Også Det Radikale Venstre tager pænt imod det her forslag til en ny telelov, som er en gennemskrivning af den gamle og dermed også en implementering af de direktivkrav, som følger med den nye direktivpakke på teleområdet.
Det er selvfølgelig helt nødvendigt, at vi opdaterer vores lovgivning i forhold til EU-reguleringen, men det er også fornuftigt, at vi nu får gennemskrevet en lov, som har været ændret ganske mange gange.
Som andre før mig vil jeg også gerne takke for, at vi i forligskredsen på det her område har et godt samarbejde både partierne imellem og med den branche, som teleloven regulerer.
Det er et område, der er stærkt teknisk, og hvor der er rigtig mange fælder at gå i, men det er omvendt også et område, som kræver regulering, for det er en helt afgørende del af den danske infrastruktur i dag, at vi har et velfungerende udbud af teleydelser, både i forhold til højhastighedsinternet, telefoni og i stadig stigende grad IP-telefoni og tv over internettet.
Hvis vi skal fortsætte med at udvikle os som et højhastighedssamfund, er det afgørende, at der fortsat investeres i højhastighedsinternetforbindelser i Danmark, og det er afgørende, at der er en fri og lige konkurrence, der sikrer, at vores priser er konkurrencedygtige.
Det er det, som bl.a.
teleloven skal være med til at sikre.
Derfor er vi også tilfredse med, at vi i fællesskab og med et meget bredt flertal i Folketinget er blevet enige om en række ændringer, herunder også at give IT- og Telestyrelsen den større fleksibilitet i deres ageren på området, som også følger af direktiverne fra EU.
Det betyder altså, at vi stadig væk står med en branche, som kan sikre, at der er et bredt flertal, der sikrer stabilitet bag reguleringen.
Men det betyder også, at vi vedholdende og stædigt holder fast ved, at der skal holdes øje med konkurrencen på området.
Det er jo en velkendt sag, at der i forhold til infrastrukturen er en stor tidligere statslig spiller på området, og at der er en lang række mindre aktører, som skal have gode adgangsvilkår.
Det er der heldigvis bredt i branchen enighed om, men det er ikke altid, at der er enighed om, hvordan og på hvilke vilkår det skal foregå, og derfor er det afgørende, at vi har den fleksibilitet hos den regulerende myndighed, altså IT- og Telestyrelsen, som gør, at vi meget hurtigt kan komme ind og få afklaret eventuelle tvister, og at vi meget hurtigt kan sikre, at skulle der være opstået situationer, hvor konkurrencen ikke fungerer, bliver der fundet en løsning.
Så vidt det, der står i teleloven, og som vi altså er meget tilfredse med.
Så kan man jo sige, at der derudover er en lang række ting, som ikke er i teleloven.
Her tænker vi selvfølgelig på behovet for at sikre fortsatte investeringer og udvikling på området.
Til det formål havde regeringen jo bedt den såkaldte Højhastighedskomité om at kaste sig ud i en vurdering af, hvad der skulle til, for at Danmark kunne fastholde den position, vi jo sådan set har som et af de lande, hvor internettet er mest udbredt, og hvor befolkningen i meget vid udstrækning bruger it.
En af konklusionerne fra Højhastighedskomiteen var jo:
»Udviklingen af Danmark som højhastighedssamfund med etablering af hurtige bredbåndsforbindelser skal ses i sammenhæng med it-udviklingen i almindelighed.
En moderne infrastruktur og hurtige bredbåndsforbindelser er nødvendige forudsætninger for, at Danmark kan kalde sig et højhastighedssamfund.«
Her er spørgsmålet jo, om den politiske opgave er løst med det forslag til en telelov, vi nu har foran os, eller om vi ikke er nødt til at tage yderligere initiativer for at sikre, at vi skubber den udvikling foran os.
Det, vi så fra Højhastighedskomiteen, var jo bl.a.
et behov for øget fokus på den offentlige sektors indsats for at udvikle Danmark til et højhastighedssamfund og behovet for at udvikle nye tjenester.
Vi mener også, at der er basis for en erhvervspolitisk satsning på området, hvor Danmark qua den store internetudbredelse og en relativt it-parat befolkning kunne stille sig til rådighed som et eksperimentarium for virksomheder, der ønsker at udvikle produkter til netværkssamfundet.
Der synes jeg, at det ville være godt, hvis den her revision af telelovgivningen, som jo især handler om at sikre, at der er fri og lige konkurrence, og det er bestemt vigtigt, følges op af en satsning på at udvikle erhvervsområdet og udvikle hele Danmark som et højhastighedssamfund og dermed også sikre udbredelse af højhastighedsinternet i de områder af Danmark, hvor markedet ikke kan levere det af sig selv.
Derfor støtter vi selvfølgelig som en del af forligskredsen teleloven, men vi varsler også, at vi bestemt synes, at der er brug for at gøre mere og satse endnu mere på at udvikle Danmark som højhastighedssamfund end bare det at sikre den helt nødvendige konkurrence på området.