Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 50:

Forslag til lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet.

Af kulturministeren (Per Stig Møller).

(Fremsættelse 10.11.2010).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Troels Christensen for Venstre.

Kommunalreformen er på plads. Overgangsordningen er nu også på plads, og her tænker jeg specielt på, hvor de kulturinstitutioner, som tidligere var i amterne, nu er hægtet op. Det er der styr på nu, og derfor er der også god mening i at få kigget på selve det tilsyn, der skal være, i forbindelse med at man får det statslige tilskud. Det er sådan, at Kulturministeriet har ikke mindre end 800 ikkestatslige institutioner, som får tilskud af den ene eller den anden art – det er i nærheden af 2,2 mia. kr., der deles ud – og der er det klart, at det giver god mening at få styr på de ting og at få forenklet de ting, vilkårene, så man kender aftalegrundlaget, og sådan at vi får orden på de sager.

Selve målet med lovforslaget er jo, at man ligesom skal forbedre overblikket over hele det her regelsæt ved at få nogle ensartede regler for de krav, der stilles op, til økonomiske og administrative forhold hos de her modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Sagt med andre ord: Lad os få et system, så det kun er få love og få bekendtgørelser, der ligger til grund for selve styringen af de her mange midler.

Lovforslaget indebærer jo ikke en udvidet regulering – vi er altså meget optaget af i Venstre, at det ikke bliver en udvidet regulering af de her 800 ikkestatslige institutioner, som Kulturministeriet giver basistilskud til – men at man samler det og hovedsageligt, at de eksisterende regler af økonomisk og administrativ karakter bliver forenklet, bliver harmoniseret og bliver mere gennemskuelige. Det er utrolig vigtigt, for vi skal tænke på, at vi jo er inde at røre ved kernen af selve selvejet, når man går ind og kigger på at skulle have godkendt vedtægter. Så vi er meget opmærksomme på, som der står i bemærkningerne, at lovforslaget absolut ikke skal indskrænke foreningernes autonomi; det er vi meget opmærksomme på.

Så derfor er vi også meget tilfredse med, at der i den planlagte bekendtgørelses bestemmelser om indsendelse af de her budgetter og regnskaber er mulighed for at graduere i forhold til størrelsen af de ydede tilskud, altså så vi får en bagatelgrænse, som ministeren skal ind at kigge på. Og der er det jo altså vigtigt, at vi ikke skyder spurve med kanoner, vil jeg sige. Det skal være sådan, at man opfatter det som en hjælp, når de gode folk i ministeriet indkalder vedtægter og regnskaber, når de skal files til, sådan at vi ikke træder de selvejende over tæerne.

Det er vigtigt for os i Venstre, at vi ikke kommer til at opfatte det her som noget, hvor Big Mother skal ind over for at besværliggøre hverdagen for alle de ildsjæle, der arbejder med kulturen. Det kan jeg se at ministeren også nikker til, så det er rigtig godt. Vi accepterer ikke øget statskontrol – det er vigtigt at få sagt – men der skal være orden i sagerne. Det skal være enkelt, og det skal være transparent og gerne efter nogle standarder, som der er lagt op til her.

Til sidst vil jeg sige, at vi også glæder os over, at der er lavet sådan en indkøringsfase, så man har 1 år til at få tingene på plads. Jeg håber, at det bliver med god pædagogisk rådgivning og vejledning, at ministerens folk tager kontakt til de her mange institutioner, sådan at vi gnidningsfrit kan få nogle gode transparente løsninger, alle kan være tilfredse med.

Venstre støtter forslaget.

Hr. Mogens Jensen for en kort bemærkning – nej, det er som ordfører. Beklager. Det er hr. Mogens Jensen som ordfører for Socialdemokraterne. Velkommen.

