Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 59:

Forslag til lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

Af videnskabsministeren (Charlotte Sahl-Madsen).

(Fremsættelse 17.11.2010).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Michael Aastrup Jensen som ordfører – næh, hr. Torsten Schack Pedersen som ordfører for Venstre. Der stod et andet navn på listen.

Tak for det. Ja, jeg kunne godt se, at der på et tidspunkt var sket en forbytning. Hr. Michael Aastrup Jensen har it-området for Venstre, og jeg har fornøjelsen af at være teleordfører, og derfor er det jo mig, der skal gennemgå det lovforslag, som videnskabsministeren har fremsat.

Det er ligesom tidligere på aftenen et relativt stort lovforslag på over 100 sider, men til trods for størrelsen er de materielle ændringer i forslaget ikke så store, som man umiddelbart skulle tro. For der er tale om en samlet revision af hele teleloven. Den gældende lov stammer tilbage fra år 2000, men vi har faktisk ændret den ikke mindre end 14 gange siden, så det er tiltrængt med en gennemskrivning og opdatering af loven, så alt hænger sammen på en ordentlig måde.

Et effektivt og konkurrencepræget telemarked spiller en stor rolle i et samfund som det danske. Ikt har ifølge flere undersøgelser bidraget væsentligt til produktivitetsstigningen i Danmark igennem de sidste mange år, og alle ved jo, at produktivitetsudviklingen skal op i et endnu højere gear i Danmark, for at man kan sikre en højere vækst og dermed forudsætningen for et velfungerende velfærdssamfund. Så derfor skal vi sørge for, at lovgivningen også på teleområdet kan fremme en bedre produktivitet.

Det er selvfølgelig også vigtigt for alle danske telekunder, for udviklingen på telemarkedet er hastig, den er innovativ og præget af stærk konkurrence på de fleste områder – på de fleste. Men vi skal naturligvis altid sikre os, at vi har de nødvendige redskaber til at sikre, at konkurrencen fortsat trives og udvikles til gavn for forbrugerne, men også til gavn for Danmarks konkurrenceevne. Og der, hvor konkurrencen halter, skal vi være klar til at gribe ind.

Af konkrete ændringer i lovforslaget er det centrale, at de redskaber, som IT- og Telestyrelsen kan tage i anvendelse over for et selskab med en stærk markedsposition, fremover i højere grad skal fastsættes i styrelsens afgørelse på baggrund af en konkret vurdering og ikke i selve lovgivningen. Det bunder bl.a. i EU-regulering på området. Det øger fleksibiliteten, således at de forpligtelser, et selskab kan blive pålagt, kan blive tilpasset den helt konkrete problemstilling.

Derudover indeholder forslaget fra videnskabsministeren implementeringen af direktivpakken på teleområdet fra slutningen af sidste år. Det drejer sig bl.a. om, at nummerportering, hvor kunden kan tage sit nummer med til en anden teleudbyder, kan foregå hurtigere end i dag.

Endelig rummer forslaget også en mulighed for, at IT- og Telestyrelsen kan komme med regler om netneutralitet, hvis der måtte opstå konkrete problemer og udfordringer, som branchen ikke selv kan løse. I Venstre er vi ikke varme tilhængere af en central regulering af netneutralitet. Vi mener, at branchen burde kunne løse opgaven, men omvendt vil vi heller ikke forholde os passivt, hvis der måtte opstå problemer med netneutralitet. Så må vi konkret vurdere, hvilke tiltag det er, der skal til. Det vil vi ikke lægge os fast på nu, men værktøjskassen udvides altså med forslaget, således at hvis problemet opstår, må vi til den tid overveje, hvilke værktøjer der passer bedst.

