F.eks.§ 3 om lovens anvendelsesområde, der erstatter gældende lovs § 13§ 12 om vejudlæg på landet, der erstatter gældende lovs § 14,Kap. 9 om istandsættelse i by, der erstatter gældende lovs kap. 10,§ 59 om vejbelysning, der erstatter gældende lovs § 49,§ 61 om beplantning, der erstatter gældende lovs § 47,Kap. 11 om nedlæggelse og omlægning i by, der erstatter gældende lovs kap.9,Den gældende lov har ofte givet anledning til tvivl hos borgerne og dermed mangehenvendelser til kommunerne om forståelsen, og tvivl hos kommunerne og dermedbåde mange henvendelser til ministeriet og Vejdirektoratet om forståelsen, menogså mange fejl med fornyede behandlinger til følge.oooooo

I forslagets § 44 foreslås kredsen af de vedligeholdelsespligtige ændret.Efter den gældende lov (§ 57) er det ejerne af de ejendomme, der grænser til en privatfællesvej, der skal sørge for at holde vejen i god og forsvarlig stand i forhold tilfærdslens art og størrelse, herunder holde vejen forsynet med forsvarligt afløb.Ejeren af en ejendom, der grænser til en privat fællesvej, er således efter dengældende lov forpligtet til at sørge for at vedligeholde vejen, uanset om han har vejrettil den, og kan – hvis han ikke lever op til sin forpligtelse - af kommunen påbydes atsætte en nærmere angiven del af vejen i stand. Derimod vil den pågældende - hvis hanikke har vejret - ikke kunne pålægges nogen del af udgiften, hvis kommunenbestemmer, at vejen skal istandsættes som et samlet arbejde.Kredsen af vedligeholdelsesforpligtede grundejere er fastlagt ud fra en formodning om,at ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, har vejret til den. Densamme formodning må der imidlertid være tale om ved et samlet arbejde. Detforekommer derfor svært at begrunde den forskellige behandling, som de gældenderegler anviser i de to situationer.Derfor foreslås det i § 44, at det er ejerne af de tilgrænsende ejendomme, der skalholde vejen i god og forsvarlig stand, men at ejere, som kan dokumentere, at de ikkehar vejret til vejen, er undtaget fra forpligtelsen. Kommunen vil således ikke kunnepåbyde grundejere, der kan dokumentere, at de ikke har vejret, at istandsætte nogendel af vejen som et enkeltstående arbejde.Hermed bringes reglerne om enkeltstående arbejder i overensstemmelse med reglerneom fordeling af udgifter til istandsættelsesarbejder, der udføres som samlede arbejder.Den hidtidige forskel har givet anledning til mange misforståelser i kommunerne, og harløbende givet anledning til henvendelser, herunder klager fra grundejere, der ikke kanforstå og acceptere, at kommunen kan pålægge dem at istandsætte en del af en privatfællesvej, som de mener eller som de måske endda kan dokumentere ikke at havevejret til.

Forslaget indeholder i § 47, stk. 4, en bestemmelse om, at en grundejer kan forlange,at et arbejde, som kommunen vil påbyde den pågældende at udføre som enenkeltstående arbejde, skal udføres som et samlet arbejde, hvis arbejdet omfattersærlige elementer, der har væsentlig betydning for andre vedligeholdelsespligtige,f.eks. brønde, trafikregulerende, herunder hastighedsregulerende foranstaltninger samtbroer og andre bygværker, som er omfattet af grundejernes vedligeholdelsespligt.Formålet med bestemmelsen er at undgå, at enkelte grundejere, hvis ejendomtilfældigvis grænser til eller ligger nærmest en del af vejen, hvor sådanne særligeelementer er placeret, bliver urimeligt økonomisk belastet i forhold til de øvrigegrundejere på vejen.Spørgsmålet om, hvilke grundejere, der skal inddrages i fordelingen af udgifterne til detsamlede arbejde, må bero på en konkret vurdering af, hvilke grundejere, der har fordelaf det pågældende arbejde. Vurderingen foretages af kommunen. Omfatter arbejdeteksempelvis istandsættelse af bump, chikaner eller andre trafikregulerende ellerhastighedsnedsættende foranstaltninger, som alle grundejere på en given vej eller delaf en vej har gavn af, vil kommune således kunne bestemme, at samtlige grundejere,hvis ejendom grænser til den pågældende vej eller del af vejen, skal inddrages iudgiftsfordelingen.