Tak. Også Socialdemokraterne kan støtte hensigten bag det her lovforslag, nemlig at skabe en mere hensigtsmæssig regulering af ikkestatslige tilskudsmodtagere, hvis driftsomkostninger i overvejende grad finansieres af staten. Der er grund til at forenkle, præcisere og samle de eksisterende regler, der er på det økonomisk-administrative område, og som altså gælder op mod 800 modtagere af driftstilskud på Kulturministeriets område. Og der er også grund til at give tilskudsmodtagerne et bedre overblik over de regler, der tilknytter sig det tilskud, som de får, og også til at skabe større ensartethed i de regler, som gælder.

Jeg vil sige, at jo enklere, jo bedre, både for ministeriet og for tilskudsmodtagerne, men selvfølgelig med det klare udgangspunkt, at det skal være tydeligt og gennemsigtigt, hvad statens midler anvendes til, og det skal også sikres, at det selvfølgelig sker på en ordentlig og betryggende måde. Og nu skal jeg ikke sådan gennemgå, hvad lovforslaget nærmere går ud på, for det har den forrige ordfører jo gjort så udmærket, men kun sige, at jeg synes, at hensigten er meget fornuftig. Men der er et par spørgsmål, som jeg synes der er grund til at rejse, og som vi kan give ministeren mulighed for enten at adressere her eller i udvalgsarbejdet.

Det første er jo, om de her nye regler giver mere bøvl og administration for foreningerne og tilskudsyderne, end tilfældet er i dag. For jeg synes, det er utrolig vigtigt, at vi med nye og mere ensartede regler forenkler administrationen og letter de administrative byrder og ikke gør dem unødvendigt større, særlig for de tilskudsmodtagere, som ikke har ansat administration. Og som det også fremgår af lovforslaget, i hvert fald af høringsbemærkningerne, er der jo også nu sat en bagatelgrænse, så f.eks. 25 pct. af tilskudsmodtagerne ikke behøver at indsende budget og revideret regnskab. Men et spørgsmål til ministeren må være, hvordan det forholder sig med de øvrige tilskudsmodtagere. Vil der her komme mere administration, som det jo f.eks. anføres af Radio- og tv-nævnet i deres høringssvar? Jeg synes, det er vigtigt, at vi får klarhed om det.

Det andet spørgsmål handler om, hvorvidt Kulturministeriet skal godkende budgetter for tilskudsmodtagerne, som der også lægges op til i lovforslaget. Der må vi jo stille spørgsmålet, om det ikke er i modstrid med eller et indgreb i foreningernes autonomi og selvbestemmelsesret. Sådan som jeg læser lovforslaget, også efter at have læst de kommenterede høringssvar, skal tilskudsmodtagere af en vis størrelse indsende deres budgetter til godkendelse, og der synes jeg, vi er nødt til at spørge: Hvorfor det? Jeg synes selvfølgelig, det er forståeligt, at der er regler for regnskab og revision, så vi kan have sikkerhed for, at tilskuddene bruges fornuftigt og ordentligt, og at der er gennemsigtighed, men jeg synes, vi savner et svar på, hvorfor ministeriet skal godkende budgetter. Men jeg kan også se ud af høringssvarene, at der har været et møde mellem ministeren og nogle af tilskudsmodtagerne om det her, og jeg vil selvfølgelig gerne høre, hvad der er kommet ud af det. For det må være klart, at i Foreningsdanmark må foreningerne selvfølgelig have deres selvbestemmelsesret og deres autonomi; det må stå helt klart, selv med et lovforslag som det her, der jo egentlig handler om at forsøge at forenkle reglerne for tilskudsmodtagere.

Men med de bemærkninger tilkendegiver jeg, at vi støtter hensigten med lovforslaget og hovedindholdet i lovforslaget, men har de her par spørgsmål, som vi gerne vil have belyst, enten i dag eller under udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Fru Karin Nødgaard som ordfører for Dansk Folkeparti.

Vi har jo hørt lidt fra de tidligere ordførere om, at det netop drejer sig om at gøre det enklere for de institutioner, der hvert år modtager tilskud fra Kulturministeriet, så jeg vil ikke sådan i det hele gentage det. Men må jeg alligevel sige, at jeg synes, det må opfattes som en lettelse både for ledelserne og for bestyrelserne for de enkelte institutioner, når reglerne nu vil blive gjort mere ensartede og de samles ét sted. Kommunalreformen har jo medvirket til, at der er opstået et behov for en samlet regulering på området for disse institutioner, hvilket bl.a. skyldes, at der i forbindelse med amternes nedlæggelse blev ændret på, hvem der var hovedtilskudsydere, og det blev på flere områder staten, der fik denne rolle.

