L 58 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

1. IndledningLovforslaget har i perioden den 16. november 2010 til den 22. november 2010 været i høring hos enlang række myndigheder og organisationer. Lovforslaget blev fremsat i Folketinget den 17.november 2010 og forventes 1. behandlet den 30. november 2010.By- og Landskabsstyrelsen har modtaget høringssvar fra:Aalborg Universitet (Det Danske Center for Miljøvurdering (DCEA)), Affald Danmark,Campingrådet, CO-industri, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening (DN),Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri (Foreningen af DanskeRal- og Sandsugere), Dansk Entomologisk Forening, Dansk Land- og Strandjagt, DanskOrnitologisk Forening (DOF), Det Økologiske Råd, DI Organisation for erhvervslivet (DI),Friluftsrådet, Kommunernes Landsforening (KL), Landbrug & Fødevarer, Økonomi- ogErhvervsministeriet.Herudover harBeredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Foreningen af StatsautoriseredeRevisorer, Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kirkeministeriet, Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri, Registrerede Revisorer, Syddansk Universitet,Videnskabsministeriet og 3Fmeddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.Endelig harDansk Arbejdsgiverforeningmeddelt, at de ikke ønsker at afgive bemærkninger.Grønlander blevet hørt, men har ikke afgivet bemærkninger.I det følgende gennemgås de væsentligste dele af høringssvarerne. Miljøministeriets kommentarerhertil er anført i kursiv.Det bemærkes, at høringssvarene er gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplysninger omsvarenes præcise indhold, henvises til de vedlagte høringssvar.

3. Indførelse af gebyr, herunder differentieret gebyrDanmarks Jægerforbundfinder at en differentiering af klagegebyret virker rimelig, men påpegersamtidig, at mange private benytter sig af at klage gennem en organisation, og er derfor bekymretover lovforslaget, der hæver klagegebyret til 3.000 kr. for bl.a. organisationer og foreninger.Danmarks Jægerforbund foreslår et kompromis på 1.000 kr. som klagegebyr for organisationer mv.Dansk Byggeri (Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere)finder det udmærket, at der somudgangspunkt kommer gebyr i alle klagesager for det kommende sammenlagte klagenævn. DanskByggeri går i princippet også ind for en differentiering af klagegebyrerne, men udtrykkerbekymring for, om Natur- og Miljøklagenævnet kan gennemskue privatpersoner, der omgårreglerne, fordi de i realiteten klager på vegne af mindre lokalt baserede organisationer ogvirksomheder.Danmarks Sportsfiskerforbundtilkendegiver, at en forhøjelse/indførelse af et så betragteligtgebyr på 3.000 kr. for klager til Natur- og Miljøklagenævnet vil indebære en risiko for, at seriøse ogfor dansk natur og miljø vigtige sager aldrig vil blive afprøvet ved ”miljøets højesteret”.Sportsfiskerforbundet efterlyser en begrundelse for, hvorfor antallet af klager skal nedbringes.Sportsfiskerforbundet finder, at ”et gebyr af en sådan betragtelig størrelse vil være en hæmsko ogbelastning for de mindre grønne organisationer, så er det da for intet at regne i forhold til denbelastning, gebyret vil være for de privatpersoner, der er individuelt berørt af enmyndighedsafgørelse og dermed klageberettiget. Disse enkeltpersoner må i bund og grund følederes borgerrettigheder i den grad krænkede ved udsigt til at skulle deponere så betragteligt et beløbi månedsvis hos klagenævnet for at få en urimelighed vurderet/afgjort – og så endda med udsigt tilat tabe sagen og dermed pengene.” Sportsfiskerforbundet mener, at der er tale om en ”stor ogformentlig omkostningsfuld administration af gebyrtrafik frem og tilbage mellem klager ogklagenævn alene for at bringe antallet af klager ned til et foreløbigt udefineret niveau.Sportsfiskerforbundet anbefaler, at lovforslaget skrinlægges.Dansk Entomologisk Foreninganfører i deres høringssvar, at et klagegebyr på 3.000 kr. fororganisationer og foreninger mv. efterlader det indtryk, at man fra Miljøministeriets side ivirkeligheden ønsker at underminere klagesystemet og på længere sigt gerne så det afskaffet.Campingrådetfinder, at med en