Trafikudvalget 2010-11 (1. samling)
L 48 Bilag 5
Offentligt
919123_0001.png
919123_0002.png
919123_0003.png
919123_0004.png
919123_0005.png
919123_0006.png
919123_0007.png
919123_0008.png
919123_0009.png
919123_0010.png
919123_0011.png
919123_0012.png
919123_0013.png
919123_0014.png
919123_0015.png
919123_0016.png
919123_0017.png
919123_0018.png
919123_0019.png
919123_0020.png
919123_0021.png
919123_0022.png
919123_0023.png
Udkast
NOTATDEPARTEMENTETDatoJ. nr.19. november 2010
Center for Veje og BroerSøren Møller LarsenTelefon 33 92 43 62[email protected]

Høringsnotat

vedrørende forslag til lov om private fællesveje (L 48)

Udkast til forslag til lov om private fællesveje har været i høring fra d. 3 til d.16. november 2010. Lovforslaget har endvidere været offentliggjort på hørings-portalen påwww.borger.dk.Som led i lovforberedelsen har der i november 2009 været afholdt et interes-sentseminar med deltagelse af bl.a. KL, Parcelhusejernes Landsforening og DenDanske Landinspektørforening. På dette seminar blev interessenterne præsen-teret for et første udkast til lovforslag. Dette første lovudkast har endvidere væ-ret drøftet med repræsentanter for den danske vejsektor på Vejforum konfe-rencen i december 2009. I forlængelse heraf har Transportministeriet modta-get en række skriftlige indlæg med forslag og ønsker til indholdet af en ny lov.De modtagne forslag er alle blevet vurderet og er således indgået i grundlagetfor det foreliggende lovforslag. En stor del af de fremsatte forslag er imøde-kommet og indarbejdet i lovforslaget.Lovforslaget er et led i regeringens målsætning om at forenkle og tydeliggørelovgivningen og gennemføre administrative lettelser. Lovforslaget viderefører ihøj grad gældende ret, idet der dog er indarbejdet en række administrative let-telser og forbedringer af borgernes stilling. Lovforslaget lægger således op til enbedre balance mellem borgernes pligter i forbindelse med de private fællesvejeog kommunernes rettigheder som vejmyndighed.Følgende myndigheder og organisationer er blevet hørt: Advokatrådet – Dan-ske Boligadvokater, Den danske Landinspektørforening, Dansk Ejendomsmæg-lerforening, Dansk Erhverv, Dansk Ledningsejerforum, FritidshusejernersLandsforening, Grundejeren.dk, Grundejerforeningen Sundparken Rant-zausminde, Kollelev Grundejerforening, Kommunernes Landsforening, Kom-munal Teknisk Chefforening, Kommunal Vejteknisk Forening, Kort- og Matri-kelstyrelsen, Københavns Universitet – Institut for geografi og geologi, Land-brug og Fødevarer, Parcelhusejernes Landsforening, Rigspolitichefen, Viden-centret for landbrug, Aalborg Universitet – sektion for Geoinformatik og Areal-forvaltning.
Side 2/2

1. Høringssvar med bemærkninger

Transportministeriet har modtaget 18 høringssvar. De modtagne høringssvarer vedlagt som bilag.I det følgende gennemgås de væsentligste emner fra høringssvarene. Trans-portministeriets bemærkninger er anført i kursiv. Høringssvarene er gennem-gået i hovedtræk, hvorfor ikke alle forhold i høringssvarene er kommenteret.Høringssvarene har navnlig vedrørt følgende emner:

1.1. Nedklassificering af offentlige veje

Kommunernes Landsforening (KL) anfører, at de ændrede regler for kommu-nernes mulighed for at omklassificere offentlige veje er stærkt problematiske.Det anføres, at ændringerne betyder øget bureaukrati og påfører kommunernevæsentlig øgede omkostninger.KL anfører, at kommunerne er i gang med en harmonisering af vejnettet, fordimange kommuner efter strukturreformen har overtaget et vejnet fra flere for-skellige kommuner. Denne harmonisering vil ifølge KL blive forsinket af lov-forslaget. KL mener i denne forbindelse, at det strider mod princippet om lige-behandling af borgerne, at grundejerne i en del af kommunen selv skal stå forderes veje, mens grundejerne i en anden del af kommunen har offentlige veje.Det anføres af KL, at kommunerne fratages muligheden for at realisere planlag-te besparelser, som de har budgetteret med i 2011. KL henviser i den forbindel-se til, at det af Vejdirektoratets hjemmeside fremgår, at kommunerne kan om-klassificere vejene, hvis kommunen ønsker at ændre sit serviceniveau og atman fortsat er inden for reglerne, hvis det sker af hensyn til besparelser.KL finder det ude af proportioner, at omklassificeringen skal besluttes af 2kommunalbestyrelser for at kunne gennemføres.Det anføres af KL, at såfremt en omklassificering først kan træffes 4 år efter (of-fentliggørelse af en påtænkt beslutning herom) og skal træffes inden for 6 år,kan der være tilfælde, hvor en evt. klagesag strækker sig udover denne periode.Det kritiseres af KL, at offentliggørelsen af beslutningen om nedklassificeringikke kan ske på kommunens hjemmeside, idet kravet om offentliggørelse følgeraf lov om offentlige veje, hvor kravet er ”kundgørelse i stedlige blade”.KL anfører, at det bør sikres at ejerskifte af en ejendom ikke medfører, at pro-ceduren om omklassificering forsinkes eller skal starte forfra.
Regeringen har ønsket at ændre reglerne om nedklassificering af offentligeveje til private fællesveje for at give grundejerne en bedre retsstilling på om-rådet.Kravet om, at kommunerne skal offentliggøre deres planer om nedklassifice-ring 4 år før, at den endelige beslutning kan træffes, skyldes et ønske om, atgrundejerne skal kunne indrette sig på at overtage både det praktiske og øko-nomiske ansvar for vejens vedligeholdelse. Såfremt en ny kommunalbestyrel-se fortsat ønsker at omklassificere vejene, indeholder lovforslaget ingen for-udsætning om, at der skal gennemføres en fornyet offentliggørelse.Det er korrekt, at de igangværende nedklassificeringer i kommunerne vil bliveforsinket som følge af kravet om, at kommunerne skal varsle grundejerne omplanerne om nedklassificering. Kommunerne forhindres dog ikke i at ligestillekommunernes borgere. Kommunerne vil fortsat kunne nedklassificere offent-lige veje til private fællesveje. Endvidere kan kommunerne ligestille borgerneved at optage private fællesveje som offentlige veje.For så vidt angår kommuners planlagte besparelser i 2011 skal Transportmi-nisteriet henvise til, at også efter de gældende regler om nedklassificering skalbeslutningen om at ændre vejen status først og fremmest være begrundet itrafikale hensyn. Det er således ikke vejlovgivningens formål at sikre, atkommunerne kan spare penge på de kommunale budgetter ved at omklassifi-cere kommunens veje.Transportministeriet finder det beklageligt, hvis man af Vejsektoren.dk harkunnet få det indtryk, at en nedklassificering af kommunens veje har kunnetske udelukkende af økonomiske hensyn. Transportministeriet kan dog oplyse,at de pågældende formuleringer ikke længere fremgår af hjemmesiden.Kravet om at beslutningen om, at vejen skal nedklassificeres, skal være truffetsenest 6 år efter offentliggørelse, skyldes, som det fremgår af bemærkninger-ne, et ønske om at sikre, at beslutningen træffes inden for rimelig tid. Det måforventes, at en klagesag er afsluttet inden udløbet af den 6-årige periode, så-ledes at kommunalbestyrelsen kan nå at træffe beslutningen inden for den fo-reslåede periode.Vedrørende offentliggørelse af kommunens påtænkte beslutninger om at ned-klassificere offentlige veje efter det nye stk. 7 i vejlovens § 90, er det, som detfremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, op til kommunalbestyrelsenat bestemme, hvordan offentliggørelsen skal ske. Det er dog korrekt, at denforeløbige beslutning efter vejlovens § 90, stk. 5, tillige skal offentliggøres istedlige blade, jf. kravet herom i lov om offentlige veje.I forhold til ejerskifte af en ejendom indeholder lovforslaget ikke et krav om,at et evt. ejerskifte bør medføre, at proceduren omkring nedklassificering skal
Side 3/3
udsættes eller starte forfra. Netop for at undgå denne situation stiller lovfors-laget kun krav om, at kommunens planer om at nedklassificere vejene skal of-fentliggøres og ikke at de skal meddeles de enkelte grundejere.

