Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 51:

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik. (Veteraners opfyldelse af opholdskravet for ret til kontanthjælp).

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 10.11.2010).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Peter Juel Jensen som ordfører for Venstre.

Tak. Når den danske stat sender soldater ud på missioner, har den et ansvar før, under og efter missionen. Dette lovforslag skal ses i relation hertil og kommer i god forlængelse af den veteranpolitik, regeringen fremlagde i oktober. Formålet med lovforslaget er at sikre, at personer, der har været udsendt på militære missioner for den danske stat, ikke på grund af deres deltagelse i en militær mission er afskåret fra at opfylde opholdskravet om at have opholdt sig her i landet i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, hvilket gælder i relation til retten til kontanthjælp.

Baggrunden for lovforslaget er at sikre, at de soldater og civile, der bliver udsendt på en militær mission for at kæmpe for danske interesser, skal kunne regne med, at de, også når de kommer hjem, bliver behandlet godt. I kontanthjælpssystemet er der en opholdsregel, som siger, at man skal have opholdt sig i landet 7 år ud af de seneste 8 år for at kunne modtage kontanthjælp. Ophold i form af udsendelse på danske militære missioner i udlandet tæller i dag som udlandsophold, og dette indebærer, at en uforsikret hjemvendt ledig og/eller syg soldat henvises til starthjælp frem for kontanthjælp, såfremt opholdskravet ikke er opfyldt.

Udgangspunktet for lovforslaget er, at de medtagne persongrupper, som udsendes på militære missioner for den danske stat under instruktion af forsvaret, samt personer, der af den danske stat er stillet til rådighed for lignende udenlandske eller internationale myndigheder, kan få dette. Det betyder, at det ikke alene er soldater, men f.eks. også sygeplejersker, læger og feltpræster udsendt af forsvaret, som omfattes af lovforslaget.

Venstre støtter det lovforslag, vi behandler her i dag.

Hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Jeg faldt bare over den formulering, hr. Peter Juel Jensen anvendte, om, at soldaterne og de øvrige udsendte skulle føle, at de blev godt behandlet, også når de kom hjem. Så skal jeg bare forstå: Kan man modsætningsvis slutte, at dem, som nu altså ikke undtages fra opholdskravet på 7 ud af 8 år og så må vænne sig til at nøjes med starthjælp, hvis de har brug for understøttelse, ifølge hr. Peter Juel Jensen ikke bliver godt behandlet?

Ordføreren.

Det er en konklusion, der må stå for ordførerens egen regning. Det er ikke det, der er ment. Meningen er, at når man har været udsendt af den danske stat, har man krav på ikke at blive stillet dårligt, fordi man har været udsendt.

Hr. Morten Østergaard.

Også Det Radikale Venstre vil, og det vil vise sig senere, være positive over for forslaget, så det skal ikke skille os ad. Men jeg kan alligevel bare ikke, når hr. Peter Juel Jensen nu gentager, at man altså bliver stillet dårligere, dy mig for at sige, at det jo også kunne løses på en anden måde, nemlig ved at afskaffe starthjælpen. Så var man helt ude over at skulle behandle nogen dårligt eller stille nogen ringere.

Ordføreren.

Jeg tænkte nok, at det var dér, hunden lå begravet. Nej, starthjælpen står jeg ved. Den står vi ved i Venstre. Starthjælpen har faktisk virket. Starthjælpen har betydet en bedre integration og fået flere nydanskere ud på arbejdsmarkedet, og det er vel det, det hele handler om.

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Jeg kan forstå, at der er nogle, som Venstre synes skal behandles godt, og andre, som Venstre ikke synes skal behandles godt. Jeg kan forstå, at Venstre ikke mener, at en kvinde, der lever i et ægteskab i Danmark, som udvikler sig voldeligt, og som derfor flygter til Norge for at redde sig selv og sine børn, og som så efter nogen tid vender tilbage til Danmark, men er så syg på grund af det, hun har været udsat for, at hun ikke er i stand til at arbejde, har krav på at blive behandlet godt i Danmark og slippe for starthjælpen.

Ordføreren.

Nu mener jeg som udgangspunkt, at vi skal behandle alle vores borgere godt. Men her taler vi om en lille, ganske særlig gruppe, som har været udsendt på en meget farlig mission for den danske stat for at sikre danske interesser og danske ambitioner på det internationale område, og jeg mener, at vi skylder dem ekstra meget.

Fru Line Barfod.

Jeg er helt med på, at vi skal fjerne starthjælpen for soldaterne. Jeg forstår bare ikke, hvorfor Venstre mener, at andre skal behandles dårligt. Hvad er det den kvinde, som flygter fra et voldeligt ægteskab, har gjort forkert? Det mener Venstre åbenbart at hun har, siden de mener, at hun ikke skal behandles godt, når hun kommer tilbage til Danmark, men skal have starthjælp i stedet for kontanthjælp, som hun og hendes børn nogenlunde ville kunne klare sig for.

Ordføreren.

Nu er det jo ikke børnene, der får starthjælp. Det er moren. Men det, det handler om, er, at vi set med mine øjne har et særligt ansvar over for folk, som vi sender ud i international tjeneste, hvor kuglerne flyver omkring ørerne på dem, og hvor de hver eneste dag er et mål. Dem skylder vi noget ekstra, og det er det, vi går ind og sikrer med det her lovforslag.

Fru Pernille Frahm for en kort bemærkning.

Jeg vil bare lige korrigere ordføreren og sige, at børnene faktisk også kommer på starthjælp. Der er også en særligt lav sats for børn, når deres forældre havner på starthjælpen, så de kommer alle sammen på starthjælp.

Egentlig er det her jo ret morsomt. Jeg tror slet ikke, at Venstres ordfører var klar over, hvad det var, han trådte ud i, da han sagde, at veteraner har krav på at blive behandlet godt, og så kædede det sammen med at tage dem af starthjælpen. Det er jo nærmest en tilståelsessag, som Venstres ordfører er ude i, og jeg går ud fra, at Venstres gruppe har godkendt Venstres ordførers tale. Det vil sige, at man nu nærmest tilstår, at folk, der kommer på starthjælp i det danske samfund, kommer det, fordi vi ikke synes, at de skal behandles ordentligt. Er det ikke rigtigt?

Ordføreren.

Nej, hvad ordføreren for SF konkluderer, kan jeg jo ikke stå til ansvar for. Jeg mener, at starthjælpen har virket, og at den har været medvirkende til, at mange indvandrere er kommet i beskæftigelse. Hvor man før i tiden blev parkeret på en kontanthjælp, og det eneste, man faktisk kom i kontakt med i det danske samfund, var bistandskontoret, så har starthjælpen faktisk hjulpet utrolig mange i arbejde og dermed medvirket til deres integration og har bundet dem tættere til det danske arbejdsmarked. Det betragter jeg faktisk som noget rent positivt.

