Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 52:

Forslag til lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til enlige forsørgere.

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 10.11.2010).

Forhandlingen er åbnet. Fru Ulla Tørnæs som ordfører for Venstre.

Det har altid været en vigtig ledetråd for Venstre, at det altid skal kunne betale sig at arbejde, at yde en ekstra indsats, at være i job frem for at være på offentlig forsørgelse. Den ledetråd har vi fulgt, siden vi overtog regeringsmagten i 2001, og vi kan i dag med glæde konstatere, at det rent faktisk for mange kan betale sig at være aktive på arbejdsmarkedet frem for på passiv offentlig forsørgelse og dermed uden for fællesskabet på en arbejdsplads.

Med lovforslaget her gør vi det mere attraktivt for enlige forsørgere at være i job frem for på passiv forsørgelse. Med forslaget, som vi behandler her i dag, vil enlige forsørgere, der har været ledige i 1 år, automatisk få udbetalt en jobpræmie på op til 600 kr. om måneden, hvis de skifter livet på offentlig forsørgelse ud med et liv på arbejdsmarkedet. Jobpræmien vil give enlige forsørgere en ekstra økonomisk gevinst ved at finde et arbejde, og de bliver i højere grad motiveret til at komme ud af ledigheden. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om.

Enlige forsørgere, der har været væk fra arbejdsmarkedet i lang tid, kan have svært ved at vende tilbage. I nogle tilfælde er det økonomiske incitament til at komme i job ikke ret stort, fordi mange mister boligstøtte og tilskud til daginstitution, når de får et job. Jobpræmien her er skattefri og regnes netop ikke med, når kommunen beregner boligstøtte eller tilskud til daginstitution. Ordningen er tænkt at skulle træde i kraft den 1. januar 2011, og efter en 2-årig forsøgsperiode vil beskæftigelsesministeren evaluere ordningen og dens effekt.

Med forslaget her slår vi efter min opfattelse faktisk flere fluer med et smæk, om jeg så må sige. Vi forbedrer som sagt incitamenterne til at være i job for en lille gruppe frem for at være på offentlig forsørgelse. Vi bidrager til en målrettet indsats over for langtidsledighed. Sidst, men ikke mindst bidrager vi også generelt til at øge arbejdsudbuddet, så summa summarum et rigtig godt lille lovforslag, der vil kunne få rigtig stor betydning for en gruppe af danskere. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Julie Rademacher som ordfører for Socialdemokraterne.

I sidste uge stod jeg på den her talerstol og redegjorde for, at vi selvfølgelig er meget enige med regeringen i, at det skal kunne betale sig at deltage aktivt på arbejdsmarkedet og bidrage til fællesskabet. Dette må og skal gå hånd i hånd med solidaritet, lighed og respekt for forskellighed i fællesskabet. Det er kerneværdierne bag den danske velfærdsstat og arbejdsmarkedsmodel. Alle dem, jeg kender og møder, vil gerne bidrage til netop fællesskabet og deltage på arbejdsmarkedet.

Med det forslag, som vi nu behandler, L 52, vil enlige forsørgere, der har været ledige i 1 år, automatisk få udbetalt en jobpræmie på op til 600 kr. om måneden, hvis de skifter livet på offentlig forsørgelse ud med et liv på arbejdsmarkedet. Ordningen er skattefri og gælder i en forsøgsperiode på 2 år.

Vi stiller os positivt over for forslagets formål, netop at få flere i beskæftigelse. Det kan man som socialdemokrat jo ikke være imod. Men kigger man nærmere på forslaget, er der dog flere ting, vi ønsker at pointere. Hvor stor er den administrative byrde, som dette forslag forårsager både for jobcentre og også for kommuner, altså hvor mange penge bruger vi reelt på at skabe beskæftigelse, og hvor mange bruger vi til sammen på bureaukratiet bag det? Selv om det er hensigten, at lovforslaget skal fungere ubureaukratisk i forhold til borgeren, er vi nødt til at få en afklaring på, hvor stor en byrde dette vil være både for jobcentre og for kommuner. Det vil vi selvfølgelig se frem til bliver klargjort i lovforslagets videre behandling.

