L 59 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra videnskabsministeren

Høring vedrørende udkast til ny telelovDI ITEK skal som u d gan gsp u n kt r ose IT- og Telestyr elsen for in d d r agelse af itek-er h ver vet ved tilr ettelæggelsen af d en n y telelov. Tid ligt i p r ocessen blev der in d-kald t til sem in ar om er h ver vets syn sp u n kter og m ed in for m ation sm ød er u n d er vejs ip r ocessen .D e t te le p o li ti s k e s c o p eStyr elsen har ved d isse lejligh ed er u n d er str eget at for m ålet m ed om talte lovu d kasthar vær et at tilp asse d en d an ske lovgivn in g til EU s æn d r ed e teled ir ektivp akke ogd e n ye vilkår h er i.Fr a DI ITEKs sid e h ar vi d og ger n e set en br ed er e æn d r in g af teler egu ler in gen , d erogså tager fat p å en op d ater in g af for m ål og vir kem id ler i d en n ation alt fastlagte te-ler egu ler in g, såled es som d et også er blevet for eslået i H øjh astigh ed skom itéen sr ap p or t.Navn lig ku n n e d et vær e øn skeligt at få fr em h ævet telesektor en s stor e betyd n in g foru d viklin g af fr em tid en s bær ed ygtige vid en ssam fu n d , som vi h ar set afsp ejlet i EU-kom m ission en s Eu r op e Vision 20 20 - og i n ogen gr ad i Vid en skabsm in ister ietsegen Digitale veje til vækst.H er i ligger også en efter lysn in g af, at d e er h ver vsp olitiske asp ekter af sektor en s u d-viklin g fr em h æves, h er u n d er er h ver vets beh ov for gen n em sigtigh ed og for u d sige-ligh ed , jfr . n ed en for .F.eks. h ar d en telep olitiske m ålsæ tn in g om bed st og billigst - set m ed er h ver vetsøjn e før t til for m eget d iscou n t telefon i, h vor an d r e for m u ler in ger som f.eks. te-leyd elser i ver d en sklasse til kon ku r r en ced ygtige p r iser h avd e vær et at for etr ække.Det h avd e også vær et øn skeligt m ed en m er e kon sekven t tilbager u ln in g af alle n ati-on ale for br u ger beskyttelsesvilkår , såled es at vi ku n begr æn ses af EU s kr av og ikkeaf yd er liger e n ation ale r egler , f.eks. om abon n em en tsp er iod er , h vor d an d an ske r e-gel om 6 m d r . ikke er h jem let i EU. DI ITEK h ar n u i m an ge år ar bejd et for tr an sp a-r en s og h øj in for m ation til ku n d er n e. I d et lys er d et u h eld igt og også et stor t tabfor ku n d er n e at vi ikke kan ar bejd e m ed 12 m d r . abon n em en tsp er iod er , h en set til

at vor e kon ku r r en ter i lan d e, vi p lejer at sam m en lign e os m ed , kan op er er e m ed fle-r e år s abon n em en tsp er iod er og i n ogle lan d e h elt u d en begr æn sn in ger .I d et h ele taget er d agen s telem ar ked kar akter iser et ved en en d og sær d eles h år dkon ku r r en ce, h vor for tid liger e tid er s for syn in gsp ligt for ekom m er u d e af tr it m edku n d er n es beh ov. Di ITEK skal d er for op ford r e til, at Vid en skabsm in ister iet i d ekom m en d e d r øftelser i EU ar bejd er for , at for syn in gsp ligten h elt bor tfald er . I d agslås alle om at få ku n d er så tan ken om , at n ogen kom m er i klem m e, er p assé.D e t e r h ve r vs p o li ti s k e s c o p eSet m ed er h ver vslivets øjn e er d e vigtigste kr av til teler egu ler in gen en kelh ed , for-u d sigeligh ed og gen n em sigtigh ed . Ud over at fr em h æve d ette som over or d n et p r in-cip for teler egu ler in gen , ville d er også p å en keltom r åd er ku n n e ske for bed r in ger .Det gæld er f.eks. kr avet om LRAIC-baser ed e om kostn in ger , h vor televir ksom h e-d er n e p ålæ gges et stor t ar bejd e p ga. af d et lovbestem te kr av r evision én gan g omår et. Det ville d er for vær e øn skeligt at op er er e m ed læn ger e p er iod er m ellem r evi-sion er n e, og/ eller at p r iser n e fik vir kn in g for en læn ger e p er iod e, såled es at er h ver-vets u d øver e fik stør r e sikker h ed for , h vor d an p r isr elation er n e ville vær e for f.eks.en 3-år ig læ n ger e p er iod e.En d elig ku n n e m an m ed for d el fr em h æve, at r egu ler in gen fr em over bør baser es p åtekn ologin eu tr alitet og tilp asn in g til m ar ked su d viklin gen fr em over .Ko n k r e te b e m æ r k n i n g e rId et d er h en vises til Telekom m u n ikation sin d u str ien s h ør in gssvar fin d er DI ITEKd et u h eld igt, at lovu d kastet i sp ør gsm ålet om Nu m m er p or tabilitet og om Takstop-lysn in gsfacilitet efter vor es op fattelse går læn ger e en d EU s for m elle kr av. En d vid e-r e fin d er DI ITEK d et u h eld igt, at lovu d kastet i sp ør gsm ålet om bistan d til p olitietog om sted bestem m else går læ n ger e, en d d et h id til h ar vær et aftalt m ed Politiet.DI ITEK står n atu r ligvis til r åd igh ed for u d d ybn in g af oven ståen d e.Med ven lig h ilsen

Høring om udkast til ny telelovTelekommunikationsindustrien (TI) skal hermed afgive bemærkninger til udkasttilForslag til Lov om elektroniske kommunikationsnet og tjenesterpå følgendeområder:I Nummerportabilitet (§ 26)II Reglerne om bistand til politiet og stedbestemmelse af alarmopkald (§ 9 og §60)III Takstoplysningsfacilitet (§ 4)IV Service 900-nævnetI NummerportabilitetTelekommunikationsindustrien skal hermed afgive bemærkninger tillovforslagets § 26 om nummerportabilitet.Det fremgår af § 26, at en slutbruger, der har anmodet om portering afabonnentnumre skal kunne få sin porteringen gennemført i løbet af én arbejdsdagefter, at anmodningen er kommet frem til den afgivende udbyder, og atslutbrugeren ikke skal afvente udløbet af en eventuel bindingsperiode eller etopsigelsesvarsel, før porteringen effektueres.Telekommunikationsindustrien finder imidlertid at denne ændring ikke erbegrundet i hverken den bagvedliggende direktivtekst1eller i konkrete problemerpå det danske telemarked. Derimod kan ændringen betyde både praktiskevanskeligheder i forhold til specielt erhvervskunder og ydermere i praksis stilleprivatkunder dårligere.1

Udgangspunktet er at teleindustrien ikke oplever "dag til dag" portering som etstort ønske fra kunderne af den enkle grund, at det aldrig vil kunne betale sig forkunden, da kunden i mindst den første måned vil komme til at betale dobbelt såmange faste afgifter, da kunden både skal betale den nye operatør for dettilvalgte abonnement og den forrige operatør (donor) i en givenopsigelsesperiode.Danske televirksomheder lever fuldt op til krav om, at selve porteringen skal skeindenfor én dag, idet kunden i forbindelse med nummerportabilitet maximalt erteknisk afbrudt i 10 minutter. Desuden gennemføres langt de fleste porteringerom natten.I.1 Forhold til direktivtekstLovforslagets § 26 stk. 1 og 2 er en vidtgående fortolkning afforsyningspligtdirektivet, hvor kravet i Artikel 30, stk. 4 (som ændret veddirektiv 2009/136 artikel 1.21) er, at:Abonnenter, der har indgået en aftale om portering af et nummer til enanden virksomhed, skal under alle omstændigheder have dette nummeraktiveret inden for en frist på én arbejdsdag.Direktivet fremhæver netop, at fristen er afhængig af indgående aftaler, der såkan indeholde bestemmelser om opsigelse og opgørelse af abonnementsforhold,hvor et absolut krav om ikke kun selve portering men også omfattende opsigelseinden for én dag reelt vil umuliggøre effektuering af lovforslagets stk.3.Stk 3. Uanset stk. 1 og 2 skal slutbrugere, der har anmodet om porteringaf abonnentnumre, overholde bestemmelser i en kontrakt med denudbyder, som slutbrugeren i forbindelse med porteringen helt ellerdelvist opsiger sit kundeforhold hos, om opfyldelse afbetalingsforpligtelse for en eventuelbindingsperiode eller under et opsigelsesvarsel.Direktivet drejer sig om aktiveringen af det porterede nummer, således atbrugeren ikke oplever at skulle undvære tjenesten, når de kontraktlige forhold erafklaret, idet direktivet præcisere at:Den tid, tjenesteydelsen udebliver under porteringsprocessen, må underalle omstændigheder ikke udgøre mere end én arbejdsdag.Af samme grund giver direktivet også mulighed for at:47)De kompetente nationale myndigheder kan fastlægge den globaleproces for porteringen af numre under hensyntagen til de nationalebestemmelser om kontrakter og den teknologiske udvikling.

Denne forståelse af direktivet og det hensigtmæssige ved en tolkning, derfokuserer på den tekniske portering, afspejles i ECC rapport omnummerportabilitet¶,hvor NRAerne sammenfatter deres analyse afdirektivteksten og de ganske mange fortolkningsmuligheder2, som direktivteksten indeholder, til, at det primært drejer sig om dels at undgå at porteringmisbruges til skade for konkurrence og dels at portering sker på en betryggendemåde for brugerne:The TFNP interprets the objective of the new provision in the fourthparagraph of Article 30 as being that the process of switching operatorswhile retaining your number should be carried out within the shortestpossible time. The TFNP understands that number portability should notadd unnecessary extra time when switching operators compared withwhen a customer explicitly opts not to keep his number.The TFNP considered that Article 30 implies that NRAs should define thestages in the porting process in such a way that operators (losing/donor)do not misuse their position to create unnecessary delays in the portingprocess. It should also be observed that some measures to preventslamming and unfair win-back actions can be built in the procedureshowever taking into account that such measures potentially increase theporting time.(ECC 155 p.4)I og med den danske praksis netop ikke åbner for misbrug til at hindrekonkurrence eller i øvrigt kommer slutbrugerne til ulempe så vil efterTeleindustriens vurdering være mere hensigtsmæssigt hvis ITST i § 26eksempelvis gentager den præcise direktiv tekst (den reviderede Artikel 30 stk.1-4) og så i bemærkningerne åbner for efterfølgende afklaring af den præciseforståelse, når erfaring fra implementering i alle medlemslande og yderligerepræcisering eksempelvis i CoCom regi er indhentet. TI vil i den forbindelsehenlede ITST opmærksomhed på det svenske lovudkast:Bättre regler förelektroniskaKommunikationer3der i sin håndtering af samme problemstilling,der netop åbner for den fornødne fleksibilitet i efterfølgende bekendtgørelse

I.2 Forhold til kunderneA. GenereltUdkastet til lovforslaget fastslår i den nye § 26, at en nummerporteringsprocesskal gennemføres på ét døgn. Dette er allerede en realitet og er implementeret ibranchens regelsæt for håndtering af nummerportabilitet (Rules & Procedures).Dette sker i praksis ved at modtagende operatør inden for 24 timer fårinformation fra afgivende operatør, hvormed modtagende operatør fårinformation om, til hvilken dato slutbrugerens nummer flyttes eller årsagen til atslutbrugerens nummer ikke kan flyttes. Denne løsning indebærer dog ikkemulighed for aktivering og reel overførsel af slutbrugerens nummer tilmodtagende operatør med én dags varsel.Aktiveret på én dagDer ønskes en nummerporteringsproces på én dag i lovforslaget, defineret som iløbet af én dag, dog forstået som senest ved udgangen af den næstfølgendearbejdsdag, efter at anmodningen er kommet frem til den afgivende udbyder .Lovforslaget vil på dette punkt have følgende konsekvenser for slutbrugerensoplevelse af sin nummerporteringsproces:Det opleves ikke nødvendigvis som én arbejdsdag for slutbrugeren. Dette kanillustreres med følgende eksempel, hvor en nummerportering f.eks. anmodesigangsat en mandag til den afgivende operatør og denne kan/skal først afgivenummeret senest den følgende hverdag. Ligeledes kan dette give storeudfordringer, hvis slutbrugeren har en forventning om, at dette også vil ske på enweekenddag eller helligdag, idet der i branchen er aftalt, at der ikke gennemføresnummerportering i weekender og helligdage. Det er fordi branchen ønsker atbeskytte slutbrugeren imod manglende telefoniadgang hen over en weekend ellerhelligdag. (Det bemærkes, at der ved fejl på nummerportering ikke nødvendigvisfindes en tilgængelig kundeservice eller teknisk support i weekenden på påhelligdage.) Endvidere vil en aktivering af et mobilt SIM-kort solgt f.eks. viaudbyderens webportal ikke kunne være fremme ved slutbrugeren med så korttidsfrist. Dermed vil der være sket et udbyderskifte, men slutbrugeren er ikke ibesiddelse af SIM-kortet fra sin nye udbyder (og det vil opfattes af slutbrugerensom at være uden telefoni). Ved nummerportering af et fastnetnummer inden fortidsfristen på én arbejdsdag, kan der være nogle tekniske problemer, somvanskeliggøres af den tekniske opsætning, der skal fjernes hos slutbrugerensafgivende operatør, eller som skal installeres hos slutbrugerens modtagendeoperatør. Endvidere bemærkes, at hvis der ikke forefindes en telefonlinje til denønskede teknologi, skal en sådan først ligeledes etableres.For portering af fastnetkunder gælder desuden, at uanset om det drejer sig omerhvervs- eller privatkunder, så vil det i tilfælde hvor der skal graves væreumuligt at foretage porteringen på en dag.Bindingsperiode og opsigelsesvarsel

Skal nummeret kunne flyttes inden for én dag og dette skal ske udenhensyntagen til bindings- eller opsigelsesvarsler, vil dette kræve udvikling iOCH-systemet samt hos operatørerne. I dag laves en mobil nummerportering(postpaid) hos de fleste operatører via ICC validering, hvilket indebærer atmodtagende operatør fremsender NP anmodningen, indeholdende nummer ogSIM-kort nummer, til afgivende operatør - og NP anmodningen gennemføres. Idenne proces er sparet fremsendelse af opsigelsesfuldmagt imellem operatørerne.Dette gør, at der ikke vil fremgå oplysning om slutbrugerens ønske om her og nunummerportering eller efter endt opsigelses- eller bindingsperiode. Derfor skalOCH systemet og operatørernes systemer udvikles til at kunne medsende dennevigtige information om kundens ønske.Slutbrugerne vil med meget stor sandsynlighed spørge modtagende operatør omomkostningen for brud på opsigelses- eller bindingsperioden hos afgivendeoperatør. Modtagende operatør vil ikke være i stand til at give kunden svarherpå, men er nødt til at henvise slutbrugeren til afgivende operatør.Dette vil afstedkomme 2 fremtidige muligheder for modtagende operatør at agereefter ved slutbrugerens anmodning om nummerportering.1. Henvisning af slutbrugeren til afgivende operatør for oplysning afomkostning ved brud på opsigelses- eller bindingsperiode og samtidigthermed igangsætter modtagende operatør nummerporteringeprocessen(og konsekvensen bliver så, at der findes et aftaleforhold hos beggeoperatører, hvor kunden er forpligtet til at betale).2. Modtagende operatør igangsætter ikke nummerporteringsprocessen ogetablering af nyt kontraktforhold, førend slutbrugeren har undersøgtomkostningen for brud på opsigelses- eller bindingsperiode hosafgivende operatør. Ved denne fremgangsmåde medvirker modtagendeoperatør ikke til at kunden står med to aftaleforhold. Kunden vil omvendtopleve en nunmmerporteringsproces som vanskeligere end i dag, da derskal tages dialog om nummerporteringprocessen med modtagendeoperatør mere end én gang.Ved mulighed 2 gives afgivende operatør ligeledes mulighed for winback afkunden, idet afgivende operatør kommer i dialog med kunden om brud påopsigelses- eller bindingsperioden førend nummerporteringsprocessen erigangsat.Hos afgivende operatør kan en udregning af brud på opsigelses- ellerbindingsperiode yderligere forsinke nummerporteringsprocessens opstart, idetder ikke nødvendigvis kan gives slutbrugeren en endelig totalomkostning sammedag den bestilles (her tænkes specielt på større erhvervskunder med et komplekstaftaleforhold). Ligeledes vil der hos afgivende operatør nødvendigvis heller ikkeske en her og nu slutfakturering, idet denne vil forekomme på slutbrugerenskommende faktura, jf. operatørens faktureringscyklus. Dermed kan slutbrugeren

modtage slutfakturaen fra afgivende operatør efter at fortrydelsesretten hosmodtagende operatør er udløbet eller op til flere uger efter atnummerporteringsprocessen er gennemført.Kompensation:Det fremstår rimelig uklart, om kompensationsordningen, jf. § 26, stk. 4,afstedkommer et kompensationskrav rettet både mod den modtagende og denafgivende operatør.Det fremstår rimelig uklart, hvem der besidder bevisbyrden for krav omkompensation (er det slutbrugeren, afgivende operatør eller modtagende operatøreller skal tvister om kompensationer tilgå Teleankenævnet).Såfremt årsagen til berettiget kompensation ligger hos tredjemand, f.eks. OCHA/S, grundet et nedbrud, der gør at nummerporteringsprocessen ikke kangennemføres, skal kompensationen så afregnes via tredjemand og skal kundendermed sendes til tredjemand for afklaring af kompensationsspørgsmålet?Det fremstår rimelig uklart, hvad IT- og Telestyrelsens definition af forsinketportering vil betyde i skyldsspørgsmålet om forsinket portering. Kan dette monbetyde, at porteringen er gennemført imellem afgivende og modtagende operatør,men ikke gennemført hos resterende operatører, så der f.eks. ikke kan sketilringning til et givet netværk og dermed af slutbrugeren opfattes som værendeen forsinkelse af nummerporteringsprocessen.Misbrug af portering tolkes som værende:1. En operatør, der igangsætter NP uden bemyndigelse fra slutbrugeren. Héranser vi dette forhold som allerede reguleret via brancheaftalen.2. Igangsættelse af NP ved brug af opsigelsesfuldmagt underskrevet afuberettiget og dermed gennemførsel af NP uden rette slutbrugers accept.Dette anser vi som værende bedrageri og dermed et forhold imellemslutbruger og politiet.B. ErhvervskunderSpecielt for erhvervskunder er nummerportering en proces der involvereradskillige aktører: Kunden, afgivende operatør, modtagende operatør, eksternforhandler for blot at nævne de typiske. Alene den overlevering af informationder skal finde sted imellem disse led tager tid og en mulig fejlkilde, der kanforsinke porteringsprocessen betydeligt.Eksempelvis skal kunden give modtagende operatør fuldmagt til at opsige deteksisterende aftaleforhold med afgivende operatør. Giver kunden i denneforbindelse ufuldstændige oplysninger eller en utilstrækkelig fuldmagt til

modtagende operatør, vil modtagende operatørs porteringsanmodning bliveafvist af afgivende operatør, og der vil gå yderligere tid med korrektion af fejleneerfaringsmæssigt kan der ofte gå nogle dage med denne proces.For portering af fastnetkunder gør der sig yderligere det forhold gældende, at dersom nævnt oven for i nogle tilfælde skal involveres en tekniker i porteringen,hvis der skal etableres ekstra / nye fysiske forbindelser til kundens adresse inogle tilfælde involverer dette også en entreprenør der skal udføre gravearbejde.Det er svært at forestille sige hvilket beredskab, der skal være til rådighed for atsikre at portering i disse sager kan ske indenfor 1 arbejdsdag.Ovenstående tager udgangspunkt i portering af en enkelt slutbruger, men forerhvervskunder gør der sig i rigtig mange tilfælde det forhold gældende, at enportering omfatter adskillige slutbrugere på en gang i nogle tilfælde mangetusinde slutbrugere. Selv med et helt økonomisk uforholdsmæssigt beredskabhos teleoperatørerne vil det være umuligt at sikre, at man til enhver tid kan leveop til kravet om portering indenfor 1 arbejdsdag i forhold til erhvervskunder medflere ansatte (slutbrugere). Kunder selv vil i øvrigt heller ikke have et beredskab,der sætter dem i stand til at håndtere, at alle deres telefonnumre porteres på engang i løbet af 1 dag. Kravet om gennemførsel på en dag savner enhver fornuftigmening i denne sammenhæng det væsentlige for disse kunder er ikke en superhurtig portering men en velplanlagt og problemfri glidende overgang, der sikrerdem fuld forbindelse for alle medarbejdere uden afbrydelser.I dag håndteres nummerportering af erhvervskunder med flere ansatte typisk i etsamarbejde mellem kunde, afgivende - og modtagende operatør, idet der typisklaves en egentlig porteringsplan, der sikrer, at kundens portering forløberglidende for de store erhvervskunders vedkommende typisk over nogle uger.C. Privat kunderSpecielt for privat kunder vil lovforslagets bestemmelse § 26, stk. 3, at kundenskal kunne frikøbe sig fra bindings- og opsigelsesperiode hos den afgivendeoperatør være uhensigtsmæssig. Denne bestemmelse som i øvrigt er merevidtgående end direktivets tekst, der netop fastlægger at kontraktligeforpligtigelser skal overholdes, indebærer at kunderne kan komme til stå i ensituation, hvor en rigid fastholdelse af portering ikke kun i teknisk henseendeinden for én dag betyder øget risiko for, at kunden utilsigtet er bundet af toaftaler og dermed udsættes for dobbeltbetaling.Telekommunikationsindustrien skal i øvrigt påpege, at i alle de drøftelser der harværet om nummerportering med brugere og deres organisationer herunder ogsåmed Forbrugerombudsmanden og Forbrugerrådet har det stedse været fremført,at det var meget væsentligt, at teleoperatørerne tilrettelagde nummerporteringsåledes, at brugerne ikke kom i klemme med at de skulle betale til toteleselskaber i en periode. Det er på den baggrund helt uforståeligt at man ilovforslaget lægger op til en løsning som man selv med et beskedent kendskab til

virkeligheden må forudse vil give anledning til stor utilfredshed og frustrationog som vil give anledning til utallige klagesager og kunder der føler sig narret ogvildledt af lovgivningen.III Reglerne om bistand til politiet og stedbestemmelse af alarmopkald (§ 9og § 60)Telekommunikationsindustrien har følgende bemærkninger til lovforslagetsbestemmelser om bistand til politiet (§ 9) og stedbestemmelse af alarmopkald (§60):Ad bemærkninger til § 9 TeleobservationTI anmoder om at det sikres, at der ikke med de foreslåede ændredelovforslagsbemærkninger ændres ved grundlaget for den verserende dialogmellem Rigspolitiet, Justitsministeriet, IT- og Telestyrelsen og telebranchen omrammerne for krav til indretning af udbydernes udstyr og tekniske systemer medhenblik på teleobservation.TI anmoder i den forbindelse om, at det i lighed med lovforslagsbemærkningertil den gældende § 15 vedrørende teleobservation (L 219 fra 2006) anføres ilovforslagsbemærkningerne, atDet skal bemærkes, at der er tale om en alleredeeksisterende teknik.TI anmoder endvidere om, at der tilføjes en henvisning til det tekniskeudredningsarbejde om teleobservation, som var forudsat i Regeringenshandlingsplan for terrorbekæmpelse fra november 2005. I handlingsplanenfremgår således følgende om anbefaling 30 om teleobservation:30. Arbejdsgruppen anbefaler, at udbydere af elektroniskekommunikationsnet og -tjenester på baggrund af en observationskendelseforpligtes til fremadrettet (løbende) at udlevere oplysninger til politietom, hvilke mobiltelefonmaster en tændt mobiltelefon er i forbindelse med.Udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester bør væreforpligtet til at indrette deres tekniske systemer således, at de iretsplejelovens kapitel 71 nævnte indgreb er mulige.Regeringen vil arbejde videre med denne anbefaling og har til hensigtefter den fornødne tekniske konkretisering og afklaring at fremsættelovforslag herom.Det tekniske udredningsarbejde om teleobservation fandt utraditionelt først stedefter vedtagelsen af lovforslaget om krav til indretning af udbydernes udstyr ogtekniske systemer med henblik på teleobservation, og resultatet afudredningsarbejdet findes i IT- og Telestyrelsens afrapportering fra den tekniskearbejdsgruppe om terrorbekæmpelse fra 7. juli 2006 (vedlagt).

Det tekniske udredningsarbejde afklarede de tekniske tvivlsspørgsmål, der varopstået i forbindelse med fremsættelsen af lovforslagene om krav om sikring afmuligheden for teleobservation (L 217 om ændring af retsplejeloven og L 219om ændring af teleloven). Disse tvivlsspørgsmål omhandlede dels spørgsmåletom observation af tændte men ikke-aktivt kommunikerende mobiltelefoner, delsspørgsmålet om mulighederne for indhentelse af oplysninger om afstanden tilmasten. Afrapporteringen fra udredningsarbejdet anviser, hvilke tekniskemuligheder der i 2006 eksisterede for teleobservation (anbefaling 30), og anviserdermed det nærmere omfang af kravene til indretning af udbydernes udstyr ogtekniske systemer med henblik på teleobservation.Ved fremsættelse af lovforslagene om regler om teleobservation i 2006, blevbegrebet teleobservation, jf. retsplejelovens § 791a, stk. 5, defineret nærmere ilovforslagsbemærkninger til både L217 og L219. På trods af telebranchensindsigelser herimod, jf. TI s høringssvar af 24. marts 2006 til udkastet tilændring af retsplejeloven, omfattede definitionen af teleobservation omtale afoplysninger om afstanden fra masten et krav som ellers ikke indgik ianbefaling 30 i Regerings handlingsplan. TI bemærker med tilfredshed, atudkastet til lovforslagsbemærkninger til den foreslåede § 9 ikke gentager denmangelfulde definition af teleobservation fra 2006.Udkastet til lovforslagsbemærkninger side 53, midtfor indeholder imidlertid enhenvisning til, at de gældende definitioner i retsplejelovens kapitel 71 og 74finder anvendelse. Idet lovforslagsbemærkningerne til ændringen afretsplejeloven fra 2006 (L 217) også indeholder omtalen af oplysninger omafstanden fra masten , og idet der siden 2006 på trods af ovennævnteafrapportering fra den tekniske arbejdsgruppe fortsat har været drøftelsermellem telebranchen og Rigspolitiet om mulighederne for afgivelse afoplysninger om afstanden fra masten, anmoder TI om, at det præciseres vialovforslagsbemærkningerne til den nye telelov, at omtalte oplysninger omafstand til masten omfatter tilgængelige afstandsoplysninger, som kan væreomfattet af visse usikkerheder, jf. det anførte i afrapportering fra den tekniskearbejdsgruppe.På denne baggrund anmoder TI samlet om, at følgende præciseres ilovforslagsbemærkningerne til reglerne om teleobservation, enten på side 53midtfor eller på side 55 midtfor:Ved teleobservation forstås, jf. retsplejelovens § 791 a, stk. 5, at politietfra udbydere af telenet eller teletjenester kan indhente oplysningervedrørende lokaliseringen af en mobiltelefon, der antages at benyttes afen mistænkt. Ved teleobservation forstås nærmere indhentelse afoplysninger, der gør det muligt løbende at stedfæste en mobiltelefon, nårmobiltelefonen er tændt og deltager i kommunikation, det vil sigeoplysninger om hvilke mobiltelefonmaster og celler der er anvendt, ogtilgængelige oplysninger om i hvilken afstand fra masten mobiltelefonenbefinder sig.

Der er tale om en teknik, som allerede eksisterede i 2006, da dengældende regel om kravene til indretning af udbydernes udstyr ogtekniske systemer med henblik på teleobservation blev vedtaget.De nærmere tekniske muligheder for teleobservation, og dermed detnærmere omfang af kravene til indretning af udbydernes udstyr ogtekniske systemer med henblik på teleobservation fremgår af IT- ogTelestyrelsens afrapportering fra den tekniske arbejdsgruppe omterrorbekæmpelse fra 7. juli 2006.Ad bemærkninger til § 9 definitioner og anbefalinger i øvrigtPå side 53 henvises til Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse for ennærmere uddybning af hvilke anbefalinger der implementeres med denforeslåede § 9. TI finder det væsentligt, at anbefalingernes ordlyd gengivessvarende til lovforslagsbemærkningerne til den gældende § 15 eller alternativtangives med anbefalingens nummer og hovedindhold fx Anbefaling 30 omteleobservation .På side 53 henvises til, at de nærmere definitioner af de begreber fraretsplejeloven, som opremses i den foreslåede § 9 kan findes i retsplejeloven. TIfinder det væsentligt, at definitionernes ordlyd gengives svarende tillovforslagsbemærkningerne til den gældende § 15, herunder for at undgåmisforståelser og begrebsforvirring, jf. fx nedenfor om sondringen mellemudvidet teleoplysning og teleobservation kontra det ikke definerede begrebmaste-oplysninger .Ad bemærkninger til § 9 Samtidig adgang til aflytning og teleoplysningerPå side 54, 6. afsnit i udkastet til lovforslagsbemærkninger til § 9, er teksten fralovforslagsbemærkningerne til den gældende § 15 kun gengivet delvist, idet 1.punktum med følgende tekst er udgået (og flyttet til side 55, 3. sidste afsnit):Adgang til fremadrettede teleoplysninger sker automatisk ved etableringaf en aflytning og udleveres til politiet mod kendelse.Teksten fortæller, at adgang til aflytning og fremadrettet teleoplysning skersamlet og derfor ikke kan adskilles. Det er derfor væsentligt, at medtage heleteksten i afsnittet, så 6. afsnit på side 54 herefter får følgende ordlyd lige somhidtil:Adgang til fremadrettede teleoplysninger sker automatisk ved etableringaf en aflytning og udleveres til politiet mod kendelse. For så vidt angårtelefonitjenester, giver en aflytning således adgang til viden om A-nummer og B-nummer. For så vidt angår pakkekoblet datatransmission,herunder internetadgang, giver en aflytning i form af adgang tilbruttodatastrømmen politiet mulighed for adgang til viden om, hvadkunden foretager sig via tjenesten .

Ad bemærkninger til § 9 Sortering af datastrømPå side 54, 7.-8. afsnit i udkastet til lovforslagsbemærkninger til § 9, gentages totekstafsnit fra lovforslagsbemærkningerne til den gældende § 15 (L 219, side 22,2. spalte). Imidlertid gav disse lovforslagsbemærkninger fra 2006 anledning tilstor tvivl om rækkevidden af kravene til sortering af data-strømmen frapakkekoblet datatransmission. Tvivlen blev afklaret ved ministerens svar påspørgsmål nr. 22 stillet af Videnskabsudvalget den 24. maj 2006 i forbindelsemed behandlingen af L219:SpørgsmålEr det hensigten med lovforslaget, at eventuel yderligere sortering af deleverede data - udover enten hele bruttodatastrømmen (svarende tilaflytning) eller alle indeholdte ip-adresser i de udvekslede datapakker,såkaldt ip-til-ip (svarende til fremadrettet teleoplysning/aflytning udenindhold) - påhviler politiet som led i efterforskningen?Svar:Lovforslaget forpligter udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller-tjenester til i forhold til aflytning at levere hele bruttodata-strømmen ogi forhold til fremadrettet teleoplysning at levere alle indeholdte IP-adresser, MAC-adresser eller lignende i de udvekslede datapakker.Der er således ikke tale om, at udbydere af elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester, i medfør af lovforslaget, skal sortereyderligere i en bruttodatastrøm.Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af udvalgets spørgsmål nr. 6til L 219.TI anmoder om, at 7.-8. afsnit på side 54 i udkastet slettes og erstattes af tekst,som angiver det præcise omfang af kravet, jf. ovennævnte svar på spørgsmål 22,således at der ikke på ny opstår tvivl om, hvorvidt udbydere er forpligtet til atsortere i en bruttodatastrøm. TI foreslår, at præcisering fx sker ved tilføjelse aftekst til 6. afsnit på side 54, så 6. afsnit alt i alt får følgende ordlyd:Adgang til fremadrettede teleoplysninger sker automatisk ved etableringaf en aflytning og udleveres til politiet mod kendelse. For så vidt angårtelefonitjenester, giver en aflytning således adgang til viden om A-nummer og B-nummer. For så vidt angår pakkekoblet datatransmission,herunder internetadgang, giver en aflytning i form af adgang tilbruttodatastrømmen politiet mulighed for adgang til viden om, hvadkunden foretager sig via tjenesten. Lovforslaget forpligter udbydere afelektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til i forhold til aflytningat levere hele bruttodatastrømmen og i forhold til fremadrettetteleoplysning at levere alle indeholdte IP-adresser, MAC-adresser ellerlignende i de udvekslede datapakker (såkaldt IP-til-IP). Udbydere af

elektroniske kommunikationsnet eller tjenester er ikke i medfør aflovforslaget forpligtet til at sortere yderligere i en bruttodatastrøm .Ad bemærkninger til § 9 masteoplysningerPå side 55, 3. sidste i udkastet til lovforslagsbemærkninger til § 9, anføres, at § 9sikrer indgreb i form af fremadrettede tele- og masteoplysninger .Det bemærkes hertil, at begrebet i masteoplysninger i lovforslag L219 fra 2006blev brugt i flæng om udvidet teleoplysning (= hvilke abonnenter er på engiven mast) henholdsvis lokaliseringsdata (= hvilke master benyttes af engiven abonnent). Dette gav anledning til forvirring.Der er derfor behov for en præcisering af, hvorvidt der med fremadrettetmasteoplysning på side 55 menes fremadrettet udvidet teleoplysning ellerfremadrettede lokaliseringsdata (= Teleobservation). Det bemærkes, atfremadrettet udvidet teleoplysning, leveres i form af friske historiskeoplysninger, jf. side 55, øverst i udkastet.TI foreslår, at problemet løses ved at slette omtalen af masteoplysninger i 3.sidste afsnit på side 55, idet begrebet masteoplysninger ikke er et begreb, derindgår i hverken retsplejeloven eller teleloven.Begrebet masteoplysninger benyttes igen på side 57 i udkastet i 1. afsnit afbemærkningerne til § 9, stk. 4 om straksudlevering af historiske teleoplysning ogudvidet teleoplysning. TI foreslår, at begrebet masteoplysninger i dennesammenhæng erstattes af begrebet udvidet teleoplysning .Ad bemærkningerne til § 60 positionsoplysninger for mobiltjenesterPå side 122 sidste afsnit, sidste linje anføres vedrørende positionsoplysninger formobiltjenester, at bidrag til stedbestemmelse af alarmopkald kan væreafstandsmåling fra masten .TI bemærker hertil, at afstandsmåling fra masten i forbindelse medstedbestemmelse af alarmopkald fra mobiltelefoner vil være et nyt krav i forholdtil gældende ret, som ikke har været drøftet med branchen.Branchen kan alene støtte krav om stedbestemmelse, som kan opfyldes inden forde rammer (begrænsninger), som er sat af standarderne for offentligemobiltelefonsystemer i deres basisudgave. De bemærkes i den forbindelse afafstandsmåling fra masten ikke er en mulighed i nævnte systemer.TI finder det endvidere ikke rimeligt, at der via tekst ilovforslagsbemærkningerne lægges op til fastsættelse af nye krav, som ikke harværet genstand for en forudgående teknisk udredning.TI henstiller på den baggrund, at sætningen om afstandsmåling slettes fra side122.

For god ordens skyld kan det tilføjes, at den udlevering af visse oplysninger omafstand fra masten, som teleudbyderne udleverer til politiet i forbindelse medteleobservation, jf. den foreslåede § 9, ikke kan ske i forbindelse medstedbestemmelse af alarmopkald, bl.a. fordi der er tale om to forskelligesituationer. Ved teleobservation kender man således på forhånd identiteten af denobserverede, og der kan derfor foretages en opsætning i nettet, som tilladerudtræk af aktuelle TA-værdier mv. med henblik på udlevering af visseoplysninger om afstand til masten. Ved alarmopkald er der derimod ikke ensådan forudbestemthed og positionsangivelse sker derfor udelukkende eftertabelopslag med henblik på overordnet positionsangivelse, som er mindrenøjagtig end afstandsoplysninger i forbindelse med teleobservation.III Takstoplysningsfacilitet (§ 4)Telekommunikationsindustrien har følgende bemærkninger til bemærkningernetil § 4 om regler om tilrådighedsstillelse af en takstoplysningsfacilitet (§ 4):TI noterer med tilfredshed, at det fremgår af andet afsnit af de indledende tilbemærkninger til § 4, at reglerne i bekendtgørelse udstedt med hjemmel i denforeslåede § 4 (udbudsbekendtgørelsen) som udgangspunkt ikke skal gå videreend de bagvedliggende EU-regler, og at danske regler kun vil blive fastsat, hvorder er påpeget særlige forbrugerbeskyttelseshensyn .TI bemærker i den forbindelse, at reglen om takstoplysningsfaciliteter itelelovens § 33, stk. 1-2, som er udmøntet i den gældende udbudsbekendtgørelse§ 9, går videre end de bagvedliggende EU-regler uden at der er påpeget særligeforbrugerbeskyttelseshensyn eller behov herfor.TI skal derfor beklage, at udkastet til lovforslagsbemærkninger på side 46, 3. og4. sidste afsnit detaljeret beskriver muligheden for en fastholdelse af de danskesærregler om takstoplysningsfaciliteter og endda beskriver detaljeret andreformer for takstoplysningsfaciliteter end den i dag kendte. En sådan regel vil gålagt videre end EU-kravene, der ikke stiller krav om en takstoplysningsfacilitet,der dækker alle numre.TI er opmærksom på reglen i artikel 21, stk. 3, litra a i forsyningspligtdirektivetog den tilhørende betragtning 32 i direktiv 2009/126/EF om takstoplysning fornumre og tjenester, hvor der gælder særlige prisvilkår, som IT- og Telestyrelsenifølge lovforslagsbemærkningerne lægger op til at implementere i dansk ret medden foreslåede § 4, stk. 5. Efter TI s opfattelse omfatter EU-reglen kuneventuelle særlige tjenestekategorier med særlige prisvilkår fx service900-tjenester, og dertil kommer, at EU-reglen ikke indeholder et direkte krav omtilrådighedsstillelse af en takstoplysningsfacilitet.Den gældende regel om takstoplysningsfaciliteter i telelovens § 33 er fastsat somen skærpet dansk særregel i 2000 med udgangspunkt i den daværende forventede

indførelse af krav om krydsportering, jf. lovforslagsbemærkningerne fra 2000(L248, side 84 og 94).TI finder ikke, at der er grundlag for opretholdelse af krav omtakstoplysningsfaciliteter for kald til almindelige telefonnumre, og der opfordresderfor til, at lovforslagsbemærkningerne om den hidtidige § 33 ogtakstoplysningsfaciliteterne udgår eller erstattes af en kortfattet omtale afmuligheden for indenfor rammerne af EU-reglerne eventuelt at fastsætte kravom takstoplysning for tjenestekategorier med særlige prisvilkår, hvor takseringer højere end udbyderens normale listepriser.Hvis den danske særregel om generelle takstoplysningsfaciliteter imidlertidforeslås opretholdt, opfordrer TI til, at der i lighed med de gældende reglerangives i lovforslagsbemærkningerne, at der ved fastsættelse af regler omtakstoplysningsfaciliteter vil være tale om danske særregler, der går videre endEU s krav.TI opfordrer endvidere til, at der i lovforslagsbemærkningerne gives en detaljeretbegrundelse, hvorfor sådanne regler findes nødvendige, og hvem der i givet faldhar påpeget særlige forbrugerbeskyttelseshensyn, jf. udkastet tillovforslagsbemærkninger på side 45 (andet afsnit i de indledende bemærkningertil den foreslåede § 4). TI vedlægger i den forbindelse kopi af TI s udtalelse tilIT- og Telestyrelsen fra 23. april 2007, hvori der redegøres for, at branchen ikkemener, at der er behov for eller grundlag for at opretholde danske særregler omtakstoplysningsfacilitet.IV Service 900 nævnetTelekommunikationsindustrien er imødekommende over for deregulering afservice 900-området samt nedlæggelse af Service 900-Nævnet.Det er nemlig TI s vurdering, at branchen i dag selv på betryggende vis er i stand til atvaretage forbrugerbeskyttelsen på området via en brancheaftale i samme stil som denbrancheaftale,der allerede findes på området for mobile indholds- og betalingstjenester.I den forbindelse kan TI oplyse, at der for øjeblikket arbejdes på en brancheaftale påservice 900-området, der skaber den videst mulige harmonisering mellem denuværende regler på service 900-området og reglerne vedrørende mobile indholds- ogbetalingstjenester, herunder beløbsgrænserne på SMS-området.For så vidt angår spørgsmålet om håndtering af forbrugerklager, er det TI s forståelseaf dereguleringen, at det er Forbrugerombudsmanden, som fører tilsyn med området påsamme måde som ved mobile indholds- og betalingstjenester, og at konkreteforbrugerklager behandles i Forbrugerklagenævnet.

