Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg (vedrørende forslag til

lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Sporing af skjult

udbytte og andre aktiver, forældelse af konfiskationskrav, hemmelig

beslaglæggelse m.v.) (L 54):

”Vil ministeren nærmere redegøre for behovet for at beskikkeen særlig kreds af advokater, herunder eksempler på sager,der har nødvendiggjort dette.”

Svar:

1.

Lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, indebærer alene, at der bliver oprettet ensærskilt kreds af advokater til varetagelse af sager efter retsplejelovens §729 c frem for – som i dag – at anvende den samme kreds af advokater,som anvendes i visse sager om indgreb i meddelelseshemmeligheden,herunder sager om terrorisme. Formålet hermed er – som anført i lovfors-lagets almindelige bemærkninger pkt. 5.2 – at imødegå en eventuel risikofor en utilsigtet offentliggørelse af navnene på de advokater, som beskik-kes i de nævnte sager om indgreb i meddelelseshemmeligheden.Bestemmelsen i retsplejelovens § 729 c blev indsat i retsplejeloven (som§ 745 b) ved lov nr. 436 af 10. juni 2003. Det fremgår af lovens forarbej-der, at formålet med bestemmelsen er at varetage afgørende hensyn tileksempelvis fremmede magter, statens sikkerhed, tredjemands liv ellerhelbred eller til opklaring af alvorlig kriminalitet. Disse afgørende hen-syn kan i situationer, hvor den foreslåede bestemmelse bringes i anven-delse, alene varetages ved at afskære forsvarerens adgang til aktindsigt.Da forsvarsadvokaten ikke skal have adgang til at overvære retsmøder,hvor spørgsmålet om undtagelse af materiale fra forsvarerens adgang tilaktindsigt drøftes, beskikkes i stedet en særlig advokat for sigtede ellertiltalte, der kan varetage sigtedes eller tiltaltes interesser under behand-ling af spørgsmålet om undtagelse af materiale fra forsvarerens adgang tilaktindsigt.Som det nærmere er beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkningerpkt. 5.1, er oplysningerne om identiteten på de advokater, der er antaget imedfør af retsplejelovens § 784, stk. 2, herunder til behandlingen af sagerefter § 729 c, ikke offentligt tilgængelige. Baggrunden herfor er, at så-fremt disse oplysninger måtte blive almindeligt kendt, ville det udgøre enrisiko for en utilbørlig påvirkning af de pågældende personer med hen-blik på eventuelt at kunne opnå adgang til klassificerede oplysninger.2

2.

Justitsministeriet kan endvidere henvise til ministeriets besvarelse afFolketingets Retsudvalgs spørgsmål nr. 67 og 227 af henholdsvis 15. ogden 23. november 2010.Det fremgår bl.a. af besvarelsen af spørgsmål nr. 67, at Politiets Efterret-ningstjeneste ikke finder, at der inden for rammerne af en folketingsbe-svarelse kan gives detaljerede oplysninger om anvendelse af retsplejelo-vens § 729 c i terrorsager, da der er tale om et begrænset antal terrorsa-ger, der er behandlet ved domstolene, og da forsvareren ikke underrettesom, at der er truffet afgørelse efter § 729 c. Politiets Efterretningstjenesteoplyser dog, at der i sager, som efterforskes af Politiets Efterretningstje-neste, af hensyn til beskyttelsen af efterretningstjenestens kilder, uden-landske samarbejdspartnere og efterretningstjenestens efterforskningsme-toder kan være anledning til over for retten at fremsætte begæring efterretsplejelovens § 729 c.Af besvarelsen af spørgsmål nr. 227 fremgår det bl.a., at rigsadvokaturentil brug for besvarelsen af det nævnte spørgsmål har anmodet seks politi-kredse om en udtalelse vedrørende erfaringerne med anvendelsen af rets-plejelovens § 729 c. Af udtalelserne fra politikredsene fremgår det, atretsplejelovens § 729 c typisk anvendes i sager om organiseret kriminali-tet, og at det navnlig er hensynet til efterforskningen og hensynet til tred-jemands liv og helbred, som har begrundet undtagelsen fra adgangen tilaktindsigt.