I forslagets § 49, stk. 5, foreslås det, at kommunenskalafholde udgifterne, hvis den afhensyn til den almene færdsel kræver en privat fællesvej istandsat i en højere standardend den hidtidige, f.eks. ved krav om udvidelse af vejarealet (istandsættelse af vejen ien større bredde end den hidtidige), om vejafvandingsforanstaltninger, om nyt udstyrog lignende egentlige forbedringer.Bestemmelsen gælder ikke almindelige istandsættelses- og vedligeholdelsesarbejder,uanset om disse kræves udført af hensyn til den almene færdsel.Hensigten med bestemmelsen er at sikre de private grundejere imod at skulle afholdevæsentlige udgifter til forbedringer af private fællesveje, som kommunerne kræverudført af hensyn til den almene trafik, fordi vejene indgår i det almindelige vejnet, jf.princippet i den gældende lovs § 58, stk. 2, hvorefter en kommune, hvis den afslår enansøgning fra ejerne af de tilgrænsende ejendomme om indførelse eller opretholdelseaf forbud mod gennemgående færdsel, og denne færdsel i særlig grad medfører slid påvejen, skal afholde en til dette særlige slid svarende del af udgifterne ved vejensvedligeholdelse og istandsættelse.I stk. 6 foreslås indsat enhjemmelfor kommunen til helt eller delvist at afholdeudgifterne til andre istandsættelser, som kommunen hovedsagelig kræver udført afhensyn til den almene trafik på vejen.Spørgsmålet om kommunernes hjemmel til at afholde sådanne udgifter har, bortset fratilfælde omfattet af den gældende lovs § 58, stk. 2, hidtil ikke været reguleret iprivatvejsloven.

I Transportministeriets og Vejdirektoratets praksis efter den gældende privatvejslov erdet på baggrund af tilsynsmyndighedernes praksis antaget, at kommunerne ikke harkunnet afholde udgifter til istandsættelse af private fællesveje, idet det efter dengældende privatvejslov er ejerne af de tilgrænsende ejendomme, der har skulletafholde disse udgifter.Ved almen færdsel forstås færdsel, som ikke har ærinde til eller i øvrigt betjener detilgrænsende ejendomme, og som heller ikke er lokaltrafik i området. Det sidste kanvære relevant, hvis den private fællesvej indgår i et afgrænset net af flere privatefællesveje.

Optagelse af private fællesveje som offentlige

I lovforslagets § 58, stk. 2, er foreslået indsat en bestemmelse, der forpligterkommunerne til i forlængelse af et afslag om afspærring efter anmodning fragrundejerne at optage private fællesveje som offentlige, hvis trafiktællinger viser, atden gennemgående motorkørende færdsel på vejen udgør mere end 50 pct. af densamlede motorkørende færdsel på vejen.Se nærmere nedenfor under ”Særligt om optagelse af private fællesveje somoffentlige”.

Væsentligste ændringer [4-5]

Ny privatvejslov

Sproglig modernisering

Regelforenkling

Indsættelse af formålsbestemmelse

Indsættelse af definitioner af lovens centrale begreber

Modernisering af offentliggørelsesmåder

De vedligeholdelsespligtige i byområder

Istandsættelse af ”særlige elementer” på private fællesveje i byområder

Kommunernes betaling til istandsættelse af private fællesveje i byer af

hensyn til den almene færdsel

Optagelse af private fællesveje som offentlige

Kommunens betaling af udgifter til vejbelysning af hensyn til den almene

færdsel