1IT- og TelestyrelsenHolsteinsgade 632100 København Ø[email protected]Høringssvar vedr udkast til lov om elektroniske kommunikationsnet og-tjenester (teleloven)Skal der fremover være lige adgang for alle til at publicere på nettet- eller skal nogen hjemmesiderog andre netservices have forrang forandre, når de sendes gennem nettet til brugerne? DanishOnline NewsAssociation (DONA) mener entydigt det første: friheden skal bevares.Men vi er bange for, at teleloven i den udformning der er fremlagt, åbner op for det sidste.Det er efter DONAs opfattelse således ikke nok, når der i §4 stk. 7 (det eneste sted i lovennetneutraliteten berøres) fastsættes, at IT-og Telestyrelsen kan fastsætte regler med henblik på atpålægge erhvervsmæssige udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller tjenester atsikre slutbrugere adgang til information, videreformidling af information samt mulighed for atbenytteapplikationer og tjenester efter eget valg.Særligt ikke, når der i bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at muligheden for at fastsætte reglerkun forventes anvendt, hvis teleudbyderne ikke selvaf sig selv fastlægger rimelige vilkår , uden atdet i øvrigt fremgår, hvad der er rimeligt . DONA mener, at loven i langt videre omfang burdeknæsætte den frie og lige adgang til at ytre sig frit på nettet.Det er netop dette: friheden til og ligheden i adgangen til at udtrykke sig på nettet, der - efterDONAs opfattelse - er på spil. Det måske største demokratiske gode, som internettet har bragt medsig - eksplosionen i mulighederne for at komme til orde i et offentligt rum - er i fare for at blivebegrænset.I gamle dage skulle du for at komme til orde i en bredere offentlighed gennem nåleøjet hosredaktøren i et allerede etableret medie. Barriererne for at etablere sig som selvstændigt medie vardengang enorme. Hvor skulle man få sin egen trykpresse og avisbude, sendemaster og optageudstyr,fra?Sådan er det ikke længere. I dag er det eneste der kræves for at oprette sin egen blog, hjemmesideeller netbaserede medie, således lidt computerudstyr, en netopkobling, en god ide og nogetmanpower.Når det er på plads, er du på nettet og har adgang til slutbrugernes computere på lige fod med alleandre.Hvis en teleoperatør kan gøre forskel på, hvor hurtigt signalerne fra hjemmeside A og hjemmesideB farer gennem deres netværk, tages første skridt til at rulle denne udvikling tilbage.Første skridt i retning mod et opdelt net, hvor medier og net-kommunikatører kan blive tvunget tilbetale ekstra for at komme på, på lige fod med ofte større, rigere og mere etablerede konkurrenter.Eller mod et net, hvor slutbrugerne låses inde i et tv-pakke lignende arrangement, så de, når de gårpå nettet, kun har adgang til de hjemmesider og services, der er omfattet af den pakke de har købtadgang til. Det er derfor netneutraliteten i lang højere grad bør sikres i den nye telelov.

Vedr.: Høringssvar – Udkast til lov om elektroniske kommunikations-net og tjenester (teleloven)Dansk Metal kvitterer for modtagelsen af høring over udkast til lov omelektroniske kommunikationsnet og tjenester (teleloven) og har følgendebemærkninger til udkastet.Overordnet mener Dansk Metal, at sigtet med den til enhver tid gældendetelelov er at sikre vækst og beskæftigelse, medarbejderrettigheder og for-brugerrettigheder, og det er i dette lys, at høringssvaret skal læses.Endvidere synes vi, at det er positivt for branchen som helhed, at telelovenmed det fremlagte udkast har gennemgået et eftersyn, i stedet for blot atrette den nugældende telelov til ift. EU-direktivet.Vi anerkender, at mange af de foreslåede ændringer af den gældende lov erdirektivbestemte, men vil dog stadig pege på en række områder, hvor vimener, at Danmark går videre end det nye EU-direktiv nødvendiggør.Lovens formålFormålet med loven er i vores optik med dette lovudkast – indsnævret fratidligere – at have vægtet forbruger- og konkurrencehensyn til i højere gradat være industripolitik. Vi mener, at en betingelse for øget delegation tilstyrelsesniveau og mere fleksibilitet bør være en bredere beskrivelse afformålet med loven, som embedsværket kan støtte sig til, når loven skalfyldes ud. I denne forbindelse ser vi blandt andet følgende interesser somvigtige:1. Sikre klar regulering for alle branchens aktører for at sikre investe-ringsniveauet og dermed skabe vækst og beskæftigelse.2. Sikre at løn- og arbejdsvilkår ikke forringes for medarbejderne, derberøres i forbindelse med funktionel adskillelse.3. Fremme netneutralitet.I:\FUDD\11_Politisk_indflydelse\11.5Høringer\2010\IT\30_august_2010_høring_om_revideret_telelov\Høringssvar_udkast_til_revideret_telelov_25august2010.doc

4. Fremme interoperabilitet.5. Sikre forsyningspligten – også på bredbånd men ikke kunne på ha-stighed men også på access til tjenester.6. Sikre håndteringen af persondata i forhold til logning.Dansk Metal mener derfor, at lovens § 1 skal udbygges med sætninger, derfavner ovenstående 6 elementer.I det følgende vil vi fremføre vores syn på forskellige delelementer i lovud-kastet, som specifikt har Dansk Metals interesse.Øget delegering af ansvar til IT- og TelestyrelsenDansk Metal kan ikke umiddelbart støtte den fremlagte model, hvor det ind-hold og omfang af de forpligtelser, der pålægges en udbyder med en stærkmarkedsposition, skrives ud af teleloven og i stedet baseres på konkretemarkedsafgørelser truffet af IT- og Telestyrelsen (herefter: ITST).Vi anerkender behovet for en højere fleksibilitet i forhold til forpligtelserne,der pålægges en udbyder med en stærk markedsposition, men frygter samti-dig, at en for stor fleksibilitet vil skabe usikkerhed i telebranchen i al al-mindelighed og hos TDC i særdeleshed kan have en negativ afsmittendeeffekt på investeringsniveauet. En sådan udvikling er hverken til gavn forforbrugerne, udbyderne eller de øvrige interessenter, herunder lovgiverne.Vi mener, at der reguleringsmæssigt i lovgivningen som minimum må fast-holdes en beskrivelse af de konditioner, som ITST skal drive arbejdet medat træffe konkrete markedsafgørelser ud fra, og i hvilket omfang teleforligs-kredsen skal høres om de konkrete markedsafgørelser, før disse meddeles tiludbyderne.Udviklingen fra regulering til flere brancheaftalerDansk Metal noterer sig udviklingen i den nye telelov, hvor reguleringen påflere områder erstattes af brancheaftaler. Vi tvivler på, om branchen somhelhed kan nå frem til brancheaftaler, der også i tilstrækkelig grad beskytterforbrugere og medarbejdere. Derfor mener vi, at sådanne brancheaftaleraltid skal indgås med ITST for bordenden med det formål at sikre at denregulering, der i dag finder sted, ikke bevidst undermineres af branchengennem løst formulerede brancheaftaler.PriskontrolDansk Metal kan ikke umiddelbart støtte en afskaffelse af LRAIC-priskontrolmodellen ud fra udkastet. At teleloven alene skal fastlægge deSide 2 af 4

hensyn, som skal varetages, og de rammer som ITST skal agere inden for,når styrelsen anvender priskontrol, frygter vi igen vil skabe usikkerhed ibranchen med manglende investeringslyst til følge.Funktionel adskillelseFunktionel adskillelse skal altid ses som en ganske indgribende foranstalt-ning ikke alene overfor en udbyder med en stærk markedsposition men ogsåoverfor dennes medarbejdere. Set i lyset af erfaringer med udbud i forbin-delse med forsyningspligt blandt andet i forhold til 118 mener vi, at det i §46 i teleloven skal indskrives, at lov om virksomhedsoverdragelse altid skaliagttages ved sager i forbindelse med funktionel adskillelse.Særligt om forholdet til KonkurrencestyrelsenDansk Metal kan ikke støtte, at den nye telelov i mindre grad beskriver for-holdet til Konkurrencestyrelsen medmindre hele ansvaret for konkurrence-forhold på It- og teleområdet overgår til ITST. I modsat fald vil en mindreomfattende beskrivelse af forholdet mellem ITST og Konkurrencestyrelsenkunne føre til at usikkerhed i telebranchen – igen med manglende investe-ringslyst til følge.It-sikkerhedVi noterer med tilfredshed, at der med implementeringen af direktivet ind-føres en meddelelsespligt for udbyderne til ITST og til den berørte abonnenti tilfælde af it-sikkerhedsbrud. Men for at skærpe udbydernes interesse fordette vigtige område, vil Dansk Metal også anbefale, at der indføres en pligttil at offentliggøre udbydernes it-sikkerhedsbrud dels på udbyderens egenhjemmeside og dels på ITST´s hjemmeside.ForsyningspligtDen påtænkte revision på forsyningspligtområdet i forhold til at medtagebredbånd, noterer vi os med tilfredshed. Vi skal dog bemærke i forhold til,at hvis der indføres en forsyningspligt på bredbåndsområdet, er forsynings-pligt i vores optik ikke kun et spørgsmål om en målsætning i forhold til ha-stigheder men også om adgang til tjenester og interoperabilitet mellem net,som borgerne løbende har behov for.For at fremme udviklingen inden for området tror vi på, at den infrastruk-turbaserede konkurrence skal fremmes. Dette mener Dansk Metal blandtandet kan gøres ved fra den offentlige sektor side at stimulere efterspørgs-len, således at der skabes et kundegrundlag over hele landet, som igen kanSide 3 af 4

stimulere den infrastrukturbaserede konkurrence til gavn for udviklingenover mod højere båndbredde og flere nye tjenester. Eksempler på dettekunne være telemedicin, mere e-læring osv.Dansk Metal har i den forbindelse foreslået at etablere en højhastigheds-fond, som vi blandt andet foreslår finansieret via midler fra kommende fre-kvensauktioner. Den offentlige sektor bliver dermed motor for udviklingenved at efterspørge ydelser, der fordrer adgang til høje båndbredder og tjene-ster. På denne måde tilskyndes der langt mere til at alle aktører på marke-det, som investerer i infrastruktur, investerer i højhastighedsforbindelser.Deling af infrastrukturDansk Metal mener, at man skal være varsom med overlade ansvaret tilkommunerne i forhold til at kræve, at teleselskaber deler infrastruktur, da viikke mener, at kommunerne besidder den nødvendige ekspertise til at kunneforetage disse afgørelser. Endvidere er det vigtigt at slå fast, at en højtekno-logisk udvikling sommetider nødvendiggør, at en udbyder har eneretten tilsin infrastruktur i en periode i forhold til, at udbyderen kan opnå en accep-tabel forrentning af sin investering i infrastruktur. Derfor kan den foreslåedeændring i teleloven have en negativ indvirkning på investeringsniveauet,hvilket igen kan gå ud over vækst og beskæftigelse, som Dansk Metal sersom et af formålene med den nye telelov.Med venlig hilsen

Kære Mette og Maria,Venligst jf. vore telefonsamtaler.SKI er i gang med at forberede et genudbud for en rammeaftale for tele & data.Vores erfaring og kundegruppens repræsentanter siger flg.Mobilitet konkurrence: Det skal være let (Praktisk muligt) at skifte teleoperatør.Jf. følgegruppens største anke for at skifte teleoperatør: Det er besværligt !Fordi især - at SIM kort til mobil telefoner skal udskiftes (gamle SIM kort skal returneres og nyteleoperatørs kort isættes terminal)Det er en stor logistisk udfordring, ikke kun for mobil-terminaler (indsamle nuværende SIM kort og erstattemed nye) men også for de machine-to-machine terminaler (brøndaflæsninger etc.) som findes rundtomkring i perifære lokationer, som vinder stadig større omfang.Derfor er konkurrencen teleoperatørerne imellem ulig læs: Dem som har kundemassen beholderkunderne.Udkast til ny Telelov.Indrømmer jeg kun har skimmet udkastet, Men, kapitel 7 siger at nummerportabilitet skal kunne gøres på éndag.Ergo ønsker loven et konkurrencedygtigt marked som jeg forstår udkastet.Teknisk: Umiddelbart som jeg ser det - SIM kortet indeholder (også) et IMSI nummer(International MobileSubscriber Identity ) heri indgår blandt andet landekode og mobile netværk (dvs. operatør) hvilketforklarer hvorfor SIM kortet (i dag) skal erstattes.Høringsforslag.IMSI nummeret ligger fast på SIM kort.Men, tilknytningen til netværk/operatør er blot et nummer altså et databaseopslag.Altså kunne man/jeg forestille mig at operatørerne udvekslede IMSI numre således at en udskiftning af SIMkort ikke var nødvendig.Således skulle SIM kortet ikke udskiftes og skift af operatør ville principielt kunne gøres nemt forslutbrugeren.Nummerportabilitet var et slagsmål Men kunne lade sig gøre.kravet i kapitel 7 realiserer sig ikke rigtigt uden overføring af IMSI nummer pgra af de praktiskeomstændigheder.Operatøren vil umiddelbart kunne opfylde lovteksten men businesscasen for at skifte operatør vil blivemeget langvarig pgra. De praktiske logistiske udfordringer.

Høringssvar vedr. udkast til lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester(teleloven)Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM) skal hermed kvittere for muligheden for atafgive høringssvar vedr. ovennævnte lovudkast.FDIM repræsenterer knap 150 virksomheder (eksempelvis Berlingske Media, TV 2,JP/Politikens Hus, Eniro, Freeway og Jubii), der alle udbyder indholdstjenester via internet ogmobilplatforme. Derfor hæfter FDIM sig særligt ved § 4 og specifikt ved stk. 4, 5 og 7, der om-handler begrebet netneutralitet. Altså spørgsmålet om, hvorvidt slutbrugere skal have lige ad-gang til alt indhold via telenettet og dermed også om det skal være muligt for netejere at ind-gå aftaler med udbydere, der betyder, at nogle udbyderes trafik prioriteres før andres i distri-butionen.FDIM mener grundlæggende at adgangen til at hente indhold fra netbaserede udbydere skalvære ens for alle slutbrugere. Det forhold at indholdsudbydere på internettet agerer globaltbetyder at danske indholdsudbydere er i meget skarp konkurrence med store udenlandske ud-bydere med større finansiel styrke end de danske. Derfor er det vigtigt, at man som indholds-udbyder ikke med store økonomiske midler kan købe sig til, at få sin trafik prioriteret. Sker deter der risiko for, at man set fra dansk side risikerer, at adgangen til danske indholdsudbyderevil blive forringet.I løbet af de sidste 15 år er der sket en voldsom udvikling af indholdstjenester på nettet. Denudvikling har blandt andet været drevet af nettets muligheder for at nå ud til alle forbrugeremed alle typer indhold. Det har givet forbrugerne rige muligheder for at holde sig informeret,oplyst og underholdt på lige fod. Sættes der begrænsninger for indholdsudbydere i mulighe-derne for at få distribueret deres indhold, risikerer man at reducere tilskyndelsen til innovationog nytænkning. Derfor er det vigtigt at fastholde den frie adgang til nettet både for indholds-udbydere og forbrugere.FDIM støtter derfor op om, at udviklingen løbende overvåges og at der sættes ind over for af-taler, der giver ulige konkurrence for indholdsudbydere.FDIM står til rådighed for yderligere oplysninger.Med venlig hilsenMorten Helveg PetersenDirektør

Det fremgår af følgebrevet, at udkastet til ny telelov er udarbejdet som led iimplementeringen af den nye teledirektivpakke, der blev vedtaget i november2009, og som led i en generel revision af teleloven.Datatilsynet skal i den anledning udtale følgende:1.Indledningsvis bemærkes, at ifølge persondatalovens1§ 2, stk. 1, går reglerom behandling af personoplysninger i anden lovgivning, som giver den regi-strerede en bedre retsstilling, forud for reglerne i lov om behandling af per-sonoplysninger.Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at persondataloven finderanvendelse, hvis regler om behandling af personoplysninger i anden lovgiv-ning giver den registrerede en dårligere retsstilling. Ifølge bemærkningernegælder dette dog ikke, hvis den dårligere retsstilling har været tilsigtet og iøvrigt ikke strider mod direktivet om behandling af personoplysninger.For så vidt angår forholdet mellem persondataloven og teleloven lægger Data-tilsynet til grund, at de generelle regler i persondataloven vil finde anvendelsepå behandling af personoplysninger inden for telesektoren i det omfang, der ertale om et databeskyttelsesretligt spørgsmål, som ikke er reguleret i teleloven.2.I forslaget lægges der op til, at det fortsat er IT- og Telestyrelsen der førertilsyn med lovforslagets særregler om behandling af personoplysninger i tele-sektoren.Datatilsynet skal pege på, at IT- og Telestyrelsen i forbindelse med førelsen afet sådant tilsyn samt behandling af klagesager vedrørende behandling af per-sonoplysninger skal leve op til de krav, som er indeholdt i § 28 i direktivet om

ForudsigelighedDer er tale om en fuldstændig gennemskrivning og forenkling af teleloven,som TDC overordnet hilser velkommen, da den gældende telelov som følge afmange ændringslove er usammenhængende og svært tilgængelig.Den nye lov indebærer dog samtidig øgede beføjelser til Videnskabsministeri-et og IT- og Telestyrelsen ved – i væsentlig videre omfang end i den gælden-de telelov - at overlade den konkrete fastlæggelse af reguleringen til be-kendtgørelser og konkrete afgørelser.Når lovforslaget på denne måde lægger op til, at loven skal være mere fleksi-bel giver det risiko for vilkårlighed og afgørelser truffet ud fra kortsigtede ri-melighedsbetragtninger uden sammenhæng med de overordnede og langsig-tede telepolitiske målsætninger. Eksempelvis vil en forkert eller uklar anven-delse af prisreguleringsmetoder kunne bremse udviklingen af moderne net oginnovative tjenester, og dermed modarbejde den telepolitiske målsætningom, at de danske forbrugere skal have adgang til de bedste og mest modernekommunikationsteknologier.

TDC og den øvrige telebranche står fortsat overfor at skulle investere i bety-deligt omfang i nye infrastrukturer i form af bl.a. fiber acces og mobile net-værk. Men graden af disse investeringer afhænger af, om der er klare regula-toriske rammer, så man kan forudse vilkårene for det marked, der investeresi. Hvis der ikke er klare rammer risikeres det, at nye innovative investeringerforsinkes eller helt udebliver, hvilket vil hæmme den digitalisering af samfun-det, som bl.a. Højhastighedskomiteen lagde meget vægt på for at understøttevækstmulighederne i Danmark.Branchen har således brug for stabile, klare og forudsigelige rammer, der kanfremme og opretholde et højt investeringsniveau i sektoren. TDC peger derfori dette høringssvar på en række forhold, hvor der efter TDC’s opfattelse erbehov for en præcisering af loven.

Manglende sammenligning med gældende ret og manglende be-grundelse for ændrede og nye reglerTDC finder, at det ville have været hensigtsmæssigt, hvis udkastet til lovfors-lag havde indeholdt en sammenligning i forhold til gældende regler, idet mereend halvdelen af de gældende bestemmelser videreføres i den nye lov. Der ersåledes efter TDC’s opfattelse ikke tale om en helt ny lov, men i betydeligtomfang tale om en ændring af den gældende lov.For at give lovgiver – og udbydere – mulighed for at overskue det nye regel-sæt i forhold til det gamle, opfordrer TDC til, at det endelige lovforslag ud-bygges med den sædvanlige sammenligning mellem gældende ret og forsla-get til ændring af reglerne.TDC bemærker i den forbindelse, at der i de videreførte bestemmelser i man-ge tilfælde er foretaget ændringer af bestemmelsernes ordlyd, som efterTDC’s vurdering ikke er indholdsneutrale eller ”redaktionel modernisering”,sådan som det ellers anføres i pkt. 1.2.3. under de almindelige bemærknin-ger. Dertil kommer at der er tilføjet nye regler i lovforslaget – herunder viabemærkningerne til de enkelte bestemmelser – uden fremhævelse af, at derer tale om en ændring af gældende ret. Der findes i mange tilfælde ikke i lov-forslagsbemærkningerne en særskilt begrundelse for disse ikke-indholdsneutrale ændringer og tilføjelser af nye regler, og dette er særdelesbetænkeligt i forhold til både lovgivers og udbydernes mulighed for at over-skue det nye regelsæt i forhold til det gamle.Som eksempel på, at der foretages ikke-indholdsneutrale ændringer, kannævnes at der lægges op til at ministeren med hjemmel i den foreslåede §14, stk. 1, nr. 1, kan fastsætte regler om forsyningspligt på bredbånd.Som eksempel på, at der er tilføjet nye regler uden nærmere begrundelse,kan nævnes, at der i den foreslåede § 17 lægges op til markante ændringer ireglerne om underskudsfinansiering af forsyningspligten, herunder regler om,at underskud kun kan dækkes, hvis IT- og Telestyrelsen skønner, at vareta-

Lovens formål (§ 1)Alle detaljer i den gældende lovs formålsbestemmelser udgår af den nye lov.Dette gælder ikke blot de generelle formålsbestemmelser i den gældende lovs§ 1, men også for de specifikke formålsbestemmelser – fx formålsbestemmel-sen om forsyningspligtreglerne i den gældende lovs § 16, stk. 1.Lovforslagsbemærkningerne til § 1 uddyber ikke formålet med loven menhenviser blot til den telepolitiske aftale fra 1999.Det fremgår af lovbemærkningerne, at begrundelse for at afkorte formålsbe-stemmelsen er, at de midler eller metoder, der skal sikre opfyldelse af lovensformål, fremgår af de enkelte bestemmelser. TDC kan dog konstatere, at derpå en række områder, herunder den sektorspecifikke konkurrenceregulering ilovens afsnit IV, ikke er anført nogen overordnede rammer for IT- og Telesty-relsens myndighedsudøvelse.Med henvisning til behovet for forudsigelighed i reguleringen, finder TDC detsærdeles betænkeligt at lade detaljerne i lovens formålsbestemmelser heltudgå. TDC opfordre derfor til, at formålsbestemmelserne udbygges således,at det er klart hvilke regulatoriske indgreb, der kan forventes.Som minimum bør hovedformålsbestemmelserne fra § 1, stk. 1 og 3, i dengældende lov gentages.Ligeledes bør Rammedirektivets artikel 8 (5, litra e) og Adgangsdirektivets ar-tikel 2.9 gentages, således at det klart fremgår, at udbydere, der investere iny og forbedret infrastruktur, skal sikres en rimelig forrentning, og at der ta-ges behørigt hensyn til de risici, som de investerende virksomheder tager.Lovens overordnede formål er endvidere – uden nærmere begrundelse - ænd-ret fra ”… fremme … et velfungerende, konkurrencebaseret marked …”, jf.gældende § 1, stk. 1, nr. 1 til ” … fremme et velfungerende og innovations-præget marked …”, jf. forslagets § 1. TDC er tilhænger af, at reguleringenfremmer et innovationspræget markedet, men det er uklart, om der med æn-dringen er tiltænkt et indholdsmæssigt skifte i forhold til den gældende regu-lering.

4Priskontrolmetode (§ 45)I modsætning til den udtømmende liste af priskontrolmetoder, som fremgåraf den gældende lov, vil den nye lov medføre, at det fremover er IT- og Tele-styrelsen, der konkret fastlægger, hvilke metoder eller eventuelt kombinatio-ner heraf der skal finde anvendelse over for SMP udbyderen.Det fremgår dog også af lovbemærkningerne, at udgangspunktet for, hvilkeprisberegningsmetoder der skal finde anvendelse, er de metoder, der er be-skrevet i den gældende lov og dennes forarbejder. Det må imidlertid følge afden påtænkte lovændring, at IT- og Telestyrelsen skal stilles mere frit til atvælge andre metoder, herunder metoder, som ikke hidtil har kunnet finde an-vendelse.På dette punkt savner bestemmelsen nogle klare og entydige kriterier forhvornår og under hvilke forudsætninger, IT- og Telestyrelsen kan anvendeandre metoder.For at sikre en effektiv og holdbar konkurrence, hvor der tilskyndes til inve-stering i nye netværk, herunder investering i konkurrerende netværk (fiber ogmobilbredbånd), er det helt afgørende, at prisreguleringen som udgangspunktbaserer sig på SMP udbyderens LRAIC omkostninger. Til støtte herfor pegerEU Kommissionen på LRAIC som den relevante metode til priskontrol, jf.Kommissionen udtalelse overfor den Østrigske telemyndighed1samt Kommis-sionens henstilling om terminering, C(2009) 3359.2Hvis der anvendes andremetoder, som medfører fastsættelse af maksimalpriser under LRAIC niveau,vil det betyde, at selskaber, der investere i nye netværk, ikke kan forvente, atfå forrentet deres investering, hvilket vil standse eller forsinke investeringer inye innovative net og tjenester.Med den foreslåede bestemmelse er der ikke nogen sikkerhed for, at LRAICfremover vil være den foretrukne model, og en sådan manglende forudsige-lighed kan i sig selv være skadelig for fremtidige investeringer.

Der henvises til SG-Greffe(2010) D/8552 hvoraf fremgår:The Commission stressesthat charges for access lines should, in principle, be calculated according to a cost-orientation methodology and note that RTR proposed a hybrid approach applying a "re-tail-minus" correction to the general requirement of cost-orientation. This appears tolead to charges significantly below the level of a cost-oriented charge following a FL-LRAIC method which could negatively affect investment by alternative operators in theirown infrastructure and may, at the same time, impede the ability of the incumbent op-erator to maintain and potentially upgrade its access network2Ud over Kommissionens praksis i relation til den sektorspecifikke konkurrenceregule-ring er det generelt Kommissionens og EU Domstolens praksis på konkurrencerettensområde, at en dominerende udbyders prisadfærd skal vurderes i forhold til den domine-rende udbyders egne LRAIC omkostninger, jf. bl.a. ”Guidanceon the Commission's enforce-mentpriorities in applying Article 82 of the EC Treaty to abusive exclusionary conductby dominant undertakings ” (2009/C 45/02)

Det bør derfor fremgå af lovbemærkningerne til § 45, at;(i)LRAIC i overensstemmelse med den politiske principaftale af 8.september 1999 som alt overvejende hovedregel skal avendesved prisregulering af netadgang og samtrafik;(ii)LRAIC metoden kan fraviges, hvis afgørende forhold taler for atanvende de andre metoder, der er beskrevet i den gældende lovog dennes forarbejder, eller metoder der følger af praksis framedlemsstaterne herunder anbefalinger og henstillinger fra EUKommissionen;(iii)IT- og Telestyrelsen kan anvende andre metoder end de i punkt(i) og (ii) nævnte metoder - herunder en kombination af metoder- hvis der er tale om helt ekstraordinære tilfælde. Sådanne tilfæl-de bør afgrænses til helt særlige danske forhold. I den forbindelsebør der tages hensyn til om andre udbydere i medlemsstaterne,herunder særligt i nabolandene, udbyder sammenlignelig netad-gang eller samtrafik. Udbydes der sammenlignelig netadgang ellersamtrafik er der ikke tale om ekstraordinære tilfælde, og IT- ogTelestyrelsen bør derfor afstå fra at anvende andre priskontrolme-toder end de ovenfor anførte.Derudover bør det tydeligere fremgå af bemærkningerne, at priskontrol skalafspejle hensyn til fremme af investeringer i næste generations net, jf. detoverfor anførte til § 1.Der henvises i øvrigt til selskabets supplerende bemærkninger til § 45, jf. del2 til dette høringssvar.Klageadgang (§ 75)Med IT- og Telestyrelsens øgede skønsbeføjelse og den heri indbyggede risikofor uforudsigelighed i reguleringen finder TDC, at det er af retssikkerheds-mæssige grunde er nødvendigt, at der via klagesystemet sikres effektiv ogfuld kontrol med styrelsens myndighedsudøvelse. Dette er særlig påkrævetnår styrelsen, jf. lovforslaget § 76, ikke er underlagt instruks fra Videnskabs-ministeriet og den heri indbyggede politiske kontrol.TDC foreslår derfor, at det præciseres i lovbemærkningerne, at Teleklage-nævnet i videre omfang end tilfældet er i dag skal efterprøve den afvejning afhensyn, som IT- og Telestyrelsen skal iagttage ved udøvelse af de tillagteskønsbeføjelser.I forbindelse med modernisering af klageadgangen og med henblik på at ef-fektivisere klageprocessen finder TDC desuden, at der i lighed med andre kla-genævn, der behandler sager om udøvelse af erhvervsvirksomhed (eksem-pelvis Konkurrenceankenævnet og Erhvervsankenævnet), gives adgang formundtlig forhandling for Teleklagenævnet. Det er TDC’s erfaring fra Konkur-renceankenævnet, at den sagsforberedende del af processen er mere effektiv

og vil kunne medføre hurtigere behandling, da der ikke i samme omfang -som det kendes i dag ved klager indbragt for Teleklagenævnet - er behov forflere skriftlige indlæg fra parterne. Derudover vil en parts fremlæggelse afkomplicerede erhvervsmæssige og tekniske forhold ofte bedre kunne frem-lægges ved mundtlig forhandling end på skriftligt grundlag.Opretholdelse af netinfrastruktur (§ 41, stk. 1, nr. 3)Bestemmelsen viderefører den gældende bestemmelse om, at IT- og Telesty-relsen kan pålægge forpligtelse om, at SMP-udbyderen skal opretholde ad-gang til faciliteter, der tidligere er givet adgang til.Der er kun få lovbemærkninger til bestemmelsen, og disse bidrager ikkenærmere til fortolkning af bestemmelsens rækkevidde. Bestemmelsen kanderfor efter sin ordlyd være meget byrdefuld, hvis TDC i unødigt omfang for-pligtes til at opretholde forældet teknologi.TDC har bl.a. erfaret, at den gældende bestemmelse, har givet anledning tilen række problemstillinger på marked 4, hvor TDC ønsker at ændre nettetsopbygning eller fjerne defekte, udslidte eller teknisk forældede netelementer.Spørgsmålet om TDC’s muligheder for at ændre eller afvikle netelementer måforventes at blive stadig mere aktuelt i de kommende år. I forbindelse medombygning af fastnettet til næste generations netværk (NGA) vil en del kob-berkabler blive overflødige, idet trafikken på disse strækninger fremadrettetgår via fiber. Det betyder, at TDC kan blive tvunget til at opretholde og vedli-geholde kobberkabler og centralbygninger, hvis der er udbydere, der fortsatanvender de pågældende kabler og bygninger. Tilsvarende spørgsmål opstår,når TDC’s etablering af fremskudte indkoblingspunkter begrænser mulighe-derne for at betjene slutkunder fra bagvedliggende centraler via rå kobber.Det er afgørende for TDC's udvikling af innovative net og tjenester, at TDC ik-ke fastholdes i at opretholde forældet teknologi. Hvis TDC fastholdes i foræl-det teknologi, vil det fjerne selskabets incitamenter til at investere i ny tekno-logi. Omvendt anerkender TDC, at der kan der være hensyn at tage til kon-kurrenterne på markedet, som baserer deres udbud af tjenester på TDC's ek-sisterende netværk.TDC er derfor også indstillet på, at overgang fra en eksisterende teknologi tilny og mere moderne teknologi skal ske på rimelige vilkår. I den forbindelsebør der lægges vægt på en passende overgangsperiode samt være incitamen-ter til at eksisterende udbydere på nettet hurtigst muligt overgår til anvendel-se af ny og moderne teknologi. Dette opnås bl.a. ved, (i) at der gives adgangtil den nye teknologi; (ii) at omkostningerne til at opretholde forældet tekno-logi pålægges de udbydere, som fortsat anvender det ”gamle” net; og (iii)udbydere, der fortsat baserer deres udbud på den eksisterende teknologi, ik-

ke kompenseres for afbrydelse eller forringelse af eksisterende forbindelsersom følge af implementering af næste generations netværk.3Det bør derfor klart fremgå af lovbemærkningerne, at IT- og Telestyrelsensanvendelse af denne forpligtelse skal sikre rimelige overgangsvilkår, jf. oven-for nævnte principper.ForsyningspligtForsyningspligt på bredbåndDet er flere steder i udkastet til lovforslaget anført, at der som noget nyt gi-ves ministeren mulighed for via bekendtgørelse at indføre forsyningspligt påbredbånd, og at forsyningspligt på bredbånd understøttes af reglerne i forsy-ningspligtdirektivet.TDC erikkeenig i at EU-reglerne indeholder regler om forsyningspligt påbredbånd, bl.a. fordi forsyningspligtdirektivet ingen steder omtaler forsy-ningspligt på bredbånd.Det vil efter TDC’s opfattelse være særdeles uhørt, hvis ministeren på egenhånd og med hjemmel i den foreslåede § 14, stk. 1, nr. 1 kan fastsætte kravom forsyningspligt på bredbåndsydelser. Efter TDC’s opfattelse kan fastsæt-telse af regler om forsyningspligt på bredbånd kun ske med direkte lovhjem-mel eller eventuelt – hvis der på et tidspunkt stilles EU-krav om forsynings-pligt på bredbånd – via ministerens udstedelse af bekendtgørelse herom medhjemmel i den foreslåede § 13, stk. 3.Der henvises endvidere til TDC’s bemærkninger i Del 2 til de foreslåede til §13, stk. 2, nr. 1, § 13, stk. 3 og § 14, stk. 1, nr. 1.Underskudsfinansiering – Maritime nød- og sikkerhedstjenesterSom TDC har fremført mange gange tidligere, finder TDC det urimeligt, at dendanske forsyningspligtregulering omfatter maritime nød- og sikkerhedstjene-ster. Det er derfor med stor beklagelse, at TDC konstaterer, at der med lov-forslagsbemærkningerne til den foreslåede § 13, stk. 3 lægges op til en vide-reførelse af reglerne på bekendtgørelsesniveau.TDC finder det særligt urimeligt, at der fastsættes regler der indebærer, atmaritime nød- og sikkerhedstjenester reelt skal sektorfinansieres, således atomkostningerne ved tilrådighedsstillelse af maritime nød- og sikkerhedstjene-ster – som er i størrelsesordenen 60 mio. kr. årligt – skal dækkes af de(n)

danske forsyningspligtudbyder(e) – p.t. TDC – uden reel mulighed for under-skudsfinansiering.I henhold til EU-regler (forsyningspligtdirektivet artikel 8.2,12.1 samt 13.3)kan omkostninger ved forsyningspligtydelser, som ligger udover EU-kravene,ikke sektorfinansieres. Dette sker imidlertid alligevel i dansk lovgivning base-ret på bestemmelsen om, at underskudsfinansiering opgøres samlet for alleforsyningspligtpakkerne. TDC opfordrer til, at denne uhensigtsmæssighed en-kelt fjernes ved, at underskudsfinansiering skal ske for hver pakke for sig.Nummerportering (§ 26)Det fremgår af § 26, at en slutbruger, der har anmodet om portering afabonnentnumre skal kunne få sin portering gennemført i løbet af én arbejds-dag efter, at anmodningen er kommet frem til den afgivende udbyder, og atslutbrugeren ikke skal afvente udløbet af en eventuel bindingsperiode eller etopsigelsesvarsel, før porteringen effektueres.Efter TDC’s opfattelse er denne ændring hverken begrundet i forsyningspligt-direktivet artikel 30 eller i konkrete problemer på det danske telemarked.Derimod vil bestemmelsen medføre afholdelse af unødvendige udgifter til ind-retning af de administrative systemer og større teknisk beredskab hos udby-derne. Bestemmelsen vil derudover medføre usikkerhed for forbrugerne og iflere tilfælde være umulig at efterleve i forbindelse med portering af fastnetnumre eller portering af numre for større erhvervskunder.For en beskrivelse af de praktiske vanskeligheder henvises der til Telekom-munikations Industriens høringssvar til den foreslåede § 26.Direktivteksten i artikel 30 har følgende ordlyd (uddrag):Abonnenter, der har indgået en aftale om portering af et nummer tilen anden virksomhed, skal under alle omstændigheder have dettenummer aktiveret inden for en frist på én arbejdsdag.Der er således ikke i direktivets ordlyd krav om, at aktiveringen skal ske in-den for én arbejdsdag efter anmodningen er kommet frem, men derimod atporteringsprocessen ikke må medføre en deaktivering i mere end en arbejds-dag.Denne fortolkning støttes endvidere af direktivets (2009/136) betragtning 47(TDC’s understregning):Nummerportabilitet er en afgørende faktor, som letter forbrugernesvalg og fremmer effektiv konkurrence på markeder for elektroniskkommunikation og bør derfor gennemføres med mindst mulig forsin-kelse, således at nummeret aktiveres og bliver funktionelt inden foren frist på én arbejdsdag, og brugeren dermed ikke må undvære denpågældende tjeneste i mere end én arbejdsdag.

9Direktivet fremhæver derudover, at nummerporteringsprocessen kan væreafhængig af aftaleretlige forpligtelser (eksempelvis bestemmelser om opsigel-se og opgørelse af abonnementsforhold), forudsat kunden ikke er uden tele-fonitjenesten i mere end én dag. Det fremgår således af artikel 30(4), 2. af-snit (TDC’s understregning):Uden at det berører første afsnit kan de kompetente nationale myn-digheder fastlægge den globale proces for porteringen af numre underhensyntagen til de nationale bestemmelser om kontrakter, den tekni-ske gennemførlighed og behovet for at opretholde kontinuiteten i tje-nesteydelsen til abonnenten. Den tid, tjenesteydelsen udebliver underporteringsprocessen, må under alle omstændigheder ikke udgøre me-re end én arbejdsdag.At den foreslåede bestemmelse går videre end direktivet understeges endvi-dere af ECC’s rapport om nummerportabilitet4, hvoraf det fremgår, at be-stemmelsen i artikel 30 kan fortolkes forskelligt. Der er således ved den dan-ske implementering tilsyneladende valgt en af de mest vidtgående fortolknin-ger, som vil medføre praktiske vanskeligheder for branchen uden at det nød-vendigvis kommer forbrugerne til gavn.En sådan vidtgående dansk særregulering er efter TDC's opfattelse ubegrun-det og unødvendig, og kan ikke være begrundet i særlige danske forbruger-politiske hensyn, da branchen allerede efter gældende praksis har afstemtsådanne hensyn med Forbrugerombudsmanden.Branchen har således aftalt med Forbrugerombudsmanden, hvordan num-merportering bør håndteres, jf. pkt. 7 i Forbrugerombudsmandens teleret-ningslinjer. Det fremgår bl.a. heraf følgende: ”Enoverflytning bør, uansetabonnementstype, ske snarest muligt, dog under hensyntagen til evt. opsi-gelsesvarsel, bindingsperiode mv., og bør være effektueret senest 30 dageefter forbrugerens eller det modtagende selskabs anmodning herom er kom-met frem til det afgivende selskab.”Der er derfor ikke grund til at strammenummerporteringsreglerne på en måde, som går videre end direktivet.TDC opfordrer på denne baggrund til, at den foreslåede § 26, stk. 1 og 2, af-fattes, så den svarer til den praksis, der gælder på det danske marked i dag,eller at der i stedet indsættes en hjemmelsbestemmelse til Videnskabsmini-steren til at udstede regler på området. Herved kan ministeriet afvente denafklarende fortolkning, der må forventes at komme på baggrund af ECC rap-porten.Den foreslåede § 26, stk. 3, indeholder et krav om, at kunden skal kunne fri-købe sig fra bindings- og opsigelsesperiode hos den afgivende operatør, hvil-ket heller ikke følger af direktivets artikel 30.4

10Kravet om, at kunden skal kunne frikøbe sig fra bindings- og opsigelsesperio-de hos den afgivende operatør, vil medføre risiko for at kunden skal betaleabonnementsafgift til både afgivende og modtagende operatør (dobbeltbeta-ling). Forbrugerombudsmandens teleretningslinjer forholder sig til spørgsmå-let om dobbeltbetaling på følgende måde (pkt. 7): ”Det bør … sikres, at for-brugeren ikke i en overgangsperiode risikerer, at blive bundet af aftaler i toforskellige selskaber, medmindre kunden udtrykkeligt ønsker dette”.Såfremt den foreslåede bestemmelse i § 26, stk. 3, opretholdes, foreslår TDC,at det afspejles i lovforslagsbemærkningerne, at frikøb og den deraf følgendekun kan ske efter kundens udtrykkelige ønske eller samtykke.--o0o--Såfremt dette høringssvar skulle give anledning til spørgsmål, står TDC selv-følgelig til rådighed for en nærmere uddybning af selskabets bemærkninger.Eventuelle spørgsmål kan i den anledning rettes til Afdelingschef ChristianFröhlich, på[email protected]eller telefon 66 63 76 17.