Fru Pernille Frahm.

Så bliver man jo nødt til at spørge Venstres ordfører: Hvis det er så godt at komme på starthjælp, hvis det virkelig er en hjælp at komme på starthjælp, hvis det virkelig sikrer, at man hurtigere kommer ind i det danske samfund, hvorfor skal veteraner så ikke udsættes for den store glæde, det åbenbart efter Venstres ordførers opfattelse er at komme på starthjælp?

Ordføreren.

Det har jeg faktisk også svaret på i forbindelse med de to foregående spørgere, men jeg gentager det gerne. Vi taler her om en helt særlig gruppe folk, som har været udsendt af den danske stat, og som vi har et særligt ansvar over for. Og vi taler om en lille gruppe, som ikke har de problemer med ikke at kunne sproget og ikke at være integreret i det danske samfund, i og med at man, hvis man skal udsendes af den danske stat, skal kunne tale dansk.

Tak til ordføreren. Den næste er fru Maja Panduro som socialdemokratisk ordfører.

Som bekendt bunder lovforslaget her i det barokke, at nogle danske veteraner har oplevet ikke at være berettiget til almindelig kontanthjælp, fordi de har været udsendt i sammenlagt mere end 1 år ud af de sidste 8 og derfor ikke opfylder opholdskravet. Socialdemokraterne bakker selvfølgelig op om, at belønningen for at have tjent vores land som udsendt ikke må være, at man bliver ramt af den særlige nedsatte ydelse, som starthjælpen er. Det er ikke en måde at takke de soldater, sygeplejersker, læger på, som har været udsendt, og som har risikeret deres liv og helbred på Danmarks vegne.

Nu kunne jeg jo så sætte mig ned, men jeg er nødt til også lige at kommentere på det, som lovforslaget her også er, nemlig en ren tilståelsessag fra regeringspartiernes side med hensyn til starthjælpen som sådan. Navnet i sig selv er en ganske snedig opfindelse, for i virkeligheden er der jo altså ikke meget hjælp over en særydelse, som alene har den effekt, at den skaber fattigdom og social nød. Starthjælpen er i sin kerne uværdig, den er urimelig, den skaber ikke flere job, den skaber alene nød og fattigdom. Og når vi ikke vil byde vores veteraner at skulle klare sig på en starthjælp, er det jo reelt en meget klar erkendelse, også fra de partier, som ellers står bag starthjælpen, af, at dette er en uværdig ydelse. Det er jo sådan set ikke, fordi veteranerne nødvendigvis har større udgifter til at leve end alle de andre, som også ramt af starthjælpen.

Når vi fra en samlet oppositions side vil afskaffe fattigdomsydelserne i det hele taget, er det netop, fordi vi ved, at f.eks. børnefamilier, der modtager de laveste ydelser, oftere end de børnefamilier, som modtager en almindelig kontanthjælp, undlader at lade børnene komme med på skoleudflugt, undlader at købe lægeordineret medicin, undlader at gå til tandlæge, fejre børnenes fødselsdag, invitere børnenes kammerater med hjem, købe tøj og fodtøj til børnene og lade børnene dyrke sport eller andre fritidsinteresser. Det her gælder ikke bare for veteranerne, som vi forhåbentlig med et meget stort flertal i dag hjælper; det gælder for alle på starthjælp og i øvrigt også alle på de andre nedsatte ydelser.

Derfor: opbakning fra Socialdemokraterne til lovforslaget her om at sørge for, at vores veteraner ikke bliver ramt af den fattigdomsskabende ydelse, som starthjælpen er, men med en højlydt tilføjelse om, at ingen burde rammes af den, og at den og regeringens og Dansk Folkepartis øvrige fattigdomsydelser vil blive fjernet, lige så snart det er muligt at få et flertal for det og forhåbentlig senest ved det folketingsvalg, som skal afholdes inden for et år.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Ib Poulsen som ordfører for Dansk Folkeparti … Nå, for en kort bemærkning?

Så får hr. Ib Poulsen da en kort bemærkning.

Vi kan jo høre på ordføreren, at man ønsker at afskaffe starthjælpen, hvis man får et flertal for det, og igen placere nogle udlændinge på passiv ydelse. Vi har jo set, at starthjælpen har hjulpet, siden den blev indført; der er flere, der er kommet i arbejde, der er flere, der kan lære det danske sprog, og integrationen virker efter hensigten. Men det er åbenbart det, som Socialdemokratiet og et flertal uden om den nuværende regering og dens støtteparti ønsker at afskaffe, når man kommer til. Man mener så, at det er bedre, at folk går derhjemme og holder børnefødselsdage og ikke kommer ud og bliver integreret i det danske samfund.

Ordføreren.

Når spørgeren siger, at vi jo har set, at det virker, ved spørgeren forhåbentlig lige så godt som mig, at det kan man søreme godt nok sætte spørgsmålstegn ved. Vi har jo f.eks. set, at der har været specialbestilte konklusioner på nogle af de rapporter, som ministrene har brugt i de her tilfælde, og vi ved også, at selv om der har været rapporter, der siger, at folk er blevet selvforsørgende, er det jo ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de er kommet i arbejde. Det kan også være, at de er faldet fuldstændig ud af systemet og derfor er blevet endnu fattigere.

Socialdemokraterne tror grundlæggende ikke på, at der popper flere job op, af at vi gør folk fattige. Tværtimod kan man gøre folk så fattige, at det med at søge et arbejde bliver mere end vanskeligt. Vi tror på, at det, vi skal gøre, er at skabe nogle job, så der er job at få – det kan jo være ganske vanskeligt i den situation, som vi er i i dag på arbejdsmarkedet – og at det i øvrigt er den måde, vi skal gøre det på. Vi tror ikke på, at måden er gøre folk fattige.

Hr. Ib Poulsen. Ikke mere?

Hr. Peter Juel Jensen, kort bemærkning.

Jeg hæftede mig bare ved, at ordføreren sagde noget om specialbestilte konklusioner. Vil ordføreren ikke være så venlig at uddybe det?

Ordføreren.

Jo, det vil ordføreren gerne. Det, jeg refererer til, er nogle af de udtalelser, som kom fra den tidligere beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen, i forbindelse med nogle af de rapporter, der var, hvor vi oplevede, at ministeriets egne embedsmænd egentlig var ude at sige, at så skarpt kunne man nok ikke konkludere på det. Det er nogle år tilbage, men ikke desto mindre er det jo ganske relevant, når vi har hele den her diskussion om, hvorvidt starthjælpen virker eller ikke virker.

Hr. Peter Juel Jensen.

