L 56 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

I. GenereltUdkast til forslag til lov om ændring af lov om befordringsrabat til stude-rende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddan-nelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Harmonisering af satser forbefordringsrabat m.v. og indførelse af godtgørelse efter en kilometersats tilstuderende ved videregående uddannelser) blev den 16. september 2010sendt i offentlig høring med svarfrist den 29. september 2010. Desudenhar lovforslaget været offentliggjort på Høringsportalen.21 hørte myndigheder, organisationer m.fl. har haft væsentlige bemærk-ninger til udkastet. Høringsoversigt med angivelse af, hvem der har afgivethøringssvar, er vedlagt som bilag.

1. Generel forringelse af vilkårene for uddannelsessøgende22. Sammenhæng med 95 pct. og 50 pct. målsætningerne23. Geografisk begrænsning af retten til rabat33.a. Kun rabat mellem bopæl og uddannelsessted for uddannelsessøgende vedvideregående uddannelser33.b. Befordring i forbindelse med praktikperioder44. Årlig satsregulering af egenbetalingen55. Befordringsrabat til udenlandske uddannelsessøgende56. Godtgørelse efter en kilometersats til uddannelsessøgende ved videregåendeuddannelser66.a. Kriterier for ret til godtgørelse efter en kilometersats66.b. Udelukkelse fra godtgørelse i juli måned66.c. Kollektiv trafik eller kørsel i egen bil76.d. Skat af godtgørelse efter en kilometersats7

1. Generel forringelse af vilkårene for uddannelsessøgendeFlere høringsparter kritiserer, at forslaget generelt er en forringelse af vil-kårene for uddannelsessøgende, idet forslaget er udtryk for besparelse, oghøringsparterne anbefaler derfor, at forslaget tages af bordet.AC, Danske Erhvervsskoler, Danske Regioner, FTF, Gymnasiesko-lernes Lærerforening (GL), Handelsskolernes Lærerforening, Læ-rerstuderende Landskreds, Private Gymnasier og Studenterkurser,SU-rådetogUddannelsesforbundetbeklager, at forbedringer for ud-dannelsessøgende i videregående uddannelser, herunder fjernelse af denmaksimale rabat og indførelsen af muligheden for godtgørelse efter en ki-lometersats, finansieres ved at forringe vilkårene for uddannelsessøgendeved ungdomsuddannelser m.v., idet egenbetalingen her forhøjes med 70pct. Uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser er karakteriseret som enlavindkomstgruppe, og for de helt unge vil den øgede egenbetaling ofteskulle dækkes af forældrene. Blandt andre Uddannelsesforbundet frygter,at ungdomsuddannelser fortrinsvis bliver for de ressourcestærke unge.SU-rådetogUddannelsesforbundetpåpeger, at forslaget rammer ud-kantsdanmark, hvor mange er afhængige af bus for at komme til uddan-nelsesstedet.Danske Regioner, Kommunernes Landsforening (KL)ogTrafiksel-skaberneanfører, at forhøjelsen af egenbetalingen på op til 70 pct. ud-sætter de uddannelsessøgende for en forskelsbehandling i forhold til andrekunder i den kollektive trafik, som er beskyttet af et takstloft, der sikrer, atprisstigningerne ikke overstiger den almindelige prisudvikling.Undervisningsministeriets kommentarer:Forslaget indgår i ”Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om gen-opretning af dansk økonomi” fra maj 2010, hvoraf det fremgår, at en har-monisering af befordringsordningerne for henholdsvis uddannelsessøgendei ungdomsuddannelser og ved videregående uddannelser samt en målret-ning af de to ordninger til uddannelsessøgende med de højeste befor-dringsudgifter, skal tilvejebringe et provenu på 75 mio. kr. årligt i 2011-2013.

