1. Indledende bemærkninger om svarene og lovforslagetKulturministeriet udsendte den 17. juni 2010 et udkast til lov om økonomiske og admi-nistrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet i høring sammenmed et udkast til bekendtgørelse. Materialet blev sendt til 67 høringsparter. Fristen forafgivelse af bemærkninger blev fastsat til den 6. august 2010, og ministeriet har mod-taget svar fra 26 af høringsparterne samt kommentarer fra yderligere to organisationer,der repræsenterer tilskudsmodtagere. Der henvises til vedlagte høringsliste, hvor dehøringsparter, der har svaret, er markeret.Lovforslagets overordnede formål er at forbedre overblikket over og sikre ensartede reg-ler for de krav, der stilles til økonomiske og administrative forhold hos modtagere afdriftstilskud fra ministeriet. Lovforslaget fremsættes i 2010 med henblik på vedtagelseinden udgangen af 2010 - så regelsættet vil være gældende fra 1. januar 2011.Reguleringen af tilskudsmodtagernes økonomiske og administrative forhold er i dagspredt ud på en række sektorlove og bekendtgørelser, på finanslove og i Finansministe-riets Budgetvejledning. Reguleringen udledes desuden gennem fortolkning af gældendebestemmelser afledt af den løbende dialog med Rigsrevisionen, defineres i tilsagnsbrevetil modtagerne og viser sig i den praksis, som gennem årene har udviklet sig. Særligt ef-ter kommunalreformen har der vist sig et tydeligere behov for en samlet regulering afselvejesektoren på Kulturministeriets område.Med lovforslaget søges tilvejebragt en samlet og generel regulering af de krav af øko-nomisk og administrativ karakter, der stilles i forbindelse med, at ministeriet kontinu-erligt yder og administrerer driftstilskud til selvejende institutioner og foreninger m.v.,der beskæftiger sig med kunst og kultur. Som udgangspunkt vil der ikke generelt blivetale om øgede administrative krav, men derimod om en samling og præcisering af degældende regler, som skal forenkle det samlede regelsæt. Institutionerne m.v. opnår etbedre overblik over de regler, som er fastlagt i tilknytning til driftstilskud, som institu-tionerne modtager. Kulturministeriet opnår et klarere og mere præcist og ensartet re-gelsæt, som er lettere at administrere og håndhæve.Hverken Kommunernes Landsforening eller Danske Regioner har i forbindelse med hø-ringen rejst DUT-krav om kompensation via bloktilskuddet som følge af lovforslaget.I det følgende er indholdet af høringssvarene grupperet i emner. I parentes efter hø-ringspartens navn er angivet nummeret på det høringssvar, hvor synspunktet kan læ-ses i sin fulde længde.

Notatet indeholder desuden Kulturministeriets kommentarer til de fremsatte hørings-svar og bemærkninger om de justeringer af lovteksten, som høringssvarene har resulte-ret i.2. Intet at bemærkeKVINFO (20), Det Danske Institut i Rom (11), Foreningen af Statsautoriserede Reviso-rer (15), Idrættens Analyseinstitut (17), Centralbibliotekerne (4), Hestesportens Finan-sieringsfond (16), Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (13), Amatørernes Kunst &Kultur Samråd (2), Bibliotekschefforeningen (28), Landsdelsorkesterforeningen (22),JazzDanmark (18).3. Positive tilkendegivelserKøbenhavns Teater (21) har ingen bemærkninger til forslaget og hilser det velkomment,at der skabes større gennemskuelighed og sammenhæng i de regelsæt, som regulerer deøkonomiske og administrative forhold for tilskudsmodtagerne, således at der skabesensartede vilkår for sammenlignelige institutioner.Foreningen Registrerede Revisorer (14) er positiv over for bestræbelserne på at forenk-le, præcisere og samle de eksisterende regler af økonomisk og administrativ karakter(på Kulturministeriets område).Det Danske Kulturinstitut (12) vurderer, at der er tale om uproblematiske administra-tive ændringer af hidtidig praksis.Dansk Danseteater (7) tilslutter sig lovforslaget i den nuværende ordlyd.Danske Teaterlederes Fællesorganisation (10) hilser forslaget velkomment og bakker opom forslagets hensigt. Danske Teaterlederes Fællesorganisation glæder sig blandt an-det over afklaringen af teatres status i forhold til offentlighedsloven.DGI (Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger) (9) noterer sig med tilfredshed lovforsla-gets hensigt om at respektere det folkelige engagement, der er kernen i foreningernesarbejde, jf. dog også pkt. 5 B og 5 C nedenfor.Børne- og Kulturchefforeningen (3) kan grundlæggende tilslutte sig lovforslaget, jf. dogogså pkt. 5 C nedenfor.4. Forslag til supplerende bestemmelserDanske Teaterlederes Fællesorganisation (10) foreslår, at der tilføjes en bestemmelseom fastsættelse af bestyrelseshonorarer - i hvert fald for de tilskudsmodtagere, dermodtager væsentlige driftstilskud fra Kulturministeriet.Kommentar: Kulturministeriet vil imødekomme intentionerne i forslaget og har i lovfors-lagets § 4 indarbejdet en bestemmelse om, at ”vederlag til bestyrelsen ikke må overstige,hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang.” Tilsvarende be-stemmelse kendes fra fondslovgivningen. Det er dog ikke udbredt praksis på ministerom-rådet, at bestyrelser for selvejende institutioner modtager honorar for varetagelsen afhvervet.Danske Teaterlederes Fællesorganisation (10) foreslår desuden, at det skal fremgå di-rekte af loven, at modtagere af driftstilskud er omfattet af årsregnskabsloven og bogfø-ringsloven.

