Besvarelse af spørgsmål 6 ad L 55 stillet af Erhvervsudvalget den 3.

december 2010.

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. december 2010 fraForeningen af Statsautoriserede Revisorer, jf. bilag L 55 – bilag 3.

Svar:

Erhvervsudvalget har modtaget en henvendelse fra Foreningen af Statsau-toriserede Revisorer (FSR), som består af tre dele. Nedenfor vil de tredele af henvendelsen fra FSR blive kommenteret.1) Lovforslagets § 1, nr. 26 og 38 (lovens § 248, stk. 1, 2. pkt., og §266, stk. 1, 2. pkt.) om det centrale ledelsesorgans oplysnings-pligt.2) Lovforslagets § 1, nr. 24 og 25 (lovens § 244, stk. 3, og § 245, stk.6) samt § 1, nr. 35 og 37 (lovens § 262, stk. 3, og § 263, stk. 6)om offentliggørelse af fusionsplan/spaltningsplan.3) Et forhold, der efter FSR’s opfattelse bør indarbejdes i lovforsla-get – rettelse af bestemmelse om revisors pligt til at påse, om le-delsen overholder selskabsretlige pligter.Ad 1:For så vidt angår ledelsens underretningspligt, kan jeg oplyse, at ledelsenpå generalforsamlingen efter gældende ret skal oplyse om begivenhederaf væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og for-pligtelser, der er indtruffet i tiden mellem fusions- eller spaltningsplanensunderskrivelse og generalforsamlingen, hvor beslutningen om fusion ellerspaltning skal træffes.Underretningen er som udgangspunkt en mundtlig orientering fra selska-bets centrale ledelsesorgan til kapitalejerne. Det er dog ligeledes et krav,at der skal foretages underretning af det øverste ledelsesorgan i de even-tuelt øvrige involverede selskaber.Ved direktiv 2009/109/EF af 16. september 2009 er det blevet muligt atfravælge denne underretningspligt, under forudsætning af at samtligekapitalejere samtykker til fravalget.Det er med vedtagelsen af selskabsloven (lov nr. 470 af 12. juni 2009),besluttet, at der fortsat ikke skal fastsættes formkrav til kapitalejernes

samtykke. Det betyder, at der ikke er krav til, hvordan eller hvornår ledel-sen indhenter samtykke fra kapitalejerne, eller hvilket forum et samtykkeafgives i. Fravalget af ledelsens underretningspligt kan derfor ske i perio-den fra planens underskrivelse og frem til den endelige beslutning om atgennemføre fusionen eller spaltningen.Det er dog vigtigt at præcisere, at det vil være ledelsens ansvar, at under-retningen er fravalgt af samtlige kapitalejere i enighed, da der i modsatfald kan ifaldes ansvar. Hvis ikke alle kapitalejere samtykker, vil ledelsenskulle afgive underretningen.I Danmark er der mange fusioner mellem selskaber, der har samme ejer.Dette er f.eks. tilfældet ved en fusion mellem to søsterselskaber. Forslagetbetyder, at denne ejer slipper for at betale for udarbejdelsen af et doku-ment eller at få oplysninger, som den pågældende ikke har behov for ellerallerede er i besiddelse af.Det er således forventningen, at den nye mulighed for at fravælge denpågældende underretning fortrinsvis vil blive benyttet i de tilfælde, hvorkapitalejerne er så tæt på driften af selskabet, at de allerede er bekendtemed relevante forhold. De vil således uden betænkeligheder kunne frasi-ge sig retten til den pågældende underretning eller de dokumenter, somde ikke finder nødvendige for at træffe beslutning om gennemførelsen affusionen eller spaltningen.Ledelsens ansvar bliver ikke ændret med dette lovforslag. Det er såledesfortsat ledelsens ansvar, at kapitalejerne får de nødvendige oplysninger iforbindelse med en fusion eller spaltning.Hvis ledelsen er bekendt med væsentlige oplysninger, som selskabetsejere ikke er bekendt med, har ledelsen pligt til at informere kapitalejerneherom. I modsat fald vil ledelsen kunne blive gjort erstatningsansvarligefor eventuelt opståede tab for ejerne.Ledelsen har på denne måde sit normale ledelsesansvar, som altid følgermed hvervet i et kapitalselskab, og sideløbende følger de særlige reglerom fusioner og spaltninger. Der er således tale om en skærpet informati-onsforpligtelse for det centrale ledelsesorgan, som kan fravælges, mensom fortsat gælder, hvis ledelsen er bekendt med særlige forhold.Det kan desuden nævnes, at ledelsens ansvar og pligter blev præciseretflere steder i selskabsloven. Bl.a. i reglerne om fusion og spaltning i for-bindelse med vedtagelsen af selskabsloven i 2009.På den baggrund findes det forsvarligt, at kapitalejerne får fleksibilitetentil selv at vurdere, hvorvidt de ønsker at fravælge det centrale ledelsesor-gans underretning.

