L 59 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra videnskabsministeren

De indkomne høringssvar har i øvrigt givet anledning til tilføjelser, præciseringerog uddybninger flere steder i lovforslaget, ligesom der er sket sproglige justerin-ger.1. Generellespørgsmål1.1. Manglende sammenligning med gældende retTDC finder, at det ville have været hensigtsmæssigt, hvis udkastet til lovforslaghavde indeholdt en sammenligning med de gældende regler.Uanset at en betydelig del af lovforslaget er videreførelser af gældende regler, erder tale om et forslag til en ny lov, hvor sanering i forhold til den gældende lovog dennes bemærkninger er et af formålene. En del gældende regler er blevet op-delt eller sammenskrevet med andre regler. En egentlig sammenligning mellemgældende lov og lovforslaget vil efter Ministeriet for Videnskab, Teknologi ogUdviklings vurdering derfor ikke være egnet til at skabe overblik over udkastet tillovforslag.Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling er imidlertid enig i, at det børfremgå, i hvilket omfang en ny lov ændrer retstilstanden i forhold til den gælden-de. I forbindelse med gennemgangen af høringssvarene er bemærkningerne ble-vet gennemgået igen med henblik på at sikre, at bemærkninger beskriver væsent-lige ændringer i gældende ret.

1.2. Lovens formålForbrugerrådet, Dansk Metal og TDC har haft bemærkninger til udkastet til lov-forslagets § 1, som vedrører lovens formål. De pågældende høringsparter pegerblandt andet på, at formålsbestemmelsen bør udbygges med angivelse af en ræk-ke nærmere beskrevne forhold.Det er Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings opfattelse, at lovfors-lagets § 1 om formålet med den samlede lov bør have en meget overordnet karak-ter. Derfor har ministeriet ikke ændret formuleringen af forslagets § 1. Dog harministeriet udbygget bemærkningerne til lovforslagets § 1 med en henvisning tilbehovet for, at loven administreres i respekt af de mål om konkurrence, etable-ring af et indre marked og forbrugerforhold, som fremgår af rammedirektivetsart. 8, og at der skal ske en øget regulatorisk koordinering mellem EU-landene.Derudover er der i tilknytning til lovforslagets enkelte kapitler sket en præcise-ring af formålet med disse, hvor dette er relevant.IT- og Telestyrelsen

1.3. Stedbestemmelse af alarmopkaldDI ITEK finder det uheldigt, at lovudkastet i spørgsmål om stedbestemmelse gårlængere, end det hidtil har været aftalt med politiet. Telekommunikationsindu-strien (TI), TDC, Telenor, Telia og Aalborg Kommune har til høringen anført enrække bemærkninger af primært opklarende eller præciserende karakter, herundersærligt i relation til omfanget af den anførte skærpelse af bestemmelsen.Lovforslagets § 61 er overordnet en indholdsmæssig videreførelse af den gæl-dende lovs § 85, hvorefter der i dag er fastsat regler i udbudsbekendtgørelsen omadgang, håndtering, dirigering og stedbestemmelse af alarmopkald fra telefoner,herunder også opkald fra interne net. Som noget nyt er det beskrevet i lovforsla-get, at IT- og Telestyrelsen kan fastsætte regler om nøjagtigheden og pålidelig-heden af stedbestemmelsesoplysninger. Dette følger af det reviderede forsynings-pligtdirektivs artikel 26, stk. 5, som gennemføres i dansk ret med lovforslaget.Der er i øvrigt lagt op til en videreførelse af aftalemekanismen, hvorefter bidragtil stedbestemmelse af alarmopkald så vidt muligt sker efter aftale mellem udby-dere, net-ejere, forsyningspligtudbyderen af en offentlig tilgængelig taletelefoni-tjeneste, forsyningspligtudbyderen af nummeroplysningstjenesten og alarmmyn-dighederne. Også vurderingen af, hvad der er teknisk muligt at bidrage med afstedbestemmelsesoplysninger, skal ifølge bemærkningerne fortsat ske i et samar-bejde mellem relevante udbydere, net-ejere, relevante forsyningspligtudbydere ogalarmmyndighederne.1.4. Delegation af ministerens kompetenceTDC har efterlyst en nærmere beskrivelse af anvendelsen af reglen, og at det børfremgå, at videnskabsministerens instruktionsbeføjelse opretholdes ved delegati-on.Der er blevet indført bemærkninger til bestemmelse svarende til dem, der er tiltilsvarende bestemmelser i andre love inden for Ministeriet for Videnskab, Tek-nologi og Udviklings område.

