L 54 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Kommenteret høringsoversigtvedrørendeudkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven(Sporing af skjult udbytte og andre aktiver, forældelse af konfiskati-onskrav, hemmelig beslaglæggelse m.v.)1. Hørte myndigheder og organisationer mv.Justitsministeriet har den 30. september 2010 sendt et udkast til forslag tillov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Sporing af skjult ud-bytte og andre aktiver, forældelse af konfiskationskrav, hemmelig beslag-læggelse m.v.) i høring hos følgende myndigheder og organisationer:Præsidenten for Østre Landsret, præsidenten for Vestre Landsret, præsi-denterne for samtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommer-fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,HK-Landsklubben Danmarks Domstole, Politiforbundet i Danmark, For-eningen af Offentlige Anklagere, HK-Landsklubben for Politiet, Datatil-synet, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsad-vokater, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Rets-sikkerhedsfonden og Amnesty International.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:Præsidenten for Østre Landsret, præsidenten for Vestre Landsret, Dom-stolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Datatilsynet, Advokatrådet,Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Institut for Menneskerettighederog Retspolitisk Forening.Nedenfor angives bemærkningerne til udkastet. Justitsministeriets be-mærkninger hertil er markeret medkursiv.

2. HøringssvarenePræsidenten for Østre Landsret, Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen,Rigspolitiet og Datatilsynethar ingen bemærkninger til udkastet til lov-forslag.2.1. Sporing af skjult udbytte og andre midlerAdvokatrådetanfører, at rådet kan tilslutte sig, at politiet bør have bedremulighed for at opspore og inddrage skjult udbytte, som en dømt personmåtte være i besiddelse af, og som kan tjene til konfiskation. Advokatrå-det forventer, at bestemmelserne alene vil blive anvendt i eftersøgningenaf større udbytter.Institut for Menneskerettighederanfører, at instituttet er enig i, at detud fra samfundsmæssige hensyn er et vigtigt led i kriminalitetsbekæm-pelsen, at eksempelvis udbytte hidrørende fra en forbrydelse kan konfi-skeres. Instituttet anfører endvidere, at det vil fremme retsbeskyttelsen,hvis de udvidede beføjelser på ransagnings- og editionsområdet ud fra enproportionalitetsvurdering forbeholdes situationer, hvor der må forventestilvejebragt aktiver af en vis størrelse. Det bør være lovgivningen og ikkepolitiets ressourcer, der sikrer imod en for vid anvendelse af efterforsk-ningsbeføjelser. Instituttet foreslår derfor, at forslagets § 2, nr. 7, præci-seres, således at der – ud over det skærpede indikationskrav ”bestemtegrunde” – alene kan ske ransagning eller edition, hvis der er formodningom aktiver af en ikke ubetydelig værdi. Da det almindelige proportionali-tetsprincip vil gælde, kan en præcisering i lovforslagets bemærkningervære tilstrækkelig.Det følger af den foreslåede affattelse af § 1002, stk. 1, 2. og 3. pkt., atreglerne om ransagning i retsplejelovens kapitel 73 og reglerne om edi-tion i kapitel 74 finder tilsvarende anvendelse efter dom. Det betyderbl.a., at kravet om proportionalitet, jf. retsplejelovens §§ 797 og 805, og-så vil finde anvendelse ved ransagning og edition efter dom.Det fremgår i øvrigt af bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 7, at denforeslåede adgang til ransagning og edition efter dom navnlig forudsæt-tes anvendt i sager med større krav om bøder, konfiskation, sagsomkost-ninger eller erstatning og/eller i sager, hvor der er mistanke om f.eks. etbetydeligt skjult udbytte.2