stigning til det seksdobbelte på 3.000 kr. vil en række mindrevirksomheder som campingpladser overveje, om de har råd til at klage. Og det er meget uheldigt forden demokratiske rettighed til at klage, der må gælde alle, hvad enten en virksomhed er stor ellerlille. Campingrådet håber, at det er muligt at finde en løsning, hvor klagegebyret ikke skal stige såkraftigt.CO-industrifinder, at lovforslaget om stærk forøgelse af gebyr for at klage til Natur- ogMiljøklagenævnet er direkte skadeligt for den demokratiske proces med nem klageadgang. CO-industri henviser i øvrigt til Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar.Dansk Botanisk Foreningfinder, at en så væsentlig forhøjelse af gebyret for organisationer ogforeninger mv. vil være mærkbar for foreningens økonomi og begrænse deres risikovillighedomkring påklage af bl.a. en række principielle sager. Foreningen anfører endvidere, at med

foreningens botaniske ekspertise er den med til at sikre et fagligt niveau – ikke mindst i afgørelserfra kommunerne, som efter strukturreformen har fået helt nye ansvarsområder inden fornaturforvaltningen. De mange nye forvaltningers begrænsede erfaringer med arbejdsområdet haruden tvivl i sig selv ført til en stigning i antallet af påklagede sager. Efter indkøringsfasen sidenstrukturreformen bør der forventes et fald i mangelfulde og forkerte afgørelser, og dermed også etfald i påklagede afgørelser. Hertil kommer, anfører Dansk Botanisk Forening, at nævnsafgørelser iprincipielle sager kan være med til at skabe klarhed over retstilstanden, hvilket kan være til gavn forsåvel naturen som for lodsejere med tilsvarende sager. Selv for sager, hvor vi ikke får medhold ogmå betale gebyr, kan vi være med til at tydeliggøre retstilstanden, hvilket ud fra en almindeligdemokratisk opfattelse burde være i samfundets interesse.Friluftsrådetanmoder om, at Folketinget ikke vedtager et klagegebyr på 3.000 kr. formiljøorganisationerne, idet klagesystemet er en integreret del af natur- og miljølovgivningen oghandler om god håndhævelse. Miljøorganisationerne er stort set alene om at kigge kommunerne,regeringen og ministerierne i kortene og klagesystemet er en uundværlig del af dette arbejde. Rådetmener derfor, at forhøjelse af klagegebyret hviler på en usaglig og forkert forudsætning om rimeligeklager. NGO-organisationerne klager yderst selektivt og vinder flertallet af deres klager. Desuden erDanmark blandt initiativtagerne til Århuskonventionen, og dermed forpligtet til at sikre borgere ogorganisationers rettigheder til at påtale fejlagtige afgørelser.Aalborg Universitet (Det Danske Center for Miljøvurdering (DCEA))anfører, at lovforslagetsformål kan tolkes som værende at begrænse organisationers adgang til lovmæssig klageadgang.DCEAs position er at offentlighedsinddragelse og adgang til klage er en grundsten i et modernedemokrati, og økonomiske omkostninger herfor skal derfor bæres af samfundet og ikke i form afgebyr af det enkelte individ.Affald Danmarkanfører, at ét af de væsentligste formål med et klagenævn bør være legitimitet irelation til regelsættet og sagsbehandlingen af det. Affald Danmark påpeger, at det som hovedregelalene er individuelle, væsentlige interesser, der kan begrunde klageadgang, og udgangspunktetderfor må være, at alle sager, som indbringes for nævnet, er væsentlige sager. Affald Danmarkbemærker i øvrigt, at det – i hvert fald på miljøbeskyttelseslovens område – er hovedreglen oftereend undtagelsen, at der sker klageafskæring ved ny regeludstedelse. Der bør derfor ikke sættesyderligere barrierer op for prøvelse af afgørelser – uanset karakteren heraf. Forpligtelsen tiltilbagebetaling bør endvidere fremgå eksplicit af lovens paragraffer, så det alene kan ændres afFolketinget og ikke af Miljøministeriet.Danmarks Naturfredningsforening (DN)finder, at lovforslaget er et yderligere eksempel påregeringens bestræbelser for at knægte de grønne organisationer. Lovforslaget begrundes blandtandet med, at formålet med et hævet klagesagsgebyr er et led i at opnå en kortere og mere effektivbehandling af alle klager og at rette fokus på de væsentlige sager. DN efterlyser i dennesammenhæng en uddybende beskrivelse af, hvad der i