Høring over udkast til ny telelovDel 2 – TDC’s bemærkninger til de enkelte bestemmelser mv.I forlængelse af TDC’s overordnede bemærkninger som fremgår af selskabetshøringssvar (del 1), har TDC følgende særskilte bemærkninger. Gennemgan-gen er foretaget kronologisk i forhold til de enkelte bestemmelser, på nærbemærkningerne til lovens tilsynsbestemmelser, som er anført under de ind-ledende generelle bemærkninger.TDC høringssvar omfatter følgende:A. Generelt – manglende sammenligning og begrundelse ........................... 1B. Formål og anvendelsesområde (§ 1 m.m.) ........................................... 2C. Tilsyn – generelt (§§ 19, 31 og 51 m.fl.).............................................. 3D. Definitioner (§ 2) ............................................................................. 4E. Slutbrugerforhold (§§ 3-8)................................................................. 7F. Reglerne om bistand til politiet (§§ 9-12) ........................................... 13G. Reglerne om forsyningspligt (§§ 13-18)............................................. 14H. NP-regler (§ 25-28) ........................................................................ 30I. Sektorspecifik konkurrenceregulering (§§ 32-56) ................................. 30J. Samhusning og fællesudnyttelse af faciliteter (§§ 57-59) ...................... 39K. Stedbestemmelse og dirigering af alarmopkald (§ 60).......................... 40L. Delegation (§ 65) ........................................................................... 41M. Klageadgang (§§ 75-77) ................................................................. 42N. Tvangsbøder og strafbestemmelser (§§ 78-80)................................... 43

gentaget i lovforslaget, kan indgå ved den fremtidige fortolkning af bestem-melser, som er anført at være en indholdsmæssig videreførelse.Delvis indholdsmæssig videreførelse og tidligere lovforslagsbemærkningerI forhold til de bestemmelser, som ifølge lovforslagsbemærkninger kun inde-bærer en ”delvis indholdsmæssig videreførelse” – herunder bl.a. forsynings-pligtreglerne – anmodes Videnskabsministeriet om en præcis afklaring af,hvilke regler der ikke videreføres. Videnskabsministeriet anmodes i den for-bindelse om at oplyse, om det kan lægges til grund, at tidligere lovforslags-bemærkninger, som ikke er gentaget i lovforslaget, kan indgå ved den frem-tidige fortolkning af bestemmelserne.Hvis der på trods af, at der står at bestemmelsen indeholder en ”delvis ind-holdsmæssig videreførelse” gennemføres en egentlig ændring af gældende rethenstiller TDC, at Videnskabsministeriet tilføjer til lovforslagsbemærkninger-ne, at der foreslås en ny regel, og herunder beskriver ændringen.Der henvises i øvrigt til TDC’s bemærkninger i høringssvaret del 1 om mang-lende sammenligning med gældende ret og manglende begrundelse for ænd-rede og nye regler.Ad bemærkningerne punkt 4.1.3 – Brancheregulering af Service 900-områdetTDC kan tilslutte sig, at området overgår til brancheregulering. Der henvises iøvrigt til TI’s høringssvar. TDC tilslutter sig fuldt ud TI’s høringssvar og dederi anførte bemærkninger.TDC skal der ud over opfordre til, at begreberne ”overtakserede tjenester”og/eller ”informations- eller indholdstjenester med integreret taksering” somde anvendes i den gældende regulering anvendes i stedet for det mere nega-tivt ladet”dyre informations- eller indholdstjenester”,som fremgår af lovfors-lagets bemærkninger.Ad Almindelige bemærkninger – overskriftØverste linje på side 30 med ordlyden ”Bemærkninger til lovforslagets enkeltebestemmelser” hører muligvis til indholdsfortegnelsen på side 25. Hvis øver-ste linje derimod er overskrift, bør ordlyden ændres til ”Almindelige bemærk-ninger”.

C. Tilsyn – generelt (§§ 19, 31 og 51 m.fl.)I de gældende tilsynsbestemmelser opremses detaljeret, hvilke bestemmelseri loven IT- og Telestyrelsen fører tilsyn med og samtidig indgår det i ordlydenaf de gældende regler, at IT- og Telestyrelsen træffer afgørelse vedrørendemanglende overholdelse af de regler, som IT- og Telestyrelsen fører tilsynmed overholdelsen af, og at der i afgørelser kan indgå påbud.I den nye lov er alle de (hidtil meget) detaljerede tilsynsbestemmelser udgåetog erstattet af kortfattede generelle regler som sidste regel i hvert af lovensafsnit om, at IT- og Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af lovensregler samt regler og vilkår udstedt i medfør heraf.Forvaltningslovens § 24 indeholder krav om, at ”en begrundelse for en afgø-relse skal indeholde en henvisning til de retsregler i henhold til hvilke afgørel-sen er truffet”. TDC har i en konkret sag oplevet, at IT- og Telestyrelsen træf-fer afgørelse med henvisning til styrelsens generelle tilsynsbestemmelse ved-rørende forsyningspligtreglerne, og styrelsen ville ikke i den endelige afgørel-se – på trods af TDC’s anmodning herom – oplyse, hvilke(n) konkret(e) be-stemmelse(r) afgørelsen er truffet i henhold til. IT- og Telestyrelsen fasthol-der i den konkrete sag således, at styrelsen kan træffe afgørelser med hen-visning til en generel tilsynsbestemmelse. TDC er selvsagt ikke enig i, at IT-og Telestyrelsen kan træffe afgørelse med henvisning til generelle tilsynsbe-stemmelser. Det er således afgørende for teleudbydere, at udbyderen kanforholde sig til, hvilke konkrete bestemmelser IT- og Telestyrelsen mener, atudbyderen ikke overholder, både af hensyn til at udbyderen i tilfælde af, atudbyderen har tilsidesat gældende ret kan rette ind på en måde, der er ioverensstemmelse med reglerne, og af hensyn til at udbyderen kan vurderegrundlaget for en mulig klage over afgørelsen.På denne baggrund finder TDC det betænkeligt, at styrelsen med udkastet tilny telelov lægger op til, at loven tilføjes en række generelle tilsynsregler, idetTDC må forvente, at styrelsen også fremover vil træffe afgørelser på teleom-rådet alene med henvisning til de generelle tilsynsbestemmelser og udenhjemmelshenvisning til hvilke materielle lovbestemmelser der anses over-trådt.Hvis Videnskabsministeriet imidlertid kan afkræfte denne formodning, ogpræcisere at afgørelser truffet af IT- og Telestyrelsen, skal være baseret påmaterielle bestemmelser i teleloven og ikke alene kan begrundes med en afde generelle tilsynsbestemmelser, kan TDC tilslutte sig den forenkling, der lig-ger i forslaget.

D. Definitioner (§ 2)Definition af udbyder og erhvervsmæssig udbyderAd bemærkninger til § 2, nr. 1I sidste afsnit af bemærkningerne til § 2, nr. 1, er der tilføjet ny tekst i for-hold til de gældende regler om begrebet ”kommercielt grundlag”. Idet begre-bet er særdeles centralt i forhold til vurderingen af om mindre udbydere eromfattet af udbyder-begrebet eller ej, foreslår TDC at afsnittet uddybes medbl.a. retningslinjer om at ”gratis” tilrådighedsstillelse af tjenester også kanvære (indirekte) kommerciel tilrådighedsstillelse – fx hvis en virksomhed somet direkte eller indirekte led i markedsføringen af virksomheden stiller inter-netadgang ”gratis” til rådighed for virksomhedens kunder eller gæster. TDCforeslår, at afsnittet fx uddybes svarende til IT- og Telestyrelsens notat om”Hvornår er man udbyder?”, som indtil for nylig har ligget på itst.dk i relationtil logningsreglerne.Ad bemærkninger til § 2, nr. 3TDC forstår forslaget om sondring mellem erhvervsmæssige udbydere og an-dre udbydere således, at formålet med sondringen er fremadrettet at lade ho-teller, cafeer, campingpladser mv. slippe for at være omfattet af visse af tele-lovens regler, som hidtil har været gældende for enhver udbyder af net ogtjenester til slutbrugere, herunder bl.a. regler, som har et forbrugerbeskyt-tende sigte. TDC foreslår, at lovforslagsbemærkningerne forholder sig til omboligforeninger og lignende, som udbyder telenet og -tjenester til foreningensmedlemmer falder ind under begrebet ”erhvervsmæssige udbydere”. EfterTDC’s opfattelse bør dette være tilfældet, idet foreningerne ellers ikke vil væ-re forpligtet til at tilbyde slutbrugerne/foreningens medlemmer forbrugerbe-skyttende foranstaltninger som fx saldokontrol og spærring. At sådanne slut-brugere hos foreninger hidtil har været beskyttet af reglerne om sikring afslutbrugeres rettigheder fremgår i dag af bemærkningerne til den gældende §6 i teleloven, som definerer udbud af net og tjenester til slutbrugere, jf. her-om nedenfor.I andet afsnit af bemærkningerne til § 2, nr. 3 nævnes, at udbydere som ikkeer erhvervsmæssige, bl.a. vil være omfattet af reglerne i § 9 om logning. TDCforeslår, at regelen i § 3 om sikring af alarmkald også nævnes som en regel,der retter sig mod alle udbydere, herunder ikke-erhvervsmæssige udbydere.I samme afsnit – på side 40 øverst – foreslår TDC at begrebet ”logge datatra-fik i medfør af retsplejeloven” ændres til ”logge teletrafik i medfør af retsple-jeloven”, idet begrebet ”teletrafik” er det begreb, der indgår i retsplejelovens§ 780, mens begrebet ”datatrafik” ikke er fremtidssikret i forhold til eventuel-le kommende ændringer i logningsbekendtgørelsen.

I sidste afsnit af bemærkninger til § 2, nr. 3 nævnes dagligvarebutikker, der”beslutter at sælge internetforbindelser”. TDC bemærker hertil, at det ersvært at forestille sig dette eksempel i praksis. Det foreslås derfor at eksem-plet ændres til fx salg af telefoniydelser.Sondring mellem udbud til slutbrugere og udbud på en gros-niveauAd gældende § 6 – definition af udbud af net og tjenester til slutbrugere.§ 6 i den gældende telelov om definition af udbud af net og tjenester til slut-brugere er udgået af den foreslåede nye lov.TDC finder, at der uanset ovennævnte lempelse af forpligtelser, der retter sigmod hoteller, cafeer og campingpladser, fortsat er behov for at sondre mel-lem udbydere, der udbyder net og tjenester til slutbrugere (på detail-niveau),henholdsvis udbydere, der ”kun” udbyder net og tjenester til andre udbydere(på engros-niveau). Hvis ikke en sådan sondring foretages vil kredsen afpligtsubjekter i forhold til regler, som i dag kun retter sig mod udbydere pådetailniveau – fx reglerne om forbrugerbeskyttende sigte, jf. forslagets § 4 –blive udvidet til udbydere på engrosniveau, hvilket næppe er tilsigtet.Definition af slutbrugerTDC foreslår, at det præciseres i lovforslagsbemærkningerne, at ”slutbruge-ren” er synonym med ”kunden” (eller ”abonnenten”), som er den fysiske ellerjuridiske person, der er juridisk part i aftalen mellem slutbrugeren og udbyde-ren, og som hæfter for betalingen af de ydelser, som leveres i henhold tilabonnementsaftalen. Denne forståelse af begrebet ”slutbruger” følger ogsåmodsætningsvis af udbudsbekendtgørelsens § 2, stk. 5, som definerer ”bru-geren” i modsætning til ”slutbrugeren”:”Stk.5. Ved bruger forstås en fysisk person, som anvender en of-fentlig tilgængelig elektronisk kommunikationstjeneste i privat ellerforretningsmæssigt øjemed uden nødvendigvis at abonnere på denpågældende tjeneste”.Ad bemærkningerne til § 2, nr. 5:I sidste afsnit af bemærkninger til § 2, nr. 5 fremgår, at udbydere af informa-tions- og indholdstjenester anses for slutbrugere. I forhold til definitionen af”informations- og indholdstjenester” i lovforslagets § 2, nr. 7, forekommer detikke rigtigt, at udbydere heraf er slutbrugere i telelovens forstand – dog medmindre der er tale om udbydere af service 900-tjenester, som er baseret påopkald via 8-cifrede telefonnumre. Det foreslås, at bemærkningerne præcise-res på dette punkt.I sidste afsnit af bemærkninger til § 2, nr. 5 fremgår, at ”radio- og tv-virksomheder og andre virksomheder med særlige behov” er slutbrugere. Deter uklart, hvad der menes hermed, og TDC foreslår, at omtalen af radio- ogtv-virksomheder helt udgår.

Definition af net, tjenester og NTPAd § 2, nr. 6 - netDefinitionen af net er i lovforslagsbemærkningerne uddybet med en rækkeeksempler på telenet – dog ikke omtale af, at interne net ejet af slutbrugereogså er omfattet af definitionen. Det foreslår, at lovforslagsbemærkningerneudvides med omtale af interne net.Ad § 2, nr. 7 - tjenesterI forhold til den gældende definition af tjenester i telelovens § 3, stk. 2 er de-finitionen afkortet for så vidt angår omtalen af såvel ”punkt-til-punkt-kommunikation” og ”punkt-til-multipunkt-kommunikation”. Det foreslås atdisse begreber indsættes i bemærkningerne til den nye § 2, stk. 7.Ad gældende § 3, stk. 3 - nettermineringspunktDen nuværende definition af nettermineringspunkt, jf. telelovens 3, stk. 3, erikke videreført i lovforslaget. Begrebet nettermineringspunkt (NTP) er et cen-tralt teleteknisk begreb, idet NTP definerer afslutnings- og afleveringspunktetfor en udbyders levering af net og tjenester, og dermed grænseflade for kun-dens tilslutning til nettet og brug af tjenesten. NTP definerer således af-grænsningen af udbyderens tjenesteansvar. Dertil kommer, at begrebet ind-går i definitionen af ”elektronisk kommunikationstjeneste”, jf. forslagets § 2,nr. 7, og i definitionen af ”taletelefonitjeneste”, jf. forslagets § 2, nr. 9. TDCfinder det på den baggrund særdeles uhensigtsmæssigt, hvis definitionen afbegrebet NTP udgår af telereglerne.Definition af taletelefoniDen nuværende definition af taletelefonitjeneste blev implementeret i dengældende telelov i 2005 (§ 6a). Det fremgår af det bagvedliggende lovforslagfra 2005 (L 97), at implementeringen primært skete af hensyn til at skabe enklar definition af taletelefoni til brug for fastsættelse af regler i udbudsbe-kendtgørelsen om sikring af adgang til at foretage alarmopkald 112 – reglersom i Danmark retter sig mod alle udbydere af telefonitjenester og ikke kunmod offentlige udbydere af telefonitjenester.Sandsynligvis ved en fejl blev ordlyden af selve lovbestemmelsen udformet,således, at ”taletelefonitjeneste” blev defineret som ”en offentlig” telefonitje-neste. Fejlen skyldtes formentlig bl.a., at forsyningspligtdirektivet kun omfat-ter regler om ”offentligt tilgængelige telefonitjenester” (PATS). At der er taleom en fejl ses, dels af, at lovforslagsbemærkningerne til § 6a anfører, at sig-tet med bestemmelsen er at skabe en klar definition af taletelefoni i telelovenbl.a. til brug for fastsættelsen af regler om alarmopkald på bekendtgørelses-niveau, dels af at definitionen pga den ordlyd (”offentlig”) efterfølgende ikkeer blevet brugt i fastsættelse af regler i udbudsbekendtgørelsen om sikring afadgang til at foretage alarmopkald 112.Idet en EU-definition ikke nødvendigvis skal indskrives i dansk ret, foreslårTDC, at definitionen af taletelefonitjeneste i den foreslåede nye § 2, nr. 9 gø-

res neutral og tilpasses dansk ret – som for så vidt angår alarmopkald går vi-dere end EU’s krav. I definitionen bør begrebet ”offentlig” således slettes tosteder fra bestemmelsens ordlyd. Definitionen og begrebet ”taletelefonitjene-ste” vil herefter ved næstkommende ændring af udbudsbekendtgørelsen kun-ne benyttes til en væsentlig forbedring af læsbarheden af reglerne om alarm-opkald i bekendtgørelsens kapitel 2.For så vidt angår bemærkningen til § 2, nr. 9 om at den foreslåede bestem-melse implementerer artikel 2 c i forsyningspligtdirektivet bemærkes, at di-rektivets definition af offentlig tilgængelig telefonitjeneste er ændret med di-rektiv 2009/136.Definition af abonnentnumreTDC foreslår definitionen i § 2, nr. 12 præciseret til fx: ”Ethvert nummer i densamlede danske nummerplan, som IT- og Telestyrelsen kan tildele udbydereaf taletelefonitjenester, og som udbyderen kan videretildele til en slutbrugermed henblik på identifikation af kundens nettermineringspunkt”.

E. Slutbrugerforhold (§§ 3-8)Ad overskrift til kapitel 3Overskriften til lovforslagets kapitel 3, ”Forbrugerforhold mv.” er misvisende,idet reglerne i kapitel 3 for en stor dels vedkommende som udgangspunktgælder for alle slutkunder (både for forbrugere/privatkunder og for erhvervs-kunder) uden mulighed for fravigelse.Ad bemærkningerne til § 3 – minimumskravDet bør i lighed med bemærkningerne til den gældende § 9 anføres i be-mærkningerne til den foreslåede § 3, at hvad angår udbydere af elektroniskekommunikationstjenester, vil kravene i § 3 alene rette sig mod udbydere aftaletelefoni.Ad § 4 – pligtsubjekt – udbydere, der udbyder tjenester til slutbrugereReglerne i hele § 4 retter sig mod erhvervsmæssige udbydere af offentlige netog tjenester, som med den foreslåede definition i § 2, nr. 2 omfatter bådeudbydere af tjenester til slutkunder og udbydere af tjenester til andre udby-dere. Dette er en udvidelse i forhold til tidligere, som næppe er tilsigtet. Detforeslås derfor, at ordlyden ændres til fx ”erhvervsmæssige udbydere af of-fentlige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, der udbyder elektroni-ske kommunikationsnet og -tjenester til slutbrugere”.Det bemærkes, at det efter TDC’s opfattelse ikke er tilstrækkeligt til at fjernetvivlen om pligtsubjektet, at der i visse af bestemmelserne i § 4 (stk. 1, 5 og7) står, at reglen vedrører levering til slutbrugere. Således indgår det også ifx den foreslåede § 3, at bestemmelsen sigte er at sikre slutbrugere, men i §3 er pligtsubjektet ikke desto mindre alle udbydere, herunder udbydere aftjenester til andre udbydere.

Ad indledende bemærkningerne til § 4I første afsnit af de indledende bemærkninger til den foreslåede § 4 (og i før-ste afsnit af bemærkningerne til § 4, stk. 2) bør det anføres, hvis bestemmel-sen også skal være en videreførelse af den gældende lovs § 33 om takstop-lysningsfaciliteter. Se dog TDC’s henstilling nedenfor om, at § 33 ikke videre-føres.Det fremgår af 3. afsnit af de indledende bemærkninger til den foreslåede §4, at bestemmelserne i stk. 5, 6 og 7 implementerer artikel 33, stk. 1 i forsy-ningspligtdirektivet (om nationale telemyndigheders høring af berørte parter).Dette ses ikke at være tilfældet. Af de særskilte bemærkninger til stk. 5, 6 og7 fremgår i øvrigt, at de forslåede bestemmelser implementerer en række an-dre EU-bestemmelser end artikel 33, stk. 1 i forsyningspligtdirektivet.Det fremgår af udkastet til lovforslagsbemærkninger på side 48, at den fore-slåede § 4 også implementerer en lang række EU-bestemmelser, som ikke ernævnt i de indledende bemærkninger til § 4. Det foreslås at disse EU-bestemmelser nævnes i de indledende bestemmelser eller alternativt, at om-talen af EU-bestemmelserne alle flyttes til bemærkningerne til de enkelte be-stemmelser i § 4.TDC anmoder om, at der i lighed med lovforslagsbemærkningerne til den gæl-dende § 10 (L248 fra 2000, side 61) medtages en afgrænsning i lovforslags-bemærkningerne til den foreslåede § 4, som præciserer, at regler fastsat imedfør af § 4 vil omfatte udbydere af alle former for tjenester, og at det erhensigten af differentiere reguleringen så regler fastsat i medfør af den fore-slåede § 4 i vidt omfang kun vil finde anvendelse for udbud til forbrugere.Ad indledende bemærkningerne til § 4 samt bemærkninger til § 4, stk. 2 –udtømmende liste over kravTDC noterer med tilfredshed, at det fremgår af andet afsnit af de indledendetil bemærkninger til § 4, at reglerne i bekendtgørelse udstedt med hjemmel iden foreslåede § 4 (udbudsbekendtgørelsen) som udgangspunkt ikke skal gåvidere end de bagvedliggende EU-regler, og at danske regler kun vil blivefastsat, ”hvor der er påpeget særlige forbrugerbeskyttelseshensyn”. TDC un-drer sig i den forbindelse over, at udkastet til lovforslagsbemærkninger til denforeslåede § 4, stk. 2 anfører mindst to krav, som går videre end de bagved-liggende EU-regler (regler om takstoplysningsfacilitet og regler om intern un-dersøgelsesenhed), jf. nærmere herom nedenfor.Det fremgår herefter på side 45 i 1. afsnit af bemærkningerne til den foreslå-ede § 4, stk. 2, at bestemmelsen ikke angiver en udtømmende liste over for-hold, der kan fastsættes regler om. TDC foreslår i den anledning, at det præ-ciseres, at der alene vil blive fastsat regler som følge af EU-krav, medmindreandet er anført i lovforslagsbemærkningerne til den foreslåede § 4, stk. 2.Lovforslagsbemærkningerne til den danske telelov har således traditionelt al-tid uddybet omfanget af eventuelle danske særregler, hvilket TDC fortsat fin-

der hensigtsmæssigt og rimeligt – bl.a. under hensyntagen til, at det ikke vilvære rimeligt, hvis udbydere pålægges uforudsete omkostninger til tilrå-dighedsstillelse af funktioner og faciliteter, som ikke er et EU-krav.Ad bemærkninger til § 4, stk. 2 – almennyttige oplysningerDet fremgår på side 45 i 2. afsnit af bemærkningerne til den foreslåede § 4,stk. 2, at bestemmelsen implementerer forsyningspligtdirektivets artikel 21,stk. 4 (om pligt til at videreformidle almennyttige oplysninger), som er en nyEU-regel. Den nye regel er ikke nærmere uddybet eller forklaret i lovforslags-bemærkningerne. TDC foreslår, at henvisningen til den nye regel i artikel 21,stk. 4 uddybes nærmere – eventuel ved at resumere eller citere artikel 21,stk. 4.Ad bemærkninger til § 4, stk. 2 – information om alarmnummer 112Det fremgår på side 45 i 2. afsnit af bemærkninger til den foreslåede § 4, stk.2, at bestemmelsen implementerer forsyningspligtdirektivets artikel 26, stk. 6(vedrørende information om alarmnummer 112). Så vidt vides har bestem-melsen i artikel 26, stk. 6 (tidligere artikel 26, stk. 4) ikke hidtil været imple-menteret i dansk ret som et krav, der pålægges teleudbydere. Ordlyden afbestemmelsen i den forslåede § 4, stk. 2 indikerer heller ikke, at der efter denforeslåede bestemmelse kan pålægges udbyderne informationspligt med hen-syn til alarmnummer 112. Efter TDC’s opfattelse er varetagelse af oplysningtil borgerne om alarmnummer 112 en myndighedsopgave. TDC foreslår der-for, at henvisningen til artikel 26, stk. 6 slettes eller uddybes nærmere.Ad § 4, stk. 2 – pligt til at oplyse om mulighederne for at beskytte personop-lysningerDen foreslåede § 4, stk. 2 indeholder efter sin ordlyd ”pligt til at oplyse ommulighederne for at beskytte personoplysninger”. Denne bestemmelse – somer ny i forhold til gældende ret – er ikke nærmere uddybet eller forklaret i ud-kastet til lovforslagsbemærkninger. TDC anmoder om en uddybning af plig-tens omfang og baggrunden for reglen.Ad bemærkninger til § 4, stk. 2 – kontraktDet fremgår af bemærkninger til den foreslåede § 4, stk. 2 (på side 46, 1. af-snit), at bestemmelsen vil give hjemmel til fastsættelse af regler om, at dersom grundlag for ethvert kundeforhold skal foreligge en kontrakt. TDC fore-slår, at der i lighed med lovforslagsbemærkningerne til den gældende § 10,stk. 2, nr. 1 (L143 fra 2003, side 33-34) tilføjes præcisering af, at bestem-melsens formål er at sikre slutbrugerens ret til en kontrakt, men at der ikketeleretligt stilles krav om skriftlighed eller underskrift fra parterne; og atspørgsmålet om kontraktindgåelse er et spørgsmål om aftaleindgåelse, dersom sådan vil være omfattet af den almindelige aftaleret, det vil sige aftalelo-ven og forbrugeraftaleloven, herunder forbrugeraftalelovens regler om fortry-delsesret.

TDC foreslår i øvrigt, at ordlyden af selve § 4, stk. 2 ændres fra ”… bestem-melser om kontraktforhold, …” til ”… bestemmelser om slutbrugerens ret tilen kontrakt, krav til indholdet af kontrakten, …”.Ad bemærkninger til § 4, stk. 2 – binding – kun forbrugeraftalerDet fremgår af bemærkninger til den foreslåede § 4, stk. 2 (på side 46, 1. af-snit), at bestemmelsen vil give hjemmel til fastsættelse af regler om maksi-male bindingsperioder. TDC foreslår, at det i lighed med lovforslagsbemærk-ningerne til den gældende § 10, stk. 2, nr. 1 (L 248 fra 2000, side 63, 1.spalte nederst) præciseres, at regler om maksimale bindingsperioder kun vilomfatte udbud til forbrugere.Ad bemærkninger til § 4, stk. 2 – misligholdelse og afbrydelsePå side 46, 2. afsnit i bemærkningerne til den foreslåede § 4, stk. gentageslovforslagsbemærkningerne til den gældende § 10, stk. 2, nr. 3 om, at der vilkunne fastsættes regler om, at afbrydelse som følge af misligholdelse kun måske for den berørte (ikke-betalte) tjeneste og/eller abonnement. TDC er op-mærksom på, at bestemmelsen implementerer EU-reglerne i forsyningspligt-direktivets artikel 10, stk. 2 (forsyningspligtområdet) og 29, stk. 1 (generellekrav), jf. direktivets bilag I, del A, litra e. Imidlertid beskytter reglen i reali-teten dårlige betalere, og TDC foreslår derfor reglen ændres i overensstem-melse med det nedenfor anførte.Reglen gælder i dag for udbud af alle telenet og tjenester, og uanset om kun-den er forbruger eller erhvervsdrivende. TDC foreslår, at reglen fremadrettetindskrænkes til kun at gælde på forsyningspligtområdet, jf. minimumskravetherom i forsyningspligtdirektivets artikel 10, stk. 2. For tjenester udbudtudenfor forsyningspligten, stiller forsyningspligtdirektivets artikel 29, stk. 1,således ikke krav om fastsættelse af regler.Såfremt der kan påvises særligere forbrugerbeskyttelseshensyn foreslår TDCalternativt, at reglen indskrænkes, så den fremadrettet kun gælder på forsy-ningspligtområdet samt for tjenester udbudt udenfor forsyningspligten, hvorkunden er forbruger. TDC bemærker i den forbindelse, at det særlige beskyt-telseshensyn som påpeges på side 42 i 2. afsnit (”fastnetabonnementets ka-rakter af en livline, herunder telefonens funktion som adgangsvej til en of-fentlige alarmtjeneste”) med mobiltelefoniens store udbredelse i Danmark sy-nes at være et stærkt forældet argument for at opretholde reglen og dermedbeskytte dårlige betalere.Ad bemærkninger til § 4, stk. 2 – funktioner og faciliteter – kun forbrugsaf-hængig debitering og kun forbrugeraftalerPå side 46 i 4. afsnit fremgår det af bemærkninger til den foreslåede § 4, stk.2, hvilke funktioner og faciliteter det er hensigten at udstede regler om. TDCforeslår, at det i lighed med lovforslagsbemærkningerne til den gældende §10, stk. 2, nr. 3 (L 248 fra 2000, side 64, 1. spalte midtfor) præciseres, atkravet om tilrådighedsstillelse af de nævnte faciliteter alene vil komme til at

omfatte tjenester, hvori der indgår en forbrugsafhængig debitering, og alenevil omfatte udbud til forbrugere. TDC foreslår endvidere, at følgende tekst frade gældende lovforslagsbemærkninger gentages:”Der vil i medfør af bestemmelsen kunne fastsættes specifikke krav tilde enkelte funktioner og faciliteter. Det er dog hensigten, at kraveneså vidt muligt vil blive udformet, så de åbner mulighed for en fleksibelopfyldelse. Der vil således ved udmøntningen af hjemlen primært bli-ve taget udgangspunkt i det overordnede beskyttelsesformål …”Ad bemærkninger til § 4, stk. 2 – funktioner og faciliteter ud over EU-krav,herunder takstoplysningsfacilitetUdkastet til lovforslagsbemærkninger på side 46, 3. sidste og 4. sidste afsnitbeskriver detaljeret muligheden for en fastholdelse af de danske særreglerom takstoplysningsfaciliteter, herunder andre former for takstoplysningsfacili-teter end den i dag kendte.TDC finder ikke, at der er grundlag for opretholdelse af regler om takstoplys-ningsfaciliteter, som går videre end reglerne i de bagvedliggende EU-regler.TDC anmoder derfor om, at de nævnte afsnit udgår af lovforslagsbemærknin-gerne.Der henvises i øvrigt til TI’s høringssvar og det deri anførte om behovet forophævelse af de danske særregler om takstoplysningsfaciliteter. TDC tilsluttersig fuldt ud TI’s høringssvar og de deri anførte bemærkninger.Ad bemærkninger til § 4, stk. 2 - regler om intern undersøgelsesenhedUdkastet til lovforslagsbemærkninger på side 46, 2. sidste afsnit nævner ogsåmuligheden for en anden regel, som går videre end EU-kravene, nemlig mu-ligheden for fastsættelse af regler om intern undersøgelsesenhed. TDC finderikke, at der er grundlag for opretholdelse af de danske særregler om internundersøgelsesenhed, som oprindeligt er fastsat med udgangspunkt i Telesty-relsens ”regningsklageundersøgelse” i 1990’erne. Det bør være op til de en-kelte selskaber selv at afgøre hvordan man vil organisere sig med henblik påat give kunderne den bedste kundeservice. TDC opfordrer derfor til, at disselovforslagsbemærkninger udgår. Hvis den danske særregel om intern under-søgelsesenhed imidlertid foreslås opretholdt, henstiller TDC at det angives ilovforslagsbemærkningerne, at der ved fastsættelse af regler om intern un-dersøgelsesenhed vil være tale om danske særregler, der går videre end EU’skrav, og at der i lovforslagsbemærkningerne gives en detaljeret begrundelse,hvorfor sådanne regler findes nødvendige, og hvem der i givet fald har påpe-get særlige forbrugerbeskyttelseshensyn.Ad bemærkninger til § 4, stk. 2 - regler om påklage af tvisterPå side 47, 1. afsnit i bemærkningerne til den foreslåede § 4, stk. 2 anføres,at der efter bestemmelsen – i lighed med gældende ret - kan fastsættes ”reg-ler om mulighed for at påklage tvister” om regningens størrelse (regningskla-

ger). TDC bemærker hertil, at teksten bør ændres, så det fremgår, at deralene er tale om fastsættelse af regler om pligt til at give klagevejledning.Grundlaget for opretholdelse af regler om muligheden for at påklage tvister(til IT- og Telestyrelsen), jf. den gældende § 10, stk. 2, nr. 5, litra d, synessåledes – efter etableringen af Teleankenævnet – ikke længere at være tilstede.Ad § 4, stk. 4-8 – bemyndigelse til IT- og TelestyrelsenTDC anmoder om en nærmere begrundelse for hvorfor det er IT- og Telesty-relsen og ikke Videnskabsministeren, der skal fastsætte de nævnte regler omgrundlæggende slutbrugerrettigheder.Ad bemærkningerne til § 4, stk. 4 – kvalitetskravDet fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 4, stk. 4 (side 47), atden foreslåede bestemmelse er ny. TDC bemærker hertil, at den foreslåedebestemmelse i vidt omfang svarer til den gældende bestemmelse i telelovens§ 10, stk. 2, nr. 4, 2. led. TDC anmoder i den forbindelse om, at det præcise-res hvorvidt det er hensigten at foretage ændringer i reguleringen for så vidtangår kvalitetskrav, idet følgende lovforslagsbemærkninger til den gældendebestemmelse (L248 fra 2000 side 65, 1. spalte) ikke er gentaget i udkastet tilny telelov:”… Det er fortsat Forskningsministeriets vurdering, at der ikke umid-delbart er behov for at udnytte hjemlen, idet det som udgangspunktbør være en konkurrenceparameter blandt udbyderne, hvilket kvali-tetsniveau slutbrugerne tilbydes hos de enkelte selskaber. Hvis mar-kedsudviklingen giver anledning til markante, generelle kvalitetsfor-ringelser m.h.t. det samlede udbud af offentlige telenet eller teletje-nester til slutbrugere, vil det dog kunne blive relevant at fastsættenærmere regler også på dette område.”Ad § 4, stk. 5 – oplysningsmæssige forpligtelserDet fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 4, stk. 5 (side 47, 3. sid-ste afsnit), at den foreslåede bestemmelse er ny. TDC bemærker hertil, at 1.led af den foreslåede bestemmelse i vidt omfang svarer til den gældende be-stemmelse i telelovens § 10, stk. 2, nr. 1 om bl.a. oplysningsmæssige forplig-telser, som er udmøntet i udbudsbekendtgørelsens § 11. TDC anmoder derforom, at det præciseres, hvis sigtet med bestemmelsen er en videreførelse afde gældende regler om oplysningsmæssige forpligtelser suppleret med de nyekrav i forsyningspligtdirektivet artikel 21, stk. 3.Det foreslås, at ordlyden i bemærkningerne til den foreslåede § 4, stk. 5 påside 47, 2. sidste afsnit ændres fra ”eventuelle gebyrer ved opsigelse af enkontrakt” til ”eventuelle gebyrer”, jf. dialogen mellem TI og Videnskabsmini-steriet om gennemsigtighed på gebyrområdet.

Det ses, at bemærkningerne til den foreslåede § 4, stk. 5 på side 47, sidsteafsnit er en delvis gengivelse af de nye bestemmelser i forsyningspligtdirekti-vet artikel 21, stk. 3, litra a og b. Ordlyden i udkastet til lovforslagsbemærk-ninger er dog ændret i forhold til direktivteksten, bl.a. for så vidt angår omta-len i udkastet til lovforslagsbemærkningerne af ”lokaliseringstjenester mv.”(litra b i direktivet omtaler ”lokaliseringsoplysninger om den kaldende part”).Idet rækkevidden af 2. led i den foreslåede bestemmelse, hvorefter der kanfastsættes ”regler om udbydernes oplysningspligt” er vanskelig af gennem-skue, foreslår TDC, at sidste afsnit på side 47 slettes og erstattes af en simpelhenvisning til indholdet af forsyningspligtdirektivets artikel 21, stk. 3.Ad § 4, stk. 7 – netneutralitetDa det på europæisk og globalt plan fortsat er uafklaret hvilke standarder ogprincipper der skal anvendes i forhold til krav om netneutralitet er det TDC’sopfattelse, at det på nuværende tidspunkt er for tidligt at fastsætte detaljere-de bestemmelser i teleloven eller dens bemærkninger..TDC kan derfor tilslutte sig, at lovforslaget alene indeholder en bemyndigelsetil at IT- og Telestyrelsen på et senere tidspunkt kan fastsætte regler om net-neutralitet på bekendtgørelsesniveau.Ad bemærkninger til § 4, stk. 9Ordlyden i linje 3 i bemærkningerne ”… som nævnt i stk. 1 og stk. 4-8 …” børi overensstemmelse med ordlyden af selve § 4, stk. 9 ændres til ”… somnævnt i stk. 1-8 …”.

F. Reglerne om bistand til politiet (§§ 9-12)Ad § 9 – pligtsubjektPligtsubjektet i bestemmelsen er ikke rettet i overensstemmelse med de nyedefinitioner. Idet bestemmelsen som hidtil kun skal rette sig mod udbydere aftjenester til slutbrugere og ikke til udbydere af tjenester til samtrafikkunder,foreslås det at ordlyden af bestemmelsen ændres til ”Udbydere af elektroni-ske kommunikationsnet eller –tjenester, der udbyder elektroniske kommuni-kationsnet og -tjenester til slutbrugere, skal …”.Ad bemærkninger til § 9 – Bistand til politiet, herunder teleobservation ogsortering af datastrømDen gældende regel i telelovens § 15 om teleobservation – og de dertil hø-rende lovforslagsbemærkninger – blev formuleret i al hast i marts 2006. Somfølge har teksterne i lovforslagsbemærkningerne fra 2006 til den gældende §15 (L 219 fra 2006) bidraget til en række usikkerheder. Udkastet til lovforsla-get gentager en række af disse tekster fra lovforslaget fra 2006. TDC opfor-drer til, at nævnte usikkerheder ikke fastholdes ved at gentage teksterne.Der henvises i øvrigt til TI’s høringssvar og det deri anførte om behovet for enrække præciseringer. TDC tilslutter sig fuldt ud TI’s høringssvar og de derianførte bemærkninger.

G. Reglerne om forsyningspligt (§§ 13-18)Generelt – manglende overblik over ændring af forsyningspligtregler-neAd overblik over materielle ændringer af forsyningspligtreglerneDet fremgår af bemærkningerne til de foreslåede §§ 13-17, at der er tale om”indholdsmæssige videreførelser” eller ”delvis indholdsmæssig videreførelse”af de gældende regler i telelovens §§ 16-20. Det er derimod i flere tilfælde ik-ke anført i lovforslagets bemærkninger til §§ 13-17, at der stilles forslag omændring af gældende ret, herunder ikke hvilke egentlige ændringer, der fore-slås, eller hvilke regler der foreslås ophævet. Heller ikke pkt. 4.14 i de almin-delige bemærkninger angiver præcist, at der er tale om ændring af gældenderet på forsyningspligtområdet. På trods heraf indeholder de foreslåede be-stemmelser en række ændringer af gældende ret, jf. nedenfor.Dertil kommer, at de foreslåede regler om forsyningspligt på mange punkterer reduceret i deres ordlyd. Efter TDC’s opfattelse er reglerne som følge herafi flere tilfælde herved blevet upræcise. TDC anmoder om at bestemmelsernepræciseres eller ændres tilbage til den nuværende ordlyd, medmindre der øn-skes en ændring af bestemmelsernes indhold, eller medmindre der af logiskegrunde ønskes en sammenskrivning af visse eksisterende bestemmelser. TDCredegør i gennemgangen nedenfor for, hvilke af de foreslåede bestemmelserder efter TDC’s opfattelse bør præciseres eller ændres tilbage til den oprinde-lige ordlyd. Hvis der imidlertid i forbindelse med den foreslåede reduktion afreglernes ordlyd ønskes en egentlig indholdsmæssig ændring af reglerne omforsyningspligt, anmoder TDC om at dette anføres præcist i lovforslagsbe-mærkningerne, herunder med en nærmere beskrivelse af ændringen.Samlet opfordrer TDC til, at det tydeligt angives i lovforslaget, hvilke ændrin-ger på forsyningspligtområdet der i realiteten foreslås.Ad pkt. 4.1.4 i de alm. bemærkninger - forholdet til TDC’s eksisterende forsy-ningspligtTDC anmoder om, at det anføres i lovforslaget – fx i pkt. 4.1.4 til de alminde-lige bemærkninger – om de foreslåede ændringer i forsyningspligtreglerne vilfå betydning for TDC’s eksisterende forsyningspligt.Forsyningspligtydelser - § 13Ad indledende bemærkninger til § 13De fælles indledende bemærkninger til § 13 er blandet med bemærkninger til§ 13, stk. 1 og 2, hvilket vanskeliggør læsningen.Idet den foreslåede § 13, stk. 3 indeholder en ændring i forsyningspligtreg-lerne, jf. nedenfor, bør det fremhæves i de indledende bemærkninger, at dermed den foreslåede § 13 sker en ændring af gældende ret.

