Trafikudvalget 2010-11 (1. samling)
L 48
Offentligt
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse:1.2.2.1.2.1.1.2.1.2.2.2.2.2.1.2.2.2.2.3.2.3.1.2.3.2.2.4.2.4.1.2.4.2.2.5.2.5.1.2.5.2.2.6.2.6.1.2.6.2.2.7.2.7.1.2.7.2.2.8.3.4.5.6.7.8.Lovforslagets baggrundLovforslagets hovedindholdIndsættelse af formålsbestemmelseGældende ordningLovforslagets udformningAnvendelsesområdeGældende ordningLovforslagets udformningSommerhusområderGældende ordningLovforslagets udformningAlmene vejeGældende ordningLovforslagets udformningVejudlægGældende ordningLovforslagets udformningOffentliggørelsesmåderGældende ordningLovforslagets udformningOptagelse af private fællesveje som offentligeGældende ordningLovforslagets udformningØvrige ændringerØkonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeØkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetAdministrative konsekvenser for borgerneMiljømæssige konsekvenserForholdet til EU-rettenHøring
1. Lovforslagets baggrundLovforslaget er et led i regeringens målsætning om at forenkle og tydeliggøre lovgivningen oggennemføre administrative lettelser.Vejnettet i Danmark består af ca. 73.800 km offentlige veje og ca. 24.000 km private fællesveje.Hertil kommer en række rent private veje. Af de offentlige veje bestyres ca. 3.800 km af staten ogca. 70.000 km af kommunerne.
Private fællesveje er arealer, som ejerne af andre ejendomme end den eller de ejendome, somarealet ligger på, har fået ret til at benytte som færdselsareal. Retten er som udgangspunkt afprivatretlig karakter, idet retten til at benytte de pågældende veje, hviler på et særligt grundlag,typisk en aftale, en deklaration eller en servitut. Private fællesveje kan som udgangspunkt lovligtbenyttes af andre end de vejberettigede. Vejene indgår således i vidt omfang sammen med deoffentlige veje i det almindelige vejnet og er derfor undergivet en offentligretlig regulering gennemreglerne i lov om private fællesveje (privatvejsloven). De offentligretlige interesser, der knytter sigtil private fællesveje, varetages af kommunerne.Den gældende lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008, trådte i kraftden 1. januar 1973. Der er siden vedtagelsen af den oprindelige lov i 1972 (lovforslag nr. L 19,fremsat den 3. november 1971, Folketingstidende 1971-1972, forhandlingerne s. 414, 615 ff., 6445ff. og 6540 ff. og tillæg A, s. 321) løbende foretaget mindre ændringer i loven, men loven anses påen række punkter ikke længere for tidssvarende. Der er derfor behov for en modernisering, bl.a.sprogligt. Det er vurderet, at en modernisering mest hensigtsmæssigt gennemføres ved at udarbejdeen ny lov. Formålet er at få en mere moderne og brugervenlig lov, som bedre kan forstås afborgerne, og som er nemmere at administrere for kommunerne, der er vejmyndighed for privatefællesveje.Vejlovgivningen består i dag af fire hovedlove: lov om offentlige veje (vejloven), lov om privatefællesveje (privatvejsloven), lov om grundejerbidrag til offentlige veje (vejbidragsloven) og lov omvintervedligeholdelse og renholdelse af veje (vintervedligeholdelsesloven). Det er hensigten på sigtat reducere antallet af love på området fra de nuværende fire love til to. Reduktionen tænkesgennemført ved at indarbejde vejbidragslovens og vintervedligeholdelseslovens bestemmelser ihenholdsvis vejloven og privatvejsloven, således at alle relevante bestemmelser for offentlige vejeer samlet i vejloven og alle relevante bestemmelser for private fællesveje er samlet iprivatvejsloven. I overensstemmelse hermed er de regler i vejbidragsloven ogvintervedligeholdelsesloven, som har betydning i forhold til private fællesveje og private veje,indarbejdet i dette lovforslag. Herved forenkles administrationen for kommunerne samtidig med, atborgerne fremover alene vil skulle orientere sig om reglerne vedrørende private fællesveje et sted.[Som led i lovforberedelsen har der været afholdt et interessentseminar med deltagelse afrepræsentanter fra bl.a. kommunerne, Parcelhusejernes Landsforening, Dansk Landbrugsrådgivning- Landscentret, Den danske Landinspektørforening og Aalborg Universitet – sektion forGeoinformatik og Arealforvaltning Indholdet af en ny privatvejslov har endvidere været drøftet medrepræsentanter for den danske vejsektor på Vejforum konferencen 2009.]
2. Lovforslagets hovedindhold2.1. Indsættelse af formålsbestemmelse2.1.1. Gældende ordningPrivatvejsloven indeholder ikke i dag en formålsbestemmelse. Der findes således ikke i lovenbestemmelser, der fastslår, hvilke offentligretlige hensyn kommunerne kan og skal varetage vedlovens administration.
2.1.2. Lovforslagets udformningLovforslaget ændrer ikke ved det grundlæggende princip, at private fællesveje og brugen af disse erbaseret på privatretlige aftaler m.m., men samtidig er undergivet en offentligretlig regulering. Somnoget nyt foreslås indsat en formålsbestemmelse, der præciserer, at lovens formål er at givekommunerne mulighed for at varetage det offentliges interesser, herunder først og fremmest atprivate fællesveje er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslen på vejene, at vejene teknisk erforsvarlige, og at de privates dispositioner over vejene er i overensstemmelse med planlægningen idet pågældende område.
2.2. Anvendelsesområde2.2.1. Gældende ordningReglerne i privatvejsloven gælder for private fællesveje og på enkelte punkter rent private veje ogområder. Loven indeholder to forskellige materielle regelsæt gældende for henholdsvis privatefællesveje på landet og private fællesveje i byer. Der er stor forskel på private fællesveje og deresfunktion på landet og i byer. I byer indgår private fællesveje i vidt omfang i det almindelige vejnet,mens dette normalt ikke er tilfældet på landet. Der er derfor også forskel på kommunernes behov ogmuligheder for at tilgodese de almene offentligretlige interesser i forhold til de privatretligedispositioner over veje i byer og på landet. Landreglerne giver kun i begrænset omfangkommunerne mulighed for at intervenere i de private forhold. Byreglerne giver i videre omfangkommunerne en sådan mulighed. Endvidere kan kommunerne i landområder kun i begrænsetomfang varetage almene offentligretlige hensyn, i almindelighed kun hensyn til, at vejene erforsvarlige i forhold til de vejberettigedes færdsel på vejene. I byområder kan kommunerne derimodi videre omfang varetage almene hensyn, primært hensyn til den almene trafik, men ogsåplanmæssige, miljømæssige, tryghedsmæssige og kriminalpræventive hensyn m.m. Det har ienkelte tilfælde givet anledning til tvivl, om det var landreglerne eller byreglerne, der skulleanvendes i forhold til en konkret istandsættelse eller vedligeholdelse af en given privat fællesvej.Tvivlen har knyttet sig til situationer, hvor en vej løber på grænsen mellem land og by, enten fordizonegrænsen løber på tværs af vejen, således at en del af vejen er beliggende i byzone, mens enanden del er beliggende i landzone eller fordi zonegrænsen ligger på langs i vejarealet, således atejendomme på den ene side af vejen er beliggende i byzone, mens ejendomme på den anden side afvejen er beliggende i landzone. Transportministeriet og Vejdirektoratet anvendte frem til 2001 enkombination af de to regelsæt for henholdsvis land og by, men denne kombination blev kritiseret afFolketingets ombudsmand (Ombudsmandens beretning, 2001, s. 495).2.2.2. Lovforslagets udformningLovforslaget opretholder den gældende lovs opdeling med to forskellige regelsæt gældende forhenholdsvis private fællesveje på landet og private fællesveje i byer.For at klargøre lovens anvendelsesområde og de begreber, der anvendes i loven, foreslås enudbygning af bestemmelserne om anvendelsesområdet og af bestemmelserne, der definerer lovenscentrale begreber.Det har været overvejet, om det kunne være hensigtsmæssigt at afskaffe sondringen mellem privatefællesveje på landet, hvor kommunens muligheder for at regulere er begrænsede, og privatefællesveje i byer og bymæssige områder, og i stedet indføre ét regelsæt gældende for alle privatefællesveje. Vurderingen er, at der fortsat er en sådan forskel på funktionen af private fællesveje på
landet og i byer, at der bør være to forskellige regelsæt.Det har endvidere været overvejet, om der er behov for en særlig kombinationsregel, der kananvendes i de situationer, hvor en privat fællesvej er beliggende på grænsen mellem land og by. Deter vurderingen, at der ikke er behov for en sådan regel. Der er herved henset til, at den manglendemulighed for at bruge den tidligere anvendte kombination af land- og byreglerne, som blevkritiseret af ombudsmanden i 2001, ikke synes at have givet anledning til problemer i praksis. Forveje, der forløber fra land til by, vil en istandsættelse af landdelen skulle ske efter landreglerne ogbydelen efter byreglerne, eventuelt samtidig på grundlag af to delafgørelser. For veje, hvor grænsenmellem land og by løber på langs af vejene vil i princippet gælde det samme, men de administrativeproblemer, som dette kan give anledning til, kan dog løses ved, at kommunen flytter grænsenmellem land og by efter en administrativ beslutning, jf. den gældende lovs § 13 og lovforslagets §3.
2.3. Sommerhusområder2.3.1. Gældende ordningSommerhusområder administreres efter den gældende lov som udgangspunkt efter landreglerne,men kommunerne kan beslutte, at sådanne områder skal administreres efter byreglerne. I mangesommerhusområder fungerer de private fællesveje på samme måde som i byer. De indgår i et net afveje, der nødvendigvis må stå til rådighed for den almindelige trafikafvikling. Mange kommunerhar derfor besluttet, at veje i sommerhusområder skal administreres efter byreglerne.2.3.2. Lovforslagets udformningLovforslaget indebærer, at private fællesveje i sommerhusområder fremover som udgangspunkt vilvære omfattet af lovens byregler, idet kommunerne dog vil have mulighed for konkret at beslutte, atvejene i bestemte sommerhusområder skal administreres efter landreglerne. På denne mådevurderes lovens anvendelsesområde at blive tilpasset det behov, der i praksis har vist sig for at sikrekommunernes hensigtsmæssige styring af grundejernes dispositioner over vejene.
