hvor positionen kan afvige fra den stedbestemmelse, der kanforetages ud fra faktureringsoplysninger eller lignende. Den enkelte udbyder eller net-ejer er ikkeforpligtet til selv at levere positionsoplysninger til alarmmyndighederne, men er ansvarlig for, atpositionsoplysninger leveres til alarmmyndighederne. Det kan eksempelvis ske gennem aftale med enanden udbyder eller leverandør af positionsoplysninger. Den løsning, der anvendes, skal gøre det muligtfor alarmmyndighederne at stedbestemme alarmopkaldet eller subsidiært at kunne vurdere usikkerhedenforbundet med de oplysninger, som stilles til rådighed. Sådanne bidrag til stedbestemmelse af alarmopkaldkan for eksempel omfatte områdemarkering, markeringer af forskellige anvendelser eller typer aftaletelefonitjenester i forsyningspligtudbyders landsdækkende nummeroplysningsdatabase eller aktivstedbestemmelse eksempelvis for mobiltelefonitjenester via metoden Celle ID, afstandsmålinger fra masteller lignende.

For udbydere af visse elektroniske kommunikationstjenester kan det dog være teknisk umuligt atkontrollere dirigering med samme pålidelighed som ved udbud af andre elektroniskekommunikationstjenester samt at levere stedbestemmelsesoplysninger. Det kan for eksempel væretilfældet for net-uafhængige udbydere, såsom gensælgere af telefoni-produkter eller udbydere af IP-telefoni, som således ikke kan levere oplysninger på et niveau, der kan sammenlignes med andreudbydere. Ved net-uafhængige udbydere forstås udbydere, der ikke har ejerskab eller kontrol over det ellerde net, som tjenesterne udbydes på. Når der er indført internationalt anerkendte standarder, som sikrerkorrekt dirigering og etablering af forbindelse til alarmtjenesterne, skal disse udbydere opfyldeforpligtelserne på lige vilkår med øvrige udbydere.I de tilfælde, hvor stedbestemmelse ikke er teknisk mulig, kan der stilles krav om, at der bidrages medinformation om anvendelse eller type af elektronisk kommunikationstjeneste med henblik på at sikrealarmmyndighederne viden om usikkerheden forbundet med de stedbestemmelsesoplysninger, som måttevære til rådighed.Vurderingen af, hvad det er teknisk muligt at bidrage med, sker i et samarbejde mellem relevanteudbydere, net-ejere, forsyningspligtudbydere af en offentligt tilgængelig telefonitjeneste og ennummeroplysningstjeneste og alarmmyndighederne. Dette er en naturlig følge af, at aftaler mellem disseparter forventes opretholdt som basis for bekendtgørelsesreguleringen.Med henblik på at sikre den mest hensigtsmæssige håndtering af alarmopkald og tilvejebringelse ogudnyttelse af stedbestemmelsesdata i forhold til forskellige typer af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og tekniske muligheder for at stedbestemme alarmopkald, vil fastsættelse af regler i medfør afstk. 1, nr. 2, ske efter særskilt inddragelse af alarmmyndighederne og relevante udbydere.Det kan på bekendtgørelsesniveau nærmere defineres, hvilke typer af elektroniskekommunikationstjenester m.v., der vil blive omfattet af kravene om stedbestemmelse.Ved vurderingen af, om der er behov for at fastsætte nærmere regler om stedbestemmelse afalarmopkald, vil der blive lagt vægt på, om der allerede findes løsninger på basis af aftaler, der er indgåetpå frivillig basis mellem de involverede parter. Det er selvsagt en forudsætning, at sådanne aftalebaseredeløsninger i givet fald er accepterede og findes tilfredsstillende af alle involverede parter, herunder ikkemindst alarmmyndighederne.Handicappede brugeres adgang til opkald til alarmtjenesterne sker på lige vilkår med øvrigeslutbrugeres adgang. Der kan fastsættes særlige krav til handicappedes adgang til alarmtjenester underforsyningspligten, jf. lovforslagets kapitel 4.Det skal være gratis for slutbrugerne at foretage opkald til 112. Bestemmelser herom vil blive fastsat imedfør af lovforslagets § 3.Bemyndigelsen i den foreslåede bestemmelses nr. 3 angår udbydere og net-ejeres forpligtelser til atyde bistand ved viderebefordring af kommunikation fra alarmcentralen til redningsberedskabet m.v., mensbemyndigelsen i nr. 1-2 angår udbydere og net-ejeres forpligtelser til at håndtere alarmopkald frem til denrelevante alarmcentral.Bemyndigelsen i nr. 3 giver mulighed for at fastsætte regler om udbydere og net-ejeres bistand vedvideregivelse af alarmopkald fra alarmcentralen til redningsberedskabet, hvilket i dag primært sker påkommercielle vilkår.Til stk. 2.IT- og Telestyrelsen foreslås af få hjemmel til at fastsætte nærmere regler om nøjagtighed ogpålidelighed af stedbestemmelsesoplysninger. Ved fastsættelse af regler efter den foreslåede bestemmelses