1.2. Optagelse af private fællesveje som offentlige i forbindelse med

afslag vedr. afspærring

KL gør indsigelser mod forslaget om, at en kommune, der afslår grundejernesanmodning om afspærring af en privat fællesvej, fordi vejen er af væsentlig be-tydning for den almene færdsel, efter anmodning fra grundejerne skal optagevejen som offentlig, hvis den gennemgående motorkørende færdsel på vejenudgør mere end 50 pct. af den samlede motorkørende færdsel (forslagets § 58,stk. 2).KL finder bestemmelsen bureaukratisk. Spørgsmålet om, hvorvidt vejen skaloptages som offentlig, bør ikke afgøres alene på baggrund af den procentviseandel af gennemkørende færdsel, men ud fra en samlet vurdering af den på-gældende kommunes konkrete forhold. Bestemmelsen tager ikke højde for for-skelle i bytrafikkens profil, som afhænger af byens størrelse, og den fratagerkommunen mulighed for en fornuftig planlægning og disponering af de offent-lige midler på vej- og trafikområdet og de forskellige planlægningsbehov.Det anførte i bemærkningerne om, at veje, der overvejende anvendes til færd-sel, der ikke har ærinde til eller betjener ejendomme ved den pågældende vej ogheller ikke er lokaltrafik, som følge af at den pågældende vej indgår i et afgræn-set net af flere private fællesveje, i almindelighed bør være offentlige, medføreren for snæver definition af, hvad der skal være private fællesveje. Den er ikkeanvendelig i tætbefolkede byområder. Begrebet lokaltrafik bør defineres ud fraen konkret vurdering af lokalområdets udformning.Bestemmelsen indebærer et retskrav på optagelse af veje som offentlige, som erbåde ualmindeligt og unødvendigt tyngende for kommunen, og som er behæf-tet med en uacceptabel grad af usikkerhed med hensyn til økonomiske konse-kvenser.KL forudser, at grundejerne vil indse muligheden for at få veje optaget som of-fentlige og derfor fremsætte anmodninger om afspærring, uden et reelt ønskeherom. Og kommunerne vil af økonomiske grunde være presset til at give tilla-delse til uhensigtsmæssige afspærringer, som kan give afledte problemer fortrafikafviklingen på andre veje, så ”problemet” blot rykker videre.KL foreslår, at kommunerne allerede som betingelse for at behandle en ansøg-ning om afspærring af vejen kan stille krav om, at ansøgeren dokumentererenighed mellem grundejerne om at ønske vejen afspærret, og ikke først som enbetingelse for at behandle en efterfølgende anmodning om optagelse af vejensom offentlig (forslagets § 58,stk. 3).
Side 4/4
Side 5/5
Endvidere finder KL, at adgangen til at kræve afholdte udgifter til trafiktællin-ger med henblik på afgørelse af anmodninger om optagelse af veje som offent-lige afholdt af ansøgeren, bør udvides til sager, hvor det viser sig, at den gen-nemgående motorkørende trafik udgør mindre end 40 pct. Forslaget om en så-dan adgang, hvor det viser sig, at den gennemgående motorkørende trafik ud-gør mindre end 25 pct. vurderes uden indhold. Det kan ikke forventes atgrundejere ved veje med mindre end 25 pct. gennemgående trafik fremsætteranmodninger om optagelse. Bestemmelsen vil derfor ikke have den ønskede ef-fekt med hensyn til at begrænse antallet af anmodninger og dermed behovet fortrafiktællinger.Kommunerne bestemmer efter lov om offentlige veje (vejloven), hvilke veje,der skal være kommuneveje, og kan optage private fællesveje som kommune-veje. Der er hverken i vejloven eller den gældende privatvejslov nærmere reg-ler om, hvornår en vej skal være kommunevej eller privat fællesvej. Det berorderfor på kommunens skøn, først og fremmest over vejens betydning for denalmindelige færdsel. Det er forudsat, at kommunerne jævnligt vurderer, omvejen har den ”rigtige” status.I lovforslaget foreslås indsat en bestemmelse, der udtrykkeligt fastslår kom-munens forpligtelse til jævnligt af egen drift at vurdere, om en privat fællesvejhar en sådan betydning for den almene færdsel, at den bør optages som of-fentlig (§ 58, stk. 1).Kommunerne vil som hidtil efter vejloven kunne optage private fællesveje somoffentlige veje af egen drift ud fra en almindelig vurdering af vejens betyd-ning for den almene trafik, kommunens planlægning på vejområdet m.v.,uden gennemførelse af trafikanalyser, der viser præcis hvor stor en procent aftrafikken, der er gennemkørende.Bestemmelsen om kommunens forpligtelse til i forlængelse af afslag om af-spærring efter omstændighederne at optage private fællesveje som kommu-neveje (forslagets § 58, stk. 2), erstatter en bestemmelse i den gældende lov,hvorefter kommunen – hvis den afslår en ansøgning fra ejerne af de tilgræn-sende ejendomme (de vejberettigede) om indførelse eller opretholdelse af for-bud mod gennemgående færdsel på en privat fællesvej, og denne færdsel isærlig grad medfører slid på vejen - skal afholde en til dette særlige slid sva-rende del af udgifterne ved vejens istandsættelse (§ 58, stk. 2).Sidstnævnte bestemmelse har i praksis vist sig vanskelig at administrere. Dethar været vanskeligt at afgøre, om den gennemgående færdsel på en privatfællesvej har medført et særligt slid, og i givet fald at kvantificere og omsættedette til en andel af istandsættelsesudgifterne.
Det foreslås, at kommunerne skal kunne stille krav om, at ansøgeren afholderudgifterne til trafikanalyser, hvis disse viser, at den gennemgående motorkø-rende færdsel udgør mindre end 25 pct. af den samlede motorkørende færd-sel.En regel om, at kommunerne skal kunne stille krav om, at ansøgeren afholderudgifter til trafikanalyser, hvis disse viser, at den gennemgående motorkø-rende færdsel udgør mindre end 40 pct., forekommer ikke rimelig. Grund-ejerne kan ikke forventes på forhånd at kunne have en sikker fornemmelse afom den gennemkørende trafik udgør 40 eller 50 pct. Med de foreslåede 25 pct.vurderes det, at grundejerne kun pålægges udgifter til trafikanalyser, som depå forhånd burde have indset var overflødige.Grundejeren.dk stiller spørgsmål ved behovet for enighed mellem de berørtegrundejere om at ønske en vej afspærret som betingelse for, at kommunen skalbehandle en anmodning om optagelse af en vej som offentlig (forslagets §58,stk. 3). Foreningen vurderer, at et kvalificeret flertal på en generalforsam-ling er nok.Spørgsmålet om, hvorvidt en ansøger har ret til at afspærre vejen, er privat-retligt. Det afhænger af indholdet af eksisterende aftaler, herunder aftalermellem grundejerne (vejejere og vejberettigede) om vejret, og er et spørgsmål,som de pågældende grundejere må nå til enighed om, og som ellers må afgø-res af domstolene. Kommunerne kan ikke afgøre spørgsmålet.Bestemmelsen har til formål at undgå, at kommunerne indleder en sagsbe-handling og gennemfører trafikanalyser, som efterfølgende viser sig overflø-dige, fordi ansøgeren ikke har ret til at afspærre den pågældende vej.Det vil blive undersøgt nærmere om, der kan etableres en ordning for gen-nemførelse af trafikanalyser, som kræver kvalificeret flertal blandt grund-ejerne.Gribskov Kommune udtrykker betænkelighed ved bestemmelsen om, at enkommune, der afslår grundejernes anmodning om afspærring af en privat fæl-lesvej, fordi vejen er af væsentlig betydning for den almene færdsel, efter an-modning fra grundejerne skal optage vejen som offentlig, hvis den gennemgå-ende motorkørende færdsel på vejen udgør mere end 50 pct. af den samledemotorkørende færdsel (forslagets § 58, stk. 2). Bestemmelsen vil kunne bliveaktuel for mange af kommunens veje.Kommunen spørger, hvor ofte grundejerne vil kunne forlange, at kommunengennemfører trafikanalyser på en vej med henblik på at tage stilling til anmod-ninger om optagelse.
Side 6/6
Der er ikke i forslaget taget stilling til, hvor ofte grundejerne vil kunne forlan-ge, at kommunen gennemfører trafikanalyser på den samme vej. I forbindelsemed udvalgsbehandlingen vil det blive overvejet, om der bør indsættes en be-stemmelse om, at grundejerne tidligst vil kunne forlange, at der gennemføresen ny trafikanalyse på en vej for kommunens regning, når der er gået et be-stemt tidsrum efter sidste analyse.Grundejerne vil i sagens natur for egen regning kunne gennemføre trafikana-lyser på ethvert tidspunktParcelhusejernes Landsforening (PL) peger på, at grundejere, der inden forkort tid før optagelse af en privat fællesvej som offentlig har foretaget en størreistandsættelse af vejen, bør kompenseres for udgifterne hertil. Foreningen hen-viser i den forbindelse til forslaget om kompensation for udgifter, som grund-ejere har haft som følge af en offentlig vejs midlertidige nedklassificering i for-bindelse med lovforslagets behandling (forslagets § 101, stk. 3).Bestemmelsen, som foreningen henviser til, er begrundet i den helt særlige si-tuation, der kan opstå som følge af lovforslagets bestemmelse om ikrafttræ-delsestidspunktet for bestemmelserne i § 105, der indeholder ændringer af vej-lovens bestemmelser om nedklassificering af offentlige veje til private. Der ertale om tilfælde, hvor en kommunevej i en ganske kort periode kan have væretprivat fællesvej, men ved lovens ikrafttræden igen bliver offentlig.Det vurderes ikke, at der er tilsvarende hensyn at tage til grundejerne i andretilfælde af optagelse af private fællesveje som offentlige. Udgifterne til vedli-geholdelse af private fællesveje påhviler efter de gældende regler de vedlige-holdelsespligtige grundejere.Det vurderes ikke, at der skal indføres tilsvarende regler om kompensation,hvor kommunen efter lovforslagets § 58, stk. 2, og de almindelige regler i vej-loven optager private fællesveje som offentlige. Der er heller ikke tale om, atgrundejerne skal kompensere kommunerne for udgifter afholdt til istandsæt-telse af kommuneveje, der nedklassificeres til privat fællesveje.
Side 7/7