Det fremgår af 1. afsnit i bemærkningerne, at den foreslåede § 13 er en del-vis videreførelse af gældende lovs ”§ 16 og § 17, stk. 1”. Ordlyden bør ænd-res til ”Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse afden gældende lovs § 16, stk. 1 og 5, og § 17, stk. 1, samt en delvis ind-holdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 16, stk. 2. Endvidere inde-holder den foreslåede § 13, stk. 3, en ændring af gældende ret”.TDC bifalder, at reglerne om forsyningspligt på ISDN og faste kredsløb udgår.Ad § 13, stk. 1 – FormålsbestemmelseI forhold til den gældende § 16, stk. 1 er ordene i bestemmelsen om, at derer tale om en formålsbestemmelse, udgået. Den foreslåede § 13, stk. 1, in-deholder herefter ikke en egentlig regel, men blot en slags konstatering, hvil-ket er lovteknisk usædvanligt. TDC foreslår derfor, at bestemmelsens oprin-delige ordlyd videreføres, så det tydeligt fremgår, at der er tale om en for-målsbestemmelse. TDC finder, at der er behov for en formålsbestemmelse,og foreslår, at bestemmelsen eventuelt udformes som en kombination af ord-lyden af formålsbestemmelserne i den gældende § 1, stk. 1, nr. 2 og dengældende § 16, stk. 1:”Bestemmelserne i kapitlet har til formål at sikre alle slutbrugere, derønsker dette, adgang til en række forsyningspligtydelser, herunderadgang til visse grundlæggende elektroniske kommunikationstjene-ster, på rimelige vilkår og til rimelige priser”.Ad bemærkninger til § 13, stk. 1 – formål og kvalitetskravDet fremgår af 4. afsnit i bemærkningerne til den foreslåede § 13, at ”formå-let med forsyningspligten er at sikre, at tjenester af høj kvalitet er offentligttilgængelige, samt at tage højde for de tilfælde, hvor en slutbrugers behovikke opfyldes tilfredsstillende af markedet”. Formålsbeskrivelsen er ny i for-hold til gældende ret, og det fremgår ikke af bemærkningerne, hvorfor for-målsbeskrivelsen ændres, herunder ikke om der med bemærkningen om ”højkvalitet” er lagt op til en ændring i forhold til gældende ret.TDC bemærker, at den citerede formulering stammer fra artikel 1 i forsy-ningspligtdirektivet, som efter TDC’s opfattelse vedrører direktivets generellebestemmelser om slutbrugerrettigheder og ikke direktivets bestemmelser omforsyningspligt. Derimod omhandler artikel 2 i forsyningspligtdirektivet bl.a.forsyningspligten. Følgende fremgår af artikel 2 (TDC’s understregning):”… For at sikre, at der stilles forsyningspligtydelser til rådighed påmarkeder med fri og åben konkurrence, fastlægger dette direktiv detminimum af tjenester af en bestemt kvalitet, hvortil alle slutbrugereunder hensyn til særlige nationale forhold skal have adgang til en ri-melig pris, uden at dette medfører konkurrenceforvridning. …”

TDC mener på den baggrund ikke, at der er grundlag for at fremsætte forslagom, at formålet med forsyningspligtreglerne er at sikre tjenester af høj kvali-tet (i modsætning til ”bestemt kvalitet”). TDC opfordrer derfor til, at ordlydeni bemærkningerne på side 61, 4. afsnit, - i overensstemmelse med direktiv-teksten - ændres fra ”… af høj kvalitet …” til ”… af en bestemt kvalitet …”.Ad § 13, stk. 2 – udpegningDen foreslåede regel sammenskriver to gældende regler: dels den gældende§ 17, stk. 1 om udpegning af forsyningspligtudbydere (jf. forsyningspligtdi-rektivets artikel 8), dels den gældende § 16, stk. 2, som oplister, hvilke for-syningspligtydelser, der skal sikres adgang til (jf. forsyningspligtdirektivetsartikel 3-7).Efter TDC’s opfattelse bør de to regler fortsat være adskilte, for derved at sik-re enkeltheden i reglerne, og for at sikre, at IT- og Telestyrelsen fremstårsom pligtsubjektet i reglen om udpegning. Reglerne er desuden adskilte i for-syningspligtdirektivet. Reglen om IT- og Telestyrelsens udpegning af forsy-ningspligtudbydere kunne i den forbindelse eventuelt indgå i en fælles para-graf med den foreslåede § 14, stk. 2 om IT- og Telestyrelsens fastsættelse afvilkår for varetagelse af forsyningspligten.Det foreslås, at det under alle omstændigheder fremgår af bestemmelsen omIT- og Telestyrelsens udpegning af forsyningspligtudbydere, at udpegningensker ”… på grundlag af regler, fastsat i medfører af § 14, stk. 1, nr. 2”.Ad § 13, stk. 2 – fastlæggelse af forsyningspligtydelserI forhold til den gældende § 16, stk. 2 er begrebet ”ydelser” (= forsynings-pligtydelser) udgået af bestemmelsen. Dette er uhensigtsmæssigt af følgendegrunde: 1) Bestemmelsen har til formål at fastlægge hvilke forsyningspligt-ydelser, der skal udbydes i Danmark, 2) Overskriften til kapitlet er ”forsy-ningspligtydelser”, og 3) flere af kapitlets øvrige bestemmelser henviser tilba-ge til ”forsyningspligtydelser nævnt i § 13”. Det foreslås derfor, at ordlyden afindledningen til § 13, stk. 2 afslutningsvis ændres til fx ”… der forpligtes til atudbyde følgende forsyningspligtydelser:”Ad § 13, stk. 2, nr. 1 og 2 samt bemærkningerne hertil – adskillelse af ad-gang til net og adgang til telefoniTDC er ikke enig i det anførte på side 62 i afsnit 2 til lovforslagsbemærknin-gerne til § 13, stk. 2, nr. 2 om, ”at det skal være muligt for slutbrugeren atadskille sit abonnement på den ydelse, der er omfattet af nr. 1 [netadgangen]fra sit abonnement på den ydelse, der er omfattet af nr. 2 [taletelefonitjene-sten]”.Det giver ikke mening, at adskille netadgang og taletelefoni i to forskelligeforsyningspligtydelser, som herefter ville kunne udbydes af to forskellige for-syningspligtudbydere. De to tjenester hører sammen, hvilket også ses af, atforsyningspligtdirektivets krav om netadgang og taletelefoni indgår i én be-

stemmelse (artikel 4) lige som hver af direktivets andre krav om forsynings-pligtydelser (nummeroplysningstjenester hhv. handicaptjenester).De foreslåede bestemmelser i § 13, stk. 2, nr. 1 og 2 er baseret på den ænd-rede regel i forsyningspligtdirektivet artikel 4, som skelner mellem tilslutningtil nettet og adgang til telefoni over nettet. Imidlertid omfatter forsynings-pligtdirektivet ikke krav om levering af telefoni uden netadgang. Dette frem-går af direktivteksten i artikel 4, stk. 3 (”… levering af … telefonitjenesteoverden i stk. 1 omhandlede forbindelse …”) og også af teksten i den foreslåede §13, stk. 2, nr. 2 (”Adgang til … telefonitjenesteoverdet i nr. 1 anførte …net”). Det bemærkes i den forbindelse, at hvis adskillelse skulle være muligville forsyningspligtudbyder på taletelefoni være nødsaget til at indgå aftalemed netudbydere om samtrafikprodukter svarende til frit operatørvalg, hvil-ket ikke kan være tilsigtet.For så vidt angår spørgsmålet om levering af netadgang uden telefoni, forud-sætter TDC, at der heller ikke her er tilsigtet ændringer i gældende ret, dergår videre end kundens mulighed for at indgå aftale med udbydere af telefonivia fast operatørvalg – inkl. mulighed for adgang til internettet via dial-up.Bortset fra frit operatørvalg understøttes levering af tjenester uden samtidiglevering af netadgang således ikke af telemarkedets engrosprodukter.IT- og Telestyrelsen har desuden henvist til1, at Kommissionen har specifice-ret (KOM (2007) 698 endelige, forslag til ændring af direktiv 2002/22/EF,mv., side 10), at der ikke er tilsigtet en realitetsændring af direktivet på dettepunkt.Det må derfor kunne lægges til grund, at forsyningspligten som nævnt i arti-kel 4 som hidtil kan opfyldes ved levering af netadgang inklusiv forbindelse tilen telefonitjeneste.TDC henstiller på denne baggrund, at det anførte på side 62 i afsnit 2 til lov-forslagsbemærkningerne til § 13, stk. 2, nr. 2, slettes.TDC foreslår endvidere at det overvejes, at slå § 13, stk. 2, nr. 1 og 2, sam-men til én bestemmelse med følgende ordlyd: ”Adgang til et offentligt elek-tronisk kommunikationsnet på et fast sted samt adgang til en offentlig talete-lefonitjeneste over denne netadgang”.TDC forslår endvidere at afsnittene på side 62 i lovforslagsbemærkningerne til§ 13, stk. 2, nr. 1 og nr. 2 – som også bør slås sammen – ændres tilbage tilsamme rækkefølge, som er benyttet i lovforslaget om den gældende telelov(L248 fra 2000), herunder således at afsnittet om teknologineutralitet kom-mer først.

Samlet finder TDC, at det bør kunne lægges til grund, at formuleringerne iden foreslåede § 13, stk. 2, nr. 1 og 2, vedrørende adskillelse af netadgangog adgang til telefoni ikke i praksis vil medføre nogen ændring i forhold til degældende forsyningspligtregler. Videnskabsministeriet anmodes om at be-kræfte dette.Ad bemærkninger til § 13, stk. 2, nr. 1 og 2 - stand-alone datakommunikationTeksten i 2. afsnit på side 62 indikerer, at forsyningspligten på netadgangskal kunne understøtte datakommunikation uden at kunden har et telefoni-abonnement på linjen. Der er tale om gentagelse af et tekstafsnit fra lovfors-laget om den gældende telelov (L248 fra 2000), som imidlertid er ændret ensmule, så nævnte misforståelse kan opstå. Det følger af forsyningspligtdirek-tivet artikel 4, stk. 2, at ”Tilslutningen skal kunne formidle tale-, telefax- ogdatakommunikation …”. TDC anmoder på den baggrund om, at teksten i 2.afsnit tilrettes, så det fremgår mere tydeligt, at kunden ikke har ret til netad-gang og datakommunikation uden samtidig tegning af abonnement på telefo-ni. Teksten i 2. afsnit kan fx ændres til ”For så vidt angår nævnte datakom-munikation, er det udgangspunktet at netadgangen skal understøtte overfør-sel af datakommunikation …”.TDC anmoder endvidere om, at 2. afsnit afsluttes med en tekst, som fortællerat forpligtelsen til understøttelse af datakommunikation i dag kan opfyldes viatilrådighedsstillelse af internetadgang via dial-up fra forsyningspligtkundensforbindelse til den offentlige taletelefonitjeneste.Ad bemærkninger til § 13, stk. 2, nr. 1 og 2 – forsyningspligt på BredbåndI bemærkningerne til § 13, stk. 2, nr. 1, fremgår det i 3. afsnit på side 62, atministeren med den foreslåede § 14, stk. 1, ”som noget nyt … kan specifice-re, at der indføres forsyningspligt på internetforbindelser med bredbåndsha-stigheder”. TDC erikkeenig i at det kan være muligt for ministeren at fast-sætte regler om forsyningspligt på bredbånd med hjemmel i den foreslåede §14, stk. 1. Indførelse af regler om forsyningspligt på bredbånd kan efterTDC’s opfattelse kun ske i henhold til særskilt lovhjemmel eller – i det omfangder stilles EU-krav om forsyningspligt på bredbånd – i henhold til regler ud-stedt i henhold til den foreslåede § 13, stk. 3. Se herom TDC’s bemærkningertil de foreslåede § 13, stk. 3 og § 14, stk. 1, nr. 1. TDC anmoder derfor om,at 3. afsnit på side 62 slettes.Ad bemærkningerne til § 13, stk. 2, nr. 4 – nummeroplysningDet bør præciseres i bemærkningerne, at der er tale om forpligtelse til at ud-byde en nummeroplysningstjeneste, der indeholder samtlige numre inden forden offentlige danske nummerplan, som er tildelt slutbrugere (landsdækken-de nummeroplysningstjeneste).Det bør – som i lovforslaget om den gældende telelov (L248 fra 2000) – præ-ciseres at forsyningspligtudbyderens udbud af nummeroplysningstjenestensker på basis af kortnummeret 118.

19Ad § 13, stk. 3 – bemyndigelse til fastsættelse af regler om yderligere forsy-ningspligtydelserPå trods af at det indledningsvis i bemærkningerne til § 13 er anført, at be-stemmelserne i den foreslåede § 13 er en delvis indholdsmæssig videreførelseaf gældende ret, indeholder § 13, stk. 3 forslag om en markant ny regel,hvorefter ministeren bemyndiges til på bekendtgørelsesniveau at fastlægge,at forsyningspligten skal omfatte flere grundlæggende forsyningspligtydelser(hovedydelser) end dem, der er oplistet i § 13, stk. 2.I dag fastsættes det via lov, hvilke hovedydelser, der er omfattet af forsy-ningspligten i Danmark, jf. telelovens § 16, stk. 2. Kun regler om det nærme-re omfang af de enkelte forsyningspligtydelser (funktioner og faciliteter ogandre tekniske forhold) fastsættes i dag af ministeren på bekendtgørelsesni-veau.TDC finder det særdeles betænkeligt, at ændre ved det gældende udgangs-punkt om, at forsyningspligten fastsættes ved lov. Henset til at forsynings-pligten er forbundet med betydelige omkostninger for de udbydere, der udpe-ges til at varetage forsyningspligten, bør det efter TDC’s opfattelse fortsatvære lovgiver, der fastsætter de overordnede regler om, hvilke hovedydelser,der er omfattet af forsyningspligten. Idet omfang der er tale om fremtidigeEU-krav, kan TDC dog tilslutte sig, at ministeren gives hjemmel til at udstederegler om, at forsyningspligten skal omfatte andre ydelser end de i dag kend-te.TDC henstiller derfor, at den foreslåede § 13, stk. 3 præciseres i overens-stemmelse med det anførte på side 63 i udkastet til lovforslagsbemærkninger(i 3. afsnit af bemærkningerne til stk. 3), så det fremgår direkte af lovtek-sten, at ministeren kun i det omfang, der stilles EU-krav herom, kan udstederegler om, at forsyningspligten skal omfatte andre hovedydelser end de i dagkendte.TDC bemærker i denne forbindelse, at forsyningspligtdirektivet efter TDC’sopfattelseikkei dag indeholder regler om forsyningspligt på bredbånd. Seherom TDC’s bemærkninger til den foreslåede 14, stk. 1, nr. 1. Bestemmel-sen i den foreslåede § 13, stk. 3, vil derfor f.eks. kunne bruges, hvis forsy-ningspligtdirektivet på et tidspunkt udvider mængden af forsyningspligtydel-ser til også af omfatte bredbåndsydelser.TDC bemærker endvidere, at det bør anføres i lovforslagets almindelige be-mærkninger pkt. 5.2 og i skemaet på side 35, at den foreslåede regel i § 13,stk. 3, kan få vidtgående økonomiske konsekvenser for udbydere, der pålæg-ges at varetage forsyningspligten på eventuelle kommende og af EU krævedeforsyningspligtydelser.

Hjemmelsbestemmelser - § 14Ad indledende bemærkninger til § 14Det fremgår af det indledende afsnit i bemærkningerne, at den foreslåede §14 er en indholdsmæssig videreførelse af gældende lovs ”§ 16, stk. 4-7, § 17og § 18”. Ordlyden bør ændres til ”Den foreslåede bestemmelse er en ind-holdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 16, stk. 4, § 17, stk. 2-4og § 18”.Ad § 14, stk. 1, nr. 1 – omfanget af forsyningspligtydelser mv.Det fremgår af de indledende bemærkninger til den foreslåede § 14, at be-stemmelsen indholdsmæssigt viderefører den gældende § 16, stk. 4. TDC for-står lovforslaget sådan, at den foreslåede § 14, stk. 1, nr. 1, viderefører dengældende § 16, stk. 4. Imidlertid indeholder den foreslåede § 14, stk. 1, nr.1, kun en gengivelse af én ud af tre regler i den gældende § 16, stk. 4, nem-lig reglen i den gældende § 16, stk. 4, nr. 2, om fastsættelse af nærmere reg-ler om omfanget af forsyningspligtydelser. Den foreslåede nye § 14, stk. 1,nr. 1, er således markant reduceret i sin ordlyd, i forhold til den gældende §16. stk. 4, som har følgende ordlyd:”Stk. 4. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om,1)2)3)hvilke ydelser der er omfattet af stk. 2, nr. 4,omfanget af de i stk. 2 nævnte forsyningspligtydelser, herun-der hvilke faciliteter og funktioner der er omfattet heraf, ogomfanget af leveringspligten, jf. stk. 3. ”

Følgende fremgår af bemærkningerne til den gældende § 16, stk. 4:”…Bestemmelsen i stk. 4, nr. 1, udgør hjemmelsgrundlaget for dennærmere afgrænsning af, hvilke forsyningspligtydelser der skal stillestil rådighed for handicappede, idet dette ikke fremgår direkte af stk.2, nr. 4.Bestemmelsen i stk. 4, nr. 2, vil danne grundlag for en afgrænsningaf, hvilke ydelser og faciliteter der skal indgå i de enkelte forsynings-pligtydelser, jf. også ovenfor under bemærkningerne til stk. 2, nr. 1-6, om afgrænsningen heraf.Grundlaget for den pågældende regulering vil, for så vidt angår de istk. 2, nr. 1-3, nævnte forsyningspligtydelser, bl.a. være de krav, derfølger af EU-reguleringen. …Forskningsministeren bemyndiges desuden til at fastsætte nærmereregler vedrørende den nærmere afgrænsning af leveringspligten, jf.stk. 4, nr. 3. Bestemmelsen vil bl.a. danne grundlag for fastsættelseaf regler i lighed med dem, som følger af den gældende reguleringvedrørende afgrænsningen af forsyningspligtskillepunkt [nu nettermi-neringspunkt] m.v.I lighed med tidligere vil der desuden blive fastsat regler vedrørendelevering af forsyningspligtydelser til tekniske installationer som for

eksempel vindmøller, parkeringsautomater, brøndanlæg, pumper,overvågnings- og registreringsanlæg eller lignende. Det er hensigten,at forsyningspligten fortsat skal omfatte en pligt til levering til disseinstallationer. Der vil i den forbindelse kunne fastsættes regler om, atudpegede forsyningspligtudbydere kan fastsætte særskilte omkost-ningsbaserede priser for etablering og drift i forbindelse med leveringaf forsyningspligtydelser til sådanne tekniske installationer.”De fleste af disse gamle lovforslagsbemærkninger er gengivet i udkastet tillovforslag.TDC mener, at der er markant forskel på de tre hjemler i den gældende § 16,stk. 4, jf. de citerede lovbemærkninger, og at det derfor vil gøre reglen i § 14,stk. 1, nr. 1, upræcis og i værste fald ændrer reglen indholdsmæssigt, hvisden i sin ordlyd reduceres til kun at omfatte den ene af de tre nuværenderegler.Reglen i den gældende § 16, stk. 4 sondrer således mellem 1) fastsættelse afkrav om udbud af egentlige (grundlæggende) forsyningspligtydelser på handi-capområdet, 2) fastsættelse af det nærmere tekniske omfang af forsynings-pligtydelser, og 3) fastsættelse af regler om leveringspligtens omfang.Særligt for så vidt angår regler om fastsættelse af ”leveringspligtens omfang”,bemærkes, at det er denne regel, der udgør hjemmelsgrundlaget for regler,vilkår og afgørelser om levering til tekniske installationer, levering til husbå-de, levering af antal linjer pr. bolig og leveringens afslutningspunkt (NTP).Regler om ”omfanget af forsyningspligtydelser” vedrører derimod spørgsmåletom det nærmere tekniske omfang af de grundlæggende forsyningspligtydel-ser, herunder hvilke konkrete funktioner og faciliteter, forsyningspligtudbyde-ren er forpligtet til at levere til kunden – bl.a. mulighed for tonesignalering ognummervisning, jf. bilag 1, del B til forsyningspligtdirektivet.TDC anmoder på denne baggrund om, at ordlyden af den gældende § 16, stk.4 opretholdes ved videreførelsen af bestemmelsen, og at bemærkningerne tilden forslåede bestemmelse ændres tilbage til tekster svarende til lovforslagetfra 2000 (L 248).Ad bemærkninger til § 14, stk. 1, nr. 1 – forsyningspligt, hvis der allerede fin-des en acceslinjeTDC ønsker, at reglen om omfanget af leveringspligten udnyttes til at fast-sætte regler om, at forsyningspligtudbyderen ikke er forpligtet til at leverebasal telefoni til slutkunder, som på samme adresse modtager levering af te-leydelser fra andre udbydere, som for eksempel er baseret på rå kobber fraTDC’s net. I sådanne tilfælde er det efter TDC’s opfattelse ”spild af samfunds-ressourcer”, hvis TDC skal etablere ny acceslinje til kundens adresse medhenblik på levering af forsyningspligtydelser, når TDC’s net i forvejen dækker

adressen, men aktuelt benyttes af en anden udbyder til levering til sammekunde. Også af denne grund ønsker TDC reglen om ”omfanget af leverings-pligten” opretholdt, og TDC anmoder om, at nævnte problemstilling omtales ilovforslagsbemærkningerne.Ad bemærkninger til § 14, stk. 1, nr. 1 – forsyningspligtydelser (hovedydel-ser)Det er anført i 1. afsnit i bemærkningerne til § 14, stk. 1, nr. 1, at ”Den fore-slåede bestemmelses stk. 1, nr. 1, udgør hjemmelsgrundlaget for den nær-mere afgrænsning af, hvilke forsyningspligtydelser der skal stilles til rådighedfor slutbrugere”. TDC er ikke enig i det anførte, idet spørgsmålet om, hvilkeforsyningspligtydelser, der skal stilles til rådighed, fastsættes ved lov, jf. denforeslåede § 13. Kun for så vidt angår handicapområdet har det hidtil væretsådan, at ministeren har haft hjemmel til at fastsætte krav om forsynings-pligtydelser på egen hånd. For så vidt angår alle andre forsyningspligtydelserhar hjemlen til fastsættelse af krav på bekendtgørelsesniveau hidtil kun om-fattet det nærmere tekniske omfang af den enkelte forsyningspligtydelse, jf.også ordlyden af den foreslåede § 14, stk. 1, nr. 1.Ad bemærkninger til § 14, stk. 1, nr. 1 – forsyningspligt på bredbåndDet er på side 64 anført i 3. afsnit i bemærkningerne til § 14, stk. 1, nr. 1, ”atforsyningspligtdirektivet som noget nyt giver mulighed for, at der kan indfø-res forsyningspligt på internet med bredbåndshastigheder som en del af for-syningspligtdirektivets ydelser”. TDC erikkeenig i det anførte, idet forsy-ningspligtdirektivet ingen steder omtaler forsyningspligt på bredbånd, og idetordlyden i artikel 4, stk. 2 om datakommunikationshastigheder er præcis densamme som hidtil, nemlig ”... ved transmissionshastigheder, der er tilstræk-kelige til at give funktionel adgang til internettet, under hensyntagen til denfremherskende teknologi, der bruges af de fleste abonnenter, samt hvad derer teknologisk muligt”. Artikel 4 i direktivet indeholder således ikke ”som no-get nyt” regler om forsyningspligt på bredbånd.Det vil efter TDC’s opfattelse være særdeles uhørt, hvis ministeren – eller IT-og Telestyrelsen, jf. den foreslåede § 65 om delegation – på egen hånd ogmed hjemmel i den foreslåede § 14, stk. 1, nr. 1 kunne fastsætte krav omforsyningspligt på bredbåndsydelser. Hvis dette skulle være tilfældet opstårsamtidig tvivl om, hvad forskellen på hjemmelsbestemmelserne i den foreslå-ede § 13, stk. 3 og den foreslåede § 14, stk. 1, nr. 1, så i øvrigt skulle være.Efter TDC’s opfattelse kan fastsættelse af regler om forsyningspligt på bred-bånd kun ske med direkte lovhjemmel eller – hvis der på et tidspunkt stillesEU-krav om forsyningspligt på bredbånd – via ministerens udstedelse af be-kendtgørelse herom med hjemmel i den foreslåede § 13, stk. 3.TDC anmoder på denne baggrund om, at det anførte på side 64 i 3. afsnit tilbemærkningerne til § 14, stk. 1, nr. 1, ændres, så det svarer til – eller henvi-ser til – det anførte på side 62 i 2. afsnit til bemærkningerne til § 13, stk. 2,

nr. 1, om, at netadgang som udgangspunkt skal understøtte overførsel af da-takommunikation ved transmissionshastigheder, der er anvendelige for ad-gang til basale internettjenester. TDC bemærker, at direktivet krav om ”funk-tionel adgang til internettet” i dag opfyldes via tilrådighedsstillelse af internet-adgang via dial-up fra forsyningspligtkundens telefoniforbindelse.Ad bemærkninger til § 14, stk. 1, nr. 2 – udpegningDer bør indsættes ”Til stk. 1, nr. 2” øverst på side 65.Som anført i relation til bemærkningerne til den foreslåede § 13, stk. 2, nr. 1og 2, er det TDC’s opfattelse, at forsyningspligten på netadgang og forsy-ningspligten på telefoni ikke kan – eller skal – adskilles. Udpegningen af for-syningspligtudbydere bør derfor tage højde for dette.Ad bemærkninger til § 14 og § 14, stk. 1, nr. 3 – rammer for vilkår og fast-sættelse af vilkårDer bør indsættes ”Til stk. 1, nr. 3” nederst på side 65.I første afsnit, sidste linje, bør ”stk. 3” ændres til ”stk. 2”.Det fremgår af de indledende bemærkninger til den foreslåede § 14, at der ertale om en indholdsmæssig videreførelse af bl.a. den gældende § 17. Af lov-forslagsbemærkningerne til den gældende § 17, stk. 4 fra 2007 (L141) frem-går, at der er tale om en indholdsmæssig videreførelse af det hidtidige stk. 3,nr. 2-3. Af lovforslagsbemærkningerne til den oprindelige § 17, stk. 3, nr. 2-3fra 2000 (L 248) fremgår følgende (vor fremhævelse):”Til stk. 3, nr. 2Der vil med hjemmel heri blive fastsat nærmere regler om Telestyrel-sens fastsættelse af vilkår for de udpegede forsyningspligtudbydere.Det er hensigten at videreføre den gældende bekendtgørelsesregule-ring, hvorefter Telestyrelsen umiddelbart efter udpegningen af forsy-ningspligtudbydere - uanset om dette sker umiddelbart eller efter of-fentligt udbud - fastsætter nærmere vilkår for udøvelsen af forsy-ningspligten.Det er ligeledes hensigten at videreføre den gældende bekendtgørel-sesregulering, hvorefter Telestyrelsens fastsættelse af vilkår skal skeefter forhandling med og på grundlag af oplæg fra forsyningspligtud-byderen.Udbydernes oplæg hertil vil have karakter af en selvangivelse, hvoriangives, hvordan udbyderne påtænker at sikre forsyningspligten forde pågældende ydelser, og udbyderens »servicemål« for udbudet.Telestyrelsen vil som hidtil få hjemmel til at fastsætte vilkår for forsy-ningspligtudbyderens udbud og levering af de omfattede forsynings-pligtydelser, der går videre end tilbudt af forsyningspligtudbyderen(skærpede krav), på grundlag af de generelle regler om forsynings-pligtens indhold, minimumskrav til kvalitet m.v., der fastsættes af

forskningsministeren med hjemmel i § 18. Bortset herfra vil Telesty-relsen ikke have mulighed for at fastsætte vilkår, der går videre enddet af forsyningspligtudbyderen fremsatte tilbud.”Idet der er tale om en indholdsmæssig videreførelse, anmoder TDC om atovennævnte lovforslagsbemærkninger gentages i bemærkningerne til den fo-reslåede nye § 14, stk. 1, nr. 3. TDC er opmærksom på, at styrelsen har gen-givet en del af de citerede lovforslagsbemærkninger som bemærkninger tilden foreslåede nye § 14, stk. 2. Den vigtige sætning om, at ”Bortsetherfra vilTelestyrelsen ikke have mulighed for at fastsætte vilkår, der går videre enddet af forsyningspligtudbyderen fremsatte tilbud”er imidlertid ikke med i ud-kastet til lovforslag. TDC anmoder om at dette sikres.Ad § 14, stk. 1, nr. 4, 2. punktum – fastsættelse af regler om indhold af kon-trakter om levering af forsyningspligtydelserIT- og Telestyrelsen har oplyst, at reglerne i den nye telelov som udgangs-punkt ikke skal gå videre end de bagvedliggende EU-regler.Der findes ikke regler i forsyningspligtdirektivet om, at der skal fastsættessærlige krav til indholdet af kontrakter om levering af forsyningspligtydelser.Forsyningspligtdirektivets regler i artikel 20 om krav til indhold af kontrakterer således generelle regler, som omfatter ethvert udbud af telenet og teletje-nester.TDC undrer sig derfor over, at den danske særregel om krav til indholdet afkontrakter om levering af forsyningspligtydelser, som findes i den gældende §18, stk. 2, foreslås videreført med den foreslåede § 14, stk. 1, nr. 4, 2. punk-tum.Efter TDC’s opfattelse bør bestemmelsen i den foreslåede § 14, stk. 1, nr. 4,2. punktum, derfor udgå. Se også nedenfor om lovforslagets forslag til ekspli-citte regler om kontraktvilkår i den foreslåede § 14, stk. 1, nr. 4, 2. punktum,litra a og b. TDC anmoder om at der som minimum gives en nærmere be-grundelse for forslaget om at videreføre den danske særregel.For god ordens skyld bemærkes, at TDC er opmærksom på, at reglen i dengældende 18, stk. 1, som foreslås videreført med den foreslåede § 14, stk. 1,nr. 4, 1. punktum udgør hjemmelsgrundlaget for implementeringen af artikel10, stk. 1 i forsyningspligtdirektivet om forbud mod bundtning af forsynings-pligtydelser og andre ydelser. TDC har derfor naturligvis ikke bemærkningertil implementering af reglen i den foreslåede § 14, stk. 1, nr. 4, 1. punktum.Ad § 14, stk. 1, nr. 4, litra a – kontraktvilkår om kompensationDer findes ikke regler i forsyningspligtdirektivet om, at der skal fastsættessærlige krav til indholdet af kontrakter om levering af forsyningspligtydelserfor så vidt angår kompensation og tilbagebetaling. Reglen i artikel 20, stk. 1,litra f, om kontraktvilkår vedrørende ”eventuelle kompensations- og tilbage-

betalingsregler, såfremt tjenesternes kontraktfæstede kvalitetsniveau ikkeopfyldes” er således en generel regel som omfatter ethvert udbud af teletje-nester. Med udkastet til lovforslags foreslås de generelle regler i artikel 20implementeret i dansk ret med den foreslåede § 4, stk. stk. 2.TDC er derfor uforstående overfor, hvorfor der med den foreslåede § 14, stk.1, nr. 4, litra a, stilles foreslag om en dansk særregel om kontraktvilkår forkompensation på forsyningspligtområdet. TDC opfordrer derfor til, at den fo-reslåede regel enten udgår, eller at der i lovforslagsbemærkningerne gives endetaljeret begrundelse for den danske særregel.Det bemærkes i øvrigt, at ordlyden af bestemmelsen i den foreslåede § 14,stk. 1, nr. 4, litra a, er ændret i forhold til den gældende § 18, stk. 2, nr. 1:Således henviser den foreslåede nye regel både til kvalitetskrav fastsat i med-før af den generelle slutbrugerregulering (den foreslåede § 4, stk. 4) og imedfør af forsyningspligtreguleringen (den foreslåede § 14, stk. 2). TDC an-moder om at ændringen forklares nærmere. TDC lægger til grund, at reglerudstedt på forsyningspligtområdet ikke kan finde anvendelse i forhold til for-syningspligtudbyderes udbud af net og tjenester udenfor forsyningspligtområ-det.Ad § 14, stk. 1, nr. 4, litra b – kontraktvilkår om sikkerhedsstillelseDen foreslåede § 14, stk. 1, nr. 4, litra b, er en uændret videreførelse af dengældende danske særregel i § 18, stk. 2, nr. 2, som blev skrevet ind i telelo-ven i 2007 (lovforslag L141). Den foreslåede bestemmelse indebærer, at derskabes direkte lovhjemmel til, at TDC's abonnementsvilkår for forsynings-pligtydelser - hvis disse indeholder bestemmelser om sikkerhedsstillelse - skalopfylde visse krav (om at vilkår om sikkerhedsstillelse skal opregnes udtøm-mende).Der findes ikke regler i forsyningspligtdirektivet om, at der skal fastsættessærlige krav til indholdet af kontraktvilkår om sikkerhedsstillelse. End ikkeforsyningspligtdirektivets regler i artikel 20 om generelle krav til indhold afkontrakter indeholder sådanne regler.Efter TDC’s opfattelse er der ikke – og har aldrig været – behov for danskesærregler om sikkerhedsstillelsesbestemmelserne i TDC’s abonnementsvilkårfor forsyningspligtydelser. Af denne grund protesterede TDC også over, atlovændringen fra 2007 cementerede sikkerhedsstillelsesbestemmelserne meddirekte lovtekst. Frem til 2006 indeholdt hverken lovteksten eller lovbemærk-ningerne omtale af sikkerhedsstillelsesbestemmelserne i TDC's abonnements-vilkår, men af historiske grunde var der fastsat danske særregler om kon-traktvilkår om sikkerhedsstillelse på bekendtgørelsesniveau.TDC anmoder på den baggrund om, at den danske særregel i den foreslåede§ 14, stk. 1, nr. 4, litra b udgår af lovforslaget. Såfremt der efter myndighe-derne opfattelse måtte være behov for fastsættelse af regler om krav til kon-

traktvilkår om sikkerhedsstillelse, vil dette kunne ske på bekendtgørelsesni-veau med hjemmel i den foreslåede § 18, stk. 1, nr. 4, 1. punktum, som eftersin ordlyd er generel.For god ordens skyld bemærkes, at TDC naturligvis efter almindelige forbru-gerretlige principper vil sikre slutkunderne rimelige vilkår, og at TDC kun vilstille krav om sikkerhedsstillelse, hvis TDC berettiget antager, at kundens be-talingsforpligtelser ikke vil blive opfyldt.Ad bemærkninger til § 14, stk. 1, nr. 4 – grundlæggende brugerrettighederDer bør indsættes ”Til stk. 1, nr. 4” øverst på side 66.I 2. afsnit, 1. linje af bemærkningerne til den foreslåede § 14, nr. 1. stk. 4bør ”nr. 4, litra b” ændres til ”nr. 4, litra a og b”.I 4. afsnit, 1. linje af bemærkningerne til den foreslåede § 14, nr. 1. stk. 4bør ”nr. 4, litra a” ændres til ”nr. 4, litra a og b”.Levering til alle, der anmoder om det - § 15Ad bemærkninger til § 15Det fremgår af det indledende afsnit i bemærkningerne, at den foreslåede §15 er en videreførelse af gældende lovs ”§ 16, stk. 4”. Ordlyden bør ændrestil ”Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende lovs §16, stk. 3.Af lovforslagsbemærkningerne til den gældende § 16, stk. 3 fra 2000 (L 248)fremgår følgende (vor fremhævelse):”Til stk. 3Bestemmelsen er en udbygget videreførelse af den gældende be-stemmelse i § 3, stk. 4, i lov om forsyningspligt og visse forbruger-forhold inden for telesektoren. Bestemmelsen fastlægger, hvad forsy-ningspligt indebærer.I forsyningspligtbegrebet ligger således først og fremmest en leve-ringspligt, der indebærer, at de ydelser, der er omfattet af forsy-ningspligten, skal stilles til rådighed for enhver bruger i Danmark, deranmoder herom. Der kan være force majeure lignende situationer,hvor opfyldelse af forsyningspligten ikke er mulig, herunder eksem-pelvis i situationer, hvor forsyningspligtudbyderens personale er om-fattet af en arbejdskonflikt af et omfang, der i praksis gør det umuligt(teknisk og økonomisk) for forsyningspligtudbyderen at opfylde forsy-ningspligten ved brug af eget personale. Hvorvidt en sådan situationforeligger, vil afhænge af en konkret vurdering i den enkelte sag. Le-veringspligten gælder endvidere alene inden for de rammer, derfremgår af regler og vilkår, der fastsættes for forsyningspligtudbyde-ren. Leveringspligten er således ikke i alle tilfælde ubetinget, idet for-

syningspligtudbyderen f.eks. i medfør af de nævnte vilkår eller reglereventuelt vil kunne stille krav om sikkerhedsstillelse m.v.Leveringen skal desuden ske til forud fastsatte maksimalpriser, jf. §19, og i overensstemmelse med regler og vilkår fastsat i medfør af §16, stk. 4, § 17, stk. 2, og § 18”. (vor fremhævelse)Idet der er tale om en videreførelse af den gældende § 16, stk. 3, anmoderTDC om at ovennævnte lovforslagsbemærkninger gentages i bemærkningernetil den foreslåede nye § 14, stk. 1, nr. 3. TDC er opmærksom på, at langt defleste af de citerede lovforslagsbemærkninger allerede er i gengivet i udkastettil lovforslag. Den vigtige sætning om, at ”Bestemmelsenfastlægger, hvadforsyningspligt indebærer”er imidlertid ikke med i udkastet til lovforslag. TDCanmoder om at dette sikres.I sidste afsnit af bemærkningerne til den foreslåede § 15, stk. 1, bør ordlydenændres til ”Den foreslåede § 15 indebærer, at tilfælde af en kundes gentagneeller grove misbrug af en abonnementsaftale om en forsyningspligtydelsemed betydelig risiko for fremtidig misbrug af den pågældende forsyningspligt-ydelse kan begrænse leveringspligten for forsyningspligtudbyderen, f.eks. itilfælde hvor forsyningspligtydelsen har været anvendt til omfattende chikaneeller trusler. …”Maksimalprisregulering - § 16Ad § 16, stk. 1, nr. 1Ordlyden af den foreslåede § 16, stk. 1, nr. 1 bør ændres til ”1) Kravene til ogberegning af maksimalpriser for forsyningspligtydelser nævnt i § 13, stk. 2,herunder …”.Ad bemærkninger til § 16Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 16, at bestemmelsen im-plementerer forsyningspligtdirektivets artikel 10. Dette ses ikke at være til-fældet.Ad bemærkninger til § 16, stk. 1, nr. 2 – ens listepriserReglen om ens listepriser landsdækkende er indført i dansk ret i forbindelsemed ændringen i maksimalprisreguleringen i 2005, og reglen er i dag udmøn-tet i forsyningspligtbekendtgørelsen § 25 om, at TDC overalt i Danmark skalopkræve samme oprettelsespris for oprettelse af abonnement på forsynings-pligtydelser. Med IT- og Telestyrelsens afgørelse fra juli 2010 om, at allestandardabonnementer på TDC’s telefonitjeneste (PSTN) er omfattet af forsy-ningspligten, forhindrer reglen TDC i at differentiere oprettelsesprisen for op-rettelse af standardabonnement på TDC’s PSTN-tjeneste, som kan ske udenanlæg (-> lav oprettelsespris), fra oprettelsesprisen for oprettelse af forsy-ningspligtabonnement på TDC’s PSTN-tjeneste, som kræver anlæg af netad-gang (-> høj men rimelig oprettelsespris). TDC anmoder på den baggrundom, at reglen i den foreslåede § 16, stk. 1, nr. 2 udgår af lovforslaget, eller

alternativt udmøntes på en sådan måde, at nævnte prisdifferentiering ikkeforhindres.Ad bemærkninger til § 16, stk. 2I 1. afsnit sidste linje, skal ”stk. 3” formentlig ændres til ”stk. 2”.Underskudsfinansiering af forsyningspligten – § 17Ad § 17, stk. 1På trods af, at det i lovforslagsbemærkningerne er anført, at der er tale omen indholdsmæssig videreførelse er reglerne om underskudsfinansiering, læg-ges der op til en markant ændring af bestemmelsen. Ændringerne er bl.a. føl-gende:•De gældende regler, herunder reglerne i bilag 3 til forsyningspligtbe-kendtgørelsen, er baseret på opgørelse af ”dokumenteret underskud vedudbud af forsyningspligtydelser”, mens reglerne i de foreslåede nye reglerer baseret på opgørelse af ”dokumenterede nettoomkostninger”.•TDC’s mulighed for at få dækket ”dokumenterede nettoomkostninger” gø-res betinget af, at varetagelsen af forsyningspligten efter IT- og Telesty-relsens skøn udgør en urimelig byrde for TDC.Efter TDC’s opfattelser er den foreslåede nye begrebsanvendelse (”nettoom-kostninger”) særdeles upræcis, og det er særdeles svært at gennemskue kon-sekvensen af den foreslåede ændring. TDC henstiller derfor, at det præcise-res, hvordan omkostninger skal defineres. Der bør være tale om fuldt alloke-rede omkostninger, lige som det kendes fra de regulatoriske forrretningsom-råderegnskaber, og som forsyningspligtregnskaberne tidligere har bygget på.Med hensyn til bestemmelsen om, at underskudsfinansiering kun kan findested, hvis IT- og Telestyrelsen skønner, at forsyningspligten udgør en urimeligbyrde for TDC, henstiller TDC at retningslinjerne for udøvelsen af dette skøn –som er anført i bemærkningerne til den foreslåede § 17, stk. 1, og som umid-delbart forekommer rimelige – gøres udtømmende.TDC henstiller endvidere, at det præciseres, at underskudsfinansiering skalske for hver pakke for sig. Derved undgås, at den foreslåede § 17 kommer imodstrid med reglerne i forsyningspligtdirektivet (artikel 8.2,12.1 og 13.3),hvorefter omkostninger ved forsyningspligtydelser, som ligger udover EU-kravene, ikke kan sektorfinansieres. Følgende fremgår således at betragtning25 i direktiv 2002/22: ”De enkelte medlemsstater har ret til at indføre særfo-ranstaltninger (som ikke er omfattet af forsyningspligten) og finansiere dem ioverensstemmelse med EF-lovgivningen, men de må ikke finansiere dem viabidrag fra markedsaktørerne”. Der henvises endvidere TDC’s bemærkninger ihøringssvaret del 1.Ad bemærkningerne til § 17Ifølge den foreslåede § 17, stk. 1, kan forsyningspligtudbydere få dækket”dokumenterede nettoomkostninger”, som efterfølgende i bestemmelsen defi-

neres som følger: ”Nettoomkostningerberegnes som forsyningspligtudbyde-rens samlede underskud ved tilvejebringelse og levering af samtlige … forsy-ningspligtydelser … med fradrag af værdien af forsyningspligtudbyderenseventuelle immaterielle fordele ved at varetage forsyningspligten”.I bemærkningerne til den foreslåede § 17 er nettoomkostninger imidlertid an-derledes defineret: ”Vednettoomkostningerne for varetagelse af forsynings-pligten forstås forskellen mellem nettodriftsomkostninger inklusiv forsynings-pligten og nettoomkostninger eksklusiv forsyningspligten, dog således at dertages højde for eventuelle immaterielle fordele.”Endelig er begrebet defineret anderledes i de bagvedliggende EU-regler i for-syningspligtdirektivets artikel 12-13 samt især bilag IV til direktivet: ”Netto-omkostningerne ved forsyningspligten beregnes som forskellen mellem denettodriftsomkostninger, en udpeget virksomhed har med denne pligt, og denettodriftsomkostninger, den ville have haft uden denne pligt.”TDC anmoder om at der bringes overensstemmelse mellem definitionerne, såtvivl om bestemmelsens indhold imødegås.Ad bemærkningerne til § 17, stk. 3Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 17, stk. 3, at ”Immateri-elle fordele forstås som den goodwill eller markedsføringsværdi, som forsy-ningspligtudbyderen kan opnå ved at varetage forsyningspligten, herunderden centrale markedsposition, som forsyningspligten afstedkommer”. TDC erikke enig i at varetagelsen af forsyningspligten indebærer hverken goodwilleller markedsføringsværdi. TDC er heller ikke enig i, at forsyningspligten af-stedkommer en central markedsposition.TDC henstiller, at det i lovforslagsbemærkningerne præciseres nærmere,hvordan ”immaterielle fordel” skal gøre op.Ad § 17, stk. 4 – medfinansiering af forsyningspligtFormuleringen af den foreslåede § 17, stk. 4 indebærer, at udbydere af tjene-ster, som udbydes i konkurrence med eventuelle nye forsyningspligtydelserfastlagt med hjemmel i § 13, stk. 3 – herunder bredbåndsudbydere, hvis derfastsættes regler om forsyningspligt på bredbånd med hjemmel i § 13, stk. 3–ikkevil blive forpligtet til medfinansiering. TDC finder ikke dette rimeligt.Hvis forsyningspligten udvides til at omfatte bredbånd eller andre nye forsy-ningspligtydelser, bør pligten til medfinansiering også påhvile udbydere afbredbånd.TDC foreslår, at det præciseres i lovforslagsbemærkningerne til den foreslåe-de § 17, stk. 4, at udbydere af enhver form for netadgang og/eller telefoni,herunder mobiltelefoni, vil være omfattet af reglen om medfinansiering (tek-nologineutralitet).