stk. 2 og ved vurderinger af, hvad der anses for muligt, vil det være aktuelt i videst muligt omfang at tagehensyn til stedbestemmelsesteknologiers og -metoders driftssikkerhed og præcision. Det vil ligeledes væreaktuelt at overveje, om indførelsen af en given metode vil være forholdsmæssig og fremtidssikret, samthvad tidsperspektivet for indførelsen af stedbestemmelsesteknologien eller metoden måtte være.Til § 61Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 86.Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse præciserer, at den kun vedrører erhvervsmæssige udbydere af elektroniskekommunikationsnet- eller tjenester, jf. lovforslagets § 2, nr. 3. Bestemmelsen, som herudover foreslåsvidereført uændret, omfatter enhver form for elektronisk kommunikation. Det er således fortsat hensigten, atministeren for videnskab, teknologi og udvikling skal kunne fastsætte nærmere regler om udbydernesberedskabsplanlægning, uanset hvilken type udbud af tjenester der er tale om. Bemyndigelsen giverendvidere fortsat mulighed for, at der kan fastsættes regler om pligter for udbyderne i forbindelse med it- ogteleberedskabet inden for hovedområderne: Prioriteringer i elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,beskyttelse af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og tilvejebringelse og opretholdelse afsamfundsvigtig elektronisk kommunikation.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse præciserer, at den kun vedrører ejere af elektroniskekommunikationsnet, der anvendes til formidling af erhvervsmæssige offentlige elektroniskekommunikationstjenester, det vil sige tjenester, som udbydes til en ikke på forhånd afgrænset kreds afslutbrugere af ejeren selv eller af en anden erhvervsmæssig udbyder af offentlige kommunikationsnet eller -tjenester, jf. lovforslagets § 2, nr. 4. Som noget nyt og som en konsekvens af den foreslåede generelleændring af lovens udbyderbegreb foreslås bestemmelsen dermed indsnævret til kun at gælde deterhvervsmæssige udbud. Ejere af elektroniske kommunikationsnet er ejere af enhver form for elektroniskinfrastruktur af betydning for tilgængeligheden til de udbudte tjenester. Det vil sige, at der ikke er krav om,at ejeren nødvendigvis skal eje hele det net, som anvendes i forbindelse med tjenesteudbuddet. Det vil væretilstrækkeligt at eje kritiske infrastrukturkomponenter. Der er ikke derudover tilsigtet nogen ændring afbestemmelsens anvendelsesområde ved den sproglige justering.Den foreslåede bestemmelse er i øvrigt en uændret videreførelse af den gældende bestemmelse. Det ersåledes fortsat hensigten at forpligte ejere af elektroniske kommunikationsnet til at udarbejdeberedskabsplaner baseret på en dokumenteret risikostyringsproces, sikre beskyttelse af kritisk elektroniskinfrastruktur samt til at planlægge og deltage i øvelsesaktivitet. Med bestemmelsen gives ministeren forvidenskab, teknologi og udvikling hjemmel til ved bekendtgørelse at udstede nærmere regler om enrisikostyringsproces, som navnlig omfatter løbende sårbarhedsvurderinger og risikoanalyser, som lægges tilgrund for udarbejdelsen af sikkerhedspolitikker og den videre beredskabsplanlægning. Ministeren forvidenskab, teknologi og udvikling gives desuden i den forbindelse hjemmel til at udstede nærmere regler omet overordnet kvalitetskrav til en robust elektronisk infrastruktur, herunder i form af fysisk beskyttelse afinfrastrukturen, redundans (alternativ fremføring) i nettene og nødstrømsforsyning m.v. Det er ogsåhensigten, at hjemlen udnyttes til at fastlægge nærmere regler om udbydernes planlægning og deltagelse iøvelser, herunder i relevant omfang på tværs af de forskellige udbydere på markedets infrastruktur. For såvidt angår de løbende sårbarhedsvurderinger, kan ministeren fastsætte nærmere regler, som bemyndiger IT-og Telestyrelsen til at udarbejde et koncept for sårbarhedsvurderinger inden for udbydernesforretningsområde, således at der løbende og systematisk kan indhentes oplysninger om beredskabet ogsårbarheder i infrastrukturen på den mest omkostningseffektive måde for såvel udbyderne som IT- ogTelestyrelsen.Til stk. 3Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse af den gældende bestemmelse.

Med bestemmelsen bemyndiges ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til at fastsættetilsvarende regler om beredskabsplanlægning som nævnt i stk. 1 og 2 for offentlige myndigheder samt foroffentlige og private virksomheder og institutioner. Bestemmelsen medfører ikke en afgrænsning tilinfrastruktur, der anvendes til formidling af offentlige elektroniske kommunikationstjenester.Til stk. 4Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse af den gældende bestemmelse.Med bestemmelsen bemyndiges ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til at fastsættenærmere regler om IT- og Telestyrelsens koordination og prioritering af beredskabsmyndighedernes behovfor samfundsvigtig elektronisk kommunikation, herunder om den krisestyring styrelsen skal varetage i enberedskabssituation i forhold til de elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.Til § 62Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 86 a.Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse af den gældende bestemmelse.IT- og Telestyrelsen bemyndiges til i relevant omfang på eget initiativ eller på anmodning at kunnesikkerhedsgodkende medarbejdere hos eller repræsentanter for udbydere af elektroniske kommunikationsnet-eller tjenester, når hensynet til beskyttelse af elektronisk infrastruktur og informationer i relation tilplanlægning og varetagelse af beredskabet på it- og teleområdet taler herfor. Det er hensigten, atsikkerhedsgodkendelsen skal ske med henblik på, at de pågældende personer kan håndtere klassificeredeinformationer og informationer, der er beskyttelsesværdige i relation til planlægning og varetagelse afberedskabet på it- og teleområdet eller beskyttelse af elektronisk infrastruktur. Bestemmelsen er ikkeafgrænset til kun at gælde erhvervsmæssige udbydere af elektroniske kommunikationsnet- eller tjenester.IT- og Telestyrelsen bemyndiges med den foreslåede bestemmelse til at træffe afgørelse omsikkerhedsgodkendelse på grundlag af en konkret vurdering af alle foreliggende oplysninger omvedkommende, hvorved der skal lægges vægt på, om vedkommende har udvist ubestridt loyalitet og har ensådan adfærd og karakter, herunder vaner, forbindelser og diskretion, at der ikke kan være tvivl om denpågældendes pålidelighed i forbindelse med håndtering af klassificerede eller beskyttelsesværdigeinformationer i øvrigt. Der kan ved afgørelsen tilsvarende lægges vægt på oplysninger om en ægtefælles ellersamlevers adfærd og karakter. Afgørelsen vil skulle baseres på en sikkerhedsundersøgelse foretaget af PET.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende bestemmelse med den præcisering, atstk. 2 om initiativpligten kun vedrører ejere af elektroniske kommunikationsnet, der anvendes tilerhvervsmæssige udbud af offentlige elektroniske kommunikationstjenester. Ejerne skal på eget initiativsikre, at medarbejdere hos eller repræsentanter for disse, der varetager kontakten til IT- og Telestyrelsen irelation til planlægning og varetagelse af beredskabet på it- og teleområdet, sikkerhedsgodkendes af IT- ogTelestyrelsen.Til stk. 3Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse af den gældende bestemmelse, hvorefter IT- ogTelestyrelsen er beføjet til at angive sikkerhedsforskrifter om behandling, opbevaring eller destruktion afklassificerede informationer, som udbyderne skal sikre overholdelsen af.Til stk. 4Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en uændret videreførelse af den gældende bestemmelse.