Kommentar: Kulturministeriet mener, at det er tilstrækkeligt, at denne oplysning findes ilovforslagets bemærkninger og i den planlagte bekendtgørelse. Derfor vil lovteksten ikkeblive tilpasset på dette punkt.5. Principielle tværgående bemærkninger

A. Administrative byrder

Radio- og tv-nævnet (24) påpeger, at det er et nyt krav i forhold til det eksiste-rende regelsæt vedrørende radio- og tv-loven, hvis nævnet som hovedtilskudsyderskal godkende tilskudsmodtagernes vedtægter, og at et sådant krav vil medføreet betydeligt administrativt merarbejde for såvel tilskudsmodtagende foreningersom for nævnets sekretariat.Kommentar: Kulturministeriet mener ikke, at kravet om vedtægtsgodkendelse viludløse et betydeligt administrativt merarbejde for tilskudsgiver og tilskudsmodta-ger. Det bemærkes, at lovforslaget vil blive justeret for så vidt angår foreninger,således at hovedtilskudsyderen ikke skal godkende vedtægterne for disse, men ale-ne skal påse, at de har et i loven nærmere defineret formelt indhold, og at ”det ma-terielle indhold af vedtægtsbestemmelserne er så klart beskrevet, at det kan vurde-res, om det formål, som et driftstilskud ydes til, ligger inden for foreningens for-mål”. Der kan derfor i en overgangsperiode efter vedtagelsen af lovforslaget fore-komme ekstra opgaver med justering af for eksempel vedtægter og godkendelse el-ler gennemgang af disse. Kulturministeriet er herudover opmærksom på, at denadministrative kapacitet hos tilskudsmodtagerne kan være begrænset - især hosmodtagere af små tilskud - og agter i den bekendtgørelse, der planlægges fastsatmed hjemmel i lovforslagets § 7, stk. 3, og § 8, stk. 3, at differentiere for så vidtangår de administrative krav til tilskudsmodtagernes budgetter og regnskaber iforhold til størrelsen af det ydede statslige driftstilskud. Der henvises i øvrigt til degenerelle kommentarer i nærværende afsnit.ISOBRO (Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation) (27) giver udtrykfor, at kravene om indsendelse af bl.a. budgetter til godkendelse vil blive oplevetsom en øget administrativ byrde, og at organisationen vurderer, at ministerietsadgang til budgetterne ikke står mål med den fordelings- og kontrolopgave statenskal varetage. ISOBRO mener i øvrigt ikke, at der i de generelle bemærkningerer bemærket noget om tilskudsmodtageres eventuelt øgede administrative byr-der. Endelig bemærker ISOBRO, at lovforslaget vil påføre de almenvelgørendeorganisationer en unødvendig ekstra administrativ byrde. Denne bemærkningknytter sig til en oplysning om, at ISOBRO’s medlemmer i vid udstrækning be-nytter frivillig arbejdskraft både i administrationen og i det almenvelgørendevirke for at holde de administrative omkostninger på et så lavt niveau som mu-ligt. ISOBRO definerer ikke nærmere, hvilke administrative byrder, der kunnevære tale om.Kommentar: Der er i bemærkningerne til lovforslaget taget stilling til tilskuds-modtageres administrative byrde. Tilskudsmodtagere indgår i den skematiske op-stilling som enten virksomheder eller borgere. Der henvises i øvrigt til de generellekommentarer nederst i dette afsnit.

SAML (Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet) (26) udtrykker bekym-ring for, at forenklingen og præciseringen af reglerne på tilskudsområdet kan be-tyde en skærpelse af de regler, der nu er gældende for ansøgningen, samt regn-skabsaflæggelse for de ikke-kommercielle medier.Kommentar: Der henvises til de generelle kommentarer nederst i dette afsnit.ODM (Organisationen Danske Museer) (23) mener, at lovforslagets bestemmelservil føre til øget kontrol og en del ekstra administrativt arbejde, som er i direktemodstrid med regeringens ønsker om afbureaukratisering og kan komme til atkoste ekstra administrative ressourcer hos små administrativt svage tilskuds-modtagere; ressourcer, der skal tages fra det at skabe et dynamisk, aktivt og en-gagerende kulturliv.Kommentar: Der henvises til de generelle kommentarer nederst i dette afsnit.Generelle kommentarer: Kulturministeriet anerkender, at der for tilskudsmodta-gere, der modtager et begrænset tilskud, i en overgangsperiode i begrænset omfangkan blive tale om øgede administrative byrder, fordi rutiner skal lægges om, ognye standarder skal udarbejdes. Samtidig skal det understreges, at der er tale omen rammeregulering, der som udgangspunkt skal omfatte alle tilskudsmodtagereog ikke medføre en ændring på konkrete områder. Endvidere giver lovforslagetmulighed for at differentiere i den planlagte bekendtgørelse, for så vidt angår dekonkrete krav til tilskudsmodtagerne. Lovforslaget sigter mod at etablere et over-ordnet regelsæt, som er ens for alle modtagere af driftstilskud fra Kulturministeri-et. Praksis for, hvilke krav, der har været stillet til rapportering om budget ogregnskab samt godkendelse af vedtægter, har varieret mellem tilskudsordninger-ne.For at imødekomme modtagere af mindre tilskud planlægges der i bekendtgørel-sen fastsat en bagatelgrænse, som vil betyde, at modtagere af mindre driftstilskudvil kunne nøjes med at indsende en tro- og love-erklæring om institutionens an-vendelse af det ydede tilskud. Dermed fritages mindst 25 procent af tilskudsmod-tagerne fra at indsende budget og reviderede regnskaber. Se i øvrigt bemærknin-gerne under pkt. 5 B. Indskrænkninger i foreningers autonomi.

B. Indskrænkninger i foreningers autonomi

Flere høringsparter har givet udtryk for bekymring over, at kravet om godken-delse af tilskudsmodtagernes vedtægter og budgetter vil resultere i statslig kon-trol med og indgriben over for foreningslivet i Danmark. Nedenfor er formulerin-ger fra de enkelte høringsparter oplistet. De fremførte synspunkter er kommen-teret samlet nederst i afsnittet.Kulturelle Samråd i Danmark (19) gør opmærksom på, at det er vigtigt, at manikke bruger loven til at undertrykke den autonomi, der pr. tradition ligger i for-eningslivet, i forhold til de aktiviteter, der finder sted, og at man ikke udøver et