1.3. Kommunens afholdelse af udgifter til vejbelysning og istandsæt-

telse

Grundejerforeningen Sundparken Rantzausminde anfører til lovforslagets be-stemmelse om vejbelysning på de private fællesveje i byerne, jf. lovforslagets §59, at stk. 4, at bestemmelsen bør ændres, således at kommunen skal afholdealle udgifter til vejbelysning, og ikke kun en forholdsmæssig del af udgifterne,hvis kravet om vejbelysningen skyldes hensynet til den almene færdsel på ve-jen. Grundejerforeningen anfører, at såfremt det er et kommunalt ønske, at ve-
jen skal være belyst, må dette ønske være baseret på et behov, såsom beboernessikkerhed, trafiksikkerhed mv., og som bør betales af kommunen.Kollelev Grundejerforeningen foreslår, at § 59 vedr. vejbelysning ændres, såle-des at kommunen skal betale for vejbelysningen, hvis kommunen bestemmer,at vejen skal holdes belyst.Regeringen har foreslået, at kommunerne skal afholde en forholdsmæssig delaf udgifterne til vejbelysningen, såfremt vejen kræves belyst af hensyn til denalmene færdsel på vejen.KL bemærker, at lovforslaget generelt indeholder en uhensigtsmæssig sam-menkædning mellem kravet om optagelse af private fællesveje som offentligeog betalingen for istandsættelse og belysning. KL mener ikke, at denne sam-menkædning er hensigtsmæssig, idet bestemmelserne om kommunernes delta-gelse i betalingen efter KL’s vurdering bliver indholdsløse.Efter lovforslagets 49, stk. 5 skal kommunen afholde udgifterne til istandsæt-telse af en privat fællesvej, hvis kommunalbestyrelsen kræver vejen istandsati en højere standard end hidtil og kravet skyldes hensynet til den almenefærdsel på vejen. Tilsvarende gør sig gældende med vejbelysning, jf. § 59, stk.4, hvorefter kommunen skal afholde en forholdsmæssig del af udgifterne tilvejbelysningen, hvis vejen kræves belyst af hensyn til den almene færdsel påvejen.I bemærkningerne til § 59, stk. 4 står følgende: ”Det vurderes ikke, at der meddet foreslåede stk. 4 påføres kommunen nye udgifter. Hvis en privat fællesvejkræves belyst af hensyn til den almene færdsel på vejen, må den pågældendevej antages at have en ikke uvæsentlig betydning for den almene færdsel.Kommunen forudsættes i så fald at overveje, om den har en sådanbetydning for den almene færdsel, at den i stedet bør optages som offentligvej, jf. § 23 i lov om offentlige veje. Kommunerne forudsættes allerede i dagjævnligt at foretage en vurdering af den retlige status af vejene i den pågæl-dende kommune, og forudsættes at optage private fællesveje med væsentligbetydning for den almene trafik som offentlige veje.”Både § 49, stk. 5, og § 59, stk. 4, pålægger kommunerne en pligt til at betaleudgifterne, når betingelserne i bestemmelserne er opfyldt. Kommunernes mu-lighed for at deltage i betalingen af vejbelysning og istandsættelse skal derforikke ses i sammenhæng med bemærkningerne til de to bestemmelser. Kom-munernes mulighed for at betale er indeholdt i henholdsvis § 49, stk. 6, og 59,stk. 5.Rudersdal Kommune finder det urimeligt, at kommunalbestyrelsen ikke kankræve vejen istandsat i en højere standard end hidtil, såfremt den almene færd-
Side 8/8
sel påkræver dette, uden at kommunen skal afholde udgifterne til istandsættel-sen.Lovforslagets § 49, stk. 5, er udformet således, at kommunerne skal afholdealle udgifter til istandsættelse af private fællesveje i byerne, hvis vejen krævesforbedret og kravet skyldes hensynet til den almene færdsel på vejen.Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at hensigten med bestem-melsen er at sikre de private grundejere imod at skulle afholde væsentlige ud-gifter til forbedringer af private fællesveje, som kommunerne kræver udførtaf hensyn til den almene trafik, fordi vejene indgår i det almindelige vejnet.Det er således fundet rimeligt, at kommunen skal betale for en forbedring afvejen, når forbedringen ikke skyldes hensynet til grundejernes egen færdselpå vejen.