Ad udkastets § 17, stk. 5 og bemærkningerne hertil – TDC’s mulighed for atudbyde abonnementer udenfor forsyningspligtenDet fremgår bemærkningerne at den foreslåede § 17, stk. 5 er en indholds-mæssig videreførelse af gældende ret. Den foreslåede § 17, stk. 5 svarer tilden gældende § 20, stk. 5. Af lovforslagsbemærkningerne til den gældende §20, stk. 5 fra 2000 (L 248) fremgår følgende:”Til stk. 4-7En afgørelse efter stk. 3 udløser en forpligtelse for udbydere somnævnt i stk. 4 og 5 til at medfinansiere det pågældende underskud.Særreglen i stk. 5 er begrundet i, at forsyningspligtselskabet, ud overforsyningspligtabonnementet, vil kunne tilbyde andre - og evt. billige-re - former for telefoniabonnementer og lign. til visse kundegrupperpå samme måde som andre markedsaktører.Herved vil der kunne opstå den situation, at forsyningspligtabonne-mentet primært anvendes til levering af telefoniydelser til kundegrup-per, hvor leveringen medfører underskud.Det understreges, at forsyningspligtselskabet i denne situation, påsamme måde som andre markedsaktører, vil blive pålagt at bidragetil en eventuel medfinansiering af forsyningspligtabonnementerne, pågrundlag af sin omsætning ved at udbyde andre former for telefoni-abonnementer og lign. Herved undgås en mulig konkurrenceforvrid-ning.Stk. 4-5 angiver udtømmende, hvilke udbydere der kan blive pålagtat bidrage til finansieringen af forsyningspligten. (vor fremhævelse)Idet der er tale om en videreførelse af den gældende § 20, stk. 5, henstillerTDC om at ovennævnte lovforslagsbemærkninger gentages i bemærkningernetil den foreslåede nye § 17, st. 5. TDC bemærker, at den vigtige sætning om,at ”derkunne opstå den situation, at forsyningspligtabonnementet primærtanvendes til levering af telefoniydelser til kundegrupper, hvor leveringenmedfører underskud”,er helt central i forbindelse med den verserende sag,hvor IT- og Telestyrelsen har truffet afgørelse om, at standardabonnementerpå TDC’s telefonitjeneste (PSTN) er omfattet af forsyningspligten. Afgørelsener anket til Teleklagenævnet.

Ad § 32, stk. 2 – interoperabilitetDet fremgår, at bestemmelsen i forhold til gældende lov § 44 kan anvendes tilat pålægge forpligtelser, der går videre end hvad der kan pålægges en SMPudbyder, eksempelvis pligt til at sikre interoperabilitet mellem tjenester. Deter uklart hvad der menes med ”interoperabilitet” eller andre videregåendeforpligtelser. TDC anmoder derfor om, at det i lovbemærkningerne præcisereshvilke forpligtelser, der kan pålægges efter denne bestemmelse.Ad § 33, stk 2, og § 41, stk 1, - tilbud om netadgang og samtrafikForpligtelse ændres fra en pligt til at ”imødekomme rimelige anmodninger” tilen pligt om aktivt at ”tilbyde” aftaler om netadgang og samtrafik. Det er no-get uklart hvad der egentligt i praksis ligger i forpligtelsen til (aktivt) at tilby-de netadgang, og om der er tiltænkt nogen ændring i forhold til den adfærdSMP udbyderen udøver i henhold til den gældende bestemmelse.Efter branchemøde med IT- og Telestyrelsens den 16. august 2010, forstodTDC, at det er IT- og Telestyrelsen opfattelse, at bestemmelsen ikke medføreren yderligere aktiv forpligtelse i forhold til hvordan TDC i dag agerer . TDCforstår, at det er IT- og Telestyrelsens opfattelse, at forpligtelsen til aktivt atafgive et tilbud først indtræder - efter almindelige aftaleretlige principper -når en part fremsætter en anmodning til SMP-udbyderen om, at denne skalkomme med et tilbud. Herefter er vil SMP udbyderen efter lovens § 33, stk. 2,være forpligtet til at fremsætte et tilbud, der overholder de (ad-gangs)forpligtelser, som SMP udbyderen er pålagt efter loven. TDC skal op-fordre til, at dette præciseres i lovbemærkningerne.

Ad § 34 – hemmeligholdelse (vandtætte skotter)Det fremgår af lovbemærkningerne, at der iht. den gældende retstilstand skalforetages aktive forholdsregler for at beskytte oplysninger mod at blive tileg-net af uvedkommende, og i den forbindelse fremhæves det, at en intern in-struks ikke i sig selv kan være tilstrækkelig. Denne fortolkning synes ikke atkunne udledes af den bagvedliggende direktivtekst eller direktivets betragt-ninger. I sammenligning med andre områder med mere forretningskritiske ogpersonfølsomme oplysninger – eksempelvis sundhedspersonales adgang tilpatientoplysninger, politifolks adgang til strafferegisteret og advokater og re-visorers adgang til interne journalsystemer – er der ikke tilsvarende krav. Pådisse områder vil personale, som ikke har et lovligt formål med at tilegne sigoplysningerne alligevel kunne skaffe sig adgang til oplysningerne, men de vilhandle i strid med ansættelsesretlige regler, hvilket anses som et tilstrække-ligt værn mod kompromittering af oplysningernes fortrolighed.Det bør derfor også på teleområdet være muligt for udbyderne, at sikre sigved at udstede instrukser til de medarbejdere, som ikke må tilegne sig fortro-lige oplysninger. Udbyderne bør som udgangspunkt kunne opfylde forpligtel-sen, hvis det kan dokumentere at sådanne instrukser er udstedt. Omvendtmå det have formodningen imod sig, at udbyderen har overholdt forpligtel-

sen, hvis en medarbejder trods instruksen tilegner sig de fortrolige oplysnin-ger.Ad § 35 – teknisk regulering af netadgangDet fremgår af bemærkningerne til § 35, at der ikke findes behov for at vide-reføre bestemmelserne i den gældende lovs § 50 om afbrydelse af samtrafik,idet det adgangen til afbrydelse hertil følger af ”netadgangs- og samtrafik-forpligtelsens natur” og at forholdet vil blive behandlet iht. IT- og Telestyrel-sens tilsyn efter § 51.TDC finder det betænkeligt, at det nu helt er udgået af loven under hvilkeforhold SMP udbyderen kan foretage afbrydelse af igangværende netadgangog samtrafik. Det er uklart om den gældende retstilstand opretholdes eller omIT- og Telestyrelsen i kraft af den ”frie” tilsynsbeføjelse i § 51 frit kan skønne,hvornår en afbrydelse er inden eller uden for de forpligtelser udbyderen erpålagt. TDC skal derfor opfordre til, at det præciseres, at der ikke i forhold tilgældende ret er tiltænkt nogen indskrænkning i SMP udbyderens adgang til atafbryde netadgang og samtrafik.§ 39, stk. 3, - Kollektiv dominansFor at præcisere bestemmelsen, så den svarer til EU praksis bør de foreslåedelovbemærkingerne i udkastet udgå og erstattes af bemærkninger, hvor derforetages en eksplicit henvisning til EU Kommissionens retningslinjer.Efter TDC’s umiddelbare vurdering synes IT- og Telestyrelsens anvendelse afbegrebet 'adjacent marked' som en strammere fortolkning end der kan udle-des af rammedirektivet, idet IT- og Telestyrelsen automatisk slutter fra 'adja-cent' til konstatering af SMP status.I den forbindelses bør følgende fra direktivet fremhæves i lovbemærkninger-ne:”Når en virksomhed har en stærk markedsposition på et bestemtmarked (det primære marked), kan den også betegnes som havendeen stærk markedsposition på et nærtbeslægtet marked (det sekun-dære marked), hvis forbindelserne mellem de to markeder muliggør,at markedspositionen på det primære marked kan overføres til detsekundære marked og dermed yderligere styrker virksomhedens mar-kedsposition. Derfor kan der for at forhindre en sådan overførsel ta-ges afhjælpende foranstaltninger i anvendelse på det sekundæremarked, jf. artikel 9, 10, 11 og 13 i direktiv2002/19/EF (i det følgen-de benævnt »adgangsdirektivet«), og såfremt disse afhjælpende for-anstaltninger viser sig utilstrækkelige, kan der pålægges afhjælpendeforanstaltninger i medfør af artikel 17 i direktiv2002/22/EF(forsyningspligtdirektivet).«”----

33”Det bør være klart, at den virksomhed, der har en stærk markedspo-sition på det primære marked, kun kan blive udpeget som værende ibesiddelse af en stærk markedsposition på det sekundære marked,hvis forbindelserne mellem de to markeder er af en sådan beskaffen-hed, at det er muligt at overføre den stærke markedsposition fra detprimære til det sekundære marked, og hvis det sekundære marked erunderlagt forhåndsregulering i overensstemmelse med de kriterier,der er fastsat i henstillingen om relevante produkt- og tjenestemarke-der”I øvrigt er beskrivelsen af kollektiv dominans i bemærkningerne til § 39 uklarog TDC skal opfordre til, at bemærkningerne erstattes af en henvisning tilrammedirektivets annex 2, hvor betingelserne for at fastlægge kollektiv do-minans udmærket er stillet op.§ 40, stk. 4 - Regulering af detailmarkederEfter den gældende lov er der - i lighed med forsyningspligtdirektivets artikel17 – oplistet eksempler på hvilke forpligtelser, der kan pålægges i detailled-det. De er nu fjernet og overladt til IT- og Telestyrelsens egen afgørelse. Vedangivelse af eksemplerne sættes der en ramme for hvilke forpligtelser det kanforventes IT- og Telestyrelsen vil pålægge. TDC skal opfordre til at bestem-melsen fortsat indeholder en liste svarende til forsyningspligtdirektivets be-stemmelse, eller disse i de mindste gentages i lovens bemærkninger. For atsikre, at reguleringen af det danske marked ikke sker løsrevet fra andre mar-keder i EU bør det endvidere fremgå af bemærkningerne, at valg af andreforpligtelser end de anførte eksempler i forsyningspligtdirektives artikel 17, ividest muligt omfang bør ske i overensstemmelse med guidelines og henstil-linger fra EU Kommissionen eller efter konsultation hermed.§ 40, stk. 5 – proportionalitetDer bør være en henvisning til stk. 2, samtidig kan lovforslagets § 41, stk. 3,nr. 7 udgå, jf. TDC’s bemærkningerne hertil nedenfor. I den forbindelse børlovbemærkningerne fra § 41, stk. 3, nr. 7, flyttes til denne § 40, stk. 5, dadet er vigtigt, at det fremgår, at IT- og Telestyrelsen skal tage hensyn til kon-kurrencen på langt sigt, herunder afveje hensynet til en tjenestebaseret kon-kurrence over for en konkurrence, der er baseret på konkurrenternes egen in-frastruktur. Dette hensyn skal ikke alene tages i valget af adgangsforligtelsemen særligt også i forhold til valget og graden af andre forpligtelser så sompriskontrol, gennemsigtighed m.v.Ad § 40, stk. 1 – Ingen udtømmende liste af forpligtelserI forhold til den gældende § lov § 40 er der ikke længere tale om en udtøm-mende liste af forpligtelser, som IT- og Telestyrelsen kan pålægge.For at sikre, at reguleringen af det danske marked ikke sker løsrevet fra an-dre markeder i EU bør det klart fremgå af bemærkningerne, at den konkrete

Ad § 40, stk. 1, - virtuel adgangDet fremgår af lovforslaget og dets bemærkninger, at SMP udbyderen ogsåkan pålægges pligt til at give adgang til virtuelle netelementer. Denne ad-gangsforpligtelse er ny i forhold til gældende regulering, og lovtekstens ordlyd”adgang til udbyderens faktiske eller virtuelle netelementer” giver anledningtvivl om forpligtelsens indhold. Efter TDC’s opfattelse synes bestemmelsenheller ikke at være en EU konform implementering.Det fremgår af betragtning 60 til det reviderede Rammedirektiv (TDC’s under-stregning):Det er muligvis ikke økonomisk holdbart for nytilkomne at dække denetablerede udbyders accessnet helt eller delvis inden for et rimeligttidsrum. I den forbindelse kan bemyndigelse til ubundtet adgang tilabonnentledninger eller abonnentledningsafsnit hos udbydere, der haren stærk markedsposition, lette markedsadgangen og øge konkurren-cen på detailmarkederne for bredbåndsadgang. I situationer, hvorubundtet adgang til abonnentledninger eller abonnentledningsafsnitikke er teknisk eller økonomisk gennemførlig, kan der gælde relevan-te forpligtelser til at udbyde ikke-fysisk eller virtuel netadgang med entilsvarende funktionalitet.TDC foreslår, at lovteksten ændres så den svarer til lovforslagsbemærknin-gerne og ovennævnte betragtning i rammedirektivet. Bestemmelsen bør der-for ændres til følgende ordlyd:’udbydere med stærk markedsposition skal tilbyde faktisk eller virtuelnetadgang til nærmere fastsatte dele af udbyderens netelementer’.Der ud over bør det i lovbemærkningerne præciseres, at der ved virtuel ad-gang forstås, at der gives den adgangsberettigede adgang til tilsvarendefunktionalitet og vilkår – ikke samme funktionalitet og vilkår. Hvis begrebetbegrænses til kun at omfatte ”samme” funktionalitet, vil det ikke omfatte vir-tuel adgang til abonnentledningsafsnit, som omhandlet i ovenstående direk-tivbetragtning.Det bør endvidere fremhæves i bemærkningerne, at IT- og Telestyrelsen i deenkelte markedsafgørelser skal fastlægge det nærmere indhold af forpligtel-sen til at give virtuel adgang på det enkelte marked, således at forpligtelsenfår et konkret indhold, som SMP udbyderen kan rette sig efter.

Ad § 40, stk. 1 – afvisning af adgangDet fremgår af lovbemærkningerne, at en anmodning om netadgang som ud-gangspunkt alene kan afvises, hvis adgangen ikke er tekniske mulig eller derer behov for bevarelse af netintegritet med videre.Denne afgrænsning synes at være en indskrænkning i forhold til gældenderet. Der bør også henvises til de øvrige hensyn i lovforslaget § 41, stk. 3,samt det generelle proportionalitetsprincip i § 40, stk. 5, herunder, at der skaltages hensyn til de omkostninger udbyderen vil have til at stille den pågæl-dende adgang til rådighed. Den gældende lovs henvisninger bør derfor genta-ges, så det fremgår, at der skal tages hensyn til, om det er praktisk muligt iforhold til den forhåndenværende kapacitet og hvor omfattende startinveste-ringerne er i forhold til de risici der er forbundet med at give adgang.Ad § 40, stk. 1, nr. 3 – opretholde adgang til netværkDer henvises til selskabets bemærkninger til del 1.Ad § 40, stk. 1, nr. 5 – fri adgang til grænseflader m.v.Det er uklart hvad der skal forstås ved betegnelsen ”fri” adgang.Det kan forstås som om der skal give ”gratis” adgang. Det fremgår dog af denengelske udgave af adgangsdirektivet, at der anvendes begrebet ”open”. TDCopfordrer derfor til, at der i stedet for anvendelsen af ”fri” anvendes begrebet”åben” adgang.Ad § 40, stk. 1, nr. 6 – samhusning.Det fremgår af bemærkningerne, at forpligtelsen principielt kan gælde for allelokaliteter, som SMP udbyderen har adgang til og uanset om udbyderen selvejer lokaliteten.Det bør fremgå, at denne forpligtelse ikke giver den samhusningsberettigedeadgang til lokaliteter, som SMP udbyderen ikke ejer og hvor SMP udbyderenikke i kraft af sin egen aftale med ejeren må disponere over ejendommen tilanden side.Ad § 40, stk. 1, nr. 7 – interoperabilitetDer henvises til bemærkningerne til § 32, stk. 2, nr. 2.Ad § 40, stk. 1, nr. 10 – adgang til tilknyttede tjenesterDet fremgår af bemærkningerne, at forpligtelsen kan pålægges når det er af”betydning for en tredjemands effektive drift og planlægning,” Det er uklarthvad der ligger heri og dermed hvad omfanget af denne bestemmelse er. TDCskal opfordre til, at det klargøres i bemærkningerne hvad hensigten er oghvilke rammer der er for anvendelse af bestemmelsen.Ad § 40, stk. 3, nr. 7 – proportionalitetDer henvises til selskabets bemærkninger til § 40, stk. 5.

36§ 44 – regnskabsmæssig opsplitningTDC kan tilsluttes sig, at de gældende forpligtelser vedrørende omkostnings-regnskab og regnskabsmæssige opsplitning samles i en samlet bestemmelseunder begrebet regnskabsmæssig opsplitning.TDC kan dog konstatere, at der flere steder i lovteksten henvises til andrebegreber typisk omkostningsregnskaber, selvom forpligtelsen nu betegnesunder begrebet ”regnskabsmæssige opsplitning”. TDC går ud fra, at der me-nes det samme, hvorfor begrebsanvendelsen bør ensrettes. Hvis der ikke me-nes det samme, er der fortsat behov for en præcisering af indholdet af de an-vendte begreber.Det bør præciseres i bemærkningerne, at IT- og Telestyrelsen i videst muligtomfang skal tage udgangspunkt i EU Kommissionens henstilling om opsplit-ning af regnskaber og omkostningsregnskaber.TDC finder det problematisk, at der lægges op til, at regnskaber skal kunneafkræves for detailtjenester, jf. følgende formulering:"Regnskaber kan af-kræves aflagt ikke kun for netadgang, men også for andre aktiviteter, der harrelation til netadgang. En vertikalt integreret udbyder med stærk markedspo-sition kan således også skulle aflægge regnskaber for sit udbud af detailtjene-ster, i det omfang der i dette udbud anvendes reguleret netadgang."Dette betyder i praksis, at TDC dermed indirekte bliver pålagt forpligtelseregnskabsmæssig opsplitning på markeder, hvor TDC ikke har SMP status el-ler ikke er pålagt forpligtelser. Det vil medføre betydelige omkostninger forTDC, hvis TDC skal foretage og vedligeholde en sådan ”udvidet” forpligtelse tilregnskabsmæssig opsplitning.TDC finder følgende formuleringen i lovbemærkningerne uklar: "At der skalanvendes bestemte værdiansættelsesmetoder, herunder eksempelvis histori-ske eller aktuelle omkostninger." Der findes ikke nogen klar definition af "ak-tuelle omkostninger". Der bør i stedet henvises til LRAIC-metodiken, som erden formulering, der er anvendt i den nuværende bekendtgørelse nr. 374 omregnskabsregler.I forbindelse med tilsyn med forpligtelsen om regnskabsmæssig opsplitning(og kontrol af omkostningsregnskaber) kan IT- og Telestyrelsen udpege enkompetent uafhængig instans, der skal bistå med at kontrollere, at omkost-ningsregnskaber er udfærdiget i overensstemmelse med den offentliggjortebeskrivelse. IT- og Telestyrelsen kan herunder kræve, at en udbyder medstærk markedsposition indhenter en erklæring fra en ekstern revisor om ud-byderens regnskabsforhold.TDC svært ved at se behovet for, at IT- og Telestyrelsen udpeger en kompe-tent uafhængig instans til kontrol af TDC’s produktregnskaber.Den ”service”

Priskontrol (§ 45)Der henvises til selskabets bemærkninger til Del 1. Herudover har TDC føl-gende supplerende bemærkninger.§ 45, stk. 2 – prisklemmeBestemmelsens ordlyd om ”opretholde en prisklemme til skade for slutbru-gerne” er gentagelse af den gældende § 51f , stk. 2. Hverken den foreslåedeeller den gældende bestemmelse indeholder fortolkningsbidrag og TDC finderderfor, at det kan give anledning til tvivl om hvordan bestemmelsen skal an-vendes i praksis.TDC opfordre derfor til, at det af lovbemærkningerne fremgår, at IT- og Tele-styrelsens undersøgelse af, om der opretholdes en prisklemme til skade forforbrugerne, skal ske med udgangspunkt i konkurrenceretlige principper og ioverensstemmelse med henstillinger og vejledninger fra EU Kommissionen.§ 45, stk. 3 og 4 - rimelig forrentning af den relevante investerede kapital ogmetoder til fremme af effektiviteten.Ved valg af priskontrolmetoder er det afgørende at, der sikres SMP udbyderenen rimelig forretning af den investerede kapital, for at SMP udbyderen (ogandre på markedet) fortsat har incitamenter til udbygge med moderne infra-struktur og metoderne må ikke indrettes så de hæmmer investeringen i mo-derne og effektive netværk. Der bør derfor i lovbemærkningerne til stk. 3 og4 medtages følgende bemærkninger:(i)(ii)Der bør foretages en eksplicit henvisning til Kommissionenskommende henstilling om NGA.IT- og Telestyrelsen skal - ved anvendelse af priskontrolmetoder,hvor omkostninger for eksisterende netværkselementer erstattesmed moderne netværkselementer - skal basere sit valg af moder-ne teknologi på realistiske og sandsynlige senarier frem for teore-tiske betragtninger.(iii)IT- og Telestyrelsen skal ligeledes i prissætningen tage højde for,at der ved skifte fra en netværksteknologi til en anden vil være enovergangsperiode, hvor de to netværksteknologier vil eksistereside om side (eksempelvis kobber- og fiberkabler).

§ 45, stk, 6 og 7 – omkostningsregnskabssystemerDet er uklart om der med bestemmelserne i er tiltænkt en ændring i forholdtil gældende ret.Det bør overvejes om bestemmelserne skal flyttes til § 44 om regnskabs-mæssig opsplitning, jf. bemærkningerne ovenfor til § 44.Rimelige anmodninger (§ 53)Ved anvendelsen af ”eller omfattet af § 33, stk 2.” udvides § 53 (tidligere §65) således at den forpligtende SMP udbyder også kan indbringe sager for IT-og Telestyrelsen efter § 53 om rimelige anmodninger.Det bør præciseres i bemærkningerne, at der ved vurdering af en rimelig an-modning som en udbyder skal imødekomme skal lægges vægt på, om de afSMP udbyderen tilbudte vilkår er normalt forekommende i aftaler mellem par-ter på et konkurrencepræget marked. Er der tale om normal forekommendevilkår må der være en formodning for, at anmodningen om ændringen af af-talen ikke er rimelig.Ad § 53, stk. 2 – frist regler for afgørelser om rimelige anmodningerDen foreslåede bestemmelse synes ikke at være i overensstemmelse medordlyden af af Rammedirektives artikel 20(1), hvoraf det fremgår, at den na-tionale tilsynsmyndighed skal træffe sin afgørelse hurtigst muligt og under al-le omstændigheder senest 4 måneder efter sagen er indbragt for IT- og Tele-styrelsen bortset fra helt ekstraordinære tilfælde.Efter den foreslåede bestemmelse, ses det ikke at være en betingelse at derskal være tale om helt ekstraordinære tilfælde for at IT- og Telestyrelsen kanoverskride fristen på 4 måneder.Bestemmelsen bør affattes så den ikke er i strid med direktivet.§ 53, stk. 3 – alternativ bilæggelse – adgang til aktindsigt i sagenDen nuværende bestemmelse i § 80 om undtagelse fra reglerne om aktindsigter ikke gentaget i den nye lov. Det kan ikke udelukkes, at den alternativetvistbilæggelse vil ske ved direkte eller indirekte facilitering fra IT- og Telesty-relsens side, og da parterne i forbindelse med den alternative proces gerneskal stilles frit med henblik på at opnå en løsning, finder TDC at det vil væreformålstjenligt, at oplysninger og dokumenter fra tvistbilæggelsen, som IT-og Telestyrelsen er i besiddelse af undtages reglerne om aktindsigt§ 53, stk. 4 – genoptagelse af sager der har været i TeleklagenævnetDen foreslåede bestemmelse, synes ikke at være i overensstemmelse medordlyden af Rammedirektivets artikel 20(2), hvor det fremgår at afgørelsen iet hvert tilfælde skal være truffet senest 4 måneder efter den alternativetvistbilægelse er afsluttet.

§ 54 – midlertidige afgørelser - hvis SMP udbyderen ikke oplyser sagenDet bør præciseres, at IT- og Telestyrelsen ikke kan anvende bestemmelsen, idet omfang SMP udbyderen anmodes om at fremkomme med oplysninger el-ler materiale, som SMP udbyderen ikke har adgang til eller som det vil væreuforholdsmæssigt at tilvejebringe.§ 54 – midlertidige afgørelser- genoptagelse af sagerYdelser der er underlagt historiske omkostningers metode prissættes på bag-grund af SMP udbyderens egen omkostningsdokumentation og dermed udenen prisafgørelse fra IT- og Telestyrelsen. Hvis IT- og Telestyrelsen undtagel-sesvis træffer en midlertidig afgørelse for en sådan ydelse som følge af man-gelfuld dokumentation, vil det af en behørig begrundet afgørelse fremgå påhvilke punkter dokumentationen er mangelfuld. Hvis SMP udbyderen efterføl-gende kan helbrede den mangelfulde dokumentation bør SMP udbyderenkunne ændre prisen så snart ny og tilstrækkelig omkostningsdokumentationforeligger uden at afvente en ny afgørelse fra IT- og Telestyrelsen. Det vil ef-ter TDC opfattelse være urimeligt, at SMP udbyderen skal afvente op til 4måneder eller evt. længere indtil IT- og Telestyrelsen truffet en ny afgørelse.Alternativt skal SMP udbyderen kunne kræve efterregulering tilbage til dettidspunkt, hvor den fuldstændige dokumentation blev fremlagt for IT- og Te-lestyrelsen.

J. Samhusning og fællesudnyttelse af faciliteter (§§ 57-59)Ad § 57, stk. 2.Det fremgår af bemærkningerne, at de hensyn som fremgår af loven ikke erudtømmende og at andre saglige hensyn kan inddrages.TDC finder det betænkeligt, at det overlades til den enkelte myndighed atinddrage andre efter myndighedens skøn saglige hensyn. Det bør være nøjefastlagt i loven hvilke hensyn der kan lægges vægt på, og TDC finder at de al-lerede anførte hensyn (miljø, folkesundhed, den offentlige sikkerhed ellerplanmæssige hensyn) i forvejen er meget vidtgående og derfor ikke bør udvi-des til andre ikke nærmere definerede hensyn§ 59 – indberetning af oplysningerDet fremgår af i lovbemærkningerne, at visse oplysninger allerede indberettestil IT- og Telestyrelsens mastedatabase og Ledningsejerregistret (LER). Detbør præciseres, at der ved fastlæggelse af eventuelle yderligere oplysnings-forpligtelser skal tage hensyn til de hermed forbundne omkostninger for ejer-ne. Forpligtelsens omfang bør endvidere afvejes i forhold til det begrænsedeanvendelsesområde §§ 57 og 58 forventes at få.En generel offentliggørelse af oplysninger, jf. 59 stk.1, kan være sikkerheds-mæssig problematisk i forbindelse med bl.a. TDC's forpligtigelser efter § 61 -om at sikre samfundsvigtig elektronisk kommunikation i beredskabssituatio-ner og i andre ekstraordinære situationer. Det bør fremgår, af bemærknin-

K. Stedbestemmelse og dirigering af alarmopkald (§ 60)Ad bemærkningerne til § 60 – alle typer af taletelefoniPå side 121 i 4. afsnit af lovforslagsbemærkningerne til den foreslåede § 60henvises til, at det primære pligtsubjekt er udbydere af taletelefonitjenester,jf. definitionen i den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 9. Der henvises til TDC’s be-mærkninger til § 2, stk. 1, nr. 9 ovenfor, hvoraf det fremgår at definitionen aftaletelefonitjenester – formentlig ved en fejl – afgrænses til ”offentlige” tjene-ster. Det anførte i udkastet til lovforslagsbemærkningerne til den foreslåede §60 indskrænker derfor mængden af pligtsubjekter i forhold til de hidtidigeregler om stedbestemmelse og dirigering af alarmopkald, idet de gældenderegler omfatter alle typer af taletelefoni, som muliggør opkald til telefonnumrei den danske nummerplan, herunder tjenester, som ikke udbydes offentligt.Ad bemærkningerne til § 60 – positionsoplysninger for mobiltjenesterPå side 122 sidste afsnit, sidste linje anføres vedrørende positionsoplysningerfor mobiltjenester, at bidrag til stedbestemmelse af alarmopkald kan være”afstandsmåling fra masten”.TDC bemærker hertil at afstandsmåling fra masten i forbindelse med stedbe-stemmelse af alarmopkald fra mobiltelefoner er et nyt krav i forhold til gæl-dende ret, som ikke har været drøftet i branchen.TDC foreslår derfor at sætningen slettes fra side 122. Der henvises i øvrigt tilTI’s høringssvar og de deri anførte bemærkninger, som TDC fuldt ud tilsluttersig.Ad bemærkningerne til § 60 – teknisk umuligt at stille stedbestemmelsesop-lysninger til rådighedPå side 123 første afsnit, anføres at det er umuligt for gensælgere af telefoni-ydelser at bidrage til dirigering og stedbestemmelse af alarmkald. Det er ikkekorrekt, idet gensælgerne via oplysninger fra gensælgerens leverandør af te-lefoniydelsen, har mulighed for at bidrage med de nævnte oplysninger i ligeså høj grad som leverandøren. Der foreligger således ikke teknisk umulighed igensalgssituationen. TDC finder det væsentligt at præcisere, at det er udby-deren selv (her gensælgeren), der er pligtsubjektet i forhold til reglerne i §60, men at gensælgeren har mulighed for at outsource opgaven til sin leve-randør.På side 123, første afsnit anføres endvidere, at det er umuligt for net-uafhængige udbydere af IP-telefoni, at bidrage til dirigering og stedbestem-melse af alarmkald. Sådanne udbydere blev kaldt ”nomadiske IP-telefonitjenester” i forbindelse med IT- og Telestyrelsens IP-telefoni undersø-gelse i 2005, som lå til grund for ændringen af den gældende regel i telelo-vens § 85 om stedbestemmelse. Begrebet IP-telefonitjeneste med mulighed

for nomadisk anvendelse er således et kendt begreb i telebranchen, og TDCforeslår derfor, at begrebet anføres i en forklarende parentes efter omtalen af”net-uafhængige udbydere af IP-telefoni”§ 62 – SikkerhedsgodkendelseDet fremgår, af bemærkningerne at bestemmelsen ikke er afgrænset til er-hvervsmæssige udbydere. Det bør endvidere fremgå, at anmodning om sik-kerhedsgodkendelse kan foretages af andre end erhvervsmæssige udbydere,forudsat anmodningen vedrører varetagelse af opgaver i forbindelse med be-redskabet på it- og teleområdet.For at lette administrationen hos udbyderne bør IT- og Telestyrelsen ogsåkunne foretage sikkerhedsgodkendelse af medarbejdere og samarbejdspart-nere, der varetager andre opgaver for udbyderen og hvor offentlige myndig-heder kræver sikkerhedsgodkendelse af den pågældende medarbejder. Dettegælder eksempelvis udbydernes bistand til politiet i forbindelse med indgreb imeddelelseshemmeligheden eller ved levering af teleydelser til politiet og for-svaret.

L. Delegation (§ 65)Den foreslåede regel om mulighed for delegation er fastsat uden nogen formfor nærmere begrundelse. Det er derfor uklart i hvilket omfang bestemmelsenvil blive anvendt. TDC skal derfor opfordre til, at dette forhold nærmere be-skrives i lovens bemærkninger.TDC finder det betænkeligt, at opgaver som efter loven hører til ministerenskompetence og dermed Folketingets politiske kontrol kan delegeres til en sty-relse, som efter lovforslagets § 66 på visse områder skal handle uafhængigt,herunder uafhængigt af ministerens kontrol og politisk indblanding. Der kanherved rejses tvivl om IT- og Telestyrelsen på den ene side kan agere upar-tisk i forhold til de opgaver der efter loven og direktiver skal ligge hos IT- ogTelestyrelsen og på den anden side skal kunne varetage opgaver for ministe-ren og dermed være underlagt ministerens kontrol for så vidt angår de opga-ve der efter loven er tillagt ministeren.På den andens side bør der ikke kunne rejses tvivl om ministerens ansvar ogmuligheden for politisk kontrol over de opgaver der efter loven er tillagt mini-steren. Det bør derfor i det mindste præcises, at ministeren fortsat kan giveIT- og Telestyrelsen tjenestebefaling og meddele dispensation i forhold til deopgaver styrelsen varetager i medfør af en delegation efter § 65.TDC anmoder endvidere om en uddybning af, hvorfor det findes nødvendigtat fastsætte regler om delegation af telereguleringen til statslige myndighe-der, der ikke henhører under Videnskabsministeriet.§ 74 – offentliggørelse af oplysninger

M. Klageadgang (§§ 75-77)Der henvises til TDC’s bemærkninger i høringssvaret del 1. Herudover harTDC følgende bemærkninger til §§ 75-77.Ad § 75, stk. 3 og § 77, stk. 2 – berostillelse af tvangsbøderMed den nye lov ophæves den gældende § 110, stk 4, om berostillelse aftvangsbøder, og samtidig foreslås som noget nyt i den nye lovs § 75, stk. 3,at IT- og Telestyrelsens afgørelser om pålæg af tvangsbøder efter § 78 medhenblik på at gennemtvinge efterkommelse af styrelsens afgørelser, ikke kanankes til Teleklagenævnet.Henset til IT- og Telestyrelsen ofte langstrakte sagsbehandlingstid samt detforhold, at sagsbehandlingstiden ved Teleklagenævnet efter gældende lovs §101, stk. 2 (ny lovs § 69, stk. 2) så vidt muligt skal foreligge senest 3 måne-der efter udbyderens anke, finder TDC det urimeligt at ophæve den gældendereglen om mulighed for berostillelse af tvangsbøder.Udbyderne bør under alle omstændigheder fortsat kunne indbringe det mate-rielle forhold, som har givet anledning til IT- og Telestyrelsens afgørelse omtvangsbøder, og Teleklagenævnets formand bør fortsat kunne tage stilling til -i forbindelse med en afgørelse om opsættende virkning – om tvangsbøder til-svarende tillægges opsættende virkning.Hvis dette ikke er en mulighed risikerer TDC og andre udbydere at skulle be-tale tvangsbøder i en situation, hvor den handlepligt der ligger til grund fortvangsbøderne er sat i bero. Det bør derfor fremgå af lovteksten i § 77, stk.2, eller af bemærkningerne hertil, at formanden for Teleklagenævnet fortsatkan sætte betaling af tvangsbøder i bero.Det bør som minimum fremgå af lovforslagsbemærkningerne til den foreslåe-de nye § 75, stk. 3, at betalte tvangsbøder skal tilbagebetales til udbyderen,hvis udbyderen får medhold i ankesagen.Ad bemærkninger til § 75Henvisningen til gældende lovs § 87, stk. 4 må være forkert?Ad bemærkninger til § 77Der skal formentlig stå ”§ 75, stk 3” i lovbemærkningerne 5. linje.

N. Tvangsbøder og strafbestemmelser (§§ 78-80)ad bemærkninger til § 78I forhold til bemærkningerne til den gældende § 111 er der tilføjet at entvangsbøde kan forhøjes med 50 % ad gangen indtil den virker adfærdsregu-lerende ”nok” til at afgørelsen efterkommes.Denne nye regel sammenholdt med det forhold, at den gældende regel ommulighed for berostillelse af tvangsbøder ophæves, giver et samlet billede afat sanktionsbestemmelserne strammes. TDC anmoder om en nærmere be-grundelse herfor.Ad § 78, stk. 3 og 4:Ordlyden af første linje i de to bestemmelser bør være ens.Ad § 80, stk. 1, nr. 5:Bestemmelsen vedrører bødestraf, hvis ”forsyningspligtudbyderen … ikkeoverholder regler, vilkår og forpligtelser, som er nævnt i § 15 og 16, stk. 4,samt maksimalpriser fastsat i medfør af § 16, stk. 1-3”.Formuleringen af reg-len virker upræcis, idet §§ 15 og 16 ikke indeholder ”vilkår”, og idet § 16, stk.4 ikke indeholder nogen regler eller forpligtelser, som skal overholdes.Ad § 80, stk. 3:På trods af, at det anføres i forslagets bemærkninger til § 80, at den foreslåe-de bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs §112, er den gældende bestemmelse § 112, stk. 1, nr. 5, om bødestraf til for-syningspligtudbydere, med forslaget opdelt i to bestemmelser: § 80, stk. 1,nr. 5, som omfatter direkte hjemmel til bødestraf, hvis forsyningspligtudbyde-ren ikke overholder de nævnte forsyningspligtregler, henholdsvis § 80, stk. 3,som indeholder ny hjemmel til fastsættelse af bødebestemmelser i forsy-ningspligtbekendtgørelsen. TDC anmoder om en nærmere begrundelse forden nye regel i § 80, stk. 3.