Med bestemmelsen bemyndiges IT- og Telestyrelsen til at tilbagekalde en sikkerhedsgodkendelse, hvisgrundlaget herfor ikke længere er til stede, f.eks. hvis en medarbejder ikke længere beskæftiger sig med dentype opgaver hos udbyderen, der kræver sikkerhedsgodkendelse. PET vil desuden rette fornyet henvendelsetil IT- og Telestyrelsen, hvis vedkommende begår et strafbart forhold, hvorefter sikkerhedsgodkendelsen vilkunne tilbagekaldes.Til stk. 5Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse af den gældende bestemmelse.Med bestemmelsen pålægges udbyderne at oplyse IT- og Telestyrelsen herom, hvis desikkerhedsgodkendte personer uanset årsagen hertil ikke længere varetager de opgaver for en udbyder, somudgjorde formålet med sikkerhedsgodkendelsen.Til § 63Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 87. Dog er dengældende bestemmelse om oplysningspligt udgået, idet den nu er omfattet af den foreslåede bestemmelseherom i lovforslagets § 72.Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse af den gældende bestemmelse.Med bestemmelsen bemyndiges IT- og Telestyrelsen til at fastsætte nærmere regler om styrelsensudførelse af tilsynet på området, herunder om oplysningspligt og pligt til at fremsende materiale til brug fortilsynet. Bemyndigelsen omfatter blandt andet fastsættelse af nærmere regler om udbydernes periodeviseredegørelse for beredskabsplanlægningen, og om at IT- og Telestyrelsen i relevant omfang kan rekvireredetailplaner for beredskabsplanlægningen, navnlig hvis det vurderes, at regler fastsat i medfør aflovforslagets § 61, stk. 2, ikke overholdes. Der forudsættes dog alene en overordnet redegørelse om, påhvilke områder der er foretaget beredskabsplanlægning og til imødegåelse af hvilke trusler og sårbarheder.Det er hensigten, at ansvaret for udarbejdelse af beredskabsplaner for eget forretningsområde fortsat skalpåhvile udbyderne, og at beredskabsplaner og sikkerhedspolitikker m.v. ikke vil skulle indsendes tiltilsynsmyndighedens godkendelse.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende bestemmelse.Med bestemmelsen kan en afgørelse fra IT- og Telestyrelsen om overholdelse af lovforslagets § 61,stk. 2, omfatte anvisning om konkrete sikringstiltag. Anvisningerne, som skal ske på baggrund af en dialogmed den pågældende udbyder, må ikke være mere byrdefulde, end formålet nødvendiggør. Formålet medanvisningerne om sikringstiltag skal desuden afvejes i forhold til den mulige konkurrenceforvridning mellemudbydere på samme marked.Til § 64Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 91.Bestemmelsen gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/84/EF af 20. november 1998 omretlig beskyttelse af adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester for så vidt angår informationssamfundetstjenester , jf. direktivets artikel 2, litra a, sidste led.Den foreslåede bestemmelse forbyder erhvervsmæssig omsætning med videre af såkaldte piratdekodereog piratdekoderkort, programmer til dekryptering, med videre, som har til formål uberettiget at give adgang

til informations- og indholdstjenester, der normalt ydes mod betaling. Vedrørende afgrænsningen af, hvilkeinformations- og indholdstjenester der er omfattet af bestemmelsen, henvises til bemærkningerne tillovforslagets § 2, nr. 8.Det forbud imod erhvervsmæssig omsætning med videre af piratdekodere, som findes i § 91 i lov omradio- og fjernsynsvirksomhed, omfatter alene piratdekodere, som har til formål uberettiget at give adgang tilkodede radio- og tv-programmer. Heller ikke markedsføringsloven giver et tilstrækkeligt sikkert retligtgrundlag for at stoppe den form for piratvirksomhed, som retter sig imod informations- og indholdstjenester.Det er alene den erhvervsmæssige omsætning med videre af piratdekoderkort med videre, der foreslåsomfattet af forbuddet. Privat brug det vil sige eget, personligt brug - af piratdekoderkort med videre ersåledes ikke ulovlig.Selvom privat brug af piratdekoderkort med videre ikke er omfattet af lovforslaget, kan anvendelse af etsådant kort imidlertid stride mod anden lovgivning. For eksempel vil det være en krænkelse afophavsretsloven, hvis en person ved hjælp af et piratdekoderkort uberettiget dekoder en kodet tjenesteydelseog fordeler eller videresender denne ukodet til andre uden samtykke fra de involverede rettighedshavere.Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke alene egentlige piratdekodere og piratdekoderkort, men ogsåandet udstyr, hvis formål det er at give uberettiget adgang til en kodet udsendelse. Det kan for eksempel væredekrypteringsprogrammer eller anden software og lignende, som alene eller sammen med andre anordningerkan anvendes til uautoriseret dekodning eller eftergørelse af autoriserede dekoderkort. Salg af blankedekoderkort sammen med oplysninger om, hvorledes et sådant kort kan gøres funktionsdygtigt med henblikpå uautoriseret adgang til indholdet af en kodet informations- og indholdstjeneste, vil således være omfattetaf den foreslåede bestemmelse.De handlinger, som forbydes, er erhvervsmæssig fremstilling, import, omsætning, besiddelse ogændring. Med omsætning menes ikke alene salg, udlån og udlejning, men også installation af piratdekodere,programkort, dekrypteringsprogrammer og andet udstyr. Med ændring tænkes der for eksempel påopgradering, omprogrammering eller omkodning af eksisterende programkort og dekrypteringsprogrammer.Også annoncering og anden form for reklame for piratdekodere og -udstyr er omfattet af lovforslaget.Udtrykket en kodet informations- og indholdstjeneste betyder en tjenesteydelse, hvor indholdet af dedata, som overføres af udbyderen, er forvrænget med det formål at begrænse adgangen til de pågældendetjenesteydelser til en nærmere bestemt modtagerkreds. En sådan kreds kan eksempelvis udgøres afmodtagere, der har lejet eller købt en autoriseret dekoder med tilhørende dekoderkort, eller som har købt oginstalleret et dekrypteringsprogram og tegnet abonnement hos den pågældende tjenesteudbyder eller hos etsåkaldt dekoderselskab. Udtrykket kodning er i denne sammenhæng synonymt med kryptering.Håndhævelsen af den foreslåede bestemmelse sker ved, at en forurettet part indbringer en eventuelovertrædelse for domstolene.Til § 65Den foreslåede bestemmelse er ny.Til § 66Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse af den gældende lovs § 93.Den foreslåede bestemmelse implementerer rammedirektivets artikel 3 (3a).Bestemmelsen har til formål at sikre, at IT- og Telestyrelsen uafhængigt udøver sin virksomhed somnational tilsynsmyndighed.