nelse senest i 2015. Høringsparterne udtrykker bekymring for, at de forhø-jede udgifter vil hindre de unge i at søge ind på ungdomsuddannelserne,især i udkantsområderne og på erhvervsuddannelserne og hhx og htx,hvor forslaget frygtes at medføre lavere søgning.ACogDansk Sygeple-jerådudtrykker også bekymring for, at forslaget påvirker målsætningenom, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregåendeuddannelse.Undervisningsministeriets kommentarer:Baggrunden for forslaget er blandt andet at skabe bedre transportmulighe-der for uddannelsessøgende i udkantsområderne, så flere unge får lettereved at rejse til og fra uddannelsesstederne.Forslaget indgår i aftale af maj 2010 mellem regeringen (Venstre og DetKonservative Folkeparti) og Dansk Folkepartis om genopretning af danskeøkonomi med et provenu på 75 mio. kr., idet parterne vurderer, at også deuddannelsessøgende må bidrage til genopretningen af dansk økonomi set ilyset af den økonomiske situation efter finanskrisen. Parterne har desudenvurderet, at behovet for befordringsstøtte er større og vigtigere at dækkehos studerende i videregående uddannelser med lang transportvej til ud-dannelse. For elever i ungdomsuddannelserne vil transportvejen som oftestikke være særligt lang, fordi ungdomsuddannelser udbydes flere steder.

3. Geografisk begrænsning af retten til rabat3.a. Kun rabat mellem bopæl og uddannelsessted for uddannelses-søgende ved videregående uddannelserDanske Studerendes Fællesråd (DSU)ogSU-rådetfinder det uhen-sigtsmæssigt, at ordningen fremover kun skal gælde for strækningen mel-lem bopæl og uddannelsessted. Det er særligt problematisk for uddannel-sessøgende, der tager kurser på andre uddannelsesinstitutioner, og derforhar forskelligt rejsebehov inden for samme uge.Dansk Sygeplejerådhenstiller til, at ordningen administreres så fleksibelt, at den kan rummede uddannelsessøgendes behov.ACberegner, at befordring for uddannelsessøgende ved videregående ud-dannelser samlet set kan blive dyrere, når rabatten kun gives på abonne-mentskort, der omfatter strækningen mellem bopæl og uddannelsessted.Dette skyldes, at øvrig transport, f.eks. i forbindelse med læsegruppemø-der eller lignende, skal betales ud over abonnementskortet med rabat.Undervisningsministeriets kommentarer:Efter gældende regler kan uddannelsessøgende få rabat på abonnements-kort uden geografisk begrænsning. Der gives dog kun 65 pct. rabat på be-løb ud over egenbetaling, dog højst 23,49 kr. pr. dag. I forbindelse medrabatordningens indførelse blev der lagt vægt på, at ordningen var så letsom muligt at administrere. Derfor er ordningen ikke begrænset til kun atomfatte strækningen mellem bopælen og uddannelsesstedet, lige som derikke er tidsmæssige begrænsninger knyttet til klokkeslæt og ugedage.

Med forslaget om at give 100 pct. rabat ud over egenbetalingen og fjerneden maksimale rabat er det nødvendigt at fastsætte en geografisk be-grænsning for retten til rabat. Det foreslås således kun at give rabat ellergodtgørelse til befordring mellem den uddannelsessøgendes bopæl og ud-dannelsessted. Såfremt den uddannelsessøgende reelt har to forskelligeuddannelsessteder på samme tid, vil det være i strid med lovens formål atudelukke den uddannelsessøgende for rabat til det ene uddannelsessted.Bemyndigelsen i § 5, nr. 6, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 11, erderfor tilrettet, så det fremgår, at ministeren kan fastsætte regler, der re-gulerer rabat til uddannelsessøgende, der har brug for abonnementskortmed rabat til to forskellige uddannelsessteder.For så vidt angår yderligere befordringsbehov end mellem bopælen og ud-dannelsesstedet har unge på 16-25 år og uddannelsessøgende, der er be-rettiget til SU, mulighed for at benytte DSB’s Wildcard ordning, der giverop til 50 pct. rabat på enkeltrejser med DSB eller Arriva. Et wildcard koster180 kr. om året.3.b. Befordring i forbindelse med praktikperioderDansk Sygeplejeråd, Danske Universiteter, FTFogLærerstuderen-des Landskredsbemærker, at det ikke er defineret i lovudkastet, om derkan gives rabat og eventuelt godtgørelse efter en kilometersats til befor-dring mellem den uddannelsessøgendes bopæl og et praktiksted. Da flerevideregående uddannelser har perioder med lønnet eller ulønnet praktik,vil det være nødvendigt for de uddannelsessøgende også at kunne få rabatpå abonnementskort, der dækker strækningen mellem bopælen og prak-tikstedet.Dansk Sygeplejerådudtrykker også bekymring for, at udgangspunktetfor rabat er et abonnementskort, der gælder 30 dage. I forbindelse medskift mellem teoretisk undervisning og praktik, kan der opstå skæve perio-der, der ikke nødvendigvis er sammenfaldende med abonnementskortet på30 dage.Undervisningsministeriets kommentarer:Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om befordringsrabat til studerende ved vi-deregående uddannelser, at retten til rabat omfatter måneder, hvor denuddannelsessøgende er i lønnet praktik. Ulønnede praktikperioder, der eren del af uddannelsen, vil være SU-berettigende, hvilket også udløser rettil rabat. Det er således utvivlsomt, at retten til rabat også omfatter prak-tikperioder.Lovudkastet er derfor rettet til, så det fremgår af bemærkningerne, at dermed ”uddannelsessted” også menes praktiksted. Der henvises til undervis-ningsministeriets bemærkninger til punkt 3.a. med hensyn til situationer,hvor den uddannelsessøgende har to uddannelsessteder på samme tid.I loven er egenbetalingssatsen fastsat med en dagssats. Langt de flestetrafikselskaber sælger abonnementskort af en varighed påmindst30 dage,

