Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 47:

Forslag til lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter. (Renteforhøjelse og nedslag i de påløbne renter).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 04.11.2010).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er fru Sophie Løhde som ordfører for Venstre.

Lovforslaget her er en del af genopretningspakken for dansk økonomi og vedrører den del af aftalen, som omhandler forslag om en forhøjelse af renten på lån til betaling af ejendomsskatter til markedsrenten.

Ordningen om lån til betaling af ejendomsskatter for visse grupper af ældre pensionister, også kaldet indefrysning af ejendomsskatter, blev oprindelig indført tilbage i 1965. Ordningen blev indført, netop så ældre borgere kunne få mulighed for at blive boende i eget hjem i forbindelse med pensioneringen og den deraf følgende forventede nedgang i disponibel indtægt.

Fra at ordningen med indefrysning af ejendomsskatter har været forbeholdt en mindre gruppe af ældre, har ordningen igennem en årrække – bl.a. fordi en lovændring i 1991 betød, at forrentningen på lånene skulle svare til halvdelen af Nationalbankens diskonto – udviklet sig til at være en billig låneordning, som stadig flere ældre uanset indkomst og formueforhold i stigende grad benytter sig af, hvilke i øvrigt ikke mindst kan aflæses i kommunernes samlede tilgodehavender.

Tal fra Kommunernes Landsforening viser bl.a., at der, hvor trækket på ordningen suverænt både beløbsmæssigt og antalsmæssigt er størst, også samtidig er der, hvor borgerne tilsyneladende er mest velstillede. Det indikerer jo i sig selv, at den gældende forrentningsbestemmelse indebærer en betydelig risiko for, at ordningen ikke stemmer overens med lovens formål, eftersom lånene tilsyneladende optages, uanset at ejeren af ejendommen ikke økonomisk har behov for det.

For fremadrettet at kunne fastholde kommunernes udgifter til velfærd på det nuværende historisk høje niveau, så foreslås det bl.a. som led i genopretningen af dansk økonomi, at den nugældende ordning bliver ændret, sådan at renten fremover skal følge markedsrenten. Til gengæld for den forhøjede rente foreslås det dog også samtidig med lovforslaget, at renteudgifterne bliver fradragsberettigede. Det betyder kort sagt, at det også fremadrettet vil være muligt at indefryse ejendomsskatterne, men at det fremover vil blive til markedsrenten.

I Venstre har vi den grundlæggende holdning, at vi ikke sådan synes, at det ligefrem kan betragtes som en kommunal kerneopgave at drive billig bank, og derfor synes vi, det er fornuftigt, at vi med det her lovforslag målretter ordningen i forhold til det, som også var lovens oprindelige formål, og samtidig tilvejebringer en budgetforbedring, der bidrager til genopretningen af de offentlige finanser.

Jeg kan på den baggrund meddele, at vi i Venstre kan støtte det foreliggende lovforslag.

Tak til fru Sophie Løhde. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Så er det hr. Thomas Jensen som ordfører for Socialdemokratiet.

Socialdemokraterne mener, det er vigtigt, at man som ældre, når arbejdslivet er afsluttet, fortsat kan blive boende i sit hjems trygge rammer. Ofte går lønmodtagere i slutningen af arbejdslivet rundt med planer om, hvilke hus- og haveprojekter de vil i gang med, når otiummet skal nydes, og derfor er det en god ordning, at folk, der er på vej på pension og efterløn, kan sikre, at de fortsat har råd til at bo i huset, fordi det er muligt at indefryse ejendomsskatterne.

Efter gældende lov er kommunerne forpligtede til at yde lån til betaling af ejendomsskatter og udgifter til tilslutning af kollektive anlæg i tilfælde, hvor der er tilslutningspligt, og det gælder til alle personer med fast bopæl i Danmark, der har nået folkepensionsalderen, eller som er modtagere af førtidspension/invalidepension eller efterløn. Efter gældende lov forrentes lånene i dag med en årlig rente, der svarer til halvdelen af Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år, og renterne er ikke fradragsberettigede.