Til stk. 3Den foreslåede bestemmelse har til formål at opretholde ministeren for videnskab, teknologi ogudviklings adgang til i konkrete sager inden for beredskabsområdet at give IT- og Telestyrelsentjenestebefaling om, hvordan disse forudsættes håndteret. Ministeren for videnskab, teknologi og udviklingkan inden for samme område konkret dispensere fra administrative forskrifter udstedt af ministeren. For såvidt angår tilsyn med overholdelse af reglerne om de forpligtelser, som udbydere af elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester har i forbindelse med alarmopkald (disse regler indgår i samme kapitelsom bestemmelserne om beredskabsforhold), følger dette hovedreglen i stk. 1 og 2.Til § 67Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende lovs § 99. Dog er bestemmelsen ændretsåledes, at Teleklagenævnet består af fem til syv medlemmer til forskel fra efter den gældende lov, hvornævnet består af syv medlemmer.Teleklagenævnet fungerer navnlig som rekursmyndighed i forbindelse med klager over afgørelser truffetaf IT- og Telestyrelsen.Ved sammensætningen af Teleklagenævnet skal ministeren for videnskab, teknologi og udvikling sikre,at nævnet besidder fornøden generel juridisk, økonomisk og markedsmæssig samt konkurrenceretlig ogtelefaglig ekspertise.Samtidig skal der ved nævnets sammensætning lægges vægt på, at nævnet skal være uafhængigt iforhold til alle enkeltstående markedsaktører.Til § 68Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 100.Det følger af stk. 2, at Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling fortsat stillersekretariatsbistand til rådighed for Teleklagenævnet. Samtidig følger det af stk. 3, at tilrettelæggelse afsekretariatets arbejde forudsættes at ske efter instruks fra nævnets formand.Til § 69Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs §§ 96, stk. 3 og 4,og 101, stk. 2 og 3.Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Teleklagenævnet behandler de sager, som er henlagt hertil.For så vidt angår afgørelser truffet efter lovforslaget henvises hermed til lovforslagets § 70, stk. 1, hvorefterIT- og Telestyrelsens afgørelser som udgangspunkt kan påklages til Teleklagenævnet.Teleklagenævnet afgørelser vil kunne indeholde krav til, hvordan de gældende regler nærmere skaloverholdes. Teleklagenævnet skal således have de samme muligheder for at træffe afgørelser, som dettidligere Telebrugernævn havde, og som Teleklagenævnet har i dag. Den foreslåede bestemmelser skal ses isammenhæng med de muligheder, som IT- og Telestyrelsen har i forbindelse med det tilsyn, som styrelsenfører med overholdelse af loven eller regler udstedt i medfør heraf.Således kan Teleklagenævnet for eksempel træffe afgørelse om ændring af gældende kontrakt- ogabonnementsvilkår, i det omfang disse ikke opfylder de stillede krav, og om at udbydere af elektroniskekommunikationsnet over for slutbrugeren skal opfylde aftalte kontrakt- og abonnementsvilkår.

Til stk. 2Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at det tilstræbes, at Teleklagenævnets afgørelser vedrørendeklager over IT- og Telestyrelsens afgørelser foreligger senest tre måneder efter, at de er forelagt for nævnet.Det er navnlig i sager om netadgang og samtrafik af afgørende betydning, at afgørelser foreliggerhurtigst muligt, idet dette kan have afgørende betydning for de konkurrencemæssige muligheder, den enkelteudbyder har, herunder for hindringen af, at udbydere med en stærk markedsposition misbruger denne til påurimelig vis at sikre sig konkurrencemæssige fordele. Bestemmelsen indeholder på baggrund heraf enbestemmelse om, hvornår Teleklagenævnets afgørelser senest bør foreligge.Til § 70Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse af den gældende lovs § 102.Den foreslåede bestemmelse fastlægger, at Teleklagenævnets afgørelser ikke kan indbringes forministeren for videnskab, teknologi og udvikling. Teleklagenævnets afgørelser vil dog altid kunne indbringesfor domstolene.Det følger af stk. 2, at indbringelse for domstolene skal ske senest otte uger efter, at afgørelsen ermeddelt.Til § 71Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 106 a.Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse implementerer adgangsdirektivets artikel 15.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at IT- og Telestyrelsen og Teleklagenævnet skal sikre, atafgørelser om generel regulering af telemarkedet gøres offentligt tilgængelige. Formålet med bestemmelsener at skabe gennemsigtighed om den aktuelle regulering af telemarkedet.Offentliggørelsen skal ske på en brugervenlig måde, der løbende skaber overblik over retstilstanden påde enkelte markeder, herunder over rettigheder og pligter for udbyderne. Offentliggørelse skal ske påinternettet.Afgørelserne vil typisk blive offentliggjort dagen efter, at de er sendt til parten eller parterne. Ved merebelastende afgørelser for en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, f.eks. vedpolitianmeldelser, kan eventuel offentliggørelse udskydes yderligere. Da klager over IT- og Telestyrelsensafgørelser kun i ganske særlige tilfælde kan tillægges opsættende virkning, jf. lovforslagets § 77, vilindgivelse af klage kun undtagelsesvis blive tillagt betydning ved vurdering af spørgsmålet omoffentliggørelse, da de ovennævnte hensyn til gennemsigtighed og overskuelighed fuldt ud vil gøre siggældende uanset klagen.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse indebærer, at IT- og Telestyrelsen og Teleklagenævnet efter en konkretvurdering kan offentliggøre andre afgørelser end dem, der er omhandlet i stk. 1.Derudover behandler myndighederne afhængigt af de regler, der gælder herfor, af egen drift eller påbaggrund af klager sager om overholdelse af loven og regler udstedt i medfør heraf. Afgørelserne uddyberog/eller præciserer ofte de generelle regler og afgørelser, uanset om det konkrete resultat er, om reguleringener blevet overholdt eller ikke. Sådanne kontrolafgørelser bør derfor efter en konkret vurdering ligeledes