4. Årlig satsregulering af egenbetalingenGLanfører, at det er en yderligere forringelse af befordringsordningen foruddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., at egenbetalingssatsenfremover foreslås reguleret årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov omen satsreguleringsprocent, og ikke med udviklingen i Danmarks Statistiksforbrugerindeks for bustransport.GLfrygter, at egenbetalingen fremovervil stige uforholdsmæssigt i forhold til den faktiske udvikling i buspriserne.DSFfinder det ulogisk at regulere egenbetalingssatsen med satsregule-ringsprocenten.Undervisningsministeriets kommentarer:I forbindelse med harmonisering af de to ordninger er satsreguleringspro-centen valgt som udgangspunkt for en fælles satsregulering i de to ordnin-ger.For uddannelsessøgende ved videregående uddannelser medfører forslagetingen ændring af den årlige satsregulering, idet egenbetalingen efter ord-ningen har været reguleret med satsreguleringsprocenten siden ordningensindførelse i 1997.For uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. kan harmoniseringen,så egenbetalingssatsen reguleres efter satsreguleringsprocenten være enfordel. Dette skyldes, at anvendelsen af satsreguleringsprocenten kanmedføre en mindre stigningstakt for egenbetalingen end med den gælden-de regulering, hvor udviklingen i forbrugerpriserne for bustransport er ud-gangspunkt for reguleringen. Hvis satsreguleringsprocenten havde væretanvendt til regulering af egenbetalingssatsen på ungdomsuddannelsesom-rådet fra 2007-2009, ville egenbetalingen i 2010 have været ca. 3,5 pct.lavere, end den er. Det omvendte kan dog også blive tilfældet.

5. Befordringsrabat til udenlandske uddannelsessøgendeDSFpeger på, at udvekslingsstuderende ved videregående uddannelserikke kan benytte befordringsordningerne, da det er en betingelse, at denuddannelsessøgende har ret til SU. DSF anbefaler derfor, at ordningen æn-dres, så den baseres på indskrivning på en videregående uddannelse i ste-det for retten til SU.Undervisningsministeriets bemærkningerPå mange videregående uddannelser er der ikke mødepligt. Derfor valgteman ved indførelsen af befordringsordning for uddannelsessøgende ved vi-deregående uddannelsers i 1997 at knytte retten til rabat til retten til SU,der er betinget af studieaktivitet. I det omfang udenlandske uddannelses-