større tilsyn end nødvendigt for på denne måde at vise, at man har tillid til for-eningslivets selvforvaltning.Danmarks Biblioteksforening (5) understreger i sit svar, at det er vigtigt, at lovensikrer, at de tilskudsberettigede organisationers bestyrelser kan arbejde frit in-den for de rammer, der er afstukket for den enkelte organisation.DGI (De Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) (9) betragter bestemmelsen iudkastet til bekendtgørelse om, at den tilsynsførende myndighed skal godkendetilskudsmodtagers budgetter som et markant indgreb i foreningernes selvbe-stemmelse, der ikke korresponderer med lovens intention om at respektere for-eningernes autonomi. DGI mener videre, at en dialog og en styring via en ram-meaftale er fair, men også tilstrækkelig, og dermed gør budgetgodkendelse unød-vendig. DGI tager ligeledes afstand fra, at foreningens vedtægter (lovforslagets §5) skal godkendes af den tilsynsførende myndighed og foreslår, at vedtægternealene skal gennemgås af den tilsynsførende myndighed med henblik på en god-kendelse af foreningens formål.DIF (Danmarks Idræts-Forbund) (8) mener, at lovforslaget ikke tager de nødven-dige hensyn til foreningen DIF’s selvbestemmelse og vedtægter – og såfremt for-slaget gennemføres i sin nuværende ordlyd, vil det efter DIF’s opfattelse være enstatsliggørelse af den frivillige forening. DIF begrunder dette synspunkt med lov-forslagets bestemmelser om, at vedtægter skal godkendes af hovedtilskudsyde-ren. Tilsvarende gælder bestemmelser i udkastet til bekendtgørelsen, om at bud-getter og regnskaber skal godkendes. DIF har udbedt sig et møde om forslaget.Kommentar: Der har været kontakt mellem DIF og Kulturministeriet om bestem-melserne i lovforslaget og i udkastet til bekendtgørelse. Lovforslaget er tilpassetmed henblik på at undgå, at Kulturministeriet ved lov gøres overordnet i forholdtil foreningers øverste besluttende organer. Vedrørende DIF’s kommentar til god-kendelseskravet i relation til foreningers budgetter og regnskaber henvises til degenerelle kommentarer nedenfor.Dansk Firmaidrætsforbund (8) er af den opfattelse, at hverken udkast til lov ellerbekendtgørelse tager de nødvendige hensyn til Dansk Firmaidrætsforbunds selv-bestemmelse og vedtægter – og såfremt forslaget gennemføres i sin nuværendeordlyd, vil det efter Firmaidrættens opfattelse betyde en øget statsstyring af enfrivillig idrætsorganisation.Generelle kommentarer: Det er ikke hensigten med lovforslaget at indskrænke for-eningernes autonomi. Derimod er det hensigten at etablere et mere ensartet tilsynmed modtagere af driftstilskud på Kulturministeriets område.Lovforslaget er på baggrund af høringssvarene vedrørende budgetgodkendelseændret, således at det af lovbemærkningerne fremgår, at den planlagte bekendtgø-relses bestemmelser om indsendelse af budgetter og regnskaber blandt andet gra-dueres i forhold til størrelsen af det ydede tilskud. Kulturministeren kan i den for-bindelse fastsætte en bagatelgrænse for, hvornår et tilskud generelt er af en sådan

størrelse, at det vurderes at risiko og væsentlighed forbundet med tilskuddet er lil-le, hvilket vil betyde, at der ikke skal indsendes budgetter og regnskaber med hen-blik på tilsynet med institutionens drift.Det er ej heller hensigten at skærpe kravene hertil i forhold til de regler og denpraksis, der gælder ved forslagets fremsættelse, med mindre særlige forhold talerherfor. Derfor er lovforslaget tillige justeret, således at foreninger ikke med hjem-mel i nærværende lovforslag vil blive pålagt at indsende budgetter med henblik påKulturministeriets godkendelse. Herefter vil alene selvejende institutioner, dermodtager driftstilskud over den fastsatte bagatelgrænse, skulle indsende instituti-onens budget til Kulturministeriets godkendelse.

C. Lovens dækningsområde og afgrænsningsspørgsmål

DGI (9) spørger, om De Danske Skytteforeninger (DDS) vil være omfattet af lo-vens bestemmelser.Kommentar: DDS er modtager af tilskud via DGI. Tilskuddet udgør en fast pro-centdel af DGIs tilskud. Det er Kulturministeriets opfattelse, at DGI skal agereover for DDS, på samme måde som DIF agerer over for de forbund, som modtagertilskud via DIF. DDS vil altså ikke skulle indsende vedtægter m.v. til Kulturmini-steriet, da ministeriet alene er tilsynsførende myndighed over for DGI.Dansk Firmaidrætsforbund (8) forventer ikke, at foreningerne under forbundet eromfattet af lovudkastets bestemmelser.Kommentar: Medlemmer af forbund, der modtager tilskud vil ikke være direkteomfattet af lovens bestemmelser. Forbundene videreformidler imidlertid større el-ler mindre dele af det tilskud, de modtager til medlemmerne, og Kulturministerietantager, at der vil udvikle sig en praksis hos forbundene, som betyder, at mange afbestemmelserne afspejler sig i de krav forbundene stiller til deres medlemmer.Kommunernes Landsforening (KL) (1) har ingen bemærkninger til de bestem-melser, der vedrører tilskudsmodtagere, hvor Kulturministeriet er offentlig ho-vedtilskudsyder.KL bemærker, at lovforslaget i de tilfælde, hvor en kommune er hovedtilskuds-yder til en tilskudsmodtager, der tillige modtager driftstilskud fra Kulturmini-steriet, vil give ministeren bemyndigelse til bl.a. at fastsætte nærmere regler foropstilling af budget, for regnskabsaflæggelse og revision samt regler for viderefø-relse af over- og underskud til næste regnskabsår. KL finder, at der her bør væreen skarpere arbejdsdeling mellem staten og kommunerne, således at disse for-hold reguleres af kommunerne, når det er en kommune og ikke Kulturministeri-et, der er den offentlige hovedtilskudsgiver.Børne- og Kulturchefforeningen (3) anser det som centralt, at tilsynet med mod-tagere af driftstilskud sker så smidigt og ubureaukratisk som muligt samtidigmed, at det sikres, at de offentlige tilskudsmidler anvendes i overensstemmelse