Når det er sagt, handler dette forslag i bund og grund om at skabe beskæftigelse, dog for en mindre gruppe. Det er vi ikke imod, snarere tværtimod har det været vores mærkesag i over 100 år. At vi giver et økonomisk incitament til, at folk skal tage et arbejde, ændrer dog ikke på den situation, at jobbene i Danmark ikke længere hænger på træerne. Dette skyldes en dårlig cocktail af finanskrise og en borgerlig regerings sparepolitik, som Dansk Folkeparti igen og igen har lagt stemmer til. Vi har været i en økonomisk krise, hvilket vi ikke bebrejder regeringen, men vi bebrejder regeringen, at der ikke bliver handlet mere på denne krise, at man tror, at man kan spare sig til vækst. Det kan man ikke. Vestas' og LM Glasfibers medarbejdere står nu uden job, fordi regeringen ikke har investeret i vindmøller, fordi der ikke er et marked for det i Danmark. Det er ikke godt nok. Vi kunne fremrykke offentlige investeringer og give kommunerne mulighed for at handle sig ud af krisen. I stedet for fyres folk i kommunen, også hjemme hos os i Kolding. Man tager afsked med medarbejdere, der ellers er brug for, og som i årevis har gjort en stor indsats på det danske arbejdsmarked.

Vi kunne også investere i uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken i denne tid frem for at sende folk på standby uden reelt at have et job eller et uddannelsestilbud til dem. Regeringen kunne f.eks. undlade med denne finanslov at spare på AMU-centrene, der i høj grad sikrer ufaglærte indskolingsforløb og efteruddannelse, så vi netop undgår, at bestemte grupper ryger ud i langtidsledighed, men i stedet bruge den nuværende situation til at opkvalificere den enkelte ufaglærte og hele den danske arbejdsstyrke. Det ville være at kigge på muligheder.

Derfor har vi to andre spørgsmål: Har ministeren overvejet, at der skal andet end relativt små økonomiske incitamenter til for at få folk i job? Vi taler her om 600 kr. om måneden. Hvilke job er det, man har tænkt sig at de 3.200 personer, der skønnes at skulle komme i beskæftigelse, skal tage?

Hermed sagt, at Socialdemokraterne støtter initiativet helt overordnet. Det er svært at være uenig i. Det er et fremskridt, at regeringen gør noget for at få en relativt lille gruppe i arbejde, men samtidig vil vi også gøre opmærksom på, at dette ikke kickstarter den danske vækst og beskæftigelse. Vi støtter forslaget, men mener, at dette er et lille symbolpolitisk tiltag i et samfund, hvor både erhvervslivet, arbejdsmarkedet og dansk økonomi skriger efter investeringer og efter vækst. Ikke mindst mener jeg, at dette er tegn på, at det selvfølgelig snart er tid til en ny regering.

Tak til ordføreren. Hr. Ib Poulsen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Dansk Folkepartis ordfører kan desværre ikke være til stede, så jeg skal derfor læse følgende op:

Dansk Folkeparti finder, at det er et spændende projekt med en 2-årig forsøgsordning med jobpræmie til enlige forsørgere. Det kan ofte være sådan, at der er en lille forskel på det, der gives som forsørgelse, og det at tage et job på et lavtlønsområde. Det er især kvinder, der er enlige forsørgere. For at få dem ud på arbejdsmarkedet kan de med indførelsen af forsøgsordningen få op til 600 kr. skattefrit i jobpræmie pr. måned, og det får ikke indflydelse på indkomstafhængige tilskud. Forventningen er, at det vil være tilskyndelse til enlige forsørgere til at tage et job på et lavtlønsområde, som de måske ellers ikke ville tage. Da det er en forsøgsordning, vil det dreje sig om dem, der har haft 47 ugers ledighed før den 2. august 2010, og det løber i årene 2011 og 2012. Desuden kan ledige, der bliver selvstændige, også modtage 600 kr. pr. måned i jobpræmie efter ansøgning. Desuden gælder det også for ansættelse i fleksjob eller løntilskudsordning.