2.4. Almene veje2.4.1. Gældende ordningEfter den gældende lov finder lovens regler om private fællesveje med de fornødne lempelser ogsåanvendelse på almene veje. En almen vej eller sti er i loven defineret som en vej eller sti, der ikkeadministreres af staten eller en kommune i henhold til lov, vedtægt eller deklaration, og som er åbenfor almenheden. En almen vej eller sti er således hverken at betragte som en offentlig vej eller stieller en privat fællesvej eller fællessti. Det har siden vejbestyrelsesloven af 21. juni 1867 væretforudsat i vejlovgivningen, at kommunerne, når de stødte på almene veje, enten skulle optage demsom offentlige veje, gøre dem til private fællesveje eller helt nedlægge dem. Bestemmelserne iprivatvejsloven om administration af almene veje efter denne lov antages derfor kun at blive brugtuhyre sjældent. Om en vej er ”almen vej” er et privatretligt spørgsmål. Hvis vejejeren ikkeanerkender, at almenheden har ret til færdsel på vejen, må den, der vil hævde en sådan ret, søgeretten fastslået ved domstolene. Vejdirektoratet har kun kendskab til meget få tilfælde, hvorvejejeren har anerkendt dette. Det må derfor antages, at domstolene stort set altid skal inddrages, førkommunen kan anse en vej for en almen vej og administrere den efter privatvejslovens
bestemmelser. Kommunen vil herefter kunne optage vejen som offentlig vej, gøre den til privatfællesvej eller nedlægge den. I tilfælde af at vejen skal være offentlig vej, kan kommunen forindenkræve den istandsat efter privatvejslovens bestemmelser.2.4.2. Lovforslagets udformningDa muligheden for at anvende privatvejslovens bestemmelser i relation til almene veje ikke længereanses for at have nogen praktisk betydning, er der i lovforslaget ikke medtaget bestemmelser omalmene veje.
2.5. Vejudlæg2.5.1. Gældende ordningVed vejudlæg forstås i den gældende privatvejslov dels, at der reserveres et areal til fremtidig brugsom privat fællesvej, dels at der tildeles vejrettigheder til at benytte arealet som færdselsareal for enanden ejendom end den, som arealet ligger på. Vejudlægget kan dog gå ud på alene at tildele vejrettil en allerede udlagt eller anlagt privat fællesvej, også når der ikke i øvrigt udlægges nyt vejareal.Hvis der ved udlæg af nyt areal til brug som privat fællesvej allerede er opnået vejrettigheder, vilarealudlægget alene kunne bestå i, at arealet reserveres.2.5.2. Lovforslagets udformningMed lovforslaget ændres den hidtidige definition af begrebet vejudlæg. For at bringeprivatvejslovens definition af vejudlæg i overensstemmelse med forståelsen af det tilsvarendebegreb i planloven, foreslås det at ændre definitionen af vejudlæg i privatvejsloven, således atvejudlæg i begge love fremover alene betragtes som reservation af et areal til anvendelse som privatfællesvej. Ændringen er af formel karakter. Den medfører således ikke ændringer med hensyn til, atder skal være opnået vejrettigheder til et areal, før der er tale om en privat fællesvej. Den ændrededefinition giver imidlertid anledning til tekniske ændringer af en række bestemmelser, hvorbegrebet ”vejudlæg” og ”udlagt vej”, i overensstemmelse med den hidtidige definition, er anvendt ibetydningen, at der både er tale om arealreservation og tildeling af vejrettigheder.
2.6. Offentliggørelsesmåder2.6.1. Gældende ordningPrivatvejsloven indeholder en række bestemmelser, hvorefter kommunen skal offentliggørebeslutninger m.m. i henhold til loven i stedlige blade efter kommunens bestemmelse.2.6.2. Lovforslagets udformningI lovforslaget foreslås, at offentliggørelse fremover skal ske på kommunens hjemmeside. Det vildog fortsat være muligt for den enkelte kommune at beslutte tillige at offentliggøre beslutninger ihenhold til loven i lokale blade.
2.7. Optagelse af private fællesveje som offentlige2.7.1. Gældende ordningEfter vejlovens § 23 bestemmer kommunen hvilke nye kommuneveje, der skal anlægges, og hvilke
bestående kommuneveje, der skal nedlægges. Bestemmelsen giver samtidig hjemmel forkommunen til at beslutte at optage private fællesveje som kommuneveje. Af vejlovens § 90 følger,at kommunen i forbindelse med en beslutning om nedlæggelse af en vej som kommunevej kanbeslutte, at vejen skal overgå (nedklassificeres) til privat fællesvej. Der er ikke i vejloven ellerprivatvejsloven nærmere regler om, hvornår en vej skal være offentlig vej eller privat fællesvej.Spørgsmålet om en vej skal være kommunevej eller privat fællesvej beror derfor på kommunensskøn, først og fremmest over vejens betydning for den almindelige færdsel. Det forudsættes, atkommunen i forbindelse med sin administration af vejområdet jævnligt vurderer, om der af hensyntil den almindelige færdsel er grundlag for at optage private fællesveje som kommuneveje.Privatvejslovens udgangspunkt er, at udgifter til anlæg og drift af private fællesveje afholdes afejerne af de tilgrænsende ejendomme, der har vejret. Herfra gælder dog enkelte undtagelser. Efterden gældende lovs § 58, stk. 2, gælder således, at hvis kommunen afslår en ansøgning fra ejerne afde tilgrænsende ejendomme (de vejberettigede) om indførelse eller opretholdelse af forbud modgennemgående færdsel på en privat fællesvej, og denne færdsel i særlig grad medfører slid på vejen,skal kommunen afholde en til dette (særlige) slid svarende del af udgifterne ved vejensvedligeholdelse og istandsættelse.2.7.2. Lovforslagets udformningI lovforslaget foreslås en bestemmelse (§ 58), der udtrykkeligt fastslår kommunens forpligtelse tilløbende at vurdere, om en privat fællesvej har en sådan betydning for den almene færdsel, at denbør optages som offentlig. Hvis kommunen vurderer, at en privat fællesvej skal optages somoffentlig, vil dette som hidtil kunne ske uden at det kan begrunde et erstatningskrav over forkommunen.Det er i praksis vanskeligt at afgøre om den gennemgående færdsel på en privat fællesvej medføreret særligt slid og i givet fald kvantificere og omsætte dette slid til en andel af udgifterne tilvedligeholdelse og istandsættelse af en konkret vej. Det foreslås derfor, at den gældendebestemmelse i § 58, stk. 2, erstattes af en bestemmelse om, at en kommune, hvis den afslårgrundejernes anmodning om tilladelse til afspærring af en privat fællesvej på grund af vejensbetydning for den almene færdsel, skal optage vejen som offentlig, hvis den gennemgående kørendefærdsel udgør mere end 50 pct. af den samlede kørende færdsel på vejen.
2.8 Øvrige ændringerUdover en sproglig modernisering og tydeliggørelse af bestemmelser i hele loven, foreslås visseprocedureregler i lovens afsnit II (landreglerne) udbygget, så de i større omfang svarer tilbyreglerne. Bl.a. foreslås det, at kommunen i forbindelse med beslutninger om istandsættelse ogvedligeholdelse både i byer og på landet fremover som udgangspunkt får mulighed for at vælge, omden vil afholde et vejsyn på stedet, holde møde et andet sted, f.eks. på rådhuset, eller gennemføre enskriftlig procedure forud for en afgørelse. Det vil dog fortsat være muligt for en vejberettiget pålandet at forlange, at der holdes vejsyn forud for en sådan afgørelse. Efter de gældende regler er detkun muligt at gennemføre en skriftlig procedure i byer, mens der altid skal holdes vejsyn på landet.Endvidere tilpasses tidsfristen for indbringelse af sager for taksationsmyndighederne, således atfristen generelt bliver 4 uger.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget har ingen direkte økonomiske eller administrative konsekvenser for stat og regioner.Lovforslaget forventes at medføre en administrativ lettelse for kommunerne, der erforvaltningsmyndighed (vejmyndighed) for private fællesveje og fællesstier, idet forslaget forventesat give anledning til færre henvendelser om forståelsen af loven og en mindre kompliceretsagsbehandling end hidtil. Lovforslaget vurderes samlet set ikke at have væsentlige økonomiskekonsekvenser for kommunerne.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget skal bidrage til at klargøre lovgivningen om private fællesveje og dermed gøre detlettere for borgerne at forstå og indrette sig på lovgivningen.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.8. Høring[Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer:Kommunernes Landsforening, Kommunal Teknisk Chefforening, Kommunal Vejteknisk Forening,Rigspolitichefen, Parcelhusejernes Landsforening, Fritidshusejerners Landsforening,Landbrugsrådet, Dansk Landbrugsrådgivning - Landscentret, Advokatrådet - DanskeBoligadvokater, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Ledningsejerforum, Den danskeLandinspektørforening, Københavns Universitet – Institut for geografi og geologi, AalborgUniversitet – sektion for Geoinformatik og Arealforvaltning.]Høringssvarene vil blive fremsendt til Trafikudvalget ledsaget af de kommentarer, som udtalelsernemåtte give anledning til.
9. Sammenfattende skemaPositiveNegativekonsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifterIngenIngen
Økonomiske konsekvenserfor stat, regioner ogkommunerAdministrativekonsekvenser for stat,regioner og kommunerØkonomiske konsekvenserfor erhvervslivetAdministrativekonsekvenser forerhvervslivetAdministrativekonsekvenser for borgerne
Lettelse af kommunernesadministration som følge affærre og mindrekomplicerede sagerIngenIngen
Ingen
IngenIngen
Lovforslaget skaber størreIngenklarhed om borgernesforpligtelser og rettigheder irelation til private fællesvejeMiljømæssige konsekvenser IngenIngenForholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Den foreslåede bestemmelse fremhæver, hvilke formål det særligt er hensigten at tilgodese medloven. Private fællesveje er arealer, som ejerne af andre ejendomme end den eller de ejendomme,som arealet ligger på, har fået ret til at benytte som færdselsareal. Retten er som udgangspunkt afprivatretlig karakter, idet retten til at benytte de pågældende veje, hviler på et særligt grundlag,typisk en aftale en deklaration eller en servitut. Private fællesveje kan som udgangspunkt lovligtbenyttes af andre end de vejberettigede, og vejene indgår således i vidt omfang sammen med deoffentlige veje i det almindelige vejnet. Vejene er derfor undergivet en offentligretlig reguleringgennem reglerne i privatvejsloven. De offentligretlige interesser, der knytter sig til privatefællesveje, varetages af kommunerne, der er forvaltningsmyndigheder for disse veje.Med forslaget præciseres, at lovens formål er at give kommunerne mulighed for at varetage detoffentliges interesser, herunder først og fremmest at private fællesveje er i god og forsvarlig stand iforhold til færdslen på vejene, at vejene teknisk er forsvarlige, og at de privates dispositioner overvejene er i overensstemmelse med planlægningen i det pågældende område.
Til § 2Med bestemmelsen foreslås det præciseret, at loven gælder for private fællesveje og fællesstier, og idet omfang det fremgår af lovens bestemmelser også udlagte private fællesveje og fællesstier ogprivate veje og stier.Bestemmelsen i den gældende lovs § 4, hvorefter kommunerne har kunnet administrere almene vejeefter loven, foreslås ikke videreført, idet bestemmelsen ikke længere anses for at have nogenpraktisk betydning. Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.Det bemærkes, at almene veje som hidtil vil kunne optages som offentlige i medfør af § 23 i lov omoffentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 432 af 22. maj 2008.