Institut for Menneskerettighederanfører endvidere, at en begæring omransagning m.v. så vidt muligt bør angive, hvilke genstande der forventesbeslaglagt med henblik på en efterfølgende prøvelse af, om betingelsernehar været til stede. Instituttet foreslår, at det i bemærkningerne til det en-delige lovforslag angives, at genstanden/genstandene for retsbegæringerså vidt muligt bør beskrives, således at ”fisketure” undgås.Efter lovforslagets § 2, nr. 7, er ransagning og edition efter dom betingetaf, at der er bestemte grunde til at antage, at der ved ransagning elleredition kan findes genstande eller værdier, der kan beslaglægges. Der-udover skal betingelserne for ransagning og edition i retsplejelovens ka-pitel 73 og 74 være opfyldt. For så vidt angår edition betyder det bl.a., atet pålæg om edition skal angå konkret angivne genstande, jf. retsplejelo-vens § 804, stk. 1. Justitsministeriet finder ikke, at der – i modstrid medde gældende regler om ransagning før dom – bør indføres tilsvarendekrav om specifikation af genstande eller værdier, der er målet for en ran-sagning efter dom. Det bemærkes herved, at det ovennævnte krav om, atder skal være bestemte grunde til at antage, at der ved ransagning elleredition kan findes genstande eller værdier, der kan beslaglægges, efterJustitsministeriets opfattelse udelukker, hvad man kunne kalde ”fisketu-re”.2.2. Forældelse af konfiskationskravPræsidenten for Vestre Landsretoplyser, at det – som dommen refere-ret i Ugeskrift for Retsvæsen 2010/2259/2 V viser – vil kunne være hen-sigtsmæssigt, hvis det tydeliggøres, om de nye forældelsesregler ogsåskal finde anvendelse på tidligere konfiskationer, der ikke er forældedeved lovens ikrafttræden.Justitsministeriet er enig med præsidenten for Vestre Landsret og har påden baggrund indsat en overgangsbestemmelse i lovforslagets § 3, stk. 2,som slår fast, at de foreslåede nye forældelsesregler ikke alene finderanvendelse på konfiskationskrav, som pålægges efter lovens ikrafttræden,men tillige på konfiskationskrav, som pålægges forinden, medmindrekravet allerede er forældet efter de hidtil gældende regler, når loven træ-der i kraft.

2.3. Hemmelig beslaglæggelse i forbindelse med hemmelig ransagelseInstitut for Menneskerettighederanfører, at hemmelig beslaglæggelse(og ransagning) efter instituttets opfattelse bør have undtagelsens karak-ter, men anerkender, at det i visse situationer vil være af afgørende be-tydning, at sådanne indgreb kan ske. Det er instituttets opfattelse, at etstraffeprocessuelt indgreb som hemmelig beslaglæggelse kræver selv-stændig hjemmel. Instituttet bifalder således, at der etableres klar hjem-mel til sådanne indgreb.Retspolitisk Foreningtilkendegiver, at der ikke ses nogen diskussioneller citering af argumenter imod hemmelig beslaglæggelse, som f.eks.hensyn til retssikkerheden generelt eller konkret, hvilket desværre svarerganske nøje til substansen i den redegørelse om erfaringerne med terror-lovgivningen, som Justitsministeriet offentliggjorde den 9. september2010. Der er ikke fremlagt nogen statistiske oplysninger, som kan belysedet hidtidige omfang af disse og andre hemmelige processuelle indgrebog samtidig give indtryk af, hvad man kan vente sig i fremtiden. For-eningen anbefaler således, at denne del af lovforslaget ikke gennemføres.Efter lovforslaget kan hemmelig beslaglæggelse alene finde sted i forbin-delse med hemmelig ransagning. Det betyder, at hemmelig beslaglæggel-se kun kan ske, når de betingelser, der gælder for at foretage hemmeligransagning, er opfyldt, herunder at hemmelig ransagning er af afgørendebetydning for efterforskningen, og at efterforskningen angår en forsætligovertrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 om terrorisme mv. ellervisse andre alvorlige forbrydelser med en strafferamme fra fængsel indtil10 år til livstid. Herudover er det med lovforslaget fastsat som en yderli-gere betingelse, at den hemmelige beslaglæggelse i sig selv skal være afafgørende betydning for efterforskningen. Endelig bemærkes, at hemme-lig beslaglæggelse efter lovforslaget kræver retskendelse og således erunderlagt domstolskontrol.