Trafikudvalget 2010-11 (1. samling)
L 48 Bilag 16
Offentligt
931441_0001.png
931441_0002.png

Særligt om medlemskab af grundejerforeninger [10]

Den gældende privatvejslov giver ikke kommunerne hjemmel til at stille krav om oprettelseaf grundejerforeninger med obligatorisk medlemskab og bidragspligt til vedligeholdelse afprivate fællesveje.Vejvedligeholdelse gennem en grundejerforening kan være en praktisk måde forgrundejere at organisere sig på, men det er efter privatvejsloven den enkelte grundejer,der er forpligtet til at holde vejen i god og forsvarlig stand. Det er derfor også de forpligtedegrundejere, der er ansvarssubjekt i forhold til lovens regler og de beslutninger, somkommunen kan træffe i henhold til loven, hvis en privat fællesvej de facto ikke er i god ogforsvarlig stand – ikke grundejerforeninger.KL og Parcelhusejernes Landsforeningen har i forbindelse med udarbejdelsen aflovforslaget foreslået indført en bestemmelse, der giver kommunerne hjemmel til ibyområder at stille krav om oprettelse af grundejerforeninger eller særlige vejlav medobligatorisk medlemskab og bidragspligt for de vedligeholdelsespligtige grundejere.Foreningerne har i den forbindelse henvist til, at der i planloven er hjemmel til sådannekrav.Efter planloven (§ 15, stk. 2, nr. 13) kan der i forbindelse med udstykning af nye grunde ien lokalplan stilles krav om oprettelse af grundejerforening, herunder om medlemspligt ogom foreningens ret og pligt til at forestå etablering, drift og vedligeholdelse af fællesarealer.Forslaget er ikke medtaget bl.a. fordi lovforslagets bestemmelser anses for at indeholdetilstrækkelige værktøjer til, at kommunerne kan tilgodese de offentlige interesser, somknytter sig til private fællesveje, først og fremmest interessen i, at vejene holdes itilstrækkelig stand i forhold til færdslen på vejene. Det er endvidere indgået i vurderingen,at forslaget ikke vurderes at medføre nogen mærkbar administrativ lettelse forkommunerne, at regeringen ikke anser det for hensigtsmæssigt at indføre regler iprivatvejsloven, der bygger på foreningstvang og at det ikke kan afvises, at forslaget er istrid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11.Det bemærkes, at indgrebet over for den enkelte grundejer efter forslaget fra KL ogParcelhusejernes Landsforening adskiller sig grundlæggende fra det indgreb, der er taleom ved et krav om medlemskab af en grundejerforening efter planloven. Her er der taleom krav, der stilles i forbindelse med lokalplanlægningen, altså krav, som en køber af enejendom har kendskab til på tidspunktet for købet, og således har mulighed for at tagehøjde for ved købet. Et krav om medlemskab af en grundejerforening efter den foreslåedehjemmel i privatvejsloven vil være rettet mod eksisterende grundejere, som ikke har haftnogen mulighed for at kende til forpligtelsen på tidspunktet for beslutningen om købet afejendommen.I forbindelse med dette forslag har foreningerne givet udtryk for, at det forhold, at devedligeholdelsespligtige grundejere er medlemmer af en grundejerforening el. lign.,antages at indebære administrative fordele for kommunerne i forbindelse med afgørelserom istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje.
Det er derfor under overvejelse, om der på anden måde kan skabes incitament forgrundejerne til at oprette eller melde sig ind i allerede eksisterende grundejerforeninger oglign., eller på anden måde at organisere sig med henblik på at opnå administrative lettelserfor kommunerne i forbindelse med sådanne afgørelse. Dette kunne f.eks. ske vedudarbejdelse af regler om fordeling af administrationstillæg i forbindelse med samledearbejder (§ 53), der tilgodeser grundejere, der er organiseret i grundejerforeninger el. lign.Sådanne regler vil kunne indsættes ved et ændringsforslag.