Forslaget blev den 27. september 2010 sendt i ekstern høring med svarfrist den 11.oktober 2010.Der er modtaget høringssvar fra følgende medlemmer af Beskæftigelsesrådetsydelsesudvalg: DA, FTF og Lederne. Desuden er der modtaget høringssvar fra:Ankestyrelsen, De Blå Baretter, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, For-eningen af Statsforvaltningsjurister, Forsvarsministeriet, Hærens Konstabel- ogKorporalforening, Integrationsministeriet, KL og Rådet for Socialt udsatte.Ankestyrelsen, DA, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Stats-forvaltningsjurister, FTF, Hærens Konstabel- og Korporalforening, Integrationsmi-nisteriet og Lederne har ikke bemærkninger til forslaget.De Blå Baretter, Forsvarsministeriet, KL og Rådet for Socialt Udsatte har bemærk-ninger til forslaget.Nedenfor gengives synspunkterne til forslaget med beskæftigelsesministerietskommentarer.

De Blå Baretter

fandt forslaget fyldestgørende.

Forsvarsministeriet

er kommet med anbefalinger til forslagets formulering af me-re teknisk karakter. Herunder har Forsvarsministeriet defineret begrebet en ”militærmission” som en mission, der gennemføres i regi af Forsvarsministeriet med ud-sendelse af medarbejdere med ansættelse i Forsvarsministeriets ressortområde påbaggrund af en beslutning truffet af regeringen, Folketinget eller forsvarsministe-ren.

KL

finder det forkert, at loven har virkning fra tidspunktet for lovforslagets frem-sættelse. KL gør opmærksom på, at det har den praktiske betydning, at borgere, deromfattes af lovforslaget, og som søger hjælp efter lovforslagets fremsættelse, meninden ikrafttrædelsesdatoen skal registreres/huskes. Endvidere anbefaler KL en ud-dybning i lovbemærkningerne af, hvad et MA-nummer er.Kommentar:Beslutningen om at lade lovforslaget have virkning fra fremsættelses-tidspunktet, hviler på en politisk beslutning af hensyn til lovforslagets målgruppe.Beskrivelsen af et MA-nummer udgår af lovbemærkningerne.

Rådet for Socialt Udsatte

mener, at starthjælpen skal afskaffes for alle, da ydelsener for lav til at opretholde en værdig levestandard for modtagerne. Lovforslaget sessom et lille skridt i den rigtige retning.

Kommentar:

Før starthjælpen blev indført, var situationen den, at en meget storgruppe af nyankomne udlændinge sad fast i kontanthjælpssystemet. Mange af dissemennesker ville tabe penge på at tage et arbejde.De høje ydelser var en barriere i integrationsindsatsen og kunne stå i vejen for, atmodtagerne kom ud på arbejdsmarkedet. På den baggrund introducerede regerin-gen i 2002 starthjælpen som et optjeningsprincip for fuld kontanthjælp.Med starthjælpens indførelse fik en langt større gruppe fodfæste på arbejdsmarke-det og en ond cirkel blev dermed brudt – til gavn for integrationen, indvandrerneselv og sidst men ikke mindst til gavn for deres børn.Således viser Rockwool-undersøgelsen fra juni 2009, at flygtninge i starthjælps-gruppen kommer hurtigere i beskæftigelse end de flygtninge, der ville have væretberettiget til den højere kontanthjælp. Efter godt fire års ophold i Danmark er 30procent af de flygtninge, der kan modtage kontanthjælp, kommet i arbejde, medensdet er 42 procent blandt flygtninge, der er berettiget til starthjælp.