Ad 2:I lovforslaget er der foreslået en ny mulighed for offentliggørelse af fusi-ons- og spaltningsplaner. Herudover er der medtaget forslag om præcise-ring af bestemmelserne om at stille dokumenter til rådighed for kapitale-jerne.FSR henviser til bestemmelser, der omhandler begge forhold.Det er vigtigt at holde sig for øje, at der er tale om to forskellige forhold.Første forhold vedrører offentliggørelse af fusions- og spaltningsplaner.Det andet forhold vedrører kapitalejernes mulighed for at orientere sig ide dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse med en fusion eller spalt-ning.Offentliggørelse af fusions- og spaltningsplanerBaggrunden for den nye mulighed for offentliggørelse af fusions- ogspaltningsplaner er, at selskaberne får nemmere ved selve offentliggørel-sen, da de ikke fremover skal indsende planerne til Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen.Der er dog også en række fordele for udenforstående personer, som f.eks.kunder, kreditorer, medarbejdere og offentlige myndigheder. Det er såle-des på nuværende tidspunkt alene oplysning om modtagelsen af fusions-eller spaltningsplanen, som offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrel-sens it-system, men ikke selve planen.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretager en formel kontrol af fusions-eller spaltningsplanen med henblik på at offentliggøre modtagelsen heraf.Den konkrete plan kan ikke ses direkte i styrelsens it-system, men doku-menterne er offentlig tilgængelige, da der kan anmodes om aktindsigt iplanen på samme måde som i de øvrige dokumenter og oplysninger i sty-relsens it-system.Fremover vil der fortsat være en oplysning i Erhvervs- og Selskabsstyrel-sens it-system, så det kan konstateres for tredjemand, at et givent selskabhar offentliggjort en fusions- eller spaltningsplan. Ændringen for denævnte interessenter er dog, at der fremover vil kunne opnås adgang tilden pågældende plan direkte gennem styrelsens it-system.I perioden op til fusionens eller spaltningens gennemførelse vil de ændre-de regler således betyde bedre mulighed for at få indblik i den pågælden-de plan, da selve planens indhold kan tilgås direkte på den pågældendehjemmeside ved at benytte det påkrævede link i Erhvervs- og Selskabs-styrelsens it-system.Efter planens gennemførelse vil mulighederne være nøjagtig som i dag,da fusions- eller spaltningsplanen skal indsendes til Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen i forbindelse med anmeldelse eller registrering af gennem-

førelsen. Disse regler foreslås ikke ændret, og der vil således efter gen-nemførelsens registrering kunne opnås adgang til pågældende dokumen-ter hos styrelsen på samme måde som i dag.I forhold til den valgte løsning kan det desuden anføres, at selskabsloven idag indeholder hjemmel til, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i op til 3 årefter en registrering kan stille krav om dokumentation for, at registrerin-gen eller anmeldelsen er lovligt foretaget. Det vil derfor i forlængelseheraf være muligt for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at indhente de på-gældende oplysninger i den pågældende periode.Det vil desuden i forbindelse med udnyttelsen af den nye hjemmelsbe-stemmelse blive overvejet, hvorvidt der skal stilles krav til, hvor længe enfusions- eller spaltningsplan skal være tilgængelig på selskabets hjemme-side efter gennemførelsen af den konkrete fusion eller spaltning.På baggrund af ovenstående vurderes det, at det er både hensigtsmæssigtog fornuftigt at give selskaber muligheden for at offentliggøre fusions- ogspaltningsplaner på deres egen hjemmeside. Det er vurderingen, at hen-synet til interessenter som kunder, kreditorer, medarbejdere og offentligemyndigheder ikke herved forringes, men at der reelt vil blive tale omnemmere adgang til de pågældende oplysninger.Stille dokumenter til rådighedI forbindelse med en fusion eller spaltning er der en række dokumenter,som skal udarbejdes. Efter § 245, stk. 6, i selskabsloven skal de doku-menter, der udarbejdes, stilles til rådighed for kapitalejerne.Formålet er, at de på så oplyst et grundlag som muligt kan træffe beslut-ning om den endelige gennemførelse af fusionen eller spaltningen.Bestemmelsen om at stille dokumenter til rådighed betyder som udgangs-punkt, at den pågældende kapitalejer vederlagsfrit skal have mulighed forat orientere sig i dokumenterne forud for en eventuel gennemførelse af enfusion eller spaltning.Mulighederne for at stille dokumenterne til rådighed på flere forskelligemåder er allerede gældende i henhold til den nuværende bestemmelse,hvilket fremgår direkte af bemærkningerne til selskabsloven. Præciserin-gen har derfor alene til formål at tydeliggøre, at de pågældende dokumen-ter skal stilles til rådighed på selskabets hjemsted eller selskabets hjem-meside.Da der er tale om en præcisering af en allerede gældende bestemmelse,finder jeg ikke, at der er nogen uhensigtsmæssigheder eller problemermed den foreslåede bestemmelse.

Ad 3:FSR har i sit høringssvar samt i sin henvendelse til Erhvervsudvalget an-ført, at der i selskabslovens bestemmelse om revisors pligt til at påse omledelsen overholder selskabsretlige pligter er en forkert henvisning. Be-stemmelsen hører under selskabslovens kapitel 9 om revision og gransk-ning.Det er korrekt, som anført af FSR, at den pågældende bestemmelse i sel-skabsloven § 147, stk. 3, er affattet forkert. Der skal således i bestemmel-sen henvises til bestemmelsens stk. 2, og ikke stk. 1 som i dag.Den af FSR foreslåede ændring er indarbejdet som en del af det af rege-ringen stillede ændringsforslag.