1.4. Afskaffelse/begrænsning af begrebet private fællesveje

Transportministeriet har modtaget bemærkninger vedrørende opretholdelse afprivate fællesveje som juridisk begreb.Kollelev Grundejerforening v/Lauge Rasmussen har foreslået private fællesvejebegrænses til private fællesveje på landet, mens alle private fællesveje i byer ogbymæssige områder optages som offentlige veje. Dette forslag er begrundet idriftsmæssige hensyn og under henvisning til den senere indførelse af RoadPricing, hvor provenuet skal fordeles på de enkelte vejkategorier.Grundejerforeningen Sundparken Rantzausminde v/Hans Damsgaard stillerforslag om, at definitionen på private fællesveje ændres, således at private fæl-lesveje defineres ved, at de er lukkede veje/lukkede gader.Transportministeriet er opmærksomt på, at grundejerne langs de private fæl-lesveje i byer og bymæssige områder i stigende omfang ønsker begrænsnin-ger i den almindelige færdsels udnyttelse af disse færdselsarealer. Dette ønskeskal holdes op imod trængselsproblemerne på de offentlige veje.På nuværende tidspunkt finder ministeriet ikke grundlag for at ændre på dendanske opdeling i vejarealer mellem offentlige vejarealer, der vedligeholdes afkommunerne eller Vejdirektoratet, og private vejarealer, der primært tjenersom vejforbindelse for de vedligeholdelsesforpligtedes regning.Overvejelser om road-pricing giver ikke på nuværende tidspunkt ministerietgrundlag for at ændre denne vurdering.Transportministeriet skal derfor fastholde lovforslaget.
Side 9/9

1.5. Pligtmæssigt medlemskab af grundejerforeninger

KL og Parcelhusejernes Landsforening (PL) har i forbindelse med udarbejdel-sen af lovforslaget foreslået, at kommunerne får hjemmel til at stille krav omoprettelse af grundejerforeninger med obligatorisk medlemspligt og bidrags-pligt til vedligeholdelse af private fællesveje. Både KL og PL har i forbindelsemed høringen gentaget deres forslag.KL anfører, at man er uforstående over for, at det af lovforslagets almindeligebemærkninger fremgår, at forslaget fra KL og PL bygger på foreningstvang ogdet derfor ikke kan afvises, at forslaget er i strid med Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention. KL henviser i den forbindelse til, at der findes tilsva-rende bestemmelser i planloven for nye, private fællesveje. PL henviser til til-svarende bestemmelser i kystbeskyttelsesloven.Transportministeriet kan oplyse, at forslaget fra KL og PL adskiller siggrundlæggende fra det indgreb, der er tale om ved et krav om medlemskab afen grundejerforening efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 13. Efter planloven erder tale om krav, der stilles for et nyt område i forbindelse med lokalplanlæg-ningen, altså et krav, som en køber af en ejendom har kendskab til på tids-punktet for købet, og således har mulighed for at tage højde for på tidspunktetfor købet.Et krav om medlemskab af grundejerforening efter den af KL og PL foreslåe-de hjemmel i privatvejsloven vil være rettet mod eksisterende grundejere, somikke har haft nogen mulighed for at kende forpligtelsen på tidspunktet for be-slutningen om købet af ejendommen.I forhold til reglerne i kystbeskyttelseslovens §§ 7-9 skal det bemærkes, at dis-se regler er begrundet i forhold, der er væsentligt mere tungtvejende end hen-synet til grundejernes foreningsfrihed. Manglende vedligeholdelse af diger vilsåledes kunne føre til oversvømmelser med store samfundsmæssige konse-kvenser.På baggrund af ovenstående betragtninger er det Transportministeriets vur-dering, at det ikke kan afvises, at forslaget fra KL og PL kan være i strid medDen Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11 om foreningsfri-hed.Transportministeriet er dog opmærksom på, at det kan være hensigtsmæssigtat skabe incitament for grundejerne til at indgå i grundejerforeninger, da det-te antages at lette kommunernes administration, når vejene skal istandsættes.Transportministeren vil derfor i forbindelse med lovforslagets udvalgsbe-handling overveje, hvordan der evt. kan skabes et sådan incitament forgrundejerne med henblik på et evt. ændringsforslag.
Side 10/10