denne sammenhæng betragtes somvæsentlige sager? DN påpeger, at lovforslaget vil få miljømæssige konsekvenser, selvomlovforslaget siger det modsatte og anmoder Folketinget om ikke at vedtage et klagegebyr på 3.000kr. for miljøorganisationerne idet:klagesystemet er en integreret del af natur- og miljølovgivningen og en del af denværdikæde, der handler om god håndhævelse. Miljøorganisationerne er stort set alene om atkigge kommunerne i kortene og klagesystemet var en udtrykkelig forudsætning forkommunalreformen.Miljøorganisationerne spiller en samfundsnyttig, billig og uundværlig vagthunderolle. Set iforhold til samfundets forholdsvis beskedne indsats for at genoprette tabte natur- og

Det Økologiske Råd (DØR)anfører indledningsvist, at de mange klager og den langesagsbehandlingstid skyldes uklar lovgivning, manglende opdatering af BAT-krav, manglenderessourcer i nævnet og manglende ekspertise i kommunerne. DØR anfører endvidere, at etklagegebyr på 3.000 kr. reelt vil medføre, at de mange mindre miljøorganisationer og lokalemiljøforeninger ikke længere vil kunne påklage tilladelser, dispensationer eller godkendelser, der eri strid med lovgivningen. Det vil give kommuner friere hænder til at administrere natur- ogmiljølovningen i strid med lovenes formål og være til skade for Danmarks natur og miljø.Miljøorganisationer og de lokale miljøforeninger vil ganske vist få pengene igen, når de fårmedhold, men alene at skulle låne staten så mange penge og i så lang tid vil være et stort problem.Det er endvidere også vigtigt, at der påklages principielle klager for at få præciseret lovensbestemmelser, og her viser erfaringerne, at klagerne typisk får medhold i ca. 50 % af klagerne.Klagegebyret vil derfor især reducere antallet af principielle klager, selvom det er dem, deroverordnet set er de væsentligste. DØR anmoder derfor Folketinget om ikke at vedtage etklagegebyr på 3.000 kr. for miljøorganisationerne af følgende grunde:Det store antal klager, der har været, skyldes en uklar lov og mange kommunersmangelfulde administration.Det er reelt miljøorganisationerne, der sikrer, at loven overholdes og at der er lighed forloven, så de der ikke overholder loven ikke slipper af sted med det, til skade for delandmænd, der faktisk overholder loven.Det økologiske Råd har fået medhold i alle de hidtil afgjorte klager – og de andremiljøorganisationer har opnået det samme resultat, og det viser, at klagerne er berettigede ogikke misbrug af klagesystemet.Gebyret vil ikke påvirke antallet af klager fra DØR. Antallet vil falde dramatisk i 2011, delsfordi kommunerne har fået afviklet deres sagspukkel, og dels fordi Miljøstyrelsen i detseneste halve år har fået fastlagt BAT-krav for både malkekvæg, slagtesvin, søer ogsmågrise.DOFanfører, at lovforslaget vil forringe beskyttelsen af naturområder og Danmarks biodiversitet.Lovforslaget kan ikke opfattes på anden måde end som et forsøg fra regeringen og flertallets side påat stække de grønne organisationers muligheder for at agere vagthund over for en dårlig lovgivningog en lige så dårlig administration heraf. Lovforslaget vil medføre en væsentlig forringelse afklageadgangen for de grønne organisationer. Det er især et problem for natur og miljøbeskyttelsen iDanmark, men det er også et demokratisk problem. DOF’s og andre grønne organisationers rollesom vagthund over for kommunerne i disse sager er ikke bare nødvendig, den er af principielbetydning for retssikkerheden. Af disse grunde tager DOF på det skarpeste afstand fra lovforslaget,som regeringen opfordres til at trække tilbage.DOF anfører endvidere, at lovforslaget lægger op til en helt urimelig og unødvendigforskelsbehandling af private og de frivillige grønne organisationer, idet f.eks. landmænd blot skalbetale et gebyr på 500 kr. imod de grønne organisationers 3.000 kr. Det skaber berettiget tvivl omforslagsstillernes motiver, når man helt åbenbart kun vil begrænse organisationernes mulighed for atklage. Baggrunden er antagelig et længe næret ønske hos landbruget udtrykt af formanden forLandboSyd, der flere gange er citeret i pressen for at ønske et klagegebyr på 5.000 kr. med detargument, at de grønne organisationer bremser udviklingen.

