Trafikudvalget 2010-11 (1. samling)
L 48 Bilag 16
Offentligt
931439_0001.png
931439_0002.png

Generel gennemgang af lovforslaget [3]

Vejlovgivningen

består af 4 love:Lov om offentlige veje (vejloven)Lov om private fællesveje (privatvejsloven)Lov om grundejerbidrag til offentlige veje (vejbidragsloven)Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje (vintervedligeholdelsesloven)

Lovforslagets hovedpunkter:

Forslag til ny privatvejslovForslag til ændring af vejlovens bestemmelser om nedklassificering af offentlige veje tilprivate

Forslag til ny privatvejslov

En offentlig regulering af privatretligt område

Private fællesveje

er ikke-offentlige veje, der fungerer som færdselsareal for andenejendom end den ejendom, som arealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer.De opstårtypiski forbindelse med udstykninger ved, at der indgås aftale mellem ejerne afde ejendomme, hvorpå vejen skal ligge og ejerne af de ejendomme, som skal benyttevejene som færdselsareal. De er således grundlæggende reguleret af de indgåede aftalermellem disse. Men de er samtidig reguleret i privatvejsloven.

Formålet med privatvejsloven

er at give kommunerne mulighed for at varetage detoffentliges interesser i forbindelse med de private fællesveje; først og fremmest interesseni at vejen er i god og forsvarlig stand for trafikken, men også at de privates dispositionerikke strider mod planlægningen i området. Den regulerer forholdet mellem kommunerneog grundejerne, men ikke i almindelig forholdet mellem grundejere.

Forslaget

til ny privatvejslov viderefører i alt væsentligt den gældende lov fra 1972.Forslaget bygger – ligesom den øvrige vejlovgivning – på det grundlæggende princip, aten udstykker selv og for egen regning må skaffe vejadgang til de udstykkede ejendomme.Det forhold, at en udstykket ejendom evt. kan få direkte adgang til offentlig vej må såledesanses som en fordel, som ikke indebærer, at andre kan forvente også at få det.Forslaget indeholder, ligesom den gældende lov 2 forskellige regelsæt, ét for privatefællesveje på landet og ét for private fællesveje i byer og byområder. Det skyldes, at derstor forskel på de offentlige interesser og dermed behovet for regulering på landet og ibyområder.
På landet skal kommunerne i alt væsentligt kun sikre, at vejene er færdselsmæssigt ogvejteknisk i orden i forhold til færdslen til de vejberettigedes ejendomme.I byområder skal kommunerne også kunne tage hensyn til, at vejene her i vidt omfangindgår i det almindelige vejnet og dermed sikre, at vejene er forsvarlige også for denalmene færdsel. Og der er her i videre omfang behov for, at kommunerne også kantilgodese miljømæssige, tryghedsmæssige og kriminalpræventive hensyn.

Ændring af vejlovens bestemmelser om nedklassificering af offentlige til private

Forslaget indeholder i § 105, nr. 4-5, forslag til ændringer af proceduren i forbindelse mednedklassificering af offentlige veje til private.Se nærmere nedenfor under ”Særligt om nedklassificering af offentlige veje til private”.