Jeg synes måske, det kunne være ganske relevant, hvis ordføreren kunne komme det her meget nærmere, for det er nogle uhyrlige påstande. Så det havde jo klædt ordføreren – hvis man skal slynge sådan noget ud fra landets fornemste talerstol – at kunne dokumentere det bedre i stedet for at give skylden til nogle embedsmænd i et ministerium. Så jeg håber meget, at ordføreren vil komme det her meget nærmere.

Ordføreren.

Jeg har ikke givet skylden til nogen embedsmænd i et ministerium, tværtimod. Desværre har jeg ikke artiklen med, men der var bl.a. en artikel på nettet, hvor nogle embedsmænd var ude at sige, at man ikke kunne konkludere helt så skarpt, som den tidligere beskæftigelsesminister hr. Claus Hjort Frederiksen gjorde, da han sagde: Starthjælpen virker, og det er helt klart og entydigt, at folk kommer i arbejde.

Det var netop ikke nødvendigvis, fordi folk var kommet i arbejde, men kunne være, fordi de var faldet helt ud af systemet, at de ikke længere fremgik af statistikkerne, og at der var den her forskel mellem, om man var på kontanthjælp eller på starthjælp.

Tak til ordføreren. Jeg forstår, at beskæftigelsesministeren gerne vil have ordet, og det må jo så eventuelt give anledning til nogle korte bemærkninger fra ordførerne.

Når jeg lige beder om ordet nu, er det selvfølgelig, fordi man ikke kan have sådan en påstand hængende og svævende her i luften i forbindelse med en så vigtig debat som den her. Det, vi diskuterer i dag, er, hvorvidt krigsveteraner skal omfattes af starthjælp eller ej, og den debat må vi så tage efterfølgende, når jeg får min rigtige taletid heroppe.

Jeg vil nok sige, at når man på den her måde både beskylder regeringen for at skulle bede om specialfremstillede konklusioner på rapporter og så efterfølgende tager sig den frihed at skyde skylden på embedsmændene i Beskæftigelsesministeriet, tror jeg nok, at vi er nået dertil, hvor det begynder at blive noget pinagtigt for Folketinget. Derfor vil jeg i al mindelighed bede den socialdemokratiske ordfører om at korrigere sin udtalelse. For et er, at man kan være politisk uenig, noget andet er at komme med påstande som de her – og i høj grad, hvis man begynder at skyde skylden på embedsmænd fra et ministerium.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Frahm.

Jamen jeg vil bare sige ganske kort, inden ministeren kommer alt for godt i gang, at jeg mener, at der var en Cavlingpris i spil i forbindelse med det her med at grave den dokumentation frem, der viste, at den daværende beskæftigelsesminister gik langt, langt ud over de konklusioner, der var i den rapport, da han påstod, at det her rent faktisk betød, at folk kom i arbejde. Det kunne man ikke konkludere. Ja, folk kom i arbejde, og spørgsmålet er, om de ikke ville være kommet det alligevel. Spørgsmålet er, om det var nødvendigt at bringe folk i dyb, dyb armod, bare for at få nogle i arbejde, som måske var kommet det alligevel.

Ministeren.

Nu kan vi jo godt diskutere Cavlingprisen, men det er jo sådan, at Cavlingprisen ikke er en eller anden videnskabelig pris, der bliver givet til en journalist, der på en eller anden måde videnskabeligt har bevist noget særligt. Sådan er Cavlingsprisens bestemmelse ikke.

Men der er ingen tvivl om, at starthjælpen virker, og det er også det, rapporterne viser. Det, vi diskuterer nu, og årsagen til, at jeg bad om ordet, er, at det blev sagt fra Folketingets talerstol, at regeringen skulle sidde og bestille konklusioner i de rapporter, der skulle udarbejdes. Det er ganske enkelt ikke korrekt, og det er heller ikke rimeligt på den her måde at skyde embedsmænd fra et ministerium frem foran sig med sådan nogle påstande som de her.

Fru Pernille Frahm.

Jeg undrer mig over, hvorfor beskæftigelsesministeren nu skubber embedsmændene ind på banen. Der er ingen, der har stillet spørgsmål om, hvorvidt embedsmændene har optrådt korrekt eller ukorrekt. Spørgsmålet var, hvorvidt en beskæftigelsesminister var kommet med en påstand, som ikke holdt vand, og nu taler ministeren udenom. Vi taler om sagen, vi taler om, hvorvidt starthjælpen rent faktisk er en hjælp, og så spørger vi: Hvis det er en hjælp – hvis regeringen virkelig er overbevist om, at det her er en stor, stor hjælp, hvad vi andre altså sætter et meget stort spørgsmålstegn ved – hvorfor skal den hjælp, i gåseøjne, så ikke omfatte veteranerne?

Ministeren.

Altså, når jeg bad om ordet, var det sådan set, fordi der kom nogle helt uhyrlige påstande fra den socialdemokratiske ordfører, men vi kan godt tage debatten om starthjælp, og hvorfor man har indført starthjælpen.

Der er jo ingen tvivl om, at starthjælpen virker. Det kan vi se i de rapporter, som der ligger. Starthjælpens indretning er udarbejdet på den måde, at hvis man er frisk og rask og rørig, så man rent faktisk kan varetage et job, så kommer man på starthjælp. Det er jo ikke sådan, at når man kommer på starthjælp, får man ikke andre ydelser. Man kan få både boligydelse, børnetilskud og alle mulige andre ydelser oveni.

Men det, der er hele grundlaget for starthjælpen, er jo, at hvis man kan varetage et job, er det her et kærligt skub ud på arbejdsmarkedet, fordi der netop er et klart incitament til også at tage et arbejde. Det er jo det, der er hele grundlaget og grundideen i starthjælpen.

Fru Maja Panduro.

Jeg er enig med beskæftigelsesministeren i, at der er noget, der er uhørt i den her sag, men det, der er uhørt, er jo netop, at en beskæftigelsesminister presser konklusionerne og fremturer med, at starthjælpen virker, når rapporterne jo sådan set ganske sagligt konkluderer, at man kan se, at der har været en eller anden form for effekt, men at vi sådan set ikke ved, om effekten skyldes, at folk er røget helt ud af systemet, om de er kommet ud af starthjælpen, fordi ægtefællen har fået et job, eller om de rent faktisk er kommet i job, og, hvis de er det, om de så ville være kommet det alligevel.

Det er prisværdigt, at ministeren går på talerstolen, men at det skulle være, fordi jeg har sagt et eller andet fuldstændig uhørt, som ikke allerede har været fremme, har jeg vanskeligt ved at forstå.

Ministeren.

Det, som fru Maja Panduro jo siger, er, at regeringen sidder og bestiller rapporter, og bestiller konklusioner på rapporter, og det er ganske uhørt. Det er ganske uhørt at komme med en påstand som den. Og når fru Maja Panduro så i øvrigt i sit opfølgende svar til Venstres ordfører begynder at skubbe embedsmænd fra ministeriet foran sig, synes jeg simpelt hen at grænsen er nået. Det er det, der har fået mig til at gå op på talerstolen nu, og det er sådan set for at diskutere den principielle ting, som foregår i Folketinget lige nu, nemlig at man på den her måde begynder at frembringe usandheder.