Det er endvidere blevet præciseret, at den afskårne instruksadgang for viden-skabsministeren alene gælder ved kompetencer, som er tillagt ved lov, og at vi-denskabsministeren derfor har instruktionsadgange for så vidt angår kompeten-cer, som delegeres i medfør af lovforslagets § 66. Endvidere er det præciseret, atudmøntningen af delegationsadgangen vil ske inden for rammerne af teleforliget.1.5. Offentliggørelse af afgørelserAdvokatrådet anfører forskellige betænkeligheder ved reglerne om offentliggø-relse af afgørelser, navnlig vedrørende kriterierne herfor, offentliggørelsens va-righed og orientering af afgørelsernes adressater.Det er Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings opfattelse, at de fore-slåede regler udstikker tilstrækkelige retningslinjer for, hvornår afgørelser skaloffentliggøres, og afspejler afvejningen mellem interessen i, at indholdet af afgø-relserne offentliggøres og hensynet til den, som er omtalt i afgørelserne. Dog erdet præciseret, at parterne så vidt muligt skal orienteres, før afgørelserne offent-liggøres.2. Slutbrugerforhold2.1. NetneutralitetDansk Journalistforbund og Danish Online News Association anfører, at der børindføres en mere direkte beskyttelse af netneutralitet i lovudkastet.IT- og Telestyrelsen kan efter lovforslaget fastsætte regler med henblik på at sik-re slutbrugernes adgang til, udveksling af og muligheder for at bruge informati-on, applikationer og tjenester efter eget valg. I tillæg hertil indeholder lovforsla-get mulighed for at fastsætte bestemmelser om mindstekrav til kvalitet og gen-nemsigtighed, der også kan bidrage til at sikre forbrugernes indsigt i og uhindretadgang til det åbne internet.Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der ved ’netneutralitet’ forstås, atslutbrugerne har adgang til og mulighed for at bruge et åbent og neutralt inter-net, uden at netudbyderne prioriterer adgangen. Det er udgangspunktet, at data-trafik behandles lige, men prioritering af datatrafik kan i visse tilfælde være nød-vendig. For at tydeliggøre dette udgangspunkt er det i bemærkningerne til be-stemmelsen i lovforslaget tilføjet, at en sådan prioritering af datatrafik ikke om-fatter censur eller andre tilsvarende begrænsninger i ytringsfriheden.Samlet set indeholder lovudkastet en bred vifte af muligheder for at håndtere pro-blemstillinger relateret til netneutralitet, hvis de konstateres i fremtiden.Forbrugerrådet og Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH) anbefaler,at IT- og Telestyrelsen sætter sig for bordenden af branchens arbejde med at for-mulere rimelige vilkår og principper for netneutralitet.Udgangspunktet i lovforslaget er, at branchen selv vedtager rimelige vilkår ogprincipper for beskyttelsen af netneutralitet. Branchen har således efter eget øn-ske allerede indledt en dialog om emnet. IT- og Telestyrelsen kan i medfør af lov-forslaget fastsætte regler, hvis branchen ikke i tilstrækkelig grad sikrer slutbru-

gernes adgang til information, videreformidling af information samt mulighed forat benytte applikationer og tjenester efter eget valg.IT- og Telestyrelsen har i øvrigt på det seneste møde i Teleforum tilkendegivetgerne at ville indgå i de videre drøftelser om netneutralitet, som pågår i branche-regi.Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM), Telenor og Telia har noteretsig, at lovforslaget indeholder bestemmelser, der kan adressere sikring af net-neutraliteten. Telenor og Telia tilslutter sig, at spørgsmålet bedst løses ved bran-cheaftale, men anerkender udkastets bemyndigelse til IT- og Telestyrelsen til atfastsætte regler. FDIM støtter, at udviklingen løbende overvåges, og at der sættesind over for aftaler, der giver ulige konkurrence for indholdsudbydere.2.2. Overtakserede indholds- og informationstjenester (Service 900)Forbrugerombudsmanden er betænkelig ved, at området dereguleres, og regule-ring og tilsyn overgår til branchen. Baggrunden er, at Forbrugerombudsmandenikke har modtaget mange klager over opkald til informations- og indholdstjene-ster, men derimod mange klager over overtakserede SMS, der er reguleret afbranchen. Forbrugerrådet anfører, at reguleringen kan overgå til brancheregule-ring, hvis der sikres en forbrugerbeskyttelse, der er mindst lige så god som dennugældende. Også Forbrugerrådet henviser til de erfaringer, der har været i for-bindelse med brancheaftalen for overtakserede SMS. Telekommunikationsindu-strien (TI), Telenor og Telia vil gerne have dereguleret området og Service 900-Nævnet nedlagt og oplyser, at der for tiden arbejdes på en brancheaftale på områ-det.Service 900-reguleringen vil først blive ophævet, når der foreligger en branche-regulering, der på tilfredsstillende vis regulerer området, herunder nem og over-skuelig klageadgang.2.3. Takstoplysningsfacilitet og intern undersøgelsesenhedTDC og DI ITEK mener ikke, der er grundlag for at opretholde regler om takst-oplysningsfaciliteter, der går videre, end Danmark er forpligtet til i henhold til di-rektiverne. Telekommunikationsindustrien (TI) finder det beklageligt, at lovbe-mærkningerne detaljeret beskriver mulighederne for takstoplysningsfaciliteter,også ud over dem, der gælder i dag. TI henviser til, at det kun er få promille afslutbrugerne, der gør brug af faciliteten.TDC anfører, at muligheden for at forpligte udbyderne til at have en intern un-dersøgelsesenhed i forbindelse med behandling af klager går videre end påkrævetefter teledirektiverne. TDC finder, at det må være op til de enkelte selskaber atafgøre, hvordan de bedst organiserer sig.Hvorvidt de gældende regler om taksoplysningsfaciliteter og intern undersøgel-sesenhed skal videreføres i den nye udbudsbekendtgørelse, vil først blive afklaretved bekendtgørelsens udarbejdelse. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Ud-vikling har justeret lovbemærkningerne, så det mere tydeligt fremgår, at regule-ringen fremover kan ændres således, at udbyderne alene er forpligtede til at giveslutbrugerne taksoplysninger, som påkrævet i henhold til direktiverne.