Gennemskrivningen og opdateringen af teleloven har været en længere proces. Der har været en tæt dialog med branchen i forbindelse med høringsprocessen, og jeg vil gerne kvittere for, at ministeren har taget initiativ til en grundig drøftelse med branchen under hele forløbet. Det betyder selvfølgelig også, at der er rejst en lang række spørgsmål og emner, som er blevet drøftet, men som ikke har givet anledning til lovændringer på nuværende tidspunkt. Men så er vi alle bekendt med de ønsker og forskelle, der er på området.

I Venstre bakker vi naturligvis op om forslaget fra videnskabsministeren, men det er også velkendt, at vi i en bred forligskreds naturligvis har forskellige ønsker til den fremtidige regulering og de fremtidige vilkår for telebranchen i Danmark. Men vi finder, at vi gennem en god og ordentlig proces i forligskredsen har fundet en god løsning med det her forslag, som løser de udfordringer, vi står over for lige nu og her, sikrer en ordentlig gennemskrivning af teleloven og implementerer EU-direktivet, og det støtter vi naturligvis fra Venstres side.

Tak til ordføreren. Hr. Ole Hækkerup som socialdemokratisk ordfører.

Tak. Jeg skal meddele, at også Socialdemokraterne kan støtte dette lovforslag. Det er jo i sagens natur ikke så mærkeligt, al den stund vi var med i teleforliget. Ligesom Venstres ordfører skal også jeg knytte et par bemærkninger til det. Ud over gennemskrivningen af lovgivningen er der selvfølgelig hele spørgsmålet om implementering af den reviderede teledirektivpakke.

Jeg vil gerne sige, også i forlængelse af det, der lige er blevet sagt, at jeg også synes, at den proces, der har været undervejs, den høringsproces, der har været tilrettelagt, har været god. Jeg tror, at den dialogorienterede del af høringsprocessen er stærkt nødvendig, når man har med lovgivning af den her karakter at gøre, som jo er teknisk kompliceret, hvor der er store økonomiske interesser, og hvor vi jo har hele EU-reguleringen inde over. Så derfor tror jeg, at det er en rigtig, rigtig god proces, og det tror jeg godt vi kan lære noget af, i hvert fald i forhold til det her område i det hele taget, når vi skal regulere en anden gang.

Det bygger jo fortsat på det oprindelige teleforlig om vækst, innovation og forbrugerrettigheder. Hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre sagde, at det jo godt kan være, at man ender med det samme resultat, men at man måske starter med at gå ind ad hver sin dør. Noget af det, som er vigtigt for os i den forbindelse, er forbrugerrettigheder. Det er noget af det, vi generelt lægger vægt på i arbejdet i teleforligskredsen.

Når vi helt generelt kan anbefale det her, er det jo, fordi vi synes, at man altid kan kigge den måde, som regulering af telesektoren i Danmark har udviklet sig på, efter i sømmene. Har det givet de rigtige resultater? Har det været tilfredsstillende osv.? Men hvis man kigger på det danske telemarked helt grundlæggende, må man sige, at det i international sammenligning på mange strækninger godt tåler at måle sig med den udvikling, der har været andre steder. Det skal ikke forhindre os i at gøre nyt. Det skal ikke forhindre os i at være mere fremadskuende, men grundlæggende er det en tilfredsstillende udvikling, vi ser i Danmark, fordi vi på mange strækninger er rigtig langt fremme.

Skal jeg fremhæve en ting omkring telebranchen i almindelighed, som ikke falder inden for det her lovforslag, som jeg da godt kunne tænke mig vi på et tidspunkt kunne arbejde mere med, skulle det være det samfundsansvar, der påhviler selskaberne. Her tænker jeg eksempelvis på praktikpladser, uddannelsesansvaret, voksenpraktik osv. Telesektoren fylder jo meget i Danmark, og jeg kunne da godt tænke mig at få set efter i sømmene, hvor stor en del af sit samfundsansvar telesektoren løser lige præcis dér. Men det kan vi jo eventuelt vende tilbage til med spørgsmål i udvalget.

På den baggrund skal jeg anbefale forslaget til Tingets vedtagelse.