Fru Maja Panduro.

Jeg vil meget gerne bede ministeren om at holde op med at sige, at jeg skubber embedsmændene foran mig. Tværtimod. Det gør jeg da ikke. Min anklage var rettet mod den tidligere beskæftigelsesminister – finansminister Claus Hjort Frederiksen. Men den nuværende beskæftigelsesminister gentog nogle af de ting, som han har sagt.

Jeg roste jo i virkeligheden Beskæftigelsesministeriets embedsfolk for, at de nuancerede den her debat ved at stå frem og sige, at konklusionerne dybest set var sådan og sådan. Jeg vil meget, meget gerne frabede mig, at ministeren anklager mig for at skubbe embedsfolk foran mig. Det gør jeg ikke. Men jeg synes til gengæld, at det, ministeren nu selv gør, tangerer det.

Ministeren.

Jeg har sådan set næsten ikke nogen kommentarer til en påstand som den, fru Maja Panduro nu bringer frem. Jeg kan bare sige, at med alt det, der ligger, de ting, som er blevet oplyst omkring starthjælpen, er den mobilitet, der sker på indkomstområdet inden for de nederste dele af indkomstsystemet i Danmark, enormt stor, og der er intet, der skulle tilsige, at starthjælpen ikke virker. Det er jo netop også det, som de rapporter, som vi har kendskab til, klart beviser starthjælpen gør.

Starthjælpen er et kærligt skub ud på arbejdsmarkedet; det er det, starthjælpen er ment som, og det er også det, starthjælpen er.

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Nu er vi jo vant til, at beskæftigelsesministeren – også fra hendes tidligere funktion – mener, at det er vigtigt, at man kan blive ved med at stå og gentage det samme igen og igen, selv om der ikke nogen, der tror på en. Jeg tror ikke, der er mange andre end beskæftigelsesministeren, som mener, at starthjælp rent faktisk hjælper folk i arbejde.

Men det, jeg vil gerne spørge ministeren om, er: Ministeren sagde lige før i et svar til fru Pernille Frahm, at hvis man er frisk, rask og rørig, så får man starthjælp, men hvis nu man er syg, så får man jo også starthjælp. Hvis man ikke er i stand til at tage et arbejde, hvis man f.eks. som den kvinde, jeg omtalte før, har været i et voldeligt ægteskab og derfor lider under en række følger af det og så kommer tilbage til Danmark og er for syg til at tage et arbejde, så ender man på starthjælp, hvis ikke man er så syg, så man kan få førtidspension med det samme. Vil ministeren bekræfte, at det er sådan, det forholder sig, altså at hvis man er syg, så kommer man også på starthjælp?

Ministeren.

Nu kender jeg jo ikke den sag, som fru Line Barfod henviser til her, men det er sådan, at det grundliggende i starthjælpen er, at hvis man kan varetage et job, kommer man på starthjælp, og så er det et kærligt skub ud på arbejdsmarkedet. Og det er det, som alt hvad vi stort set har set af undersøgelser og andet, der har været frembragt i den her debat, viser, nemlig at starthjælpen rent faktisk virker. Så kan fru Line Barfod jo være så meget imod starthjælpen, som fru Line Barfod være vil, det ændrer bare ikke på, at starthjælpen er et kærligt skub ud på arbejdsmarkedet, og at den rent faktisk har fået mange i arbejde.

Fru Line Barfod.

Der er en del, som ville være kommet i arbejde alligevel, der er kommet i arbejde, også på trods af starthjælpen, men ministeren svarer ikke på mit spørgsmål. Hvis man er syg, når man kommer til Danmark, hvis man f.eks. har haft et arbejde eller har studeret i udlandet og så er blevet syg eller er kommet ud for en ulykke eller andet og så kommer tilbage til Danmark, hvad det så for en anden ydelse, ministeren vil påstå man kommer på, hvis ikke det er starthjælp? Det er jo også derfor, vi står her i dag og diskuterer om soldaterne. De kommer jo netop på starthjælp, fordi de har en række problemer og ikke er i stand til bare at gå ud og tage et arbejde.

Så jeg spørger igen: Kan ministeren bekræfte, at når man er syg, kommer man på starthjælp, hvis man har været udenlands og ikke har været i Danmark i de sidste 7 år ud af de sidste 8 år?

Ministeren.

Det er simpelt hen ikke korrekt, at vi står her i dag for at diskutere soldater, der kommer hjem fra krig og så er syge og derfor kommer på starthjælp, nej, sagen er den, at vi diskuterer det faktum, at en række soldater har ydet en meget, meget stor indsats for Danmark, har været uden for landets grænser så længe, at det gør, at de vil komme hjem på starthjælp, når de nu har været udsendt så længe.

Den her konkrete sag, som jo rent faktisk har afstedkommet den her ændring af loven, skyldes, at den pågældende soldat ikke var medlem af en a-kasse, og at han derfor ifølge reglerne ville komme hjem på starthjælp. Det er det, som er årsag til, at vi står her i dag. Og så er det nu altså engang sådan, at de soldater, vi har udsendt, skal vi også sørge for kommer hjem og får al den opbakning, som de overhovedet kan ønske. Det er derfor, at vi også har præsenteret en større veteransatsning i det hele taget, men det her er isoleret set ikke et spørgsmål om soldater, der er hjemvendt fra krigen og så har pådraget sig den ene eller den anden lidelse.

Hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne starte med igen at understrege, at når det bliver vores tur, vil vi støtte lovforslaget, for vi vil gerne være med til at afskaffe starthjælpen, også sådan pr. salamimetode.

Men det, som jeg synes er lidt frisk af beskæftigelsesministeren, er at stille sig op og sige, at alt – alt – peger på, at starthjælpen virker. Det er jo en relativt bred tilgang til problemet, og det giver i hvert fald mig det indtryk, at det er for længe siden, at vi har haft diskussionen om starthjælp i Folketingssalen. For ministeren må jo simpelt hen have glemt, at der altså er en meget stor variation, med hensyn til hvad effekterne af starthjælpen har været. Og en af de ting, som i hvert fald står fast, er, at for langt, langt den største del af de flygtninge, der kommer hertil, har starthjælpen ikke anden betydning, end at de anbringes i fattigdom. Mange har måttet låne penge af bekendte og har svært ved at betale regninger, husleje osv.

Så derfor synes jeg bare, at det ville klæde ministeren – når nu man er gået på talerstolen i sandhedens ærinde – at anerkende, at det i hvert fald er omdiskuteret, hvad effekterne af starthjælpen er.

Ministeren.