Dansk Folkeparti ser frem til et spændende forsøg, og vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Det er fru Meta Fuglsang som ordfører for SF.

SF's ordfører, hr. Eigil Andersen, kan desværre ikke være til stede i dag, og derfor har jeg lovet at læse SF's ordførertale op.

Der er mange kontanthjælpsmodtagere, der bør have en større gevinst ved at arbejde. Det skyldes bl.a. de meget strikse modregningsregler i kontanthjælp m.v. Her har regeringen så udvalgt en meget snæver gruppe, nemlig enlige forsørgere, der er langvarigt arbejdsløse. Den ekstra økonomiske gevinst, de kan få, op mod 600 kr. pr. måned, er meget beskeden, og der er som nævnt i debatten tale om et 2-årigt forsøg.

SF mener, at dette forsøg burde udvides til også at gælde andre grupper. Som Rådet for Socialt Udsatte peger på i sit høringssvar, er der bl.a. mange misbrugere på kontanthjælp, som realistisk set kun har arbejde nogle få timer, f.eks. 5 timer om ugen. Det vil ofte ske på daglejerbasis, afhængigt af hvordan de har det den pågældende dag. Nogle af dem er forsørgere, men andre er ikke. Deres nettogevinst ved at arbejde er ofte under 10 kr. pr. time, efter at skat er modregnet i kontanthjælp og boligstøtte. Jobpræmie vil kun give dem 22 kr. ekstra om ugen ved 5 timers arbejde. Det er så lidt, at det næppe kan motivere dem. Det er sørgeligt, fordi nogle arbejdstimer helt sikkert kan medvirke til, at de får et bedre liv både på kort og på lang sigt.

SF er også kritiske over for, at den foreslåede betaling sker kvartalsvis bagud. Som Rådet for Socialt Udsatte påpeger, er denne form for belønning meget teoretisk for mange på kontanthjælp. De, der har problemer med alkohol eller har et stofmisbrug, har stort behov for en hurtig forbindelse mellem indsats og belønning, altså, at man helst får pengene udbetalt samme dag. Det fremgår jo også af, at de er tiltalt af daglejerformen.

Endelig er vi på linje med LO kritiske over for, at den konkrete model administrativt er meget tung. Kommunerne og jobcentrene har brug for langt, langt mindre bureaukrati end i dag. Denne præmieordning trækker i den forkerte retning. Det må kunne gøres mere enkelt.

SF kan støtte lovforslaget, men vi håber, at det kan forbedres på de punkter, som vi her har nævnt.

Tak til ordføreren. Fru Helle Sjelle som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Langtidsledighed har ofte en række ulykkelige konsekvenser for den enkelte ledige, det enkelte menneske, der risikerer at bevæge sig længere og længere væk fra arbejdsmarkedet, efterhånden som dagene, ugerne, månederne og årene går. Langtidsledighed er også ulykkeligt for skatteyderne, der skal betale dagpenge, kontanthjælp og andre ydelser gennem langvarige perioder. Der er derfor også god grund til at satse benhårdt på at gøre noget ved langtidsledigheden til gavn for den enkelte langtidsledige og til gavn for det danske samfund. Derfor har regeringen også tidligere på året lavet en fremragende og god, fremsynet aftale, der sætter omtrent 0,5 mia. kr. af til at bekæmpe langtidsledighed gennem en perlerække af initiativer, og det her lovforslag, L 52, fortsætter den udvikling.

Forslaget vil betyde, at der indtil videre i hele 2011 og 2012 bliver udbetalt en jobpræmie på op til 600 skattefrie kroner om måneden til enlige forsørgere, der går fra offentlig forsørgelse til at blive selvforsørgende. For at få ret til jobpræmien skal de enlige forsørgere desuden pr. 1. august i år have modtaget offentlige forsørgelsesydelser i mindst 47 uger, ligesom de skal have modtaget ekstra børnebidrag. Det kan man kun, hvis man reelt er enlig forsørger og i forvejen får ordinært børnebidrag.