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 og 4.3 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.2.4. Oprettelse af en særskilt kreds af advokater til sager om fravi-gelse af reglerne om forsvarerens og sigtedes ret til aktindsigtLandsforeningen af Forsvarsadvokateranfører, at landsforeningenikke kan anbefale den foreslåede ændring af retsplejelovens § 729 c. På-4

standen om, at kendskabet til advokaternes identitet er blevet udbredt ogvil medføre en konkret risiko for, at de pågældende udsættes for utilbør-lig påvirkning, fremstår som fuldstændig udokumenteret. Landsforenin-gen minder i den forbindelse om, at Justitsministeriet valgte at offentlig-gøre navnene på de advokater, som blev beskikket i henhold til udlæn-dingelovens § 45 j.Advokatrådetbemærker indledningsvis, at rådet er imod, at forsvarerensaktindsigt kan begrænses, idet enhver indskrænkning af forsvarerens akt-indsigt er en indskrænkning af forsvarerens mulighed for at varetage sinklients interesser.Advokatrådet anbefaler, at listen over de særlige advokater bliver offent-lig tilgængelig, da Advokatrådet finder det betænkeligt, at der eksistereren gruppe af advokater til et særligt ansvarsfuldt område, hvis identitetman ikke kan få oplyst.Advokatrådet finder endvidere, at rådet bør inddrages ved udvælgelsen afen ny gruppe af hemmelige advokater, da det efter rådets opfattelse erretssikkerhedsmæssigt betænkeligt, hvis disse advokater ensidigt udpegesaf de selv samme myndigheder, hvis virke de skal kontrollere, uden atandre inddrages i processen.Institut for Menneskerettighederfremhæver, at der ikke foreligger op-lysninger om, at de sikkerhedsgodkendte advokater har været udsat forutilbørligt pres. Lovforslaget fremstår således som begrundet i en hypote-tisk risiko, og hemmeligholdelse af advokaternes identitet rejser spørgs-mål om, hvorvidt ordningen fungerer på en retssikkerhedsmæssigt be-tryggende måde. Instituttet finder således, at det bør overvejes, om derfortsat er behov for hemmeligholdelse af kredsen af de advokater, deranvendes i sager efter retsplejelovens § 729 c. I et endeligt lovforslag børdet angives, om behovet for hemmeligholdelse hviler på konkrete erfa-ringer eller på en hypotetisk risiko.Retspolitisk Foreninganfører, at hemmelige advokater i forslaget sikresen fast indtjening fra staten ved at lade sig sikkerhedsgodkende af PET tilat repræsentere personer, som selv samme instans, PET, forsøger at fådom/kendelse over, men som ikke må vide noget om, hvem den særligeforsvarer er. Foreningen foreslår derfor, at man i stedet lader ”almindeli-ge” advokater være forsvarere, og i det omfang, sagsakterne skal undta-5

ges fra sigtedes ret til aktindsigt i straffesagen, benytter sig af adgangen iretsplejelovens § 729 a, stk. 4, til at udstede forsvarerpålæg.Lovforslaget berører ikke de gældende regler i retsplejelovens § 729 com, hvornår forsvarerens og sigtedes ret til aktindsigt kan begrænses.Efter disse regler kan retten efter anmodning fra politiet bestemme, atreglerne om forsvarerens og sigtedes adgang til aktindsigt fraviges, hvisdet er påkrævet af hensyn til bl.a. statens sikkerhed, sagens opklaringeller efterforskning af en anden verserende alvorlig sag. Afgørelse omfravigelse af adgangen til aktindsigt kan ikke træffes, hvis det giver an-ledning til