Vi kan ikke have en samling her i Folketinget, uden at vi skal behandle selskabsloven.
For snart 2 år siden vedtog vi en ny selskabslov, som slog de to gamle love om aktieselskaber og anpartsselskaber sammen til én lov.
Det var et lovforslag, som fyldte 415 paragraffer, betænkningsafgivelsen blev på 29 sider, og vi døjede med og fordøjede paragraffer og ændringer til lovforslaget i flere måneder.
Sidste år vedtog vi så endnu en ændring af den nye selskabslov, da der var it-problemer i forbindelse med at få alle ændringerne sat i kraft.
Nu kommer så denne samlings ændring af selskabsloven, og i øvrigt skal vi også evaluere den nye selskabslov, når denne har været i kraft i 2 år.
De første dele af loven blev sat i kraft i foråret, mens de øvrige dele først sættes i kraft i 2011.
Det er med andre ord noget af et cirkus at holde styr på det.
Så vidt vi kan se, er der intet i dette lovforslag, som ændrer på den nye selskabslov, som vi vedtog for snart 2 år siden.
Det vil nemlig stride mod, at det brede flertal her i Folketinget er blevet lovet en evaluering af den nye lov, inden der ændres noget, og som sagt er hele loven slet ikke trådt i kraft endnu.
Vi synes summa summarum, at disse ændringer af selskabsloven skulle vente, til hele loven var trådt i kraft og vi havde en evaluering af loven, som vi tidligere har aftalt.
Det er forvirring på højere plan, at vi her midt i det hele igen skal behandle ændringer i en lov, som vi slet ikke kender endnu, eller også skulle vi først have behandlet den nye selskabslov, når alle direktiverne var faldet på plads.
Når det gælder de enkelte dele i lovforslaget vedrørende fravalg af dokumenter ved fusioner, spaltninger af selskaber, offentliggørelse af dokumenter og de enkelte justeringer, er det noget, som vi i det store og hele støtter.
Dog støtter vi også kritikken fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og anbefaler, at der ses nærmere på, om det er klogt at kunne fravælge en skriftlig ledelsesredegørelse fra direktionen til ejerne om en forklaring på og begrundelse for en fusion eller spaltning, der er sket fra planens underskrivelse frem til generalforsamlingen.
Det giver jo en sikkerhed for ejerne, og ejerne ved ikke, hvad de mister af information, hvis de fravælger en sådan redegørelse.
Man ved jo aldrig, om direktionen ønsker at skjule noget for ejerne og derfor anbefaler, at der ikke udarbejdes sådan en redegørelse.
Der er i den nye selskabslov denne mulighed for fravalg af information for anpartsselskaber og delvis for aktieselskaber, når det gælder spaltninger, men ikke fusioner.
Vi har endnu ikke evalueret den nye selskabslov, og da reglerne jo trådte i kraft den 1.
marts i år, er det måske nok for tidligt at udvide reglerne til også at omfatte fusioner, når det gælder aktieselskaber.
Vedrørende de estimerede administrative lettelser på 5 mio.
kr.
kan vi endnu en gang konstatere, at det er matadorpenge, som der leges med.
Disse lettelser vil jo kun blive realiseret, hvis samtlige selskaber gør brug af lettelserne, og det vil ikke ske, da det er frivillige lettelser.
Mange selskaber vil jo fortsætte med f.eks.
at få udarbejdet en redegørelse og en mellembalance ved en fusion eller en spaltning, da samtlige ejere skal give tilladelse til, at det ikke sker.
Med disse bemærkninger skal jeg meddele, at Dansk Folkeparti på nuværende tidspunkt støtter hovedparten af forslaget.