Til §§ 3-4De foreslåede bestemmelser fastlægger, i hvilke områder private fællesveje mv. skal administreresefter lovens byregler i afsnit III, og hvilke der skal administreres efter lovens landregler i afsnit II.Sommerhusområder, jf. lov om planlægning, har hidtil som udgangspunkt skullet administreresefter landreglerne. I mange sommerhusområder fungerer de private fællesveje på samme måde somi byer, idet de indgår i et net af veje, der nødvendigvis må stå til rådighed for den almindeligetrafikafvikling. Mange kommuner har derfor, som den gældende lov giver mulighed for, besluttet atveje i sommerhusområder skal administreres efter byreglerne. Med bestemmelsen i § 3, stk. 1,foreslås, at private fællesveje i sommerhusområder fremover som udgangspunkt skal administreresefter lovens byregler.§ 3, stk. 2 og 3, svarer til den nugældende lovs § 13, stk. 2, og 4. Det præciseres dog i § 3, stk. 2, atområder, som kan inddrages under byreglerne skal have bymæssig karakter eller være områder,hvor der forventes en byudvikling. I § 3, stk. 3, der vedrører private fællesveje, der udelukkendetjener til brug for landbrug, skovbrug og fiskeri, præciseres, at der er tale om driftsveje.Med § 4, stk. 2, foreslås det, at kommunerne, som en konsekvens af ændringen i § 3, stk. 1, fårmulighed for at bestemme, at landreglerne i afsnit II skal anvendes i sommerhusområder, hvor derikke er behov for at administrere vejene efter byreglerne.
Til § 5Det foreslås, at kommunerne fremover skal offentliggøre beslutninger efter § 3, stk. 2 og 3, og § 4,stk. 2 om ændringer af administrationsgrundlaget for private fællesveje i kommunen på kommunenshjemmeside. Efter den gældende lovs § 13, stk. 5, har sådanne beslutninger hidtil skulletoffentliggøres i lokale blade.Offentliggørelsen på kommunens hjemmeside er afgørende for beslutningens gyldighed.Kommunen vil dog som en service for borgerne kunne beslutte også at orientere om ændringer iadministrationsgrundlaget i lokale blade.
Til § 6Den foreslåede bestemmelse vedrører istandsættelse og vedligeholdelse af private veje og stier ogsvarer til den gældende privatvejslovs § 13, stk. 6.
Til § 7Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende privatvejslovs § 45, stk. 1 og 2, for så vidtangår belysning af private færdselsarealer, der ikke er private fællesveje eller fællesstier.
Til §§ 8-9De foreslåede bestemmelser viderefører vintervedligeholdelseslovens §§ 9-10 og §§ 14, 16 og 17for så vidt angår private veje. Bestemmelserne fastlægger kommunens kompetence med hensyn tilat påbyde ejere af private veje at rydde sne, bekæmpe glatføre og renholde de pågældende veje.
Til § 10I den foreslåede bestemmelse defineres de vejtyper og en række øvrige centrale begreber, deranvendes i loven.Begreberneoffentlige veje og stier, private fællesveje og fællesstier, vejret og vejberettiget samtprivate veje og stierer defineret som i den gældende vejlovgivning, herunder den gældendeprivatvejslovs §§ 1, 2, og 5.Private fællesveje og fællesstierskal, som det fremgår af forslagets § 10, nr. 3 og 4, ”fungere” somfærdselsareal for anden ejendom end den, hvorpå færdselsarealet ligger. Private fællesveje ogfællesstier er således, som efter den nugældende lovs § 2, vej- og stiarealer, der er taget i brug somfærdselsareal af en eller flere ejere af andre ejendomme med vejret.Med den foreslåede bestemmelse i nr. 7 ændres den hidtidige definition af begrebetvejudlæg.Udlagte private fællesveje (og dermed også begrebet vejudlæg) er defineret i den gældendeprivatvejslovs § 3. Uanset bestemmelsens ordlyd har begrebet vejudlæg i den gældendeprivatvejslov været brugt om både det forhold, at et areal blev reserveret til brug som privatfællesvej og det forhold, at en eller flere grundejere opnåede vejret til arealet. For at et vejudlæg erendeligt, skal der således efter den gældende lov være grundejere med vejret til arealet.Efter den foreslåede nye definition omfatter vejudlæg alene reservation af areal til (fremtidig) brugsom privat fællesvej. Der skal således ikke nødvendigvis være opnået vejrettigheder til arealet, førvejudlægget er endeligt. Udlægget af en privat fællesvej vil være endeligt, når dens præcisebeliggenhed og bredde er fastlagt, jf. bestemmelsens nr. 9. Herved opnås der overensstemmelsemellem brugen af begrebet i privatvejsloven og planloven.Den hidtidige forskellige brug af begrebet i privatvejsloven og planloven har givet anledning tilmange misforståelser. Det skyldes, at private fællesveje, der er endeligt fastlagt ved lokalplan, i
henhold til den gældende lovs § 14, stk. 2, nr. 3, og § 43, stk. 1, nr. 1, ikke har været omfattet afprivatvejslovens bestemmelser om udlæg. En privat fællesvej, der er endeligt udlagt i lokalplan, harsåledes ikke også skullet udlægges efter privatvejslovens regler og procedurer.Begrundelsen for privatvejslovens undtagelsesregler vedrørende vejudlæg er ifølge forarbejderne, atdet har været forudsat, at kommunen ved sin godkendelse af en lokalplan (og oprindeligt enbyplanvedtægt) ville anlægge den samme bedømmelse, som bestemmelserne i privatvejsloven villehave ført til, ligesom de gældende fremlæggelses-, meddelelses- og offentliggørelsesregler stort seter de samme. Det ville således medføre en åbenbart unødvendig administration, hvis ogsåprivatvejslovens regler skulle følges.Både ved vedtagelsen af den gældende privatvejslovs § 43 og ved ændring af bestemmelsen i 1975har det været forudsat, at et endeligt vejudlæg efter planlovgivningen var et egentligt alternativ til etvejudlæg efter privatvejsloven, dvs. at begrebet vejudlæg blev brugt i samme betydning i de to love.Det samme har været tilfældet i praksis frem til 2001, hvor Naturklagenævnet i en afgørelse af 8.august 2001 (offentliggjort i Miljøretlige Afgørelser og Domme (MAD) 2001.1041) udtalte, at dernok kunne udlægges et bestemt areal til vejformål, men ikke stiftes vejrettigheder i en lokalplan.Der har herefter været forskellige opfattelser af den retlige betydning af et vejudlæg.Med den ændrede definition af vejudlæg i privatvejsloven opnås der klarhed om begrebets juridiskebetydning. En udlagt privat fællesvej er – uanset om vejen udlægges i lokalplan eller efterprivatvejslovens bestemmelser – en vej, der er planlagt til brug for grundejere med vejret. Ombegrebet vejret og vejberettiget henvises til definitionen heraf i § 10, nr. 5 og 6. Et vejudlæg ilokalplan vil hermed som tilsigtet være et reelt alternativ til et vejudlæg efter privatvejsloven, hvislokalplanen fastlægger vejens præcise beliggenhed og bredde. Idet der ikke kan tildelesvejrettigheder ved en lokalplan, vil vejrettigheder som hidtil skulle opnås ved aftale eller tildeles afkommunen i henhold til privatvejslovens bestemmelser.Den foreslåede definition i nr. 8 afudlagte private fællesveje og fællesstierviderefører dengældende lovs § 3. Dog foreslås det i nr. 8, pkt. 4), at også arealer, som ved den pågældendekommunes beslutning om ekspropriation efter lovens § 72, stk. 3, eller efter vejlovens kapitel 5, erbestemt til brug som privat fællesvej eller fællessti, skal anses som udlagt private fællesvej eller sti.Herved opnås, at kommunen ikke efter at have truffet sådanne beslutninger også skal udlægge detpågældende areal efter privatvejslovens bestemmelser (forslagets § 11 eller §§ 26-27).De foreslåede definitioner af begreberneoverkørsel, overgang, nedlæggelse, omlægning, samletarbejde og vejsynsvarer til brugen af disse begreber i den gældende lov.
Til § 11Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende lovs § 14, stk. 1- 4, idet det dog i stk. 1præciseres, at vejudlæg foretages af grundejeren, og i stk. 2 præciseres, at udlagte arealer ikke måtages i brug som privat fællesvej, før kommunen har godkendt udlægget, og at kommunen iforbindelse med sin godkendelse af et vejudlæg kan kræve udarbejdet et skitseprojekt. Det erkommunen, der vurderer, om der skal kræves udarbejdet skitseprojekt.
I det foreslåede stk. 3, nr. 2, opregnes de tilfælde, hvor vejudlæg efter anden lovgivning gørkommunens godkendelse af vejudlæg efter bestemmelsens stk. 2 overflødig. Formålet medbestemmelsen er at undgå unødig dobbeltadministration.Bestemmelse foreslås udbygget med tilfælde, hvor den pågældende kommune selv har udlagtarealet som privat fællesvej ved ekspropriationsbeslutning efter lovens § 72, stk. 3, eller kapitel 5 ilov om offentlige veje. Også i disse tilfælde vurderes det at ville indebære en unødigdobbeltadministration, hvis kommunen tillige skulle godkende vejudlægget efter bestemmelsensstk. 2.Med den foreslåede bestemmelse i stk. 4 præciseres, at kommunen, udover vejtekniske ogfærdselsmæssige hensyn, kan tage hensyn til, om vejudlægget er i overensstemmelse medplanlægningen for området. Præciseringen er i overensstemmelse med gældende praksis.
Til § 12Det foreslås med stk. 1 tydeliggjort, at private fællesveje på landet som hidtil kan nedlægges elleromlægges uden kommunens samtykke, og at kommunen i forbindelse med en omlægning skalgodkende det nye vejudlæg.Med stk. 2 foreslås tilsvarende tydeliggjort, at kommunen er forpligtet til, jf. bestemmelsens stk. 3,at tage stilling til f.eks. en vejejers anmodning om nedlæggelse eller omlægning af en privatfællesvej på landet efter byreglerne i lovens kapitel 11, hvis den pågældende ikke kan nå til enighedmed de vejberettigede herom.
Til § 13Den foreslåede bestemmelse er ny, men ændrer ikke den gældende retstilstand. Den præciserer –ligesom § 44 i byreglerne - hvilke grundejere, der som udgangspunkt, dvs. uden kommunensmellemkomst, er forpligtet til at vedligeholde og istandsætte en privat fællesvej.
Til § 14Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende lovs § 15, stk. 1-4, med hensyn tilkommunens hjemmel og efter omstændighederne pligt til at tage stilling til spørgsmålet omvedligeholdelse og istandsættelse af en privat fællesvej. Regler om proceduren forud for en sådanafgørelse fremgår nu af forslagets § 17.
Til § 15I den foreslåede bestemmelsens stk. 1 præciseres, at kommunen kun træffer bestemmelse omkonkret, aktuel istandsættelse af en privat fællesvej, hvis de forpligtede ikke selv sørger for at holdevejen i god og forsvarlig stand i forhold til færdslen på vejen.