Formålet med jobpræmien er at gøre det mere attraktivt for enlige forsørgere at komme i arbejde, for i dag er det desværre sådan, at det knap nok kan betale sig at arbejde, hvis man er enlig forsørger på dagpenge eller kontanthjælp, som samtidig modtager børnebidrag og eventuelt også andre ydelser. Og det skal den her jobpræmie altså være med til at ændre på.

Som konservativ mener jeg, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det skal kunne betale sig at arbejde hver evig eneste dag, at yde en indsats på arbejdsmarkedet, betale sin skat og beholde resten af sin indkomst selv. Hvis det ikke kan betale sig at arbejde, er der for mange mennesker, der lader være med det, og så skaber vi et forsørgersamfund, hvor et hårdtarbejdende mindretal forsørger et passivt flertal. Forhåbentlig vil den her jobpræmie bidrage til at få flere enlige forsørgere i arbejde ved at gøre det mere attraktivt for dem at arbejde, og hvis ordningen viser sig at være en succes, vil det være naturligt at forlænge den.

Samlet set kan vi Konservative altså fuldt ud støtte det her lovforslag fra beskæftigelsesministeren. Det er et glimrende forslag, der forhåbentlig vil betyde, at flere enlige forsørgere kommer i arbejde og på den måde bidrager til fremtidens vækst, velstand og velfærd, først og fremmest til gavn og glæde for dem selv, men også til gavn og glæde for samfundet. Tak.

Tak til ordføreren. Fru Erika Lorentsen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak. Da Det Radikale Venstres arbejdsmarkedsordfører, hr. Morten Østergaard, ikke kan være til stede, skal jeg på vegne af ham fremføre Det Radikale Venstres holdning.

Regeringen ønsker som et forsøg at give ca. 18.700 langtidsledige enlige forsørgere en jobpræmie, hvis de kommer i arbejde. Regeringen forventer, at 3.200 personer kommer i beskæftigelse i forsøgsperioden. Samlet forventes forsøget at koste 42 mio. kr. plus 4 mio. kr. i it-administration og evaluering.

For forsøget taler, at det er spændende at se, om en økonomisk tilskyndelse har en effekt på denne gruppe. I Radikale Venstre kan vi have vores tvivl over for, om den målgruppe reagerer, som regeringen forventer, på en økonomisk tilskyndelse. Men omvendt er det en gruppe, hvor samspilsproblemer ofte gør forskellen på beskæftigelse og understøttelse marginal, bl.a. fordi eksempelvis friplads til daginstitutioner risikerer at falde bort. Så meget desto mere kan et forsøg være relevant. Virker det ikke, koster det heller ikke så meget.

Imod taler, at det trods alt er et administrativt dyrt forsøg med 10 pct. i administrationsomkostninger. Diverse it-systemer skal justeres for at sikre automatik i udbetalingen – udgifter, som jo er tabt, hvis forsøget viser sig ikke at blive permanentgjort.

Radikale Venstre vil dog efter en samlet betragtning forholde sig positivt til forsøgsordningen, men vi vil dog gerne afslutningsvis komme med en opfordring: Når forsøgsgruppen modtager brev om jobpræmier, kan der måske være en risiko for, at nogle, som måske burde vælge en uddannelse, i stedet for tager et job, fordi de kan få præmien. For at imødegå dette vil vi opfordre ministeren til at lade brevet indeholde en beskrivelse af de særlige økonomiske muligheder, enlige forsørgere gives i SU-systemet, således at målgruppen kan se, at såvel uddannelse som job giver særlige økonomiske muligheder. Hvis ikke ministeren kan give tilsagn herom i dag, vil vi rejse det under udvalgsbehandlingen.