6. Godtgørelse efter en kilometersats til uddannelsessøgendeved videregående uddannelser6.a. Kriterier for ret til godtgørelse efter en kilometersatsDansk Sygeplejerådudtrykker tilfredshed med forslaget om, at også ud-dannelsessøgende ved videregående uddannelser kan få adgang til godtgø-relse efter en kilometersats, men anbefaler, at kriterierne for ret til godt-gørelse ikke bliver fastsat for snævre, og at der kan tages hensyn til denuddannelsessøgendes forskellige vilkår, herunder tidlige mødetidspunkter ipraktikperioder.Lærerstuderendes Landskredsønsker det endviderepræciseret, om der er tale om godtgørelse til kørsel i egen bil.Undervisningsministeriets bemærkningerOrdningen med godtgørelse efter kilometersats til ”befordring med andrebefordringsmidler end offentlige befordringsmidler” kan naturligvis omfattebefordring i egen bil. Det er dog ikke afgørende for retten til godtgørelseog godtgørelsens størrelse, om den uddannelsessøgende benytter egen bileller vælger at transportere sig på anden måde, f.eks. ved at blive kørt afandre.De nærmere kriterier for retten til godtgørelse efter en kilometersats foruddannelsessøgende ved videregående uddannelser foreslås fastsat i be-kendtgørelse. Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at det erhensigten, at fastsætte regler om, at kun uddannelsessøgende, der harvanskeligt ved at benytte den kollektive trafik, kan få godtgørelse. I de kri-terier, der er fastsat for uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.,lægges der blandt andet vægt på den samlede rejsetid med offentlig be-fordring, udbuddet af offentlig befordring sammenholdt med den uddannel-sessøgendes rejsebehov, herunder mødetider. Det er hensigten at tageudgangspunkt i lignende kriterier i forbindelse med udmøntningen af be-myndigelsen til at fastsætte regler om ret til godtgørelse efter en kilome-tersats. Disse regler forventes at imødegå bemærkningerne fra Dansk Sy-geplejeråd.6.b. Udelukkelse fra godtgørelse i juli månedDanske Universiteterpeger på, at adgangskurser til ingeniøruddannel-sen kan tilbydes i juli måned, og at det derfor vil være problematisk, hvisder fastsættes regler hvorefter der ikke kan gives godtgørelse i juli måned.Endvidere undrer Danske Universiteter sig over, at adgangskurser til inge-niøruddannelsen ikke er nævnt i § 3 i lov om befordringsrabat til uddannel-sessøgende i ungdomsuddannelser m.v., idet kurset er SU-berettigende.Undervisningsministeriets bemærkningerDet følger af § 1 i bekendtgørelse om befordringsrabat til uddannelsessø-gende i ungdomsuddannelser m.v., at uddannelsessøgende, der går på ud-

dannelser, der er godkendt som berettigede til SU uden for klippekortet, eromfattet af befordringsordningen for uddannelsessøgende i ungdomsud-dannelser. På denne baggrund er adgangseksamen til ingeniørstudiet om-fattet af ordningen.I forbindelse af harmoniseringen af reglerne om ret til godtgørelse efter enkilometersats for uddannelsessøgende i henholdsvis ungdomsuddannelserog videregående uddannelser er det som nævnt i bemærkningerne til lov-udkastet hensigten at fastsætte regler om, at der som udgangspunkt ikkekan gives godtgørelse i juli måned. Som undtagelse herfra vil uddannelses-søgende, der konkret har undervisning, praktik m.v., som efter reglerneberettiger til befordringsgodtgørelse i juli måned dog kunne få godtgørelsei denne måned.Bemærkningerne til lovforslaget er ændret, så det fremgår, at det er hen-sigten at fastsætte regler, hvorefter der kan gives godtgørelse for juli må-ned, hvis der konkret er undervisning i denne måned.6.c. Kollektiv trafik eller kørsel i egen bilDanmarks Tekniske Universitet (DTU)ogDanske Regionerpeger på,at forslaget om godtgørelse efter en kilometersats for uddannelsessøgendeved videregående uddannelser har en negativ effekt på incitamentet til atbenytte den kollektive trafik.DTUanfører, at dette er i strid med anbefa-lingerne i Klimakommissionens netop offentliggjorte rapport.Undervisningsministeriets bemærkningerForslaget om mulighed for, at også uddannelsessøgende ved videregåendeuddannelser kan få godtgørelse efter en kilometersats til kørsel i blandtandet egen bil, har til hensigt at støtte udkantsområderne i Danmark, hvorden kollektive trafik ikke altid er anvendelig i forhold til befordring til og frauddannelse.Det er hensigten, at muligheden for godtgørelse efter en kilometersats kunskal udnyttes i de tilfælde, hvor brug af den kollektive trafik ikke er et reeltalternativt. Det kan f.eks. dreje sig om tilfælde, hvor offentlig befordringpå hele eller dele af strækningen mellem bopæl og uddannelsessted ikke ertilgængelig, eller hvor rejsetiden bliver uforholdsmæssig lang og besværlig.6.d. Skat af godtgørelse efter en kilometersatsDansk Sygeplejerådanbefaler, at godtgørelse efter en kilometersats ikkeskal beskattes, fordi den ekstra omkostning som følge af skatteforpligtel-sen kan betragtes som en ekstra omkostning, hvis den uddannelsessøgen-de bor i et udkantsområde.Undervisningsministeriets kommentarer:Det følger af skattereglerne, at godtgørelse i forbindelse med befordring tiluddannelse beskattes som B-indkomst.