2.4. BindingsperioderForbrugerombudsmanden forstår lovforslaget således, at det ikke er tilsigtet atbinde forbrugerne længere end 6 måneder, som gælder i dag. Forbrugerrådet fo-reslår, at hjemlen til at fastsætte regler om bindingsperioder ændres, så det ikkeer muligt at udvide bindingsperioden til mere end de 6 måneder, den er i dag.Reglerne om maksimale bindingsperioder fremgår af udbudsbekendtgørelsen, derer fastsat med hjemmel i teleloven. Det er ikke med lovforslaget tilsigtet at indfø-re længere bindingsperioder end de nugældende 6 måneder.Der ses ikke umiddelbart fordele ved at begrænse ministerens muligheder for atændre på reglerne for bindingsperioder, hvis der senere vurderes at være behovfor det.3. Bistand til politiets indgreb i meddelelseshemmelighedenDI ITEK finder det uheldigt, at lovudkastet i spørgsmålet om udbydernes bistandtil politiet går længere, end det hidtil har været aftalt med politiet. TDC bemær-ker generelt, at bemærkningerne til den gældende lov har bidraget til en rækkeusikkerheder. Telekommunikationsindustrien (TI) anmoder om, at det sikres, atder ikke med lovbemærkningerne ændres ved grundlaget for den verserende dia-log mellem Rigspolitiet, Justitsministeriet, IT- og Telestyrelsen og telebranchenom rammerne for krav til indretning af udbydernes udstyr og tekniske systemermed henblik på teleobservation.Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling bemærker, at lovforslagets §10 om bistand til politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden er en indholds-mæssig videreførelse af den gældende lovs § 15. På baggrund af høringsparter-nes bemærkninger har ministeriet foretaget en række tilpasninger og præciserin-ger af bemærkningerne til lovforslaget, herunder tilføjet relevante henvisningertil det tidligere tekniske udredningsarbejde, som afklarede en række teknisketvivlsspørgsmål, der var opstået i forbindelse med fremsættelsen af lovforslageneom krav om sikring af muligheden for teleobservation (L 217 om ændring af rets-plejeloven og L 219 om ændring af teleloven). Ministeriet fastholder, at der i be-mærkningerne til lovudkastet henvises til relevante definitioner i retsplejelovenfrem for at gentage dem i lovudkastets bemærkninger. Tilsvarende er der ikke iudkastets bemærkninger foretaget ændringer, der kan påvirke grundlaget for denverserende dialog mellem Rigspolitiet, Justitsministeriet, IT- og Telestyrelsen ogtelebranchen om rammerne for krav til indretning af udbydernes udstyr og tekni-ske systemer.4. ForsyningspligtTDC er ikke enig i, at forsyningspligtdirektivet som noget nyt giver mulighedfor, at der kan indføres forsyningspligt på internet med bredbåndshastighedersom en del af forsyningspligtdirektivets ydelser. Telenor og Telia vil gerne haveen klar politisk stillingtagen til, hvorvidt den danske regering ønsker at udnytteden foreslåede hjemmel i forbindelse med målsætningen om 100 Mbit/s bredbåndi 2020.IT- og Telestyrelsen

Der skal skelnes mellem forsyningspligt på bredbåndstjenester og forsyningspligtpå et net, der kan understøtte bredbåndsforbindelser.Forsyningspligtdirektivet giver mulighed for fastsættelse af krav om, at det net,som en forsyningspligtudbyder skal tilbyde adgang til, skal kunne understøtte da-taoverførsel med en hastighed, svarende til den fremherskende teknologi, derbruges af de fleste abonnenter. Det er korrekt, at dette ikke er noget nyt i direkti-vet. Ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling vil ved udstedelse af nyforsyningspligtbekendtgørelse tage stilling til, om forsyningspligtudbyderen skalforpligtes til at levere et net, der kan understøtte nærmere fastsatte hastigheder.Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i lovbemærkningerne præ-ciseret, at forsyningspligt på net-adgang, der kan understøtte bredbåndshastig-heder, tidligst kan blive fastsat i forbindelse med den næste udpegning af forsy-ningspligtudbyder.IT- og Telestyrelsen