Der er for mig ingen tvivl om, at starthjælpen virker, og når jeg kigger på de undersøgelser, der er blevet lavet, er der for mig at se ingenting, der siger, at starthjælpen ikke skulle virke.

Jeg mener grundlæggende, at starthjælpen både er ret og rimelig. Der er ingen tvivl om, at det ikke er nogen høj ydelse. Det skal det heller ikke være, det var heller ikke meningen, da man introducerede starthjælpen. Men det er også vigtigt at sige, at man jo ikke står med starthjælpen alene; der er også en række andre ydelser tilknyttet. Det er jo ikke sådan, at man er fuldstændig afskåret fra at få andre ydelser: boligstøtte, børnebidrag og sådan nogle ting oveni.

Hr. Morten Østergaard.

Nej, men det var vel også nærmest en moderering af ministerens synspunkt, der kom her, altså at ministeren ikke selv var i tvivl om, at den virkede; det havde også overrasket, hvis ministeren ligefrem ville bringe sig selv i tvivl. Men i hvert fald må vi sige, at det er omdiskuteret. Jeg kan da huske en af rapporterne, som viste, at der er 5 pct. flere, tror jeg – altså fra 9 til 14 pct. – der var kommet i beskæftigelse, og at alle de andre altså var efterladt i fattigdom. Og det var så det, Rockwool Fonden pegede på.

Det er jo så den diskussion, man må have, altså om det, at 5 pct. ekstra kommer i arbejde, er tilfredsstillende, hvis 85 pct. efterlades i fattigdom. Det er jo en åben politisk diskussion, man må have, men jeg kan så bare ikke lade være med at sige, at hvis det virkelig er så kærligt ment, som ministeren her udtrykker det, er det da underligt, at den kærlighed ikke skal omfatte folk, der har været udsendt i statens tjeneste.

Ministeren.

Jeg tror nu nok, at når vi har de her debatter, er det, fordi der er en grundlæggende politisk uenighed om, hvorvidt starthjælp er en god ting, altså om det rent faktisk hjælper folk ud på arbejdsmarkedet eller ej. Og jeg er udmærket klar over, at lige knap halvdelen af medlemmerne i Folketinget grundlæggende er modstandere af starthjælp. Jeg tror bare, at vi må erkende, at det er årsagen til, at der ofte er debatter om starthjælp.

Men fra mit udgangspunkt, fra et flertal i Folketingets udgangspunkt, som jo så også bakkes op i de rapporter, der ligger, kan vi se, at starthjælpen virker. Det er et kærligt skub ud på arbejdsmarkedet.

Så siger vi tak til ministeren. Hr. Ib Poulsen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak, hr. formand. Så fik jeg lov at få ordet.

Starthjælpen, som blev gennemført ved hjælp af Dansk Folkeparti, har vist sig som et godt redskab til at få udlændinge ud på det danske arbejdsmarked. En forudsætning for en god integration er, at man får lært det danske sprog og kommer ud på arbejdsmarkedet. Undersøgelser har vist, at loven virker efter hensigten, modsat hvad andre har påstået her fra talerstolen. En analyse viser, at 52 pct. af modtagerne af introduktionsydelsen på starthjælpsniveau har forladt ydelsessystemet efter 5 år. Det tilsvarende tal blandt modtagere, der i sin tid startede med introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau, er ca. 41 pct. Rockwool Fondens Forskningsenhed, som jeg ikke mener er bestilt af ministeren til at undersøge de her ting, konstaterer også, at starthjælpen virker. Blandt dem, der fik hjælp på normalt niveau, er sandsynligheden for at komme i arbejde 9 pct., mens den er 14 pct. for flygtninge, som kun er berettiget til starthjælp. Det svarer til en stigning i beskæftigelsen på 56 pct.

At loven skulle ramme vores soldater og andre, som er udsendt i en mission for at gøre verden og Danmark til et mere sikkert sted at være, har ikke været intentionen. Det er derfor, vi med denne lovændring får rettet op på det.

Sidste år blev forligspartierne enige om et nyt 5-årigt forsvarsforlig, hvori det blev fremhævet, at Danmark skulle have en veteranpolitik. Alle partier med undtagelse af Socialdemokratiet har bidraget til en ny veteranpolitik. Man kan undre sig over, at Socialdemokratiet ikke har bidraget til noget så vigtigt, men i stedet for har ønsket at føre valgpolitik på sagen. Det synes vi i DF at sagen er for vigtig til.

Nu har vi en veteranpolitik, som regeringen fremlagde her i efteråret, og som partierne bag forliget har tilsluttet sig. Første skridt i implementeringen af veteranpolitikken bliver så at få soldater fritaget for kravet om, at de skal opholde sig mindst 7 af 8 år her i landet for ikke at ende på starthjælp, men som rimeligt er, kan komme på kontanthjælp.

DF støtter varmt forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pernille Frahm som ordfører for SF.

Tak. Jeg må hellere starte med – inden andre finder på at gøre det, det er bedst at gøre den slags selv – at korrigere mine udtalelser om Cavlingprisen. Nu har jeg lige tjekket det, det var faktisk ikke på grund af den her sag, der blev givet en Cavlingpris – det var på grund af en anden sag i Beskæftigelsesministeriet, som er mindst lige så pinlig, som vi jo så kan diskutere ved en anden lejlighed. Men det ændrer jo ikke på, at der har været meget, meget forskellige vurderinger af, hvordan integrationsydelsen har virket. Det Økonomiske Råd mener jo f.eks., at den har virket kontraproduktiv; det samme gør Rådet for Socialt Udsatte. Så det er simpelt hen ikke korrekt, når ministeren står heroppe og påstår, at det er skudsikkert, at starthjælpen har haft den effekt. Men bortset fra det vil jeg gerne på SF's vegne sige, at jeg er meget glad for, at der kommer den her type af forslag nu, og det er jeg af flere grunde.

Først og fremmest naturligvis fordi vi, uanset hvad man mener om de forskellige internationale opgaver, vores soldater bliver sendt ud i, efter vores opfattelse har et fælles ansvar for at sikre, at de mennesker, der bliver sendt ud at risikere deres liv, også får en ordentlig behandling, både før de bliver sendt ud, mens de er ude, og når de vender hjem igen. Vi mener også, at det er vigtigt, at vi sørger for, at deres familier, deres pårørende, får en god behandling, og det her ser vi som et trin i den række, der efterhånden vil komme frem til at blive en fornuftig og sammenhængende veteranpolitik.

Vi har selv fremlagt vores forslag til det, og regeringen har fremlagt sit, og vi håber, at vi i et samarbejde inden for forsvarsforliget endelig kan få lagt nogle ordentlige rammer for, hvordan vi behandler vores veteraner. Vi har haft så mange negative historier om folk, der har følt sig svigtet; mennesker, der har følt sig isoleret; mennesker, der har følt, at de har forspildt deres liv, deres ungdom og deres fremtid, fordi de har oplevet, at de kom hjem til et vakuum. Derfor er det fornuftigt, at regeringen nu ser i øjnene, at nogle af de ting, vi har haft at tilbyde, har været for ringe.