Tak til ordføreren. Fru Colette L. Brix som ordfører for Dansk Folkeparti.

Da vores ordfører på området ikke kan være til stede i dag, læser jeg følgende op: Det overordnede formål med dette lovforslag er at gennemføre en revideret, moderniseret og fremtidssikret telelov til afløsning af den telelov, der gælder i dag, og som blev vedtaget i 2000. Dette formål i sig selv kan vi i Dansk Folkeparti sagtens tilslutte os.

For 10 år siden så kommunikationsmulighederne anderledes ud end i dag, og der er derfor god grund til, at den gamle lov opdateres. Ligesom den gamle lov er et af de vigtigste formål med lovforslaget at sikre så fair og rimelige konkurrenceforhold som muligt på markedet for kommunikation, således at borgerne sikres en sund konkurrence på både pris og indhold. Derfor er det også vigtigt, at arbejdet med at modvirke dannelse af nye monopoler og at udnytte de eksisterende firmaer videreføres.

Med lovforslaget lægges der op til, at reguleringen af konkurrencen på telemarkedet i højere grad skal finde sted igennem konkrete afgørelser truffet af IT- og Telestyrelsen frem for som nu gennem lovgivning. Regeringen forklarer i lovforslaget, at det er et krav fra EU, at de nationale myndigheder skal kunne agere fleksibelt for at kunne løse de konkrete problemstillinger ved markedsreguleringen, og at denne fleksibilitet opnås ved at flytte markedsreguleringen fra lovgivning over til IT- og Telestyrelsen. Desuden skal IT- og Telestyrelsen i sit arbejde tage hensyn til de henstillinger og retningslinjer, som Europa-Kommissionen udsteder på teleområdet.

I Dansk Folkeparti forholder vi os skeptisk over for dette tiltag. Vi er ikke i tvivl om, at IT- og Telestyrelsen udfører et sobert og sagligt stykke arbejde, til gengæld anser vi det for at være en svækkelse af den demokratiske kontrol, at en del af markedsreguleringen lægges fra Folketinget og over til IT- og Telestyrelsen, hvilket yderligere forstærkes af, at styrelsen i sit arbejde skal tage højde for henstillinger og retningslinjer fra et andet organ, nemlig Europa-Kommissionen, der, som de fleste er klar over, heller ikke er udsat for den samme demokratiske kontrol, som lovgivningsmagten er her i Danmark.

Lovforslaget indeholder også væsentlige forbedringer for borgerne, bl.a. indføres der en lov, en såkaldt portering, og det vil sige, at det, når en forbruger ønsker at beholde sit telefonnummer, når han skifter teleselskab, fremover skal gennemføres på en arbejdsdag. Lever teleselskaberne ikke op til denne forpligtelse, kan de pålægges at udbetale forbrugeren en kompensation. Dette er en væsentlig forbedring af forholdene for forbrugerne i forhold til i dag, hvor portering kan tage betragtelig længere tid – en ubehagelig ventetid for forbrugeren, som i en periode kan befinde sig i en gråzone, hvor telefonen ikke virker.

Som jeg indledte med at sige, anerkender vi i Dansk Folkeparti behovet for en modernisering af telelovgivningen, og det er det, dette lovforslag omhandler. Modsat er vi skeptisk over for udviklingen i retning af mindre demokratisk indflydelse på reguleringen af telemarkedet, så jeg kan derfor ikke i dag komme med nogen endelig konklusion på vores indstilling til lovforslaget. Vi ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Så er det fru Hanne Agersnap som ordfører for SF.

Jeg vil i lighed med andre ordførere også starte med at takke for processen. SF er også med i teleforliget, og jeg synes, at vi har haft gode diskussioner undervejs, en god inddragelse af branchen og en proces, hvor vi har kunnet komme til orde. Så det vil jeg gerne takke for, og overordnet kan jeg sige, at vi også kan støtte resultatet.