Det foreslåede stk. 2 viderefører den gældende lovs § 16, stk. 3, for så vidt angår konkret, aktuelistandsættelse. Her præciseres i overensstemmelse med praksis, at kommunen i forbindelse med enbeslutning om konkret, aktuel istandsættelse kan træffe bestemmelse om en række forhold, somkommunen vurderer, er nødvendige for, at vejen bliver i god og forsvarlig stand i forhold tilfærdslen på vejen. Opregningen er ikke udtømmende.Forslagets stk. 3 giver – som den gældende lovs § 16, stk. 3, nr. 5 - kommunen hjemmel til atfordele og dermed opkræve udgifter ved et vejsyn, som er afholdt i henhold til anmodning fra envejberettiget, jf. forslagets § 17, det vil sige i tilfælde, hvor kommunen efter loven har væretforpligtet til at afholde vejsynet. Kommunen kan således ikke opkræve udgifter ved vejsyn, somafholdes, hvor kommunen efter forslagets § 17 kunne have valgt at gennemføre en skriftlighøringsprocedure i stedet.De udgifter ved et vejsyn, som kan kræves betalt af de vejberettigede, er, som efter den gældendelov og praksis, udgifter, der direkte kan henføres til vejsynet. Udgifter til løn til kommunens ansattefor den medgåede tid kan ikke medtages.Efter den gældende lovs § 16 har kommunen kunnet pålægge hver enkelt vejberettiget grundejer atistandsætte en del af vejen, svarende til den pågældendes del af byrden, eller pålægge en enkelt elleren kreds af vejberettigede grundejere at sørge for at udføre istandsættelsen og opkræve de øvrigegrundejeres del af udgifterne hos disse. Dette videreføres i det foreslåede stk. 3.Som noget nyt foreslås det i stk. 4, at kommunen herudover – lige som efter byreglerne – skalkunne bestemme, at kommunen sørger for at udføre arbejdet og opkræver udgifterne hosgrundejerne, hvis kommunen vurderer, at arbejdet har en sådan karakter eller et sådant omfang, atdet ikke er hensigtsmæssigt at lade en eller flere af de vejberettigede udføre arbejdet.Med stk. 5 foreslås indsat en udtrykkelig hjemmel for kommunen til at bestemme, at flere veje, derudgør en færdselsmæssig enhed, skal istandsættes som ét samlet arbejde ved kommunensforanstaltning. Hermed bringes landreglerne også på dette punkt i overensstemmelse medbyreglerne.
Til § 16Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende lovs § 16, stk. 3, nr. 3, om fremtidigvedligeholdelse.
Til § 17Efter den gældende lov har kommunerne ikke kunnet træffe afgørelse om istandsættelse ellervedligeholdelse af private fællesveje på landet uden at afholde vejsyn.Det foreslås med stk. 1, at kommunen som udgangspunkt – som efter byreglerne - skal kunne vælgemellem at afholde vejsyn/møde eller gennemføre en skriftlig høringsprocedure. Dog skal
kommunen afholde vejsyn, hvis en vejberettiget har anmodet om det, medmindre kommunen indenfor de sidste 24 måneder før anmodningen har truffet beslutning om vejens istandsættelse m.v.Det foreslåede stk. 2 viderefører den gældende lovs § 15, stk. 4.Det foreslåede stk. 4 viderefører den gældende lovs § 16, stk. 1, om grundejernes ret til på et vejsynat udtale sig og kommunens pligt til at føre protokol. Dog foreslås bestemmelsen udbygget, såkommunen på et vejsyn eller møde skal gøre notat om indholdet af de oplysninger, derfremkommer, og som er af betydning for kommunens afgørelse, og enten på vejsynet/mødet ellerefterfølgende skriftligt og med en høringsfrist på mindst 3 uger skal forelægge grundlaget forkommunens afgørelse for grundejerne. Hermed bringes proceduren i overensstemmelse med deforvaltningsretlige regler om notatpligt (offentlighedslovens § 6) og om partshøring(forvaltningslovens § 19).I det foreslåede stk. 5 fastsættes kravene til den skriftlige procedure, som kommunerne efteromstændighederne kan vælge at gennemføre i stedet for at afholde vejsyn.Med det foreslåede stk. 6 præciseres det, at kommunerne først kan træffe afgørelse, nårhøringsfristerne i stk. 4 eller 5 er udløbet.
Til § 18Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende lovs § 17. Kommunen kan – som hidtil – alenefordele (herunder omfordele) arbejder eller udgifter til arbejder, som kommunen har krævet udført ihenhold til lovens bestemmelser.
Til §§ 19-20De foreslåede bestemmelser viderefører den gældende lovs §§ 18 og 19. Begge bestemmelservedrører udsættelse af afgørelser om istandsættelse m.v. af en privat fællesvej i situationer, hvor derer uenighed mellem grundejerne om privatretlige forhold af betydning for afgørelsens indhold.Forslagets § 19 viderefører den gældende lovs § 18 og vedrører situationer, hvor en vejberettigetunder sagens forberedelse gør gældende, at behovet for istandsættelse af vejen skyldesuvedkommende færdsel og fremsætter krav om, at der gennemføres hel eller delvis forbud mod ensådan færdsel på vejen.Spørgsmålet om, hvorvidt der skal gennemføres et forbud mod uvedkommende færdsel, er etprivatretligt spørgsmål, som grundejerne (vejeren og de vejberettigede) må nå til enighed om, ogsom ellers må afgøres af domstolene på grundlag af eksisterende aftaler om vejrettigheder m.v.Kommunen kan således ikke tage stilling til spørgsmålet.Trafikministeriet har i brev af 20. januar 1995 (j.nr. 94-4132-13) udtalt, at bestemmelsen ikkedirekte løser den situation, at der under en sags forberedelse rejses tvivl om, hvorvidt en grundejerhar vejret til vejen. Ministeriet udtrykte dog, at kommunen, hvis der rejses tvivl om en grundejersvejret, vil kunne udsætte afgørelsen under henvisning til denne bestemmelse, hvis den tvivlsomme
vejberettigedes brug af vejen er af betydning for, om – og i hvilket omfang – der skal udføresarbejder på vejen. Ministeriet udtalte i den forbindelse, at formålet med bestemmelsen ikke kun erat få udsat afgørelsen med henblik på at få gennemført et forbud mod uvedkommende færdsel, menogså at få afklaret eventuelle privatretlige tvister i relation til en begrænsning af færdslen, omnødvendigt ved at disse indbringes for domstolene, og at kommunen i de tilfælde, hvor sagen ikkeudsættes, må tage udgangspunkt i den faktiske brug af vejen.Forslagets § 20 viderefører den gældende lovs § 19 og vedrører situationer, hvor der er uenighedom gyldigheden eller forståelsen af aftaler eller andre privatretlige bestemmelser om fordelingen afvedligeholdelsesbyrden.Bestemmelserne er således udtryk for, at private fællesveje grundlæggende er reguleret af(privatretlige) aftaler, og at kommunen ikke i almindelighed kan afgøre tvister mellem grundejerneom forståelsen og gyldigheden af disse.Også i tilfælde af tvister mellem grundejerne om andre spørgsmål end de, der direkte er omfattet afbestemmelserne i forslagets §§ 19 og 20, og som er af betydning for en afgørelse, som kommunenstår over for at skulle træffe, vil kommunen kunne og efter omstændighederne være nødt til atudsætte afgørelsen for at have det nødvendige grundlag for at kunne træffe en rigtig og lovligafgørelse.
Til § 21Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er ny. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med denforeslåede nye § 15 stk. 4, hvorefter kommunen kan bestemme, at kommunen sørger for at udførearbejdet og opkræver udgifterne hos grundejerne, hvis kommunen vurderer, at arbejdet har en sådankarakter eller et sådant omfang, at det ikke er hensigtsmæssigt at lade en eller flere af devejberettigede udføre arbejdet.Forslagets stk. 2-4 viderefører den gældende lovs § 20. Kommunerne kan med hjemmel ibestemmelsens stk. 2 som hidtil påtage sig både konkrete, aktuelle istandsættelsesarbejder ogfremtidige vedligeholdelsesarbejder.
Til § 22Den foreslåede bestemmelse er ny. Med bestemmelsen får kommunen hjemmel til at opkræveadministrationstillæg, når et istandsættelses- eller vedligeholdelsesarbejde udføres af kommunen, jf.§ 21. Endvidere giver bestemmelsen kommunen hjemmel til at give grundejerne mulighed for atbetale udgifterne til arbejder, som kommunen sørger for at udføre, over et tidsrum på op til 15 år. Påbegge punkter bringes landreglerne hermed i overensstemmelse med byreglerne, jf. forslagets §§ 53og 54.
Til §§ 23-24Med forslaget videreføres vintervedligeholdelseslovens § 8 og §§ 14, 16 og 17 for så vidt angårprivate fællesveje og fællesstier på landet. Som noget nyt foreslås det dog, at et påbudtvintervedligeholdelsesarbejde, der fordeles efter lovens § 18, stk. 2 (mellem de vejberettigede iforhold til deres brug af vejen), skal fordeles efter denne brug om vinteren.Som ved vintervedligeholdelseslovens bestemmelser forudsættes det, at kommunen i almindelighedkun træffer bestemmelse om vintervedligeholdelse og renholdelse af private fællesveje på landet,hvis der foreligger en væsentlig trafikal interesse i, at den pågældende vej kan befærdes, eller hvorder opstår uoverensstemmelser mellem de vejberetttigede. Der henvises til bemærkningerne tilvintervedligeholdelseslovens § 8, jf. lov nr. 140 af 25. marts 1970 (lovforslag nr. 10, fremsat den 8.oktober 1969, Tillæg A sp. 431 ff.).
Til § 25Den foreslåede bestemmelse, hvorefter kommunen skal udarbejde en fortegnelse over privatefællesveje og udlagte private fællesveje, svarer til den gældende lovs § 21.
Til § 26Den foreslåede bestemmelses stk. 1 og 2 viderefører den gældende lovs § 23. Den sprogligeændring fra ”vejudlæg” til ”vejudlæg og tildeling af vejrettigheder” er en konsekvens af denændrede brug af begrebet, vejudlæg, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.5. og bemærkningernetil § 10, nr. 7. Ændringen medfører ikke realitetsændringer.I bestemmelsens stk. 3 foreslås indsat en udtrykkelig hjemmel for kommunen til - som vilkår for attildele vejret til en eksisterende privat fællesvej - at bestemme, at grundejere, der opnår vejret, skalafholde en del af ikke afskrevne udgifter til vejens anlæg og hidtidige vedligeholdelse, og/eller veddeklaration forpligte sig til at afholde en forholdsmæssig del af udgifterne til vejens fremtidigevedligeholdelse m.v. Hensigten hermed er at udelukke tvivl om, at sådanne vilkår kan være sagligeog lovlige.Kommunen har også i henhold til praksis efter den gældende lov kunnet stille vilkår som nævnt istk. 3, nr. 1. Bestemmelsens stk. 3, nr. 1, er således alene en præcisering af gældende ret.Bestemmelsen i stk. 3, nr. 2, foreslås indsat, fordi der i praksis har vist sig behov for, at kommunenefter omstændighederne kan betinge tildelingen af en vejret af, at den pågældende påtager sig atdeltage i den fremtidige vedligeholdelse m.v. af vejen.Det er privatvejslovens ordning, at det er ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvejog som har vejret, der skal sørge for vejens vedligeholdelse m.v., og som kommunen ved afgørelserom istandsættelse kan pålægge at deltage i udgifterne hertil. Ejere af ejendomme, som har vejret tilen vej, men som ikke ejer en ejendom, der grænser til vejen, har således som udgangspunkt ingenpligt til at deltage i vedligeholdelsen. Kommunen kan derfor kun inddrage sådanne grundejere iistandsættelsen, hvis deres brug af vejen medfører et særligt slid på den, eller de er forpligtede til atdeltage i henhold til aftale (servitut). For at der er tale om et særligt slid, kræves efter praksis, at der
er tale om færdsel af en anden karakter eller sammensætning end færdslen til de tilgrænsendeejendomme, f.eks. tung trafik på en vej, som af de tilgrænsende grundejere udelukkende bruges tilpersonbiltrafik. Uden en servitutretlig forpligtelse vil ejerne af ikke tilgrænsende ejendomme kunsjældent kunne inddrages ved istandsættelse efter krav fra kommunen, og de vil ikke have nogenforpligtelse til at deltage i den løbende vedligeholdelse, som grundejerne foretager.Med et vilkår efter bestemmelsens nr. 2 kan kommunen sikre, at den eller de grundejere, der tildelesvejret, men som ikke ejer en ejendom, der grænser til den pågældende vej, forpligtes til at deltage iden fremtidige istandsættelse og vedligeholdelse af vejen, uanset om denne sker privatretligt eller ihenhold til kommunens afgørelse efter lovens kapitel 9.Det vil som hidtil være kommunen, der vurderer, om der i det konkrete tilfælde skal stilles vilkårsom de nævnte.
