L 58 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 3: Henvendelse af 26/11-10 fra Det Grønne Kontaktudvalg

Sådan fungerer klagesystemetKlagesystemet er en integreret del af dansk natur- og miljølovgivning og en del af denværdikæde der handler om god håndhævelse og forståelse for lovgivningen. Natur- ogMiljøklagenævnets afgørelser tillægges desuden betydning for den løbende fortolkningaf lovgivningen og dermed for, om lovgivningen virker efter hensigten. Dermed bidra-ger de tabte sager også til helheden.I forbindelse med debatten om strukturreformen blev klagesystemet og organisatio-nernes indsats flere gange fremhævet af regeringen, som garanten for at reformensomfattende decentralisering af opgaverne til kommunerne ville være uproblematisk.Tilsvarende fremhæver miljøministeriets såkaldte ”sektoranalyse” klagesystemets be-tydning for retssikkerhed og ensartet forvaltning landet over.Senest – i november 2010 – understreger miljøminister Karen Elleman i BerlingskeTidende behovet for at inddrage befolkningen i naturforvaltningen som frivillige natur-vogtere.Det er netop det arbejde de grønne organisationer udfører systematisk og som nu på-lægges en urimelig og kontraproduktiv statsafgift.Derfor klager vi”Kvaliteten af Danmarks natur har aldrig tidligere været så ringe”, fastslog det bredtsammensatte ”Wilhjelmudvalg” i 2001.Den udvikling har Danmark forpligtet sig til at vende i løbet af få år – i forhold til FN-konventionen om biologisk mangfoldighed, der netop har afholdt møde i Nagoya i Ja-pan og i forhold til EU, hvis direktiver stiller krav om ”gunstig bevaringsstatus” og”god økologisk tilstand”.Set i forhold til samfundets forholdsvis beskedne indsats for at genoprette tabte na-tur- og miljøværdier har de tusindvis af enkeltafgørelser meget stor betydning for na-turen og miljøet.De handler ikke om flotte visioner om ny natur og snore der skal klippes over, menom at passe på den natur vi har – mens vi har den – og sikre mulighederne for at op-leve den. Hver for sig syner enkeltafgørelserne måske ikke af meget, men tilsammenkan de udgøre forskellen mellem fremgang og tilbagegang.Det koster klageindsatsen for organisationerneSiden 2003 koster de fleste klager 500 kr i ”klagesagsgebyr”. Men organisationerneinvesterer derudover i tusindvis af frivillige timer og mange millioner indsamlede mid-ler i at være bagstopper for mangelfuld kommunal sagsbehandling eller upræcis ogineffektiv lovgivning.Danmarks Naturfredningsforening investerede i 2009 mere end 3,2 mill. kr i arbejdetmed sagerne – dem der aldrig blev til en klage, de vundne og de tabte - mere end10.000 kr for hver sag.Så meget klager de grønne organisationerPå årsbasis forholder en organisation somDanmarks Naturfredningsforening sigrundt regnet til 15.000 afgørelser og planer. Dokumenterne systematiseres, lægges

på foreningens intranet og vurderes af lokale aktive og ansatte specialister. De 15.000afgørelser resulterede i 2009 i 318 påklagede sager.Af 176 afgjorte klager blev 71 tabt og 105 vundet – altså medhold i 60% afsagerne.Scoringsprocenten har ellers ligget stabilt omkring de 50% i de seneste mange år. Pånogle områder – f.eks. vedrørende husdyr – vinder DN i praksis alle sagerne.Dansk Ornitologisk Foreninghar siden 2007 påklaget i alt 124 miljøgodkendelseraf husdyrbrug. 23 af disse sager er afgjort ved miljøklagenævnet, og i alle 23 har DOFfået medhold, idet sagerne enten er hjemvist til fornyet behandling i kommunen ellertrukket tilbage af ansøger. Der er altså tale om 100 % medhold i foreningens klage-sager på området.Friluftsrådethar siden 2008 fået afgjort 9 sager om adgang til naturen. 6 blev vun-det.De grønne organisationer klager altså over ganske få sager, men har til gengæld enhøj "scoringsprocent" - ekstremt høj, hvis vi sammenligner med den gennemsnitligescore for de klager Natur- og Miljøklagenævnet behandler.Hvem klager ellers?De fleste sager indbringes af lodsejere, naboer eller andre med personlig interesse isagerne. Staten er også klageberettiget, men det er påfaldende at kun et fåtal af desager hvor miljøorganisationernes sager har påvist fejl i de kommunale afgørelser erpåklaget af Miljøcentrene eller de centrale styrelser.Internationalt forbilledeDanmark har netop fejret 10 året for Århuskonventionen. Den forpligter blandt andettil at sikre borgere og miljøorganisationer ”Access to justice”.Det tolker vi i Danmark som uhindret adgang til at indbringe sager for klagenævnene– i stedet for tidskrævende og dyre sager ved de egentlige domstole.EU-domstolen har i sag C-216/05 accepteret et klagegebyr på 45 Euro (315 kr). Detvurderes af en miljøretsekspert, at det derfor ikke kan udelukkes at et klagegebyr afen størrelsesorden på 3.000 kr bliver underkendt ved EU-Domstolen eller Århus kon-ventionens Compliance Committee.Mere end 40 lande og EU har underskrevet og ratificeret Århuskonventionen.Konstruktivt medspil eller bondefangeri?De grønne organisationer har for ganske nylig, efter henvendelse fra miljøministeriet,indstillet 21 medlemmer til Natur- og Miljøklagenævns såkaldte visitationsudvalg.Organisationernes medspil på linje med erhvervsorganisationernes er dermed aner-kendt som en forudsætning for nævnets alsidige belysning af de sager der indbringes.Også derfor oplever de grønne organisationer det som et brud på forudsætningerne,når det først ugen efter indstillingsrunden kommer frem, at organisationernes arbejdefremover skal belægges med en statsafgift på 3.000 kr pr. klage.