Forsyningspligt på bredbåndstjenester vil kun blive aktuelt, hvis Danmark bliverpålagt dette ved ændring af forsyningspligtdirektivet.TDC finder det urimeligt, at den danske forsyningspligtregulering omfatter mari-time nød- og sikkerhedstjenester.Lovforslagets bestemmelser om, at forsyningspligtreguleringen omfatter mariti-me nød- og sikkerhedstjenester, ligesom reguleringen i henhold til den gældendelov, er blevet til på baggrund af tidligere politiske drøftelser og stillingtagen tilområdet.TDC ønsker, at en forsyningspligtudbyder ikke skal være forpligtet til at leverebasal telefoni til slutbrugere, som på samme adresse modtager levering af tele-ydelser fra andre udbydere, som for eksempel er baseret på kobber fra forsy-ningspligtudbyderens net.Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har på baggrund af TDC’s hø-ringssvar skrevet ind i bemærkningerne til lovforslaget, at ministeren kan fast-sætte regler om, at forsyningspligtudbyder ikke skal levere taletelefoni til en slut-bruger, hvis forsyningspligtudbyders net i forvejen dækker adressen, men aktueltbenyttes af en anden udbyder til levering af taletelefoni.TDC anfører, at som lovforslaget er formuleret, vil udbydere af bredbåndstjene-ster ikke blive omfattet af en eventuel medfinansieringspligt, hvis der skullekomme forsyningspligt på bredbåndstjenester. Telenor og Telia savner en klarstillingtagen til, hvilke parter der skal bidrage til medfinansiering ved et eventueltnettounderskud på forsyningspligt på bredbåndstjenester.Det er ændret i lovforslaget, så det tydeligt fremgår, at udbydere af bredbånds-tjenester vil kunne omfattes af en eventuel medfinansieringspligt, hvis der fast-sættes forsyningspligt på bredbåndstjenester, samt at kredsen af udbydere, derskal medfinansiere et nettounderskud på forsyningspligten, kan afgrænses. Foreksempel ved at selskaber, der ikke udbyder bredbåndstjenester, ikke skal bidra-ge til medfinansieringen.

Telenor og Telia anfører, at hvis forsyningspligt på bredbåndstjenester skal med-finansieres, skal dette samtidig indebære en betydelig nedsættelse af prisen for le-je af access-strækninger hos forsyningspligtudbyderen.Der skal der tages højde for værdien af de eventuelle immaterielle fordele, derkommer forsyningspligtudbyderen til gode ved at varetage forsyningspligten, nårforsyningspligtudbyders nettoomkostninger ved underskud i forbindelsen med va-retagelse af forsyningspligten skal beregnes. Der er således ikke grundlag for atopstille yderligere betingelser for forsyningspligtudbyder i forbindelse med med-finansieringen.TDC finder det betænkeligt, at der indføres mulighed for Ministeren for Viden-skab, Teknologi og Udvikling til at fastsætte regler om, at forsyningspligten skalomfatte andre ydelser end dem, der fremgår af loven. TDC mener, at forsynings-pligten bør fastsættes ved lov.Det fremgår af lovbemærkningerne, at ud over de radiobaserede nød- og sikker-hedstjenester er hensigten med den omhandlede hjemmel alene, at ministeren kanudvide forsyningspligten i overensstemmelse med eventuelle fremtidige udvidel-ser af forsyningspligtdirektivet. Ministeren er ved udnyttelsen af hjemlen bundetaf disse bemærkninger.5. NummerportabilitetTelekommunikationsindustrien (TI) finder ikke, at udformningen af 1-dagsporteringsreglen i udkastet til lovforslag er begrundet i den bagvedliggendedirektivtekst eller i konkrete problemer på det danske marked. TI frygter, at be-stemmelsen vil skabe problemer for erhvervskunder og i sidste ende også stilleprivatkunder ringere. TI mener, at porteringsreglen kun skal knytte sig til aktive-ringen af nummeret. Det vil sige, at slutbrugeren først kan portere sit nummerved udløbet af en eksisterende kontraktperiode, men herefter højst må være af-skåret fra sin tjeneste i én dag. DI-ITEK, TDC, Telenor og Telia tilslutter sig TI’shøringssvar på dette område.Hi3G finder imidlertid overordnet bestemmelserne i udkastet til lovforslag hen-sigtsmæssige og konkurrencefremmende, ligesom Forbrugerrådet bemærker, atden foreslåede implementering af hurtigere portering giver forbrugeren fordele iforhold til de gældende regler.TI anfører, at der særligt vedrørende erhvervskunder vil kunne opstå problemermed at overholde 1-dagsporteringen. Hi3G støtter synspunktet fra TI om, at derkan være problemer i forhold til portering af mange abonnentnumre på en enkeltdag.Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har drøftet forståelsen af for-syningspligtdirektivets bestemmelser med EU-Kommissionen. Det er på bag-grund heraf blevet klarlagt, at der er en begrænset fleksibilitet i forhold til, hvor-dan bestemmelsen implementeres i forhold til den udbyder, der modtager num-meret.