DI Organisation for erhvervslivet (DI)finder, at gebyret bør være ens for alle, uanset om det erorganisationer eller borgere, så man ikke inviterer til omgåelse.Kommentar:Som nævnt i selve lovforslaget med tilhørende bemærkninger, så foreslås det at differentiereklagegebyret, således, at privatpersoner skal betale et gebyr på 500 kr. Andre, herundervirksomheder, organisationer og offentlige myndigheder kommer til at betale et klagegebyr på3.000 kr.Gebyrets størrelse er fastsat under hensyn til den forskellige betalingsevne, der typisk gælder for deforskellige kategorier af klageberettigede i henhold til de forskellige love på planlægnings-, natur-og miljøområdet. Organisationer, herunder miljøorganisationer og foreninger har alt andet lige enbedre betalingsevne end privatpersoner.Et klagegebyr på henholdsvis 500 kr. og 3.000 kr. vurderes ikke at være uoverkommeligt dyrt.Differentieringen af klagegebyret er et led i finanslovaftalen for 2011 og er indgået mellemregeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Forslaget skal ses som led i de fortsattebestræbelser på at opnå en hurtig og effektiv behandling af alle klagesager.De fremsatte bemærkninger giver ikke anledning til at fremsætte ændringslovforslag.

4. KlagefrekvensDOFanfører, at DOF siden 2007 har påklaget i alt 124 miljøgodkendelser af husdyrbrug. 23 afdisse sager er afgjort ved Miljøklagenævnet, og i alle 23 sager har DOF fået medhold, idet sagerneenten er hjemvist til fornyet behandling i kommunen eller (2 tilfælde) trukket tilbage af ansøger.Der er altså tale om 100 % medhold i foreningens klagesager på området. DOF finder, at det kunkan opfattes som udtryk for, at de involverede kommuner har foretaget en åbenlyst fejlagtigsagsbehandling. DOF finder, at meget desværre tyder på, at kommunernes praksis skyldes enpolitisk og ideologisk indblanding i administrativ praksis fra politikere i kommunalbestyrelser, dervil tækkes landbrugserhvervet. DOF finder, at det strider mod enhver normal opfattelse af danskretssikkerhed, at kommunerne på denne måde bryder loven og administrerer forkert i den hensigt attilgodese et bestemt erhverve – landbruget. Som dokumentation for denne påstand henviser DOF tilMiljøklagenævnets hjemmeside, der viser en konsekvent linje i de utallige klagesager. DOFoplyser, at det er helt nødvendigt, at DOF og andre grønne organisationer har rimelige mulighederfor at kigge kommunernes sagsbehandling efter i sømmene og indgive relevante klager. DOF finderdet komplet uforståeligt, at regeringens erklærede hensigt med lovforslaget er at nedbringe antalletaf klagesager.Det Økologiske Råd (DØR)anfører, at DØR siden 2007 har påklaget 517 miljøgodkendelser.DØRs klager har ikke kun gavnet naturen og miljøet i de 54 sager som Miljøklagenævnet harafgjort, men også i de ca. 50 klager, som DØR har trukket tilbage, fordi landmændene har valgt atfå udarbejdet et tillæg til miljøgodkendelsen, så den opfylder BAT-kravet. DØR anfører, at deresklager også har fået kommunerne til i langt højere grad at følge Miljøklagenævnets afgørelser, bl.a.fordi de selv skal betale omkostningerne til udarbejdelse af en ny miljøgodkendelse, nårMiljøklagenævnet ophæver en miljøgodkendelse. Den forebyggende effekt af DØRs klager harderfor været mindst lige så stor som effekten af de 54 klager, som DØR foreløbig har vundet,anfører DØR. DØR finder, at mange af deres klager har medført, at der er skabt større lighed forloven, fordi DØR har forhindret, at nogle landmænd helet har kunnet slippe for at overholde lovens