med formålet. I de tilfælde hvor det bliver en kommune, der fører tilsynet, finderBørne- og Kulturchefforeningen det vigtigt, at kommunen kan træffe beslutningom regnskabs- og revisionsregler, således at disse kan afstemmes med de tilsyns-opgaver, der i øvrigt varetages i kommunen.Kommentar: Kulturministeriet skal henvise til, at lovforslagets helt overordnedeformål er at harmonisere, forenkle og præcisere de gældende regler, når Kulturmi-nisteriet yder driftstilskud, hvilket i særlig grad gælder de administrative reglerog krav om budget, regnskab og revision, der anføres af KL. Kulturministeriet an-ser det som en fordel og som en forenkling, at der fremover som udgangspunkt vilgælde et mere ensartet regelsæt for tilskudsmodtagere, der modtager tilskud frasåvel stat som kommune(r). Tilsvarende må det som konsekvens af lovforslaget be-tragtes som en smidiggørelse, at tilsynsansvaret m.v. som udgangspunkt tydeligtforankres hos den offentlige hovedtilskudsyder, når flere offentlige myndighederyder driftstilskud. Derfor er det også en væsentlig præmis i lovforslaget, at til-skudsmodtagerne reguleres på et forholdsvist ensartet grundlag.Udgangspunktet for udformningen af den planlagte bekendtgørelse om budget,regnskab, revision og tilsyn, som der gives hjemmel til i lovforslaget, er at der ge-nerelt ikke skal stilles højere krav til fx budgetter, regnskab og revision, end derbliver stillet i dag, ligesom kravene vil blive differentieret ud fra en vurdering afrisiko og væsentlighed, herunder særligt driftstilskuddets størrelse. For meget småstatslige driftstilskud vil der i bekendtgørelsen blive fastsat en bagatelgrænse, sombevirker, at der fra Kulturministeriets side vil blive stillet meget lempelige krav tilde tilskudsmodtagere, hvor ministeriet yder et begrænset årligt driftstilskud. Så-ledes vil kravene ikke være til hinder for, at en kommune selv fastlægger regule-ringen af og tilsynet med tilskudsmodtageren, når kommunen er hovedtilskuds-yder, og så længe det statslige tilskud samtidigt er under den fastsatte bagatel-grænse. I det omfang at en tilskudsmodtager, hvor en kommune er hovedtilskuds-yder, modtager driftstilskud fra Kulturministeriet, der overstiger bagatelgrænsen,vil tilskudsmodtageren være omfattet af de generelle bestemmelser om budget,regnskab og revision, der vil blive fastsat i bekendtgørelsen.Staten har en grundlæggende forpligtelse til at føre tilsyn med anvendelsen afstatslige driftstilskud, og Kulturministeriet vil derfor ud fra ovenstående argu-mentation ikke generelt følge KL’s og Børne- og Kulturchefforeningens forslag omen skarpere arbejdsdeling, som gøres afhængig af, hvilken offentlig myndighed,der er den offentlige hovedtilskudsyder, da lovforslagets intention om en harmoni-sering, forenkling og præcisering af reglerne vedrørende økonomiske og admini-strative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet herved ikkeville kunne indfries, og sammenlignelige statslige tilskud i så fald potentielt vilblive administreret forskelligt afhængigt af, hvem der er den offentlige hovedtil-skudsyder i forhold til en given tilskudsmodtager.

Kulturministeriet og KL har haft en drøftelse af KL’s høringssvar. Kulturministe-riet har udledt af drøftelsen, at KL’s primære hensyn, som det også kommer til ud-tryk i KL’s høringssvar, er, at bevare den kommunale regulering og styring i for-hold til tilskudsmodtagere, hvor en kommune er hovedtilskudsyder, og det statsli-ge tilskud er meget begrænset. KL lægger stor vægt på, at denne kategori af til-skudsmodtagere bliver helt eller helt overvejende fritaget for en normerende stats-lig regulering af deres budget-, regnskabs-, og revisionsforhold.

D. Ønsker om at blive undtaget fra loven.

ISOBRO (Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation) (27) foreslår, atalle modtagere af tilskud i henhold til § 6 H, stk. 1, nr. 1 i lov om visse spil, lotte-rier og væddemål undtages fra (forslag til) lov om økonomiske og administrativeforhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet.Kommentar: Da sigtet med loven bl.a. er at etablere ensartede regler for Kultur-ministeriets kontrol af anvendelsen af ydede driftstilskud, kan det ikke anbefalesat undtage større grupper af driftstilskudsmodtagere. Undtagelse i henhold til lo-vens § 1, stk. 5 bør kun finde sted i enkelte tilfælde efter konkret vurdering.DIF (Danmarks Idræts-Forbund) (6) foreslår, at DIF kan blive omfattet af sammeundtagelsesbestemmelse som Designskolen Kolding.Kommentar: Undtagelsesbestemmelsen for Designskolen Kolding er kædet sam-men med en bemærkning til bestemmelsen om, at Designskolen Kolding vil bliveomfattet af en særlig bekendtgørelse knyttet til lov om kunstneriske uddannelser,som er underlagt strengere styringskrav end de, der er gældende i henhold tilnærværende lovforslag. Blandt andet skal skolen revideres af Rigsrevisionen. Kul-turministeriet finder ikke grundlag for, at DIF og lignende organisationer skalunderlægges tilsvarende strenge krav.

E. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

SAML (Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet) (26) giver udtryk for, attidsfristen for lovens ikrafttrædelse er kort.ODM (Organisationen Danske Museer) (23) tilkendegiver, at det vil være en storudfordring at implementere lovforslagets bestemmelser inden lovens ikrafttræ-den 1. januar 2011.Kommentar: I lovforslagets § 14 indsættes en konkret overgangsbestemmelse samten hjemmel til at fastsætte yderligere overgangsbestemmelser i bekendtgørelses-form, således at tilskudsmodtagere, der ikke opfylder lovforslagets krav til fx bud-getter, regnskabsaflæggelse og vedtægter kan nå at tilpasse deres administrationog styringsgrundlag til de nye krav.

6. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

A. Korrekturforslag

Kulturelle Samråd i Danmark (19) og Rigsrevisionen (25) kommer med forslag tilkorrektur i lovteksten og bemærkningsteksten. I det omfang forslagene findes re-levante, vil lovforslaget blive tilrettet i overensstemmelse med disse.En del af de modtagne korrekturforslag er ikke gengivet i nærværende hørings-notat, men afspejler sig i lovforslaget.