Det har jo, som det er blevet sagt, to grundlæggende formål: Vi implementerer nogle direktivkrav fra EU, og vi gennemfører en gennemskrivning af teleloven, som har været ændret 14 gange, siden den blev vedtaget sidst, og derfor ærlig talt har været lidt svær at finde rundt i. Den oprindelige telelov stammer fra teleforliget i 1999. Den blev formuleret i 2000, og det var her, det statslige monopol blev solgt og konkurrencen sat fri på telemarkedet. Fri og fri, vil jeg så sige, for vi har jo altså siden hen til stadighed taget beslutninger om regulering af markedet. Det er vi selvfølgelig nødt til, for at markedet har kunnet fungere.

Men med det her forslag får vi nu også forbrugerne mere på banen. Hvis konkurrencen er fri, skal der også være flere mulige beslutninger at tage for forbrugerne, hvis de er utilfredse med deres produkt. Der er så i det her forslag kommet portering ind. Det vil sige, at det er lettere at skifte udbyder, hvis man er utilfreds med sin udbyder. Det er klart konkurrenceforbedrende.

Derudover kunne jeg faktisk ikke høre hr. Torsten Schack Pedersen sige ordet bindingsperioder, men jeg tror, det lå i det, da han nævnte noget om de uenigheder, der er i et bredt forlig. For vi har været enige om at være uenige på det område, så vi ændrer ikke på den 6 måneders bindingsperiode, som jeg mener er en styrke set fra forbrugernes side med hensyn til deres mulighed for at skifte udbyder, hvis de er utilfredse med deres teleudbyder. Så jeg synes klart, at vi har taget nogle initiativer i den her lov, der gør, at forbrugerne kan komme mere på banen og få konkurrencen til at virke.

Derudover er jeg glad for, at reglerne om forsyningspligt bliver opdateret og fremtidssikret. Det åbner mulighed for, at vi kan føre regionalpolitik med teleloven, at vi i udkantsområder har nogle muligheder for at sikre forsyning af bredbånd og teleydelser. Som det har været nævnt tidligere, kommer der bestemmelser om netneutralitet, hvilket jeg synes er meget vigtigt. Det giver IT- og Telestyrelsen mulighed for at gribe ind, hvis slutbrugerne ikke sikres adgang til information og videreformidling af information samt mulighed for at benytte applikationer og tjenester efter eget valg. Det synes jeg også er en vigtig ting at få med i den nye telelov.

Så alt i alt er jeg glad for teleloven, som den foreligger nu, og SF kan støtte den.

Tak til ordføreren. Den næste er hr. Daniel Rugholm som konservativ ordfører.

Formålet med dette lovforslag er at skabe en enkel, fleksibel og fremtidssikret telelov. I lovforslaget implementerer vi de i 2009 vedtagne direktivkrav fra direktivpakken på teleområdet. Disse har det helt klare formål at styrke konkurrencen, fremme forbrugernes vilkår og interesser samt konsolidere det indre marked.

Lovforslaget er fremsat med udgangspunkt i de telepolitiske målsætninger, der kendes fra den nuværende lovgivning. Disse er fra den politiske aftale for 1999, som er indgået mellem Venstre og Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Deri er et af hovedelementerne, at man sikrer en fornuftig markedsudvikling, der i sidste ende giver alle danskere adgang til de moderne teknologier på området.

Der er dog enkelte ændringer i den nye lov i forhold til den gældende telelov. I lovforslaget vil IT- og Telestyrelsen opnå større fleksibilitet i forhold til de forpligtelser, som IT- og Telestyrelsen anvender over for teleselskaber, når der opstår konkurrenceproblematikker. Disse vil skulle fastlægges i de enkelte konkrete afgørelser, selvfølgelig med udgangspunkt i lovens rammer. Øget fleksibilitet for styrelsen ser vi som noget positivt for hele telebranchen, så længe dette naturligvis foregår inden for lovens rammer samt de retningslinjer, der udstedes fra Europa-Kommissionen. Begge dele er tilfældet i dette lovforslag. Ydermere sættes der fokus på en opdatering af forsyningspligten, således at denne tilpasses tilsvarende ønsker og behov. Vilkårene for den nuværende forsyningspligtudbyder ændres ikke i lovforslaget.