Til §§ 27-31De foreslåede bestemmelser, der ligesom § 26 vedrører vejudlæg, viderefører den gældende lovs §§24-28.Til § 32Forslaget erstatter den gældende lovs § 29 om udstykning m.v.Den gældende lovs § 29, stk. 1, gentager kravet i udstykningslovens § 18 om, at udstykning,matrikulering og arealoverførsel kun må foretages, hvis alle de derved fremkommende parcellerlovligt har adgang enten direkte til offentlig vej eller med kommunens godkendelse har adgang tilen anlagt eller udlagt privat fællesvej.Denne bestemmelse foreslås med § 32, stk. 1, udbygget med tilfælde, hvor der skersammenlægning. Herved bringes bestemmelsen i overensstemmelse med udstykningslovens § 20,og det tydeliggøres, at bestemmelsen gælder alle situationer, hvor der er tale om adgang for ”nyeejendomme”.Den gældende lovs § 29, stk. 2 og 3, indeholder hjemmel for kommunen til at stille vilkår iforbindelse med en godkendelse efter bestemmelsens stk. 1.Uanset formuleringen har disse bestemmelser efter Vejdirektoratets og tidligere Transport-ministeriets praksis alene givet hjemmel for kommunen til at stille udlægsmæssige betingelser.Kommunen kan således ikke stille krav om, at en udstykker m.v. skal afholde udgifter til anlæg afen udlagt privat fællesvej, eller til anlægsmæssige forbedringer af en allerede anlagt privatfællesvej, som godkendes som adgang for den udstykkede ejendom. Kommunen kan i forbindelsemed godkendelsen bestemme, at den pågældende vej skal anlægges, istandsættes osv. Men – hvisudstykkeren ikke ønsker at afholde udgifterne til arbejdet, og han ikke kan opnå en aftale medgrundejerne om fordeling af udgifterne – skal kommunen fordele udgifterne mellem grundejerne ioverensstemmelse med de relevante bestemmelser herom i privatvejsloven, hvis udstykkerenanmoder kommunen om det, jf. lovens § 42.
Vejlovgivningen bygger på det princip, at en udstykker selv må skaffe adgang fra udstykkedeparceller til offentlig vej. Det forhold, at han evt. kan få adgang direkte til en offentlig vej eller viaen eksisterende privat fællesvej, anses som en fordel. Og denne fordel vurderes at burde modsvaresaf, at udstykkeren som vilkår for kommunens godkendelse af, at han kan benytte en udlagt ellerallerede anlagt privat fællesvej som adgang, kan pålægges at afholde udgifter også til anlæg og tilanlægsmæssige forbedringer.Det foreslås derfor i stk. 4, at kommunerne får udtrykkelig hjemmel til at stille vilkår over for enudstykker m.v., om for egen regning at foretage sådanne anlægsmæssige forbedringer ved enallerede anlagt vejs udstyr m.m., som kommunen vurderer, er nødvendiggjort af, at vejen fremoverogså skal benyttes som adgang til de nye parceller.Tilsvarende foreslås der i stk. 5 indsat en udtrykkelig hjemmel for kommunen til at stille vilkår omanlæg af nye private fællesveje, hvis dette er nødvendigt for at sikre en hensigtsmæssig vejbetjeningaf de nye parcellerDet er ikke hensigten med det foreslåede stk. 4, at kommunen også skal kunne pålægge enudstykker m.v. at foretage almindelige istandsættelsesarbejder, som ejerne af de tilgrænsendegrunde med vejret under alle omstændigheder skulle have udført.
Til § 33Den foreslåede bestemmelse om proceduren for vejudlæg viderefører den gældende lovs § 31.Efter forslaget skal et udlægsprojekt dog offentliggøres på kommunens hjemmeside i forbindelsemed høringen og ikke som efter den gældende lovs § 31, stk. 1, nødvendigvis fremlægges påkommunekontoret eller andet bekvemt sted for borgerne.Hvis kommunen vælger også at fremlægge projektet på kommunekontoret eller andet bekvemt stedfor borgerne, bør det sikres, at indsigelsesfristen fremgår.Den gældende lovs § 31, stk. 2 og 3, der giver kommunen hjemmel til efter omstændighederne atgennemføre en skriftlig høringsprocedure i stedet for at offentliggøre et udlægsprojekt, foreslås med§ 33, stk. 2 og 3, ændret, så kredsen af parter, der skal høres, er de grundejere, der berøres afprojektet, og hvis rettigheder fremgår af tingbogen.Hermed bringes kredsen af de, der skal høres i overensstemmelse med kredsen af de, der skal høresindividuelt, jf. bestemmelsens stk. 1, ligesom det vurderes, at kredsen hermed bringes ioverensstemmelse med den kreds, der som parter skal høres efter de almindelige forvaltningsretligeregler.
Til § 34Den foreslåede bestemmelse om virkningerne af, at et areal er omfattet af et fremlagt elleroffentliggjort projekt, svarer til den gældende lovs § 32.
Til § 35Forslaget viderefører den gældende lovs § 34, stk. 1, og stk. 3-5. Dog skal offentliggørelser omudfærdigelse af vejfortegnelser og om godkendelse eller foretagelse af vejudlæg m.v. efterforslagets stk. 1 ske på kommunens hjemmeside, og ikke nødvendigvis i lokale blade, jf. dealmindelige bemærkninger pkt. 2.6.Efter den gældende lovs § 34, stk. 2, skal kommunen som vejmyndighed give meddelelse tilkommunens bygningsmyndighed om udfærdigelse af vejfortegnelser og om godkendelse ellervedtagelse af vejudlæg.Denne bestemmelse foreslås ikke medtaget i den nye lov, idet det vurderes, at det må være op tilkommunerne som forvaltningsretlige enheder selv at bestemme, hvordan de forskelligemyndighedsområder sikres det nødvendige kendskab til afgørelser truffet af andre områder ikommunen.
Til §§ 36-38De foreslåede bestemmelser om retsvirkningerne af vejudlæg svarer til den gældende lovs §§ 35 -37.
Til §§ 39-40De foreslåede bestemmelser om vejanlæg efter krav fra kommunen og om erstatning i denforbindelse svarer til den gældende lovs §§ 39-40.
Til § 41Forslagets stk. 1 og 3 viderefører den gældende lovs § 41, stk. 1 og 2. Det foreslåede stk. 2,hvorefter kommunen i forbindelse med godkendelse af et detailprojekt efter forhandling medpolitiet kan bestemme, at der skal etableres færdselsregulering eller færdselsindskrænkning på vejener ny, men er alene en præcisering af gældende ret.Til § 42Den foreslåede bestemmelses stk. 1-3 viderefører den gældende lovs § 42.Det foreslåede stk. 4 er indsat som konsekvens af, at der med forslagets § 32, stk. 4 og 5, giveskommunerne hjemmel til at stille også anlægsmæssige vilkår i forbindelse med sin godkendelse af,at nyudstykkede m.v. ejendomme får adgang ad en privat fællesvej eller udlagt privat fællesvej.Bestemmelsen har til formål, at undgå, at en udstykker m.v., over for hvem kommunen har stilletanlægsmæssige vilkår, kan kræve, at kommunen fordeler udgifterne hertil mellem ejerne af detilgrænsende ejendomme efter bestemmelserne i lovens kapitel 9.
Til § 43Med den foreslåede bestemmelse fastslås, i hvilke tilfælde, vejudlæg efter anden lovgivning kanerstatte vejudlæg efter reglerne i §§ 26-32, jf. §§ 33 og 35. Baggrunden for bestemmelsen er atundgå unødig dobbeltadministration.Forslagets stk. 1, viderefører den gældende lovs § 43, stk. 1, nr. 1 og 2.Bestemmelsen foreslås dog udbygget til også at omfatte tilfælde, hvor den kommune, der ervejmyndighed, endeligt har udlagt det pågældende areal som privat fællesvej eller fællessti ved enekspropriationsbeslutning efter lovens § 72, stk. 3, eller efter kapitel 5 i lov om offentlige veje.Også i sådanne tilfælde vurderes der at være tale unødig dobbeltadministration, hvis kommunenefter at have truffet ekspropriationsbeslutning også skulle godkende vejudlægget efterprivatvejslovens bestemmelser.Tilføjelsen om, at der også skal være opnået vejrettigheder til vejene, er indsat som konsekvens afden ændrede brug af begrebet ”vejudlæg”, jf. bemærkningerne til forslagets § 10, nr. 7.
Til §§ 44-45Den foreslåede § 44 afløser den gældende lovs § 57, stk. 1, hvorefter det er ejerne af de ejendomme,der grænser til en privat fællesvej, der skal sørge for at holde vejen i god og forsvarlig stand iforhold til færdslens art og størrelse, herunder at holde vejen forsynet med forsvarligt afløb.Efter § 57, stk. 1, i den gældende lov er det uden betydning, om den pågældende grundejer harvejret til vejen.Hvis grundejerne ikke opfylder deres forpligtelser efter bestemmelsen, kan kommunen efter § 57,stk. 2, kræve vejen istandsat. Kommunen kan i den forbindelse enten bestemme, at de enkeltegrundejere skal sørge for at udføre en nærmere angiven del af arbejdet, eller at arbejdet skal udføressom et samlet arbejde under kommunens kontrol. Hvis kommunen vælger, at arbejdet skal udføressom et samlet arbejde, skal kommunen i henhold til den gældende lovs § 62, stk. 1, i almindelighedfordele udgifterne til arbejdet mellem ejerne af de tilgrænsende ejendomme med vejret til vejenefter vejbidragslovens § 11-12.Ejeren af en ejendom, der grænser til en privat fællesvej, er således efter gældende lov forpligtet tilat sørge for at vedligeholde vejen, uanset om han har vejret til den, og kan – hvis han ikke lever optil sin forpligtelse - af kommunen påbydes at sætte en nærmere angiven del af vejen i stand, jf. § 57,stk. 2. Derimod vil den pågældende – hvis han ikke har vejret - ikke kunne pålægges nogen del afudgiften, hvis kommunen bestemmer, at vejen skal istandsættes som et samlet arbejde.Denne forskel har givet anledning til misforståelser i kommunerne, og har løbende givet anledningtil henvendelser, herunder klager fra grundejere, der ikke kan forstå og acceptere, at kommunen kanpålægge dem at istandsætte en del af en privat fællesvej, som de mener eller som de måske enddakan dokumentere ikke at have vejret til.