væsentlige betænkeligheder for varetagelsen af sigtedes for-svar. Inden retten træffer afgørelse om eventuelt at begrænse forsvare-rens og sigtedes ret til aktindsigt, skal der beskikkes en advokat for sigte-de, og advokaten skal have lejlighed til at udtale sig.Lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, indebærer alene, at der bliver oprettet ensærskilt kreds af advokater til varetagelse af sager om efter retsplejelo-vens § 729 c frem for – som i dag – at anvende den samme kreds af ad-vokater, som anvendes i visse sager om indgreb i meddelelseshemmelig-heden, herunder sager om terrorisme, jf. retsplejelovens § 784, stk. 2.Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 5.2 er formålethermed at imødegå en eventuel risiko for en utilsigtet offentliggørelse afnavnene på de advokater, som beskikkes i de nævnte sager om indgreb imeddelelseshemmeligheden. Hvis disse navne kom offentligt frem, villedet således indebære en risiko for en utilbørlig påvirkning af de pågæl-dende personer med henblik på eventuelt at kunne opnå adgang til klas-sificerede oplysninger, herunder oplysninger af meget følsom karakter.Ordningen med advokater, som bliver beskikket i medfør af udlændinge-lovens § 45 j, og som Landsforeningen af Forsvarsadvokater henviser til,kan efter Justitsministeriets opfattelse ikke sammenlignes med de ordnin-ger om beskikkelse af advokater, der anvendes i de ovennævnte sager omindgreb i meddelelseshemmeligheden og begrænsning af sigtedes og for-svarerens ret til aktindsigt. Det bemærkes herved, at både udlændingenog dennes advokat har kendskab til, hvem der er beskikket som særligadvokat i sager efter udlændingeloven, mens det som udgangspunkt ikkeer tilfældet i de ovennævnte sager.Om det, der er anført om inddragelse af Advokatrådet, bemærkes, at an-tagelsen af advokater til sager efter den foreslåede bestemmelse i retsple-jelovens § 729 c, stk. 6, vil ske efter drøftelse med bl.a. Advokatrådet.6

2.5. Retsplejelovens § 747, stk. 2, nr. 2For så vidt angår ændringen af ”uvæsentlig” til ”væsentlig” i retsplejelo-vens § 747, stk. 2, nr. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, finderLandsforenin-gen af Forsvarsadvokater,at det er usikkert, om der var tale om ensproglig fejl i loven fra 2006. Foreningen udtalte i forbindelse med be-tænkning nr. 1469/2006 om varetægtsfængsling i isolation, at der var af-gørende betænkeligheder ved at udvide adgangen til at afholde § 747-forhør, fordi de af anklagemyndigheden bliver brugt i størresagskomplekser som en slags salamimetode, hvor man efter en rækkeafhøringer hos politiet lader sigtedes forklaring bevisfiksere i et indenret-ligt forhør, og siden bruger disse forklaringer under hovedforhandlingenmod andre tiltalte, der ofte udelukkes fra det pågældende indenretligeforhør. Foreningen anfører, at der ikke i lovforslagets bemærkninger erredegjort for praksis efter ændringen af bestemmelsen i 2006, og for-eningen finder anledning til at gentage advarslen mod udvidet brug afsådanne forhør.Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3, er hen-sigten med den foreslåede ændring alene at bringe ordlyden af retspleje-lovens § 747, stk. 2, nr. 2, i overensstemmelse med intentionen bag be-stemmelsen. Det fremgår således efter Justitsministeriets opfattelse klartaf lovforarbejderne, at det beror på en skrivefejl i forbindelse med lov-ændringen i 2006, at der i dag står ”uvæsentlig” frem for ”væsentlig” ibestemmelsen.3. LovforslagetDer er indsat en overgangsbestemmelse i lovforslagets § 3, stk. 2, vedrø-rende forældelse af konfiskationskrav (lovforslagets § 1, nr. 1).Bortset herfra svarer det fremsatte lovforslag med enkelte lovtekniske ogredaktionelle ændringer til høringsudkastet.