En betydelig ændring i forhold til den gældende lov er forbrugernes mulighed for i fremtiden at kunne flytte telefonnummer hurtigere mellem to teleselskaber. Den afgivende teleudbyder vil med denne ændring være forpligtet til at afgive telefonnummeret inden for én arbejdsdag. Forbrugerne får derved mulighed for i samarbejde med det nye teleselskab at aftale en hurtig aktivering af et nyt abonnement med det tidligere anvendte telefonnummer. Det er en klar serviceforbedring for både erhvervsliv og privatpersoner, som Det Konservative Folkeparti byder velkommen.

I lovforslaget findes en bemyndigelse til, at IT- og Telestyrelsen for fremtiden skal fastsætte regler til beskyttelse af netneutralitet, altså forbrugernes frie valg af tjenester og funktionalitet. Vi støtter naturligvis fortsat netneutralitet og ligeledes friheden til, at branchen selv håndterer fastsættelsen af vilkår og principper for området, så længe man i branchen opnår enighed. Skulle det stik imod forventning ikke ske, vil det alternativt afklares i samarbejde med eller alene af IT- og Telestyrelsen.

Det Konservative Folkeparti støtter dette lovforslag, og vi glæder os over de positive ændringer, som kan være udgangspunkt for mere fleksible og tidssvarende vilkår til gavn for både telebranchen, erhvervslivet og forbrugerne.

Tak til ordføreren. Hr. Morten Østergaard som radikal ordfører.

Også Det Radikale Venstre tager pænt imod det her forslag til en ny telelov, som er en gennemskrivning af den gamle og dermed også en implementering af de direktivkrav, som følger med den nye direktivpakke på teleområdet. Det er selvfølgelig helt nødvendigt, at vi opdaterer vores lovgivning i forhold til EU-reguleringen, men det er også fornuftigt, at vi nu får gennemskrevet en lov, som har været ændret ganske mange gange.

Som andre før mig vil jeg også gerne takke for, at vi i forligskredsen på det her område har et godt samarbejde både partierne imellem og med den branche, som teleloven regulerer. Det er et område, der er stærkt teknisk, og hvor der er rigtig mange fælder at gå i, men det er omvendt også et område, som kræver regulering, for det er en helt afgørende del af den danske infrastruktur i dag, at vi har et velfungerende udbud af teleydelser, både i forhold til højhastighedsinternet, telefoni og i stadig stigende grad IP-telefoni og tv over internettet.

Hvis vi skal fortsætte med at udvikle os som et højhastighedssamfund, er det afgørende, at der fortsat investeres i højhastighedsinternetforbindelser i Danmark, og det er afgørende, at der er en fri og lige konkurrence, der sikrer, at vores priser er konkurrencedygtige. Det er det, som bl.a. teleloven skal være med til at sikre.

Derfor er vi også tilfredse med, at vi i fællesskab og med et meget bredt flertal i Folketinget er blevet enige om en række ændringer, herunder også at give IT- og Telestyrelsen den større fleksibilitet i deres ageren på området, som også følger af direktiverne fra EU. Det betyder altså, at vi stadig væk står med en branche, som kan sikre, at der er et bredt flertal, der sikrer stabilitet bag reguleringen. Men det betyder også, at vi vedholdende og stædigt holder fast ved, at der skal holdes øje med konkurrencen på området.