Kredsen af forpligtede grundejere efter § 57, stk. 1, er fastlagt ud fra en formodning om, at ejerne afde ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, har vejret til den. Den samme formodning må derimidlertid være tale om ved et samlet arbejde. Det forekommer derfor svært at begrunde denforskellige behandling, som de gældende regler anviser i de to situationer.Derfor foreslås det i forslagets § 44, at det kun er ejere af ejendomme, der grænser til en privatfællesvej og som har vejret til den, der skal sørge for at holde vejen i god og forsvarlig stand, ogsom kommunen derfor kan påbyde at istandsætte en nærmere angiven del af vejen som etenkeltstående arbejde efter forslagets § 45, stk. 3, og 47.Spørgsmålet om, hvorvidt en konkret grundejer har vejret til en privat fællesvej, er somudgangspunkt et privatretligt spørgsmål, som afhænger af de indgåede aftaler m.v. Spørgsmålet måderfor som udgangspunkt afgøres ved, at vejejeren og den pågældende må nå til enighed. Ellers mådet afgøres af domstolene.En vejret kan imidlertid være tildelt på offentligretligt grundlag, f.eks. ved nedklassificering af enoffentlig vej til privat fællesvej, jf. vejlovens § 23. I så fald vil det ved hjælp af oplysningerne idenne sag kunne dokumenteres, hvem der har vejret til vejen.Som hidtil må det formodes, at ejerne af ejendomme, der grænser til en privat fællesvej også harvejret til den. Men i tilfælde, hvor en grundejer kan dokumentere, at han ikke har vejret, eller hvorkommunens undersøgelser, jf. det almindelige undersøgelsesprincip, viser, at den pågældende ikkehar vejret, skal kommunen ikke kunne påbyde vedkommende at istandsætte en del af vejen, jf.forslagets § 45, stk. 3, og § 47.Hermed bringes reglerne om enkeltstående arbejder i overensstemmelse med reglerne om fordelingaf udgifter til istandsættelsesarbejder, der udføres som samlede arbejder.Det bemærkes i den forbindelse, at den gældende lovs § 62, stk. 2, ikke foreslås videreført. Efterdenne bestemmelse skal kommunen i tilfælde, hvor der ikke er enighed mellem grundejerne om, aten eller flere grundejere ikke har vejret, henvise grundejerne til at få spørgsmålet afklaret veddomstolene, og fordele udgifterne til et samlet arbejde mellem ejerne af samtlige ejendomme, dergrænser til vejen.Med § 45, stk. 1 foreslås det præciseret, at kommunen – ligesom på landet, jf. forslagets § 14, stk. 1,- skal tage stilling til, om en privat fællesvej er i god og forsvarlig stand, hvis en vejberettiget gørgældende, at dette ikke er tilfældet.Endvidere forslås det med § 45, stk. 2, præciseret, at kommunen kun, hvis de forpligtede ikkeopfylder deres forpligtelse efter forslagets § 44, bestemmer, i hvilket omfang og på hvilken måde enprivat fællesvej med tilhørende afløb konkret skal istandsættes.Efter forslagets § 45, stk. 3, kan kommunen, som efter den gældende lovs § 57, stk. 2, bestemme, atde enkelte forpligtede skal udføre en nærmere bestemt del af arbejdet, og hvornår dette skal væreafsluttet.Med forslagets § 45, stk. 4, der viderefører den gældende lovs § 57, stk. 2, for så vidt angårkommunens hjemmel til at bestemme, at en privat fællesvej skal istandsættes som et samlet arbejde
under kommunens kontrol, foreslås det præciseret, at dette kan ske, hvis istandsættelsen har ensådan karakter eller et sådant omfang, at det ikke kan anses for hensigtsmæssigt at lade deforpligtede udføre en nærmere bestemt del af arbejdet. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvorkommunen vurderer, at der skal udlægges nyt bærelag eller slidlag på en vej eller en del af en vej,som flere ejendomme grænser til.Forslagets § 45, stk. 5, viderefører den gældende lovs § 57, stk. 3.Forslagets § 45, stk. 6, viderefører den gældende lovs § 57, stk. 4. Dog foreslås denne bestemmelsessidste punktum ikke medtaget. Idet bestemmelsen, ligesom de øvrige bestemmelser i den gældendelovs kapitel 10 og forslagets kapitel 9 alene omfatter konkrete, aktuelle istandsættelsesarbejder,vurderes tilføjelsen at være overflødig og nærmest misvisende.Det er ikke med udeladelsen hensigten at ændre på det forhold, at kommunen ved en afgørelse omistandsættelse af flere veje, der udgør en færdselsmæssig enhed under ét, vil kunne bestemme, at endel af arbejdet skal udføres nu og her, mens andre dele af arbejdet først skal udføres inden for denærmeste år.
Til § 46Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende lovs § 60.
Til § 47Den foreslåede bestemmelse er ny. Med stk. 1 forslås det præciseret, at kommunen kan påbyde deforpligtede at istandsætte den del af vejen, der ligger nærmest ved den pågældendes ejendom. Itilfælde, hvor der ligger ejendomme på begge sider af vejen, vil der typisk være tale om arealet udfor den pågældende ejendom til vejmidten.Ejere af tilgrænsende vandarealer, der ikke er ansat til ejendomsværdi, og ejere af tilgrænsendeoffentlige og private fællesveje kan ikke pålægges at istandsætte nogen del af vejen. Dette svarer tilpraksis efter den gældende lov, jf. princippet i vejbidragslovens § 5, stk. 1 (forslagets § 50).Den del af en privat fællesvej, der ligger ud for sådanne vand- og vejarealer, vil kommunen fortsatkunne pålægge ejerne af de ejendomme, der ligger nærmest arealet, at istandsætte.Den gældende lov indeholder alene særlige procedureregler for samlede arbejder; ikke for påbudom enkeltstående arbejder. Dette har i praksis vist sig uheldigt, idet kommunerne i mange tilfældeikke er opmærksomme på forpligtelsen til at foretage partshøring efter de almindeligeforvaltningsretlige regler, herunder forvaltningslovens § 19.Det foreslås derfor med § 47, stk. 2 og 3, at kommunen skal gennemføre en skriftlighøringsprocedure med en høringsfrist på mindst 3 uger, og at kommunen først herefter kan træffeafgørelse. Hermed indføres en procedure svarende til den skriftlige procedure i forbindelse med etsamlet arbejde, jf. den gældende lovs § 59, stk. 2, og lovforslagets § 48, stk. 4.
Med bestemmelsens stk. 4 forslås som noget nyt, at en grundejer kan forlange, at etistandsættelsesarbejde, som kommunen agter at påbyde den pågældende at udføre, udføres som etsamlet arbejde, jf. forslagets § 55, stk. 1, hvis arbejdet omfatter særlige elementer, der har væsentligbetydning for andre forpligtede, f.eks. brønde, trafik- eller hastighedsregulerende foranstaltninger.Formålet med bestemmelsen er at undgå, at enkelte grundejere, hvis ejendom tilfældigvis grænsertil en del af vejen, hvor sådanne særlige elementer er placeret, bliver urimeligt økonomisk belastet iforhold til de øvrige grundejere på vejen.Spørgsmålet om, hvilke grundejere, der skal inddrages i fordelingen af udgifterne til det samledearbejde, må bero på en konkret vurdering af, hvilke grundejere, der har fordel af det pågældendearbejde. Vurderingen foretages af kommunen. Omfatter arbejdet eksempelvis istandsættelse afbump, chikaner eller andre trafikregulerende eller hastighedsnedsættende foranstaltninger, som allegrundejere på en given vej eller del af en vej har gavn af, vil kommune således kunne bestemme, atsamtlige grundejere, hvis ejendom grænser til den pågældende vej eller del af vejen skal inddrages iudgiftsfordelingen.Til § 48Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende lovs § 59 og indeholder procedureregler forafgørelser om samlede istandsættelsesarbejder.
Til § 49Forslaget viderefører den gældende lovs § 62, stk. 1, om fordeling af udgifter ved samlede arbejder.
Til § 50Det forslås med bestemmelsen – i overensstemmelse med det almindelige princip, som kommer tiludtryk i vejbidragslovens § 5 - præciseret, at der ved fordeling af udgifter til samlede arbejder, sesbort fra vandarealer, der ikke er ansat til ejendomsværdi, samt offentlige veje og private fællesveje,og at en kort blind privat fællesvej efter omstændighederne kan behandles som en ejendom, dergrænser til vejen, så det bidrag, der vedrører den korte private fællesvej, fordeles mellem ejerne afde ejendomme, der grænser til den korte private fællesvej efter reglerne i forslagets § 51.Præciseringen svarer til den gældende retstilstand.
Til § 51Den foreslåede bestemmelse viderefører vejbidragslovens §§ 11 og 12, som er de bestemmelser,kommunen efter den gældende lovs § 61, stk. 1, fordeler udgifterne til et samlede arbejde efter.
Til § 52Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende privatvejslovs § 58, stk. 1. Hvis der er ejereaf andre ejendomme end de tilgrænsende, der har brugt vejen på en måde, som efter kommunensvurdering i særlig grad har medført slid på vejen, og kommunen derfor finder, at den pågældende
skal deltage i udgifterne til en konkret istandsættelse, præciseres det i bestemmelsens stk. 2, atkommunen forlods skal pålægge den pågældende et passende særligt bidrag, før de øvrige udgifterfordeles mellem grundejerne, jf. forslagets §§ 49 og 51.
Til § 53Efter den gældende lovs § 62, stk. 3, kan kommunen ved opgørelsen af udgifter til samledearbejder, der er udført af kommunen i henhold til en afgørelse om et samlet arbejde, medregneadministrationstillæg og eventuelle udgifter til sagkyndig bistand efter vejbidragslovens § 4, stk. 5.Kommunen kan ikke efter den gældende lov medregne administrationstillæg m.v., hvor kommunenefterfølgende udfører arbejder, som den har påbudt grundejerne at udføre som enkeltståendearbejder, men som grundejerne ikke udfører rettidigt eller tilfredsstillende.Med forslagets § 53 foreslås bestemmelsen i den gældende lovs § 62, stk. 3, jf. vejbidragslovens §4, stk. 5, videreført, idet indholdet af sidstnævnte bestemmelse foreslås præciseret og indskrevet ibestemmelsen.Da det ikke forekommer rimeligt, at grundejere, der sidder et påbud overhørigt – i modsætning tilgrundejere, som ved kommunens afgørelse pålægges udgifter til et samlet arbejde – ”slipper” for atbetale administrationstillæg, foreslås det samtidig, at kommunen også i andre tilfælde, hvorkommunen forestår et arbejde for grundejernes regning, skal have hjemmel til at opkræveadministrationstillæg m.v.Efter forslaget kan der, som efter praksis i henhold til den gældende lovs § 62, stk. 3, jf.vejbidragslovens § 4, stk. 5, medregnes et administrationstillæg på 9 pct. af istandsættelsesudgiftenuden dokumentation. Herudover kan der medregnes udgifter efter regning til eventuel sagkyndigbistand til ikke-administrationsopgaver, f.eks. projektering.Administrationsudgifter kan højst medregnes med et beløb, der svarer til 9 pct. af udgifterne tilistandsættelsen.Udgifter til eksternt tilsyn med istandsættelsesarbejder anses som administrationsudgifter. Hvis derbenyttes sagkyndig bistand til at føre tilsyn med et istandsættelsesarbejde, kan udgiften hertil entenmedtages efter regning eller som en del af administrationstillægget.Til § 54Den foreslåede bestemmelse, hvorefter kommunen kan tillade, at grundejerne betaler udgifter tilarbejder, som kommunen sørger for at udføre, over et tidsrum på op til 15 år, viderefører dengældende lovs § 62, stk. 4. Dog foreslås det, at det til enhver tid skyldige beløb skal forrentes meden årlig rente svarende til den diskonto, der på tidspunktet for beslutningen om afdragsordningen erfastsat af Danmarks Nationalbank med et tillæg på 2 pct.Efter den gældende lovs § 62, stk. 4, har kommunen kunnet fastsætte renten.
