Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 54:

Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven. (Sporing af skjult udbytte og andre aktiver, forældelse af konfiskationskrav, hemmelig beslaglæggelse m.v.).

Af justitsministeren (Lars Barfoed).

(Fremsættelse 10.11.2010).

Forhandlingen er åbnet. Og den første, der får ordet, er fru Karen Jespersen som ordfører for Venstre.

Hovedformålet med lovforslaget er at forbedre politiets mulighed for at spore skjult udbytte m.v. med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af strafdomme, herunder også i relation til konfiskationskrav, bøder, sagsomkostninger og erstatninger.

Baggrunden for lovforslaget er, at der har været nedsat en tværfaglig enhed hos statsadvokaten, der skulle forbedre muligheden for sporing og beslaglæggelse af udbytte i forbindelse med kriminalitet. Her blev man opmærksom på det problem, at politiet, efter at der var fældet dom i en sag, ikke altid kunne udnytte deres informationer om skjulte aktiver. Derfor rettede man henvendelse til Rigsadvokaten om at rejse sagen, og Rigsadvokaten har skrevet en henvendelse til Justitsministeriet om muligheden for at forbedre politiets muligheder for at gennemføre efterforskning, også efter at der er faldet dom.

Begrundelsen er, at det vil forbedre dommens gennemslagskraft, altså effektivitet, og at det er stødende, at man i dag kan se, at der er mennesker, der er dømt for økonomisk kriminalitet, der kan leve videre med en høj levestandard, uanset at de ikke har været i stand til at dække sagsomkostningerne eller andre ting i forbindelse med kriminaliteten.

Derfor går lovforslaget i korthed ud på, at politiet har mulighed for at foretage ransagning og edition, altså forevisning af genstande, også efter at der er faldet dom. Man tager så at sige de regler, der kan tages i brug, inden der er faldet dom, så de også kan bruges, efter at der er faldet dom. Der bliver desuden indført en mere udtrykkelig hjemmel til at foretage hemmelig beslaglæggelse i forbindelse med hemmelig ransagning. Det er noget, der allerede er i loven, men nu kommer der altså en mere udtrykkelig hjemmel.

Der er også regler for, at man skal have en særlig kreds af advokater, som kan beskikkes i straffesager om fravigelse af reglerne om forsvarernes og sigtedes ret til aktindsigt. Der er for så vidt ikke noget nyt i det, for man har hele tiden haft en særlig kreds af advokater, men nu bliver den så skilt ud som en særlig kreds.

Jeg synes, det er et meget positivt lovforslag, som vil gavne mulighederne for at få en effektiv straf af økonomisk kriminalitet.

Hovedformålet med lovforslaget er at forbedre politiets mulighed for at spore skjult udbytte m.v. med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af strafdomme, herunder også i relation til konfiskationskrav, bøder, sagsomkostninger og erstatninger.

Baggrunden for lovforslaget er, at der har været nedsat en tværfaglig enhed hos statsadvokaten, der skulle forbedre muligheden for sporing og beslaglæggelse af udbytte i forbindelse med kriminalitet. Her blev man opmærksom på det problem, at politiet, efter at der var fældet dom i en sag, ikke altid kunne udnytte deres informationer om skjulte aktiver. Derfor rettede man henvendelse til Rigsadvokaten om at rejse sagen, og Rigsadvokaten har skrevet en henvendelse til Justitsministeriet om muligheden for at forbedre politiets muligheder for at gennemføre efterforskning, også efter at der er faldet dom.

Begrundelsen er, at det vil forbedre dommens gennemslagskraft, altså effektivitet, og at det er stødende, at man i dag kan se, at der er mennesker, der er dømt for økonomisk kriminalitet, der kan leve videre med en høj levestandard, uanset at de ikke har været i stand til at dække sagsomkostningerne eller andre ting i forbindelse med kriminaliteten.

Derfor går lovforslaget i korthed ud på, at politiet har mulighed for at foretage ransagning og edition, altså forevisning af genstande, også efter at der er faldet dom. Man tager så at sige de regler, der kan tages i brug, inden der er faldet dom, så de også kan bruges, efter at der er faldet dom. Der bliver desuden indført en mere udtrykkelig hjemmel til at foretage hemmelig beslaglæggelse i forbindelse med hemmelig ransagning. Det er noget, der allerede er i loven, men nu kommer der altså en mere udtrykkelig hjemmel.

