L 50 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 5: Betænkning afgivet den 8/12-10

Forslag til lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere afdriftstilskud fra Kulturministeriet[af kulturministeren (Per Stig Møller)]1. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 10. november 2010 og vartil 1. behandling den 23. november 2010. Lovforslaget blevefter 1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væretsendt i høring, og kulturministeren sendte den 17. juni 2010dette udkast til udvalget, jf. KUU alm. del – bilag 234(2009-10). Den 16. november 2010 sendte kulturministerende indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 5 spørgsmål til kulturministeren tilskriftlig besvarelse, som denne har besvaret.Udvalgets spørgsmål nr. 1-4 og kulturministerens svar her-på er optrykt som bilag 2 til betænkningen.2. Indstillinger og politiske bemærkningerUdvalgetindstiller lovforslaget tilvedtagelse uændret.Venstres medlemmer af udvalget finder, at det er væsent-ligt at understrege, at der generelt ikke stilles højere krav tilbudgetter, regnskab og revision end tidligere med lovforsla-get.Det er vigtigt for Venstre, at bagatelgrænsen for, hvornårder skal revideres m.m., står i rimeligt forhold til det ydedetilskuds størrelse, sådan at vi ikke skyder spurve med kanoner.Når det drejer sig om vedtægterne for de selvejende insti-tutioner og Kulturministeriets gennemsyn af disse, forventerVenstre, at ministeriet bestræber sig på at vejlede og rådgiveså pædagogisk som muligt, så foreningernes autonomi i videstmuligt omfang respekteres.Socialdemokratiets medlemmer af udvalget lægger vægtpå, at nye og mere ensartede regler vedrørende driftstilskudfra Kulturministeriet forenkler administrationen og letter deadministrative byrder for tilskudsmodtagerne og ikke gør demunødvendigt større – særlig for de tilskudsmodtagere, som ik-ke har ansat administrativt personale.Endvidere lægger Socialdemokraterne vægt på, at loven ogde nye regler ikke medfører et indgreb i foreningernes auto-nomi og selvbestemmelsesret.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sam-bandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivel-se ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havdedermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller po-litiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt ibetænkningen.

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 50Spm.nr.12345TitelSpm. om, hvilke organisationer/foreninger der fremover skal have godkendt de-res budgetter, til kulturministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil redegøre nærmere for indholdet af møde mellem DIFog Kulturministeriet, til kulturministeren, og ministerens svar herpåSpm., om det er tilskudsmodtagere som får øget deres administrative byrder somkonsekvens af lovforslaget, til kulturministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad der er kommet ud af drøftelser mellem KL og Kulturministeriet,til kulturministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke overvejelser ministeren gør sig i forhold til at indføre en typeCSR-regelsæt for institutioner, der får støtte fra Kulturministeriet, til kulturmi-nisteren, og ministerens svar herpå

Svar:Selvejende institutioner og selskaber skal indsende budgetter til Kulturministeriet, som led i det løbende tilsyn.Kulturministeriet fører tilsyn med, at budgettet afspejler bevillingsforudsætningerne, og at budgettet sikrer grundlag for in-stitutionens virke i budgetåret, således at det sandsynliggør, at institutionen – forud for regnskabsåret – vil være i stand til atopretholde det forudsatte aktivitetsniveau.Ved alene at basere tilsynet på et revideret regnskab, vil Kulturministeriet ikke have grundlag for at reagere i tide over forinstitutioner, hvor bevillingsforudsætningerne ikke kan forventes at blive opfyldt.I lighed med gældende praksis vil foreningernes budgetter ikke skulle godkendes af Kulturministeriet.