1.6. Udbud og funktionskontrakter

Transportministeriet har modtaget bemærkninger vedrørende kommunalbe-styrelsens ret til at bestemme, at påbudte arbejder på private fællesveje skal ud-føres ved kommunens foranstaltning, men for de vedligeholdelsespligtigegrundejere regning.Dansk Byggeri har udtalt, at kommunerne ikke bør have denne mulighed, menat kommunen bør have en pligt til at udbyde de påbudte vejvedligeholdelsesar-bejder i funktionskontrakter – af fx 15 år varighed.Kommunen skal have pligt til at samle vejvedligeholdelsen på private fællesvejeog kommuneveje i pakker, som skal udbydes til private entreprenører.Det bør endvidere være en forudsætning for at en kommunevej kan nedklassifi-ceres til privat fællesvej, at kommunen har udnyttet besparelsespotentialet vedat udbyde vejvedligeholdelsen til private entreprenører.Kollelev Grundejerforening v/Lauge Rasmussen har udtalt, at vejvedligeholdel-sen kunne optimeres kvalitativt og økonomisk, hvis den blev udbudt i størreopgaver.Udgangspunktet såvel i den gældende privatvejslov som i forslaget til en nyprivatvejslov er, at de private fællesveje istandsættes og vedligeholdes af devedligeholdelsespligtige grundejere. Dette er det naturlige udgangspunkt ogden normalt billigste løsning.I mange tilfælde påpeger kommunen over for grundejene/grundejer-foreningen, at vejen trænger til en istandsættelse og overlader det herefter tilgrundejerne selv at tage kontakt til entreprenører med henblik på at få vejensat i stand.Transportministeriet er ikke bekendt med, at landets kommunalbestyrelsersom hovedregel bestemmer, at private fællesveje i byer og bymæssige områ-der istandsættes ved kommunens foranstaltning efter reglen i privatvejslo-vens § 61, stk. 1, men i nogle tilfælde kan de vedligeholdelsespligtige grundeje-re ikke enes om vedligeholdelsen eller om hvornår et arbejde skal udføres, også må kommunen træde til.Lovforslagets § 55 viderefører således en regel om, at kommunen i bymæssigeområder kan bestemme, at et påbudt samlet istandsættelses- og vedligehol-delsesarbejde skal udføres ved kommunens foranstaltning, men for de vedli-geholdelsespligtiges regning.Kommunen får med lovforslagets § 21 også mulighed for at træffe en sådanbestemmelse vedrørende private fællesveje på landet.
Side 11/11
Side 12/12
Disse regler vil især finde anvendelse, når hensynet til den almindelige færd-sel, herunder trafiksikkerheden på vejen, ikke længere kan afvente, at grund-ejerne selv tager initiativ til at istandsætte vejen, eller i situationer hvor enmeget fastlåst uenighed mellem grundejerne blokerer for udførelse af de nød-vendige arbejder.At arbejdet udføres ”ved kommunens foranstaltning” betyder, at kommunensørger for arbejdets udførelse men ikke, at det udføres af kommunens ansatte.I de tilfælde, hvor kommunen bestemmer, at den selv sørger for (tager initia-tivet til), at vejen bringes i en god og forsvarlig stand i forhold til færdslensart og omfang, vil den være omfattet af de almindelige udbudsretlige regler,herunder reglen om at kommunen har lov at udføre de opgaver in-house, somden har kapacitet til.Det kan overvejes at etablere en ordning, der medfører at kommunerne skaldokumentere, at arbejdet er udført billigst muligt.FunktionskontrakterEfter aftale mellem de vedligeholdelsespligtige grundejere og kommunen, el-ler hvis grundejere, der ville kunne pålægges 2/3 af de samlede vedligeholdel-sesudgifter beder kommunen herom, kan kommunen indgå en aftale medgrundejerne om fremtidig istandsættelse og vedligeholdelse af de private fæl-lesveje. Dette gælder både private fællesveje på landet og private fællesveje iby og bymæssigt område.Der er hverken efter den gældende privatvejslov eller efter forslaget til ny pri-vatvejslov hjemmel til, at kommunen ud over disse tilfælde bestemmer, at denovertager fremtidig vedligeholdelse og istandsættelse på private fællesveje ibyer og bymæssige områder.En fast regel om, at kommunen skal sammensætte pakker af veje, der hereftersamlet skal udbydes i 15 årige funktionskontrakter, ville være et tvangsind-greb i grundejernes ret til at selv at sørge for at vejen istandsættes og vedlige-holdes. Endvidere vurderes en sådan ordning at indebære en risiko for at, in-citamentet for de i øvrigt velfungerende grundejerforeninger til at sørge for,at deres veje er i god stand, forsvinder.Transportministeriet fastholder på denne baggrund lovforslaget.Transportministeriet skal opfordre de private entreprenører til at kontaktegrundejerforeninger, vejlag m.v. med henblik på at drøfte tilbud om løbendevedligeholdelseskontrakter, hvor grundejerne herefter får mulighed for at ta-ge stilling til økonomien i kontrakten.
Side 13/13

1.7. Kredsen af vedligeholdelsesforpligtede i byområder

Rudersdal Kommune anfører, at den foreslåede ændring af kredsen af vedlige-holdelsesforpligtede i lovforslagets bestemmelser om istandsættelse og vedli-geholdelse i byområder er uheldig (forslagets § 44).Kommunen mener, at kommunerne med lovforslaget pålægges at afgøre, om engrundejer har vejret eller ej, en opgave, der under den gældende lov har hørtunder domstolene. Dette indebærer efter kommunens opfattelse en administra-tiv tung og langvarig sagsbehandling, og ikke en forenkling og administrativlettelse.Kommunen henviser i den forbindelse til, at ændringen bl.a. indebærer, atkommunen skal foretage partshøring mv.Kommunen synes også at mene, at ændringen giver anledning til spørgsmål omkommunens habilitet i tilfælde, hvor kommunen ejer en tilgrænsende ejendomog samtidig er vejejer.Det er i lovforslaget (§ 44) foreslået, at det – som efter den gældende lov – erejerne af de tilgrænsende ejendomme, der skal sørge for at vedligeholde enprivat fællesvej. Dog foreslås det som noget nyt, at grundejere, der kan do-kumentere, at de ikke har vejret, er undtaget fra forpligtelsen.Efter den gældende lov er ejeren af en ejendom, der grænser til en privat fæl-lesvej, forpligtet til at sørge for at vedligeholde vejen, uanset om han har vej-ret til den, og kan – hvis han ikke lever op til sin forpligtelse – påbydes at sæt-te en nærmere angiven del af vejen i stand. Derimod vil den pågældende - hvishan ikke har vejet – ikke kunne pålægges nogen del af udgifterne, hvis kom-munen bestemmer, at vejen skal istandsættes som et samlet arbejde.Med ændringen opnås, at kredsen af forpligtede er den samme, uanset om derer tale om et enkeltstående arbejde eller om fordeling af udgifter til istand-sættelsesarbejder, der udføres som et samlet arbejde. Den hidtidige forskelsynes uberettiget. Der er dermed også tale om en administrativ forenkling iforhold til gældende lov.Spørgsmålet om, hvorvidt en konkret grundejer har vejret til en privat fælles-vej, er som udgangspunkt et privatretligt spørgsmål, som afhænger af de ind-gåede aftaler m.v. Spørgsmålet må derfor som udgangspunkt afgøres ved, atvejejeren og den pågældende når til enighed. Ellers må det afgøres af domsto-lene.
En vejret kan imidlertid være tildelt på offentligretligt grundlag, f.eks. vednedklassificering af en offentlige vej til privat fællesvej eller ved ekspropriati-on. I så fald vil det ved hjælp af oplysningerne i denne sag kunne dokumente-res, hvem der har vejret til vejen.Der er således ikke tale om, at det efter ændringen er kommunerne, der skalafgøre, om grundejerne har vejret. Det er fortsat et privatretligt spørgsmål.Kommunen kan alene lægge til grund, at grundejere har vejret, som det efterden gældende lov er tilfældet i forbindelse med en udgiftsfordeling i forbindel-se med samlede arbejder.Der er som hidtil en formodning for, at ejerne af tilgrænsende ejendomme harvejret.Som det fremgår, er der heller ikke tale om, at det er kommunerne, der skaldokumentere, at en grundejer ikke har vejret. Det skal den pågældendegrundejer.Hvor der er om tale om vejrettigheder tildelt af kommunen, f.eks. hvor vejener nedklassificeret fra kommunevej til privat fællesvej, vil kommunen imidler-tid være i besiddelse af oplysninger om, hvem der har vejret. I sådanne tilfæl-de vil kommunen – som det efter den gældende lov er tilfældet i forbindelsemed udgiftsfordeling i forbindelse med samlede arbejder – som følge af kom-munens almindelige undersøgelsesforpligtelse som forvaltningsmyndighedskulle sikre, at oplysningerne indgår i grundlaget for afgørelsen.Herudover vil kommunen – også som hidtil i forbindelse med samlede arbej-der – efter omstændighederne som følge af undersøgelsesforpligtelsen værenødt til at foretage en partshøring, for at have det nødvendige grundlag for atkunne lægge til grund, at en grundejer har eller ikke har vejret.Det vurderes ikke, at ændringen indebærer nævneværdige administrativekonsekvenser for kommunerne, eller har nogen betydning for kommunenshåndtering af habilitetsspørgsmål i sager, hvor kommunen både optrædersom forvaltningsmyndighed og som grundejer.Lektor emeritus, Lars Ramhøj, Aalborg Universitet har anført, at det forekom-mer ”uretfærdigt”, at det er ejerne af de tilgrænsende ejendomme, der er for-pligtet til at vedligeholde private fællesveje. Dels fordi vejberettigede, som ikkeejer en tilgrænsende ejendom, ikke i almindelighed er vedligeholdelsespligti-ge/bidragspligtige, f.eks. ejere med adgang til vejen ad en privat fællesvej, delsfordi kriteriet ”ejendommenes facadelængde” skal anvendes ved fordeling afudgifter til samlede arbejder.Den foreslåede ændring (forslagets § 44), som indebærer, at det alene er ejerneaf de tilgrænsende ejendomme med vejret, kan accepteres. Der burde imidler-
Side 14/14
tid i stedet være tale om en ordning som på landet, hvor vedligeholdelsen er ”enfælles opgave” og vedligeholdelsesforpligtelsen er knyttet til vejretten, såledesat vedligeholdelsesbyrden fordeles efter de vejberettigedes brug af vejen. Devedligeholdelsesforpligtede skal som udgangspunkt selv foretage fordelingen,men hvis dette ikke er muligt, må kommunen efter bedste skøn på grundlag afenkle kriterier, som kan fastsættes i en bekendtgørelse eller vejledning. Dissekriterier skal for almindelige ejendomme (parcelhuse mv. og boligejendomme)ikke afspejle den faktiske brug, men fastsættes ensartet ud fra en normalbrug.For erhvervsejendomme må fordelingen ske på grundlag af den faktiske brug.Fordeling skal ikke ske under hensyntagen til benyttet vejstrækning eller pågrundlag af størrelse/ejendomsværdi. Hvis der sker udstykning bliver de nyevejberettigede ejendomme bidragspligtige efter samme retningslinjer.Det vurderes, at de foreslåede bestemmelser om fordeling af udgifter til sam-lede arbejder (forslagets § 51), der viderefører de gældende bestemmelser, gi-ver mulighed for at opnå en fordeling, der i rimeligt omfang afspejler de bi-dragspligtiges brug af vejen/vejens betydning for dem, og samtidig er admi-nistrerbare.Det er allerede efter forslaget som udgangspunkt grundejernes opgave atsørge for vedligeholdelsen. Kommunen skal kun involveres, hvor de ikke leverop til deres forpligtelse.Med den foreslåede ændring af kredsen af de vedligeholdelsespligtige (forsla-gets § 44), så ejere af tilgrænsende ejendomme, der kan dokumentere, at deikke har vejret, ikke er forpligtet til vedligeholdelse af en vej, vurderes detsamtidig, at vedligeholdelsesforpligtelsen i videst muligt omfang er knyttet tilvejretten, når henses til kommunernes behov for operationelle regler.Grundejere ved korte, blinde sideveje med vejret til vejen vil kunne inddrages ivedligeholdelsen efter reglen i forslagets § 50, stk. 2.