Der er også regler for, at man skal have en særlig kreds af advokater, som kan beskikkes i straffesager om fravigelse af reglerne om forsvarernes og sigtedes ret til aktindsigt. Der er for så vidt ikke noget nyt i det, for man har hele tiden haft en særlig kreds af advokater, men nu bliver den så skilt ud som en særlig kreds.

Jeg synes, det er et meget positivt lovforslag, som vil gavne mulighederne for at få en effektiv straf af økonomisk kriminalitet.

Tak til fru Karen Jespersen. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Så er det fru Karen Hækkerup som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak. Nu fik vi en meget nøje gennemgang af lovforslagets indhold, så det er der ingen grund til at jeg også kaster mig ud i.

Jeg vil sige, at det er fornuftigt at lave den her lovændring. Hvis mennesker er dømt for grov og alvorlig økonomisk kriminalitet, er det urimeligt, at de kan skjule deres bytte og, når de har afsonet en straf, komme ud og leve videre i sus og dus uden at have betalt de bøder, som de er skyldige, eller de erstatninger, som de bør betale til andre. Derfor giver det god mening at følge den anmodning, der nu er kommet, om at lave lovgivningen lidt mere klar, sådan at det bliver tydeligt, hvad der er mulighed for, når politiet gerne vil ud at have fat i de penge, som man har en konkret mistanke om at domfældte har gemt af vejen.

Derfor støtter Socialdemokraterne forslaget. Vi har nogle spørgsmål, som kan klares i udvalgsarbejdet. Det er ikke noget alvorligt, der er ikke store problemer – heller ikke i de høringssvar, der er kommet til lovforslaget – men der er lidt spørgsmål i forhold til den kreds af advokater, der skal udpeges, som jeg synes at vi må få en afklaring på. Men der er en opbakning fra Socialdemokraterne til lovforslaget.

Tak til fru Karen Hækkerup. Så er det fru Pia Adelsteen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Lovforslaget har det formål at forbedre politiets mulighed for at spore skjult udbytte og andre aktiver, så lysten til at begå kriminalitet mindskes. Den mulighed skal også være til stede for politiet, efter at den kriminelle er dømt.

Som det er i dag, kan en person, der er blevet dømt, have penge og andre aktiver, som politiet i deres efterforskning ikke har fundet. Og opdager politiet det, efter at dommen er faldet, har de ikke mulighed for at beslaglægge værdierne. Det betyder også, at vi ser personer dømt for f.eks. økonomisk kriminalitet, som efter løsladelse har en livsstil, som alle kan se kræver væsentlig mere end en almindelig lønindtægt. Hvis politiet finder ud af, at vedkommende har penge gemt i udlandet, har de i dag ikke mulighed for at beslaglægge dem, selv om pengene stammer fra den kriminelle handling, og selv om sagsomkostningerne eller krav om konfiskation eksisterer, fordi dommen er faldet.

Forslaget ændrer dette, og det synes vi i Dansk Folkeparti er godt. Samtidig ændrer man forældelsesfristen for den handling, altså rettigheden til at foretage den her efterforskning, efter at dommen er faldet, sådan at hvis man skylder under 10.000 kr., bliver den harmoniseret med forældelsesfristen for bøder på 5 år, og hvis det er mere end 10.000 kr., er det 10 år.

Så foreslås der, at der gives tydelig hjemmel for hemmelig beslaglæggelse i forbindelse med hemmelig ransagning, og her vil jeg gerne af hensyn til tilhørerne uddybe, at hemmelig ransagning altid foretages efter godkendelse hos en dommer – det synes jeg er væsentligt at pointere – og med en advokat udpeget til at varetage de mistænktes rettigheder, sådan at man ved, at retssikkerheden også er i orden her.

Det leder mig så videre til den sidste del af lovforslaget, hvor en kreds af advokater, som beskikkes i forbindelse med hemmelig ransagning, foreslås udpeget særskilt. Dette skal naturligvis ses i lyset af, at det er vigtigt med hemmeligholdelsen – i forhold til ransagningen, men også i forhold til advokatens identitet, så det ikke er muligt at påvirke advokaten.