B. Til § 1, stk. 5

Radio- og tv-nævnet (24) noterer sig med tilfredshed, at tilskudsmodtagere, her-under modtagere af små driftstilskud, helt eller delvist kan undtages fra loven.Nævnet yder mindre driftstilskud til en lang række ikke-kommercielle radio- ogtv-stationer, hvor det maksimale tilskud udgør 113.000 kr. årligt for lokalradio og270.000 kr. årligt for lokal-tv. Tilskuddene er desuden ofte mindre end de anførtemaksimale satser.Hvis disse modtagere mod forventning ikke vil blive undtaget fra loven og densenere bekendtgørelse, påpeger Radio- og tv-nævnet, at den typiske modtager aftilskud i henhold til radio- og fjernsynsloven er foreninger, selskaber eller enkelt-personer, der driver programvirksomheden på frivillig basis, og som ikke har (el-ler har interesse for) en særlig administrativ indsigt, hvilket nævnet har tilrette-lagt sin nuværende administration efter. Radio- og tv-nævnet anbefaler på dettegrundlag, at der – i det omfang at lokalradio- og tv-stationer ikke undtages fraloven og tilhørende bekendtgørelse – opstilles lempelige revisionskrav til dennegruppe af tilskudsmodtagere. Nævnet henstiller endvidere til, at der til enkelt-personer i revisionsmæssig henseende ikke stilles større krav end de revisions-krav, der vil blive stillet til foreninger.Kommentar: Det er korrekt, at lovforslaget åbner mulighed for at undtage enkeltemodtagere eller kredse af modtagere af driftstilskud helt eller delvist fra loven. Idet omfang at undtagelsesbestemmelsen ikke tages i anvendelse, vil tilskudsmod-tageren være omfattet af loven og tilhørende bekendtgørelse. I den planlagte be-kendtgørelse agter ministeriet at indføre en bagatelgrænse, således at der kun skalfremsendes et revideret regnskab, når det årlige statslige tilskud overstiger denfastsatte beløbsgrænse. For tilskud under den fastsatte beløbsgrænse vil tilskuds-modtager som udgangspunkt alene skulle indsende en tro- og love-erklæring om,at tilskuddet er anvendt til det formål, det er bevilget til. Herudover vil et begræn-set antal tilskudssager under beløbsgrænsen, dog skulle blive udtaget til stikprø-vekontrol, således at der stikprøvevis vil ske en gennemgang af disse tilskudsmod-tageres regnskaber.

Kulturministeriet er ikke enig i, at enkeltpersoner – i det omfang at disse modtagerdriftstilskud fra Kulturministeriet – kan være omfattet af samme revisionskravm.v., som vil gælde for foreninger. Lovforslaget og udkastet til bekendtgørelse åb-ner mulighed for, at foreninger, der modtager mindre tilskud, kan revideres af enforeningsvalgt revisor. Da enkeltpersoners anvendelse af det ydede tilskud ikke erunderlagt en generalforsamlings kontrol, vil det være nødvendigt, at de i stedetomfattes af revision udført af en registreret eller statsautoriseret revisor. Driftstil-skud ydet til enkeltpersoner udgør dog typisk mindre beløb og vil derfor i langt defleste tilfælde ligge under den bagatelgrænse, som planlægges indført for indsen-delse af reviderede regnskaber.Rigsrevisionen (25) foreslår, at tilskudsmodtagere, som er omfattet af lovens § 1,stk. 1 ikke omfattes af undtagelsesbestemmelsen i § 1 stk. 5.Kommentar: Ønsket om at kunne undtage tilskudsmodtagere, hvor Kulturministe-riet er hovedtilskudsyder skyldes, at der på ministeriets område allerede findes entilskudsmodtager, hvis organisation ikke vil kunne opfylde lovforslagets krav. DeDanske Kongers Kronologiske Samlinger, hvortil Kulturministeriet er hovedtil-skudsyder, er underlagt en kongelig anordning, der forudsætter, at bestyrelsenkun kan bestå af to medlemmer. Kulturministeriet kan ikke udelukke, at der kankomme nye tilskudsmodtagere, som har særlige organisationsformer, der kræverdispensation fra hele eller dele af loven, ligesom en dispensation vil kunne værenødvendig, hvor andre særlige forhold gør sig gældende.

C. Til § 4, stk. 1

Rigsrevisionen (25) foreslår, at det tilføjes, at ”Bestyrelsen består af mindst 3medlemmer”.Kommentar: Kravet om, at en bestyrelse skal bestå af mindst 3 medlemmer, svarertil de krav der stilles i fondslovgivningen. Kulturministeriet finder det derforuproblematisk at indarbejde kravet. Skulle det i konkrete tilfælde vise sig proble-matisk for en tilskudsmodtager at opfylde kravet, kan ministeriet vælge at fravigedette med henvisning til lovforslagets § 1, stk. 5. Det indarbejdes i bemærkninger-ne til lovforslagets enkelte bestemmelser, at De Danske Kongers KronologiskeSamlinger vil skulle undtages fra bestemmelsen i § 4, stk. 1, da bestyrelsen efterkongelig anordning kun kan bestå af to medlemmer.

D. Til § 4, stk. 4

ODM (Organisationen Danske Museer) (23) giver udtryk for, at ”støtte fra Kul-turministeriet ikke skal kunne udløse krav til tilskudsmodtageres organisation iform af en forretningsorden. Et forhold - der alene må anses for at være et interntanliggende i en selvejende institution.”Kommentar: Kulturministeriet mener ikke, at bestemmelsen om, at der skal findesen forretningsorden, påvirker de selvejende institutioners organisationsform. Or-ganisationsformen er ikke reguleret af eksistensen af en forretningsorden, men for-

retningsordenen vil beskrive, hvordan arbejdet i bestyrelsen og et eventuelt samar-bejde med en ansat ledelse tilrettelægges.

E. Til § 5, stk. 1

SAML (Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet) (26) mener, at kravetom vedtægtsbestemmelser om udformning af budgetter er ”en stramning i forholdtil de regler, der pt. er gældende for de ikke-kommercielle medier, der modtagerdriftstilskud.” SAML mener, at der vil blive behov for konsekvensrettelser i med-lemmernes vedtægter.Kommentar: Kulturministeriet anerkender, at etableringen af mere ensartede re-gelsæt vil kunne føre til behov for mindre ændringer hos den enkelte tilskudsmod-tager. I lovforslagets § 14 indsættes en overgangsbestemmelse, således at kravenetil indholdet i vedtægterne først træder i kraft den 1. januar 2012, hvilket giver til-skudsmodtagerne tid og mulighed for at foretage de fornødne tilpasninger.