offentliggøres, i det omfang dette skønnes nødvendigt for at skabe den i loven forudsatte gennemsigtighedom og overblik over retstilstanden, herunder navnlig rettigheder og pligter for udbyderne.Ved vurderingen af, om en afgørelse skal offentliggøres, skal indgå, hvor belastende oplysningerne måanses for virksomheden sammenholdt med, hvilken betydning afgørelsen har for at skabe gennemsigtighedog overskuelighed, jf. også FOB 2005.309.Vedrørende tidspunktet og måden for offentliggørelse henvises til bemærkningerne til den foreslåedebestemmelses stk. 1.Til stk. 3Afgørelserne offentliggøres sædvanligvis i deres helhed, eventuelt med blokering af følsommeoplysninger, som for eksempel oplysninger omfattet af offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1 eller 2.På grund af det begrænsede antal engros-udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester påde regulerede dele af telemarkedet (på en række delmarkeder kun én) vil en omhandlet udbyder nærmestundtagelsesfrit kunne identificeres uden særlige forudsætninger. I nogle tilfælde vil hensynet til denforudsatte gennemsigtighed endvidere tilsige, at den eller de omhandlede udbyder(e) kan identificeres.Derfor anonymiseres afgørelserne ikke før offentliggørelse, medmindre særlige forhold gør sig gældende,hvorefter identiteten på en eller flere af en sags parter, herunder eventuelle fysiske personer (for eksempelklagere), bør undtages fra offentliggørelse.Til afsnit IXReglerne om oplysningspligt m.v. forudsættes i overensstemmelse med almindelige principper ikke atkunne anvendes i tilfælde, hvor myndigheden har konkret mistanke om overtrædelse af strafbare forhold. Isådanne tilfælde vil retsplejelovens regler om ransagning m.v. skulle finde anvendelse.Til § 72Den foreslåede bestemmelse en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs §§ 107 og 107 b,stk. 1. Kredsen af forpligtede til at give oplysninger er blevet udvidet, således at IT- og Telestyrelsen nu ogsåkan pålægge udbydere af informations- og indholdstjenester at fremkomme med relevante oplysninger ogmateriale, jf. stk. 1, nr. 3.Den foreslåede bestemmelse følger af reglerne i rammedirektivets artikel 5.Anvendelsen af de omhandlede oplysningspligter er i lighed med almindelige forvaltningsretligeprincipper - begrænset af, at anvendelse kun kan ske i nødvendigt omfang, idet det ikke er hensigten atpålægge parterne unødige administrative byrder.Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse regulerer afgivelse af materiale og oplysninger til IT- og Telestyrelsen somled i styrelsens virksomhed. Bestemmelsen suppleres af specifikke bestemmelser om pligt til aflevering afmateriale og oplysninger, som indgår i de specifikke kapitler, hvor disse er relevante.Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give IT- og Telestyrelsen hjemmel til at kræve alleoplysninger og alt materiale, som skønnes nødvendigt i forbindelse med administrationen af loven og reglerudstedt i medfør heraf, udleveret fra de involverede parter. Bestemmelsen omfatter både konkrete sager, derrejses af en eller flere parter, og sager, som styrelsen af egen drift tager op som led i styrelsenstilsynsvirksomhed.Til stk. 2

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre udveksling af oplysninger mellem IT- ogTelestyrelsen og Europa-Kommissionen eller andre EU-landes tilsynsmyndigheder på området forelektronisk kommunikation. Udvekslingen af oplysninger er nødvendig for et effektivt og ensartet tilsyn medmarkederne for elektronisk kommunikation i EU-landene.Bestemmelsen forudsætter, at de udbydere, hvis oplysninger videregives til Europa-Kommissionen ellertil tilsynsmyndigheder i andre lande, orienteres forud for videregivelsen. IT- og Telestyrelsen vil således ikkeskulle afvente udbyderens eventuelle kommentarer eller accept af videregivelsen. I det omfang IT- ogTelestyrelsen indhenter oplysningerne fra udbydere med det formål at videregive disse umiddelbart, vil detvære tilstrækkeligt, at der i forbindelse med indsamlingen af oplysningerne orienteres om videregivelsen.Til stk. 3Formålet med bestemmelsen er at give Teleklagenævnet hjemmel til at kræve alle oplysninger og altmateriale, som skønnes nødvendigt i forbindelse med konkrete sager, der behandles af nævnet.Til § 73Regler om fortrolighed af oplysninger modtaget fra nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater findes i den gældende lovs § 107 b, stk. 2. I forhold til den gældende bestemmelse er denforeslåede bestemmelse bragt i tættere sproglig overensstemmelse med EU-reguleringen.Bestemmelsen implementerer adgangsdirektivets artikel 5 (3).Formålet med bestemmelsen er at sikre, at oplysninger, der af en national tilsynsmyndighed i en EU-medlemsstat er klassificeret som forretningshemmeligheder efter myndighedens nationale regler, ogsåbehandles som sådanne i Danmark. Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om oplysningerne modtagesdirekte fra den pågældende nationale tilsynsmyndighed eller via af andre, herunder Europa-Kommissionen.Andre oplysninger, der modtages fra nationale tilsynsmyndigheder i en EU-medlemsstat, elleroplysninger, som modtages fra tilsynsmyndigheder uden for EU, vil skulle behandles efter reglerne i lov omoffentlighed i forvaltninger, herunder under iagttagelse af offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2, omforholdet til fremmede magter og mellemfolkelige organisationer.Oplysninger og dokumenter, der modtages fra Europa-Kommissionen, og som ikke hidrører fra ennationale tilsynsmyndigheder i en anden EU-medlemsstat, vil skulle behandles i overensstemmelse medEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/1002 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådet og Kommissionens dokumenter.Til § 74Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 107 a.Den foreslåede bestemmelse implementerer forsyningspligtdirektivets art. 21 (2).Bestemmelsen pålægger IT- og Telestyrelsen at udarbejde og offentliggøre statistikker vedrørende priser,markedsudvikling m.v. af interesse for forbrugere og telebranchen med henblik på at sikre den nødvendigegennemsigtighed og med henblik på etableringen og sikringen af et velfungerende konkurrencemarked.Det materiale, som indhentes, kan stilles til rådighed for private, som ønsker at skabe overskuelighed oggennemsigtighed på telemarkedet. Det forudsættes, at der ikke herved videregives oplysninger omenkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold, eller om tekniske indretninger eller fremgangsmådereller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydningfor den person eller virksomhed, oplysningen angår, at oplysningerne ikke videregives.