For at imødekomme de praktiske problemer, som en modtagende udbyder kanhave i forbindelse med portering af numre i løbet af én arbejdsdag, er det i lov-forslaget præciseret, at portering af abonnentnumre tidligst kan finde sted, nårslutbrugerens abonnement med den udbyder, som skal modtage abonnentnumre-ne, er trådt i kraft.Det præciseres herved, at slutbrugeren og den udbyder, der skal modtage slut-brugerens abonnentnumre, individuelt kan aftale, hvornår porteringen skal findested. Dette vil blandt andet gøre de tekniske udfordringer, som er beskrevet afbåde TI og Hi3G, til aktive konkurrenceparametre ved valg af en ny udbyder.TDC og TI anfører videre, at den såkaldte frikøbsmulighed, forstået som mulig-heden for at frigøre sig fra en eksisterende kontrakt inden udløbet af en bindings-periode eller et opsigelsesvarsel mod betaling af de resterende økonomiske kon-traktsretlige forpligtelser, i udkastet til lovforslag ikke følger af EU-reglerne, ogdesuden ikke er i overensstemmelse med Forbrugerombudsmandens teleretnings-linjer, idet forbrugeren i en overgangsperiode risikerer at blive bundet af aftaler ito forskellige selskaber uden at have ønsket dette udtrykkeligt.TDC foreslår på denne baggrund, at det, hvis bestemmelsen opretholdes, afspej-les i lovbemærkningerne, at frikøb i forbindelse med 1-dagsportering kun kan skeefter kundens udtrykkelige ønske eller samtykke.Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling finder, at der kan være et be-hov for, at en slutbruger, der ønsker portering af sine numre før udløbet af et ek-sisterende aftaleforhold, gøres udtrykkeligt opmærksom på risikoen for i en peri-ode at være bundet af to abonnementer. Dette vil derfor blive uddybet i lovfors-lagets bemærkninger.Hi3G ønsker, at en teleudbyder får mulighed for at nægte nummerportering afkunder, som skylder det pågældende teleselskab penge, samt at IT- og Telestyrel-sen giver teleoperatørerne minimum 1 års implementeringsfrist, da den nye be-stemmelse kræver meget IT-udvikling og procesændring, både internt og mellemoperatørerne.EU-reglerne undtager ikke særlige kundegrupper fra retten til nummerportering,og en lovregel, som den af Hi3G foreslåede, om at skyldnere nægtes portering,vil således ikke være i overensstemmelse med direktivet.Teledirektivpakken skal være implementeret senest den 25. maj 2011. Det er så-ledes ikke muligt at tilføje en yderligere implementeringsfrist på 1 år i loven.TI anfører, at det fremstår uklart i loven, om kompensationsbestemmelsen i udka-stet til lovforslag, afstedkommer et krav rettet mod både den afgivende og denmodtagende udbyder, samt hvem der har bevisbyrden for forsinkelsen m.v. Des-uden anfører TI en række yderligere spørgsmål, som de finder bør afklares i for-bindelse med kompensation, forsinket portering og misbrug af portering.