Radikale Venstre ser frem til udvalgsbehandlingen, men er som udgangspunkt positive over for forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

Enhedslisten kan også støtte forslaget, da der jo er tale om en lille økonomisk forbedring for et lille antal enlige forsørgere, men vi tror ikke, at det får nogen i arbejde. Hvis man overhovedet er i stand til at få et arbejde og kan finde en arbejdsgiver, hvor man kan få et arbejde, vil man også tage det. Folk vil rigtig, rigtig gerne i arbejde. Det er ikke det, der er problemet. Problemet er at finde jobbene. Når vi hører om, at der f.eks. er næsten 700 ansøgere til en pedelmedhjælperstilling eller 900 ansøgere til en pædagogmedhjælperstilling, så er det altså udtryk for, at folk rigtig gerne vil have et arbejde. Problemet er at finde jobbene. Men når der er nogle, der er så heldige at finde et job, så synes vi, det er fint nok, at de får lidt flere penge.

Der er ingen tvivl om, at en del enlige forsørgere virkelig har behov for at få nogle ekstra penge. Men det, der for alvor ville kunne hjælpe rigtig mange af dem, var, hvis man igen begyndte at give revalidering. Vi ved, at revalidering er et af de instrumenter, der hjælper allerallerbedst, og især er gruppen af enlige forsørgere nogle af dem, der virkelig har gavn af revalidering. Det har vi mange års god erfaring med. Desværre har regeringen skåret så meget ned for revalidering, at det nærmest er umuligt at få i dag. Det virker, som om man ikke rigtig ønsker, at folk skal få en uddannelse, men hellere vil have, at de går arbejdsløse, i håb om at de måske en dag tager et job på nogle dårligere vilkår. Vi synes hellere, at man skulle sørge for, at folk får en ordentlig uddannelse og kan få arbejde på ordentlige vilkår.

Det allervigtigste er jo, at man får gang i at få skabt nogle job. Det er der desværre ikke meget der tyder på at denne regering er specielt optaget af. Man vil hellere bare hælde skattelettelser ud. Vi synes, man skulle se at få gang i at få skabt nogle job de mange steder, hvor der faktisk er behov for det. Vi har brug for mange flere klimarenoveringer. Vi har brug for flere hænder til at tage sig af vores børn, vores syge og vores ældre. Vi har brug for at få sat gang i udvikling af vedvarende energi osv. Der er masser af steder, hvor man kunne skabe beskæftigelse og få sat gang i nogle job og dermed også kunne sikre, at enlige forsørgere kom i arbejde.

Som sagt støtter vi denne lillebitte ordning, som kommer nogle få mennesker til gavn, selv om det så også er dyrt i administration. Og så må vi håbe, at vi snart får et nyt flertal, der vil tage anderledes fat i at skaffe jobbene.

Tak til ordføreren. Beskæftigelsesministeren.

Det er afgørende for regeringen, at arbejdsudbuddet øges, og at så mange som muligt kommer væk fra passiv forsørgelse og i beskæftigelse.

For enlige forsørgere, der har været ledige i lang tid, kan det være særlig vanskeligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet. I mange tilfælde vil der kun være en lille økonomisk fordel ved at tage et arbejde, bl.a. fordi de mister boligstøtte eller helt eller delvis deres friplads i daginstitutionen, når de får et job.

Regeringen prøver at finde nye metoder til at øge arbejdsstyrken og modvirke langtidsledighed. Det er i det lys, man skal se det 2-årige forsøg med en jobpræmie til enlige forsørgere, som regeringen nu foreslår. Målgruppen for forsøget er enlige forsørgere, der har været ledige i et år, og som var enlige den 2. august 2010. Disse personer vil i en forsøgsperiode, som løber fra 2011 og til og med 2012, kunne få en jobpræmie på op til 600 kr. om måneden, hvis de kommer i job eller starter selvstændig virksomhed. Jobpræmieordningen vil blive evalueret efter forsøgets udløb. Herefter vil der så blive taget stilling til, hvordan erfaringerne med forsøget kan bruges fremover.

Til sidst vil jeg gerne takke for den meget velvillige behandling af lovforslaget, som Folketinget har givet det her i dag.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.