Den anden grund til, at jeg hilser forslaget velkommen, bliver jeg så nødt til at springe over til nu, og den er jo, at det er en tilståelsessag. Det er jo en tilståelsessag, at det at sætte folk på starthjælp er at behandle mennesker ringe; det er at behandle mennesker dårligt; det er at sætte mennesker i en situation, hvor det er så vanskeligt at få enderne til at nå sammen, at de fleste af os har meget svært ved at forestille os det. Det er jo at komme på en ydelse, der er 3.500 kr. mindre end kontanthjælpen, som vi jo ellers normalt regnede for at være et minimumsgrundlag for, hvad der skulle til, for at mennesker kunne klare sig. Det er at sætte mennesker på en indtægt, en månedlig indtægt på 6.351 kr. – tror jeg nok – før skat. For det beløb skal man så finde ud af at få livet til at hænge sammen.

Det er indlysende, at mennesker, der kommer på den ydelse, må føle sig dårligt behandlet. At kalde det starthjælp lyder, som om det er en hjælp – det lyder, som om det er startkablet til en bil, så den kan komme i gang igen – og det er fuldstændig uhørt.

Jeg må konstatere, at regeringen i den her sag taler med spaltet tunge, som indianerne sagde om blegansigterne i gamle dage. Men jeg er glad for, at det her forslag er kommet, og jeg håber, at det kan blive en murbrækker for, at vi vil behandle hele befolkningen på en ordentlig måde og med respekt. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Morten Østergaard som radikal ordfører.

Undskyld, det er hr. Helge Adam Møller. Det er mig, der er uopmærksom. Tænk, at jeg skulle overse en kollega i Præsidiet. Værsgo.

Når man har fulgt debatten de sidste 40 minutter, og det har den taget indtil nu, så kunne man jo godt få indtrykket af, at det er et lovforslag, der deler Folketinget, og man kunne måske også få indtrykket af, at det er et kæmpestort økonomisk forslag, men ingen af tingene er jo tilfældet. Økonomisk regner man med, at det kommer til at koste mindre end 100.000 kr. om året, og det er jo selvfølgelig udmærket.

Alle de fire partier, der har været oppe indtil nu, har jo givet deres varme tilslutning til forslaget, og det vil jeg selvfølgelig også gøre som konservativ. Det er et godt og et rigtigt forslag. Er der en soldat en gang om året, der ikke, efter at han har været i Kosova, Libanon, Afghanistan eller har bekæmpet pirater ud for Somalias kyst, bliver omfattet af den her regel i det halve år, han er ude, så synes vi selvfølgelig, det er godt, rigtigt og rimeligt ligesom alle de øvrige partier. Så derfor kan vi fuldt og helt tilslutte os lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Morten Østergaard som radikal ordfører.

Som jeg allerede har nævnt i de par spørgsmål, jeg har stillet, er Det Radikale Venstre selvfølgelig også for forslaget her, dels fordi vi synes, der er god fornuft i, at vi nu får taget hul på diskussionen om, hvordan vi behandler vores veteraner, dels fordi vi jo er modstandere af starthjælpen og derfor selvfølgelig er positive over for, at regeringen nu pr. salamimetode vil påbegynde afskaffelsen af den ved at undtage denne gruppe fra starthjælpen.

I forbindelse med det, beskæftigelsesministeren sagde, da hun var på talerstolen for et øjeblik siden, kan jeg ikke lade være at gentage, at det jo er mærkeligt, at man så forbenet tror på, at der er en effekt af starthjælpen, men alligevel synes, at den ikke er værd at byde folk, der har været udsendt som soldater. Altså, jeg synes ikke, at starthjælpen er værd at byde nogen, for kontanthjælpen er jo ikke fastsat ud fra, at man skal leve en luksuriøs tilværelse, den er fastsat som et eksistensminimum i det danske samfund, og derfor er det jo mærkeligt, at man mener, at folk, som har boet uden for Danmark i længere tid og vender tilbage, ligesom skulle kunne få rabat på almindelige ydelser, som skal holde dem kørende, eller få billigere husleje og derfor kan nøjes med en mindre ydelse.

Det gælder selvfølgelig også de hjemvendte soldater, og derfor er vi jo glade for, at regeringen tager det her initiativ. Vi støtter det varmt og håber, at man vil sige, at når det her kærlige skub, som jeg forstår at det kaldes, ikke er egnet til soldater, fordi de, med Venstres ordførers ord, skal behandles ordentligt, så burde man måske lade den ordentlighed også komme andre, som er nytilkomne til Danmark, til gode.

Tak til ordføreren. Fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

I Enhedslisten ønsker vi at afskaffe fattigdom. Vi synes, det er helt uhyrligt, at vi i så rigt et land som Danmark har så mange mennesker, så mange børn, der lever i fattigdom. Vi kan stemme for det her forslag, der indeholder en forbedring for den lille gruppe, der består af soldater, der vender hjem fra krig, og som søger kontanthjælp.

Det er fint, at denne lille gruppe nu får gavn af at få ret til almindelig kontanthjælp. Men vi mener ligesom de andre i oppositionen, at man burde bruge anledningen til helt at få fjernet starthjælpen. Særligt nu, hvor fattigdomsåret er ved at rinde ud – et år, som regeringen har gjort hvad de kunne for at forbigå i tavshed – burde man da se at få afskaffet fattigdomsydelserne og få sikret, at der ikke er børn i Danmark, der vokser op i fattigdom.

Det blev jo meget klart, da Venstres ordfører havde ordet, hvad der egentlig er formålet med reglerne om starthjælp. Ordføreren sagde, at soldaterne skal have en god behandling, og så kan man jo ikke byde dem starthjælp, kunne man så forstå. Det betyder altså, at det helt klart er sådan, at de mennesker, der får starthjælp, er dem, man ikke ønsker skal have en god behandling; det er dem, man ikke mener skal have penge nok til at leve af.

Der er det bare, at jeg synes, det er svært at forstå, hvorfor man f.eks. synes, at en kvinde, der er flygtet fra et voldeligt ægteskab, ikke skal have en god behandling, når hun vender tilbage til Danmark. Hvorfor er det, man mener, at mennesker, der er syge og ikke er i stand til at arbejde, ikke skal have en god behandling?