Forbrugerrådet foreslår, at der i lovforslaget fastsættes nærmere kriterier for me-toden ved udregningen af kompensationens størrelse. Hi3G finder det modsat ik-ke hensigtsmæssigt at regulere kompensationsadgangen direkte i teleloven, oganbefaler derfor, at bestemmelser herom fjernes fra loven, da kompensationenbør følge af almindelige aftaleretlige bestemmelser.Bestemmelsen implementerer forsyningspligtdirektivets regler, hvorefter med-lemsstaterne skal sikre, at der kan pålægges en forpligtelse til at kompensereslutbrugere for forsinket portering m.v. En sådan forpligtelse til at yde kompen-sation vil ikke umiddelbart være sikret efter de almindelige aftaleretlige regler,hvorfor det er nødvendigt at indføre bestemmelsen i loven.Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling lægger imidlertid op til, at ud-byderne selv gennem en brancheaftale fastsætter de nærmere rammer for, hvemder er kompensationsansvarlig for de enkelte processer i nummerporteringen.Ministeriet finder, at udbyderne ved indgåelse af en brancheaftale bør fastlæggeden nærmere metode for beregning af kompensationer samt fastlægge kompensa-tionsansvaret.IT- og Telestyrelsen kan dog efter de foreslåede bestemmelser fastsætte nærmereregler, primært af teknisk karakter, der præciserer, hvordan nummerportabilitet ipraksis håndteres, hvis der ikke i branchen kan opnås enighed om en løsning.6. Sektorspecifik konkurrenceregulering6.1. Forholdet til konkurrencestyrelsenDansk Metal, Telenor og Telia har tilkendegivet bekymring i forhold til, at lov-forslaget i mindre grad end den gældende lov beskriver forholdet mellem IT- ogTelestyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.Den gældende telelov beskriver meget detaljeret samarbejdet mellem Konkurren-ce- og Forbrugerstyrelsen og IT- og Telestyrelsen, hvilket har begrænset mulig-hederne for at tilpasse samarbejdet til dét, der var behov for i de enkelte sager.Derfor er det efter ønske fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foreslået, atbeskrivelserne fjernes i lovforslaget.Der er ikke med lovforslaget rykket på afgrænsningen mellem konkurrencelovenog telelovens anvendelsesområde, ligesom der heller ikke ændres på, at Konkur-rence- og Forbrugerstyrelsen og IT- og Telestyrelsen fortsat løbende vil samar-bejde, hvor dette er hensigtsmæssigt, men dette samarbejde vil bare ikke længerefremgå specifikt af teleloven.6.2. Mulighed for at udbyde nye produkter samtidig med netejerenTelenor og Telia opfordrer til, at der indføres en mulighed for at pålægge enudbyder med stærk markedsposition en forpligtelse om en”konkurrencefremmende udviklingsperiode” med det formål, at en udbyder medstærk markedsposition ikke kan udbyde et detailprodukt (ydelse til slutbrugere)baseret på et nyt eller væsentligt ændret engrosprodukt, før de øvrige udbyderehar reel mulighed for at udbyde tilsvarende produkter baseret på et tilsvarendeengrosprodukt.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling finder ikke, at det vil være hen-sigtsmæssigt at indføre en ”konkurrencefremmende udviklingsperiode” i form afen forpligtelse til at vente med at udbyde et specifikt deltailprodukt til slutbrugerne,før andre udbydere vil kunne udbyde et tilsvarende produkt. En sådan forpligtelseindebærer nemlig en risiko for at hæmme udviklingen af nye produkter til forbru-gerne.Derimod kan en lignende forpligtelse om en ”konkurrencefremmende udviklings-periode” med fordel pålægges på engros-niveau. En forpligtelse om ikke-diskrimination vil i en markedsafgørelse kunne udvides således, at nye eller væ-sentligt ændrede en gros-produkter først må udbydes en passende frist efter, at fyl-destgørende oplysninger i relation til tekniske specifikationer, vilkår og priser eroffentliggjort. En sådan forpligtelse vil ligge naturligt i forlængelse af et krav omvarsling af nye engrosprodukter, der kan pålægges efter transparensforpligtelsen,jf. lovforslagets § 44. På denne måde kan det sikres, at alle udbydere har lige mu-ligheder for at indgå i konkurrence på detail-niveau, idet udbyderen med stærkmarkedsposition ikke har incitamenter til at give sine egne afdeling oplysninger førde øvrige markedsaktører (diskrimination).6.3. PriskontrolDI ITEK, Telenor og Telia anfører, at det ud fra et hensyn til forudsigeligheden,vil være formålstjenligt, hvis prisafgørelser i fremtiden kan træffes for længereperioder ad gangen i stedet for den nuværende årlige opdatering af prisafgørelser.Efter den gældende lov skal LRAIC-metoden opdateres årligt. Dette er ikkeforeslået gentaget i lovforslagets § 46. Derved vil prisafgørelser kunne træffesfor længere perioder ad gangen ud fra de konkrete omstændigheder.TDC og Dansk Metal anfører, at det findes betænkeligt, at LRAIC-metoden ikke,som det er tilfældet i den gældende lov, er tillagt forrang i loven frem for andrepriskontrolmetoder. TDC, Telenor og Telia anfører videre, at bestemmelsen iudkastets § 45 (§ 46 i endeligt lovforslag) savner klare og entydige kriterier for,hvornår og under hvilke forudsætninger IT- og Telestyrelsen kan anvende deforskellige metoder.Lovforslagets § 46 skal anvendes i overensstemmelse med de mål og hensyn, der eropregnet i bestemmelsen. Dette gælder både ved udformningen af priskontrolmeto-der i bekendtgørelsen, ved valg af metode(r) i den enkelte markedsafgørelse og vedden konkrete udmøntning i en prisafgørelse. IT- og Telestyrelsen skal foretage enafvejning af, hvilken priskontrolmetode der bedst sigter mod at fremme effektivite-ten, skabe holdbar konkurrence og øgede fordele for slutbrugerne. Styrelsen skalendvidere tage nøje hensyn til eventuelle retningslinjer eller henstillinger udstedtaf EU-Kommissionen, der udmønter disse mål og hensyn for prisreguleringen.EU-Kommissionen foreskriver i dag på flere centrale områder anvendelse afLRAIC-metoden. IT- og Telestyrelsens eventuelle fravigelse herfra vil skulle be-grundes. LRAIC-metoden vil således fortsat være den primært anvendte priskon-trolmetode.