I Dansk Folkeparti er vi af den opfattelse, at lovforslaget er et godt tiltag, og vi kan bakke op om det.

Tak til fru Pia Adelsteen. Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

SF er meget enig i intentionerne med det her forslag, nemlig at gå efter dømtes skjulte formuer, også efter at dommen er faldet.

Jeg synes, det er meget krænkende, når personer som f.eks. Riskær kan opkøbe ejendomme, rejse til udlandet på svipture eller have et sommerhus på Ibiza, når han i virkeligheden skylder rigtig mange penge væk. I dag er der ikke rigtig muligheder for at tage efterforskningsmæssige skridt såsom ransagning og edition, når dommen er faldet, men det skal der selvfølgelig være. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at man, hvis man formår at holde tingene skjult, indtil der falder en dom, så bare kan fortsætte et luksusliv efter dommen.

Jeg synes også, det er i orden, at der er mulighed for hemmelig beslaglæggelse. Jeg synes, det er o.k., at der er en mulighed for f.eks. at tage en prøve, om noget er narko eller sprængstof eller noget, der kan blandes til bomber, og på den måde få undersøgt, hvad det rent faktisk er for noget. Jeg er ganske tryg ved, at det er reguleret af en dommer. Jeg kan forstå, at muligheden allerede i dag eksisterer. Det her handler om at give det en særskilt paragraf i lovgivningen, og det kan jeg af høringssvarene se man synes er ganske fornuftigt.

I forhold til at beskikke en særlig kreds af advokater, når man begrænser aktindsigten, vil jeg sige, at jeg synes, der er behov for at følge op under udvalgsarbejdet. Der er faktisk nogle kritiske høringssvar i den forbindelse, og jeg synes faktisk heller ikke helt, at det er godtgjort, at der er et behov. Jeg vil i hvert fald gerne se nogle eksempler på steder, hvor det her har vist sig problematisk at anvende almindelige advokater.

Til sidst vil jeg understrege, at jeg tror, at det her forslag er godt. Det er vigtigt hele tiden at styrke indsatsen i forhold til den groveste kriminalitet, og jeg tror faktisk også, det vil være virksomt i forhold til bandekriminaliteten, hvor man i forvejen har Al Capone-metoden. Det her handler bl.a. også om at tage status og prestige fra bandemedlemmerne, og det skulle gerne resultere i, at det bliver mindre attraktivt f.eks. at være bandemedlem, så vi fremover får mindre bandekriminalitet i Danmark. Så overordnet er jeg positiv, men der er nogle ting, som skal undersøges og afklares.

Tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Så er det hr. Tom Behnke som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Som konservativ mener jeg, at det skal være muligt for anklagemyndigheden og politiet fortsat at lede efter udbytte eller andre formuer fra en forbrydelse, også efter der er blevet afsagt dom i en sag, for det er ikke rimeligt, at en forbryder kan beholde penge eller formuer efter en forbrydelse, hvis han er dygtig nok til at gemme pengene af vejen, indtil der er afsagt dom. Det er heller ikke rimeligt, at en hårdtarbejdende borger, der har været udsat for en forbrydelse, skal snydes for erstatning og samtidig se på, at forbryderen, gerningsmanden, lever et liv i sus og dus, alene fordi forbryderen har formået at gemme penge og formuer af vejen, indtil der er blevet afsagt dom. I de situationer er det kun rimeligt, at myndighederne fortsat kan lede efter udbytte og andre formuer, som kan dække erstatninger til offeret, og som kan være med til at betale for sagsomkostninger og andre udgifter, som jo bliver pådømt forbryderen ved dommen, men som kan være meget vanskelige at indhente efterfølgende efter de nugældende regler.

Derfor er jeg glad for, at Rigsadvokaten har opfordret os til at ændre § 1002 i retsplejeloven, således at vi får den her mulighed fremover, nemlig at man ikke skal kunne klare frisag, bare fordi man har været dygtig nok eller kreativ nok til at gemme penge eller formuer i øvrigt fra en forbrydelse. Så må man til lommerne og betale det, man skylder.

Derfor kan vi fra konservativ side støtte forslaget.