Svar:Den foreløbige udgave af lovforslaget, som blev sendt i høring i sommeren 2010, gav anledning til bemærkninger fra DanmarksIdræts-Forbund (DIF) og andre foreningsbaserede organisationer. DIF ønskede en nærmere drøftelse af en række bestemmelseri udkastet, som DIF mente ikke afspejlede virkeligheden i alle foreninger eller som efter DIF’s opfattelse ikke tog højde for defolkelige og medlemsdemokratiske elementer i foreninger og som ville indskrænke foreningernes autonomi.På mødet uddybede DIF de punkter, hvor forbundet mente, der var problemer. Kulturministeriet forklarede hensigten medbestemmelserne.Lovforslaget er efter høringen blevet justeret, så det tager højde for, at foreninger er struktureret anderledes end selvejendeinstitutioner, og således at de administrative byrder, som foreningerne pålægges, minimeres. Blandt andet af den grund er deropstillet selvstændige bestemmelser for foreningers henholdsvis selvejende institutioners vedtægter og ledelse. Det er Kulturmi-nisteriets vurdering, at de særlige forhold, der gør sig gældende for foreninger, dermed er tilgodeset og at foreningernes autonomidermed ikke indskrænkes.

Svar:Formålet med lovforslaget er at samle reguleringen for selvejende institutioner og foreninger, der modtager driftstilskud fraKulturministeriet og forenkle administrationen af reglerne.Lovforslaget indebærer, at der skal ske en graduering af kravene til tilskudsmodtagerne i forhold til en vurdering af væsentlighedog risiko. Det betyder, at der til modtagere af små tilskud stilles mere lempelige krav end til de øvrige tilskudsmodtagere.Det er Kulturministeriets vurdering, at lovforslagets bestemmelser ikke vil øge de administrative byrder for de enkelte til-skudsmodtagere, men det kan ikke udelukkes, at enkelte tilskudsmodtagere i en overgangsperiode i begrænset omfang kan opleveøgede administrative byrder, når nye standarder skal indarbejdes.

Svar:Kulturministeriet har af drøftelsen med KL udledt, at KL’s primære hensyn, som det også kommer til udtryk i KL’s høringssvar,er at bevare den kommunale regulering og styring i forhold til tilskudsmodtagere, hvor en kommune er hovedtilskudsyder, og detstatslige tilskud samtidig er meget begrænset. KL har således lagt stor vægt på, at denne kategori af tilskudsmodtagere helt ellerhelt overvejende bliver fritaget for en normerende statslig regulering af sine budget-, regnskabs-, og revisionsforhold.For bl.a. at komme KL’s synspunkter på dette punkt i møde vil der – når der er tale om små statslige driftstilskud – i denbekendtgørelse, som skal udstedes med hjemmel i loven, blive fastsat en bagatelgrænse. Anvendelsen af denne bagatelgrænsebevirker, at der fra Kulturministeriets side vil blive stillet meget lempelige krav til de tilskudsmodtagere, hvor ministeriet yder etbegrænset årligt driftstilskud. Således vil kravene ikke være til hinder for, at en kommune fastlægger reguleringen af og tilsynetmed tilskudsmodtageren, når kommunen er hovedtilskudsyder, så længe det statslige tilskud samtidig er under den fastsattebagatelgrænse.Kulturministeriet vurderer, at den nævnte fastsættelse af en bagatelgrænse i bekendtgørelsen, hvorunder tilskudsmodtagerensædvanligvis alene vil skulle fremsende en standardiseret erklæring på tro og love, fuldt ud imødekommer KL’s bemærkningerog synspunkter for netop denne type af tilskudsmodtagere.Kulturministeriet betragter det herudover som en fordel og som en forenkling, at der fremover som udgangspunkt vil gældeet mere ensartet regelsæt for øvrige tilskudsmodtagere, der modtager tilskud fra såvel stat som kommune. Tilsvarende må detsom konsekvens af lovforslaget betragtes som en smidiggørelse, at tilsynsansvaret m.v. som udgangspunkt tydeligt forankres hosden offentlige hovedtilskudsyder, når flere offentlige myndigheder yder driftstilskud.KL har under drøftelsen med Kulturministeriet anerkendt den bærende intention i lovforslaget om entydigt at placere ansvaretfor tilsynet med disse tilskudsmodtagere.KL har ligeledes været indforstået med muligheden for, at tilskudsmodtagere, hvor én eller flere kommuner er hovedtilskud-sydere og, hvor det vurderes hensigtsmæssigt efter konkret aftale mellem kommune og stat, kan blive omfattet af loven somhelhed. En sådan aftale vil kunne indgås efter lovens § 1, stk. 3.