Kim SvendsenFra:Sendt:Til:Emne:tvf/Hanne-----Oprindelig meddelelse-----Fra: Peter Holmberg Jakobsen [mailto:[email protected]]Sendt: 30. august 2010 20:26Til: I-MAR - enhedspostkasseCc: Finn Thomsen; Heinz Erik Kirk Behrendt; Preben Selgen Pedersen; Peter HolmbergJakobsenEmne: Bemærkninger til høring af ny TelelovHej Mette,Håber ikke det er for sent - dagen er jo ikke slut endnu.Under henvisning til vores tidligere samtale, fremsender jeg hermed mine bemærkningerpå vegne af Aalborg Kommune i forbindelse med høring af den nye Telelov.Jeg er teknisk ansvarlig for netværk, sikkerhed og tele i Aalborg Kommune, så minebemærkninger skal ses ud fra en lav praktisk bruger betragtning.1) Opdatering af 118 --> 112Vi har en infrastruktur bestående af 700 fysiske adresser fordelt over 1100 km2. Denneinfrastruktur anvendes til bl.a. netværk og telefoni, hvor mere end 8000 telefoner kanringe direkte ud og kan ringes til direkte. A-nummer visning er slået til så alle kanse vores udgående numre. Når en medarbejder så ringer til 112 opstår problemet, somdet er i dag er databasen ved 118 ikke vedligeholdt - hvilket så igen betyder at 112ikke kan vise de rigtige stedbestemmelsesoplysninger for alarmopkaldet - hvilket igenkan have katastrofale følger for dirigering af udrukningskøretøjer. Jeg har talt medrigtig mange som kender dette problemet - dog uden at have nogen løsning.Jeg har meget længe forsøgt at få lavet et automastik koncept, der gør at vi somstorkunde overfor vores teleudbyder - Telenor - kan sende et komplet dataset, derindeholder stedbestemmelsesoplysninger for alle numre i Aalborg kommune.Selvom det allerede i den nuværende telelov er beskrevet, at den udbyder der routerdine nummerserier (vi har 9931xxxx og 9982xxxx) skal modtage dine data uden beregning- er dette ikke lykkedes. Samtidig ville en manuel proces via selvbetjening på enhjemmeside eller via blanketter - være helt urealistisk.Telestyrelsen lavede en ny lov som trådte i kræft den 1-8-2009, der definere et XMLfilformat, som skulle erstatte det gamle CSV format til udveksling af data mellem denenkelte teleoperatør og 118.I den forbindelse har jeg forslået Telenor, at man indfører et koncept, der at der gørat kunder kan aflevere deres eget dataset i samme format, og på baggrund af dette laveen automatisk opdatering i Telenors eget system. Denne proces kan sættes til at kørehelt automatisk, hvor man starter med en fuldt dataset og f.eks en gang pr uge senderet dataset med ændringer. Dette er ifølge Telenor ikke noget man kan i dag, og villekræve ændringer i deres systemer.Dette var en meget lang indledning - men det skulle gerne give en beskrivelse afproblemet. Den nuværende §30 bliver til §34 uændret - så kravet i den nye lov, om atman skulle kunne få sine egene data opdateret og egne data udleveret uden beregningvil stadig være gældende.Det helt nye er, at der nu bliver tilføjet en §60, som skærper kravet om korrektestedbestemmelsesoplysninger overfor 112. Følgende er taget fra lovforslaget1

"Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel for ministeren for videnskab, teknologi ogudvikling til at fastsætte regler, der forpligter både udbydere og net-ejere til atsikre, at der foretages stedbestemmelse af alarmopkald (112). Forpligtelser fastsat imedfør af den foreslåede bestemmelse vil således også kunne omfatte eksempelvisslutbrugere (storkunder), som ejer interne net"Ovenstående gør Aalborg Kommune som storkunde og ejer af internt net forpligtiget tilat sikker sig korrekt stedbestemmelse af alarmopkald. Dette er helt i tråd med hvadjeg har prøvet længe, og jeg ville også teknisk være i stand til med en meget lilleforsinkelse, at sige på hvilken adresse en given telefon befinder sig. Disse data kanindsamles og kan evt. danne grundlag for den tidligere omtalte XML fil - evt. udbyggetmed WEB service hos den enkelte teleoperatør.Det giver følgende flow: Kunde --> teleoperatør --> 118 --> 112.Problemet er jo bare at der ikke står nogle steder, hvorledes disse data kommer fraAalborg Kommune og frem til den enkelte teleoperatør. For at dette nogensinde vilkunne fungere i praksis bliver IT- og Telestyrelsen nød til at definere hvorledesdenne udveksling kan ske automatisk.2) Skift af mobil operatørI forbindelse med mit arbejde som medlem af følgegruppen for SKI 2.08 (Tele &Datakommunikation) har vi diskuteret et meget interessant emne vedr. skift afmobiloperatør. I dag er prisen for trafik og abonnement så langt nede, at det ikke kanbetale sig at skifte fra en mobiloperatør til en anden, hvis man kigger på den samledeomkostning, der er forbundet med at skulle f.eks. indsamle og udskifte 5.000 SIM kort.Det koster i følgende vores egne forsøg mellem 300 og 500 kr. at skifte et SIM kort,dette beløb kan ikke tjenes ind igen og derfor ville et skift ikke være interessant.Jeg kan se at den nye telelov vil indføre 1-dags operatør skift, efter at denødvendige papirer er modtaget. Dette er sådan set udmærket (vil dog gerne se detudført i praksis), men det løser bare ikke problemet med udskiftning af SIM kort.En nærliggende tanke ville være anvendelse af netværks uafhængige SIM kort.Dog er der, som jeg ser det, et meget stor probleme med netværks uafhængige SIM kort,og det er IMSI (International Mobile Subscriber Identity) numret, som er opbygget med* Mobile Country Code (MCC)* Mobile Network Code (MNC)* Mobile Subscriber Identity Number (MSIN)IMSI er gemt på SIM kortet og indeholder lande kode (MCC) og en netværks kode (MNC)dvs operatør - dvs. at et SIM kort kun kan bruges på et netværk.Dette design er helt sikket med til at forhindre mange i at skifte og derved forhindreen reel konkurrence. Prøv lige at tænke tanken at næste gange teleaftalen skal i udbudvia FM, og der viser sige at TDC er billigere end Telenor (FM kigger jo aldrig på TCO- kun kost), hvad det ville betyde af arbejde og kost at skifte alle SIM kort påsamtlige mobiltelefoner i staten.Om der findes en løsning på ovenstående vides ikke - men det er dog forunderligt atman er bundet på den måde - det ville jo svarer til at jeg skulle have nyekobberkabler hvis jeg ville flytte min ADSL fra TDC til Telenor.Hvis der noget i ønsker uddybet må i endelig ringe eller skrive.Med venlig hilsenPeter JakobsenAalborg Kommune, IT-CentretDanmarksgade 17 A9000 AalborgTlf.: 99 31 79 31

Høring over udkast til lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester(teleloven)Udkastet til ny telelov udsendes i en situation, hvor den danskeforbrugerbeskyttelse på teleområdet i praksis er under et kraftigt pres. Dette faldersammen med en vedvarende mistillid til branchen fra forbrugernes side.Samtidig er der især på den faste infrastruktur sket fundamentale forringelser for såvidt angår konkurrence. Inden for mindst et væsentligt markedsområde er alle fasteinfrastrukturer således samlet på én hånd.Det undrer på den baggrund, at to formål med den hidtidige telelov, nemligstyrkelse af konkurrencen og beskyttelse af forbrugerne er flyttet ned ibemærkningerne.Forbrugerrådet foreslår, at det tydeliggøres i lovforslaget, at en fastholdelse ogforbedring af forbrugerbeskyttelsen vil være et centralt mål på teleområdet.

Netneutralitet (§4)I lovudkastet foreslås, at det som udgangspunkt er teleselskaberne selv, der skalsikre netneutraliteten ved at fastsætte rimelige vilkår for anvendelse af offentligekommunikationsnet og herunder sikre forbrugerbeskyttelse. IT- og Telestyrelsenforventes kun at gribe ind og fastsætte regler, hvis de retningslinier selskaberne harfastlagt, konstateres ikke at kunne sikre forbrugerne adgang til det frie internet.Med baggrund i de hidtidige drøftelser i Danmark af sikringen af netneutralitetfinder Forbrugerrådet, at der er behov for, at sådanne retningslinier skal indeholdehelt klare betingelser for et frit og ikke manipuleret internet. Disse bør bl.a.indebære en ret for forbrugeren til at vide, hvilke trafikstyringsmetoder eninternetudbyder benytter.

Bindingsperioder (§5, bem. side 48-49)Lovudkastet lægger op til en videreførelse af den særregel, der tillader IT- ogTelestyrelsen at åbne op for længere bindinger af forbrugerne, end de seksmåneder, der er standard i resten af samfundet. Længere bindingsperiodermindsker forbrugernes valgfrihed og overvælter samtidig risikoen ved nyeinvesteringer på forbrugerne fra selskaberne. Hvis jeg som forbruger køber en afde nye terminaler i et nyt net (LTE f.eks.), og så oplever hvad der ikke erusædvanligt at enten terminalen, nettet eller kundeservicen ikke lever op tilforventningerne, betyder forlænget binding, at jeg i ekstra 6 måneder skal ententrækkes med en tjeneste jeg ikke vil have, eller skal betale en frisættelsesafgift, derer uden nytte for mig.Forlænget binding af forbrugerne nedsætter dermed også selskabernes incitamenttil at yde en bedre service end konkurrenterne. En forlænget bindingsperiode vilogså stå i kontrast til formålet med den kortere porteringsperiode indeholdt ilovudkastet. Heraf fremgår (nederst side 77):Slutbrugere skal på baggrund afvelinformerede valg kunne skifte udbyder, når det er i slutbrugernes interesse,således at de kan få fuldt udbytte af konkurrencen på markedet.Det skal bemærkes, at konkurrence baseret på seks måneders binding har væretfundamental for at opnå de gevinster for samfundet i form af lavere priser og størreudbredelse, som karakteriserer både mobil og bredbåndsmarkedet i Danmark.Forbrugerrådet foreslår, at hjemlen til at udvide bindingen ud over de seksmåneder, tages ud af teleloven.

Sikkerhedsbrud (§8, bem. Side 30 og 51)Ministeren gives i lovudkastet hjemmel til at udstede nærmere regler for atudmønte rammedirektivets og e-databeskyttelsesdirektivets ændrede bestemmelserom informationssikkerhed og udvidet underretningspligt ved sikkerhedsbrud. Detfremgår endvidere, at der kan fastsættes regler om, at IT- og Telestyrelsen kanunderrette offentligheden, eller kræve at udbyderen gør det, hvis IT- ogTelestyrelsen godtgør, at der er i offentlighedens interesse, at et brud påsikkerheden offentliggøres.Forbrugerne bør til alle tider kende sikkerhedsniveauet for deres kommunikation.For at sikre dette, samt for at styrke persondatabeskyttelsen generelt og forsamtidig at øge teleselskabernes incitament til at fastholde streng datadisciplin, børbemærkningerne til loven præcisere, at brud på datasikkerheden som udgangspunkt2/4

Forsyningspligt (§13-15)I de nye bestemmelser vedrørende forsyningspligt gives ministeren mulighed for atindsætte minimumskrav til den dataforbindelse, forbrugerne skal kunne købeindenfor forsyningspligten. For at sikre, at dette er en reel mulighed for forbrugerneog skabe gennemsigtighed om den reelle udbredelse af bredbånd til alle forbrugere,svarende til de stadigt voksende behov i informationssamfundet, foreslås en årligevaluering og fastsættelse af det minimumskrav ministeren ville kunne stille tilforsyningspligtudbyderen.Forsyningspligtudbyderen bør forpligtes til årligt at redegøre for, i hvilket omfangmuligheden for at nægte levering af en forsyningspligtydelse i medfør af denforeslåede §15 har været benyttet.Nummerportering (§25-28, bem. side 77-79)Den foreslåede implementering af hurtigere portering af numre giver forbrugerenfordele i forhold til de gældende regler, herunder adgang til kompensation foruretmæssige porteringer, og porteringer der ikke overholder lovbestemte frister.IT- og Telestyrelsen skal alene tilse, at udbyderne sikrer forbrugerne adgang tilkompensation, men ikke tilse om kompensationens størrelse er rimelig. Hvad dermåtte være en rimelig kompensation i en sådan situation henvises til civilretteneller Teleankenævnet.Forbrugerrådet foreslår, at der i lovforslaget fastsættes nærmere kriterier formetoden ved udregningen af kompensationens størrelse.

Service 900 (Bem. side 30)Forbrugerrådet har sammen med Telekommunikationsindustrien fundet detønskeligt, at der sker en opdatering af reglerne omkring udbuddet af overtakseredetelefonitjenester (900-reguleringen). Forbrugerrådet finder, at en brancheaftale eren mulighed, hvis det sikres, at forbrugerbeskyttelsen herunder dens håndhævelse- er mindst ligeså god eller bedre end under den gældende lovgivning. Dette børafspejles i bemærkningerne.Når der i bemærkningerne henvises til brancheaftalen om overtakserede sms, børdet anføres, at der skal tages behørigt hensyn til de erfaringer, der er høstet veddenne brancheaftale. Disse erfaringer er ikke kun positive, idet området erkarakteriseret ved en høj andel af tjenester (25-30%), der ikke overholder dengrundlæggende lovgivning på området. Samtidig har Forbrugerombudsmanden setsig nødsaget til i to omgange at forlange et tilsagn fra mobilselskaberne omfortolkningen og håndhævelsen af reglerne på området.

Høring over udkast til lov om elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (teleloven)IT- og Telestyrelsen (ITST) har den 2. juli 2010 udsendt udkast til lov om elektroniskekommunikationsnet og -tjenester (teleloven) i høring.Telenor og Telia anerkender ITSTs indsats og intention med at forenkle og fremtidssikreteleloven i forbindelse med implementeringen af 2009 Teledirektivpakken.Overordnede bemærkninger til udkastet til ny telelovDette høringssvar præsenterer Telenors og Telias fælles holdning til det udsendte udkasttil ny telelov samt på visse punkter også selskabernes holdning til den fremadrettederegulering af telemarkedet. Særligt præsenteres holdninger til hvorledes selskaberneanskuer reguleringen af bredbåndsmarkedet.Overordnet betragtet finder Telenor og Telia, at der særligt på bredbåndsmarkedet er taleom presserende problemstillinger, der bør håndteres hurtigst muligt af bådemyndigheder og fra politisk hånd. I dag er det således reelt kun TDC, der kan drive enforretning på bredbåndsmarkedet i Danmark. Det skyldes ikke, at TDC er bedre og mereeffektiv end de øvrige selskaber, men at reguleringen i dag giver uligekonkurrencevilkår. Den nuværende situation kræver en ændring af reguleringen, så alleselskaber har lige muligheder for at drive en forretning og bidrage til konkurrencen.Udviklingen i konkurrencen på bredbåndsmarkedet går i den forkerte retning – og hargjort det i en længere periode. Den konkurrence, der opstod på fastnettet medliberaliseringen i slutningen af 1990’erne, er vendt, så der i dag ikke er nogennævneværdig konkurrence til TDC. Den negative udvikling sker samtidig med, at de fåtilbageværende konkurrenter til TDC ikke levnes reel mulighed for at forrente deresinvesteringer.Den grundlæggende fejl er, at man har forsøgt at fremme etableringen af alternativeinfrastrukturer til kobberet ved gradvist at forringe forretningsmulighederne for deselskaber, der har brugt det eksisterende kobbernet. Det skyldes, at reguleringen harresulteret i stigende engrospriserne, mens detailpriserne konstant er faldet. Dennemanglende sammenhæng mellem engrosprisreguleringen og udviklingen i detailprisernepå bredbåndsmarkedet er kostbar for TDCs konkurrenter og dermed også forkonkurrencen generelt. Taberne er i sidste ende forbrugerne.Et andet bevis på, at konkurrencen bevæger sig i den forkerte retning, er denigangværendeinfrastrukturkoncentrationhosTDC.Sammenholdtmed

konkurrenceudviklingen på DSL-markedet viser dette, at den nuværende regulering erstærkt hæmmende for konkurrencen på markedet. I bilag 1 til høringssvaret ser man ifigur 1 og 2 udviklingen i TDCs markedsandel på bredbåndsmarkedet og den vækst, derhar været på markedet siden 2000. TDC har i hele perioden haft en dominerendeposition på markedet – og har endda styrket denne position igennem det seneste år meden række opkøb. Den tredje figur viser, at Danmark er et af de EU-lande, hvor dettidligere monopol har den største dominans på bredbåndsmarkedet, kun overgået afFinland, Luxembourg og Cypern.Hvis den fremtidige teleregulering i Danmark skal understøtte de ambitiøse mål omDanmark som højhastighedssamfund, er der således behov for helt nye rammer. Der erisær behov for en væsentlig justering af det balancepunkt mellem tjenestebaseret oginfrastrukturbaseret konkurrence, som ITST – uden held og med negative konsekvensertil følge – har søgt at ramme i den hidtidige prisregulering.Telias og Telenors høringssvar adresserer nedenfor de enkelte foreslåede bestemmelser iITSTs udkast, og giver i den forbindelse selskabernes bud på hvorledes ITST bør kunneadressere de problemer i telemarkedet, som endnu ikke er håndteret.Derudover henvises til det høringssvar, som Telekommunikationsindustrien har afgivetog som Telenor og Telia i det hele kan tilslutte sig.De væsentligste problemstillinger i Telias og Telenors høringssvar:.1) Fokus på tjenesteudbydernes konkurrencemarginDer ønskes et øget fokus på tjenesteudbydernes konkurrencemargin. ITST har medudformningen af en ny telelov samt de efterfølgende udmøntninger heraf en godanledning til at få rettet op på de mangler der er i reguleringen idag. Prisreguleringen afadgangen til TDCs infrastruktur har således hidtil alene været baseret påengrosregulering uden at tage højde for udviklingen i detailpriserne. Engrospriserne harigennem en længere periode udviklet sig modsat detailpriserne på bredbåndsmarkedet.Det har undermineret lønsomheden for tjenesteudbydernes (TDCs konkurrenter) DSL-forretning. Det har derimod ikke haft nævneværdig betydning for infrastrukturejerens(TDCs) forretning, idet indtjeningen i TDC baseres på den interne og eksterne afsætningaf engrosydelser. Mens TDCs konkurrenter betaler den pris, der er fastsat af ITST, såbetaler TDC reelt kun de interne produktionsomkostninger. Det betyder, at TDCskonkurrenter har højere omkostninger og dermed også bliver presset betydeligt mere afde faldende detailpriser. Der skal derfor fremadrettet være et øget fokus på prisklemmer.2) Behov for forudsigelighed i reguleringenI den nuværende prisregulering kender man typisk kun prissætningen af de væsentligsteengrosprodukter ét år frem – selvom priserne fastsættes af ITST og dermed kanfastsættes med en længere tidshorisont. Det er især et problem i den anvendte LRAIC-prismodel, hvor priserne én gang årligt, sidst i kalenderåret, fastsættes for det kommendekalenderår. Dette set-up har den klare svaghed, at TDCs konkurrenter meget sent i etbudgetår får kendskab til helt afgørende engrosvilkår i det kommende kalenderår. Det eruholdbart, idet selskaberne har behov for at kende de økonomiske rammer inden for denrelevante planlægningshorisont. Engrosomkostningerne udgør en betydelig del af

omkostningerne i et bredbåndsselskab. Budgetter og forretningsplaner er derfor ganskefølsomme over for selv mindre ændringer i rammevilkårene. Det gør sig i særlig gradgældende for telebranchen, hvor priskonkurrencen er hård.3) Fair prisregulering af TDCs nytilkøbte fibernetværkITST lægger op til at regulere TDCs fibernet med den samme prisreguleringsmodel, somanvendes på kobbernettet (LRAIC-modellen). Det vil imidlertid – uden en markantændring af LRAIC-modellen – uundgåeligt føre til priser, der ligger betydeligt over dereelle omkostninger, som TDC har haft ved købet af fibernettet. Det skyldes, atprismodellen tager udgangspunkt i hypotetiske omkostninger, som man forventer eninfrastrukturejer vil have ved etablering af et helt nyt fibernetværk. Modellen tagersåledes slet ikke hensyn til, at DONG’s udgifter ved at etablere fiberinfrastrukturen,herunder særligt graveomkostningerne, slet ikke er afspejlet i den lave pris som TDCkøbte fiberinfrastrukturen til. DONG tog tabet, og derfor vil det være helt urimeligt atlade tjenesteudbyderne, og i sidste ende forbrugerne, betale overpriser til TDC.4) Behov for ”Stand still” som regulatorisk supplement i værktøjskassenTeleloven bør derfor indeholde en ”stand still”-periode, som sikrer, at der skal væreskabt lige adgang til engrosprodukter på rimelige vilkår, før TDC kan anvende disseengrosprodukter til at lancere nye produkter i detailmarkedet. Der skal i praksis værelige muligheder for tjenesteudbyderne til at kunne levere de samme produkter på sammetid, som TDC’s egne selskaber er i stand.Et aktuelt eksempel, hvor et pålæg om ”stand still” kunne have været gavnlig forkonkurrencen er i relation til IPTV/triple-play i kobbernetværket, hvor TDC påhalvandet år har haft stor succes og hentet 150.000 triple-play kunder ind i butikkensamtidig med, at de reelt har hindret andre selskaber i at tilbyde landsdækkende IP-tvgennem urimelige priser og vilkår. Et andet aktuelt eksempel er, at TDC/YouSee efterkøbet af DONG’s fibernet i Nordsjælland – og inden de regulatoriske rammer for andreselskabers anvendelse af fibernetværket er kommet på plads – er begyndt at tilbydefibertjenester til deres kunder (YouSee-tv-pakker).5) Behov for rimelig og effektiv regulering af adgang til nye infrastrukturerDe kommende år forventes en langsom, men sikker udvikling i retning af øgetanvendelse af fiber, kabelnet og mobilt bredbånd. Den øgede brug af disseinfrastrukturer vil især ske på bekostning af xDSL, der leveres via kobbernettet. Igennemlængere tid har kun adgangen til kobbernettet været reguleret. Dette er ændret inden fordet seneste år, hvor der er taget skridt til at regulere både TDCs kabel-TV-net og TDCsnytilkøbte fibernet. Der tegner sig imidlertid væsentlige mangler ved den begyndenderegulering af de to ”nye” infrastrukturer. Dette bør bekymre alle, der ønsker en sund ogholdbar konkurrence.På TDCs kabel-tv-net er det en helt afgørende barriere, at TDC kræver, at TDC selv skallevere et tv-produkt til en given kunde, før et andet selskab kan få lov til at leverebredbånd til kunden. Denne forudsætning er ødelæggende for mulighederne for at kunneanvende TDCs kabel-tv-net og dermed skabe en tiltrængt konkurrence på triple-play.

Lovforslaget rejser på en række områder problemstillinger samt åbner op for uklarheder,som kræver en nærmere analyse samt afklaring. Bl.a. kan det konstateres, at lovforslagetindeholder mange brede hjemler, hvor rækkevidden ikke er fyldestgørende beskrevet ide tilhørende lovbemærkninger. Dette gør retstilstanden særdeles uklar. Eksempler herpåer beskrevet nærmere nedenfor. ITST opfordres til at præcisere disse hjemler nærmere ilovbemærkningerne, for derved at undgå langstrakte klagesager over det faktiskeindhold af bestemmelserne. Disse forhold gør det samtidig også problematisk pånuværende tidspunkt at kommentere tilbundsgående på alle detaljer i det fremsendtelovforslag. Telenor og Telia forbeholder sig derfor ret til at kommentere lovforslagetyderligere, når det fulde omfang af den nye telelov står mere klart.Nedenfor er anført de emner, som på nuværende tidspunkt giver anledning til særligekommentarer:§§ 3-6 – ForbrugerforholdTelenor og Telia har noteret sig indholdet af bestemmelserne.Telenor og Telia er enige i dereguleringen af service 900-området og nedlæggelse afService 900-Nævnet, herunder at området erstattes af en brancheaftale i samme stil, somden brancheaftale, der allerede findes på området for mobile indholds- ogbetalingstjenester. I den forbindelse er Telenor og Telia bekendt med, at der påbrancheniveau netop arbejdes på en brancheaftale, som forventes færdiggjort inden forrimelig tid.§ 4, stk. 7 – NetneutralitetTelenor og Telia har noteret sig bestemmelsen og hjemlen til at fastsætte nærmere reglerfor sikring af netneutralitet.Under henvisning til det udredningsarbejde og de drøftelser der gennem nogen tid harværet mellem teleselskaberne og repræsentanter fra forbrugere og erhvervsmæssigebrugere – og som har været drøftet i Teleforum under ITST – skal det bemærkes, at derikke har været identificeret tilfælde, hvor udbydere begrænser adgangen til tjenesterog/eller information mv. Samtidig har udbyderne givet tilsagn om at efterleve debærende principper for netneutralitet, således som de f.eks. også er udtrykt i andre lande.

Telenor og Telia tilslutter sig, at dette spørgsmål løses bedst ved brancheaftale iforståelse med de berørte brugere, men har fuld forståelse for at muligheden for atfastsætte nærmere regler indgår i loven.§ 8 –Informationssikkerhed mv.Telenor og Telia har forståelse for, at så abstrakt og generelt formulerede bestemmelserkræver udformning af detail-bestemmelser i form af bekendtgørelser. Selskaberneanerkender i denne forbindelse, at det er ITSTs erklærede mål, at de fornødnebekendtgørelser i videst muligt omfang udstedes ved lovens ikrafttræden. Selskabernegør opmærksom på, at krav til it-systemudvikling og gennemgang af eksisterendeforretningsgange og etablering af nye forretningsgange kan gøre det nødvendigt atsådanne bekendtgørelser ikke får ikrafttræden før tidligst 12 måneder efter deresudstedelse.§ 14 - Forsyningspligt på bredbåndLovforslaget lægger op til en udvidelse af forsyningspligten, således at bredbånd på sigtvil kunne omfattes af forsyningspligtreguleringen.Samtidig giver lovforslagetministeren mulighed for at specificere, hvilke hastigheder der er nødvendige for at giveadgang til basale internettjenester. Lovbemærkningerne præciserer, at ministeren vedspecifikation af sådanne hastigheder skal tage udgangspunkt i kriterier somfremherskende teknologier på markedet, teknologiske muligheder for udbud, samt atforsyningspligten skal have minimal påvirkning af konkurrencen og markedsudbuddet afinternettjenester.ITST pointerede på spørgemødet den 16. august 2010, at en evt. fremtidig udvidelse afforsyningspligtreguleringen til også at omfatte bredbånd ville afvente den igangværendeEU-proces på området og lægge sig tæt op ad EU-reguleringen på dette punkt. Telenorog Telia støtter denne udmelding, men efterlyser samtidig også en klar politiskstillingtagen til, hvorvidt den danske regering evt. ønsker at udnytte den foreslåedehjemmel i forbindelse med udmøntningen af Regeringens erklærede mål om 100 Mbit tilalle i 2020. Såfremt hjemlen om forsyningspligt på bredbånd herunder forpligtelsen ommedfinansiering fra de øvrige operatører (se bemærkningerne nedenfor) vil bliveudnyttet til at fremme Regeringens 2020 mål, vil dette indebære, at man dermed politiskhar valgt at forlade princippet om markedsdreven udvikling og i stedet vil gøre branchenansvarlig for at finansiere den politiske vision. Dette kan Telenor og Telia ikke støtte.§ 17 – Medfinansiering af forsyningspligtenI forbindelse med finansieringen af en evt. forsyningspligt på bredbånd efterlyses en klarstillingtagen til hvilke parter, der forventes at bidrage til sektorfinansieringen af detteprodukt. Lovteksten og lovbemærkningerne er ikke helt præcise vedr. dette forhold, idetde foreslåede bestemmelser i § 17 kan tolkes som at det er fastnetudbyderne, der eromfattet. På spørgemødet den 16. august 2010 redegjorde ITST for, at hensigten var atdet var udbydere af bredbåndstjenester, som ville skulle bidrage til en evt.sektorfinansiering. ITST bør præcisere dette forhold yderligere i lovteksten. Samtidigbør styrelsen præcisere indholdet af ”anmeldelsespligten”, som nævnt i § 17, stk. 2, nr.5.

Såfremt der skal ske en medfinansiering af en bredbånd forsyningstjeneste, bør dettesamtidig indebære en betydelig nedsættelse af prisen for leje af access-strækninger hosden operatør, som udpeges til at være forsyningspligtudbyder på bredbånd. Dette forholdses ikke beskrevet nærmere i lovbemærkningerne, hvorfor ITST opfordres til attydeliggøre dette forhold i det endelige lovforslag.Endelig fremgår det ikke klart af det fremsendte lovforslag, om bestemmelsen omforsyningspligt på bredbånd er teknologineutral. Om opfyldelsen sker via kobber, fibereller anden teknologi kan således medføre store økonomiske forskelle både forforsyningspligtudbyderen og for de operatører, som evt. skal medfinansiere. Såfremtforsyningspligtudbyderen får valgfrihed til at vælge teknologi bør det sikres, atmedfinansieringspligten begrænses til alene at vedrøre de omkostninger, som ville væreforbundet med anvendelse af den billigst mulige løsning. De øvrige operatører børsåledes ikke forpligtes til at medfinansiere en løsning, som bygger på en teknologi, somer dyrere at implementere end hvad det reelle behov tilsiger.Grundlæggende kan det konstateres, at en evt. pligt til at medfinansiere forbredbåndsudbyderne indebærer en betydelig økonomisk byrde. Disse potentielleøkonomiske konsekvenser ses imidlertid ikke nærmere beskrevet i lovbemærkningerne,hverken i lovbemærkningerne til § 17, eller i det specifikke afsnit om økonomiskekonsekvenser i pkt. 5.2. Samtidig kræver en sådan potentiel økonomisk forpligtelse, atde berørte operatører skal orienteres i god tid, for derved at sikre forudsigelighed ireguleringen og i de forpligtelser, som en bredbåndsoperatør kan forvente at blive pålagt.§ 26 – NummerportabilitetHelt overordnet baserer lovforslaget sig på den model, at brugere gives en adgang til atkræve nummerportering gennemført ” i løbet af én dag”, forstået således, at hvis detindebærer, at brugeren derved tilsidesætter den indgåede aftales tidsvilkår, så bliverhan/hun forpligtet til at betale en erstatning svarende til den indtægt, den oprindeligeoperatør mister ved kontraktsafbrydelsen – samtidig med at den nye operatørselvfølgelig opkræver brugeren den sædvanlige betaling i perioden. Det er med andreord lovfæstet dobbeltbetaling, der er konsekvensen af, at brugeren benytter sig af lovensadgang til at portere på 1 dag.Telenor og Telia bemærker, at der reelt er tale om et indgreb i bestående aftaler, hvortidsvilkårene kan have været afgørende for priser og vilkår i øvrigt. Der er tale omlegaliseret kontraktbrud – men med fuld kompensation betalt af brugeren.I lyset af at Telenor og Telia i de drøftelser, der gennem tiden har været omnummerportering stedse har hørt repræsentanter for Forbrugerrådet ogForbrugerombudsmanden understrege det meget væsentlige i, at udbyderne i deresprocedurer for nummerportering sikrer, at brugerne ikke kommer i en situation medbetaling for samme periode til to udbydere, så må vi opfatte lovforslaget som etafgørende brud med det, der hidtil har været anset som god og hensigtsmæssig adfærd iforhold til brugerne. Vi frygter, at dette kan give anledning til megen kritik ogfrustration, når det opdages, at der med lovforslaget reelt ikke er sikret brugerne andetend retten til at betale dobbelt.

Telenor og Telia er forundret over lovforslagets formulering og kan ikke følge ellertiltræde argumentationen om, at denne formulering er en nødvendig følge af EU-reguleringen. Det er derimod opfattelsen, at EU-reguleringen skal sikre at der ikkelægges hindringer i vejen for porteringen – men respekterer nationale regler omopsigelsers længde indenfor visse grænser – og at brugeren ikke får lukket sinforbindelse i mere end et døgn. Til det er der at bemærke, at sådan har reglerne været ibranchen længe. Faktisk er afbrydelsen af forbindelsen ved en portering noget, der målesi minutter og ikke i timer eller døgn.I øvrigt henvises til det høringssvar, som Telekommunikationsindustrien har afgivet ogsom Telenor og Telia i det hele kan tilslutte sig.§ 36 – Ex ante reguleringLovforslaget er en videreførelse af den gældende ex ante regulering, hvorefter styrelsensom led i markedsundersøgelserne kan pålægge visse udbydere af elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester fremadrettede forpligtelser. Den telespecifikkekonkurrenceregulering skal ses i sammenhæng med den almindelige konkurrenceretligeregulering, som finder anvendelse i de tilfælde, hvor der ikke er sektorspecifikteleregulering, eller hvor denne er blevet ophævet, jf. lovbemærkningerne.Telenor og Telia vil i den forbindelse rejse det spørgsmål, om der er etreguleringsmæssigt hul mellem telekonkurrencereguleringen og den almindeligekonkurrenceregulering. Til illustration af dette forhold kan nævnes TDC/YouSeesanvendelse af DONGs fibernet i Nordsjælland inden de regulatoriske rammer for andreudbyderes anvendelse af samme fibernet var på plads. I denne forbindelse rejste Telia iforåret 2010 en sag vedr. TDCs misbrug af sin dominerende position påbredbåndsområdet. Efter Telias opfattelse valgte TDC således at tilgodese YouSee meden aftale om brug af det nyerhvervede DONG Fibers net samtidig med, at TDC holdtandre konkurrerende operatører hen ved at foregive, at der endnu ikke kunne indgåsaftale, fordi selskabet ikke var klar med et aftaleudkast. ITST vurderede, at TDC ikkehavde handlet i strid med telelovens ikke-diskriminationsbestemmelse, idet TDCsadgangsforpligtelse på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger på daværendetidspunkt ikke omfattede adgang til selskabets fibernet. Kort tid efter afgørelsen foreslogITST, at TDC skulle pålægges forpligtelser på fiber. Telenor og Telia stiller i denneforbindelse spørgsmålet om ikke den almindelige konkurrencelovgivning i stedet skullehave været anvendt, trods det forhold, at ITST allerede havde truffet afgørelse idecember 2009 om, at fiber var omfattet af marked 5, dog uden samtidig at pålæggeTDC forpligtelser. Ellers vil konsekvensen være, at undladelser fra ITSTs side af atpålægge forpligtelser betyder, at der ikke eksisterer en konkurrenceretlig regulering af depågældende forhold. Dette findes ikke i overensstemmelse med EU-reguleringen.Denne sag illustrerer med tydelighed, at der er behov for en klar politisk udmelding omsamspillet mellem den almindelige konkurrencelovgivning og den sektorspecifikketelelovgivning, herunder anvendelsen af en ex post konkurrenceretlig vurdering på ensag, hvor ITST har vurderet at det pågældende produkt er omfattet af en givenmarkedsanalyse, men samtidig ikke finder der er behov for at pålægge SMP-udbyderenforpligtelser fremadrettet.

§ 41 – Netadgang skal være reelDet bør præciseres i bestemmelsen eller i lovbemærkningerne, at der ikke i forbindelsemed en SMP-udbyders udmøntning af en netadgangsforpligtelse må stilles krav ellerfastsættes begrænsninger, der er egnet til helt eller delvist at begrænse ennetadgangsberettiget fra at kunne levere tjenester i pågældende net, medmindre der ertale om at det ikke er teknisk gennemførligt.Et eksempel herpå er TDCs udformning af adgangsforpligtelsen i forbindelse medreguleringen af TDCs kabel TV net. TDC har i vilkårene forudsat, at 3. parts adgang tilat kunne levere bredbånd via kabel-tv-nettet alene vil kunne lade sig gøre, hvis TDC(ved YouSee) allerede har et eksisterende TV-kundeforhold til pågældende slutkunde.Eftersom netop TV-tjenester leveret via bredbånd er en af de tjenester, der er i aktuelvækst – og vil være det nogle år ud i fremtiden – vil en forudsætning om et alleredeeksisterende kundeforhold til SMP-udbyderen være ødelæggende for de ambitioner ogforhåbninger, der måtte have været om at kunne anvende TDCs kabel-tv-net, somplatform for den tiltrængte konkurrence på triple-play. Der vil ikke med den beskrevnebegrænsning være mulighed for at konkurrere med SMP-udbyderen TDC. Telenor ogTelia er overbeviste om, at begrænsningen savner reel teknisk begrundelse og derforalene er fastsat med henblik på at afskære konkurrencen fra at blive en realitet.Det bør videre præciseres i bestemmelsen eller lovbemærkninger, at der ikke i selveudformningen af en forpligtelse (dvs. i selve afgørelsen) må være indeholdt sådannerestriktioner i forbindelse med adgangen, at adgangen bliver helt eller delvist illusoriskog således ikke i praksis vil kunne løse den konkurrencemæssige udfordring, somnetadgangsforpligtelsen var tiltænkt.Et eksempel herpå findes i ITST’s ”udkast til delafgørelse over for TDC vedrørendefiber på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5)” (sendt i høring den 1.juli 2010), hvor adgangsforpligtelsen er udformet således, at der ikke åbnes op for, atflere udbydere kan få lov at levere forskellige tjenester til den enkelte fiberkunde. DaDONG ejede nettet, kunne en kunde f.eks. vælge udbyder A til leverance af tv, mensudbyder B kunne levere bredbånd. Dette fungerede godt for alle parter, idet den bedstebredbåndsudbyder ikke nødvendigvis samtidig leverede den bedste TV-tjeneste, ogomvendt. Med ITSTs udkast er der imidlertid lagt op til, at hvis en kunde har valgt TDCsom tv-udbyder, så må kunden ikke samtidig få Telenor eller Telia sombredbåndsudbyder. Da TDC/YouSee er meget stærk på tv-markedet, er det oplagt, atdenne dominerende position vil smitte af på konkurrencen på bredbånd. Dette er ganskeunødvendigt, eftersom der hverken er konkurrencemæssige, tekniske ellerforbrugermæssige hensyn der taler for begrænsningen.§ 41, stk. 1, nr. 6 - samhusningDet fremgår af bemærkningerne til forslagets § 41, stk. 1, nr. 6, at”Det er udbyderenmed stærk markedspositions valg, hvordan samhusningen tilvejebringes. Det kan foreksempel ske i samme gadeskab, hvor der er placeret DSLAM-udstyr i et størregadeskab, hvor flere udbydere kan være til stede sammen, eller gennem etablering af etselvstændigt gadeskab med videre.”

Efter Telenors og Telias vurdering bør det præciseres, at såfremt der er plads i eteksisterende gadeskab, teknikhus el.lign. er SMP-udbyderen forpligtet til at tilbyde pladsheri fremfor at den samhusningsbettigede skal betale for selvstændigt gadeskab,teknikhus el.lign. Dette vil være den mest omkostningseffektive løsning for deinvolverede.Det bør derudover præciseres, at såfremt der er tale om en ny-etablering af en fremskudtposition i nettet, da skal SMP-udbyderen indtænke den samhusningsberettigedes behovfor samhusning, såfremt disse har tilkendegivet interesse indenfor en vis periode efterden varsling, der gælder for SMP-udbyderen (aktuelt er TDC forpligtet til at varsle en nyfremskudt position minimum 6 måneder forud for planlagt etablering). Det forekommer iøvrigt ganske uhensigtsmæssigt, at flere udbydere uafhængigt af hinanden skal søge ombyggetilladelse til flere gadeskabe på samme lokation, frem for så vidt muligt at nøjesmed tilladelse til ét skab, der samtidig tilgodeser flere udbyderes behov.§ 41 - SLA på IT støttesystemerDer efterlyses en bestemmelse eller alternativt en bemærkning i lovbemærkningerne om,at SMP-udbyderen er forpligtet til at sikre en tilstrækkelig SLA på IT-støttesystemer,idet forpligtelsen om adgang ellers udvandes kraftigt.§ 42 – Ikke-diskriminationTelenor og Telia finder, at muligheden for ”stand still” bør implementeres ilovgivningen, så det ikke længere er muligt for SMP-udbyderen at tilbydeslutbrugertjenester uden at de øvrige operatører reelt har haft tilsvarende mulighed for atudbyde tilsvarende tjenester baseret på et tilsvarende engrosprodukt. Der skal således ipraksis være lige muligheder for operatørerne til at kunne levere de samme produkter påsamme tid, som SMP-udbyderens egne enheder/selskaber er i stand til at levere. Ensådan mulighed for at pålægge SMP-udbyderen en ”stand still” periode eksisterer ikke iteleloven i dag, hvilket i visse tilfælde har haft store negative følger for konkurrencen påbredbåndsmarkedet.Til illustration af problemstillingen kan der peges på den igangværende sag vedr. adgangtil TDCs multicast produkt, med henblik på udbud af IP-TV via BSA. I denne aktuellesag har TDC på 1½ år haft stor succes med salg af IP-tv-produkter samtidig med, at dereelt har hindret andre operatører i at tilbyde landsdækkende IP-TV. I mere end 1½ århar Telia forhandlet med TDC om priser og vilkår for TDCs multicast produkt. Efterafklaring af de tekniske forhold har forhandlingen af priser trukket i langdrag. I denneperiode har Telia været afskåret fra at kunne levere landsdækkende IP-TV. Detteskyldes, at TDC har prissat produktet således, at det kræver en massiv kundebase førendprisen pr. kunde kommer ned i et rimeligt leje. Denne prismodel har været direkte årsagtil, at TDC uden konkurrence har kunnet tiltrække hele markedet for IP-TV i deområder, hvor Telia ikke har egen infrastruktur.En anden aktuel sag er TDC/YouSees anvendelse af DONGs fibernet i Nordsjællandinden de regulatoriske rammer for andre operatørers anvendelse af samme fibernet varpå plads, jf. beskrivelsen af denne sag ovenfor.