Dansk Folkeparti ser med glæde på, at der med lovforslagets gennemførelse vil ske en forenkling og en harmonisering, samt at det bliver tydeligere, hvilke krav der stilles fra ministeriet til f.eks. regnskabsaflæggelse og revision. Fremover er der klare regler for, hvad Kulturministeriet kan og skal gøre, hvis beløbsmodtagerne ikke bruger pengene i overensstemmelse med bevillingen eller der er risiko for, at pengene går tabt, fordi institutionen f.eks. er ved at gå konkurs eller standse sine betalinger.

Så derfor støtter Dansk Folkeparti forslaget og finder det positivt, at der nu sker en forenkling, som også de selvejende institutioner og foreninger bør være tilfredse med.

Tak til ordføreren. Fru Pernille Frahm som ordfører for SF.

Jeg vil på SF's vegne sige, at vi også støtter forslaget, fordi det jo er en nødvendig efterrationalisering – eller hvad man skal sige – på kommunalreformen og på, at man har overflyttet en del kulturinstitutioner og nogle kulturmidler og sådan noget.

Så det er jo dødfornuftigt at få det gjort, og det er faktisk også et ganske godt eksempel på, at ministeren er i stand til at lytte – det er han selvfølgelig ikke lige nu, kan jeg se, men i det hele taget – for af bemærkningerne til det første udkast til lovforslaget kan man se, at der har været en lang række indvendinger, som ministeren, så vidt jeg kan se, har …

Kulturministeren skal, vil jeg sige, også lytte til debatten i Folketingssalen.

Fru Pernille Frahm har ordet.

Ja, når jeg nu står og siger, at ministeren er i stand til at lytte, synes jeg næsten at ministeren også skal høre det, for det er jo en slags ros.

Altså, ministeren har faktisk lyttet til de indvendinger, der har været til det første udkast, der har været sendt rundt til høring, og det ser ud til, at de indvendinger, der er kommet, både fra DGI, Danmarks Idræts-Forbund og Dansk Firmaidrætsforbund og fra Kommunernes Landsforening, alle sammen er blevet taget med i det udkast, som vi behandler her i dag, og det synes jeg at ministeren skal have ros for.

Vi vil selvfølgelig bare lige sådan for en sikkerheds skyld tjekke op på, om det nu også alt sammen er til deres tilfredshed, men dem, som jeg har talt med, har i hvert fald været tilfredse med det, så hermed foreløbig et positivt tilsagn fra SF.

Tak til ordføreren. Hr. Kurt Scheelsbeck som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Som det allerede er blevet oplyst, kan hr. Rasmus Jarlov ikke være til stede, så jeg har lovet at afgive denne begrundelse for, hvorfor Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget:

Der er grundlæggende tale om en regelforenkling, og med lovforslaget ensretter vi en masse forskellige regler for, hvordan institutionerne, som ligger under Kulturministeriets vinger, skal styres. Der lægges ikke op til, at praksis som sådan skal ændres, men blot til, at rammerne for, hvordan organisationerne bliver styret, skal ensartes. F.eks. beskrives det, hvordan vedtægterne skal bygges op, men det nærmere indhold af vedtægterne for de forskellige institutioner kommer vi dog ikke med dette lovforslag til at ændre noget i.

Kulturministeren får ret til at fastsætte regler og procedurer for, hvordan der skal budgetteres og føres tilsyn.

Det er vores opfattelse, at denne regelforenkling, hvormed reglerne for at styre kulturinstitutionerne samles i nogle få love, vil give en øget gennemsigtighed, overblik over reglerne og noget mindre bureaukrati. Derfor støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Johs. Poulsen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Radikale Venstre kan i lighed med de øvrige partier støtte lovforslaget. Som det allerede er blevet sagt, er der i den korte udgave lagt op til, at man gennemfører en ret lang række forenklinger og en samling af tilgangen til, hvordan det her område skal administreres, og det kan vi i udgangspunktet ikke være andet end positive over for.