F. Til § 5, stk. 2

Dansk Firmaidrætsforbund (8) gør opmærksom på, at kun forbundets repræsen-tantskab kan ændre forbundets vedtægter. I de særlige bemærkninger er nævnt,at den tilsynsførende myndighed i forbindelse med godkendelse af vedtægternesikrer, ”at vedtægterne indeholder bestemmelser om, at kulturministeren i til-fælde af ophør, henholdsvis ophør af den tilskudsberettigede virksomhed, skalgodkende anvendelsen af nettoformuen efter indstilling fra tilskudsmodtagernesbestyrelse.” Denne bemærkning har fået Dansk Firmaidrætsforbund til at svare,at ”det er forbundets repræsentantskab, der i tilfælde af ophør skal godkende an-vendelsen af nettoformuen efter indstilling fra bestyrelsen.”DIF (6) mener, at hvis lovforslaget søger at regulere foreningers vedtægter, børalle reguleringer fremgå samme sted og ikke indirekte, som det er tilfældet medhensyn til indholdet af bestemmelser om ophør.Kommentar: Kulturministeriet fastholder, at ministeriet som bidragyder til til-skudsmodtagers drift inden for nærmere fastsatte rammer må kunne udøve ind-flydelse på, hvordan en eventuel nettoformue anvendes, når tilskudsmodtagerenophører med at eksistere. Kulturministeriet har dog vurderet, at det ikke med til-strækkelig præcision er muligt i lovforslaget at fastsætte sådanne rammer, hvorforbestemmelsen om, at Kulturministeriet skal godkende anvendelsen af nettoformu-en i forbindelse med ophør, er taget ud af lovforslaget.

G. Til § 6, stk. 1

Rigsrevisionen (25) foreslår, at det tilføjes, at ”Bestyrelsen består af mindst 3medlemmer”.Kommentar: Kulturministeriet har i forbindelse med reguleringen af selvejendeinstitutioner i lovforslaget, jf. også bemærkningerne til § 4, stk. 1, taget udgangs-punkt i reguleringen i fondslovgivningen. På foreningsområdet eksisterer der ikkeen tilsvarende pendant, eftersom området i større omfang er praksis- og kutymere-

guleret. Derfor har Kulturministeriet ikke i lovforslaget fundet anledning til atstille krav til antallet af bestyrelsesmedlemmer i foreningers bestyrelser.

H. Til § 6, stk. 3

Dansk Firmaidrætsforbund (8) understreger, at formanden og/eller generalsekre-tæren i forbundet kan tegne hele bestyrelsen.Kommentar: Kulturministeriet forventer, at praksis i anvendelsen af regelsættetvil tilpasse sig de bemyndigelsesforhold, der gør sig gældende i de enkelte organi-sationer.

I. Til § 6, stk. 4

DIF (6) har gjort opmærksom på, at bestemmelsen er uheldig, fordi en forret-ningsorden i visse tilfælde fastsættes af andre end bestyrelsen selv.Kommentar: Bestemmelsen havde i det lovforslag, der blev sendt i høring, følgendeordlyd: ”Bestyrelsen kan fastsætte en forretningsorden.” Kulturministeriet harfundet det hensigtsmæssigt at fjerne bestemmelsen fra lovforslaget, da det ikke harværet hensigten generelt at normere tilstedeværelsen af en forretningsorden i for-eninger.

J. Til § 7, stk. 1

Radio- og tv-nævnet (24) påpeger, at der efter radio- og fjernsynsloven ydes en deltilskud til en række enkeltpersoner eller selskaber, der også haranden virksom-hedend radio- og fjernsynsvirksomhed. Om disse er det i henholdsvis § 28, stk. 2og i § 35, stk. 2 i bekendtgørelserne om lokalradio- eller tv-virksomhed fastsat, attilskudsmodtagerens aktiviteter knyttet til radio- og fjernsynsvirksomhed skalopgøres som en selvstændig regnskabsmæssig enhed adskilt fra eventuelle andreaktiviteter. Budgetter og regnskaber for sådanne tilskudsmodtagere skal såledesikke omfatte aktiviteter, der ikke er en del af radio- og fjernsynsvirksomheden.Dette kan efter omstændighederne være i konflikt med lovforslagets § 7, stk. 1,hvorefter tilskudsmodtageren inden for det af hovedtilskudsyderen godkendtebudget disponerer under hensyntagen til sit formål ved anvendelsen af de statsli-ge tilskud og øvrige indtægter under ét.Kommentar: I det omfang, at tilskuddet alene kan anvendes til en afgrænset del aftilskudsmodtagerens drift, som der skal aflægges særskilt regnskab for, må detovervejes, om der i de konkrete tilfælde er tale om et driftstilskud i lovens forstand,jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 1. I det omfang, at tilskuddet ikke kankarakteriseres som driftstilskud i lovens forstand, eller når der er tale om et øre-mærket driftstilskud, er der intet til hinder for, at Radio- og tv-nævnet fastholdersin nuværende regnskabspraksis, jf. de oven for citerede bekendtgørelser om lokal-radio- eller tv-virksomhed.Bemærkningerne til lovforslaget er justeret, således at der er indarbejdet en be-skrivelse af de konkrete behov for undtagelser, når driftstilskuddet ydes til øre-mærkede aktiviteter.

K. Til § 7, stk. 2

Kulturelle Samråd i Danmark (19) finder det positivt, at lovforslaget giver til-skudsmodtagerne mulighed for at overføre over- og underskud mellem de enkelteregnskabsår og oparbejde en mindre egenkapital. Dette synspunkt støttes afAmatørernes Kunst & Kultur Samråd (2), Det Danske Institut i Rom (11), afSAML (Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet) (26) og af ODM (Orga-nisationen Danske Museer) (23).Kommentar: På Kulturministeriets område er der praksis for at kræve det statsli-ge driftstilskud ydet af den landsdækkende tipspulje tilbagebetalt, hvis det ikkeudnyttes i tilskudsåret. På samme måde kræves tilskud ydet til lokalradio og –tvtilbagebetalt, hvis tilskudsmodtagerens regnskab udviser overskud. Desuden gæl-der det for en række kommunale institutioner, at det kommunale tilskud ydes somen ramme, og der er ikke mulighed for at tilskudsmodtageren kan generere over-skud. Derfor kræver kommunerne af disse tilskudsmodtagere, at et eventuelt over-skud på årets resultat tilfalder kommunen. Endelig har tilskudsmodtagere, der erkommunale institutioner, i mange tilfælde (særligt på museumsområdet) ikke mu-lighed for at videreføre uforbrugte tilskudsmidler. Lovforslaget er derfor justeret,så bestemmelsen kun gælder hvis andet ikke er fastsat i betingelserne for det kon-krete tilskud.