Problemet med den gældende lov er, at den nuværende lave rente medfører risiko for, at det kan være økonomisk attraktivt at optage lån til indefrysning af ejendomsskatterne, uanset at ejeren af boligen ikke har behov for det med henblik på at have råd til at blive boende i boligen. Lovforslaget øger forrentningen fra diskontoen til markedsrenten, men gør samtidig renteudgifterne fradragsberettigede. Lovforslaget målretter således ordningen i forhold til lovens formål, som er at sikre folk med en indkomstnedgang i forbindelse med overgang fra lønindkomst til pension eller efterløn, at de trygt kan blive boende i deres hjem.

Lovforslagets konkrete indhold er så, at det foreslås, at renten fra den 1. januar 2011 forhøjes til et gennemsnit af den effektive rente på alle udestående realkreditobligationer de 12 foregående måneder pr. 1. oktober året før. Renten pr. 1. januar 2011 vil således være beregnet på baggrund af et gennemsnit af den effektive rente på alle udestående realkreditobligationer fra 1. oktober 2009 til 30. september 2010. Den gennemsnitlige realkreditobligationsrente afspejler en gennemsnitlig forventet låneomkostning for folke- og førtidspensionister med fast ejendom og friværdi. Den rente vil være gældende for de nye lån, der ydes til betaling af ejendomsskatten i 2011 og efterfølgende år samt ved rentetilskrivninger i 2011 og fremover på lån ydet før 1. januar 2011.

Det foreslås så samtidig, at der indføres et nedslag i de påløbne renter, når et lån forfalder til betaling. Det foreslåede nedslag svarer så procentuelt til skatteværdien af et almindeligt rentefradrag efter ligningsloven, og nedslaget ydes alene på renter, der er tilskrevet den 1. januar 2011 eller senere.

Lånebeløbene med tilskrevne renter forfalder til betaling, når ejendommen eller en del af ejendommen skifter ejer.

Med det her forslag bliver de trængte kommunale økonomier jo imødekommet ganske lidt – det kan Socialdemokraterne støtte – og så bliver ordningen også målrettet de pensionister og efterlønsmodtagere, som virkelig har behov for at få den her lånemulighed eller indefrysningsmulighed, sådan at de kan blive boende i egen bolig.

Ud fra de positive tiltag kan Socialdemokraterne støtte lovforslaget.

Tak til hr. Thomas Jensen. Så er det hr. Hans Kristian Skibby som ordfører for Dansk Folkeparti.

Jeg fristes jo til at sige, at hvis man som borger følger den her debat og hørte indlægget fra den socialdemokratiske ordfører, hr. Thomas Jensen, og man står over for at skulle vurdere, om man egentlig har lyst til at udnytte den her mulighed, der er i lovgivningen, så ville man måske vælge at opsøge en advokat, for det lød jo meget kompliceret og meget indviklet. Det anerkender vi også fra Dansk Folkepartis side at det er, hvis man kigger på det her lovforslag. Det, nogle af høringsparterne også siger, er, at det virker en kende svært at forstå.

Men det, der er det grundlæggende – og det er selvfølgelig også derfor, vi kan støtte det her forslag – er jo, at det stadig væk helt klart er en mulighed for alle, der har den her type ejendom og er på de her overførselsindkomster osv., at de kan søge og få bevilget den her indefrysning af ejendomsskatter frem til salg af den pågældende ejendom. Og det synes vi selvfølgelig er rigtig godt.

Det er jo en del af genopretningspakken fra maj måned her i 2010, som der er indgået aftale om mellem regeringen og Dansk Folkeparti, og af den grund skal vi selvfølgelig også støtte forslaget, men jeg vil gerne sige, at det grundlæggende også er et rigtig godt forslag, som jo har været længe undervejs. Flere har talt varmt for det, for kommunerne har, alt efter hvor mange af den her type borgere de har, oplevet det som en svær balancegang, at de har skullet yde en form for kassekredit til mere eller mindre smarte personer, som har syntes, det har været fantastisk at få et godt sted at låne nogle penge til en meget, meget favorabel rente. Det er jo det, der bliver gjort op med på den her måde. Det tilfører også kommunerne en forventet likviditet på godt 100 mio. kr. om året. Vi synes, det er en helt fair måde, det her lovforslag tager hånd om det her konkrete problem på, et problem, som KL har påpeget gennem mange år.