1.8. Private fællesveje i sommerhusområder

Side 15/15
Parcelhusejernes Landsforening, Fritidshusejernes Landsforening, Grund-ejerforeningen på Sandet, Landliggersammenslutningen Gribskov Vest,Godhavn Grundejerforening og Agnetevej og Karensvej GrundejerforeningGudmindrup Lyng, finder det uhensigtsmæssigt, at private fællesveje i som-merhusområder, jf. planloven efter lovforslaget som udgangspunkt er omfattetaf reglerne i lovens afsnit III, byreglerne (forslagets § 3).Foreningerne gør gældende, at sommerhusområder adskiller sig markant frasåvel land- som byområder, idet de dels ikke er beboet i vinterhalvåret, dels ik-ke kan benyttes til andet end boligformål. Der bør derfor udarbejdes et særligtregelsæt for private fællesveje i sommerhusområder, der tager hensyn til despecielle forhold og samtidig giver kommunerne det nødvendige grundlag for
en enkelt og effektiv administration. Hvis dette ikke er muligt, bør vejene ad-ministreres efter lovens landregler, og kommunernes adgang til at overføre pri-vate fællesveje i sommerhusområder til administration efter byreglerne bør be-grænses til særlige tilfælde og til en begrænset del af byreglerne.De vurderer, at forslaget vil forstærke problemet med, at sommerhusområderudvikler sig fra at være rekreative naturområder til områder med et mere by-mæssigt præg. Bestemmelser om vintervedligeholdelse vil kunne forøge brugenaf sommerhusområder i vinterhalvåret.Endvidere anføres, at vedligeholdelsen af vejene i sommerhusområder rummersærlige udfordringer, idet der ofte er tale om en fælles tilkørselsvej, der betje-ner en større gruppe sommerhuse via et netværk af mindre grusveje. Sådanneveje har efter landreglerne kunnet vedligeholdes af kommunen for grundejer-nes regning, således at udgifterne blev opkrævet sammen med ejendomsskat-terne. Vedligeholdelsesreglerne for veje i sommerhusområder må baseres påprincippet om, at brugeren betaler.Byreglerne om belysning, afvanding, vintervedligeholdelse og renholdelse vur-deres overflødige.Sommerhusområder har hidtil som udgangspunkt skullet administreres efterlandreglerne (lovens afsnit II). I mange sommerhusområder fungerer de pri-vate fællesveje på samme måde som i byer, idet de indgår i et net af veje, dernødvendigvis må stå til rådighed for den almindelige trafikafvikling. Mangekommuner har derfor, som den gældende lov giver mulighed for, besluttet atveje i sommerhusområder skal administreres efter byreglerne.Med forslaget tilpasses lovens udgangspunkt med hensyn til anvendelsesom-råde således det behov, der i praksis har vist sig for at sikre et hensigtsmæs-sigt administrationsgrundlag.Kommunerne vil efter forslaget konkret kunne beslutte, at vejene i bestemtesommerhusområder, hvor der ikke vurderes at være behov for, at byreglernefinder anvendelse, skal administreres efter landreglerne.Hermed har kommunerne mulighed for at sikre, at veje i sommerhusområder,hvor der ikke er behov for den mere omfattende regulering, fortsat kan admi-nistreres efter landreglerne.Der er således alene tale om, at lovforslaget ændrer på lovens udgangspunktmed hensyn til, efter hvilke regler private fællesveje i sommerhusområderadministreres.Der vurderes ikke at være behov for et særligt regelsæt for private fællesveje isommerhusområder.
Side 16/16
Side 17/17
Det forhold, at private fællesveje inddrages under byreglerne ændrer ikke påmuligheden for, at grundejerne kan indgå overenskomst med kommunen om,at den sørger for vedligeholdelsen for grundejernes regning, og i den forbin-delse aftale, hvordan udgifterne skal fordeles, således at eksempelvis grund-ejerne på blinde sideveje kan deltage i udgifterne til istandsættelse af en fællestilkørselsvej.Det forhold, at vejene administreres efter byreglerne indebærer ikke, at vejeneskal være belyst, forsynet med afvandingsforanstaltninger, eller skal vinter-vedligeholdes og renholdes. Det er op til kommunen at vurdere, om der er be-hov herfor.Aalborg Universitet, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning har gjortgældende, at det er uheldigt, at loven træder i kraft, midt i vintervedligeholdel-sessæsonen (1. januar 2012). Mange sommerhusområder må ved lovens ikraft-træden forventes at overgå til administration efter byreglerne.Det forhold, at en række veje i sommerhusområder ved lovens ikrafttrædenbliver omfattet af byreglerne indebærer ikke i sig selv noget behov for fastsæt-telse af vintervedligeholdelsesbestemmelser. Også efter byreglerne er det optil kommunen at vurdere, om der er et sådant behov. Og dette behov ændrersig ikke som følge af vejens inddragelse under byreglerne.Det vurderes, at kommunerne - med lovens forventede vedtagelse ca. 1 år førikrafttrædelsestidspunktet - vil have den nødvendige tid til i øvrigt at indrettesig på ændringen. Der lægges i øvrigt ikke med lovforslaget op til nogen æn-dring af forholdene for sommerhusområder med hensyn til vintervedligehol-delse, belysning mv.