Af tidligere eksempler kan nævnes den sene adgang til delt rå kobber, den sene adgangtil et bærerlinieprodukt mhp. reelt at kunne udbyde en konkurrencedygtig VoIP-tjenestesamt den sene adgang til at kunne levere høje båndbredder via kobberet.For at undgå lignende sager fremover, bør der derfor indføres en mulighed for atpålægge SMP-udbyderen en ”stand still” periode indtil det er sikret, at der er lige adgangtil engrosprodukter på rimelige vilkår. Det skal i den forbindelse bemærkes, at ”standstill” i realiteten ikke er andet end et delelement af forpligtelsen om ikke at diskriminereog som sådan ikke behøver en specifik lovhjemmel andet end en bemærkning ilovbemærkningerne. Desuden er muligheden af at kunne pålægge en ”stand still”periode en betydeligt mindre indgribende og bebyrdende foranstaltning end eksempelvisfunktionel separation.Det er væsentligt for Telenor og Telia at understrege, at selskabernes ønske om at dergøres brug af pålæg om ”stand still” ikke drejer sig om et ønske om at sætteproduktudviklingen i stå. Telenor og Telia anser imidlertid ”truslen” om et stand stillpålæg som en sikring af, at TDC har det fornødne – og i dag reelt manglende –incitament til at give tjenesteudbyderne de samme vilkår, som TDC giver sig selv.Telenor og Telia skal i øvrigt erindre om, at ITST allerede i 2003 havde intentioner omat lancere stand still som forpligtelse på udbydere med SMP. Dette skete i forbindelsemed opfølgningen på en af ITST udarbejdet Telekonkurrenceredegørelse, hvori dernetop var påpeget et behov for en sådan forpligtelse. ITST beskrev formålet medTelekonkurrenceredegørelsen på følgende vis: ”Formåletmed redegørelsen er atundersøge, om de nuværende regulatoriske rammer er tilstrækkelige til at tilgodese detelepolitiske målsætninger. Redegørelsen skal identificere eventuelle barrierer for etvelfungerende telemarked i Danmark med henblik på at få ”lukket eventuelle huller” itelereguleringen.”Formålet var således ganske klart og fornuftigt, men dette til trods, såudgik ITSTs initiativ om ”stand still” senere i den politiske proces.ITST skrev i Telekonkurrenceredegørelsen følgende om behovet for en ”stand still”-forpligtelse:”Ligevilkår for ”first mover-fordele”Flere bidrag fra branchen har påpeget, at udbydere med en stærk markedsposition harmulighed for uretmæssigt at vinde markedsandele i forbindelse med udbud af nyeprodukter.TDC’s samtrafikprodukter udgør i vidt omfang grundlaget for andre udbyderesmulighed for at udbyde tjenester til slutbrugere. Der er derfor i loven krav om, atudbydere med en stærk markedsposition (primært TDC) på anmodning skaloffentliggøre oplysninger om nye samtrafikprodukter. Samtidig med at nyesamtrafikprodukter kommer på markedet, skal TDC offentliggøre oplysninger om vilkår,priser, tekniske forhold m.v. for disse produkter. Muligheden for at pålægge disse kravvidereføres i forslaget til den nye lov. Parallelt hermed gælder lovens bestemmelser omikke-diskrimination.

Der er derimod ikke noget generelt forbud mod, at TDC udbyder en ny tjeneste tilslutbrugerne baseret på det nye samtrafikprodukt, inden konkurrenterne i praksis harsamme muligheder for at anvende samtrafikproduktet til at lancere en tilsvarendetjeneste til slutbrugerne. Dette kan skabe et problem, idet konkurrenterne ikkenødvendigvis uden videre kan anvende det nye samtrafikprodukt. Dette kan skyldesmanglende forhåndskendskab til det nye samtrafikprodukt eller mangel på procedurerm.v. for anvendelse af produktet.Indtil konkurrenterne har samme muligheder for at udnytte det nye samtrafikprodukt, viludbyderen med stærk markedsposition være alene på markedet og dermed kunne skaffesig markante markedsandele.Udbyderne investerer i udvikling og innovation bl.a. med henblik på at lancere nyetjenester på markedet. Det er ikke hensigten med telereguleringen at forhindre, at nogleudbydere opnår konkurrencemæssige fordele ved at udvikle nye tjenester og hervedopnår mulighed for markedsmæssigt at udnytte de ”first mover-fordele”, der ligger i athave udviklet tjenesten. Dette er en naturlig konkurrenceparameter på et marked medkonkurrence. ”First mover-fordele” udgør derfor kun en konkurrencemæssig barriere,når TDC‘s konkurrenter ikke har fået tilbudt de samme muligheder som TDC for atudnytte de samtrafikprodukter, der udgør grundlaget for udbud af tjenester tilslutbrugerne.IT- og Telestyrelsen skal på den baggrund foreslå, at reglerne strammes op. Udbyderemed stærk markedsposition kan pålægges en forpligtelse til at give konkurrerendeudbydere et passende varsel om nye samtrafikprodukter under udvikling. I dag skaldenne information kun gives på anmodning.Som supplement hertil skal det foreslås, at IT- og Telestyrelsen gives mulighed for ikonkrete tilfælde at pålægge udbydere med stærk markedsposition en ”stand still-periode”. I denne periode må TDC ikke anvende et nyt samtrafikprodukt til udbud af nyetjenester til slutbrugerne, før konkurrenterne har de samme muligheder som TDC for atudnytte samtrafikproduktet. Anvendelse af påbud om ”stand still-periode” vil skulleafhænge af, om TDC har levet op til forpligtelsen om varsling og sikret lige vilkår forkonkurrenterne ud fra princippet om ikke-diskrimination. Hvis TDC har levet op til disseforpligtelser, vil konkurrenternes manglende mulighed for at kunne anvende det nyesamtrafikprodukt ikke kunne bebrejdes TDC og påbud om ”stand still-perioden” vil ikkeblive brugt.Hvor der handles i strid med et påbud om ”stand still”, kan det tillige overvejes atindføre sanktionsmuligheder. Et påbud om en ”stand still-periode” vil i forvejen kunnesanktioneres ved anvendelse af tvangsbøder. IT- og Telestyrelsen skal foreslå, at detovervejes, om der skal kunne sanktioneres bagudrettet ved anvendelse af bødestraf forsærligt grove tilfælde.”Telenor og Telia ser mindst samme behov som i 2003 for at kunne gøre brug af et pålægom en ”stand still”-periode, hvorfor ITST opfordres til at gøre brug af nærværendeanledning til at få lukket det ”regulatoriske hul”, som ITST allerede i 2003 påvisteeksistensen af.

§ 43, stk. 2 – Forpligtelsen om transparensDet fremgår af den foreslåede bestemmelse, at ”Hvisen udbyder med stærkmarkedsposition er pålagt en forpligtelse om ikke-diskrimination, jf. § 42, kanudbyderen pålægges at offentliggøre et standardtilbud, der skal være tilstrækkeligubundtet til at sikre, at andre udbydere ikke skal betale for faciliteter, som ikke ernødvendige for den ønskede netadgang, og som indeholder en beskrivelse af de udbudtetjenester, opgjort efter enkeltkomponenter, og de hertil knyttede vilkår og betingelser,herunder priser.”Telenor og Telia finder denne bestemmelse nødvendig for at undgå bundtning, mensamtidig giver den formulerede bestemmelse selskaberne anledning til at rejsespørgsmålstegn ved om bestemmelsen er tilstrækkelig til at omfatte de bundles derallerede eksisterer i dag.Dette gælder eksempelvis de vilkår, der gælder for adgang til TDC’s fibernetværk fsva.den manglende adgang for slutkunderne til selv at vælge præcis hvilken udbyderkunderne ønsker til at levere bredbånd hhv. TV. Dette vilkår udgør efter Telenors ogTelias vurdering reelt en bundtning, idet slutkunderne reelt vil skulle vælge den udbyder,der har den stærkeste bundle af TV, bredbånd og andre tillægsprodukter. Der er her taleom en bundtning, der har direkte effekt på slutkundernes valgmuligheder, samtidig medat der er tale om en konkurrenceforvridende effekt for de udbydere, der alene udbyder enmindre del af ”pakken”.Også i relation til reguleringen af TDCs kabel-TV-net finder Telenor og Telia anledningtil at påpege eksistensen af en bundtnings-problemstilling, idet kommendetjenesteudbydere på kabel-TV-nettet tvinges til at skulle aftage en forbindelse MEDsamtidig TV-leverance fra YouSee forinden bredbånd kan leveres. Dette opleves som enmassivt konkurrenceforvridende bundtning, men spørgsmålet er om den er omfattet afovenstående bestemmelse?Telenor og Telia skal henstille til, at ITST sikrer, at også bundtning af de to ovenforbeskrevne slags bliver omfattet af den ny telelov.§ 45 – Forpligtelse om priskontrolAf lovbemærkningernes indledende afsnit fremgår det af pkt. 4.3.1.:”Siden implementering af den første teledirektivpakke i 2003 har retspraksis fra EU-Domstolen tydeliggjort, at vurderingen af, hvilke forpligtelser der skal anvendes for atløse et konkret konkurrenceproblem, ikke kan fastlægges på forhånd i lovgivningen.Dette har konsekvenser for det nærmere omfang og indhold af de forpligtelser, som IT-og Telestyrelsen pålægger udbydere med stærk markedsposition. ”Dette uddybes yderligere:”Derfor foreslås det med lovforslaget, at fastsættelsen af det nærmere indhold ogomfang af de forpligtelser, der pålægges en udbyder med stærk markedsposition, sker ide konkrete markedsafgørelser, som IT- og Telestyrelsen træffer. Efter de gældende

regler er indhold og omfang af forpligtelserne i højere grad fastsat i selve loven. Dettehindrer imidlertid, at Danmark vil kunne leve op til den fleksibilitet med hensyn til dennærmere udformning af forpligtelserne, som direktivet forudsætter. Blandt de ændringer,dette vil medføre i forhold til den gældende lov, kan nævnes, at loven ikke længere påforhånd udtømmende fastlægger de metoder til priskontrol, som skal anvendes vedregulering af udbydere med stærk markedsposition. I stedet foreslås det medlovforslaget, at loven indeholder en opregning af de hensyn, som skal varetages, og derammer, som IT- og Telestyrelsen skal agere indenfor, når styrelsen anvenderpriskontrolforpligtelsen. De overordnede hensyn og rammer følger bestemmelserne iEU-teledirektivpakken. Også den måde, som en given priskontrolmetode, skal anvendespå, vil med lovforslaget blive overladt til IT- og Telestyrelsens afgørelse. Det indebærerblandt andet, at LRAIC-priskontrolmetoden ikke længere kan fastsættes som denforetrukne regulering i loven.”Grundlæggende finder Telenor og Telia det positivt, at den fremtidige prisregulering kantilpasses de faktiske markedsforhold og de konkrete konkurrencemæssige problemer.Men det fremgår ikke klart i det fremsendte udkast, hvornår en specifik metode vælges,herunder om det er muligt at ændre/tilpasse den valgte prismodel løbende, såfremt detkonstateres, at den valgte model ikke løser det konstaterede konkurrencemæssigeproblem. Såfremt en ny metode først kan vælges i forbindelse med gennemførelsen af enny markedsanalyse og – afgørelse, kan det dermed tage op til 3 år at få gennemført ennødvendig ændring af modelvalg. Dette findes ikke hensigtsmæssigt, specielt ikke foraccessoriske tjenester. For at sikre konkurrencen på telemarkedet er det såledesnødvendigt, at ITST tillægges mulighed for løbende at ændre og/eller tilpasse den valgteprismodel.Telenor og Telia skal appellere til, at ITST vil anvende den kommende øgede grad afpriskontrol-”frihed” til at adressere nogle af de udfordringer, der i dag eksisterer som enklar konsekvens af de seneste mange års LRAIC-regime.En af de største aktuelle udfordringer er den manglende lønsomhed som følge af denmanglende sammenhæng mellem på den ene side engrospris-reguleringen og på denanden side de stærkt faldende detail-priser.Prisreguleringen af adgangen til TDCs infrastruktur har hidtil været uden hensyntagen tiludviklingen i detailpriserne. Engrospriserne har således igennem en længere periodeudviklet sig modsat detailpriserne på bredbåndsmarkedet. Det har undermineretlønsomheden for tjenesteudbydernes (TDCs konkurrenter) DSL-forretning. Det harderimod ikke haft nævneværdig betydning for infrastrukturejerens (TDCs) forretning,idet indtjeningen i TDC baseres på den interne og eksterne afsætning af engrosydelser.Mens TDCs konkurrenter betaler den pris, der er fastsat af ITST, så betaler TDC reeltkun de interne produktionsomkostninger. Det betyder, at TDCs konkurrenter har højereomkostninger og dermed også bliver presset betydeligt mere af de faldende detailpriser.§ 45 – Prisregulering af TDC’s nytilkøbte fibernetværkTelenor og Telia finder det stærkt problematisk, at ITST i en nyligt offentliggjortdelafgørelse har oplyst at man vil anvende LRAIC-modellen til regulering af priserne.Dermed er der en stor risiko for at der ikke tages hensyn til, at TDC har købt fibernettet

af DONG til en pris langt under de reelle omkostninger der må antages at have væretafholdt i forbindelse med etablering af fibernetværket. DONG afskrev således envæsentlig andel af etableringsomkostningerne ifm salget. Med en traditionel anvendelseaf LRAIC-modellen vil man imidlertid uundgåeligt ende op med overpriser til TDC, idetLRAIC-modellen tager sit afsæt i hypotetiske omkostninger, herunder degraveomkostninger og andre etableringsomkostninger som DONG allerede afskrev ifmsalget og som derfor ikke var afspejlet i TDC’s pris. Da prisen TDC har betalt forfibernettet er kendt, bør prisreguleringen naturligvis tage udgangspunkt i den kendtepris. Der bør derfor ske en betydelig justering af LRAIC-metoden, såfremt denne skalfinde anvendelse på fiber-delen. Alene dermed kan det undgås, at TDC bliverkompenseret for omkostninger, som de reelt ikke har afholdt, og dermed opnår enoverdækning samt en uretmæssig konkurrencemæssig fordel. ITSTs fokus bør derforvære at sikre, at priserne hurtigt kommer ned i et konkurrenceegnet niveau.§ 45 – behov for fokus på prisklemme og en præcisering herom i bestemmelse samtlovbemærkningerDet fremgår af den foreslåede bestemmelses stk. 2, at”Forpligtelse som nævnt i stk. 1kan pålægges, hvis en markedsanalyse viser, at en udbyder med stærk markedspositionsom følge af utilstrækkelig konkurrence vil kunne opretholde sine priser på et unaturligthøjt niveau eller opretholde en prisklemme til skade for slutbrugerne.”Her omtales prisklemme som en problemstilling der skal adresseres, men i den forstand,at der kan pålægges en priskontrolforpligtelse, hvis der forud for regulering kankonstateres at en udbyder vil kunne opretholde unaturligt høje priser eller opretholde enprisklemme (til skade for forbrugerne). Det fremgår derimod ikke af bestemmelsen, elleraf bemærkningerne i øvrigt, hvorledes ITST vil adressere udfordringer medprisklemmer, ligesom det heller ikke fremgår hvorledes prisklemmer skal adresseres nårdisse konstateres på markeder der allerede er underlagt regulering. Dette er et område,som efter Telenors og Telias opfattelse hidtil har været forsømt af ITST, hvorfor det erbemærkelsesværdigt hvor lidt dette væsentlige konkurrencetema er beskrevet ogadresseret i det foreliggende lovudkast. Spørgsmålet er således hvordan ITST påtænkerat adressere prisklemmer, når sådanne er konstateret efter ex-ante-regulering er pålagt enSMP-udbyder? Dertil kommer hvilke værktøjer og hvilket grundlag ITST vil anvendefor at kunne føre tilsyn med om der er prisklemmer på et allerede reguleret marked?Derudover undrer det at der alene omtales ”prisklemmer til skade for forbrugeren”. EfterTelenors og Telias vurdering må det først og fremmest dreje sig om at kommeprisklemmer på engrosmarkedet til livs. Hvad er egentlig en oplevet prisklemme forforbrugeren? Umiddelbart ligger der i en prisklemme, at et detailpris-niveau er for lavtset i forhold til engrospris-niveau. På kort sigt må det således – alt andet lige - antages aten prisklemme giver slutbrugerne adgang til lavere priser, end hvis der ikke havde værettale om en prisklemme. Dette er således ikke umiddelbart til skade for forbrugeren påkort sigt. Den bagvedliggende konkurrence lider derimod under en prisklemme og førstherigennem vil slutbrugerne på lidt længere sigt mærke konsekvenserne af prisklemmerog manglende konkurrence.Lovbemærkningerne præciserer dog, at begrebet skal forstås i overensstemmelse meddet almindelige konkurrenceretlige begreb. Telenor og Telia er enig heri. I

konkurrenceretten er margin squeeze en selvstændig form for misbrug af dominerendestilling. Det bærende element er, om adfærden hindrer konkurrencen og dermed kankomme slutbrugerne til skade. En henvisning i § 45, stk. 2 alene til slutbrugerne virkersåledes indskrænkende i forhold til den konkurrenceretlige håndtering af denne form formisbrug. Telenor og Telia går ud fra, at dette ikke har været hensigten, hvorforlovteksten foreslås ændret med henblik på at afspejle dette forhold. Hvis ikke dennepræcisering bliver foretaget, vil bestemmelsen kunne tolkes således, at det ikke ernødvendigt at adressere prisklemmer i situationer, hvor en prisklemme ikke umiddelbartkan konstateres at være til skade for slutbrugerne.§ 45 – ITSTs kommende konkurrencemargin-modelI tråd med ovenstående, vedrørende behov for fokus på prisklemmer, finder Telenor ogTelia det mærkværdigt at der ikke i lovudkastet er fundet anledning til at nævne denkonkurrencemargin-model, som ITST har under udarbejdelse. Telenor og Telia imødesersåledes med stor forventning, at der med udformningen af en konkurrencemarginmodelvil blive sat fokus på konkurrencemarginer. Dette fokus kunne selskaberne som nævntgodt ønske var beskrevet i lovudkastet. En sådan model falder således på et tørt sted,efter prisreguleringen af adgangen til TDCs infrastruktur hidtil alene har været baseretpå incitamentsfremmende engrosregulering uden den nødvendige sammenhæng meddetail-prisudviklingen. Engros-priserne har set over en længere periode udviklet sig iopadgående retning mens detailpris-udviklingen derimod har bevæget sig hastigt nedad.Og alt tyder på at denne udvikling vil fortsætte og dermed presse tjenesteudbyderneyderligere.Selskaberne forventer, at der med udformningen af prismodellen vil blive prisreguleretunder hensyntagen til bl.a. detail-prisudviklingen samt det omkostningsniveau, entjenesteudbyder må forventes at have.Den model, der har været sendt i høring kræver dog en del tilpasninger. Blandt de heltnødvendige tilpasninger kan bl.a. nævnes, at produkter og priser fra TDC-ejededatterselskaber naturligvis også må indgå i analyserne. Den model, der blev sendt ihøring, tog således ikke TDCs helejede datterselskaber med - hverken produktmæsssigteller markedsandelsmæssigt. Det betyder at f.eks. et 2 Mbit/s produkt fra TDCs”Fighting brands” Telmore eller Fullrate ikke indgik, og at de alternative operatørersmarkedsandel i modellen bliver al for stor i forhold til de faktiske markedsforhold.Dertil kommer at modellen ikke lagde op til, at en ren BSA-udbyder også skal have enpositiv indtjeningsmargin.Et andet aspekt er, at der skal skabes klare retningslinier for, hvad der skal ske, hvis detmed modellen kan konstateres at der er marginsqueeze i et eller flere af TDC’sprodukter. Modellen bør således være et levende værktøj, der kan bruges for atkonstatere om konkurrencevilkårene er OK. Hvis ikke de er det, skal der være mulighedfor sanktioner, som f.eks. får konkurrencevilkårene genoprettet samtidig med, at der skalvære adfærdsregulerende foranstaltninger over for TDC.§ 45 – Behov for sanktioneringsmulighed

Derudover efterlyses der en lovgivningsmæssig hjemmel i lovforslagets § 80 (bødestraf)hvorved ITST kan sanktionere en manglende overholdelse af forpligtelser omfattet af §40, stk. 2, nr. 5 (priskontrol), f.eks. hvis de af styrelsen fastsatte priser ikke efterkommes.En sådan mulighed eksisterer ikke i dag, og dermed er det risikofrit for en SMP udbyderunderlagt priskontrol at vælge at opkræve priser, som adskiller sig fra f.eks. de LRAIC-fastsatte priser.Et eksempel er sagen om TDCs pris for ydelsen ”opsætning af nettermineringspunkt(NTP)”. I denne sag valgte TDC at opkræve et særligt ikke LRAIC-fastsat beløb foropsætning af NTP uagtet at LRAIC-afgørelsen indeholdt en anden prisregulering heraf.ITST traf efterfølgende afgørelse om, at LRAIC-afgørelsen var mangelfuld og fastsattesamtidig ved en tillægsafgørelse i april 2010 prisen fremadrettet for opsætning af NTP.Uagtet at ITST således havde fastsat en forpligtelse til priskontrol over for TDC såundlod man at håndhæve sin afgørelse under henvisning til at beløbsberegningen varfejlbehæftet, og man undlod efterfølgende at fastsætte en korrekt pris formellemperioden ligesom man undlod at forfølge TDC for åbenlyst at have taget for højepriser i mellemperioden.Telenor og Telia finder det uacceptabelt, at en udbyder, der er pålagt en prisforpligtelse,således uden at informere engroskunder eller ITST risikofrit kan prissætte ydelser idirekte uoverensstemmelse med en prisafgørelse blot med henvisning til, at denneafgørelse findes fejlbehæftet. En sådan åbenlys overtrædelse af en LRAIC-afgørelse(uanset om denne er mangelfuld eller ej) bør således medføre direkte sanktioner overforden pågældende part. Priser der afviger fra en prisafgørelse bør alene først kunneopkræves efter forudgående godkendelse og vurdering af styrelsen. Alternativt erprisforpligtelsen i princippet indholdsløs.Et tilsvarende problem er håndteringen og sanktioneringen af margin squeeze. Detfremgår af § 45, stk. 2, at forpligtelsen om priskontrol kan pålægges en udbyder, der somfølge af utilstrækkelig konkurrence vil kunne opretholde en prisklemme. I denforbindelse er det nærliggende at sikre hjemmel for styrelsen til at sanktionereforekomsten af margin squeeze således at en udbyder med en stærk markedspositionikke kan gøre dette risikofrit.Telenor og Telia så derudover gerne, at der i lovudkastet var omtalt en proces samtsanktioneringsmulighederirelationtildentidligerebeskrevnekonkurrencemarginmodel. Der må således ikke herske uklarhed om konsekvenserne forTDC når/hvis der konstateres en konkurrencemargin under et nærmere fastsat niveau.§ 45 – Forudsigelighed i prisreguleringen ønskesI den nuværende prisregulering kender man typisk kun prissætningen af de væsentligsteengrosprodukter ét år frem – selvom priserne fastsættes af ITST og dermed kanfastsættes med en længere tidshorisont. Det er især et problem ved anvendelsen afLRAIC, hvor priserne én gang årligt, sidst i kalenderåret, fastsættes for det kommendekalenderår. Dette set-up har den klare svaghed, at TDC’s konkurrenter meget sent i etbudgetår får kendskab til helt afgørende engrosvilkår i det kommende kalenderår.

Det er uholdbart, idet selskaberne har behov for at kende de økonomiske rammer indenfor den relevante planlægningshorisont. Engrosomkostningerne udgør en betydelig del afomkostningerne i et bredbåndsselskab. Budgetter og forretningsplaner er derfor ganskefølsomme over for selv mindre ændringer i rammevilkårene. Det gør sig i særlig gradgældende for telebranchen, hvor priskonkurrencen er hård.ITST bør derfor implementere en model, hvor ITST årligt fastsætter priser for dekommende tre år. Her bør priserne i år 1 og år 2 være endelige, mens priserne for år 3 erindikativ og vil kunne justeres efterfølgende, hvis nærmere beskrevne forudsætningerændrer sig. Dvs. en slags ”rullende prisregulering”. Udbyderne på markedet kenderdermed niveauet de kommende år og ved samtidig, hvilke forudsætninger der i givet faldvil kunne give anledning til en senere justering.§ 45, stk. 4 – ”Holdbar konkurrence”Telenor og Telia har noteret, at det i denne bestemmelse fremhæves at en prismodel skal”fremme effektivitet og sikre holdbar konkurrence”.Det er svært at være uenig i at derer tale om fornuftige principper at forfølge. Det fremstår imidlertid noget uklart, hvadder skal forstås ved ”holdbar konkurrence”. ITST bør præcisere dette begreb yderligere ilovbemærkningerne, idet der kan anlægges mange forskellige tolkninger af begrebet. Erder eksempelvis tale om holdbar konkurrence aktuelt på bredbåndsmarkedet? TDC harkonsolideret selskabets position, som dominerende udbyder, og har ikke i nævneværdiggrad tabt markedsandele siden liberaliseringen af kobberet for ca. 10 år siden. Dertilkommer at TDC er eneste selskab, der har en rentabel forretning på fastnettet.Engrospriserne stiger og detailpriserne falder. Er det holdbar konkurrence? Enpræcisering af begrebet vil sikre at ITST fremadrettet vil kunne føre bedre tilsyn med atmålet nås.

§ 45, stk. 5 – Fordeling af omkostningerDet er beskrevet i denne bestemmelse at der kan ske en fordeling af omkostningerneafhængig af om der er flere udbydere og/eller tjenester på den enkelte forbindelse. Detforekommer umiddelbart hensigtsmæssigt, men der udestår en række uklarheder.Et eksempel på en sådan uklarhed er, hvorvidt en bredbåndsudbyder (der alene levererbredbånd) på SMP-udbyderens fibernetværk, skal betale det samme for enfiberforbindelse som en udbyder der leverer flere tjenester, herunder TV, bredbånd,telefoni mv. Hvis det er tilfældet, så lukkes bredbåndsudbydere ude af konkurrencen,idet udbydere, der har mulighed for at levere de store pakke-løsninger vil være stilletbetydeligt bedre i konkurrencen.§ 46 – Funktionel adskillelseI lovforslagets § 46 indføres en forpligtelse om funktionel adskillelse. Telenor og Teliastøtter som udgangspunkt indførelsen af en sådan mulighed, såfremt de øvrigeforpligtelser ikke viser sig effektive. Dog er det selskabernes klare opfattelse, atanvendelse og implementering af en sådan forpligtelse vil være en langsommelig processom kan have potentielle alvorlige konsekvenser for konkurrencen. Der er derfor behov

for samtidig at anvende supplerede forpligtelser overfor SMP udbyderen indtil denfunktionelle adskillelse er tilfredsstillende implementeret og fungerer efter hensigten.§ 50 – Udbydere af kabel-tvI lyset af at TV kan udbydes på flere forskellige medier, mangler lovforslagetumiddelbart en entydig definition af begrebet ”kabel-tv-net” og ”udbydere af kabel-tv” irelation til denne bestemmelse.§ 57 - Samhusning og fælles udnyttelse af faciliteterDen nye bestemmelse om samhusning og fælles udnyttelse af faciliteter i § 57 findesmeget bred og uklar. Bestemmelsen omfatter eksisterende og nye ”netelementer ogtilhørende faciliteter”. I den forbindelse efterlyses en definition af begrebet”netelementer”. ITST opfordres i den forbindelse til at indføre en begrænsning hvorefterdet alene er de netelementer, der er inden for det fysiske net (OSI lag 1) der er omfattetaf begrebet. Derimod bør elementer omfattet af OSI lag 2 og opefter ikke være omfattetaf begrebet ”netelementer”. Samtidig ønsker Telenor og Telia ikke en forpligtelse til atdele brønde med andre selskaber, idet dette af operative hensyn ikke er hensigtsmæssigt.Det fremgår af lovbemærkningerne, at bestemmelsen ”somudgangspunkt ville skulleangå de dele af elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter, der ikkeallerede er reguleret gennem masteloven”.I den forbindelse efterlyses en forklaring afsprogbrugen ”som udgangspunkt”.Det fremgår af bestemmelsen i § 57, stk. 3, nr. 2, at vej,- landzone-, bygnings- ogfredningsmyndigheder – foruden at kunne stille krav til fælles udnyttelse af eksisterendenetlementer og tilhørende faciliteter – også vil kunne stille krav om dimensioneringen ogplaceringen af nye netelementer og tilhørende faciliteter.Det kan konstateres, at vej,- landzone-, bygnings- og fredningsmyndigheder medbestemmelsen reelt vil kunne overtage netplanlægningen i Danmark. Dette forholdfindes ikke rimeligt, da disse myndigheder ikke besidder den viden der er nødvendigherfor. Samtidig vil dette indebære en potentiel risiko for, at en operatør ikke ergaranteret det nødvendige afkast på en given investering.Samtidig ses lovforslaget ikke at tage stilling til det tidsmæssige aspekt i hvorledesdialogen med de relevante myndigheder omkring dimensionering skal spille sammenmed teleselskabernes aftalemæssige forpligtelser overfor de kunder, som er baggrundenfor anmodningen om nyetablering eller ændring af eksisterende netelementer mv.En langstrakt dialog med de relevante myndigheder omkring dimensionering kan såledesuden nærmere retningslinjer herfor, udgøre et betydeligt problem for den berørteoperatør. Udnyttelse af hjemlen vedr. dimensioneringen af nye netelementer ogtilhørende faciliteter bør derfor alene ske i overensstemmelse med nærmere lovfastsatteretningslinjer. Telenor og Telia skal i den forbindelse opfordre ITST til at præciserelovbemærkningerne således at det sikres, at krav til overdimension bliver en spejling afmastelovens krav herom i § 8, hvorefter der skal eksistere konkrete anmodninger fraandre parter, såfremt krav om overdimensionering skal kunne finde sted. Dette kansamtidig - i forbindelse med konkrete anmodninger om fælles udnyttelse af eksisterende

netelementer - kobles med mulighed for de relevante myndigheder til at stille krav omudbygning af eksisterende netelementer og tilhørende faciliteter, såfremt denneudbygning modsvares af en omkostningsbestemt ekstrabetaling fra den operatør, somønsker adgang til de eksisterende netelemeter.Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne til stk. 3, at ”kravom samhusning ellerfælles udnyttelse af netelementer eller tilhørende faciliteter vil være begrænset af, om ensamhusning eller fælles udnyttelse vil være mulig i forhold til kapacitet samt eventuelletekniske hindringer”.Telia og Telenor finder det ikke rimeligt, at teleoperatørernedermed skal indgå i dialog med de relevante myndigheder om hvad der vil være”muligt” i forhold til de enkelte situationer. Selskaberne forudser, at dette vil forlængesagsbehandlingstiderne betragteligt – tider som vi bl.a. kender det på masteområdet erurimeligt lange i forvejen.Det kan konstateres, at pligtsubjektet i bestemmelsen er ”udbydere af elektroniskekommunikationsnet”. Telenor og Telia beder ITST tage stilling til i hvilket omfangbestemmelsen også omfatter udbydere af kabel-TV, idet disse har netelementer, somogså vil være interessante i henseende til fællesudnyttelse. Derudover finder Telenor ogTelia, at bestemmelsen også bør udvides til at omfatte forsyningsudbydere inden for bl.a.el og gas, idet fællesudnyttelse af bl.a. trækningskanaler, kabelkanaler og føringsveje (ibl.a. broer og underføringer og tracér i øvrigt) inden for disse områder også vil værerelevante at fællesudnytte (derimod er fællesudnyttelse af brønde på gasområdet ikkeinteressant, grundet krav om sikkerhedsafstand). En sådan fælles udnyttelse har bl.a.været forsøgt på samgravningsområdet, men elselskaberne har ikke ønsket at deltage idette arbejde. Telenor og Telia finder det således hverken proportionalt eller sagligtbegrundet at undtage de relevante forsyningsselskaber fra denne forpligtelse om fællesudnyttelse.Der lægges i lovforslaget op til, at udgangspunktet for pris og aftalevilkår forfællesudnyttelsen vil være brancheaftaler, som kan erstattes af bekendtgørelse, såfremten brancheaftale ikke indgås senest 2012. Telenor og Telia sætter i den forbindelsespørgsmålstegn ved, hvorvidt det er realistisk at tro, at en brancheaftale kan indgås.Særligt hvis kredsen af parter skal udvides til også at omfatte forsyningsselskaber,forudses der vanskeligheder med at opnå enighed om en sådan brancheaftale, jf. at detikke har været muligt i TI-regi at indgå en samgravningsaftale som også dækker enstørre kreds end medlemmerne af TI. Telenor og Telia skal derfor opfordre til, at de pris-og aftalemæssige aspekter i øvrigt afklares af ministeren.Afslutningsvis skal Telenor og Telia henvise til Højhastighedskomiteens rapport frajanuar 2010 med anbefaling i hoveddelens afsnit 3.7 og Del II afsnit 7 om graveadgang ilandområder. Henset til rammedirektivets artikel 12, stk. 3 og betragtning 43 iændringsdirektivet (2009/140/EU) skal selskaberne anmode om snarlig stillingtagen fradet vedkommende ressortministerium til anbefalingen.§ 58 - Deling af ledningsnet i bygningerBestemmelsen omfatter fælles udnyttelse af ledningsnet i bygningerne. Fælles udnyttelsekan dog alene ske, hvis dette vil være berettiget ud fra hensyn til miljø, folkesundhedden offentlige sikkerhed eller planmæssige hensyn, og når det ikke vil være rentabelt

eller praktisk gennemførligt at anlægge at anlægge et nyt funktionelt tilsvarendeledningsnet.Det kan konstateres, at pligtsubjektet i bestemmelsen er ”ejere eller indehavere afråderetten til ledningsnet i bygninger”. Telenor og Telia beder ITST tage stilling til ihvilket omfang bestemmelsen også omfatter udbydere af kabel-TV, idet disse harledningsnet, som også vil være interessante at fælles udnytte. Herunder efterlyserTelenor og Telia en stillingtagen til hvorvidt elselskaberne er omfattet af bestemmelsen.Telenor og Telia støtter principielt sikringen af en videre adgang til deling af ledningsneti bygninger, idet dette vil forbedre konkurrencemulighederne på bredbåndsmarkedet. Iden forbindelse henvises bl.a. til Højhastighedskomiteens anbefalinger om tomrør inybyggerier og ved byggemodning, jf. Del II, afsnit 7.6.4. Anbefalinger som Telenor ogTelia støtter.ITST pointerede imidlertid på spørgemødet den 16. august 2010, at § 58 alene forventesanvendt i yderst begrænset omfang, hvilket findes beklageligt.Endelig skal Telenor og Telia, i lyset af den evt. begrænsede anvendelse afbestemmelsen, opfordre ministeren til selv at udnytte hjemlen til at fastsætte nærmerevilkår for fællesudnyttelsen. Dette vil især også være hensigtsmæssigt, såfremtdefinitionen af ”ejere eller indehavere af råderetten” omfatter en bredere kreds end deselskaber, som i dag er tilsluttet Telekommunikationsindustrien.§ 59 - Indsamling af oplysningerOmfanget af denne bestemmelse kan potentielt vise sig meget omfattende og vidtgående.Som bestemmelsen er formuleret, kan operatørerne således risikere at skulle indberetteoplysninger om alle eksisterende netelementer herunder sikre, at disse oplysninger eroffentligt tilgængelige. En så vidtgående bestemmelse ses ikke at modsvare behovet i §§57 og 58, jf. bl.a. den forventede begrænsede anvendelse af § 58.Telenor og Telia skal derfor opfordre til, at det præciseres i bemærkningerne, at der iforbindelse med udmøntningen af hjemlen tages hensyn til det reelle behov for disseoplysninger opvejet overfor de administrative omkostninger, som det vil kræve forejerne af de omfattede netelementer, ledningsnet mv. Særligt i relation til § 57 ønskerTelenor og Telia det præciseret, at bestemmelsen i givet fald alene gælder i forhold tilnetelementer omfattet af OSI modellens lag 1 (jf. bemærkningerne til § 57).§ 60 - StedbestemmelseBestemmelsen indeholder en hjemmel til at stille krav om at stillestedbestemmelsesoplysninger til rådighed. Det fremgår af lovbemærkningerne, atbestemmelsen er skærpet. Telenor og Telia vil i den forbindelse sætte stor pris påstyrelsens stillingtagen til, hvilke krav man forventer at stille til nomadiske VoIPtjenester. Forestiller man sig yderligere oplysninger, og i givet fald hvilke? Telia harnoteret sig, at "net-uafhængige" udbydere af IP-telefoni (velsagtens Skype ellertilsvarende udbydere?) på sigt tænkes omfattet af forpligtelsen, når den nødvendigestandardisering er tilvejebragt. Det vil tilsvarende - i mangel af standardisering - være

IT- og TelestyrelsenAtt.: MarkedskontoretDansk Energis bemærkninger til udkast til ny telelovVidenskabsministeriet har d. 2. juli 2010 sendt et udkast til ny telelov i høring, med svarfrist d. 30.august 2010. Dansk Energi skal beklage at bemærkningerne fremsendes med én dags forsinkelse.Videnskabsministeriet har i høringsbrevet anført, at formålet med lovforslaget er, at implementereEU s Teledirektivpakke 2009, at forbedre og forenkle den gældende telelov, og, at fremtidssikreloven. Det anføres, at de fleste af bestemmelserne i det foreliggende lovforslag er indholdsmæssigtdirektivbestemte.Videnskabsministeriet har desuden anført i høringsbrevet, at den nye lov bygger i lighed med dengældende lov på teleforliget.Teleforliget fra 1999 indeholder et langsigtet mål om, at der skal væresund konkurrence på hele telemarkedet og ægte valgfrihed for alle forbrugere.Teleforliget indeholder følgende forudsætninger for målet:1.At der ikke på nogen del af markedet er tale om, at én udbyder har kontrollen over enafgørende flaske-hals-ressource, og dermed har mulighed for at hindre konkurrence.2.At ingen dele af markedet er præget af de facto monopol- eller duopol-tendenser.3.At der er en sund og effektiv konkurrence på alle dele af markedet og overfor allebrugergrupper4.At der til stadighed er så lave og så få adgangsbarrierer som muligt for nye aktører, derønsker at etablere sig på det danske telemarked