krav om BAT. Dette ville ikke have været fair over for de mange landmænd, som faktisk haroverholdt loven oplyser DØR.Danmarks Naturfredningsforening (DN)anfører, at foreningen på årsbasis gennemser rundtregnet 15.000 myndighedsafgørelser og planer. Dokumenterne systematiseres, lægges påforeningens intranet og vurderes af lokale frivillige og fagmedarbejdere. De 15.000 afgørelserresulterede i 2009 i 318 påklagede sager. Af 176 afgjorte klager blev 71 tabt og 105 vundet – altsåmedhold i 60 % af sagerne. Scoringsprocenten har ellers ligget stabilt omkring de 50 % i de senestemange år. På nogle områder – f.eks. vedrørende husdyrbrug – vinder DN i praksis alle sagerne. DNoplyser, at DN kun klager over ganske få sager, men har til gengæld en høj ”scoringsprocent” –ekstremt høj, hvis der sammenlignes med gennemsnitlige score for klager fra alle klageberettigedeparter, som ifølge DN er nede på nogle få procent.Kommentar:Miljøministeriet har noteret sig de grønne organisationers bemærkninger.Ministeriet gør opmærksom på, at klagerne får deres gebyr tilbage, hvis de får helt eller delvistmedhold, eller hvis afgørelsen ophæves eller ændres.De fremsatte bemærkninger giver ikke anledning til at fremsætte ændringslovforslag.

5. Århuskonventionen og EUAalborg Universitetanfører, at et gebyr på 3.000 kr. uden tvivl vil gøre deltagelsesprocessenmindre økonomisk overkommeligt. Lovforslaget fremkommer selv med forventningen om, at færresager vil blive indbragt for de to nævn, og har dermed bekræftet, at lovforslaget vil have enuhensigtsmæssig effekt. Hvis omkostningen er så høj, at det leder til, at færre organisationer brugerderes klageret, så er lovforslaget i konflikt med såvel direktiv 2003/4/EC og Århus-konventionensartikel 9(4) og (5). Aalborg Universitet anfører endvidere, at den påtænkte gebyrforhøjelse bør væreen sag, som fremlægges for EU-Domstolen og nævner sagen ”Kommissionen mod Irland” omkringVVM og offentlig adgang til deltagelse (case C-216/05) fra 9. november 2006.Danmarks Naturfredningsforening (DN)anfører, at Danmark gennem Århuskonventionen harforpligtet sig til at sikre borgere og miljøorganisationer ”access to justice”. Det tolker Danmark ipraksis som adgang til at indbringe sager for klagenævnene – i stedet for tidskrævende og dyresager ved de egentlige domstole. EU-domstolen har i sag C-216/05 accepteret et klagegebyr på 45euro (315 kr.). DN oplyser, at en miljøretsekspert har vurderet, at det derfor ikke kan udelukkes, atet klagegebyr af en størrelsesorden på 3.000 kr. vil blive underkendt ved EU-domstolen eller Århus-konventionens Compliance Committee. Dette støttes angiveligt af EU-domstolens dom i densvenske sag om grundvandssænkning og VVM på Djurgården (Sag C-263/08).Dansk Ornitologisk Forening (DOF)anfører, at lovforslaget er i åbenlys modstrid medÅrhuskonventionens og EU-direktiv 2003/4/EF’s pålæg om, at proceduren i forbindelse medmiljøklager skal være hurtig og billig eller helt gratis. DOF finder derfor, at vurderingen i pkt. 8 ibemærkningerne til lovforslaget er vildledende. Hvis lovforslaget fastholdes, er der grundlag for atindberette lovforslaget og gebyrets størrelse for Århus-konventionens Compliance Committee og tilEU-Kommissionen med påstand om, at regeringen med dette lovforslag overtræder konventionensAcces to Justice principper og EU’s direktiver.