1.9. Ledninger

Transportministeriet har modtaget bemærkninger vedrørende kommunalbe-styrelsens ret til at meddele tilladelse til nedlæggelse af ledninger m.m. i privatefællesveje, herunder vilkårene for sådanne tilladelser.Dansk Energi har udtalt, at kommunalbestyrelsen som vejmyndighed bør havehjemmel til at meddele ledningsejere tilladelse til at etablere ledningsanlæg ieller over private fællesveje på landet, således at udbredelsen af fibernettet tilde tyndere befolkede dele af landet ikke bremses af forskellige grundejeres be-talingskrav eller direkte afslag.Dansk Energi har endvidere bedt Transportministeriet præcisere i bemærknin-gerne til lovforslagets § 68, at de i forslagets § 68, stk. 1, nr. 1 og 2, og i stk. 2nævnte vilkår blot er en præcisering af gældende ret, og at der ikke er tilsigtetændringer i forhold til gældende praksis.
Side 18/18
Dansk Ledningsejerforum har oplyst, at der med de seneste ændringer i forsla-get og præciseringer i bemærkninger ikke er yderligere bemærkninger.I lovforslagets § 68 videreføres reglen om, at kommunalbestyrelsen skal givetilladelse til, at ledninger og ledningstilbehør etableres eller omlægges i ellerover private fællesveje i by og bymæssigt område.Denne bestemmelse er udtryk for, at private fællesveje i by og bymæssigt om-råde indgår som en del af det almindelige lokale vejnet til afvikling af færds-len i området. Kommunen har derfor behov for at kontrollere gravetilladel-serne m.m. med henblik på at kunne varetage disse almene færdselsmæssigehensyn.Det forhold, at vejarealets ejer ikke skal give samtykke til etableringen elleromlægningen af ledninger i vejarealet skyldes vigtigheden af forsyning medvand, varme, gas, el mv. og måske forsyningsselskabernes alternative eks-propriationsadgang.På landet er der ikke de samme trafikale behov for, at kommunalbestyrelser-ne skal give tilladelse til opgravning eller nedlægning af ledninger.Transportministeriet anerkender den samfundsmæssige nytte af udbredelseaf fibernettet til alle dele af landet. Men dette skal efter ministeriets opfattelsesammenholdes med, at fibernettet ikke er anerkendt i lovgivning som en del afforsyningssikkerheden.Idet behandlingen af gravetilladelse m.m. på private fællesveje på landet end-videre vil medføre øgede administrative udgifter for kommunerne, finderTransportministeriet ikke grundlag for at indføre den ønskede hjemmel i lov-forslagets bestemmelser om private fællesveje på landet.Vedrørende forståelse af bestemmelsen i lovforslagets § 68 og de heri nævntevilkår henvises til specielle bemærkninger til lovforslagets § 68. Transportmi-nisteriet finder ikke grundlag for yderligere præciseringer.Transportministeriet skal på denne baggrund fastholde lovforslaget.

1.10. Taksationsmyndighederne

Transportministeriet har modtaget bemærkninger vedrørende taksationsmyn-dighedernes opgaver i forbindelse med private fællesveje.Grundejeren.dk v/Birgit Philipp opfordrer i foreningens høringssvar af 15. no-vember 2010 Transportministeriet til at fjerne bestemmelsen i lovforslagets §94 og i stedet henvise disse tvister til de almindelige domstole.
Side 19/19
Landbrug & Fødevarer har i sit høringssvar af 16. november 2010 peget på, attaksationskommissionernes kompetence i forbindelse med nedlæggelse og om-lægning af private fællesveje, jf. lovforslagets § 75, burde udvides, således attaksationskommissionerne kunne tilkende en vejberettiget erstatning for tab iforbindelse med nedlæggelse af en privat fællesvej (bortfald af vejrettighed) el-ler omlægning af privat fællesvej (omvejskørsel).Bestemmelsen i lovforslagets § 94 er en videreførelse af den gældende privat-vejslovs § 66. Ifølge denne bestemmelse kan en grundejer, der efter en mereend 20 år gammel aftale eller anden bestemmelse er forpligtet til at deltage ivedligeholdelsen eller istandsættelsen af en privat fællesvej eller i udgifternehertil, kræve, at kommunen indbringer spørgsmålet om aftalens eller be-stemmelsens opretholdelse for taksationsmyndighederne. Taksationsmyndig-hederne kan helt eller delvist ophæve bestemmelsen, evt. mod erstatning, hvisde skønner, at forpligtelsen går ud over, hvad der på baggrund af samfunds-udviklingen kunne forventes.Så vidt Transportministeriet er orienteret, er det relativt få aftaler eller be-stemmelser, der er ophævet efter denne bestemmelse.Det fremgår af forarbejderne (Betænkning nr. 367 af 25. juni 1964 om forslagtil lov om private fællesveje og lov om vejbidrag, p. 48) til den gældende pri-vatvejslovs § 66, at man af procesøkonomiske grunde og under henvisning til,at landvæsenskommissionerne (nu taksationsmyndigheders) sammensætninghar anset det for mest hensigtsmæssigt at indføre denne klagemulighed.Transportministeriet finder fortsat, at de samme hensyn taler for at oprethol-de den nuværende lettere adgang til at få prøvet disse gamle servitutbestem-melser m.m.Efter den gældende privatvejslovs § 54, stk. 3, jf. pkt. 43 i Transportministeri-ets cirkulære nr. 134 af 6. december 1985 om lov om private fællesveje, kantaksationsmyndighederne kun tage stilling til, om en privat fællesvej skal ned-lægges eller omlægges. Myndighederne kan ikke tilkende erstatning som følgeaf nedlæggelsen eller omlægningen.Der findes en tilsvarende begrænsning i taksationsmyndighedernes kompe-tence i forbindelse med nedlæggelse af overkørsler til offentlige veje i forbin-delse med ombygning af vejene.Transportministeriet finder derfor, at en eventuel udvidelse af taksations-myndighedernes kompetence bør afklares i forbindelse med et udkast til nylov om offentlige veje.På denne baggrund finder Transportministeriet, at lovforslaget bør fasthol-des.