7. Skattemæssigt befordringsfradrag i stedet for rabat ellergodtgørelseDansk Sygeplejerådbemærker, at de vil støtte et forslag om at tilbydeuddannelsessøgende et skattemæssigt befordringsfradrag, som det dergælder for personer på arbejdsmarkedet i stedet for rabat eller godtgørel-se.Undervisningsministeriets kommentarer:Indførelse af skattefradrag for befordring til og fra uddannelse vil brydemed det skattemæssige princip om, at der alene gives fradrag for udgiftertil indkomstens erhvervelse, herunder fradrag for befordring mellem bopælog arbejdsplads. SU er ikke en erhvervsmæssig indtægt, og der kan derforikke gives befordringsfradrag alene på baggrund af studieaktivitet.For uddannelsessøgende med så lave indkomster, at det er begrænset,hvor meget de betaler i skat, vil et skattemæssigt fradrag desuden væreen stor forringelse i forhold til at få rabat ved køb af abonnementskort ellergodtgørelse efter en kilometersats.

8. Administration af befordringsordningerneDTUbemærker, at forslaget pålægger uddannelsesinstitutionerne en nyopgave med at træffe afgørelse om antallet af kilometer mellem uddannel-sessted og bopæl i forbindelse med tildeling af godtgørelse efter en kilome-tersats. Dette må forventes at medføre en merudgift for institutionerne.Danske Universiteterforventer desuden merarbejde i form af vejledningi brug af selvbetjeningssystemet ”mitUddannelseskort” og ønsker mulighedfor at foretage manuelle indtastninger i systemet for at imødegå problemermed samkøring af indskrivningsoplysninger.FTFogSU-rådetudtrykker bekymring over, at såvel Styrelsen for StatensUddannelsesstøtte som uddannelsesinstitutionerne pålægges en rækkeadministrative opgaver, mens de er pålagt effektiviseringsbesparelser iforbindelse med digitalisering på SU-området.Undervisningsministeriets kommentarer:I ungdomsuddannelserne får cirka 1 pct. af eleverne godtgørelse efter enkilometersats. Ordningen tænkes udformet parallelt med ordningen påungdomsuddannelsesområdet, og betingelserne for at være omfattet afordningen vil også blive objektive og derfor let kontrollerbare ved hjælp affx "Rejseplanen" og "Krak". Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte vil be-skrive en forretningsgang for uddannelsesstederne. Selvom der kan for-ventes en marginalt højere benyttelsesgrad på de videregående uddannel-ser, forventes derfor et begrænset omfang af manuelt merarbejdeMed hensyn til anvendelsen af "mitUddannelseskort" er erfaringen, at ud-dannelsesstederne kun i mindre grad vejleder. De fleste henvendelser bli-ver formentlig håndteret af trafikselskaberne og Styrelsen for Statens Ud-dannelsesstøtte. Der forventes ikke umiddelbart et behov for manuel ind-

9. Økonomiske konsekvenser for Kommuner, Regioner ogtrafikselskaberDanske Regioner, Kommunernes LandsforeningogTrafikselskaber-neanfører, at forslaget om forhøjelsen af egenbetalingen vil have en gene-rel negativ effekt på anvendelsen af den kollektive trafik, og at dette med-fører en meromkostning for kommuner og regioner, idet deres tilskud tiltrafikselskaberne beregnes som forskellen mellem trafikselskabernes pas-sagerindtægter og udgiften til busdriften.Det øgede tilskudsbehov bør kompenseres efter DUT-reglerne og DanskeRegioner og Kommunernes Landsforening har bedt undervisningsministeri-et om et separat DUT-notat med skøn over de økonomiske konsekvenseraf lovforslaget.TrafikselskaberneogFTFbemærker endvidere, at trafikselskaberne fort-sat kun får 90 pct. af den ydede rabat refunderet efter ordningen for ud-dannelsessøgende ved videregående uddannelser, og at trafikselskabernesåledes må bære 10 pct. af omkostningerne af den øgede rabat for uddan-nelsessøgende ved videregående uddannelserUndervisningsministeriets kommentarerFinansministeriet har oplyst, at de nævnte konsekvenser ikke er omfattetaf reglerne om DUT.Undervisningsministeriet vil tage kontakt til KL og Danske Regioner omspørgsmålet.