Forholdene på telemarkedet og dermed EU-Kommissionens henstillinger m.v.kan dog ændre sig, således at andre metoder bedre sikrer de fælles mål, og IT-og Telestyrelsen skal i givet fald løbende kunne tilpasse anvendelsen af priskon-trolmetoder hertil.Telenor og Telia har påpeget, at der bør være et øget fokus på tjenesteudbydereskonkurrencemargin, og at der er behov for en væsentlig justering af det balance-punkt mellem tjenestebaseret og infrastrukturbaseret konkurrence, som IT- ogTelestyrelsen har søgt at ramme i den hidtidige prisregulering.Dansk Energi anfører, at man antager, at IT- og Telestyrelsen vil anvende denstørre handlefrihed på anvendelse af priskontrolmetoder til at stimulere det øko-nomiske råderum til langsigtede investeringer i en ny teleinfrastruktur. TDC an-fører, at det ved valg af priskontrolmetode er afgørende, at der sikres udbyderenmed stærk markedsposition en rimelig forrentning af den investerede kapital, forat udbyderen med stærk markedsposition fortsat har incitamenter til at udbyggemed moderne infrastruktur. TDC foreslår blandt andet en direkte henvisning tilEU-Kommissionens kommende henstilling om NGA (Next Generation AccessNetworks).De anførte bemærkninger argumenterer hver for sig for, at IT- og Telestyrelsensfastsættelse af priser skal føre til enten lavere eller højere engrospriser på fast-netinfrastrukturen (kobber, kabel og fiber).Under forhandlingerne om den nye teledirektivpakke var der et betydeligt fokuspå at sikre investeringer i nye højhastighedsnet, herunder investeringer i udrul-ning af fiber (også benævnt NGA (Next Generation Acces Networks)). Dette med-førte, at der ved investeringer i NGA skal tages særligt hensyn til specifikke risiciforbundet med investeringerne. Dette er implementeret i lovforslagets § 46, stk. 3og bemærkningerne hertil. En mere detaljeret udmøntning af disse principperforventes i form af EU-Kommissionens henstilling om NGA. IT- og Telestyrelsenskal i forbindelse med reguleringen af fastnetmarkederne, herunder ved den kon-krete prisfastsættelse, tage nøje hensyn til eventuelle henstillinger eller retnings-linjer udstedt af EU-Kommissionen, herunder Kommissionens henstilling omNGA når denne er endeligt vedtaget.TDC, Telenor og Telia har anført, at der savnes fortolkningsbidrag i forhold tilbegrebet prisklemme i udkastet til lovforslagets § 45, stk. 2 (§ 46 i endeligt lov-forlag). Selskaberne anmoder om, at det uddybes, hvordan en prisklemme konsta-teres og afhjælpes.Det er blevet tilføjet i bemærkningerne, at konstateringen af, om der foreliggeren prisklemme, skal ske i overensstemmelse med henstillinger og vejledningerudstedt af EU-Kommissionen på teleområdet.Telenor og Telia efterlyser hjemmel i lovforslagets § 80 (§ 81 i endeligt lovfor-slag), til at manglende overholdelse af forpligtelser om priskontrol kan straffesmed bøde.