L. Til § 7, stk. 3

Radio- og tv-nævnet (24) anfører med henvisning til bemærkningerne til dennebestemmelse i lovforslaget, at et forventet krav (i den planlagte bekendtgørelse)om at hovedtilskudsyderen skal godkende tilskudsmodtagerens budget, ligger udover de krav, som hidtil er stillet i forbindelse med en ansøgning om tilskud pånævnets område, og rådet anbefaler, at bestemmelsen (budgetgodkendelseskra-vet) ikke gøres gældende for modtagere af tilskud i henhold til radio- og fjern-synsloven.Radio- og tv-nævnet påpeger endvidere, at Kulturministeriet i bkg. nr. 882 af 17.august 2009 om ikke-kommercielt tv i MUX 1 og af bkg. nr. 881 om lokalradio-virksomhed har fastsat, at de ikke-kommercielle stationer ikke er forpligtet til atudarbejde årsregnskaber efter årsregnskabsloven. Nævnet anfører, at det ikke eri overensstemmelse hermed, når det i bemærkningerne til lovudkastets § 7, stk. 3er fastsat, at tilskudsmodtagere som udgangspunkt er omfattet af årsregnskabs-loven.Kommentar: Kulturministeriet fastholder, at tilskudsmodtagerne, der bliver om-fattet af loven, som udgangspunkt skal aflægge regnskab efter principperne i års-regnskabsloven med mindre tilskudsmodtageren udtrykkeligt er undtaget fra års-regnskabsloven. I den bekendtgørelse, der planlægges fastsat med hjemmel i lov-forslagets § 7, stk. 3, hhv. § 8, stk. 3, vil der ske en differentiering af kravene til til-skudsmodtagernes budget, regnskab og revision m.v., således at omfanget af kra-vene tilpasses i forhold til størrelsen af det statslige driftstilskud. Dette vil inde-bære, at der vil blive stillet mere lempelige krav til modtagere af meget små årlige

driftstilskud fra Kulturministeriet. Der henvises i øvrigt til de generelle kommen-tarer til afsnit 5 B.Rigsrevisionen (25) henstiller vedrørende bemærkningerne til lovforslagets en-kelte bestemmelser, at følgende bemærkning til § 7, stk. 3, i det lovforslag derblev sendt i høring, udgår: ”…ligesom de skal følge i henhold til rigsrevisorlovens§ 4, stk. 1 nr. 2 ved revisionen, herunder i relation til afgivelse af påtegninger ogerklæringer”. Rigsrevisionen begrunder sin henstilling med, at rigsrevisorlovens§ 4 ikke fastsætter pligter for private revisorer.Kommentar: Kulturministeriet vil tilpasse formuleringerne i lovforslaget i over-ensstemmelse med Rigsrevisionens forslag.Dansk Firmaidrætsforbund (8) tager afstand fra bestemmelsen om budgetgod-kendelse med tilhørende bemærkninger.Kommentar: Der henvises til de generelle kommentarer vedrørende budgetgodken-delse under pkt. 5 B.DIF (6) har gjort opmærksom på, at DIF og andre lignende organisationer ikke eromfattet af årsregnskabsloven. DIF har desuden givet udtryk for, at bestemmel-sen opfattes som en skærpelse af hidtidig praksis og i strid med de intentioner,der udtrykkes i bemærkningerne til lovforslaget om at bevare gældende praksis.Kommentar: Kulturministeriet anser det som værende af central betydning i for-bindelse med varetagelsen af tilsynsopgaven, at årsregnskaberne udarbejdes ioverensstemmelse med anerkendte principper. Med hjemmel i den planlagte be-kendtgørelse vil Kulturministeriet kunne fastsætte overgangsbestemmelser forovergang til årsregnskabslovens principper.

M. Til § 8, stk. 1

DGI (9) og Dansk Firmaidrætsforbund (8) efterlyser en præcisering af begrebet”øvrige opstillede forudsætninger”.Kommentar: Da kredsen af modtagere af driftstilskud på Kulturministeriets om-råde er yderst heterogen, og sektorlovgivningen og afledte bekendtgørelser rummeren mangfoldighed af tilskudsforudsætninger, er det ikke muligt at give en entydigog præcis definition af ”øvrige tilskudsforudsætninger”. Hensigten er, at bestem-melsen i § 4, stk. 2 netop skal kunne rumme alle de formelle og materielle krav,der er opstillet i forhold til tilskudsmodtageren. Disse krav vil som altovervejendehovedregel fremgå af gældende lovgivning og bekendtgørelser og/eller af tilsagns-brevet vedrørende driftstilskuddet, men det kan i yderste konsekvens ikke udeluk-kes, at en tilskudsforudsætning på et givent område også kan være fx praksis- ogkutymebestemt. Lovforslagets bemærkninger præciseres med nærværende forkla-ring. Begrebet ”øvrige opstillede forudsætninger” er endvidere i lovforslaget sprog-ligt omformuleret til ”øvrige betingelser.”