Til § 75Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs §§ 78, stk. 4, 87,stk. 4, 96, stk. 1, og 101, stk. 1. Dog er bestemmelsen konsekvensrettet som følge af Telebrugernævnetsnedlæggelse, hvorved Telebrugernævnets kompetence er blevet overført til Teleklagenævnet. Endvidereindeholder den gældende lov en positiv oplistning af de afgørelser, som kan påklages (efter den gældende lovtil henholdsvis Telebrugernævnet og Teleklagenævnet). Den foreslåede bestemmelse bygger til forskel herfrapå et udgangspunkt om, at IT- og Telestyrelsens afgørelser kan påklages til Teleklagenævnet, medmindreandet er fastsat i loven.Ved siden af disse klageinstanser findes det private klagenævn Teleankenævnet, der navnlig behandlercivilretlige tvister mellem slutbrugere og udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenestervedrørende elektroniske kommunikationstjenester. Disse klager behandles ikke efter den gældende lov, menregler herom er fastsat i medfør af den gældende lovs § 10, stk. 2, nr. 5. Efter lovforslaget kan der fortsatfastsættes regler om, at sådanne sager kan påklages til IT- og Telestyrelsen, jf. lovforslagets § 4, stk. 2. Hvisen sådan klageadgang etableres, vil IT- og Telestyrelsens afgørelser blive omfattet af klageadgangen i denforeslåede bestemmelses stk. 1.Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse medfører, at IT- og Telestyrelsens afgørelser truffet efter den foreslåede loveller regler udstedt i medfør heraf kan påklages til Teleklagenævnet.Den foreslåede bestemmelse medfører endvidere, at der fortsat kan klages over IT- og Telestyrelsenssagsbehandling.Bestemmelsen har til formål at skabe en øget retssikkerhed omkring IT- og Telestyrelsenssagsbehandling, idet der etableres en hovedregel om, at styrelsens afgørelser kan indbringes for etuafhængigt klagenævn, Teleklagenævnet.I disse tilfælde kan der derimod ikke klages til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse medfører, at visse af IT- og Telestyrelsens afgørelser vedrørendeberedskabsforhold fortsat kan påklages til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling. Undtagelsenskal ses i sammenhæng med lovforslagets § 66, stk. 3.Den foreslåede bestemmelse medfører endvidere, at der kan klages over IT- og Telestyrelsenssagsbehandling på det pågældende område til ministeren.I disse tilfælde kan der derimod ikke klages til Teleklagenævnet.Til stk. 3Efter den gældende lov kan afgørelser om at indsende oplysninger efter oplysningspligtbestemmelserne iden gældende lovs §§ 107 til 107 b samt afgørelser om tvangsbøder i forbindelse med gennemtvingelse herafikke påklages. Den foreslåede bestemmelse medfører, at heller ikke IT- og Telestyrelsens øvrige afgørelservedrørende pålæggelse af tvangsbøder kan påklages.Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at IT- og Telestyrelsens indhentelse af oplysningersamt håndhævelse af IT- og Telestyrelsens afgørelser ikke forsinkes af klageren.For så vidt angår hensynet til håndhævelse af IT- og Telestyrelsens øvrige afgørelser skal den foreslåedebestemmelse ses i sammenhæng med lovforslagets § 77, hvorefter klager over IT- og Telestyrelsens

afgørelser kun helt undtagelsesvis tillægges opsættende virkning. Hvis en klage over en afgørelse tillæggesopsættende virkning, vil der ikke kunne pålægges tvangsbøder, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 78.Den foreslåede bestemmelse forhindrer således ikke, at en klageberettiget kan klage over en afgørelse,der ikke omhandler indsendelse af oplysninger efter lovforslagets §§ 72 eller 74 eller regler udstedt i medføraf § 63, stk. 1, som IT- og Telestyrelsen pålægger tvangsbøder på baggrund af, for eksempel en afgørelse omat ophøre med en bestemt adfærd eller foretage specifikke tiltag.Endvidere indebærer den foreslåede bestemmelse, at IT- og Telestyrelsens midlertidige afgørelser efterlovforslagets § 54, stk. 2, i lighed med det, som gælder i dag ikke kan påklages til anden administrativmyndighed.Til § 76Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende lovs § 101, stk. 4. Dog er detpræciseret, at der også kan klages over afgørelser om udpegning af udbydere med en stærk markedsposition,jf. lovforslagets § 39.Den foreslåede bestemmelse indebærer i forhold til forvaltningsrettens traditionelle kreds afklageberettigede en udvidelse af denne kreds for så vidt angår påklage af IT- og Telestyrelsens afgørelsertruffet efter lovforslagets §§ 32, stk. 2, og 37-40. Disse afgørelser vedrører navnlig IT- og Telestyrelsensudpegning af udbydere med en stærk markedsposition eller ophævelse af status som udbyder med en stærkmarkedsposition baseret på markedsanalyser og pålæggelse eller ophævelse af forpligtelser. Samtlige disseforhold indgår i en samlet afgørelse, som træffes efter de nævnte bestemmelser.Den udvidede kreds af klageberettigede indebærer, at alle udbydere, som agerer på det marked, som enafgørelse vedrører, vil kunne påklage afgørelsen. En udbyder anses for at agere på et marked, hvisudbyderens udbud ligger på det relevante marked, eller udbyderen har indgået eller anmodet om en konkretaftale om netadgang eller samtrafik på det relevante marked.Til § 77Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende lovs § 110. Dog er den gældendebestemmelses stk. 2, nr.1, om offentliggørelse af samtrafikaftaler og stk. 4 om tvangsbøder ikke foreslåetvidereført. For så vidt angår den gældende bestemmelses stk. 2, nr.1, skyldes det, at aftaler om samtrafik(eller netadgang) ikke længere skal offentliggøres, mens den gældende bestemmelses stk. 4 ikke videreføressom konsekvens af lovforslagets § 70, stk. 3.Til stk. 1-3De foreslåede bestemmelser indebærer, at hovedreglen er, at en klage til Teleklagenævnet over enafgørelse truffet i medfør af bestemmelser i lovens afsnit IV eller regler fastsat i medfør heraf, hverken af IT-og Telestyrelsen eller Teleklagenævnet kan tillægges opsættende virkning.Som undtagelse til denne hovedregel kan Teleklagenævnets formand helt undtagelsesvis tillægge enklage opsættende virkning, når ganske særlige omstændigheder taler herfor. Det fremgår af formuleringen afden foreslåede bestemmelse, at muligheden herfor kun forudsættes anvendt, når helt særlige omstændighedertaler derfor. Der kan som eksempel peges på, at en gennemførelse af IT- og Telestyrelsens 1. instansafgørelse ville indebære uoprettelig skade. Teleklagenævnets formand kan i forbindelse med en afgørelse,hvor en klage tillægges opsættende virkning, knytte særlige vilkår hertil, herunder for eksempel vilkår omefterreguleringTil stk. 4