Tak til hr. Tom Behnke. Så er det fru Lone Dybkjær som ordfører for Det Radikale Venstre.

Man behøver nu ikke gøre det til et særligt konservativt synspunkt, at der ligesom skal inddrives nogle penge på en eller anden måde. For også Det Radikale Venstre støtter i hvert fald den første del af forslaget. Det har der heller ikke nogen steder været nogen bemærkninger om.

Så er der spørgsmålet om den anden del af forslaget, og det er jo for så vidt rigtigt, at der i og for sig ikke er noget nyt i det, andet end at der nu sker en opdeling i advokatkredsen. Men vi er ikke tilhængere af, at der sker en indskrænkning af mulighederne for forsvareren og den sigtede for at få at vide, hvad det egentlig er, man sigtes for, eller hvilke oplysninger der kommer frem. Det har vi også sagt nej til på tidligere tidspunkter, og derfor synes vi ikke, at vi kan sige ja til den del.

Jeg ved ikke, om ministeren er indstillet på at opdele forslaget i et A og et B. Vi kan støtte den første del af det. Vi kan derimod ikke støtte den anden del af det, og vi synes heller ikke, der er argumenteret særlig meget for den. Men det vil jeg bede ministeren om at overveje. Det er klart, at han jo ikke behøver at gøre det. Hans flertal er bredt sikret under alle omstændigheder. Vi ville gerne være med til at stemme det første igennem, men kan altså ikke sige ja til anden del.

Tak til fru Lone Dybkjær. Så er det fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

I Enhedslisten støtter vi også klart, at man skal kunne konfiskere, også efter dom, hvis man bliver opmærksom på, finder frem til, at her er der faktisk nogle store beløb, der stammer fra forbrydelsen. Så skal man have mulighed for at konfiskere dem. Det vil selvfølgelig også gøre, at man i større omfang vil efterforske for at finde disse beløb, hvis ikke man har fundet dem inden dommen. Så den del vil vi meget gerne stemme for, og derfor håber jeg, at ministeren vil følge fru Lone Dybkjærs opfordring og dele lovforslaget.

For den anden del med tys-tys-advokater er vi altså meget imod, og vi forstår simpelt hen ikke behovet for tys-tys-advokater. Vi mener ikke, at der på noget tidspunkt er argumenteret for, hvorfor man skulle have så stor mistillid til de danske advokater, at det skulle være nødvendigt med tys-tys-advokater. Der er ikke på noget tidspunkt, og heller ikke i det her lovforslag, fremlagt dokumentation for, at man ikke kan stole på de danske advokater. Det giver altså en lang række problemer, at man har disse tys-tys-advokater, hvilket Advokatrådet flere gange har påpeget over for Retsudvalget i Folketinget.

Det giver også det store problem, at advokaterne ikke engang har mulighed for at lave en faglig vurdering af, hvad det er, der sker i de her sager. Hvis de f.eks. har brug for at gå til Folketinget, hvilket advokater jo indimellem gør, og påpege, at der i en bestemt type sager er en bestemt type problemer, så har de ikke mulighed for det. For de ved ikke, hvem hinanden er. Altså, ikke engang advokaterne selv ved, hvem de andre tys-tys-advokater er, og derfor er det ikke muligt at få snakket om, om der er nogle generelle problemer i de sager, som de varetager. Vi mener altså, det er et meget stort brud på de retssikkerhedsgarantier, vi normalt har i Danmark, at man har den type tys-tys-advokater, og derfor kan vi ikke stemme for den del af forslaget.

Så jeg håber meget, at ministeren vil opdele det, så vi kan få et enigt Folketing bag den første del, og så kan vi stemme efter, hvordan vi nu opfatter den anden del.

Tak til fru Line Barfod. Så er det justitsministeren.

Jeg vil gerne starte med at sige tak for en, synes jeg, positiv modtagelse af lovforslaget; for det mestes vedkommende er der jo i hvert fald bred opbakning til det. Jeg synes, det er godt, at der på den måde viser sig en enighed i Folketinget om at forbedre politiets muligheder for at opspore skjult udbytte og andre aktiver hos dømte. For det er jo vigtigt, at vi sikrer, at der sker en effektiv fuldbyrdelse af straffedomme. Det er et afgørende led i vores indsats mod kriminalitet, at er der et udbytte, udnytter vi alle muligheder for at få det konfiskeret, så incitamentet til at begå kriminalitet for at få økonomisk vinding bliver så lille som overhovedet muligt, og der tror jeg vi tager et vigtigt skridt i den retning med vedtagelsen af det her lovforslag.