For det passer jo ikke, når ministeren forsøger at give indtryk af, at der er nogle andre ydelser til folk, der er syge. Det er der ikke. Hvis man kommer til Danmark og er syg, kommer man på kontanthjælp, og hvis man ikke lever op til betingelserne for at få fuld kontanthjælp, fordi man ikke har boet i Danmark i 7 af de sidste 8 år, så får man starthjælp, som er for lav til, at man kan klare sig i Danmark. Og man kan ikke få en masse ekstra hjælp fra kommunerne. Det er ulovligt, hvis kommunerne går ind og giver hjælp til, at børn f.eks. kan få mad hver dag. Det er der nogle kommuner, der alligevel gør, fordi de simpelt hen ikke kan holde til, at der er børn, der sulter, men det må de faktisk ikke.

Jeg synes, ministeren ville være lidt mere rimelig at høre på, hvis ministeren trods alt stod ved, hvad det er for en lovgivning, som hun forvalter, og som hun holder fast i at vi skal have. Og det allerbedste ville selvfølgelig være, hvis ministeren erkendte, at vi ikke i Danmark skal have børn, der lever i fattigdom, og at vi derfor skal afslutte fattigdomsåret med at afskaffe starthjælp og de andre fattigdomsydelser.

Tak til ordføreren. Hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Selv om det er sjældent, at vi her i Folketinget behandler økonomiske love, der handler om beløb under 100.000 kr., har det naturligvis stor symbolsk betydning, at soldater, der sendes i felten for landets skyld, ikke står svagere end andre danskere i det sociale system. Vi er derfor godt tilfredse med, at denne indlysende regel træder i kraft straks ved lovforslagets fremsættelse.

Tak til ordføreren. Beskæftigelsesministeren.

Jeg vil gerne takke for kommentarerne, i hvert fald de fleste af dem, og især den meget store opbakning, som lovforslaget helt generelt har fået. Man kunne jo ellers godt, hvis man sådan lige var kommet ind midt i debatten, have haft sin tvivl om, om der nu var så stor opbakning til det. Men det er der, og det vil jeg gerne takke for.

Regeringen har nu igennem længere tid arbejdet på at sikre krigsveteraner de bedste forhold, når de kommer tilbage efter endt mission. Det er bl.a. kommet til udtryk i den veteranpolitik, der blev offentliggjort af regeringen i oktober, og kommer nu yderligere til udtryk i det her lovforslag. De soldater og civile, der bliver sendt af sted på militær mission for at sikre danske interesser og udviklingen af en mere demokratisk verden, skal også kunne stole på, at de bliver behandlet derefter, når de kommer hjem, også selv om de muligvis kommer til skade under deres ophold og har brug for hjælp fra det offentlige, når de kommer hjem.

Kritiske røster – og det har vi også hørt i dag – har gang på gang ytret, at man fuldstændig skal afskaffe starthjælpen, men det er altså ikke regeringens holdning. Starthjælpen har virket, det gør den stadig væk, og det skal der ikke ændres på. Vi har brug for færre på offentlig forsørgelse, en afskaffelse vil betyde flere. Men der skal være plads til, at soldater, der tager ned og deltager i krig og sætter deres liv på spil på vegne af den danske stat og den danske befolkning og under dansk straffemyndighed, også får dette ophold betragtet som et ophold i Danmark. Soldaterhvervet kan ikke sidestilles med noget andet; det er fagligt, det er farligt, det er heltemodigt, og det ønsker regeringen at anerkende nu, som vi også gør det i fremtiden.

Jeg vil igen gerne takke for behandlingen af lovforslaget. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen, og skulle der være spørgsmål i den forbindelse, stiller jeg naturligvis beredvilligt op såvel mundtligt som skriftligt.

Fru Maja Panduro for en kort bemærkning.

Først og fremmest vil jeg også godt præcisere, at den sag, hvor vi jo har en ret grundig dokumentation for at der har været en masse frem og tilbage mellem ministeren og i det her tilfælde Socialforskningsinstituttet om konklusionerne på en rapport, handlede om en anden af de fattigdomsskabende ydelser, nemlig 300-timers-reglen. Man kan så spørge sig selv, om det er udtryk for en sædvanlig praksis, og det er en diskussion, som har bølget ganske længe. Jeg har også til ministeren fundet den artikel, hvor det fremgår, at den tidligere beskæftigelsesminister blev, som det hedder i overskriften, undsagt af sine egne embedsmænd. Den vil jeg gerne sende til ministeren. Jeg kan sige, at den er fra Ugebrevet A4 fra den 18. april 2005 og altså er ganske lang.

Så har jeg et spørgsmål til ministeren om det, som sagen her jo i virkeligheden handler om, nemlig starthjælpen og den undtagelse, som vi nu laver i forhold til veteranerne, og som vi bestemt bakker op om: Kan vi forvente flere undtagelsesbestemmelser fra regeringens side? Hvad med de mennesker, som er udsendt af f.eks. Mærsk? Hvad med de unge mennesker, som studerer i udlandet, sådan som vi jo er ganske mange der gerne vil have dem til? Vil der komme flere undtagelsesbestemmelser for de mennesker, der bliver ramt af starthjælpen?

Ministeren.

Først vil jeg gerne kvittere for, at fru Maja Panduro nu beklager udtalelserne. Det synes jeg er helt i orden, det kan ske for enhver at komme til at sige noget, der ikke er helt i tråd med virkeligheden.

Når det er sagt, vil jeg til spørgsmålet om, hvorvidt man kan imødese flere undtagelser, sige klart nej. Der er ikke lagt op til, at der er andre, der skal undtages. Der er efter min bedste overbevisning ingenting, der kan sammenholdes med, at man som soldat kæmper for fred og frihed på Danmarks vegne i udlandet.

Fru Maja Panduro.

Tak for det svar. Så det vil sige, at vi altså ikke kan håbe på, at den erkendelse, som regeringen nu er kommet til, i forhold til at det jo er en uværdig, urimelig ydelse, og det er vi enige om, når det kommer til veteranerne, ikke vil brede sig til en forståelse af, at det jo altså gælder for ganske mange andre grupper, også grupper af folk, som i virkeligheden opfører sig præcis, som vi gerne vil have dem til, nemlig unge mennesker, som studerer i udlandet og derefter vender hjem for at bidrage til samfundet. Folk, som er udsendt af danske virksomheder i udlandet, skal stadig ikke – for nu at bruge Venstres ordførers ord – behandles godt.

Så vil jeg bare lige sige i forhold til ministerens konklusion om, at jeg beklagede min udtalelse, at det synes jeg nok er at stramme den. Jeg præciserede, at det selvfølgelig handlede om 300-timers-reglen, en anden af de fattigdomsskabende ydelser, og at der jo også, og det ved ministeren selvfølgelig også godt, har været ganske meget diskussion om effekterne af starthjælpen, ligesom jeg sagde. Og der har også været embedsfolk fra ministeriet, som har været ude at sige: Ja, der er strammet på konklusionerne, endda fra undersøgelser, som ministeriet selv har lavet.

Ministeren.