Den foreslåede bestemmelse giver ministeren for videnskab, teknologi og udvikling hjemmel til, påandre områder end de af stk. 1-3 regulerede, at fastsætte nærmere regler om opsættende virkning, hvem derforudsættes at træffe afgørelse herom, og hvilken virkning en sådan afgørelse har.Til § 78Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 111. Denforeslåede bestemmelse er sprogligt justeret, og der er konsekvensrettet som følge af Telebrugernævnetsnedlæggelse. Endvidere foreslås den gældende bestemmelses stk. 3, hvorefter det ikke er muligt at pålæggeudbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der er hjemmehørende i et andet EU-land eller EØS-land, tvangsbøder, ophævet, da bestemmelsen ikke vurderes at have selvstændigt indhold.Enhver pålæggelse af tvangsbøder skal herefter følge de almindelige regler om international kompetence oginddrivelse.Undlader en af de i bestemmelsen nævnte parter at give de oplysninger, som IT- og Telestyrelsen ellerTeleklagenævnet kan kræve efter denne lov, eller undlader en part som nævnt at efterkomme en afgørelseefter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, kan IT- og Telestyrelsen eller Teleklagenævnet pålæggetvangsbøder.Formålet med bestemmelsen er at sikre de pågældende myndigheder reaktionsmuligheder, som i højeregrad end truslen om at rejse straffesag med henblik på bødestraf kan gennemtvinge en efterlevelse af et kravom aflevering af oplysninger eller materiale eller en konkret afgørelse.Det er som hidtil hensigten, at tvangsbødernes størrelse skal fastsættes, sådan at tvangsbøderne fjernereventuelle økonomiske incitamenter for adressaten til ikke at levere oplysninger eller materiale, somvedkommende i henhold til nærværende lov eller regler fastsat i medfør heraf er forpligtet til at aflevere,eller til at undlade at efterkomme en afgørelse, som retter sig mod denne. Ved fastsættelsen aftvangsbødernes størrelse bør det derfor sikres, at beløbet er af en sådan størrelse, at det virkeradfærdsregulerende for adressaten.Undlader en part fortsat efter at have været pålagt tvangsbøder at give de oplysninger, som IT- ogTelestyrelsen eller Teleklagenævnet kan kræve efter denne lov, eller at efterkomme afgørelser fra depågældende myndigheder i medfør af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, kan bødens størrelseforhøjes, indtil bøden virker adfærdsregulerende for adressaten. Som udgangspunkt skal enhver forhøjelse afbødens størrelse være på 50 procent.Til stk. 3 og 4De foreslåede bestemmelser indeholder en supplerende sanktionsmulighed i forhold tilforsyningspligtudbydere, idet det i visse situationer kan blive nødvendigt at inddrage udpegningen somforsyningspligtudbyder.Til § 79Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende lovs § 111 a.Den foreslåede bestemmelse gør det muligt på bekendtgørelsesniveau at fastsætte de regler, der ernødvendige for at anvende forordninger på området for elektronisk kommunikation. Det kan værefastlæggelse af regler for manglende efterlevelse af afgørelser, som er truffet i medfør af forordninger,fastsættelse af sanktioner i henhold til lovforslagets § 78 og lignende.Til § 80

Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 112. Dogforeslås bestemmelsen om bødestraf for manglende overholdelse af visse forpligtelser pålagt efter dengældende lovs § 44 (lovforslagets § 32, stk. 2) ikke videreført, idet straf for overtrædelse af de strafbelagteforpligtelser ikke vurderes at være relevant i disse tilfælde.Den foreslåede bestemmelse gennemfører rammedirektivets artikel 21a.Til stk. 1Ved udmåling af bøder som følge af overtrædelser af bestemmelser i lovforslaget bør der tages et særligthensyn til den økonomiske fordel, den pågældende part enten har opnået, har tilsigtet at opnå eller deninteresse, vedkommende har haft ved overtrædelse af de nævnte bestemmelser, jf. straffelovens § 51, stk. 3.Der skal foretages et administrativt skøn over, hvorvidt der i det konkrete tilfælde er anledning til atindgive politianmeldelse.Til nr. 2Pålagte forpligtelser, som ikke efterleves, kan straffes med bøde, hvis den manglende efterlevelsevedrører forpligtelser om ikke-diskrimination, jf. lovforslagets § 40, stk. 2, nr. 2, eller transparens, jf.lovforslagets § 40, stk. 2, nr. 3.Til nr. 3Af straffelovens § 162 fremgår, at enkeltpersoner, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtigeeller vildledende oplysninger, eller fortier forhold af betydning for en sag for en offentlig myndighed, kanstraffes med bøde. Straffelovens bestemmelse gælder imidlertid ikke for virksomheder. Derfor foreslås det atvidereføre den gældende regel med hjemmel til at bødestraffe udbydere af elektroniske kommunikationsneteller -tjenester eller forsyningspligtudbyder, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige ellervildledende oplysninger, eller fortier forhold af betydning, for IT- og Telestyrelsen eller Teleklagenævnet.Til nr. 4Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/84/EF af20. november 1998 om retlig beskyttelse af adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester.De subjektive betingelser for at ifalde strafansvar er forsæt eller grov uagtsomhed.Omsætning m.v. af piratdekodere m.v. medfører normalt et økonomisk tab for tjenesteudbyderen ellerdekoderselskabet, der derved går glip af abonnementsindtægter og lignende indtægter. Også andrerettighedshavere såsom ophavsmænd og udøvende kunstnere kan lide tab ved piratvirksomheden.Sådanne tab kan som følge af overtrædelse af lovforslagets § 64 kræves erstattet i henhold til dealmindelige erstatningsregler af den eller de forurettede gennem et civilt søgsmål.Til nr. 5Den foreslåede bestemmelse fastslår, at forsyningspligtudbydere, der ikke overholder de regler, vilkår ogforpligtelser, som er nævnt i lovforslagets §§ 15 og 16, stk. 4, samt maksimalpriser fastsat i medfør af § 16,stk. 1-3, i særlige tilfælde kan straffes med bøde.Ved særlige tilfælde forstås, at bødestraf alene ifaldes ved gentagne eller grovere tilfælde af manglendeoverholdelse af de regler, vilkår eller forpligtelser, som forsyningspligtudbyderen er underlagt. Der er vedforslaget ikke tilsigtet en fravigelse af udgangspunktet i straffelovens § 19, 2. pkt., om at uagtsomovertrædelse af særlovgivning kan straffes.Til stk. 3.