10. Private virksomheders behandling af personnumreDatatilsynetbemærker, at tilsynet forudsætter, at ordningerne admini-streres i overensstemmelse med persondatalovens regler, og at personda-taloven sætter grænser for, hvornår private virksomheder må behandlepersonnumre.Undervisningsministeriets kommentarerUndervisningsministeriet er opmærksom på persondatalovens regler ombehandling af personlige oplysninger, herunder bestemmelsen i personda-talovens § 11, stk. 2, om behandling af personnumre. Som ordningernebliver administreret og vil blive administreret, vil der være tale om sam-tykke til behandling fra den uddannelsessøgende, idet den uddannelsessø-gende selv oplyser sit personnummer i forbindelse med ansøgning om ra-bat eller godtgørelse og ved køb af abonnementskort med rabat.

Oversigt over modtagne høringssvarMyndigheder og organisationerAkademikernes CentralorganisationAnkenævnet for UddannelsesstøttenBATBestyrelsesforeningen for Social og Sundhedsskoler (B-SOSU)C3Center for Ligebehandling af HandicappedeCIRIUSDanmarks ErhvervsskoleforeningDanmarks Konservative StuderendeDanmarks Liberale StuderendeDanmarks Medie og JournalisthøjskoleDanmarks tekniske UniversitetDansk ArbejdsgiverforeningDansk BlindesamfundDansk ByggeriDansk ErhvervDansk Handel og Service (DHS)Dansk Handicap ForbundDansk IndustriDansk MetalDansk SygeplejerådDansk Ungdoms FællesrådDanske Erhvervsskoler – lederneDanske Gymnasieelevers SammenslutningDanske Handicaporganisationer (DH)Danske LandbrugsskolerDanske RegionerDanske Studerendes FællesrådDanske Underviserorganisationers Samråd (DUS)Danske UniversiteterDatatilsynetDet Centrale HandicaprådDSB RegionalDSB S-tog a/sErhvervsakademirådetJJNNNNJJNSe høringsnotatSe høringsnotatJNNNSe høringsnotatSe høringsnotatJNSe høringsnotatJNNNNSe høringsnotatJNNNIngen bemærkningerJNNNNNNNNSe høringsnotatSvarJNSvar via ”Trafiksel-skaberne i Danmark”BemærkningerSe høringsnotat

Finanssektorens ArbejdsgiverorganisationForbundet af Offentlige Ansatte (FOA)Foreningen af private, selvejende gymnasier, studenter- oghf-kurserForeningen for Danske LandbrugsskolerFrit Forum – Socialdemokratiske StuderendeFunktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)FynbusFællesrådet for Foreninger for Uddannelses & Erhvervsvej-ledning (FUE)Gymnasieelevernes LandsorganisationGymnasiernes BestyrelsesforeningGymnasieskolernes Lærerforeningen (GL)Gymnasieskolernes RektorforeningHandelsskolernes Forstander- og inspektørforeningHandelsskolernes Lærerforening (HL)HK/KommunalHK/StatIngeniørforeningen i Danmark (IDA)Interesseorganisationen for handelsskolernes ledelser (HFI)Kommunernes LandsforeningKonkurrence- og forbrugerstyrelsenKulturministeriets Rektorer (KUR)Københavns KommuneLandsorganisationen i Danmark (LO)Landssammenslutningen af HandelsskoleeleverLederforeningen (VUC)Lederforsamlingen, Ungdommens UddannelsesvejledningLærernes CentralorganisationLærerstuderendes LandskredsMidttrafikMoviaMVU-rådetNordjylland trafikselskab - NTNævnet om Støtteberettigende Uddannelser i UdlandetPrivate Gymnasier og studenterkurserProfessionshøjskolernes Rektorkollegium – University Col-leges DenmarkRigsrevisionenRådet for Gymnasiale uddannelserTrafikselskaberne i DanmarkSammenslutningen af ledere ved skolerne for de grund-læggende sosu-uddannelserStudenterrådgivningenSuhr's Seminarium