På den baggrund kan Dansk Folkeparti støtte lovforslaget.

Tak til hr. Hans Kristian Skibby. Så er det fru Meta Fuglsang som ordfører for SF.

SF mener, at det lovforslag, der ligger her, indeholder en række positive elementer. Selve spørgsmålet om den klemme, som kommunerne kommer i, i forbindelse med de såkaldt indefrosne ejendomsskatter er jo noget, SF har taget op før. SF har tidligere opfordret til at kigge på de her lån og forrentningen af dem. Det har vi gjort for at sætte fokus på den balance, der skal være, mellem på den ene side de borgere, der har brug for muligheden, og på den anden side de kommuner, som lever med de virkninger, som det giver. Derfor kan vi godt se de positive elementer i forslaget, som det ligger her.

Det fremgår, at selve betydningen for kommunerne skal forhandles med KL, og vi håber, at den afklaring, der vil ske af de konkrete konsekvenser for kommunerne på den økonomiske del, også betyder, at det rent faktisk får en positiv konsekvens for kommunerne, og at der sker en reel lempelse af det greb, som de er i. Samtidig vil det stadig væk give de muligheder til borgere, som har brug for det her.

Vi er positive over for lovforslaget, som det ligger her, og ser frem til en afklaring af de spørgsmål, der måtte være, under lovforslagets behandling.

Tak til fru Meta Fuglsang. Så er det hr. Rasmus Jarlov som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Jeg kan også meddele, at Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget. På trods af regeringens skattelettelser, som har givet øget vækst, og på trods af den sparsommelige politik, som regeringen har ført, hvor der i de gode år er blevet afdraget på vores statsgæld, så er Danmark hårdt ramt af den internationale økonomiske krise, og det betyder, at vi mangler penge i statskassen og i kommunekasserne. Det er en beklagelig situation, men krisen medfører dog også det positive, at den giver anledning til en grundig revidering af samtlige offentlige udgifter og ordninger. På nogle områder – efterlønnen eksempelvis – kunne vi spare mere, men der er desværre ikke politisk flertal for det. På andre områder, uddannelsesområdet eksempelvis, er vi nødt til at spare, selv om vi ikke bryder os om det. Og så er der lykkeligvis også nogle steder, hvor vi bare finder nogle ordninger, hvor alle kan være enige om, at her er det helt rimeligt, at vi bruger lidt færre penge.

Jeg fuldstændig enig med Venstres ordfører, som sagde det meget fint: Det er hverken en statslig eller en kommunal opgave at agere bank, og vi skal ikke give incitament til, at man udskyder sin ejendomsskat, alene fordi man på den måde kan optage et meget billigt lån. Så det er fuldt rimeligt, at vi sætter renten til at være lig med markedsrenten, så man udelukkende træffer en beslutning om udskydelse af ejendomsskat ud fra sine egne økonomiske forhold og ikke som en spekulation i, at man her kan få et billigt lån af det offentlige. Så det er et fornuftigt forslag, og det glæder mig også at se, at de øvrige partier er enige i det.

Tak til hr. Rasmus Jarlov. Så er det fru Erika Lorentsen som ordfører for Det Radikale Venstre.

I Det Radikale Venstre har vi altid ment, at de her lån skulle være på normale markedsvilkår, så vi finder det jo rigtig klogt, at man nu har valgt at lukke et hul i lovgivningen, som har betydet, at mennesker simpelt hen har spekuleret i at optage de her lån, og det har belastet kommunernes økonomi helt urimeligt. Jeg kan se af nogle af høringssvarene, at lovgivningen virker meget kompliceret. Jeg ved ikke, om man kan gøre noget ved det, men det kan vi tage under udvalgsbehandlingen.

Men Det Radikale Venstre kan altså støtte forslaget.

Tak til fru Erika Lorentsen. Så er det fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

Mange mennesker i Danmark har købt en ejerbolig, har stille og roligt betalt gælden i ejerboligen med den løn, de tjente, og har jo for så vidt ikke selv gjort noget som helst for, at værdien af deres bolig skulle stige så voldsomt, som det er sket med priserne på boligmarkedet. Derfor kan det for en del mennesker, når de går på pension og måske kun har folkepensionen og lidt derudover, være svært at få råd til at betale de ejendomsskatter, som ligger på boligen.