Særlige tilfælde skal forstås i overensstemmelse med det, der er anført om den foreslåede bestemmelsesstk. 1, nr. 5.Til stk. 5Den foreslåede bestemmelse tilsigter et højt bødeniveau for forhold omfattet af lovforslagets § 78, stk. 1,nr. 2, i forhold til bødeniveauet for de øvrige forhold, der sanktioneres med bøde efter § 78.Et højt bødeniveau skal virke præventivt og sikre, at sanktionerne står bedre mål med den muligefortjeneste ved at overtræde forpligtelser pålagt i medfør af § 40, stk. 1, jf. § 40, stk. 2, nr. 2 og 3.Ved udmåling af en bøde efter den foreslåede stk. 1, nr. 2, vil det, lige som efter bestemmelsen i øvrigt,være væsentligt at tage et særligt hensyn til den økonomiske fordel, den pågældende har opnået eller hartilsigtet at opnå. Det er imidlertid ikke i alle tilfælde muligt tilstrækkeligt præcist at opgøre den opnåede ellertilsigtede økonomiske gevinst.Der skal således ved bødeudmålingen tages hensyn til straffelovens almindelige regler samt den juridiskepersons omsætning, jf. i øvrigt konkurrencelovens bestemmelser.Det er således hensigten, at der tages udgangspunkt i de samme principper, som blevet indført vedændring af konkurrenceloven, jf. lov nr. 426 af 6. juni 2002. Det vil betyde, at der også efter forslaget læggesvægt på følgende faktorer: 1) Overtrædelsens grovhed, 2) overtrædelsens varighed og 3) virksomhedensomsætning.Det fremgår tillige, at overtrædelsens grovhed kan opdeles i: a) Mindre alvorlig, b) alvorlig og c) megetalvorlig. For hver kategori er der fastsat et grundbeløb på 10.000-400.000 kroner for a), på 400.000-15. mio.kroner for b) og på minimum 15 mio. kroner for c).Herefter skal der ses på overtrædelsens varighed, der kan opdeles i: a) Kortere varighed, b) mellemlangvarighed og c) af lang varighed. Spørgsmålet om varighed må formodes at få beskeden effekt, da der i dissetilfælde vil være tale om objektivt konstaterbare forhold i form af manglende efterlevelse af en afgørelse. Defleste overtrædelser forventes derfor at være korte.Ved fastsættelse af bødestørrelsen efter den foreslåede bestemmelse skal lægges vægt på de sammekriterier som efter konkurrenceloven, herunder skal der tages udgangspunkt i virksomhedens omsætning.Virksomhedens omsætning kan medføre, at den bødestørrelse, som man er nået frem til ved at undersøgeovertrædelsens grovhed og varighed, kan reguleres i opad- eller nedadgående retning.I lighed med hvad der gælder efter konkurrenceloven, vil bødestørrelserne efter lovforslaget kunnereguleres i opad- eller nedadgående retning som følge af skærpende omstændigheder (f.eks. gentagneovertrædelser), formildende omstændigheder (f.eks. har virksomheden kun spillet en passiv rolle),virksomhedens betalingsevne og virksomhedens samarbejde om opklaringen af en overtrædelse.Det følger af straffeloven, at hvis det er muligt at opgøre den gevinst, som en virksomhed har haft ved enovertrædelse, kan denne gevinst enten konfiskeres eller indgå ved fastsættelsen af bødens størrelse.Til § 81Sager, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden, skal færdigbehandles efter de nye regler.Således vil en verserende sag om overholdelse af en pålagt forpligtelse eller tildeling af abonnentnumreskulle færdigbehandles efter reglerne i lovforslaget. Forpligtelser pålagt og rettigheder opnået efter reglerne iden gældende lov vil som følge af den foreslåede bestemmelses stk. 3 skulle vurderes i forhold til afgørelser,

efter hvilket de er pålagt eller opnået. Eksempelvis vil en sag om overholdelse af forpligtelser pålagt imedfør af den gældende lovs § 51 skulle afgøres efter lovforslagets § 51, men helt naturligt på baggrundaf de forpligtelser, der er pålagt i markedsafgørelsen.En allerede udpeget forsyningspligtudbyder fortsætter med at udbyde forsyningspligttjenesterne ihenhold til de gældende regler og vilkår, indtil udpegningsperioden slutter, eller udpegningen tilbagekaldes,herunder også i henhold til de gældende regler om underskudsfinansiering.Til § 82Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland.Ved kongelig anordning kan det dog fastsættes, at lovforslagets § 13, stk. 3, også skal gælde forGrønland. I givet fald kan forsyningspligten omfatte offentlige radiobaserede maritime nød- ogsikkerhedstjenester dækkende Danmark og Grønland. Sigtet hermed er alene at præcisere, at lovforslagetskaber rettigheder for de parter i Grønland, som er brugere af de pågældende forsyningspligtydelser.