Det er jo en velkendt sag, at der i forhold til infrastrukturen er en stor tidligere statslig spiller på området, og at der er en lang række mindre aktører, som skal have gode adgangsvilkår. Det er der heldigvis bredt i branchen enighed om, men det er ikke altid, at der er enighed om, hvordan og på hvilke vilkår det skal foregå, og derfor er det afgørende, at vi har den fleksibilitet hos den regulerende myndighed, altså IT- og Telestyrelsen, som gør, at vi meget hurtigt kan komme ind og få afklaret eventuelle tvister, og at vi meget hurtigt kan sikre, at skulle der være opstået situationer, hvor konkurrencen ikke fungerer, bliver der fundet en løsning.

Så vidt det, der står i teleloven, og som vi altså er meget tilfredse med. Så kan man jo sige, at der derudover er en lang række ting, som ikke er i teleloven. Her tænker vi selvfølgelig på behovet for at sikre fortsatte investeringer og udvikling på området. Til det formål havde regeringen jo bedt den såkaldte Højhastighedskomité om at kaste sig ud i en vurdering af, hvad der skulle til, for at Danmark kunne fastholde den position, vi jo sådan set har som et af de lande, hvor internettet er mest udbredt, og hvor befolkningen i meget vid udstrækning bruger it.

En af konklusionerne fra Højhastighedskomiteen var jo:

»Udviklingen af Danmark som højhastighedssamfund med etablering af hurtige bredbåndsforbindelser skal ses i sammenhæng med it-udviklingen i almindelighed. En moderne infrastruktur og hurtige bredbåndsforbindelser er nødvendige forudsætninger for, at Danmark kan kalde sig et højhastighedssamfund.«

Her er spørgsmålet jo, om den politiske opgave er løst med det forslag til en telelov, vi nu har foran os, eller om vi ikke er nødt til at tage yderligere initiativer for at sikre, at vi skubber den udvikling foran os. Det, vi så fra Højhastighedskomiteen, var jo bl.a. et behov for øget fokus på den offentlige sektors indsats for at udvikle Danmark til et højhastighedssamfund og behovet for at udvikle nye tjenester.

Vi mener også, at der er basis for en erhvervspolitisk satsning på området, hvor Danmark qua den store internetudbredelse og en relativt it-parat befolkning kunne stille sig til rådighed som et eksperimentarium for virksomheder, der ønsker at udvikle produkter til netværkssamfundet. Der synes jeg, at det ville være godt, hvis den her revision af telelovgivningen, som jo især handler om at sikre, at der er fri og lige konkurrence, og det er bestemt vigtigt, følges op af en satsning på at udvikle erhvervsområdet og udvikle hele Danmark som et højhastighedssamfund og dermed også sikre udbredelse af højhastighedsinternet i de områder af Danmark, hvor markedet ikke kan levere det af sig selv.

Derfor støtter vi selvfølgelig som en del af forligskredsen teleloven, men vi varsler også, at vi bestemt synes, at der er brug for at gøre mere og satse endnu mere på at udvikle Danmark som højhastighedssamfund end bare det at sikre den helt nødvendige konkurrence på området.

Tak til den Radikale ordfører. Så er det videnskabsministeren.

Jeg vil gerne takke for en meget velvillig førstebehandling af lovforslaget. Baggrunden for lovforslaget er jo, som vi har hørt, dels at implementere de direktivkrav, som fulgte med vedtagelsen af den nye direktivpakke på teleområdet – det var i november 2009 – dels at gennemføre en mere enkel, fleksibel og fremtidssikret telelov. De telepolitiske målsætninger, som jo er fastlagt i den politiske principaftale fra 1999 om de fremtidige sigtelinjer for telepolitiken, er fortsat at fremme en markedsudvikling, der fører til innovation og vækst, og som derigennem sikrer alle danskere adgang til moderne kommunikationsteknologier.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke for alle ordførernes kommentarer om forhandlingerne og ikke mindst om høringsprocessen og vil altså gerne videregive takken til de mange, der konstruktivt har afgivet høringssvar og deltaget i debatten. Nu ser jeg så rigtig meget frem til sammen med den brede forligskreds at behandle lovforslaget i udvalget.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Videnskab og Teknologi. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.