Til § 55Den foreslåede bestemmelse om kommunens udførelse af et samlet arbejde viderefører dengældende lovs § 61, idet det dog i forslagets stk. 1 præciseres, at kommunenskalsørge for at udføreistandsættelsesarbejder, der skal udføres som samlede arbejder, for grundejernes regning.
Til § 56Den foreslåede bestemmelse er ny. I stk. 1 præciseres, at et samtykke eller en tilladelse efterbestemmelserne i forslagets kapitel 10 er offentligretlige tilladelser, der er udtryk for, at almeneoffentligretlige hensyn ikke er til hinder for det ansøgte. For at kunne udnytte en sådan tilladelseskal modtageren have ret til det i forhold til vejens ejer og de vejberettigede.Med stk. 2 foreslås, at tilladelser efter bestemmelserne i kapitel 10 bortfalder, hvis det arbejde, somtilladelsen vedrører, ikke er påbegyndt inden 2 år fra tilladelsens dato, dog således at kommunen isærlige tilfælde skal kunne forlænge fristen efter forslagets stk. 3.Hermed er det hensigten at undgå, at grundejere søger og får tilladelse til f.eks. at etablerefærdselsregulering på en privat fællesvej på et tidspunkt, hvor de færdselsmæssige forhold ikke ertil hinder for det, men først etablerer reguleringen på et langt senere tidspunkt, hvor forholdene harændret sig, så tilladelsen ikke ville være givet.
Til § 57Forslagets stk. 1-3 viderefører den gældende lovs § 44, stk. 1-3.Der er ikke i den gældende lov hjemmel for kommunen eller politiet til for grundejernes regning atfjerne færdselsmæssige foranstaltninger, der er etableret uden det nødvendige samtykke efter § 44,stk. 3. En sådan hjemmel findes derimod i den gældende lovs § 49, stk. 3, som vedrører anden brugend færdselsmæssig brug af en privat fællesvej.Dette har givet flere kommuner anledning til at behandle sager om genstande, som grundejere haranbragt på private fællesveje med henblik på at regulere færdslen, efter lovens § 49 i stedet for efterlovens § 44.Der forslås derfor med stk. 4-6 indført hjemmel for kommunen, og om nødvendigt for politiet, til atfjerne foranstaltninger, der er etableret og ændringer af foranstaltninger, der er foretaget afgrundejerne uden det nødvendige samtykke efter forslagets § 57, stk. 1, for de pågældendes regning.Med formuleringen ”om nødvendigt” er det hensigten at tilkendegive, at politiet alene forudsættesat fjerne foranstaltninger, der er til fare for færdslen.Til § 58Den foreslåede bestemmelse er ny. Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.7.
Efter vejlovens § 23 bestemmer kommunen, hvilke nye kommuneveje der skal anlægges, og hvilkebestående kommuneveje, der skal nedlægges. Denne bestemmelse giver samtidig hjemmel forkommunen til at beslutte at optage private fællesveje som kommuneveje. Med bestemmelsen i stk. 1fastslås en forpligtelse for kommunen til løbende at vurdere, om en privat fællesvej har en sådanbetydning for den almene færdsel, at den bør optages som offentlig. Bestemmelsen medfører ikke isig selv nye pligter for kommunerne, men er en præcisering af de overvejelser, som kommunerneallerede i dag forudsættes at gøre sig med hensyn til den retlige status af de veje, som ligger ikommunen. Spørgsmålet om en vej skal være kommunevej eller privat fællesvej beror påkommunens skøn, først og fremmest over vejens betydning for den almene færdsel. Hvis det målægges til grund, at en vej overvejende anvendes til færdsel, der ikke har ærinde til eller betjenerejendomme ved den pågældende vej, bør en sådan vej i almindelighed være offentlig.Med forslagets stk. 2 foreslås det, at en kommune, der afslår en anmodning fra grundejerne omsamtykke til at afspærre en privat fællesvej, jf. § 57, stk. 1, fordi vejen er af væsentlig betydning forden almene færdsel, skal optage vejen som offentlig, hvis den gennemgående kørende færdsel påvejen udgør mere end 50 pct. af den samlede kørende færdsel. Bestemmelsen erstatter den gældendelovs § 58, stk. 2, hvorefter kommunen, hvis den afslår en ansøgning fra ejerne af de tilgrænsendeejendomme (de vejberettigede) om indførelse eller opretholdelse af forbud mod gennemgåendefærdsel, og denne færdsel i særlig grad medfører slid på vejen, skal afholde en til dette særlige slidsvarende del af udgifterne ved vejens vedligeholdelse og istandsættelse.Det er i praksis vanskeligt at afgøre, om den gennemgående færdsel på en privat fællesvej medføreret særligt slid og i givet fald kvantificere og omsætte dette slid til en andel af udgifterne tilvedligeholdelse og istandsættelse. Der foreslås derfor en mere enkel regel om, at kommunen underde omstændigheder, som bestemmelsen angiver, skal optage den pågældende vej som offentlig.Ved gennemgående færdsel sigtes til færdsel, der er uvedkommende i forhold til den færdsel, somden pågældende private fællesvej primært må antages at være beregnet for, dvs. færdsel der ikke harærinde til eller i øvrigt betjener de tilgrænsende ejendomme, og heller ikke er lokaltrafik i området.Det sidste kan være relevant, hvis den pågældende private fællesvej indgår i et afgrænset net af flereprivate fællesveje.Da forpligtelsen til at optage en given privat fællesvej som offentlig alene gælder under deomstændigheder, som bestemmelsen angiver, bliver en overtagelse kun aktuel, hvis kommunenafslår grundejernes ansøgning om samtykke til afspærring af vejen af hensyn til den almene færdsel.En kommune kan efter en vurdering af en privat fællesvejs betydning for den almene færdsel somhidtil beslutte at optage den pågældende vej som offentlig, uden at beslutningen er baseret påkonkrete trafikanalyser og uden at det kan begrunde et erstatningskrav over for kommunen.Hvis kommunen afslår en anmodning fra grundejerne om samtykke til afspærring af vejen afhensyn til den almene færdsel, og der ikke kan opnås enighed med grundejerne om en andenløsning af det trafikale problem, som har givet anledning til ansøgningen om afspærring af vejen,kan det blive relevant at gennemføre nærmere trafikanalyser med henblik på at få fastslået andelenaf den gennemgående kørende færdsel. Det forudsættes, at sådanne analyser i givet faldgennemføres ved kommunens foranstaltning.
Til § 59Den foreslåede bestemmelse vedrører belysning og viderefører den gældende lovs § 45 for så vidtangår private fællesveje.
Til § 60Forslaget viderefører den gældende lovs § 46, hvorefter bestemmelserne i vejlovens § 103, stk. 1,og § 104 om fremspringende bygningsdele og om tankanlæg, samt bestemmelserne i vejlovens §108 og § 111 om vejskilte og færdselstavler m.v. samt om hegn mod vej finder tilsvarendeanvendelse.Om anvendelse af § 60, jf. vejlovens § 111 med henblik på at forhindre brug af ulovlige overkørslerm.v., henvises til bemærkningerne vedrørende lovforslagets §§ 62-65.
Til § 61Den foreslåede bestemmelse vedrører beplantning og viderefører den gældende lovs § 47.
Til §§ 62-65De foreslåede bestemmelser viderefører den gældende lovs § 48, der henviser til reglerne ivejlovens kapitel 6 om benyttelse af overkørsler og overgange m.v. De relevante bestemmelser ivejlovens kapitel 6 foreslås dog indsat i privatvejsloven.Det har været overvejet, om der - ligesom i forslagets § 57 – skulle indsættes hjemmel forkommunen og om nødvendigt politiet til at fjerne overkørsler, der er etableret eller ændret uden detnødvendige samtykke efter § 62 og til at foretage foranstaltninger med henblik på at forhindre brugaf en overkørsel på anden måde end tilladt efter § 63.Der vurderes imidlertid ikke at være behov for en sådan hjemmel. Kommunen kan med hjemmel iforslagets § 60, jf. vejlovens § 111 – når det skønnes påkrævet af vejtekniske eller færdselsmæssigegrunde – bestemme, at der på ejendomme, der grænser til en privat fællesvej skal opsættes ogvedligeholdes hegn mod vejen og om nødvendigt bestemme, hvordan hegnet skal udformes.Udgifterne til opsætning og vedligeholdelse af hegnet afholdes af grundejerne, jf. pkt. 58 iMinisteriet for offentlige arbejders cirkulære af 6. december 1985 om lov om offentlige veje.
Til § 66Forslaget erstatter den gældende lovs § 49, hvorefter der kræves samtykke fra kommunen til ”særligbrug” af arealer af private fællesveje.
Efter § 49, stk. 2, i den gældende lov skal kommunen – for at kunne give tilladelse - indhentesamtykke fra grundejerne, hvis tilladelsen omfatter en brug, der indvirker på vejens hidtidigekarakter eller på færdselsforholdene.Kravet om grundejersamtykke blev indsat i privatvejsloven ved lov nr. 587 af 20. november 1975med henblik på at klargøre, at en sådan særlig brug ikke kunne ske alene med kommunens ogpolitiets samtykke.Kravet har imidlertid i praksis givet anledning til stor usikkerhed og mange misforståelser, bådemed hensyn til, hvem der som grundejere skal indhentes samtykke fra, og med hensyn til, omkommunens tilladelser, hvortil der er indhentet grundejersamtykke, umiddelbart kan udnyttes til atden tilladte brug. Endvidere har kravet om grundejersamtykke i enkelte tilfælde forhindretkommuner i at give tilladelse til en sådan brug, uanset at almene, offentligretlige hensyn ikke harværet til hinder herfor.Efter praksis er kommunens tilladelser efter bestemmelsen – som kommunens tilladelser efter deøvrige bestemmelser i kapitel 10 – offentligretlige tilladelser. Uanset grundejersamtykke er der ikkenødvendigvis gjort op med spørgsmålet om, hvorvidt modtageren har ret til at udnytte tilladelsen.Kravet om grundejersamtykke foreslås på den baggrund ikke medtaget i forslagets § 66.Kommunerne vil som efter den gældende lovs § 49 skulle forhandle spørgsmålet om tilladelse tilbrug af en privat fællesvej til andet end færdselsmæssige formål med politiet.