1.11. Aflevering og sikkerhedsstillelse

Transportministeriet har modtaget bemærkninger vedrørende pligt for kom-munerne til at gennemføre en afleveringsforretning ved færdiggørelse af vejan-læg i byggemodningsområder og efter gravearbejder i vejen, og pligt for kom-munerne til at kræve, at der stilles sikkerhed for færdiggørelse af det godkendtedetailprojekt for vejens anlæg.Parcelhusejernes Landsforening har udtalt, at kommunerne skal have pligt tileller mulighed for at kræve, at udstykkeren stiller sikkerhed for færdiggørelseaf vejanlæggene, således at grundejerne ikke løber risikoen for at skulle betalefor vejanlægget to gange.Parcelhusejernes Landsforening ønsker endvidere i forbindelse med lovforsla-gets §§ 67-70, at kommunerne varetager tilsynet med retableringen efter grave-arbejder i vejen, således at tvister mellem ledningsejere og grundejere kan und-gås.Kollelev Grundejerforening v/Lauge Rasmussen udtaler i tilknytning til lov-forslagets § 68, stk. 2, at retablering af vejarealet skal foretages til minimumden standard, som vejen havde, før indgrebet blev foretaget, og at enhver udgifttil retablering af en mangelfuld retablering udføres for kommunens regningsom ansvarlig for tilladelsen.Spørgsmålet om at indføre en bestemmelse, hvorefter kommunalbestyrelsenkan kræve, at udstykkeren stiller sikkerhed for færdiggørelse af vejanlægget,har været drøftet i forbindelse med lovforslagets udarbejdelse.Da der allerede i dag findes en sådan hjemmel for kommunalbestyrelsen ibyggelovens § 4, stk. 2, jf. stk. 1 a, har ministeriet ikke anset det for nødven-digt også at indføre en hjemmel i privatvejsloven. Der henvises til de særligebemærkninger til lovforslagets § 41.Ifølge lovforslagets § 68, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen betinge en grave-tilladelse til en ledningsejer af, at ledningsejeren yder vedkommende grund-ejere erstatning for eventuelle skader ved ledningsanlæggets anbringelse ellertilstedeværelse, at ledningsejeren skal retablere vejarealet efter endt vejarbej-de til samme stand som før, og at ledningsejeren skriftligt skal underrettekommunen om, at ledningsarbejdet er gennemført.Disse regler, der principielt er en videreførelse af gældende ret på området, erindsat for at sikre grundejernes vejkapital og at skærpe kommunernes op-mærksomhed herpå. Efter de almindelige erstatningsregler vil kommunenkunne gøres ansvarlig for en mangelfuld retablering af vejen.Grundejernes interesser er således varetaget.
Side 20/20
Transportministeriet fastholder således lovforslaget.

1.12. Vejbredde

Transportministeriet har modtaget bemærkninger vedrørende udlægsbreddenfor private fællesveje.Grundejerforeningen Sundparken Rantzausminde v/Hans Damsgaard ønskerbestemmelsen i lovforslagets § 28, stk. 1, ændret fra ”bredde på 18 meter” til”bredde på op til 12 meter”. Efter grundejerforeningens opfattelse er et vejud-læg for en privat fællesvej på over 12 m så bredt, at vejen kan forventes opklas-sificeret til offentlig vej.Kollelev Grundejerforening v/Lauge Rasmussen har bemærket, at det virkervoldsomt med en maksimal vejbredde på 18 m for private fællesveje. Privatefællesveje bør ikke have en større bredde end 6 til 7 m vej, dvs. en maksimalbredde på 6,7 m til 7,7 m.Som det fremgår af lovforslagets § 11, stk. 1, og § 26, stk. 1, foretages vejudlæg– dvs. reservationen af et bestemt areal til fremtidig anvendelse som privatfællesvej eller privat fællessti – som udgangspunkt af ejerne af de ejendomme,som vejarealet skal ligge på.Hvis kommunalbestyrelsen foretager vejudlæg, evt. udlægger yderligere vej-udlæg til en allerede udlagt vej, jf. lovforslagets § 26, stk. 2, kan kommunalbe-styrelsen højst kræve vejen udlagt med en bredde på 18 m, i Københavns ogFrederiksbergs kommuner på indtil 20 m. Lovforslagets § 28 viderefører dengældende § 25 i lov om private fællesveje.De færreste private fællesveje er udlagt med en vejbredde på 18 m(20 m). Ensådan udlægsbredde ses også kun sjældent i de tilfælde, hvor arealreservatio-nen sker i lokalplaner. Transportministeriet mener dog, at muligheden for atkunne kræve et udlæg på op til 18 m. (20 m.) bør fastholdes, bl.a. med henblikpå at sikre de arealmæssige muligheder for at adskille trafikanterne i bolig-områder, sikre fornødne parkeringsmuligheder m.m.
Side 21/21

1.13. Belysning på private veje mv.

Grundejerforeningen Sundparken Rantzausminde foreslår, at kommunerneskal afholde udgifterne til belysning, som kommunen kræver på private vejemv., der er åbne for offentlighedens færdsel.Parcelhusejernes Landsforening foreslår, at kommunerne skal afholde udgiftertil belysning på sådanne private veje mv., som kommunen kræver af hensyn tiloffentlighedens færdsel.
Side 22/22
Parcelhusejernes Landsforening har endvidere foreslået, at kommunen også fårhjemmel til i øvrigt at afholde udgifter til belysning på sådanne private vejem.v., når almene, offentlige hensyn taler derfor, svarende til forslaget heromvedr. private fællesveje i byer (forslagets § 59, stk. 5)Det er i lovforslaget foreslået, at kommunerne – som efter den gældende lov –i byområder skal kunne bestemme, at ejere af private arealer, der benyttessom offentligt tilgængelige færdselsarealer, herunder parkerings- og gård-arealer, skal holde arealerne belyst, herunder at kommunen sørger for belys-ningen for ejerens eller ejernes regning (forslagets § 7).For så vidt angår belysning på private fællesveje i byer er der i lovforslagetforeslået indsat en ny bestemmelse, hvorefter kommunen skal afholde en for-holdsmæssig del af udgifterne, hvis en privat fællesvej kræves belyst af hen-syn til den almene færdsel på vejen. Hensigten med bestemmelsen er at sikrede private grundejere imod at skulle afholde udgifter til vejbelysning, somkommunen kræver af hensyn til den almene færdsel (forslagets § 59, stk. 4).Samtidig foreslås der indsat en bestemmelse, der giver kommunerne hjemmeltil i øvrigt at afholde udgifterne til vejbelysning på private fællesveje, hviskommunen vurderer, at almene, offentlige hensyn taler herfor (forslagets §59, stk. 5).Lovforslaget indeholder ikke tilsvarende regler i forbindelse med private vejeog arealer, der er åbne for almen færdsel.Det forekommer imidlertid nærliggende at overveje, om der skal indsættesregler om pligt for kommunen til at afholde udgifterne eller en del af disse,hvis et sådant privat område kræves belyst af hensyn til offentlighedens færd-sel, og om der evt. skal skabes hjemmel for kommunerne til i øvrigt at afholdesådanne udgifter, hvis den vurderer, at almene, offentlige hensyn taler herfor.Transportministeren vil overveje spørgsmålet i tilknytning til udvalgsbehand-lingen med henblik på et evt. ændringsforslag.

1.14. Økonomiske konsekvenser for borgerne

Grundejeren.dk anfører, at der i de almindelige bemærkninger ikke gøres redefor de økonomiske konsekvenser af lovforslaget for borgerne. Det bemærkes, atdette havde været ønskeligt.Transportministeriet kan oplyse, at lovforslaget og bemærkningerne til lov-forslaget er udarbejdet efter Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet afjanuar 2005. Af vejledingen fremgår det, at de administrative konsekvenserfor borgerne bør beskrives i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. De
økonomiske konsekvenser for borgerne nævnes ikke i Justitsministeriets vej-ledning.Transportministeriet kan dog i øvrigt oplyse, at det er ministeriets vurdering,at lovforslaget ikke vil have negative økonomiske konsekvenser for borgerne iforhold til den gældende lov.
Side 23/23