Så er det jo også vigtigt at sikre, at personer, som bliver dømt for strafbare forhold og således altså bliver pålagt at skulle betale til dækning af krav, f.eks. erstatning, sagsomkostninger og bøder, ikke bare bagefter kan leve over evne økonomisk, uden at det for myndighederne er muligt at opspore de aktiver, som personen har, så man altså kan få betalt de her erstatninger, bøder, omkostninger osv. Med forslaget lægges der altså op til at give politiet bedre muligheder for at opspore skjult udbytte og andet efter domfældelse, f.eks. i sager om større økonomisk kriminalitet.

Så er der også et element, som handler om hemmelig beslaglæggelse i forbindelse med hemmelige ransagninger. Efter de regler, vi har i dag, kan der i visse tilfælde, hvor det er af afgørende betydning for efterforskningen, foretages en ransagning, uden at den mistænkte eller andre bliver gjort bekendt med den pågældende ransagning, altså en såkaldt hemmelig ransagning, som flere har nævnt det, naturligvis efter en dommerkendelse.

Med forslaget her foreslås det, at der indføres en udtrykkelig hjemmel til at foretage en hemmelig beslaglæggelse i forbindelse med en hemmelig ransagning. Der kan i forbindelse med en sådan hemmelig ransagning f.eks. vise sig at være et behov for at lave en hemmelig beslaglæggelse for at undersøge en genstand nærmere. Det kan være mange forhold. Det kan være stoffer, man finder, som man skal undersøge nærmere for at se, hvad det er for nogle stoffer, og andre har nævnt andre eksempler på, hvad det kunne være, man skal undersøge nærmere som et led i efterforskningen.

Så er der spørgsmålet om beskikkelse af advokater i forbindelse med fravigelse af reglerne om forsvarerens og sigtedes ret til aktindsigt. Det er jo sådan i dag, at det er den samme kreds af advokater, som anvendes til beskikkelse i sager om begrænsning af forsvarerens og sigtedes ret til aktindsigt og så til beskikkelse i visse sager om indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Med det her lovforslag lægger regeringen op til, at der bliver oprettet en særskilt kreds af advokater, som kan beskikkes i sager om begrænsning af forsvarerens og sigtedes ret til aktindsigt. Formålet med det er simpelt hen at imødegå en eventuel risiko for en utilsigtet offentliggørelse af navnene på advokater, som bliver beskikket i visse sager om indgreb i meddelelseshemmeligheden. Lovforslaget berører altså ikke de gældende regler i retsplejeloven om, hvornår forsvarerens og sigtedes ret til aktindsigt kan begrænses, men indebærer alene, at der bliver en særskilt kreds af advokater til varetagelse af disse sager.

Jeg noterer mig de bemærkninger, der er kommet både fra Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om den del af lovforslaget. Det synes jeg så at vi skal drøfte nærmere under udvalgsarbejdet. Jeg har også set, at f.eks. Landsforeningen af Forsvarsadvokater har nogle kritiske bemærkninger til det, men jeg synes, det er værd at være opmærksom på, at der jo sådan set ikke sker nogen begrænsning – det materielle indhold af reglerne er det samme som før, hvis man vedtager lovforslaget – men det er alene det, at man altså har en særlig kreds af advokater, der bliver beskikket netop til det, for at undgå risikoen for, at disses navne kommer frem, sådan som jeg lige har redegjort for. Men jeg er altså selvfølgelig villig til at drøfte det nærmere under udvalgsarbejdet for at få afklaret, hvad det præcis går ud på.

Men med de ord vil jeg gerne takke for en god debat, og jeg ser frem til en velvillig behandling af lovforslaget under udvalgsarbejdet i Retsudvalget.

Tak til justitsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget – som justitsministeren også selv foreslår – henvises til Retsudvalget, hvis ingen gør indsigelse, og det er ikke tilfældet.