Til § 67Forslaget viderefører den gældende lovs § 49, stk. 4, hvorefter vejlovens § 101 om indhentelse afkommunens tilladelse til opgravning m.v. af vejarealer, finder tilsvarende anvendelse.
Til § 68Den foreslåede bestemmelses stk. 1, 3 og 4 viderefører den gældende lovs § 50, stk. 1-3, omnedlæggelse og omlægning af ledninger samt anbringelse og flytning af masterækker, lysstandereog lignende i og på private fællesveje med kommunens tilladelse. Dog præciseres det, atbestemmelsen også gælder tilbehør til ledninger m.v.Med stk. 2 foreslås indsat en udtrykkelig bestemmelse om, at kommunen skal betinge en tilladelseefter stk. 1, af, at ledningsejeren 1) yder vedkommende grundejere erstatning for evt. skade vedanlæggets anbringelse eller tilstedeværelse samt ved eftersyn og istandsættelse af det, 2) retablerervejrareal og arbejdsareal efter endt arbejde, 3) fjerner overflødiggjorte ledninger m.m. udenomkostninger for grundejerne, og 4) på grundejernes anmodning fjerner sine ledninger m.m. udenomkostninger for grundejeren, hvis vejen nedlægges. Bestemmelsen svarer til sædvanlig praksis.Til § 69Den foreslåede bestemmelsens stk. 1 og 3 viderefører den gældende lovs § 51, stk. 1 og 3.
I stk. 2 foreslås, at kommunen skal betinge tilladelser efter bestemmelsens stk. 1 på samme mådesom tilladelser efter § 68, stk. 1.Til § 70Forslaget viderefører den gældende lovs § 52 om afholdelse af udgifter til arbejder på ledninger ieller over private fælleseje og udlagte private fællesveje, herunder nødvendig flytning af ledningerm.v. i forbindelse med anlæg, regulering, istandsættelse og vedligeholdelse eller omlægning afvejen, og om udførelse af sådanne arbejder (gæsteprincippet) m.v.
Til § 71Den foreslåede bestemmelse er ny. Med bestemmelsen præciseres, at private fællesveje ioverensstemmelse med gældende ret ikke må nedlægges eller omlægges uden kommunenstilladelse.
Til § 72Forslaget viderefører den gældende lovs § 53.Bestemmelsens stk. 3 om fremskaffelse af anden vejadgang er omskrevet, men der er ikke hermedtilsigtet nogen realitetsændring. Anden vejadgang kan således fortsat fremskaffes vedekspropriation. Hvor der er tale om (også) at fremskaffe anden vejadgang i et område, deradministreres efter privatvejslovens byregler, kan dette også ske ved, at kommunen foretagervejudlæg og tildeler vejret til den udlagte vej eller ved at kommunen tildeler vejret til eneksisterende privat fællesvej efter forslagets § 26, stk. 2, nr. 2.
Til § 73Forslaget viderefører og præciserer den gældende lovs § 54, stk. 1-2, om høringsproceduren forudfor en afgørelse om nedlæggelse eller omlægning af en privat fællesvej.Dog skal den foreløbige beslutning efter forslaget offentliggøres på kommunens hjemmeside iforbindelse med høringen og ikke som efter den gældende lovs § 54, stk. 1, nødvendigvisoffentliggøres i lokale blade, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.6.I bestemmelsens stk. 2 foreslås det endvidere, at kommunen i forbindelse med høringen alene skaloplyse om indholdet af de bestemmelser, der er relevante i det konkrete tilfælde.
Til § 74Der har i praksis vist sig tilfælde, hvor det er forekommet meningsløst, at kommunen skal følgeproceduren i den gældende lovs § 54, stk. 1-2, der videreføres ved forslagets § 73. Der har været
tale om nedlæggelse eller omlægning af korte ”blinde” veje med ganske få tilgrænsendeejendomme, og som ingen andre grundejere kunne formodes at have vejret til.Som noget nyt foreslås det derfor, at kommunen får hjemmel til at undlade at offentliggøre enforeløbig beslutning om nedlæggelse eller omlægning af en privat fællesvej efter § 73, hviskommunen vurderer, at beslutningen kun har betydning for ganske få grundejere. Det foreslås, atkommunen i sådanne tilfælde i stedet alene skal partshøre de berørte grundejere individuelt og meden indsigelsesfrist på mindst 3 uger.
Til § 75Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende lovs § 54, stk. 3, dog således, at fristen for atkræve spørgsmålet om en privat fællesvejs opretholdelse indbragt for taksationsmyndighedernenedsættes fra 8 til 4 uger, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.8.
Til § 76Forslaget viderefører den gældende lovs § 55 om fordeling af udgifter ved behandling af sager omnedlæggelse og omlægning af private fællesveje.
Til §§ 77-78De foreslåede bestemmelser viderefører den gældende lovs § 56 om nedlagte vejarealer og omberigtigelse af matrikel og tingbog.
Til § 79Forslaget viderefører vintervedligeholdelseslovens § 7 idet kravet om offentliggørelse afbeslutninger om vintervedligeholdelse og renholdelse, i lokale blade dog erstattes af et krav omoffentliggørelse på kommunens hjemmeside, jf. de almindelige bemærkninger, pkt. 2.6.
Til §§ 80-81De foreslåede bestemmelser viderefører og præciserer vintervedligeholdelseslovens §§ 11-12 omsnerydning og glatførebekæmpelse for så vidt angår private fællesveje i byer m.v.
Til § 82Den foreslåede bestemmelse viderefører vintervedligeholdelseslovens § 13 om renholdelse for såvidt angår private fællesveje i byer m.v. Dog foreslås grundejernes pligt til at feje færdselsarealer,der er asfalteret, brolagt, flisebelagt eller i øvrigt overfladebehandlet, ændret til en pligt til at feje
eller på anden måde renholde sådanne arealer. Ændringen skal ses i lyset af udviklingen omkringbrug af løvsugere og lign.
Til § 83Forslaget viderefører vintervedligeholdelseslovens § 10 om kommunens udførelse af grundejernespligter for så vidt angår private fællesveje i byer m.v.
Til § 84Forslaget viderefører vintervedligeholdelseslovens § 14 om grundejernes overdragelse af derespligter til vintervedligeholdelse og renholdelse for så vidt angår private fællesveje i byer m.v. Detforeslås dog, at en grundejer skal kunne overdrage udførelsen af sine pligter til vintervedlige-holdelse m.v. til en juridisk person, herunder en virksomhed eller grundejerforening, og ikke somhidtil alene til en fysisk person bosat i vedkommende ejendom eller i nærheden af den.
Til §§ 85-86De foreslåede bestemmelser om kommunens tilsyn med grundejernes overholdelse af pligter tilvintervedligeholdelse og renholdelse viderefører vintervedligeholdelseslovens § 16-17 for så vidtangår private fællesveje i byer m.v.
Til § 87Den foreslåede bestemmelses stk. 1-2 og stk. 4-7 viderefører den gældende privatvejslovs § 7, stk.1-5, og vintervedligeholdelseslovs § 19 om klageadgang.Med stk. 6 præciseres, at kun afgørelser, som ikke fuldt ud giver den pågældende medhold, skalforsynes med klagevejledning.Forslagets stk. 3 viderefører den gældende privatvejslovs § 10, stk. 2, om transportministerensadgang til at fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser efter privatvejsloven.Det foreslåede stk. 8 er nyt. Med bestemmelsen foreslås indsat en bemyndigelse fortransportministeren til at fastsætte regler om betaling af gebyr for behandling af klager efterbestemmelsens stk. 1 og 2.
Til § 88Forslaget viderefører den gældende lovs § 7, stk. 6, om søgsmål.
Til § 89Forslaget viderefører den gældende lovs § 10, stk. 1, om transportministerens adgang til at delegeresine beføjelser efter loven.Til § 90Forslaget viderefører den gældende lovs § 8 om erstatningsfastsættelse m.v.Til § 91Forslaget viderefører den gældende lovs § 64 om afholdelse af erstatninger.
Til § 92Forslaget viderefører den gældende lovs § 63 om nægtelse af at godkende udstykning.
Til § 93Forslaget viderefører den gældende lovs § 66 om bortfald af servitutbestemmelser.
Til § 94Forslaget viderefører den gældende lovs § 65 a om betingelser, knyttet til tilladelser ellergodkendelser efter loven.Til § 95Den foreslåede bestemmelse erstatter den gældende lovs § 68, stk. 4, hvorefter politiet ”yder de iloven omhandlede myndigheder bistand efter regler, som fastsættes efter forhandling mellemtransportministeren og justitsministeren”. Sådanne regler er ikke fastsat.Efter forslagets § 95 vil politiet skulle yde kommunerne bistand i forbindelse med udførelsen afkommunernes opgaver efter loven, jf. § 2, stk. 1, nr. 6 i lov nr. 444 af 9. juni 2004 om politietsvirksomhed.Til § 96Forslaget viderefører den gældende lovs § 66 a om gennemførelse af internationale konventioner ogEU-regler.
Til § 97Forslaget viderefører den gældende lovs § 67 og vintervedligeholdelseslovens § 20 for så vidt angårstraf for overtrædelse af bestemmelser og pligter m.m. efter loven.
Til § 98Forslaget viderefører den gældende privatvejslovs § 68, stk. 1-3, om berigtigelse og tvangsbøder.
Til § 99Forslaget viderefører den gældende lovs § 65 og vintervedligeholdelses § 18 om pant og fortrinsret.
Til § 100Det foreslås, at loven træder i kraft den .......2010. Ikrafttrædelsestidspunktet er fastsat bl.a. underhensyn til, at loven i vidt omfang viderefører bestemmelserne i den gældende privatvejslov.
Til § 101Loven erstatter den gældende privatvejslov, som derfor foreslås ophævet ved lovens ikrafttræden.Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås, at regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler iprivatvejsloven, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler, fastsat efter denne lov. Der er ikkeumiddelbart behov for at ændre regler udstedt i henhold hidtil gældende regler som følge aflovforslaget.Med bestemmelsen i stk. 3 foreslås, at sager, der ved lovens ikrafttræden verserer i en kommuneeller som er indbragt for Vejdirektoratet eller taksationsmyndighederne, færdigbehandles efterreglerne i den hidtidige lov.
Til § 102Den foreslåede bestemmelse er en overgangsregel, der indebærer, at offentligretlige tilladelser, jf.lovens § 56, stk. 2, som før lovens ikrafttræden er givet af kommunen efter bestemmelser i denhidtidige lov, bortfalder, hvis det arbejde, som tilladelsen vedrører, ikke er påbegyndt inden 2 årefter, at loven er trådt i kraft. Hvis arbejdet bliver aktuelt på et senere tidspunkt, skal der såledessøges tilladelse på ny efter lovens bestemmelser
Til § 103Den foreslåede bestemmelse indeholder de konsekvensændringer af lov om vintervedligeholdelseog renholdelse af veje, der følger af, at bestemmelserne i denne lov vedrørende private fællesvejeog private veje er indarbejdet i dette lovforslag.Til § 104
Loven gælder ligesom den nuværende privatvejslov ikke for Færøerne og Grønland.