Det langsigtede mål synes at være nået inden for mobiltelefoni og mobilt bredbånd. Flereinfrastrukturudbydere, og endnu flere tjenesteudbydere, konkurrerer i dag om de samme kunder,på lige vilkår overalt i landet.Modsat er den infrastrukturbaserede konkurrence på kabelbaseret bredbånd og tv fortsat megetsvag i Danmark faktisk én af de svageste i hele OECD. Den tidligere monopoludbyder, nu TDC,ejer både fastnettet og store dele af kabel-tv nettet de to primære bredbåndsinfrastrukturer. Pådisse net indtager TDC en dominerende stilling på såvel bredbånd som tv. Konkurrencen påkabelbaseret bredbånd og tv er blevet yderligere svækket efter TDC s opkøb af en rækkekommunalt ejede fællesantenneanlæg rundt om i landet, og senest, opkøbet af Dong Energysfibernet i København og Nordsjælland.De alvorlige konkurrenceproblemer på kabelbaseret bredbånd og tv i Danmark er adresseret i IT- ogTelestyrelsens seneste markedsundersøgelse af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger(marked 5) samt foreliggende udkast til delafgørelse over for TDC vedrørende fiber påengrosmarkedet for bredbåndstilslutninger.Med energiselskabernes udrulning af fibernet skabes der mange steder i landet nu et reeltalternativ til TDC s infrastrukturer. Det fremmer konkurrencen på bredbånd og tv i form af ægtevalgfrihed, øget produkt- og tjenesteinnovation, højere hastigheder og lavere priser til glæde forforbrugerne, erhvervslivet og samfundet.Infrastrukturbaseret konkurrence har siden teleliberaliseringen i 1997 været et langsigtet mål fortelereguleringen. Men for kabelbaseret bredbånd og tv er målsætningen først nu ved at bliverealiseret i takt med energiselskabernes udrulning af fibernet.Den svage konkurrence på kabelbaseret bredbånd og tv har dog ikke kun rodfæste itelelovgivningen, herunder teleloven.Energiselskaberne møder på deres vej flere adgangsbarrierer som har rodfæste i anden lovgivningend på teleområdet herunder planloven, vejlovgivningen, skattelovgivningen samtmarkedsføringsloven. Dansk Energi har overfor IT- og Telestyrelsen for nyligt præsenteret 15forslag til forbedring af rammevilkår for udrulning af fiberbaseret højhastighedsnet i Danmark. Flereaf disse forslag har rodfæste i anden lovgivning end på teleområdet. De 15 forslag er vedlagt sombilag.Dansk Energi har med afsæt overstående bemærkninger følgende konkrete bemærkninger tillovforslaget:Lovforslaget § 13, stk. 4 om fleksibel anvendelse af forsyningspligtreguleringenDansk Energi er positivt indstillet på lovforslaget om fleksibel anvendelse afforsyningspligtreguleringen, så det bliver muligt løbende at kunne begrænse kravene tilforsyningspligtens omgang, i takt med at teknologien og markedet udvikler sig.Dansk Energi har for nyligt stillet forslag om en snarlig ophævelse af TDC s forsyningpligt på fastnettelefoni. Den markedsbaserede udvikling sikrer i dag basal telefoni til alle baseret på en højmobildækning, et landsdækkende WiMAX net, samt konkurrence mellem forskellige udbydere afkabelbaseret telefoni (kobber/fibernet). Bestemmelsen i lovforslaget kan hermed bane vejen foren snarlig ophævelse af TDC s forsyningspligt på fastnet telefoni som vil fremme en markedsbaseret

udvikling på teleområdet og skabe mere lige konkurrence på kabelbaseret bredbånd og tv.Lovforslagets § 45 Forpligtelse om priskontrolDansk Energi kan tilslutte sig formålet med ændringen i lovforslagets § 45 om priskontrol, som giverstyrelsen mulighed for at anvende nye eller kombinerede priskontrolmetoder. Dansk Energi harnoteret, at den foreslåede bestemmelse følger af reglerne i adgangsdirektivets artikel 13.Dansk Energi antager, at IT- og Telestyrelsen vil anvende den større handlefrihed på anvendelse afpriskontrolmetoder til at stimulere det økonomiske råderum til langsigtede investeringer i nyteleinfrastruktur. Det findes helt nødvendigt af hensyn til at sikre en sund konkurrence på heletelemarkedet og ægte valgfrihed for alle forbrugere.Lovforslagets § 46 Forpligtelse om funktionel adskillelseDansk Energi har med stor interesse noteret, at der i den kommende, nye telelov lægges op til enudvidelse af de forpligtigelser, som IT- og Telestyrelsen kan pålægge udbydere med stærkmarkedsposition (SMP).Med den nye § 40, stk. 2, er der således nu muligt, under visse forudsætninger, at bruge funktioneladskillelse til at fremme konkurrencen på markedet for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.Funktionel adskillelse bevirker, at en SMP-udbyder adskiller sin infrastrukturdel forretningsmæssigtog økonomisk fra tjenestedelen.Siden begyndelsen på liberaliseringen af telemarkedet i 1990 erne og på trods af, atenergiselskaberne siden 2005 har udrullet fibernet i Danmark, er der fortsat ingen udsigter til etreelt alternativ til TDC s landsdækkende net på den faste bredbåndsinfrastruktur, kobbernettet.TDC s position er på Sjælland seneste blevet bestyrket ved opkøbet af DONG Energy s fibernet.Dette synspunkt er bl.a. blevet fremført af teleanalytiker Poul Ernst Jessen fra Danske Markets påTele 2010 -konferencen i marts 2010. Her konkluderer Poul Ernst Jessen, at TDC er unik i Europa,da ingen andre operatører har en så stærk markedsposition på hjemmemarkedet som tilfældet ermed TDC.I juni 2007 gennemførte IT- og Telestyrelsen et større Strategisk eftersyn af telereguleringen ,hvor én af konklusionerne blandt andet var:Et eventuelt krav om funktionel separation af en udbyder med stærk markedsposition kan være eteffektivt middel til at løse konkurrenceproblemer på bredbåndsområdet og sikre lige adgang tilanvendelse af teleinfrastrukturen.I forbindelse med revisionen af EU-teledirektiverne bør der derfor fra dansk side gås aktivt ind idrøftelserne om mulige fordele og ulemper ved, at funktionel separation eventuelt inkluderes i densamling af mulige forpligtelser, som på baggrund af en konkret vurdering af konkurrencesituationenog ud fra en proportionalitetsbetragtning kan pålægges udbydere med en stærk markedsposition.På trods af, at funktionel adskillelse kan være administrativt byrdefuldt at pålægge en SMP-udbyder, så er der gode erfaringer at drage fra udlandet, hvor funktionel adskillelse allerede er

taget i brug.I Storbritannien har den britiske regulator Ofcom i samarbejde med BT (British Telecom)gennemført en funktionel adskillelse af BT. Rent praktisk har BT oprettet en selvstændig enhed(Openreach) som opererer adskilt fra det øvrige BT og alene varetager infrastrukturdelen af BT svirksomhed.BT valgte af frivillighedens vej at gennemføre en funktionel adskillelse i 2005, hvilket medførte etdirekte fald i BT s markedsandele, mens det overordnede marked og konkurrencen blev markantstimuleret.I Sverige, har TeliaSonera som i det britiske tilfælde frivilligt foretaget funktionel adskillelse iform af oprettelse af en selvstændig enhed for infrastruktur, kaldet Skanova Access, som er adskiltfra det øvrige TeliaSonera.I modsætning til den danske telelov, fik den svenske teleregulator PTS allerede i midten af 2008indføjet bestemmelser og bemyndigelse til at foretage funktionel adskillelse i Sverige. Beføjelsen fraPTS er dog endnu ikke anvendt, da den funktionelle adskillelse i TeliaSonera skete i januar 2008.Dansk Energi vil, på baggrund af indførelse af muligheden for funktionel adskillelse i den nyetelelov, eksperters vurdering af konkurrencesituationen i Danmark og erfaringerne fra udlandet,opfordre til, at der iværksættes en uvildig undersøgelse af de positive konsekvenser forkonkurrencen på det danske telemarked ved funktionel adskillelse af TDC i Danmark.Det bemærkes i den forbindelse, at § 46, stk. 1 henviser til et forkert stykke i § 40. Der skal såledeshenvises til § 40, stk. 2, nr. 6 og ikke § 40, stk. 1, nr. 6 .Lovforslagets § 57 om fælles udnyttelse af netelementer i elektroniske kommunikationsnetDansk Energi har svært ved at gennemskue den reelle betydning af lovforslagets § 57. Af den grundbedes IT- og Telestyrelsen enten præcisere bemærkningerne til paragraffen, dvs. gøre det klart, atder ikke er tale om regulering som kan bruges af regulator til at omgå reglerne om SMP-forpligtelser, og pålægge mindre udbydere tilsvarende forpligtelser om fx at stille tomrør tilrådighed for andre, herunder SMP'en. IT- og Telestyrelsen bør opliste eksempler, hvor man kantænke paragraffen anvendt.Såfremt IT- og Telestyrelsen ikke præciserer hensigten med lovforslagets § 57, herunder oplistereksempler på brug af paragraffen, så anmoder Dansk Energi IT- og Telestyrelsen om, at indhente enudtalelse fra EU-Kommissionen, således at der ikke hersker en regulatorisk usikkerhed omkringrækkevidden af den pågældende paragraf.MvhDansk EnergiChristian BergMed venlig hilsen / Best regardsChristian Berg

De 15 forslag1.Stimulér det økonomiske grundlag for langsigtede investeringer iny højhastighedsinfrastrukturFjern tilslutningspligt til antenneforeningerRegler om skattebegunstiget bredbånd bør ændres, så der sikreslige konkurrencevilkårSkab større gennemsigtighed på bredbånd - det fremmer højerehastigheder og konkurrencenRegeringen bør arbejde for en ophævelse af forsyningspligt påfastnet-telefoni, det skaber mere lige konkurrence på bredbånd ogtvTelestatistikken bør ændres, så den ikke giver TDC urimeligekonkurrencefortrinStatens indkøb af medarbejderbredbånd bør i højere grad tagesigte på at fremme højhastighed og konkurrenceStimuler offentlig efterspørgsel på højhastighedstjenester2

Forslag 1: Stimulér det økonomiske grundlag for langsigtedeinvesteringer i ny højhastighedsinfrastrukturDen infrastrukturbaserede konkurrence på bredbånd via kabler er meget svag i Danmark.Den tidligere monopoludbyder, nu TDC, ejer fastnettet og store dele af kabel-tv nettet – de to primærebredbåndsinfrastrukturer. På disse net indtager TDC en dominerende stilling på bredbånd og tv.Med energiselskabernes fibernet skabes der et reelt alternativ til TDC’s infrastrukturer. Det fremmerkonkurrencen på bredbånd og tv – i form af ægte valgfrihed, øget innovation, højere hastigheder oglavere priser – til glæde for forbrugerne, erhvervslivet og samfundet.Infrastrukturbaseret konkurrence har siden teleliberaliseringen i 1997 været er et langsigtet mål fortelereguleringen. Målsætningen er først nu ved at blive realiseret – i takt med energiselskabernesudrulning af fibernet.Energiselskabernes investeringer i fibernet er langsigtede.Det kræver stabile og forudsigelige rammevilkår. Det kræver også, at prisen for leje af TDC’s kobbernetholdes på et niveau, der sikrer et økonomisk grundlag for investeringer i alternativ infrastruktur. IT- ogTelestyrelsen har i det strategiske eftersyn af telereguleringen fra 2007 anført:…Deninfrastrukturbaserede konkurrence fremmes ikke ved lave priser for adgang til det eksisterende net.For at fremme infrastrukturbaseret konkurrence er det derimod afgørende, at der er økonomiskeincitamenter til at investere i infrastruktur…

Forslag 2: Fjern tilslutningspligt til antenneforeningerMange husstande er fortsat pålagt tilslutningspligt til antenneforeninger – via kommunale lokalplaner,tinglyste villaservitutter og vedtægter i grundejerforeninger. Tilslutningspligten omfatter tvungen betalingaf antennebidrag til drift og vedligehold af antenneanlæg – uanset om man aftager tv-pakker eller ej. Inogle tilfælde inkluderes en tv-pakke i antennebidraget (aftagepligt på tv) – i strid med reglerne.Tilslutningspligten skaber ulige konkurrencevilkår på tv- og bredbåndsmarkedet, og udgør et effektivtbeskyttelsesværn for leverandører af tv og bredbånd til antenneforeninger – primært YouSee og Stofa.Konkurrencebarrieren er til stor skade for nye markedsaktører, herunder energiselskaber med fibernet.Den ulige konkurrence afholder i vidt omfang energiselskaberne fra at udrulle fibernet i lokalområder, hvorhusstande er pålagt tilslutningspligt til en antenneforening.Dansk Energi har siden 2007 talt for en ophævelse af tvangstilslutning til antenneforeninger. EU-kommissionen har de seneste to år påpeget problemet.Forslag:Regeringen bør sikre en hurtig implementering af beslutningen i mediepolitisk aftale 2011-2014om ophævelse af tilslutningspligt til antenneforeninger. En eventuel overgangsordning bør kun omfatteantenneforeninger med væsentlig gældsætning og bør kun gælde for en kort periode. Samtidig bør detsikres, at antenneforeninger ikke kan pålægge husstande en aftagepligt på tv-pakker.

Forslag 3: Regler om skattebegunstiget bredbånd bør ændres,så der sikres lige konkurrencevilkårSkattebegunstiget bredbånd i form af arbejdsgiverbetalt internet og bruttolønsfinansieret bredbånd er ide fleste tilfælde baseret på ADSL.De fleste virksomheder har traditionelt foretrukket én leverandør til at forsyne alle medarbejdere med etstandardprodukt. ADSL når ud til næsten alle husstande i Danmark og har været den foretrukne løsning.Staten har brugt mere end 1,7 mia. kr. på skattebegunstiget bredbånd (kilde: Skatteministeriet), oghovedparten er anvendt på ADSL-forbindelser.Denne statsstøtte har begunstiget ADSL-udbyderne, særligt TDC, som har over 80 % af markedet forskattebegunstiget bredbånd, og har således medvirket til at cementere TDC´s position sommarkedsledende på bredbånd i Danmark.Dette sker på bekostning af nye udbydere og teknologier, som vil kunne fremme konkurrencen.Forslag:Det bør sikres, at reglerne om skattebegunstiget bredbånd ikke favoriserer en bestemtteknologi eller leverandør. Der skal i skattereglerne stilles krav om, at den enkelte medarbejder selv skalkunne vælge teknologi og leverandør – baseret på egne behov og forudsætninger (hastighed, kvalitet,tilkøb af tv mv.).

Forslag 4: Skab større gennemsigtighed på bredbånd - det fremmerhøjere hastigheder og konkurrencenForbrugerne har svært ved at gennemskue markedsføringen af bredbånds-hastigheder.Bredbåndsudbyderne fokuserer på markedsførte (teoretiske) hastigheder i annoncering på internet, tv og iaviser. Begrænsninger på hastigheder skrives i bedste fald med småt – i et svært tilgængeligt sprog.Forbrugerne har i en købssituation krav på at kunne sammenligne kvaliteten i de forskelligebredbåndstilbud. Kvaliteten siger også noget om den reelle pris. Hvor mange megabit får man egentlig forpengene?Er der tale om en teoretisk eller effektiv hastighed? Er der tale om delt kapacitet, hvor hastighedenafhænger af antal samtidige brugere i nabolaget? Og sker der noget med hastigheden, hvis man samtidigtser bredbånds-tv på fladskærmen?Forbrugerombudsmanden har en stærk hjemmel i markedsføringsloven til at sanktionere vildledendeskiltning af priser – og den bruges flittigt. Men når det kommer til vildledende skiltning af hastigheder harForbrugerombudsmanden ingen sanktionsmuligheder.Her gælder blot Forbrugerombudsmandens retningslinjer for god markedsføringsskik på teleområdet, menretningslinjerne har i praksis vist sig at være virkningsløse.Forslag:Udbyderne skal i deres annoncering forpligtes til at give klar og synlig information om de reellehastigheder på bredbånd. En varedeklaration på bredbånd kan sikre forbrugerne bedre mulighed for atsammenligne bredbåndstilbud.

Forslag 5: Regeringen bør arbejde for en ophævelse af TDC’sforsyningspligt på fastnet-telefoni, det skaber mere lige konkurrencepå bredbånd og tvLiberaliseringen af telesektoren i slutningen af 1990’erne blev ledsaget af regler for forsyningspligt, derskulle fungere som et sikkerhedsnet i de tilfælde, hvor markedet ikke af egen drift udbyder basistjenester,herunder telefoni. TDC er pålagt forsyningspligt på telefoni (PSTN) i medfør af EU’s forsyningspligtdirektiv.Dansk Energi mener, at forsyningspligten på telefoni har udspillet sin rolle.Mobildækningen er i dag så høj, at stort set hele Danmark er dækket ind. Desuden vil ELRO om kort tiddække hele landet med WiMax, hvor telefoni også tilbydes. Endelig findes der en række lokale/regionaleaktører, herunder energiselskaber, som også tilbyder telefoni. Disse løsninger kan fuldt ud matchetraditionel fastnet-telefoni – på dækning, pris og kvalitet.TDC’s forsyningspligt på telefoni skaber ”ubalance” i telemarkedet, hvor en række aktører konkurrer omde samme kunder. Forsyningspligten betyder, at TDC i næsten alle tilfælde forestår tilslutning af nyopførteboliger mv. til fastnet. Det giver TDC en unik mulighed for et efterfølgende salg af bredbånd og tv viafastnet, hvilket i høj grad udnyttes. Bredbånd og tv indgår imidlertid ikke i TDC’s forsyningspligt.EU-kommissionen har iværksat en høring om fremtidens forsyningspligt i den digitale tidsalder. Det skalvurderes, om de nuværende regler og definitioner angående forsyningspligt bør tilpasses den digitaletidsalder. EU overvejer indførelse af national fleksibilitet i medlemslandene, så det bliver op til de enkeltelande selv at vurdere behovet for forsyningspligt – under hensyntagen til telemarkedets udviklingsstade,bredbåndsnettets udbredelse mv.Forslag:Regeringen bør arbejde for en snarlig ophævelse af TDC’s forsyningspligt på fastnet telefoni.Den markedsbaserede udvikling sikrer i dag telefoni til alle – baseret på høj mobildækning, etlandsdækkende WiMax net, samt konkurrence mellem forskellige udbydere af kabelbaseret telefoni(kobber/fibernet). Ophævelse af TDC’s forsyningspligt på fastnet-telefoni vil fremme en markedsbaseretudvikling og skabe mere lige konkurrence på bredbånd og tv.

Forslag 6: Telestatistikken bør ændres, så den ikke giver TDC eturimeligt konkurrencefortrinIT- og Telestyrelsens telestatistik indeholder tal for de lokale/regionale energiselskaber med fibernet(fibertilslutninger, IPTV mv.). Det giver TDC en unik mulighed for en tæt monitorering afenergiselskabernes kundeudvikling på lokal/regional basis.Energiselskaberne med fibernet kan ikke tilsvarende monitorere TDC’s kundeudvikling lokalt/regionalt,da TDC kun indgår i telestatistikken med tal for det samlede telemarked i Danmark.Den asymmetriske information i telestatistikken giver TDC betydelige konkurrencefordele – til skade forde lokale/regionale energiselskaber med fibernet.Konkurrencestyrelsen rejste sagen i 2007, men problemet er fortsat gældende.Forslag:IT- og Telestyrelsen bør tage initiativ til en ændring af telestatistikken, så den ikke favorisererTDC – på bekostning af de lokale/regionale energiselskaber med fibernet. Det kan gøres ved at samledata for de lokale/regionale energiselskaber under ét, således at der kun offentliggøres samlede tal forde lokale/regionale energiselskaber med fibernet.

Forslag 7: Statens indkøb af medarbejderbredbånd bør i højere gradtage sigte på at fremme højhastighed og konkurrenceStatens Indkøb gennemførte i 2009 den største enkeltordre på bredbåndsforbindelser, der omfatter allestatsansattes 20.000 hjemmearbejdspladser. TDC blev udpeget som billigste leverandør, og er nueneleverandør til alle statsansatte de næste 2-4 år. Rammeaftalen bygger overvejende på ADSL.Rammeaftalen fokuserer alene på priser og er ”skræddersyet” til ADSL. Aftalen fortrænger konkurrencenpå bredbånd og cementerer TDC’s dominerende position på markedet.Dansk Energi finder, at statens indkøbsaftale på medarbejderbredbånd modvirker det telepolitiske målom en styrkelse af den infrastruktur-baserede konkurrence.Samtidig fører ordningen ikke til stimulering af investeringer i ny infrastruktur og understøtter ikkeregeringens mål om 100 megabit bredbånd til alle i 2020.Staten bør således bruge sit indkøbspotentiale til at stille krav om højere minimumshastigheder påmedarbejderbredbånd til offentligt ansatte.Forslag:Regeringen bør sikre, at statens indkøb af medarbejderbredbånd til statsansatte bygger på enteknologineutral tilgang, og i højere grad stimulerer konkurrencen på bredbånd. Der anbefales en model,hvor flere konkurrerende leverandører og teknologier indgår i ordren.

Forslag 8: Stimuler offentlig efterspørgsel på højhastigheds-tjenesterOffentlig anvendelse af videobaseret borgerkommunikation kan for alvor fremme efterspørgsel afhøjhastighedsnet i Danmark – også i udkantsområder.Teknologisk Institut har i efteråret 2009 gennemført to analyser for Dansk Energi om potentiellesamfundsøkonomiske effekter ved generel introduktion af digital ældrepleje og telemedicin – baseret påinteraktiv videokommunikation. Begge analyser viser, at der er meget store gevinster at hente – ikkekun økonomisk, men også i form af sociale gevinster og øget livskvalitet.Guldborgsund Kommune har for nyligt lanceret den første fjernbetjente borgerservice i Europa, for atbevare og styrke service til alle kommunens borgere. Kommunen har en vision om at udbrede den nyeteknologi til alle husstande, så kommunen i fremtiden kan betjene og kommunikere med borgerne ideres eget hjem. Det kræver højhastighedsnet.Perspektiverne ved en generel introduktion af videobaseret kommunikation mellem borgere og detoffentlige er enorme. Men det forudsætter, at regeringen fokuserer og støtter op om udviklings- ogpilotprojekter – i et bredt samarbejde med offentlige og private aktører.Forslag:Regeringen bør tage initiativ til nedsættelse af en tværministeriel taskforce til fremme afvideobaseret kommunikation inden for offentlige sektorer, hvor det er forbundet med et besparelses- ogeffektiviseringspotentiale, fx fjernbetalt borgerservice, digital ældrepleje, teletolkning og telemedicin(sundhed).

Forslag 9: Vejledning om god bredbåndsskik i kommunerneDe 98 danske kommuner spiller en central rolle i at fremme udviklingen af Danmark som ethøjhastighedssamfund. Dette blev senest understreget i Højhastighedskomiteens rapport fra januar2010, og i selvsamme rapport anbefalede komiteen, at der bør udarbejdes vejledninger og sikresrådgivning til kommuner om deres konkrete muligheder, som kan stimulere bredbåndsudviklingen ogfremme private investeringer i infrastruktur.Derfor er der behov for, hurtigt at få igangsat et arbejde mellem IT- og Telestyrelsen, KL,Indenrigsministeriet, Dansk Energi, TI, Forbrugerrådet m.fl. om skabelsen af en ”Vejledning om godbredbåndsskik i kommunerne”.Vejledningen kan blandt andet indeholde beskrivelse af regler for opsætning af mobilmaster, nedlægningaf tomrør, graveadgang m.v.Samtidig skal vejledningen indeholde hjælp til kommunerne, så de selv kan lave deres egne kommunalebredbåndsstrategier (fx med case-beskrivelser fra Vejen kommune og lignende). Det kan eksempelvisvære med en tjekliste over, hvad en god kommunal bredbåndsstrategi bør indeholde (beskrivelse afnuværende dækning af borgere, virksomheder og offentlige institutioner, mål for fremtidig dækning medfast-, trådløs og mobilt bredbånd (skoler m.v.), samordning af indkøb, aktivering af ildsjæle m.v..)Forslag:IT- og Telestyrelsen, KL og Indenrigsministeriet bør i fællesskab og med involvering afbredbåndsbranchen tage initiativ til udarbejdelse af en ”Vejledning om god bredbåndsskik ikommunerne”. Inspiration kan hentes fra både Sverige og Norge.

Forslag 10: Regeringens bredbåndsstrategi bør inspireres af EU-Kommissionens digitale dagsordenDen 19. maj 2010 lancerede EU-kommissionen planen ”En Digital Dagsorden for Europa”, som étaf de syv centrale flagskibsinitiativer i den overordnede politiske 10-årsprogram kaldet EUROPA2020.I sin plan slår EU-Kommissionen fast, at den digitale dagsorden kræver et vedholdendeengagement på både EU- og medlemsstatsniveau.Kommissionen understreger der skal gøres en øget indsats for at sikre, at alle får bredbånd medstigende hastighed, både via faste net og trådløs teknologi. Samtidig fremhæver kommissionen, atder især skal lægges vægt på at skabe de rette incitamenter til privat investeringer.Kommissionen vil derfor udstede en henstilling til medlemsstaterne i 2010 om at stimulereinvesteringer i konkurrencebaserede accessnet af næste generation gennem klare og effektivelovforanstaltninger.Kommissionen henviser derudover til, at medlemsstaterne (herunder Danmark) bør tage skridt tilat fremme investeringer i bredbånd, f.eks. ved at sikre, at potentielle investorer systematiskinddrages i anlægsarbejder, sørge for, at rettigheder til at installere faciliteter cleares, kortlæggeeksisterende passiv infrastruktur, der er egnet til kabelføring, og tilskynde til opgradering af kableri bygninger.Danmark bør spille en central rolle i udmøntningen af Kommissionens dagsorden, og blandt andetgå forrest i forhold til at iværksætte initiativer, som fremmer investeringer i højhastighedsnet.Forslag:Regeringen bør sikre en aktiv udnyttelse af de rammer, værktøjer og muligheder, somEU-Kommissionen stiller til rådighed til fremme af investeringer i højhastighedsnet.

Forslag 11: Vejledning for offentlig involvering i opbygning afhøjhastighedsnet i underforsynede områder (markedssvigt)EU-kommissionen udstedte i 2009 retningslinjer for anvendelse af EU’s statsstøtteregler på offentliginvolvering/finansiering i opbygning af højhastighedsnet. Initiativet skal fremme udbredelsen afhøjhastighedsnet i geografiske områder, hvor der på forhånd er konstateret et ”markedssvigt”.Retningslinjerne er udstedt af EU’s konkurrencemyndigheder og har til formål, at fremme konkurrencenog undgå fortrængning af private investeringer.EU’s digitale dagsorden opfordrer medlemslandene til at sætte ind overfor underforsynede områder,hvor de nye retningslinjer for offentlig involvering bør anvendes. EU-kommissionen vil snart lancerefælles grundlag for større anvendelse af strukturfondsmidler mv. til sikring af højhastighedsnet iunderforsynede områder. Formålet er, at forebygge en ”digital højhastighedskløft” mellem by og land.Forslag:Regeringen bør følge EU-kommissionens opfordring til en kortlægning af Danmark i ”hvide”,”grå” og ”sorte” områder for højhastighedsinfrastruktur.Der bør endvidere udarbejdes en vejledning for offentlig involvering i opbygning af højhastighedsnet iunderforsynede områder. Vejledningen bør laves i et samarbejde ml. relevante ministerier,Konkurrencestyrelsen, kommunerne, regionerne, telebranchen m.fl.Endelig bør regeringen udarbejde en strategi for ansøgning af EU-puljer og -midler, som kan søges til atunderstøtte udbredelse af højhastighedsinfrastruktur i underforsynede områder, hvor der er konstateretet markedssvigt.

Forslag 12: Dækningskrav i udkantsområder skal bygge på teknologi-neutralitet, så private investeringer i kabelbaseret højhastigheds-infrastruktur ikke fortrængesVidenskabsministeren har understreget, at bredbåndsudviklingen i Danmark, i modsætning tilhovedparten af andre lande, alene skal ske på en markedsbaseret og teknologineutral udvikling.Samtidig har ministeren meldt ud, at regeringen målsætning om at sikre alle i Danmark adgang tilmindst 100 Mbit/s i 2020, kan ske ved at der stilles dækningskrav i forbindelse med kommendefrekvensauktioner. Herved sendes et signal til markedet om, at regeringen fortrinsvis betragter mobiltog trådløst bredbånd som løsningen til at nå målet med 100 % dækning.Ved at favorisere mobilt og trådløst bredbånd frem for kabelbaserede bredbåndsteknologier, fravigerministeren imidlertid princippet om teknologineutralitet. Dækningskrav i kommende frekvensauktionerhar således karakter af forsyningspligt i visse områder.En del energiselskaber har meldt ud, at de inden udgangen af 2015 vil give alle i deresforsyningsområde et tilbud om adgang til fibernet. Fremtidige dækningskrav kan være med til atfortrænge de private investeringer, som energiselskaberne planlægger at foretage i de pågældendeområder.Netop fortrængning af private investeringer ved offentlig involvering er noget, somvidenskabsministeren er meget opmærksom på og har fremhævet, at regeringen ikke ønsker sker.Samme synspunkt er fremhævet i Højhastighedskomiteens rapport.Dansk Energi finder det bekymrende, at der på den måde skabes usikkerhed omkring demilliardinvesteringer, som foretages i kabelbaseret infrastruktur.Forslag:Regeringen bør arbejde for, at investeringer i både kabelbaseret og mobilt/trådløst bredbåndfremmes, og sikre, at private investeringer ikke fortrænges ved offentlige dækningskrav, som ikke erteknologineutrale.

Forslag 13: Bedre graveadgang i landdistrikterHøjhastighedskomiteen udtalte i begyndelsen af 2010, at nedgravning af bredbåndsinfrastruktur noglesteder i landområder bliver besværet af, at kommuner ikke har vejmyndighed over private fællesveje ilandzoner, hvilket er tilfældet i byerne.Nedgravning af højhastighedsinfrastruktur på private fællesveje i landzoner kræver individuel accept fralodsejerne, hvilket kan forsinke processen og være ressourcekrævende. Energiselskaber oplever, atlodsejere nægter at give accept til at der nedgraves kabler, eller, forlanger erstatning, uagtet, at derikke graves i afgrøder. Det kan betyde, at husstande og virksomheder i landdistrikter afskæres adgangtil højhastighedsinfrastruktur.Regeringen, EU og OECD har alle fokus på at sikre adgang til digital højhastighed i landområder.Det skal stimulere erhvervsmuligheder og bosætning i landområder, blandt andet ved, at give optimalemuligheder for hjemmearbejdspladser, videomøder, e-læring, telemedicin, digital ældrepleje,underholdning og adgang til digitale offentlige tjenester.EU har opfordret medlemslandene til at forebygge en digital højhastighedskløft mellem by og land.Kommissionen har udstedt retningslinjer for offentlig involvering, særligt i de mere tyndt befolkedeområder, hvor det private marked ofte ikke ser en rentabel forretningsmulighed for langsigtedeinvesteringer i højhastighedsinfrastruktur (markedssvigt).Højhastighedskomiteen har opfordret til at det bør undersøges, om der er grundlag for at udvidekommunernes vejmyndighed til også at omfatte private fællesveje i landzoner. Dette for at fremmeudbygning af højhastighedsinfrastruktur i landområder.Forslag:Regeringen bør tage initiativ til at der sikres bedre graveadgang for teleudbydere på privatefællesveje i landområder, så husstande og virksomheder lettere får adgang til højhastigheds-infrastruktur. Det kan fx opnås ved en ændring af privatvejsloven, så kommunernes vejmyndighedudvides til også at omfatte private fællesveje i landzoner, som det er tilfældet i byområder. Alternativtbør der sikres en løsning i den igangværende revision af teleloven.

Forslag 14: Større valgfrihed , lige konkurrencevilkår, på must-carry tv(DR, TV2)De danske energiselskaber oplever en stigende efterspørgsel på prisbillig tv på fibernet (IPTV), der aleneomfatter must-carry kanaler, dvs. DR’s kanaler, TV2 mv. – altså de kanaler, som frit kan hentes ned fra luften.Forbrugerne vil gerne slippe for at købe tv-kanaler i store pakker, man ikke har brug for. DR´s oprustning medtre nye kanaler får flere til at nøjes med en basis-tv pakke. Politisk er man enige om, at man vil arbejde for atskabe større valgfrihed for de danske tv-seere.Copy-dan afskærer imidlertid tv-distributørerne fra at tilbyde en prisbillig tv-pakke, som alene indeholder dedanske must-carry kanaler. Copy-dan opkræver en særlig retransmissionsafgift på kabelbaseret must-carry tv,hvor must-carry tv kanalerne bundles med en række udenlandske tv-kanaler. Distributørerne skal såledesaftage en kanalpakke med mindst 18 kanaler til 25 kr. pr. mdr. pr. husstand.Copy-dan arbejder i dag overfor IPTV distributører med en regel, der indebærer, at distributøren skal sælge”Stor-TV-pakke” til mindst 60% af alle tv-kunder for at kunne slippe med laveste Copy-dan takst.Retransmissionsafgiften på 25 kr. pr. måned, pr. husstand, betales ikke, hvis man modtager tv via luften. Fxslipper Boxer TV for denne afgift, da Boxers kunder selv nedtager must-carry kanalerne fra luften, hvorefterdisse kanaler indgår i Boxers kommercielle pakker på tv. At retransmissionsafgiften alene gælder fremføringvia kabler, og ikke via luften, er stærkt konkurrenceforvridende – og et klart brud på princippet om teknologi-neutralitet i reguleringen.Forslag:Regeringen bør sikre tv-distributørerne adgang til at kunne levere basis-tv-pakker til forbrugerne,som alene indeholder de danske must-carry kanaler - svarende til de kanaler, som forbrugerne frit kan hentened luften. Regeringen bør tillige sikre, at Copy-dan’s takststruktur for salg af kabelbaseret must-carry til IPTVdistributører ændres, så distributørerne ikke presses til at aftage ”Stor-TV-pakke”. Copy-dan’s krav til tv-distributørerne om mindst 60% penetration af ”Stor-TV-pakke” bør fjernes, alternativt, nedsættes markant, fxtil 40%. Endelig bør regeringen sikre, at retransmissionsafgiften på kabelbaseret must-carry tv ikke virkerkonkurrenceforvridende. Regeringen bør afdække om retransmissionsafgiften håndteres mere konkurrence- ogteknologineutralt i andre EU-lande.

Forslag 15: Nedsæt en tværministeriel taskforce til fremme afhøjhastighed i alle sektorerDansk Energi ser Videnskabsministeriets nye arbejdsprogram, ’Digitale veje til vækst’, som et vigtigtskridt på vejen mod højhastighedssamfundet Danmark. Programmet bygger på regeringens mål forhurtigt bredbånd: Alle danskere skal senest i 2020 have adgang til mindst 100 megabit bredbånduanset hvor de bor. Dansk Energi har rost regeringen for at komme med en højhastighedsudmelding,som omfatter alle dele af landet. Det sætter et fælles pejlemærke for telebranchen og for samfundetsom helhed.Videnskabsministeriets arbejdsprogram indeholder en bred portefølje af indsatsområder som går påtværs af den offentlige sektor – nye forretningsmuligheder, styrket IKT-forskning, digitale færdigheder,digital ældrepleje osv. Dansk Energi mener, at Videnskabsministeriets digitale arbejdsprogram børfølges op af en tværgående taskforce, som skal sikre, at højhastighedsvisionerne kommer ud i alle deleaf den offentlige sektor. Det skal være slut med faggrænser og ’korslagte arme’.I Frankrig, England, Tyskland, USA, Australien, og en række lande i Sydøstasien bliver det ’digitalehøjhastighedssamfund’ behandlet på allerhøjeste politiske niveau. Det skyldes, at højhastigheds-samfundet åbner op for milliardgevinster i form af større produktinnovation, øget konkurrencekraft,hurtigere og mere effektiv arbejdsgange i den private og offentlige sektor mv. Analyser fraVerdensbanken, EU, og OECD peger alle i samme retning.Forslag:Regeringen bør tage initiativ til at der nedsættes en tværministeriel taskforce, som skal sikreen implementering og realisering af Regeringens digitale arbejdsprogram og højhastighedsvisioner – påtværs af den offentlige sektor. Statsministeriet, Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministerietbør alle indgå i taskforcen. De skal sikre de nødvendige midler, standardisering og koordinering afinitiativer - på tværs af ministerier, regioner og kommuner.

Høring over udkast til lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenesterDet fremgår af bemærkningerne til loven, at det foreslås, at service 900reguleringen ophæves og erstattes af en brancheaftale i lighed med den,der gælder for de overtakterede tjenester.Opkald til informations- og indholdstjenester, har ikke givet anledning tilmange klager til Forbrugerombudsmanden. Det kan muligvis tilskrives,at området er reguleret, som det er.Derimod modtager vi mange klager over indholdstakserede sms-tjenester, selvom området er reguleret af brancheaftaler, der stiller kravtil indholdsudbyderne, og selvom teleselskaberne over for Forbrugerom-budsmanden har givet tilsagn om i nogle nærmere opregnede situationer,at behandle klagerne og tilbageføre beløb, som må antages at være op-krævet med urette.På den baggrund vil vi udtrykke vores betænkelighed ved, at området de-reguleres og tilsynet overgår til teleudbyderne.Vi læser lovforslaget således, at det ikke er tilsigtet at sænke forbruger-beskyttelsen, herunder at skabe mulighed for at binde forbrugerne i læn-gere tid end 6 måneder, som gælder i dag. Vi kan i den forbindelse hen-vise til vores høringssvar vedrørende rapporten om Danmark som høj-hastighedssamfund , der foreslog en forlængelse af bindingsperioden.

Til IT og TelestyrelsenDet er med nogen forundring, at vi for nylig opdagede, at FDIH, Foreningen for Distance- og Internethandel,ikke var på høringslisten for udkastet til den nye telelov.Vi regner med, at det er en forglemmelse, men vi skal bede om fremover at komme i betragtning vedhøringer i styrelsens regi.Desværre er det sene tidspunkt for vores opmærksomhed på loven også grunden til, at vi først nu sendervores kommentar.Høringssvar fra FDIH, Foreningen for Distance- og InternethandelDansk e-handel oplever en eksplosiv i øjeblikket ,hvor en kraftig stigende andel af butikkerne ogbutikskæderne i den traditionelle detailhandel tillige tager online salgskanalen i brug.Ligeledes oplever vi, at flere serviceerhverv bevæger sig ind på at afsætte deres ydelser online, og det er enudvikling, som ikke mindst introduktionen af NemID vil være med til at accelerere.Det betyder kort sagt, meget mere trafik som følge af flere aktører og mere handel. Og sammen med denøgede brug af grafik, foto og ikke mindst video i markedsføring og varepræsentation stiller det også krav til,at de elektroniske kommunikationsnet, dels har en passende kapacitet og geografisk dækning, dels attrafikken på nettet reguleres, så alle parter netbutikker og forbrugere - oplever en tilfredsstillendehastighed på den del af trafikken, de genererer.Udbygning af nettetUdviklingen af netkapacitet er målsat i regeringens 100 Mbit til alle i 2020. Det er et tilfredsstillende mål.Fælles faciliteterFor at få den bedst mulige udnyttelse af de til enhver tid værende installationer, master, kabler etc., har vitidligere anbefalet, at de restriktive regler for teleselskabernes adgang til at deles om/bruge hinandensinstallationer burde slækkes. Opbygning af parallelle net fx flere sendemaster side om side til mobiltrafik,indebærer en risiko for langsom udbygning af nettet, ikke mindst i tyndt befolkede egne, hvor det vil væresvært for teleselskaberne at opnå et tilfredsstillende afkast af nye investeringer.Vi noterer os dermed med tilfredshed, at den nye telelov lægger op til at give ministeren mulighed for atfastlægge regler, der sikrer bedre fælles udnyttelse af faciliteter. (lovudkastet generelle bemærkninger pkt.4.5.2)Netneutralitet

Begrebet netneutralitet berøres, så vidt kan vi kan se, alene i lovens §4, stk. 7 . Desværre er netneutralitetikke udtrykkeligt nævnt i loven, men i bemærkningerne, hvor der peges på, at IT & Telestyrelsen givesmulighed forat fastsætte regler om netneutralitet.Det er efter FDIHs mening en temmelig vag udmelding. Ikke mindst når den ses i sammenhæng medlovbemærkningerne om, atdet som udgangspunkt vil være op til udbyderne selv at fastlægge rimeligevilkår herunder at sikre forbrugerbeskyttelse.FDIH har deltaget i en dialog med teleudbyderne og Forbrugerrådet om at formulere et fællesstandpunktspapir om netneutralitet. Det har ikke været nemt, og det er heller ikke afsluttet endnu. Selv omfrivillige brancheaftaler sædvanligvis er at foretrække, så må vi i den konkrete sag konstatere, at deforskellige interesser sandsynligvis nemmere kan bøjes mod hinanden, hvis IT og telestyrelsen havde pladsenfor bordenden i stedet for teleselskabernes interesseorganisation ITEK.FDIH foreslår derfor, at lovens bestemmelser ændres, så IT & Telestyrelsen pålægges at fastsætte regler fornetneutraliteti samarbejdemed teleudbyderne, forbrugerorganisationer og relevanteerhvervsorganisationer.Ligeledes er det efter FDIHs opfattelse væsentligt, at drøftelser om netneutralitet ikke alene tagerudgangspunkt i forbrugerbeskyttelsesperspektivet. Behovet for transparente bestemmelser om netadgangog trafikprioritering, ikke mindst inden for e-handel, skal også indgå.

FORBRU GEROM BU DSM AN DEN

ØKONOMI- OG

ERH V ERV SM I N I ST ERI ET