Det, fru Maja Panduro fremfører her, at ganske enkelt ikke korrekt. Det er helt utrolig horribelt at skulle høre på, at der skulle være strammet op på konklusioner, at den tidligere beskæftigelsesminister skulle have bestilt konklusioner hos bl.a. SFI, som fru Maja Panduro fremfører her. Jeg synes simpelt hen, at det er helt uværdigt at diskutere det i Folketinget i dag. Det har intet på sig.

Med hensyn til det spørgsmål, som fru Maja Panduro stillede, vil jeg for det første sige, at det altså er at øve vold på Venstres ordførers, hr. Peter Juel Jensens, kommentar at sige, at vi ikke fra regeringens eller fra Venstres side mener, at man behandler folk ordentligt på starthjælp. Faktisk tværtimod, så er holdningen den både hos mig personligt, og det er det også hos regeringen og regeringspartierne, at starthjælp er et kærligt skub ud på arbejdsmarkedet. Igen vil jeg blot sige til fru Maja Panduro: Intet kan sammenstilles med, at man som soldat kæmper for fred og frihed rundtomkring i verden. Intet kan sammenholdes med det, og det er derfor, at den her undtagelse nu er blevet lagt frem, og jeg er meget glad for, at så bredt et flertal, som der er her i Folketinget, bakker op om det.

Tak til ministeren. Nej, undskyld, hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Jeg får bare lyst til trods alt alligevel lige at udforske lidt, hvordan det her forslag ligesom er kommet ind i regeringens veteranpolitik. Jeg ved jo, at man har gjort et grundigt forarbejde for at kunne fremlægge en sammenhængende veteranpolitik, som blev præsenteret, og der er det jo interessant, at der må være nogle, der føler, at starthjælpen har ramt urimeligt i forbindelse med nogle af de folk, som altså som soldater tjener nationen i udlandet.

Så det kunne være, at ministeren ligesom kunne sige, om det har været et ønske fra soldaterorganisationer eller andres side, at man nu fritager den gruppe fra starthjælpen.

Ministeren.

Ja, det kan jeg meget nemt svare på. Det har været et ønske i regeringen at fritage soldaterne, fordi vi ikke mener, at det at varetage kampen for fred og frihed på Danmarks vegne kan sammenstilles med noget som helst andet. Derfor ønsker vi at have den her undtagelse for lige præcis veteranerne.

Hr. Morten Østergaard.

Jo, man kan sige, at hvis det var regeringens ønske, kunne man jo have undtaget den her gruppe helt fra starten, da man indførte starthjælpen, altså hvis man havde gjort sig den tanke. Men det er jo bare mærkeligt, for jeg går ud fra, at vi alle sammen er enige om, at soldater, der vender tilbage og træder ud af militæret, jo forhåbentlig også skal finde et andet og civilt erhverv. Og hvis man har den opfattelse, som ministeren har, nemlig at det at få starthjælp er et kærligt skub ud på arbejdsmarkedet, så giver det jo ikke meget mening, at man ikke vil give den hjælpende hånd til de hjemvendte veteraner, for hvem man har så stor veneration, hvorimod det jo giver stor mening for os, der er imod starthjælpen, at stemme for lovforslaget, fordi vi sådan set synes, at alle skulle undtages fra starthjælpen.

Det er jo bare der, hvor ministerens logik får, om jeg så må sige, kæden til at hoppe af, fordi man siger, at det er en stor hjælp for alle, der får starthjælp, men man vil ikke give den hjælp til de veteraner, der vender hjem, for de er noget helt særligt. Altså, der må man ligesom vælge, hvilket ben man vil stå på.

Ministeren.

Det er netop, fordi krigsveteraner er noget helt særligt.

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Selv om man synes, at krigsveteraner er noget helt særligt, og at de fortjener at få en ordentlig hjælp, hvorfor er det så, at man ikke synes, at andre mennesker fortjener at få en ordentlig hjælp? Hvorfor er det, man mener, at børn ikke fortjener at få en ordentlig barndom, fordi deres forældre f.eks. er syge? Det er bare det, der så svært at forstå. Hvorfor er det, ministeren mener, at der er nogle børn, der ikke fortjener at vokse op uden fattigdom i Danmark?

Ministeren.

Starthjælpens grundprincip er det, at det ikke er en særlig høj ydelse, men at der til gengæld er et meget stort incitament til netop at bruge den arbejdsevne, man har, til at lære dansk, til at komme ud på arbejdsmarkedet, til at blive en del af det danske samfund, og det er det, de undersøgelser, der er blevet gennemført omkring starthjælpen, også har vist, nemlig at det også er sådan i virkeligheden, at det ikke bare er noget, der er udtænkt på Christiansborg eller rundtomkring i ministerierne lige omkring Christiansborg, nej, det virker rent faktisk.

Så starthjælpens grundprincip er det helt klare at få de her mennesker ud på arbejdsmarkedet hurtigst muligt, at give et incitament til det, at give et incitament til at blive en del af det danske samfund.

Fru Line Barfod.

Jeg er med på, at ministeren i sine år som politisk ordfører har øvet og øvet sig på at kunne blive ved med at sige noget, som ingen andre tror på. Men det var ikke det, jeg spurgte om. Jeg er med på, at mennesker, der er klar til at komme ud at arbejde, også tager et arbejde – det gør de, uanset om de er på starthjælp eller en anden ydelse, de vil gerne ud at arbejde.

Nu snakker jeg om dem, der er syge, dem, der ikke er i stand til at arbejde, f.eks. den enlige mor, der er enlig, fordi hun er flygtet fra et voldeligt ægteskab, og som er kommet tilbage til Danmark og er syg, og de mange andre, der er for syge til at tage et arbejde. Hvorfor skal de og deres børn ikke behandles ordentligt? Hvorfor synes ministeren, at de ikke fortjener at få en fuld kontanthjælp, mens de forhåbentlig får det bedre og en dag bliver i stand til at komme i arbejde? Hvorfor fortjener de børn at vokse op i fattigdom?

Ministeren.

Jamen der er jo den grundlæggende forskel på fru Line Barfod og mig, at jeg mener, at starthjælpen er et ganske godt instrument til netop at hjælpe folk ud på arbejdsmarkedet, og det er også det, undersøgelserne viser, at den er. Jeg er fuldstændig på linje med fru Line Barfod vedrørende det faktum, at starthjælp ikke er nogen høj ydelse, men det har jo heller ikke været meningen, at starthjælpen skulle være nogen høj ydelse. At man så ved siden af starthjælpen kan modtage andre former for ydelser, glemmer fru Line Barfod fuldstændigt.

Grundprincippet og formålet med starthjælpen er at hjælpe mennesker i gang i det danske samfund, når de er kommet til Danmark, og give dem et klart incitament til at blive en del af det danske samfund. Og det er også det, vi kan se at starthjælpen rent faktisk gør.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Forsvarsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.