Sagt med et smil på læben, må jeg også sige, at vi må sikre, at det så sker; der er jo gennem historien set eksempler på, at selv om man har villet forenkle noget, har man kompliceret sagerne yderligere. Men det er min vurdering, at det, der lægges op til her, rent faktisk også vil leve op til det formål, som er blevet udtrykt, og vi har selvfølgelig også under udvalgsarbejdet lejlighed til at bore dybere ned i det. Men der er et godt udgangspunkt her.

Der er kun enkelte elementer, som vi skal have kigget en lille smule nærmere på, også i udvalgsarbejdet. Der er jo en række bemærkninger fra foreninger, som har sagt, at det er vigtigt, at foreningernes autonomi ikke bliver indskrænket, altså deres selvstændighed. Men også det er der jo, så vidt jeg kan bedømme, taget højde for i forbindelse med ministeriets behandling af høringssvarene, og det er, som det også blev sagt af fru Pernille Frahm, absolut positivt.

Så det er vores bedømmelse, at der fra ministerens side er en god tilgang til hele det her felt, og vi kan som sagt støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Kulturministeren.

Jeg skal bare takke alle Folketingets partier for den opbakning, der har været til forslaget, som jo ganske rigtigt har til formål at være enkelt, transparent, og det er faktisk det, som hr. Troels Christensen nævnte, der er formålet med det, og som hr. Mogens Jensen nævnte: jo enklere, jo bedre. Det, der sker, er, at lovforslaget tjener udelukkende til at samle disse regler, som man har rundtomkring, ét sted og på den måde gøre det enklere at danne sig et overblik over de gældende regler. Det skulle så forenkle det og gøre det mere transparent i stedet for at have mange forskellige regler. Og er der nogen, der spørger, om det giver mere bøvl og administration, så var formålet det modsatte, fordi det netop bliver meget enklere, og man derfor er mindre i tvivl om, hvad man må og ikke må.

Det er klart, at omkring budgetterne har Kulturministeriet, vil jeg sige til hr. Mogens Jensen, en forpligtelse til at føre tilsyn med den måde, tilskuddene fra Kulturministeriet anvendes på. Anvendes de forkert, og vi ikke har ført tilsyn med det, så skal vi jo nok ikke se en kulturminister undgå at blive kaldt i samråd i Folketinget. Så tilsynet og kontrollen med budgetterne, sagt til hr. Mogens Jensen, tror jeg faktisk er nødvendigt, for i det øjeblik det svigter, vil hr. Mogens Jensen jo være en af de første, der kalder kulturministeren over i samråd. Det er jo altså også i overensstemmelse med principperne for god tilskudsforvaltning.

Så er der også bagateller , og det her drejer sig jo altså om minimumsregler, som hr. Johs. Poulsen var inde på. Det, man stiller, er en række minimumskrav til, hvilke bestemmelser der skal indgå i vedtægterne, hvorved man altså ikke begynder at styre for foreningerne. Det er minimumskrav, man stiller. Der har vi så på Kulturministeriets område beskrevet reglerne om økonomiske og administrative forhold flere forskellige steder hidtil. Det, vi nu gør, er altså at samle reglerne og gøre dem ens for alle, der modtager driftstilskud. Og så, også som en imødekommelse af hr. Mogens Jensen, lægger forslaget jo bl.a. op til, at der skal ske en graduering af kravene i forhold til en vurdering af væsentlighed og risiko for netop at undgå bagatelbureaukrati. Det kommer til at betyde, at der til hver modtager af små tilskud stilles mere lempelige krav end til de øvrige tilskudsmodtagere.

Så vil jeg godt takke fru Pernille Frahm – og undskylde et øjebliks uopmærksomhed – for, at netop fru Pernille Frahm har bemærket, at der er taget hensyn til høringsrunden, og at det afspejler sig i forslaget. Tak.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.