SAML (Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet) (26) mener, at en kon-sekvens af bestræbelserne på at sikre bedst mulig udnyttelse af tilskuddet måvære, at alle tilskudsmodtagere underlægges forvaltningsrevision. SAML ud-trykker bekymring over den økonomiske byrde, en sådan revision vil være.Kommentar: Det er Kulturministeriets hensigt at etablere en graduering af dekrav, der stilles til tilskudsmodtagernes afrapportering, så de kan øges i takt medet stigende driftstilskud. For modtagere af driftstilskud under den fastsatte baga-telgrænse, vil der ikke fra Kulturministeriets side være krav om revision, herunderforvaltningsrevision. Dog vil Rigsrevisionen altid kunne foretage stikprøver i for-bindelse med gennemgang af ministeriets forvaltning af tilskudsudbetalingen.Rigsrevisionen (25) foreslår at ændre formuleringen ”Tilskudsmodtageren skalforvalte driftstilskuddet i overensstemmelse med forudsætningerne i denne lov”til ”Tilskudsmodtageren skal forvalte driftstilskuddet i overensstemmelse meddet formål, tilskuddet er bevilget til.” Rigsrevisionen begrunder sit forslag meden henvisning til afrapporteringen af 14. december 2009 fra Arbejdsgruppen omharmonisering af det regnskabsmæssige regelsæt på selvejeområdet nedsat un-der Finansministeriet.Kommentar: Kulturministeriet ændrer formuleringen til det foreslåede.

N. Til § 8, stk. 4

Rigsrevisionen (25) foreslår, at følgende tekst, der fremgik af det lovforslag derblev sendt i høring, udgår: ”til brug for Rigsrevisionen til regnskabsgennemgangog”. Samtidig foreslår Rigsrevisionen, at det i bemærkningerne til lovforslagetsenkelte bestemmelser efter ”Rigsrevisionen” tilføjes: ”i medfør af Rigsrevisorlo-vens § 4.” Hermed oplyses Rigsrevisionens hjemmel til at indhente oplysninger.Kommentar: Kulturministeriet vil tilpasse formuleringerne i lovforslaget i over-ensstemmelse med Rigsrevisionens forslag.

O. Til § 10

Det Danske Kulturinstitut (12) mener, at formuleringen om pligt til at oplyse om”aktiviteter” kan føre til tvivl om, hvilke aktiviteter, der skal beskrives, og hvoroffentlighedslovens bestemmelser om offentlige virksomheders pligt til at oplyseom virksomheden skal tilgodeses. Det Danske Kulturinstitut stiller forslag tilændret formulering.Danske Teaterlederes Fællesorganisation (10) foreslår, at formuleringen i be-stemmelsen ændres, så der kræves informationer om tilskudsmodtagerens akti-viteter.Kommentar: Formuleringen af bestemmelsen vil i konsekvens af de modtagne hø-ringssvar bliver ændret til: ”Tilskudsmodtageren skal sikre, at informationer omtilskudsmodtagerens organisation og aktiviteter er let tilgængelige for offentlighe-den”.

P. Til § 11

Rigsrevisionen (25) foreslår, at ”om inhabilitet og tavshedspligt” udgår af be-stemmelsen, blandt andet fordi beslutningerne om aktindsigt i henhold til offent-lighedsloven betragtes som afgørelser omfattet af forvaltningsloven. I den forbin-delse foreslår Rigsrevisionen videre, at behovet for klagemulighed bliver overve-jet.Kommentar: Kulturministeriet har taget Rigsrevisionens bemærkning til efterret-ning og har taget bestemmelsen om inhabilitet og tavshedspligt ud af lovforslagets§ 11. I stedet indarbejdes der i lovforslagets § 4 et krav til de bestyrelser, der skaludarbejde en forretningsorden om, at forretningsordenen skal indeholde bestem-melser om inhabilitet og tavshedspligt. Dette sker for at understrege betydningenaf, at medlemmerne af bestyrelsen er habile i deres virke og opmærksomme på, atvisse oplysninger kan være omfattet af tavshedspligt.For så vidt angår offentlighedsloven og forvaltningsloven ændres § 11, så til-skudsmodtagere, der har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens veg-ne om fx formidling af statslige midler, bliver omfattet af offentlighedsloven ogforvaltningsloven i varetagelsen af de forvaltningsmæssige opgaver (sager), de ud-fører på statens vegne.

Q. Til de almindelige bemærkninger til lovforslaget

Rigsrevisionen (25) gør under henvisning til en konkret formulering i lovbe-mærkningerne opmærksom på, at ”eventuel forudbetaling af tilskud” forudsætterhjemmel i lov.Kommentar: I de tilfælde, hvor tilskud forudbetales, er det på Kulturministerietsområde hjemlet enten i sektorlovgivningen eller ved en særlig bevillingsbestem-melse på finanslovens § 21. knyttet til den bevilling, der gives til tilskuddet. Se fxfinansloven for 2010 på hovedkonto 21.23.41. Den Jyske Opera og folketeatret.dk.Rigsrevisionen (25) henstiller, at teksten ”og revideres i henhold til rigsrevisorlo-vens § 4, der vedrører institutioner, hvis underskud ikke dækkes fuldt ud afstatslige tilskud” udgår af bemærkningerne, fordi rigsrevisorloven ikke fastsæt-ter pligter for private revisorer.Kommentar: Kulturministeriets hensigt med formuleringen var at gøre opmærk-som på rigsrevisorlovens § 4, hvilket vil kunne tilgodeses ved den henvisning, sombliver tilføjet i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser til § 8, stk. 4.Formuleringen i de almindelige bemærkninger udgår følgelig.Rigsrevisionen (25) foreslår, at der i lovforslaget gives en klar definition af begre-bet ”selvejende institution”. Forslaget begrundes med en henvisning til Finans-ministeriets rapport ”Selvejende institutioner – styring, regulering og effektivitetfra april 2009”, som anbefaler en sådan definition i forbindelse med områdelove-ne.

Kommentar: Kulturministeriet har i bemærkningerne til lovforslaget præciseret, atnår lovforslaget opererer med begrebet ”selvejende institution”, er der tale om denalmindelige forvaltningsretlige forståelse af begrebet.7. Høringssvarenes kommentarer til udkastet til bekendtgørelse – genereltI forbindelse med høringen af lovforslaget har Kulturministeriet også sendt et ud-kast til en planlagt bekendtgørelse i høring. Bekendtgørelsen skal bl.a. indeholde deregler, der planlægges fastsat med hjemmel i lovforslagets § 7, stk. 3, hhv. § 8, stk.3. En stor del af høringssvarene forholder sig meget grundigt til udkastet til denplanlagte bekendtgørelse. Denne del af høringssvarene er ikke behandlet nærmere inærværende notat, men vil indgå i det videre arbejde med den planlagte bekendtgø-relse, når lovforslaget nærmer sig sin vedtagelse.