Det Økologiske Råd (DØR)anfører, at gebyrerne ikke er betimelige, da lovgivningen i forvejenkun giver klageret til borgere, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, og da derikke er dokumentation for, at klagemulighederne misbruges af de små miljøorganisationer og lokalemiljøforeninger, som må afstå fra at klage på grund af klagegebyret. DØR anfører endvidere, at detsåledes er et væsentligt tilbageskridt både i forhold til miljøbeskyttelsen i Danmark og i forhold tilresten af verden, når Danmark som værtsland for Århus-konventionen forringermiljøorganisationernes miljørettigheder fra som udgangspunkt at være gratis til at være belagt medet gebyr på 3.000 kr., når konventionen kræver, at proceduren skal være billig eller helt gratis.Friluftsrådetanfører, at det er uforeneligt med Århus-konventionen at opkræve et så højt gebyr forat indbringe en klage. Til sammenligning har EU-domstolen [anerkendt] et klagegebyr på 45 euro(315 kr.). Danmark har gennem Århus-konventionen forpligtet sig til at sikre borgere ogmiljøorganisationers rettigheder til at påtale fejlagtige afgørelser. Det er Friluftsrådets opfattelse, atindførelse af et så markant forhøjet gebyr, udgør en reel barriere for adgang til at klage. I dansk retskal alle administrative instanser være prøvet, før en sag kan indbringes for domstolene. Enfinansiel barriere for den administrative prøvelse er derfor en hindring af organisationernes adgangtil at klage.Kommentar:Gebyrerne for klage til nævnet er fastsat, således at Århuskonventionens og VVM- og IPPC-direktivernes krav om, at procedurerne skal være rimelige og retfærdige, betimelige og ikkeuoverkommeligt dyre, vurderes at være overholdt.Der findes Miljøministeriet bekendt ingen EU-domme eller udtalelser fra Århus-konventionensCompliance Komite, som har forholdt sig til et klagegebyr på 3.000 kr.I forhold til klager over aktindsigt, hvor Århus-konventionen og miljøoplysningsdirektivet(2003/4/EF) stiller krav om en procedure, som skal være billig eller helt gratis, bemærkes, atsådanne klager foreslås fritaget fra gebyr, jf. den foreslåede § 18, stk. 6.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 8.Endelig bemærkes for god ordens skyld, at det ikke generelt er korrekt, at en sag først kanindbringes for domstolene, når den administrative klageadgang er udtømt.De fremsatte bemærkninger giver ikke anledning til at fremsætte ændringslovforslag.

7. Bemærkninger til emner, der falder uden for lovforslagetLandbrug & Fødevarerstøtter ideen om nedsættelse af et hurtigt arbejdende eksterntekspertudvalg, der skal forberede en samlet reform af klagesystemet på miljøområdet, således at dersikres en hurtig og effektiv behandling af klagesager, så ingen skal vente i årevis på en afgørelse. Iden forbindelse vil Landbrug & Fødevarer understrege, at det også er nødvendigt at der sikres fuldgennemsigtighed om nævnets arbejde og brug af sagkyndige og visitationsudvalg. Landbrug &Fødevarer finder det helt centralt, at der ikke vil kunne stilles spørgsmålstegn ved nævnetsafgørelser, og skal opfordre til, at ekspertudvalget som et led i deres arbejde inddrager spørgsmåletom paritet.KLopfordrer til, at det hurtigt arbejdende udvalg, som omtales i de indledende bemærkninger tiludkastet til lovforslag, at det får i opdrag at overveje, om det er det rigtige snit, der er lagt med dettelovforslag.Kommentar:Miljøministeriet har noteret sig KL’s og Landbrug & Fødevarers synspunkter.