Efter den gældende lov er kun overtrædelse af forpligtelserne om gennemsigtighed(transparens) og ikke-diskrimination belagt med bødestraf. Hidtil har det væretvurderingen, at der i forhold til de resterende forpligtelser om netadgang, regn-skabsmæssig opsplitning og priskontrol har været de fornødne reaktionsmu-ligheder i form af påbud om efterlevelse og anvendelse af tvangsbøder, ligesom be-rørte udbydere privatretligt har kunnet rejse erstatningskrav for tab som følge afmanglende efterlevelse. En udvidelse af lovens strafbestemmelse til også at omfatteandre forpligtelser end transparens og ikke-diskrimination vil på den anden sidekunne have en vis præventiv effekt i forhold til efterlevelsen af pålagte forpligtel-ser.Da der ikke ses et behov for at udvide det strafbare område, finder Ministeriet forVidenskab, Teknologi og Udvikling ikke, at der grund til at ændre lovforslagetsstrafbestemmelser.6.4. BødestrafAdvokatrådet anfører, at bødestraf for overtrædelse af forpligtelser om ikke-diskrimination eller transparens bør tage udgangspunkt i udbyderens omsætningdet seneste år forud for gerningstidspunktet.Den foreslåede bestemmelse om udgangspunktet for visse bøder svarer til be-stemmelsen i konkurrencelovens § 23, stk. 3. Ministeriet for Videnskab, Teknolo-gi og Udvikling finder, at det er hensigtsmæssigt, at der er overensstemmelsemellem de to regelsæt på dette område.7. Samhusning og fælles udnyttelse af faciliteterDansk Metal anfører, at man skal være varsom med at overlade ansvaret for ad-ministrationen af disse regler til kommunerne, idet kommunerne ikke besidderden nødvendige ekspertise. Telenor og Telia anfører, at de i bestemmelsen nævn-te myndigheder i kraft af muligheden for at stille krav til placering og dimensio-nering af netelementer, reelt overlades netplanlægningen i Danmark, hvilket ikkefindes rimeligt, da disse myndigheder ikke besidder den nødvendige viden.Ét af de helt centrale hensyn med bestemmelsen er hensynet til by- og landsplan-lægningen, hvilket er hensyn, der normalt varetages af kommunerne i forbindelsemed udstedelse af grave- og byggetilladelser. Kommunerne kan inddrage IT- ogTelestyrelsen i sagsbehandlingen i forhold til teletekniske spørgsmål. Eventuellekrav til placeringen eller dimensioneringen af et netelement, skal være konkretbegrundet af myndigheden ud fra de hensyn, der er opregnet i bestemmelsen. Påteleområdet findes i masteloven i dag regler, hvor de samme myndigheder er til-lagt tilsvarende kompetencer i forhold til master og lignende. De nærmere pro-cedurer for anvendelse af bestemmelsen skal fastsættes af videnskabsministeren ien bekendtgørelse, der vil være genstand for en selvstændig høring.TDC, Telenor og Telia anfører om hjemmelen til fastsættelse af regler om indbe-retningspligt i lovforslagets § 59 (§ 60 i endeligt lovforslag), at en sådan indbe-retningspligt vil medføre betydelige administrative omkostninger for branchen,navnlig i forhold til bestemmelsernes begrænsede anvendelsesområde. TDC anfø-rer endvidere, at en eventuel offentliggørelse af indberetningerne kan være pro-IT- og Telestyrelsen

blematisk i forhold til lovforslagets § 61 (§ 62 i endeligt lovforslag) om sikring afsamfundsvigtig elektronisk kommunikation. Hi3G anfører, at de oplysninger, derkunne kræves indberettet, kan være konkurrentfølsom, hvilket er problematisk iforhold til offentliggørelse.Det vil blive vurderet, i hvilket omfang indberetning af oplysninger i henhold lov-forslagets § 60 er nødvendig i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelseom samhusning og fællesudnyttelse af faciliteter. Det vil endvidere blive vurde-ret, hvem der skal have adgang til oplysningerne. Selskabernes bemærkninger vilblive inddraget i dette arbejde, ligesom bekendtgørelsen vil blive sendt i høring.8. TeleklagenævnetTDC har anført, at der for at effektivisere klageprocessen bør være ret til mundt-lig forhandling for Teleklagenævnet.IT- og Telestyrelsen

Teleklagenævnet er som en forvaltningsmyndighed underlagt nogle særlige kravtil tilrettelæggelse af sagsgangene, som altid skal overholdes. I forhold hertil vilmundtlige forhandlinger for Teleklagenævnet udgøre yderligere processkridt, dervil kræve ekstra ressourceforbrug og eventuelt forlænge sagsbehandlingstiden forklagenævnets arbejde.Derfor finder Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ikke, at der ergrundlag for at fastsætte regler om, at klagere skal have ret til en mundtlig for-handling for Teleklagenævnet. Mundtlig forhandling kan opnås ved at indbringesagerne for domstolene.Ministeriet bemærker i øvrigt, at man altid kan anmode om et møde med en for-valtningsmyndighed.TDC har endvidere anført, at det af retssikkerhedsmæssige hensyn bør præcise-res, at Teleklagenævnet i videre omfang end i dag skal efterprøve IT- og Telesty-relsens skøn.Som administrativ rekursinstans kan Teleklagenævnet fuldt ud prøve de skøn,som IT- og Telestyrelsen foretager i forbindelse med styrelsens afgørelser. Dettegælder efter den gældende telelov og efter lovforslaget. Endvidere er det Ministe-riet for Videnskab, Teknologi og Udviklings opfattelse, at Teleklagenævnetssammensætning sikre, at klagenævnet har tilstrækkelig sag- og fagkundskab til atforetage en sådan prøvelse.Hvor langt, Teleklagenævnet ønsker at gå i prøvelsen af IT- og Telestyrelsensskøn, må afgøres konkret af klagenævnet i forhold til den enkelte sag.