Derfor synes vi, det er fornuftigt nok at have en ordning, så folk kan blive boende i deres hjem og ikke skal tvinges til at gå fra hus og hjem på grund af ejendomsskatterne. Vi synes, det er afgørende, at man sikrer, at folk kan blive boende i deres boliger.

Vi synes også, at det sådan set er ret rimeligt at sige, at det, man skal betale i rente for at have det lån, som det jo er, når man ikke betaler ejendomsskat – den bliver indefrosset i boligen – skal svare til de renter, man ellers skulle betale, hvis man skulle ud og tage et lån andre steder.

Så vi synes, at det, der er i lovforslaget her, lyder fornuftigt.

Jeg vil dog sige, at jeg mener, at Ældre Sagen har ret, når de skriver i deres høringssvar, at man bør komme med nogle oplysninger om, hvad det betyder for den enkelte pensionist. Det burde indgå i lovforslagets behandling, og det synes jeg vi skal spørge ind til under udvalgsbehandlingen, så vi kan få nogle eksempler på, hvad det her kommer til at betyde for de enkelte pensionisttyper, så vi kan se, hvad det egentlig vil betyde for deres situation, og så vi ved, hvad forslaget kommer til at betyde for de mennesker, og ikke kun, hvad det kommer til at betyde for statskassen og for kommunekasserne.

Vi synes egentlig også, at man burde kigge på, om man kunne kompensere kommunerne. Det her hjælper jo kommunerne lidt, som er dem, der står med udgifterne, men med den trængte situation, kommunerne er i, kunne man godt spørge, om det er en kommunal opgave, eller om det er noget, som staten skulle gå ind i og kompensere kommunerne for, og så skulle det selvfølgelig også være staten, der skulle have pengene, når de til sin tid kommer til udbetaling.

Så vi kan støtte forslaget, men vi mener, at der er lidt, der skal belyses under udvalgsarbejdet.

Tak til fru Line Barfod. Så er det hr. Villum Christensen fra Liberal Alliance som ordfører.

I Liberal Alliance har vi bestemt ikke noget imod, at der sættes en stopper for det helt usædvanlige tilskudscirkus, som kommer til udtryk ved disse indefrysninger af ejendomsskatter, hvor ofte velhavere og i øvrigt ofte dem med god forstand på økonomi kan spekulere i kunstigt nedsatte renteudgifter på skatteborgernes regning. Især i de mange år, hvor friværdierne steg til himmels, har ordningen jo nærmest haft et kafkask præg og bidraget til, at boligboblen kunne vokse sig endnu større. For vores skyld kunne ordningen godt afskaffes helt, men det er da en forbedring, at man i det mindste kommer til at betale en markedsrente.

Bureaukratiet slipper vi så ikke helt for, men en direkte subsidiering af den del af boligejerne, som i virkeligheden har de største formuer – og det er jo pensionisterne – bliver da lidt mindre udtalt. I det hele taget forstår vi ikke helt, at det skulle være en offentlig opgave at yde lån til grundejere.

Vi støtter forslaget med de faldne bemærkninger.

Tak til hr. Villum Christensen. Så er det indenrigs- og sundhedsministeren.

Det er jo dejligt at være minister for sådan en sag på sådan en dag, hvor Folketinget samles i bred enighed om at justere en gammel ordning – en ordning, som de fleste af os synes har et formål, nemlig at man kan blive i sin egen bolig og få hjælp til det. Der er bare grænser for, hvor meget skatteyderne skal bidrage til en sådan ordning, og det er den grænse, vi sætter her, ved at vi indfører en markedsrente i stedet for en særlig rente. Samtidig bliver der så rentefradrag, og vi sikrer, at de, der allerede er inde i systemet, får en rimelig behandling i forhold til de nye, der kommer ind.

Det glæder mig, at alle kan se rimeligheden i det, så tak for den brede støtte.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kommunaludvalget, hvis ingen gør indsigelse.

Det er ikke tilfældet.